INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper"

Transkript

1 INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 2006 Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi

2 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi

3 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper. Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Intensiv terapi, intensiv medicinsk terapi, behandlingspladser, klinisk database, visitationsprincipper Kategori: Anbefaling Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: 9. august 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, 2006 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 2

4 Indhold 1 Indledning og baggrund 4 2 Definition af intensive behandlingspladser Baggrund Intensivafsnit/-afdeling niveau Intensivafsnit/-afdeling niveau Intensivafsnit/-afdeling niveau Multidisciplinært intensivt intermediærafsnit 11 3 Dokumentation Baggrund Organisatoriske overvejelser Teknologi Indhold 16 4 Visitationsprincipper Behovet for fælles nationale visitationsprincipper og kriterier Overordnede nationale retningslinjer for visitationsprocessen til intensiv medicinsk terapi 18 Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 3

5 1 Indledning og baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede i august 2004 Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kapaciteten i intensiv medicinsk terapi. Styrelsens rapport fra december 2004 konkluderede, at der efter styrelsens vurdering var et kapacitetsproblem inden for intensiv medicinsk terapi, og at en løsning af disse problemer først og fremmest krævede prioritering og handling fra sygehusejernes side. Rapporten konkluderede ligeledes, at der til brug ved planlægningen af intensiv medicinsk terapi i de kommende regioner var behov for et arbejde på nationalt niveau for at belyse en række områder. Det drejede sig om følgende: Definition / kategorisering af centrale begreber Vurdering af behov for fælles, national dokumentation Vurdering af behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. Indenrigs- og sundhedsministeren har bedt Sundhedsstyrelsen gennemføre dette arbejde, og styrelsen nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der fik følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal udforme et oplæg til Sundhedsstyrelsen om følgende forhold inden for intensiv medicinsk terapi: Definition / klassifikation af centrale begreber. Der er en betydelig variation i, hvordan centrale begreber inden for intensiv medicinsk terapi defineres og anvendes. Arbejdsgruppen skal udforme oplæg til en definition af centrale begreber inden for intensiv medicinsk terapi, fx klassifikation af afdelinger, af senge (herunder specialiseringsniveau) og af vagtberedskaber. Vurdering af behov for fælles national dokumentation. Arbejdsgruppen skal vurdere, i hvilket omfang der er behov for fælles, national dokumentation for aktiviteten inden for intensiv medicinsk terapi. I det omfang dette skønnes nødvendigt, skal arbejdsgruppen overordnet definere det mulige indhold af dokumentationen samt rammerne for indsamling og anvendelse. Vurdering af behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. Arbejdsgruppen skal vurdere, om der er behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. I vurderingen heraf skal indgå overvejelser om behovet for lokalt definerede kriterier som følge af konkrete rammer for arbejdet. I det omfang arbejdsgruppen skønner, at der er behov for nationale visitationsprincipper og - kriterier skal arbejdsgruppen udarbejde sådanne. Der er i notatet brugt betegnelsen intensiv medicinsk terapi, hvilket kan opfattes synonymt med intensiv terapi. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 4

6 Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Mikkel Grimmeshave, chefkonsulent, Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen (formand). Vagn Bach, vicedirektør, Amtssygehuset i Gentofte (udpeget af Dansk Selskab for Intensiv Terapi). Birte Baktoft, intensivsygeplejerske, Randers Centralsygehus (udpeget af Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker). Olaf Barfoed, fuldmægtig, Enhed for Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen (udpeget af Sundhedsstyrelsen). Kurt Espersen, overlæge, Rigshospitalet (udpeget af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin). Inger Marie Giversen, afdelingslæge, Enhed for Sundhedsinformatik, Sundhedsstyrelsen (udpeget af Sundhedsstyrelsen), (til december 2005) Birte Hansen, ledende overlæge, Odense Universitetshospital (udpeget af Dansk Selskab for Intern Medicin). Bent Chræmmer Jørgensen, ledende overlæge, Amtssygehuset i Herlev (udpeget af Sundhedsstyrelsen). Morten Noreng, cheflæge, Randers Centralsygehus (udpeget af Amtsrådsforeningen). Jacob Rosenberg, professor, overlæge, Amtssygehuset i Gentofte (udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab). Jes Schmidt, centerdirektør, Rigshospitalet (udpeget af H:S). Terese Teilmann, konsulent, Amtsrådsforeningen (udpeget af Amtsrådsforeningen). Susanne Vest, afdelingslæge, Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen (sekretariat). Arbejdsgruppen har holdt fem møder i perioden juni 2005 til april Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 5

7 2 Definition af intensive behandlingspladser Arbejdsgruppen skal som en del af kommissoriet udforme et oplæg til definition af centrale begreber inden for intensiv medicinsk terapi, først og fremmest intensive behandlingspladser og afdelinger. Definitionen skal være et redskab til at registrere antal og type af intensive behandlingspladser på de forskellige sygehuse, idet der ved tidligere regionale og nationale opgørelser heraf har vist sig betydelige forskelle i definitioner og afgrænsninger fra sygehus til sygehus. 2.1 Baggrund Intensiv medicinsk terapi kan overordnet defineres som observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling 1. Intensiv medicinsk terapi er karakteriseret ved, at der er tale om diagnostik og behandling af komplekse tilstande, høj bemanding med specialuddannet personale og understøttelse af flere organsvigt, herunder luftvejshåndtering og behandling af respirationssvigt. Intensiv medicinsk terapi kræver special-apparatur. Intensiv medicinsk terapi forudsætter jf. ovenstående rådighed over intensive behandlingspladser med den nødvendige tekniske og personalemæssige tilstedeværelse. Foruden intensive behandlingspladser omtales i det følgende intermediære behandlingspladser, hvor der kan tilbydes en højere grad af observation, behandling og pleje end i et almindeligt sengeafsnit (men ikke egentlig intensiv medicinsk terapi) 2. Størstedelen af de intensive og intermediære behandlingspladser vil være belagt med patienter med akut opståede kritiske tilstande. Dog kan en del planlagte interventioner/operationer medføre planlagt behov for en intensiv eller intermediær behandlingsplads, hvor der tilbydes flere ressourcer/ kompetencer end på et perioperativt observationsafsnit dette kan dreje sig om fx visse thoraxkirurgiske operationer og visse større operationer på patienter med kroniske sygdomme. Af hensyn til patienter med akut opståede kritiske tilstande er der behov for et beredskab af hurtigt tilgængelige behandlingspladser. Intensiv medicinsk terapi foregår normalt samlet i en afdeling eller et afsnit af hensyn til fagligt niveau og udvikling, samt af hensyn til hensigtsmæssig udnyttelse af udstyr og personaleressourcer. 1 Generelle rekommandationer for intensiv terapi i Danmark, Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Anæstesiologisk Selskab, Generelle rekommandationer for intensiv medicinsk terapi i Danmark. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 6

8 Definitionerne nedenfor bygger på en definition af den intensive afdeling/afsnit, og ikke den enkelte intensive behandlingsplads. Det skyldes, at en definition på afsnits-/afdelingsniveau efter arbejdsgruppens vurdering giver et mere dækkende billede af de konkrete behandlingsmuligheder, idet disse i højere grad afhænger af afsnittets/afdelingens samlede personalenormering, disses kompetencer, samarbejde med andre funktioner mv. end af den enkelte behandlingsplads. En intensiv afdeling klassificeres således ud fra afdelingens behandlingsmuligheder. Dette inkluderer det faglige personale, grad af tilstedeværelse, uddannelses-niveau og kompetencer. Ratioen mellem sygeplejersker og patienter og ligeledes ratioen mellem læger og patienter vil variere afhængigt af patientsammensætning, men vil alt andet lige være højere, jo højere niveau intensivafsnit/-afdeling. Samtidig bør der på de enkelte afsnit lægges vægt på planlægning af læge- og personaleressourcer, ligesom der bør være planer for, hvad der bør ske, hvis dette ikke kan opfyldes. De samarbejdende afdelingers kompetencer har også indflydelse på klassifikationen. Der skelnes ikke mellem, om en speciallægeanerkendelse er fra den nuværende eller tidligere speciallægeuddannelse. Således anvendes de nuværende specialebetegnelser i notatet, men opfattes i denne forbindelse som ligestillet med de tidligere grenspecialer. Der vil under krav til samarbejdende afdelinger desuden blive skelnet mellem vurdering og rådgivning, således at vurdering forudsætter mulighed for fremmøde, mens rådgivning ikke kræver mulighed for fremmøde, men kan forgå telefonisk. Der er fra Sundhedsstyrelsens side opstillet en række anbefalinger for intensiv medicinsk terapi. Således anbefales i vejledningen Specialeplanlægning og landsog landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet (herefter Specialevejledningen) fra 2001 følgende om intensiv terapi: Alle sygehuse med intensiv funktion skal have tilstedeværelse af en speciallæge i anæstesiologi. Specielle procedurer bør samles ét sted i amtet ved et større specialiseret sygehus på hovedsygehusniveau. Det drejer sig om intensivfunktion for patienter med svært lungesvigt, intensiv terapi af børn i samarbejde med amtets børneafdeling samt patienter med multiorgansvigt Sjældne, komplekse og særligt ressourcekrævende intensiv-medicinske opgaver samles på en eller flere højtspecialiserede intensive enheder i landet i samarbejde med andre højt specialiserede funktioner, fx hjerte- og lungekirurgi, transplantation, brandsår, leversygdomme, visse infektionssygdomme og intensiv-medicinsk behandling af børn under 2 år. Sundhedsloven indeholder nye bestemmelser om specialeplanlægning, som er trådt i kraft den 1. januar Der må derfor i løbet af de kommende år forventes en revision af anbefalingerne for intensiv medicinsk terapi. Ligeledes må det forventes, at de enkelte regioner vil opstille rammer for intensiv medicinsk terapi. Såvel Specialevejledningens anbefalinger som arbejdsgruppens må derfor betragtes som minimumsanbefalinger, som kan forventes udbygget, regionalt og/eller nationalt. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 7

9 Intensivafsnit/-afdelinger klassificeres i niveauerne 1, 2 og 3, hvor niveau 3 betegner det mest specialiserede niveau og niveau 1 det mindst specialiserede niveau. Hertil kommer intermediærafsnit. Betegnelsen intensiv funktion benyttet i den gældende Specialevejledningen fra 2001 dækker således over intensivafsnit niveau 1, 2 og 3. Det skal bemærkes, at forskellen på niveau 2 og 3 intensivafsnit/- afdelinger i definitionerne nedenfor primært består i kravene til det faglige personale, idet krav til samarbejde er næsten overensstemmende. Nedenfor defineres de forskellige niveauer nærmere. 2.2 Intensivafsnit/-afdeling niveau 3 Definition: Intensivafsnit/-afdeling niveau 3 kan udføre særligt avanceret og sjældent forekommende intensiv medicinsk terapi, og patienter med alle typer organ-svigt kan behandles. De nuværende lands- og landsdelsfunktioner inden for intensiv medicinsk terapi vil normalt være placeret på niveau 3 intensivafsnit/-afdelinger. Det drejer sig om: Hyperbar iltbehandling, ved fx gasgangræn, kæbenekrose og visse tilfælde af kulilteforgiftning Ekstracorporal membran oxygenering (ECMO) til voksne ved behandling af akut svær lungeskade ved reversibel lungelidelse fx traumer og Respiratorisk Distress Syndrom Intensiv terapi til spædbørn og intensiv terapi af børn under 2 år. Krav til samarbejde: I forbindelse med niveau 3 intensivafsnit/-afdelinger bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for hospitalet: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionelle røntgenbilleder, ultralyd med diagnostik og intervention samt CT-scanninger Intern medicin: kardiologi: hele døgnet mulighed for kardiologisk vurdering på specialistniveau, herunder ekkokardiografi Intern medicin: nefrologi: hele døgnet mulighed for renal substitutionsbehandling samt nefrologisk vurdering på specialistniveau. Neurologi: hele døgnet mulighed for neurologisk vurdering på specialistniveau Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering og behandling på specialistniveau indenfor de sygdomme/specialer, der behandles på intensivafsnit/-afdeling Mulighed for rådgivning af læge på speciallægeniveau i intern medicin: infektionsmedicin Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialist-niveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser. Ved en række specielle patienttyper er der yderligere krav til samarbejdspartnere/tilsyn. Der forventes over tid at være et øget behov for akutte MR Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 8

10 scanninger, men arbejdsgruppen vurderer, at det ikke på nuværende tidspunkt er realistisk at stille det som et krav. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: døgnbemanding med speciallæge i anæstesiologi. Der bør tilstræbes, at flere af speciallægerne i anæstesiologi har eller er i færd med at erhverve sig lægelig kompetence på niveau med fagområdet intensiv medicinsk terapi fx The Inter-Nordic Training Programme in Intensive Care Medicine (INTP) Den fagligt ansvarlige for intensivafsnit/-afdeling bør have eller være i færd med at erhverve lægelig kompetence på niveau med fagområdet Intensiv medicinsk terapi, eksempelvis INTP. Sygeplejekompetencer og -bemanding: Uddannelsesniveau: Man bør tilstræbe, at alle sygeplejersker enten har specialuddannelsen eller er i færd med at gennemføre specialuddannelsen i intensiv sygepleje. 2.3 Intensivafsnit/-afdeling niveau 2 Definition: Intensivafsnit/-afdeling niveau 2 behandler patienter med de typer organ-svigt, som forekommer på sygehuset, og som ikke kræver overflytning til niveau 3 afsnit/afdeling. Blandt de funktioner, som kan varetages på et niveau 2 intensivafsnit/-afdeling tænkes bl.a. på de funktioner, som i den nuværende Specialevejledning anbefales samlet ét sted i amtet. Det drejer sig om: Intensiv funktion for patienter med svært lungesvigt Patienter med multiorgansvigt Intensiv terapi af børn > 2 år i samarbejde med sygehusets børneafdeling. Krav til samarbejde: I forbindelse med niveau 2 intensivafsnit/-afdelinger bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for hospitalet: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionelle røntgen billeder, ultralyd med diagnostik og intervention samt CT scanninger Intern medicin: kardiologi: hele døgnet mulighed for kardiologisk vurdering på specialistniveau, herunder ekkokardiografi Intern medicin: nefrologi: mulighed for renal substitutionsbehandling samt mulighed for nefrologisk vurdering på specialistniveau Neurologi: hele døgnet mulighed for neurologisk rådgivning Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering og behandling på specialistniveau indenfor de sygdomme/-specialer, der behandles på intensivafsnit/-afdeling Evt. mulighed for rådgivning af læge på speciallægeniveau i intern medicin: infektionsmedicin Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 9

11 Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialistniveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: døgnbemanding med speciallæge i anæstesiologi. Den fagligt ansvarlige for intensivafsnit/-afdeling bør have erfaring i intensiv medicinsk terapi på niveau med fagområdet Intensiv medicinsk terapi. Sygeplejekompetencer og -bemanding: Uddannelsesniveau: Man bør tilstræbe, at alle sygeplejersker enten har specialuddannelsen eller er i færd med at gennemføre specialuddannelsen i intensiv sygepleje. 2.4 Intensivafsnit/-afdeling niveau 1 Definition: Intensivafsnit/-afdeling niveau 1 behandler patienter med moderat organpåvirkning, der ikke kræver overflytning til behandling på højere niveau intensivafsnit. Krav til samarbejde: I forbindelse med niveau 1 intensivafsnit/-afdelinger bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for sygehuset: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionel røntgen og CT scanning samt om muligt ultralyd med diagnostik Hele døgnet mulighed for generel intern medicinsk vurdering på specialistniveau Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering og behandling på specialistniveau Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialistniveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: døgnbemanding med speciallæge i anæstesiologi Sygeplejekompetencer og -bemanding: Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 10

12 Uddannelsesniveau: plejepersonalet bør inkludere sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje, således at der i alle vagter kan være specialuddannede sygeplejersker til stede. 2.5 Multidisciplinært intensivt intermediærafsnit Definition: Et multidisciplinært intensivt intermediærafsnit er et afsnit, hvor der behandles patienter med et større observations- og behandlingsbehov end svarende til et almindeligt sengeafsnit og med et mindre behov end svarende til en intensiv behandlingsplads og kan betragtes som en step-up i forhold til almindeligt sengeafsnit eller som step-down mulighed i forhold til intensiv medicinsk terapi. Et multidisciplinært intensivt intermediærafsnit bør organiseres og placeres afhængigt af behovet for specialistkompetencer og mest hensigtsmæssigt set i forhold til udnyttelsen af disse kompetencer samt lokale forhold. Krav til samarbejde: I forbindelse med et multidisciplinært intensivt intermediærafsnit bør følgende specialfunktioner og specialistkompetencer være til rådighed på/ for hospitalet: Billeddiagnostik: hele døgnet mulighed for konventionel røntgen Hele døgnet mulighed for generel intern medicinsk vurdering på specialistniveau Kirurgi: hele døgnet mulighed for kirurgisk vurdering på specialistniveau.. Klinisk mikrobiologi: hele døgnet mulighed for visse mikrobiologiske analyser (fx mikroskopi af spinalvæske) og rådgivning på specialist-niveau Laboratoriefunktioner: døgndækning for biokemiske analyser inkl. koagulationsanalyser I øvrigt må mulighed for tilsyn svare til, hvad der er relevant for det pågældende hospitals patientpopulation samt det pågældende hospitals niveau af intensivafsnit/ -afdeling. Krav til fagligt personale: Lægelige kompetencer og bemanding: Uddannelsesniveau og tilstedeværelse: tilkald af speciallæge i anæstesiologi samt anden relevant medicinsk eller kirurgisk specialist afhængig af lokal kontekst. Sygeplejekompetencer og -bemanding: Uddannelsesniveau: det er at foretrække, hvis plejepersonalet inkluderer sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje, således at der i hver vagt kan være en specialuddannet sygeplejerske til stede Ratioen mellem sygeplejersker og patienter afhænger af patientsammensætning, men er højere end på et almindeligt sengeafsnit/- afdeling. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 11

13 3 Dokumentation Arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi skal som led i arbejdet vurdere, i hvilket omfang der er behov for fælles, national dokumentation for aktiviteten i intensiv medicinsk terapi. Hvis det skønnes nødvendigt, skal arbejdsgruppen overordnet definere det mulige indhold samt rammerne for indsamling og anvendelse. 3.1 Baggrund Overordnet kan der skelnes mellem behovet for national dokumentation for aktivitet og for national dokumentation af den faglige kvalitet af ydelserne i intensiv medicinsk terapi. Det vurderes fra faglig side, at der er en betydelig sammenhæng mellem de to, idet en meget høj aktivitet (fuld kapacitetsudnyttelse) i intensiv medicinsk terapi kan medføre dårligere behandling af nytilkomne patienter, idet disse enten vil skulle overflyttes til anden intensivafdeling eller tilbydes mindre specialiseret monitorering og behandling. Tilsvarende kan der ved kapacitetsproblemer ske tidligere udvisitering af patienter til fordel for andre mere kritisk syge patienter. Hvad angår national dokumentation af aktivitet for sygehusvæsenet, sker denne i dag i Landspatientregisteret (LPR), hvor der generelt indsamles data om indlæggelser, ambulante kontakter, skadestuekontakter, diagnoser og procedurer. Herudover er der på en række områder specifikke indberetninger, fx skader, ulykker og forgiftninger, fødsler og aborter samt kræft. Det nuværende LPR afløses på sigt af et forløbsbaseret Landspatientregister (FLPR). Indførelsen af FLPR vil medvirke til at skabe et mere nuanceret billede af patientbehandlingen på landets sygehuse. Tidshorisonten for en fuld implementering af FLPR er dog ikke kendt, hvorfor den videre fremstilling angående national dokumentation baseres på det eksisterende LPR.. Kapacitet og kapacitetsudnyttelse (aktiviteten) kan via LPR først og fremmest vurderes i form af belægningsprocenter (ved indlæggelser) samt antallet af fx indlæggelser, sengedage, ambulante kontakter og specifikke ydelser. Imidlertid er der her et særskilt problem ved intensiv medicinsk terapi, idet hovedparten af de intensive afdelinger ikke er stamafdelinger for patienter, der modtager intensiv medicinsk terapi, idet de i forhold til LPR fortsat er registreret som indlagte på en almindelig sengeafdeling. Selv hvis dette problem blev løst, vurderes LPR fortsat at være relativt grovmasket, hvis formålet er at give et retvisende billede af kapacitetsudnyttelsen på de intensive afdelinger. Det skyldes, at det ganske vist er muligt at indberette præcise ind- og udskrivningstidspunkter, men det er ikke umiddelbart muligt at opgøre variationer i antallet af tilgængelige behandlingspladser. Det vurderes derfor, at der ikke aktuelt eksisterer et brugbart redskab til nationale opgørelser af kapacitetsudnyttelsen i intensiv medicinsk terapi. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 12

14 Hvad angår begrundelsen for at gennemføre løbende, nationale opgørelser over kapacitetsudnyttelsen i intensiv medicinsk terapi, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at dette først og fremmest er relevant for driftsherrerne, idet disse har behov for løbende at kunne vurdere, om kapaciteten svarer til behovet. Som nævnt ovenfor er det dog fra faglig side fremhævet, at kapacitetsudnyttelse er tæt koblet til kvalitetsdokumentation og må ses i sammenhæng. Det anbefales derfor, at relevante indikatorer for kapacitetsudnyttelse inkluderes i en fremtidig kvalitetsdokumentation for intensiv medicinsk terapi. For driftsherrerne vurderes der dog fortsat at være behov for en dynamisk registrering af kapacitet og kapacitetsudnyttelse, og det må vurderes, om dette kræver specifikke regionale løsninger. Mulighederne for at registrere i hvilket omfang der er kø til intensivafdelingerne har været drøftet. Det synes oplagt, at der på den enkelte afdeling bør ske en vurdering af, i hvilket omfang dette er tilfældet. Det vil imidlertid altid være forbundet med en vis usikkerhed, som er bundet op på eventuelle visitationskriterier, det lægelige skøn og alternative behandlingsmuligheder. Det synes derfor vanskeligt at pege på en objektiv måde at opgøre kø til intensivafdelinger. Problemet er, at patienter, som ønskes indlagt på intensivafdelinger, altid er så syge, at de vil modtage en anden eventuelt midlertidig form for behandling, hvis der ikke er plads på en intensivafdeling. Der er altså ikke en traditionel venteliste, idet der altid vil være sat en anden behandling i værk. Dokumentation for faglig kvalitet har til formål at være et redskab til at følge og udvikle den faglige kvalitet af en given behandling i sundhedsvæsenet. Dette sker aktuelt i form af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser eller ved dokumentation i regi af andre landsdækkende initiativer, fx Den Danske Kvalitetsmodel eller Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som et register der indeholder kvantificerbare indikatorer, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb, kan belyse den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats over for en afgrænset gruppe af patienter. Der arbejdes fra faglig side på at beskrive indholdet af en landsdækkende klinisk database for intensiv medicinsk terapi. Formålet med databasen foreslås at være at registrere indsats og resultater for patienter, som gennemgår intensiv medicinsk terapi med henblik på at vurdere, om behandling og behandlingsresultater er på højde med det ønskelige og opnåelige samt at fastholde og eventuelt forbedre et opnået behandlingsniveau. Specifikt forventes fra faglig side, at særligt følgende områder vil kunne belyses: Mortalitet og komplikationer til intensiv medicinsk terapi, re-intubationer, hurtige genindlæggelser, overflytninger til andre intensive afdelinger og afvisninger til intensiv medicinsk terapi på grund af kapacitetsproblemer med henblik på en kvalitetsforbedring. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 13

15 De sundhedsfaglige krav som forudsætning for at iværksætte en landsdækkende klinisk database med støtte fra Amtsrådsforeningens databasepulje er følgende: Det prioriteres, at den kliniske kvalitetsdatabase dækker over et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, herunder at det kan sandsynliggøres, at en database vil kunne medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten Derudover indgår også hensynet til at skabe sammenhæng i forhold til øvrige nationale kvalitetsprojekter Den kliniske kvalitetsdatabase skal have 5-10 veldefinerede indikatorer, som kan anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Indikatorerne skal være alment accepteret og evidensbaserede Den kliniske kvalitetsdatabase skal gennemføre analyser, som bygger på valide data samt anerkendte statistiske og epidemiologiske metoder. De samlede krav kan ses på: dfxbmsjtd6s4f5hn5n565r3nkqkmklgv4qxfiypjl7jdie/kliniskedatabaserbasiskrav.p df. Som supplement til ovenstående krav vil det tillige være hensigtsmæssigt, at der tilstræbes størst mulig sammenhæng mellem de centrale sundhedsregistre særligt LPR og det kommende FLPR og en klinisk database for intensiv medicinsk terapi. Dette med henblik på at sikre såvel ressourceeffektivitet som datakvalitet. Det vurderes, at intensiv medicinsk terapi opfylder kravet om at være et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, ligesom det må forventes, at en database kan medvirke til at forbedre kvaliteten. Der anbefales, at der arbejdes videre med at etablere en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for intensiv medicinsk terapi. 3.2 Organisatoriske overvejelser Etablering af en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase kan aktuelt ske på flere måder. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder som et af temaerne intensiv behandling. Det er dog endnu ikke konkretiseret. Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) omhandler en række sygdomsområder, hvor der for hvert sygdomsområde er nedsat en indikatorgruppe med faglige repræsentanter. Tilsvarende er der i NIP en fast procedure for udgivelse af rapporter etc. Endelig yder Amtsrådsforeningen og H:S inden for en økonomisk ramme støtte til en række øvrige landsdækkende kliniske databaser, under forudsætning af at en række krav er opfyldt. De organisatoriske basiskrav er sammenfattet som følger: Den kliniske kvalitetsdatabase skal nedsætte en styregruppe eller bestyrelse, som har ansvaret for at lede databasen Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 14

16 Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, der bærer registeransvaret. Den offentlige myndighed skal være repræsenteret i styregruppen Den kliniske kvalitetsdatabase skal være forankret i et eller flere relevante videnskabelige selskaber, som skal sikre tilknytning til de faglige miljøer. Selskabet/selskaberne skal være repræsenteret i styregruppen Hver af de kommende fem regioner har ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant til den kliniske kvalitetsdatabases styregruppe Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre. Det pågældende kompetencecenter skal være repræsenteret i styregruppen Etablerede kliniske kvalitetsdatabase skal have en dækningsgrad på mindst 90% for så vidt angår sekundær sektoren. Datakomplethedsgraden skal være på mindst 70%. Aktuelt vurderes en etablering som en landsdækkende klinisk database med støtte fra Amtsrådsforeningen at være den mest realistiske mulighed for intensiv medicinsk terapi. Det skal dog bemærkes, at den endelige organisering og finansiering af landsdækkende kliniske databaser efter 1. januar 2007 endnu ikke er endeligt fastlagt. Sammenhængen til Den Danske Kvalitetsmodel på lidt længere sigt må afklares. På den baggrund anbefales, at de faglige miljøer videreudvikler forslaget til en klinisk database for intensiv medicinsk terapi med henblik på at søge Amtsrådsforeningens databasepulje om støtte til etablering og drift. 3.3 Teknologi Ved etablering af NIP-databaser sker der indberetning til den databaseløsning, der er valgt af NIP, nemlig (KMS) Klinisk Måle System. For databaser, der modtager støtte fra Amtsrådsforeningens databasepulje, stilles en række informatiske basiskrav til databasens tekniske platform, sikkerhed, kommunikation etc. Kravene er opdelt i generelle krav, som stilles til alle kliniske databaser, samt en række specifikke krav, som stilles til de databaser, der ikke er baserede på ITplatformene Topika eller KMS. Enkelte landsdækkende kliniske databaser er etablerede med LPR som teknisk platform. Denne mulighed kan ligeledes overvejes, idet der dog skal henvises til de potentielle problemer om dokumentation af aktivitet. Det anbefales, at de faglige miljøer i det videre arbejde beskriver den (mulige) tekniske løsning for en kommende landsdækkende klinisk database og herunder opfyldelse af de informatiske basiskrav. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 15

17 3.4 Indhold Et oplæg fra faglig side til en klinisk database for intensiv medicinsk terapi indeholder et første forslag til patientrelaterede data samt struktur-, proces- og resultatindikatorer. Der er aktuelt tale om et betydeligt antal (i det foreliggende udkast 8 datafelter for patientrelaterede data, 19 strukturindikatorer, 16 procesindikatorer og 8 resultatindikatorer). Som nævnt ovenfor arbejdes der i de forskellige nationale løsninger med relativt få indikatorer, nemlig 5 10 indikatorer, som er alment accepterede og evidensbaserede. Hertil skal dog føjes baggrundsdata. Det anbefales derfor, at de faglige miljøer fortsætter arbejdet med at definere nøgleindikatorer i forslaget samt med at præcisere de tilbageværende indikatorer, herunder evidensgrundlaget. Basiskravene til de landsdækkende kliniske databaser indeholder desuden krav til afrapportering og offentliggørelse af data. Disse er sammenfattet som følger: I udgangspunktet skal den kliniske database som minimum levere kvartalsvise afrapporteringer til de deltagende afdelinger, som kan indgå i afdelingernes interne kvalitetsarbejde Den kliniske kvalitetsdatabase skal offentliggøre en årsrapport med ikkeanonymiserede afdelingsspecifikke kvalitetsdata med konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal der være gennemført en faglig fortolkning af data, ligesom der skal anvendes anerkendte statistiske og epidemiologiske principper i forbindelse med analysen af data. Det anbefales, at forslaget til landsdækkende klinisk database udbygges med en beskrivelse af rammerne for analyse, afrapportering og offentliggørelse. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 16

18 4 Visitationsprincipper Arbejdsgruppen skal ifølge kommissoriet vurdere, om der er behov for fælles, nationale visitationsprincipper og kriterier. I vurderingen heraf skal indgå overvejelser om behovet for lokalt definerede kriterier som følge af konkrete rammer for arbejdet. I det omfang arbejdsgruppen skønner, at der er behov for nationale visitationsprincipper og kriterier skal arbejdsgruppen udarbejde sådanne. 4.1 Behovet for fælles nationale visitationsprincipper og kriterier Ifølge rapporten Undersøgelse af kapaciteten i intensiv medicinsk terapi fra december 2004 har 10 amter og H:S udformet visitationskriterier for indlæggelse på intensiv afdeling. I fire amter (København, Vestsjælland, Fyn og Vejle) gælder dette dog kun visse sygehuse. Nordjyllands Amt er i gang med at udforme operationelle visitationsretningslinjer, mens sådanne ikke findes i Ringkjøbing Amt, hvor indlæggelse på intensivafdeling sker efter konkret tilsyn og vurdering. Viborg Amt angiver at følge Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins rekommandationer. Der foreligger ikke oplysninger fra Århus Amt. I seks af de amter, som har udformet visitationskriterier, er disse aftalt med de kliniske afdelinger (København, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjælland, Ribe og Vejle), mens andre amter og H:S har haft andre beslutningsprocedurer og/eller information af de berørte kliniske afdelinger. Sundhedsstyrelsen konkluderer i rapporten blandt andet: Intensiv medicinsk terapi er dog karakteriseret ved, at der er en betydelig usikkerhed om definitioner/ kategorisering af afdelinger, senge, aktivitet, flytninger etc. Dette berører også spørgsmålet om visitationskriterier, men på dette område er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at konkrete visitationsretningslinjer udformes lokalt og i samarbejde med de visiterende sengeafdelinger, idet udformningen vil afhænge af en række lokale vilkår som patientsammensætning, specialefordeling, personalenormering og vagtdækning etc. Der er følgende formulering om visitation til intensiv medicinsk terapi i de videnskabelige selskabers fælles generelle rekommandationer for intensiv terapi fra 1998 (Dansk selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Intensiv Terapi): Indlæggelse på intensiv afdeling sker efter aftale mellem den henvisende afdelings (stamafdelingen) og intensiv afdelings ansvarshavende speciallæger. Under hensyntagen til optimal udnyttelse af de til rådighed værende ressourcer har intensiv afdelings læger den endelige visitationsret. I overensstemmelse hermed kan patienterne udskrives fra intensiv afdeling til stamafdelingen efter intensivlægens beslutning. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde faste visitations kriterier baseret på lokale forhold. Der bør forefindes lokale retningslinjer for de akutte tilfælde, hvor intensiv afdelings behandlingskapacitet er overskredet. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 17

19 Der er dermed på det enkelte sygehus behov for visitationsretningslinjer til intensiv medicinsk terapi. Det skyldes blandt andet følgende: Visitation til intensiv medicinsk terapi bør ikke bero på tilfældigheder, men bør bygge på et fælles grundlag, som sikrer ensartet visitation på tværs af personale og henvisende afdelinger. Manglende retningslinjer medfører dels en risiko for, at patienter med behov ikke får intensiv medicinsk terapi, dels for at patienter, der ikke længere har behov for intensiv medicinsk terapi, ikke tilbageflyttes til henvisende afdeling. Endelig skal visitationsretningslinjer medvirke til, at intensiv medicinsk terapi kun tilbydes til patienter, som skønnes at have gavn af en sådan overvågning og behandling. Manglende retningslinjer for visitation til intensiv medicinsk terapi kan således medvirke til dårlig faglig kvalitet, unødvendige lidelser, aflysning af operationer og ressourcespild. Arbejdsgruppen vurderer, at visitationsretningslinjer kan udformes på to niveauer. For det første kan retningslinjer beskrive visitationsprocessen, dvs. at etablere klare procedurer for, hvordan samarbejdet om visitation af patienter skal ske mellem intensiv afdeling og de samarbejdende afdelinger. For det andet kan retningslinjer indeholde konkrete visitationskriterier, dvs. hvilke kriterier, der konkret er grundlag for ind- og udvisitering til og fra intensiv afdeling. Det kan fx være patienttyper, konkrete sygdomstilstande, deres sværhedsgrad, behovet for intervention og organsupport etc. Det er desuden arbejdsgruppens opfattelse, at de konkrete retningslinjer bør udformes regionalt eller lokalt. Det skyldes, at disse vil afhænge af en række regionale/ lokale forhold som patientkategorier, bemanding, udstyr etc. Hertil kommer, at det efter arbejdsgruppens vurdering er vigtigt, at de konkrete retningslinjer aftales som led i en faglig proces, der involverer såvel intensivafdelinger som de henvisende afdelinger. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udformes overordnede nationale retningslinjer for visitationsprocessen. Begrundelsen herfor er primært at levere et redskab eller en ramme for udarbejdelsen af de konkrete visitationsretningslinjer, således at dette ikke behøver at ske i hver region / på hvert sygehus. 4.2 Overordnede nationale retningslinjer for visitationsprocessen til intensiv medicinsk terapi Der anvendes betegnelsen henvisende afdeling om de (senge-)afdelinger, hvis patienter får behov for intensiv medicinsk terapi. Det skyldes, at intensiv afdeling nogle steder er stamafdeling i den periode, patienten modtager intensiv medicinsk terapi Overordnede kriterier for visitation til intensiv medicinsk terapi Intensiv medicinsk terapi (observation, diagnostik, behandling og pleje) tilbydes patienter med truende eller manifest potentielt reversible svigt af et eller flere Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 18

20 organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at observation og behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Såfremt der findes tvivl eller uklarhed om indikationsstillingen, bør patienten, under hensyntagen til patientens tarv, indlægges på intensiv afdeling. Ved uenighed har den ansvarshavende/vagthavende speciallæge i intensiv afsnit/afdeling den endelige visitationsret. Der skal være lokale retningslinjer for akutte tilfælde, hvor kapaciteten i intensiv afdeling er overskredet Modtagelse af patienter fra sygehusets henvisende afdelinger Ved anmodning om overflytning af en patient til intensiv medicinsk terapi skal der foretages et tilsyn fra intensivafdeling, normalt ved ansvarshavende/vagthavende speciallæge, med det formål at afgøre, om der foreligger indikation for intensiv overvågning og behandling. Det er henvisende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeniveau, der henvender sig til intensiv afdelings speciallæge. Hvis patientens tilstand er kritisk, kan umiddelbar overflytning til intensiv afdeling finde sted, for hurtigst muligt at iværksætte adækvat/ livreddende intervention. Patienter, der skal gennemgå elektiv kompliceret kirurgi, hvor der er indikation for postoperativ overvågning og behandling i intensiv afdeling, skal bookes så tidligt som muligt Tilbageflytning til henvisende afdeling eller anden relevant afdeling Der foregår en kontinuerlig vurdering af indikationen for intensiv medicinsk terapi. Når indikationen for intensiv medicinsk terapi ikke længere er til stede, tilbageflyttes patienten til henvisende afdeling eller anden relevant afdeling, hvis ikke andet aftales. Normalt er det en fælles beslutning mellem intensiv afdeling og henvisende afdeling/anden relevant afdeling, at intensiv medicinsk terapi ikke længere er indiceret. Henvisende afdeling er forpligtet til at modtage patienten. Før udskrivelse af patienten fra intensiv afdeling til henvisende afdeling sættes i værk, kontaktes den modtagende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeniveau og ansvarshavende sygeplejerske herom, og de behandlings- og plejemæssige forhold vedrørende patienten gennemgås. Det er henvisende afdeling, som efter endt behandling i intensiv afdeling er ansvarlig for planlægning og videreførelse af patientforløbet. De pårørende/patienten underrettes af intensiv afdelings læger inden udskrivelse fra intensiv afdeling om, at behovet for intensiv medicinsk terapi ikke længere findes indiceret. Såfremt der er uenighed om udvisitation fra intensiv afdeling, er det den ansvarshavende/vagthavende speciallæge i intensiv afdeling, der har den endelige visitationsret. Ved udvisitering på grund af kapacitetsproblemer skal der være aftaler om monitorering og behandling af patienten. Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 19

Intensivkapacitet i Region Hovedstaden Revisited Vol.2

Intensivkapacitet i Region Hovedstaden Revisited Vol.2 Intensivkapacitet i Region Hovedstaden, august 2013 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Intensivkapacitet i Region Hovedstaden Revisited Vol.2 Koncern Plan og Udvikling Region Hovedstaden August

Læs mere

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi

Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi Rapport af 22. december 2004 1 Indledning 2 2 Intensivkapaciteten i Danmark sammenlignet med andre lande 4 2.1 Kapaciteten inden for intensiv terapi i Danmark

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Generelle rekommandationer for intensiv terapi i Danmark Udarbejdet af Dansk Selskab For Intensiv Terapi og Dansk Anæstesiologisk Selskab.

Generelle rekommandationer for intensiv terapi i Danmark Udarbejdet af Dansk Selskab For Intensiv Terapi og Dansk Anæstesiologisk Selskab. Generelle rekommandationer for intensiv terapi i Danmark Udarbejdet af Dansk Selskab For Intensiv Terapi og Dansk Anæstesiologisk Selskab. Ny revideret udgave Juni 2013 1 Forord. De generelle rekommandationer

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 24. april 2015 Region Nordjylland har den 26. februar

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fra strategi til virkelighed

Fra strategi til virkelighed Fra strategi til virkelighed Det Nationale Indikatorprojekt FORMÅL at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på et dokumenteret grundlag at skabe et kvalificeret dialoggrundlag for faglig, politisk og ledelsesmæssig

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedrørende specialet thoraxkirurgi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN OKTOBER 2015 ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010

Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 1 Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed (Gennemførelsesplan) - vedtaget september 2008 Hvorfor

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport.

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport. E-POST BLF@SST.DK FØLGEBREV Statusrapporter i specialeplanlægningen for 2011 I følge Sundhedslovens 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: kardiologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.

Læs mere

Specialeplanen. Infomøde for private sygehuse, 28. oktober 2014

Specialeplanen. Infomøde for private sygehuse, 28. oktober 2014 Specialeplanen Infomøde for private sygehuse, 28. oktober 2014 Program fra. kl. 14-16 1. Hvad er specialeplanlægning v/ Enhedschef Søren Brostrøm, SST 2. Praktisk om ansøgningsrunden v/ Specialkonsulent

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%( !""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Notat. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

Notat. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anbefalinger ud fra sidste møde i Dialogforum

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere