INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper"

Transkript

1 INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 2006 Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi

2 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi

3 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper. Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Intensiv terapi, intensiv medicinsk terapi, behandlingspladser, klinisk database, visitationsprincipper Kategori: Anbefaling Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: 9. august 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, 2006 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 2

4 Indhold 1 Indledning og baggrund 4 2 Definition af intensive behandlingspladser Baggrund Intensivafsnit/-afdeling niveau Intensivafsnit/-afdeling niveau Intensivafsnit/-afdeling niveau Multidisciplinært intensivt intermediærafsnit 11 3 Dokumentation Baggrund Organisatoriske overvejelser Teknologi Indhold 16 4 Visitationsprincipper Behovet for fælles nationale visitationsprincipper og kriterier Overordnede nationale retningslinjer for visitationsprocessen til intensiv medicinsk terapi 18 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 3

5 1 Indledning og baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede i august 2004 Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kapaciteten i intensiv medicinsk terapi. Styrelsens rapport fra december 2004 konkluderede, at der efter styrelsens vurdering var et kapacitetsproblem inden for intensiv medicinsk terapi, og at en løsning af disse problemer først og fremmest krævede prioritering og handling fra sygehusejernes side. Rapporten konkluderede ligeledes, at der til brug ved planlægningen af intensiv medicinsk terapi i de kommende regioner var behov for et arbejde på nationalt niveau for at belyse en række områder. Det drejede sig om følgende: Definition / kategorisering af centrale begreber Vurdering af behov for fælles, national dokumentation Vurdering af behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. Indenrigs- og sundhedsministeren har bedt Sundhedsstyrelsen gennemføre dette arbejde, og styrelsen nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der fik følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal udforme et oplæg til Sundhedsstyrelsen om følgende forhold inden for intensiv medicinsk terapi: Definition / klassifikation af centrale begreber. Der er en betydelig variation i, hvordan centrale begreber inden for intensiv medicinsk terapi defineres og anvendes. Arbejdsgruppen skal udforme oplæg til en definition af centrale begreber inden for intensiv medicinsk terapi, fx klassifikation af afdelinger, af senge (herunder specialiseringsniveau) og af vagtberedskaber. Vurdering af behov for fælles national dokumentation. Arbejdsgruppen skal vurdere, i hvilket omfang der er behov for fælles, national dokumentation for aktiviteten inden for intensiv medicinsk terapi. I det omfang dette skønnes nødvendigt, skal arbejdsgruppen overordnet definere det mulige indhold af dokumentationen samt rammerne for indsamling og anvendelse. Vurdering af behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. Arbejdsgruppen skal vurdere, om der er behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. I vurderingen heraf skal indgå overvejelser om behovet for lokalt definerede kriterier som følge af konkrete rammer for arbejdet. I det omfang arbejdsgruppen skønner, at der er behov for nationale visitationsprincipper og - kriterier skal arbejdsgruppen udarbejde sådanne. Der er i notatet brugt betegnelsen intensiv medicinsk terapi, hvilket kan opfattes synonymt med intensiv terapi. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 4

6 Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Mikkel Grimmeshave, chefkonsulent, Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen (formand). Vagn Bach, vicedirektør, Amtssygehuset i Gentofte (udpeget af Dansk Selskab for Intensiv Terapi). Birte Baktoft, intensivsygeplejerske, Randers Centralsygehus (udpeget af Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker). Olaf Barfoed, fuldmægtig, Enhed for Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen (udpeget af Sundhedsstyrelsen). Kurt Espersen, overlæge, Rigshospitalet (udpeget af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin). Inger Marie Giversen, afdelingslæge, Enhed for Sundhedsinformatik, Sundhedsstyrelsen (udpeget af Sundhedsstyrelsen), (til december 2005) Birte Hansen, ledende overlæge, Odense Universitetshospital (udpeget af Dansk Selskab for Intern Medicin). Bent Chræmmer Jørgensen, ledende overlæge, Amtssygehuset i Herlev (udpeget af Sundhedsstyrelsen). Morten Noreng, cheflæge, Randers Centralsygehus (udpeget af Amtsrådsforeningen). Jacob Rosenberg, professor, overlæge, Amtssygehuset i Gentofte (udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab). Jes Schmidt, centerdirektør, Rigshospitalet (udpeget af H:S). Terese Teilmann, konsulent, Amtsrådsforeningen (udpeget af Amtsrådsforeningen). Susanne Vest, afdelingslæge, Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen (sekretariat). Arbejdsgruppen har holdt fem møder i perioden juni 2005 til april Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 5

7 2 Definition af intensive behandlingspladser Arbejdsgruppen skal som en del af kommissoriet udforme et oplæg til definition af centrale begreber inden for intensiv medicinsk terapi, først og fremmest intensive behandlingspladser og afdelinger. Definitionen skal være et redskab til at registrere antal og type af intensive behandlingspladser på de forskellige sygehuse, idet der ved tidligere regionale og nationale opgørelser heraf har vist sig betydelige forskelle i definitioner og afgrænsninger fra sygehus til sygehus. 2.1 Baggrund Intensiv medicinsk terapi kan overordnet defineres som observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling 1. Intensiv medicinsk terapi er karakteriseret ved, at der er tale om diagnostik og behandling af komplekse tilstande, høj bemanding med specialuddannet personale og understøttelse af flere organsvigt, herunder luftvejshåndtering og behandling af respirationssvigt. Intensiv medicinsk terapi kræver special-apparatur. Intensiv medicinsk terapi forudsætter jf. ovenstående rådighed over intensive behandlingspladser med den nødvendige tekniske og personalemæssige tilstedeværelse. Foruden intensive behandlingspladser omtales i det følgende intermediære behandlingspladser, hvor der kan tilbydes en højere grad af observation, behandling og pleje end i et almindeligt sengeafsnit (men ikke egentlig intensiv medicinsk terapi) 2. Størstedelen af de intensive og intermediære behandlingspladser vil være belagt med patienter med akut opståede kritiske tilstande. Dog kan en del planlagte interventioner/operationer medføre planlagt behov for en intensiv eller intermediær behandlingsplads, hvor der tilbydes flere ressourcer/ kompetencer end på et perioperativt observationsafsnit dette kan dreje sig om fx visse thoraxkirurgiske operationer og visse større operationer på patienter med kroniske sygdomme. Af hensyn til patienter med akut opståede kritiske tilstande er der behov for et beredskab af hurtigt tilgængelige behandlingspladser. Intensiv medicinsk terapi foregår normalt samlet i en afdeling eller et afsnit af hensyn til fagligt niveau og udvikling, samt af hensyn til hensigtsmæssig udnyttelse af udstyr og personaleressourcer. 1 Generelle rekommandationer for intensiv terapi i Danmark, Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Anæstesiologisk Selskab, Generelle rekommandationer for intensiv medicinsk terapi i Danmark. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 6

8 Definitionerne nedenfor bygger på en definition af den intensive afdeling/afsnit, og ikke den enkelte intensive behandlingsplads. Det skyldes, at en definition på afsnits-/afdelingsniveau efter arbejdsgruppens vurdering giver et mere dækkende billede af de konkrete behandlingsmuligheder, idet disse i højere grad afhænger af afsnittets/afdelingens samlede personalenormering, disses kompetencer, samarbejde med andre funktioner mv. end af den enkelte behandlingsplads. En intensiv afdeling klassificeres således ud fra afdelingens behandlingsmuligheder. Dette inkluderer det faglige personale, grad af tilstedeværelse, uddannelses-niveau og kompetencer. Ratioen mellem sygeplejersker og patienter og ligeledes ratioen mellem læger og patienter vil variere afhængigt af patientsammensætning, men vil alt andet lige være højere, jo højere niveau intensivafsnit/-afdeling. Samtidig bør der på de enkelte afsnit lægges vægt på planlægning af læge- og personaleressourcer, ligesom der bør være planer for, hvad der bør ske, hvis dette ikke kan opfyldes. De samarbejdende afdelingers kompetencer har også indflydelse på klassifikationen. Der skelnes ikke mellem, om en speciallægeanerkendelse er fra den nuværende eller tidligere speciallægeuddannelse. Således anvendes de nuværende specialebetegnelser i notatet, men opfattes i denne forbindelse som ligestillet med de tidligere grenspecialer. Der vil under krav til samarbejdende afdelinger desuden blive skelnet mellem vurdering og rådgivning, således at vurdering forudsætter mulighed for fremmøde, mens rådgivning ikke kræver mulighed for fremmøde, men kan forgå telefonisk. Der er fra Sundhedsstyrelsens side opstillet en række anbefalinger for intensiv medicinsk terapi. Således anbefales i vejledningen Specialeplanlægning og landsog landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet (herefter Specialevejledningen) fra 2001 følgende om intensiv terapi: Alle sygehuse med intensiv funktion skal have tilstedeværelse af en speciallæge i anæstesiologi. Specielle procedurer bør samles ét sted i amtet ved et større specialiseret sygehus på hovedsygehusniveau. Det drejer sig om intensivfunktion for patienter med svært lungesvigt, intensiv terapi af børn i samarbejde med amtets børneafdeling samt patienter med multiorgansvigt Sjældne, komplekse og særligt ressourcekrævende intensiv-medicinske opgaver samles på en eller flere højtspecialiserede intensive enheder i landet i samarbejde med andre højt specialiserede funktioner, fx hjerte- og lungekirurgi, transplantation, brandsår, leversygdomme, visse infektionssygdomme og intensiv-medicinsk behandling af børn under 2 år. Sundhedsloven indeholder nye bestemmelser om specialeplanlægning, som er trådt i kraft den 1. januar Der må derfor i løbet af de kommende år forventes en revision af anbefalingerne for intensiv medicinsk terapi. Ligeledes må det forventes, at de enkelte regioner vil opstille rammer for intensiv medicinsk terapi. Såvel Specialevejledningens anbefalinger som arbejdsgruppens må derfor betragtes som minimumsanbefalinger, som kan forventes udbygget, regionalt og/eller nationalt. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 7

9 Intensivafsnit/-afdelinger klassificeres i niveauerne 1, 2 og 3, hvor niveau 3 betegner det mest specialiserede niveau og niveau 1 det mindst specialiserede niveau. Hertil kommer intermediærafsnit. Betegnelsen intensiv funktion benyttet i den gældende Specialevejledningen fra 2001 dækker således over intensivafsnit niveau 1, 2 og 3. Det skal bemærkes, at forskellen på niveau 2 og 3 intensivafsnit/- afdelinger i definitionerne nedenfor primært består i kravene til det faglige personale, idet krav til samarbejde er næsten overensstemmende. Nedenfor defineres de forskellige niveauer nærmere. 2.2 Intensivafsnit/-afdeling niveau 3 Definition: Intensivafsnit/-afdeling niveau 3 kan udføre særligt avanceret og sjældent forekommende intensiv medicinsk terapi, og patienter med alle typer organ-svigt kan behandles. De nuværende lands- og landsdelsfunktioner inden for intensiv medicinsk terapi vil normalt være placeret på niveau 3 intensivafsnit/-afdelinger. Det drejer sig om: Hyperbar iltbehandling, ved fx gasgangræn, kæbenekrose og visse tilfælde af kulilteforgiftning Ekstracorporal membran oxygenering (ECMO) til voksne ved behandling af akut svær lungeskade ved reversibel lungelidelse fx traumer og Respiratorisk Distress Syndrom Intensiv terapi til spædbørn og intensiv terapi af børn under 2 år. Krav til samarbejde: I forbindelse med niveau 3 intensivafsnit/-afdelinger bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for hospitalet: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionelle røntgenbilleder, ultralyd med diagnostik og intervention samt CT-scanninger Intern medicin: kardiologi: hele døgnet mulighed for kardiologisk vurdering på specialistniveau, herunder ekkokardiografi Intern medicin: nefrologi: hele døgnet mulighed for renal substitutionsbehandling samt nefrologisk vurdering på specialistniveau. Neurologi: hele døgnet mulighed for neurologisk vurdering på specialistniveau Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering og behandling på specialistniveau indenfor de sygdomme/specialer, der behandles på intensivafsnit/-afdeling Mulighed for rådgivning af læge på speciallægeniveau i intern medicin: infektionsmedicin Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialist-niveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser. Ved en række specielle patienttyper er der yderligere krav til samarbejdspartnere/tilsyn. Der forventes over tid at være et øget behov for akutte MR Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 8

10 scanninger, men arbejdsgruppen vurderer, at det ikke på nuværende tidspunkt er realistisk at stille det som et krav. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: døgnbemanding med speciallæge i anæstesiologi. Der bør tilstræbes, at flere af speciallægerne i anæstesiologi har eller er i færd med at erhverve sig lægelig kompetence på niveau med fagområdet intensiv medicinsk terapi fx The Inter-Nordic Training Programme in Intensive Care Medicine (INTP) Den fagligt ansvarlige for intensivafsnit/-afdeling bør have eller være i færd med at erhverve lægelig kompetence på niveau med fagområdet Intensiv medicinsk terapi, eksempelvis INTP. Sygeplejekompetencer og -bemanding: Uddannelsesniveau: Man bør tilstræbe, at alle sygeplejersker enten har specialuddannelsen eller er i færd med at gennemføre specialuddannelsen i intensiv sygepleje. 2.3 Intensivafsnit/-afdeling niveau 2 Definition: Intensivafsnit/-afdeling niveau 2 behandler patienter med de typer organ-svigt, som forekommer på sygehuset, og som ikke kræver overflytning til niveau 3 afsnit/afdeling. Blandt de funktioner, som kan varetages på et niveau 2 intensivafsnit/-afdeling tænkes bl.a. på de funktioner, som i den nuværende Specialevejledning anbefales samlet ét sted i amtet. Det drejer sig om: Intensiv funktion for patienter med svært lungesvigt Patienter med multiorgansvigt Intensiv terapi af børn > 2 år i samarbejde med sygehusets børneafdeling. Krav til samarbejde: I forbindelse med niveau 2 intensivafsnit/-afdelinger bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for hospitalet: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionelle røntgen billeder, ultralyd med diagnostik og intervention samt CT scanninger Intern medicin: kardiologi: hele døgnet mulighed for kardiologisk vurdering på specialistniveau, herunder ekkokardiografi Intern medicin: nefrologi: mulighed for renal substitutionsbehandling samt mulighed for nefrologisk vurdering på specialistniveau Neurologi: hele døgnet mulighed for neurologisk rådgivning Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering og behandling på specialistniveau indenfor de sygdomme/-specialer, der behandles på intensivafsnit/-afdeling Evt. mulighed for rådgivning af læge på speciallægeniveau i intern medicin: infektionsmedicin Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 9

11 Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialistniveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: døgnbemanding med speciallæge i anæstesiologi. Den fagligt ansvarlige for intensivafsnit/-afdeling bør have erfaring i intensiv medicinsk terapi på niveau med fagområdet Intensiv medicinsk terapi. Sygeplejekompetencer og -bemanding: Uddannelsesniveau: Man bør tilstræbe, at alle sygeplejersker enten har specialuddannelsen eller er i færd med at gennemføre specialuddannelsen i intensiv sygepleje. 2.4 Intensivafsnit/-afdeling niveau 1 Definition: Intensivafsnit/-afdeling niveau 1 behandler patienter med moderat organpåvirkning, der ikke kræver overflytning til behandling på højere niveau intensivafsnit. Krav til samarbejde: I forbindelse med niveau 1 intensivafsnit/-afdelinger bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for sygehuset: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionel røntgen og CT scanning samt om muligt ultralyd med diagnostik Hele døgnet mulighed for generel intern medicinsk vurdering på specialistniveau Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering og behandling på specialistniveau Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialistniveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: døgnbemanding med speciallæge i anæstesiologi Sygeplejekompetencer og -bemanding: Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 10

12 Uddannelsesniveau: plejepersonalet bør inkludere sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje, således at der i alle vagter kan være specialuddannede sygeplejersker til stede. 2.5 Multidisciplinært intensivt intermediærafsnit Definition: Et multidisciplinært intensivt intermediærafsnit er et afsnit, hvor der behandles patienter med et større observations- og behandlingsbehov end svarende til et almindeligt sengeafsnit og med et mindre behov end svarende til en intensiv behandlingsplads og kan betragtes som en step-up i forhold til almindeligt sengeafsnit eller som step-down mulighed i forhold til intensiv medicinsk terapi. Et multidisciplinært intensivt intermediærafsnit bør organiseres og placeres afhængigt af behovet for specialistkompetencer og mest hensigtsmæssigt set i forhold til udnyttelsen af disse kompetencer samt lokale forhold. Krav til samarbejde: I forbindelse med et multidisciplinært intensivt intermediærafsnit bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for hospitalet: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionel røntgen Hele døgnet mulighed for generel intern medicinsk vurdering på specialistniveau Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering på specialistniveau.. Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialist-niveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser I øvrigt må mulighed for tilsyn svare til, hvad der er relevant for det pågældende hospitals patientpopulation samt det pågældende hospitals niveau af intensivafsnit/ -afdeling. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: tilkald af speciallæge i anæstesiologi samt anden relevant medicinsk eller kirurgisk specialist afhængig af lokal kontekst. Sygeplejekompetencer og -bemanding: Uddannelsesniveau: det er at foretrække, hvis plejepersonalet inkluderer sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje, således at der i hver vagt kan være en specialuddannet sygeplejerske til stede Ratioen mellem sygeplejersker og patienter afhænger af patientsammensætning, men er højere end på et almindeligt sengeafsnit/- afdeling. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 11

13 3 Dokumentation Arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi skal som led i arbejdet vurdere, i hvilket omfang der er behov for fælles, national dokumentation for aktiviteten i intensiv medicinsk terapi. Hvis det skønnes nødvendigt, skal arbejdsgruppen overordnet definere det mulige indhold samt rammerne for indsamling og anvendelse. 3.1 Baggrund Overordnet kan der skelnes mellem behovet for national dokumentation for aktivitet og for national dokumentation af den faglige kvalitet af ydelserne i intensiv medicinsk terapi. Det vurderes fra faglig side, at der er en betydelig sammenhæng mellem de to, idet en meget høj aktivitet (fuld kapacitetsudnyttelse) i intensiv medicinsk terapi kan medføre dårligere behandling af nytilkomne patienter, idet disse enten vil skulle overflyttes til anden intensivafdeling eller tilbydes mindre specialiseret monitorering og behandling. Tilsvarende kan der ved kapacitetsproblemer ske tidligere udvisitering af patienter til fordel for andre mere kritisk syge patienter. Hvad angår national dokumentation af aktivitet for sygehusvæsenet, sker denne i dag i Landspatientregisteret (LPR), hvor der generelt indsamles data om indlæggelser, ambulante kontakter, skadestuekontakter, diagnoser og procedurer. Herudover er der på en række områder specifikke indberetninger, fx skader, ulykker og forgiftninger, fødsler og aborter samt kræft. Det nuværende LPR afløses på sigt af et forløbsbaseret Landspatientregister (FLPR). Indførelsen af FLPR vil medvirke til at skabe et mere nuanceret billede af patientbehandlingen på landets sygehuse. Tidshorisonten for en fuld implementering af FLPR er dog ikke kendt, hvorfor den videre fremstilling angående national dokumentation baseres på det eksisterende LPR.. Kapacitet og kapacitetsudnyttelse (aktiviteten) kan via LPR først og fremmest vurderes i form af belægningsprocenter (ved indlæggelser) samt antallet af fx indlæggelser, sengedage, ambulante kontakter og specifikke ydelser. Imidlertid er der her et særskilt problem ved intensiv medicinsk terapi, idet hovedparten af de intensive afdelinger ikke er stamafdelinger for patienter, der modtager intensiv medicinsk terapi, idet de i forhold til LPR fortsat er registreret som indlagte på en almindelig sengeafdeling. Selv hvis dette problem blev løst, vurderes LPR fortsat at være relativt grovmasket, hvis formålet er at give et retvisende billede af kapacitetsudnyttelsen på de intensive afdelinger. Det skyldes, at det ganske vist er muligt at indberette præcise ind- og udskrivningstidspunkter, men det er ikke umiddelbart muligt at opgøre variationer i antallet af tilgængelige behandlingspladser. Det vurderes derfor, at der ikke aktuelt eksisterer et brugbart redskab til nationale opgørelser af kapacitetsudnyttelsen i intensiv medicinsk terapi. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 12

14 Hvad angår begrundelsen for at gennemføre løbende, nationale opgørelser over kapacitetsudnyttelsen i intensiv medicinsk terapi, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at dette først og fremmest er relevant for driftsherrerne, idet disse har behov for løbende at kunne vurdere, om kapaciteten svarer til behovet. Som nævnt ovenfor er det dog fra faglig side fremhævet, at kapacitetsudnyttelse er tæt koblet til kvalitetsdokumentation og må ses i sammenhæng. Det anbefales derfor, at relevante indikatorer for kapacitetsudnyttelse inkluderes i en fremtidig kvalitetsdokumentation for intensiv medicinsk terapi. For driftsherrerne vurderes der dog fortsat at være behov for en dynamisk registrering af kapacitet og kapacitetsudnyttelse, og det må vurderes, om dette kræver specifikke regionale løsninger. Mulighederne for at registrere i hvilket omfang der er kø til intensivafdelingerne har været drøftet. Det synes oplagt, at der på den enkelte afdeling bør ske en vurdering af, i hvilket omfang dette er tilfældet. Det vil imidlertid altid være forbundet med en vis usikkerhed, som er bundet op på eventuelle visitationskriterier, det lægelige skøn og alternative behandlingsmuligheder. Det synes derfor vanskeligt at pege på en objektiv måde at opgøre kø til intensivafdelinger. Problemet er, at patienter, som ønskes indlagt på intensivafdelinger, altid er så syge, at de vil modtage en anden eventuelt midlertidig form for behandling, hvis der ikke er plads på en intensivafdeling. Der er altså ikke en traditionel venteliste, idet der altid vil være sat en anden behandling i værk. Dokumentation for faglig kvalitet har til formål at være et redskab til at følge og udvikle den faglige kvalitet af en given behandling i sundhedsvæsenet. Dette sker aktuelt i form af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser eller ved dokumentation i regi af andre landsdækkende initiativer, fx Den Danske Kvalitetsmodel eller Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som et register der indeholder kvantificerbare indikatorer, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb, kan belyse den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats over for en afgrænset gruppe af patienter. Der arbejdes fra faglig side på at beskrive indholdet af en landsdækkende klinisk database for intensiv medicinsk terapi. Formålet med databasen foreslås at være at registrere indsats og resultater for patienter, som gennemgår intensiv medicinsk terapi med henblik på at vurdere, om behandling og behandlingsresultater er på højde med det ønskelige og opnåelige samt at fastholde og eventuelt forbedre et opnået behandlingsniveau. Specifikt forventes fra faglig side, at særligt følgende områder vil kunne belyses: Mortalitet og komplikationer til intensiv medicinsk terapi, re-intubationer, hurtige genindlæggelser, overflytninger til andre intensive afdelinger og afvisninger til intensiv medicinsk terapi på grund af kapacitetsproblemer med henblik på en kvalitetsforbedring. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 13

15 De sundhedsfaglige krav som forudsætning for at iværksætte en landsdækkende klinisk database med støtte fra Amtsrådsforeningens databasepulje er følgende: Det prioriteres, at den kliniske kvalitetsdatabase dækker over et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, herunder at det kan sandsynliggøres, at en database vil kunne medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten Derudover indgår også hensynet til at skabe sammenhæng i forhold til øvrige nationale kvalitetsprojekter Den kliniske kvalitetsdatabase skal have 5-10 veldefinerede indikatorer, som kan anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Indikatorerne skal være alment accepteret og evidensbaserede Den kliniske kvalitetsdatabase skal gennemføre analyser, som bygger på valide data samt anerkendte statistiske og epidemiologiske metoder. De samlede krav kan ses på: dfxbmsjtd6s4f5hn5n565r3nkqkmklgv4qxfiypjl7jdie/kliniskedatabaserbasiskrav.p df. Som supplement til ovenstående krav vil det tillige være hensigtsmæssigt, at der tilstræbes størst mulig sammenhæng mellem de centrale sundhedsregistre særligt LPR og det kommende FLPR og en klinisk database for intensiv medicinsk terapi. Dette med henblik på at sikre såvel ressourceeffektivitet som datakvalitet. Det vurderes, at intensiv medicinsk terapi opfylder kravet om at være et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, ligesom det må forventes, at en database kan medvirke til at forbedre kvaliteten. Der anbefales, at der arbejdes videre med at etablere en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for intensiv medicinsk terapi. 3.2 Organisatoriske overvejelser Etablering af en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase kan aktuelt ske på flere måder. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder som et af temaerne intensiv behandling. Det er dog endnu ikke konkretiseret. Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) omhandler en række sygdomsområder, hvor der for hvert sygdomsområde er nedsat en indikatorgruppe med faglige repræsentanter. Tilsvarende er der i NIP en fast procedure for udgivelse af rapporter etc. Endelig yder Amtsrådsforeningen og H:S inden for en økonomisk ramme støtte til en række øvrige landsdækkende kliniske databaser, under forudsætning af at en række krav er opfyldt. De organisatoriske basiskrav er sammenfattet som følger: Den kliniske kvalitetsdatabase skal nedsætte en styregruppe eller bestyrelse, som har ansvaret for at lede databasen Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 14

16 Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, der bærer registeransvaret. Den offentlige myndighed skal være repræsenteret i styregruppen Den kliniske kvalitetsdatabase skal være forankret i et eller flere relevante videnskabelige selskaber, som skal sikre tilknytning til de faglige miljøer. Selskabet/selskaberne skal være repræsenteret i styregruppen Hver af de kommende fem regioner har ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant til den kliniske kvalitetsdatabases styregruppe Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre. Det pågældende kompetencecenter skal være repræsenteret i styregruppen Etablerede kliniske kvalitetsdatabase skal have en dækningsgrad på mindst 90% for så vidt angår sekundær sektoren. Datakomplethedsgraden skal være på mindst 70%. Aktuelt vurderes en etablering som en landsdækkende klinisk database med støtte fra Amtsrådsforeningen at være den mest realistiske mulighed for intensiv medicinsk terapi. Det skal dog bemærkes, at den endelige organisering og finansiering af landsdækkende kliniske databaser efter 1. januar 2007 endnu ikke er endeligt fastlagt. Sammenhængen til Den Danske Kvalitetsmodel på lidt længere sigt må afklares. På den baggrund anbefales, at de faglige miljøer videreudvikler forslaget til en klinisk database for intensiv medicinsk terapi med henblik på at søge Amtsrådsforeningens databasepulje om støtte til etablering og drift. 3.3 Teknologi Ved etablering af NIP-databaser sker der indberetning til den databaseløsning, der er valgt af NIP, nemlig (KMS) Klinisk Måle System. For databaser, der modtager støtte fra Amtsrådsforeningens databasepulje, stilles en række informatiske basiskrav til databasens tekniske platform, sikkerhed, kommunikation etc. Kravene er opdelt i generelle krav, som stilles til alle kliniske databaser, samt en række specifikke krav, som stilles til de databaser, der ikke er baserede på ITplatformene Topika eller KMS. Enkelte landsdækkende kliniske databaser er etablerede med LPR som teknisk platform. Denne mulighed kan ligeledes overvejes, idet der dog skal henvises til de potentielle problemer om dokumentation af aktivitet. Det anbefales, at de faglige miljøer i det videre arbejde beskriver den (mulige) tekniske løsning for en kommende landsdækkende klinisk database og herunder opfyldelse af de informatiske basiskrav. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 15

17 3.4 Indhold Et oplæg fra faglig side til en klinisk database for intensiv medicinsk terapi indeholder et første forslag til patientrelaterede data samt struktur-, proces- og resultatindikatorer. Der er aktuelt tale om et betydeligt antal (i det foreliggende udkast 8 datafelter for patientrelaterede data, 19 strukturindikatorer, 16 procesindikatorer og 8 resultatindikatorer). Som nævnt ovenfor arbejdes der i de forskellige nationale løsninger med relativt få indikatorer, nemlig 5 10 indikatorer, som er alment accepterede og evidensbaserede. Hertil skal dog føjes baggrundsdata. Det anbefales derfor, at de faglige miljøer fortsætter arbejdet med at definere nøgleindikatorer i forslaget samt med at præcisere de tilbageværende indikatorer, herunder evidensgrundlaget. Basiskravene til de landsdækkende kliniske databaser indeholder desuden krav til afrapportering og offentliggørelse af data. Disse er sammenfattet som følger: I udgangspunktet skal den kliniske database som minimum levere kvartalsvise afrapporteringer til de deltagende afdelinger, som kan indgå i afdelingernes interne kvalitetsarbejde Den kliniske kvalitetsdatabase skal offentliggøre en årsrapport med ikkeanonymiserede afdelingsspecifikke kvalitetsdata med konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal der være gennemført en faglig fortolkning af data, ligesom der skal anvendes anerkendte statistiske og epidemiologiske principper i forbindelse med analysen af data. Det anbefales, at forslaget til landsdækkende klinisk database udbygges med en beskrivelse af rammerne for analyse, afrapportering og offentliggørelse. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 16

18 4 Visitationsprincipper Arbejdsgruppen skal ifølge kommissoriet vurdere, om der er behov for fælles, nationale visitationsprincipper og kriterier. I vurderingen heraf skal indgå overvejelser om behovet for lokalt definerede kriterier som følge af konkrete rammer for arbejdet. I det omfang arbejdsgruppen skønner, at der er behov for nationale visitationsprincipper og kriterier skal arbejdsgruppen udarbejde sådanne. 4.1 Behovet for fælles nationale visitationsprincipper og kriterier Ifølge rapporten Undersøgelse af kapaciteten i intensiv medicinsk terapi fra december 2004 har 10 amter og H:S udformet visitationskriterier for indlæggelse på intensiv afdeling. I fire amter (København, Vestsjælland, Fyn og Vejle) gælder dette dog kun visse sygehuse. Nordjyllands Amt er i gang med at udforme operationelle visitationsretningslinjer, mens sådanne ikke findes i Ringkjøbing Amt, hvor indlæggelse på intensivafdeling sker efter konkret tilsyn og vurdering. Viborg Amt angiver at følge Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins rekommandationer. Der foreligger ikke oplysninger fra Århus Amt. I seks af de amter, som har udformet visitationskriterier, er disse aftalt med de kliniske afdelinger (København, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjælland, Ribe og Vejle), mens andre amter og H:S har haft andre beslutningsprocedurer og/eller information af de berørte kliniske afdelinger. Sundhedsstyrelsen konkluderer i rapporten blandt andet: Intensiv medicinsk terapi er dog karakteriseret ved, at der er en betydelig usikkerhed om definitioner/ kategorisering af afdelinger, senge, aktivitet, flytninger etc. Dette berører også spørgsmålet om visitationskriterier, men på dette område er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at konkrete visitationsretningslinjer udformes lokalt og i samarbejde med de visiterende sengeafdelinger, idet udformningen vil afhænge af en række lokale vilkår som patientsammensætning, specialefordeling, personalenormering og vagtdækning etc. Der er følgende formulering om visitation til intensiv medicinsk terapi i de videnskabelige selskabers fælles generelle rekommandationer for intensiv terapi fra 1998 (Dansk selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Intensiv Terapi): Indlæggelse på intensiv afdeling sker efter aftale mellem den henvisende afdelings (stamafdelingen) og intensiv afdelings ansvarshavende speciallæger. Under hensyntagen til optimal udnyttelse af de til rådighed værende ressourcer har intensiv afdelings læger den endelige visitationsret. I overensstemmelse hermed kan patienterne udskrives fra intensiv afdeling til stamafdelingen efter intensivlægens beslutning. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde faste visitations kriterier baseret på lokale forhold. Der bør forefindes lokale retningslinjer for de akutte tilfælde, hvor intensiv afdelings behandlingskapacitet er overskredet. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 17

19 Der er dermed på det enkelte sygehus behov for visitationsretningslinjer til intensiv medicinsk terapi. Det skyldes blandt andet følgende: Visitation til intensiv medicinsk terapi bør ikke bero på tilfældigheder, men bør bygge på et fælles grundlag, som sikrer ensartet visitation på tværs af personale og henvisende afdelinger. Manglende retningslinjer medfører dels en risiko for, at patienter med behov ikke får intensiv medicinsk terapi, dels for at patienter, der ikke længere har behov for intensiv medicinsk terapi, ikke tilbageflyttes til henvisende afdeling. Endelig skal visitationsretningslinjer medvirke til, at intensiv medicinsk terapi kun tilbydes til patienter, som skønnes at have gavn af en sådan overvågning og behandling. Manglende retningslinjer for visitation til intensiv medicinsk terapi kan således medvirke til dårlig faglig kvalitet, unødvendige lidelser, aflysning af operationer og ressourcespild. Arbejdsgruppen vurderer, at visitationsretningslinjer kan udformes på to niveauer. For det første kan retningslinjer beskrive visitationsprocessen, dvs. at etablere klare procedurer for, hvordan samarbejdet om visitation af patienter skal ske mellem intensiv afdeling og de samarbejdende afdelinger. For det andet kan retningslinjer indeholde konkrete visitationskriterier, dvs. hvilke kriterier, der konkret er grundlag for ind- og udvisitering til og fra intensiv afdeling. Det kan fx være patienttyper, konkrete sygdomstilstande, deres sværhedsgrad, behovet for intervention og organsupport etc. Det er desuden arbejdsgruppens opfattelse, at de konkrete retningslinjer bør udformes regionalt eller lokalt. Det skyldes, at disse vil afhænge af en række regionale/ lokale forhold som patientkategorier, bemanding, udstyr etc. Hertil kommer, at det efter arbejdsgruppens vurdering er vigtigt, at de konkrete retningslinjer aftales som led i en faglig proces, der involverer såvel intensivafdelinger som de henvisende afdelinger. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udformes overordnede nationale retningslinjer for visitationsprocessen. Begrundelsen herfor er primært at levere et redskab eller en ramme for udarbejdelsen af de konkrete visitationsretningslinjer, således at dette ikke behøver at ske i hver region / på hvert sygehus. 4.2 Overordnede nationale retningslinjer for visitationsprocessen til intensiv medicinsk terapi Der anvendes betegnelsen henvisende afdeling om de (senge-)afdelinger, hvis patienter får behov for intensiv medicinsk terapi. Det skyldes, at intensiv afdeling nogle steder er stamafdeling i den periode, patienten modtager intensiv medicinsk terapi Overordnede kriterier for visitation til intensiv medicinsk terapi Intensiv medicinsk terapi (observation, diagnostik, behandling og pleje) tilbydes patienter med truende eller manifest potentielt reversible svigt af et eller flere Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 18

20 organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at observation og behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Såfremt der findes tvivl eller uklarhed om indikationsstillingen, bør patienten, under hensyntagen til patientens tarv, indlægges på intensiv afdeling. Ved uenighed har den ansvarshavende/vagthavende speciallæge i intensiv afsnit/afdeling den endelige visitationsret. Der skal være lokale retningslinjer for akutte tilfælde, hvor kapaciteten i intensiv afdeling er overskredet Modtagelse af patienter fra sygehusets henvisende afdelinger Ved anmodning om overflytning af en patient til intensiv medicinsk terapi skal der foretages et tilsyn fra intensivafdeling, normalt ved ansvarshavende/vagthavende speciallæge, med det formål at afgøre, om der foreligger indikation for intensiv overvågning og behandling. Det er henvisende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeniveau, der henvender sig til intensiv afdelings speciallæge. Hvis patientens tilstand er kritisk, kan umiddelbar overflytning til intensiv afdeling finde sted, for hurtigst muligt at iværksætte adækvat/ livreddende intervention. Patienter, der skal gennemgå elektiv kompliceret kirurgi, hvor der er indikation for postoperativ overvågning og behandling i intensiv afdeling, skal bookes så tidligt som muligt Tilbageflytning til henvisende afdeling eller anden relevant afdeling Der foregår en kontinuerlig vurdering af indikationen for intensiv medicinsk terapi. Når indikationen for intensiv medicinsk terapi ikke længere er til stede, tilbageflyttes patienten til henvisende afdeling eller anden relevant afdeling, hvis ikke andet aftales. Normalt er det en fælles beslutning mellem intensiv afdeling og henvisende afdeling/anden relevant afdeling, at intensiv medicinsk terapi ikke længere er indiceret. Henvisende afdeling er forpligtet til at modtage patienten. Før udskrivelse af patienten fra intensiv afdeling til henvisende afdeling sættes i værk, kontaktes den modtagende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeniveau og ansvarshavende sygeplejerske herom, og de behandlings- og plejemæssige forhold vedrørende patienten gennemgås. Det er henvisende afdeling, som efter endt behandling i intensiv afdeling er ansvarlig for planlægning og videreførelse af patientforløbet. De pårørende/patienten underrettes af intensiv afdelings læger inden udskrivelse fra intensiv afdeling om, at behovet for intensiv medicinsk terapi ikke længere findes indiceret. Såfremt der er uenighed om udvisitation fra intensiv afdeling, er det den ansvarshavende/vagthavende speciallæge i intensiv afdeling, der har den endelige visitationsret. Ved udvisitering på grund af kapacitetsproblemer skal der være aftaler om monitorering og behandling af patienten. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 19

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi

Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi Rapport af 22. december 2004 1 Indledning 2 2 Intensivkapaciteten i Danmark sammenlignet med andre lande 4 2.1 Kapaciteten inden for intensiv terapi i Danmark

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Til stede: Ole Mathiesen (OM), Stephan Alpiger (SA), Thomas Enggaard (TE), Carsten Tollund (CT) Fraværende: Eske Aasvang (EA) Søndag d.

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014. Årsplan 2014 Indledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte i foråret 2013 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en handlingsplan for organdonation. Dels for at styrke den indsats,

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015 Nyhedsbrev Nye mål for databaserne Regionssundhedsdirektørerne har godkendt rapport, der fastslår nye udviklingsmål for databaserne og peger på de roller, som databaserne kan varetage i relation til et

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Ansøgning. 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality

Ansøgning. 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality Skejby Sygehus Ansøgning 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality Tema: Implementering af strategi fra vision til handling Indsendt af: Sygehusledelsen

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere