Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé
|
|
- Johan Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T Sag nr. 06/283 Dokumentnr /06 Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi Resumé Sundhedsvæsenet står foran omfattende forandringer. Med fokus på høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og god udnyttelse af ressourcerne skal sundhedsvæsenet reorganiseres. Der skal tænkes i helheder og sammenhænge og en række behandlinger og tilhørende støttefunktioner skal samles på færre og større enheder. Den generelle demografiske udvikling og de stadig mere avancerede medicinske og kirurgiske behandlinger har gennem årene øget presset på de intensive medicinske afdelinger, og flere steder i landet slår den nuværende kapacitet ikke til. Der er brug for en større fleksibilitet både på den enkelte afdeling og inden for den enkelte region. Dette foreslås fremmet dels gennem oprettelse af flere intermediære behandlingspladser, som kan lette presset på de egentlig intensive behandlingsafsnit, og dels ved en fælles regional koordinering af den samlede intensivkapacitet. Herved udnyttes ressourcerne bedst muligt og uhensigtsmæssige overflytninger, afvisninger og aflysninger begrænses. Den intensive medicinske terapi fungerer i vidt omfang som støttefunktion til akutmodtagelsen, kirurgien og det medicinske område. Disse samarbejdsflader stiller krav om en organisering, som både fysisk og ledelsesmæssigt kan sikre gode rammer for koordinering og fleksibilitet i det daglige arbejde. Den fremtidige placering og antallet af enheder med intensiv medicinsk terapi, vil derfor tage udgangspunkt i det billede der tegner sig med ca. 25 behandlingsenheder på landsplan.
2 Side 2 Indledning Med regionsdannelsen pr. 1. januar 2007 skal flere amters sundhedsvæsen tænkes sammen. Målet er en fornuftig udnyttelse af ressourcerne, så der opnås en høj faglig kvalitet, at organisationen er patientfokuseret og effektiv, at den understøtter sammenhængen i behandling og patientforløb samt skaber et grundlag for en hensigtsmæssig arbejdsdeling og opgavevaretagelse på tværs i sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen har med specialeplanlægningsbestemmelserne i den nye Sundhedslov fået en række øgede beføjelser i relation til fastlæggelse af placering, krav og visitation til lands- og landsdelssygehusene samt eventuel samling af visse behandlingsformer på et eller enkelte sygehuse. Sundhedsstyrelsen forventes inden for de kommende år, at gennemgå de enkelte specialer. Den konkrete organisering i de enkelte regioner skal inden for disse rammer tilrettelægges under hensyntagen til de lokale forskelle og muligheder, herunder geografi, de fysiske forhold, patientgrundlaget og aktiviteterne i de henvisende specialer. Med dette oplæg ønsker Danske Regioner at bidrage til en debat om fremtidens organisering af den intensive medicinske terapi. Oplægget er blevet til i dialog med Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Selskab for Intensiv Terapi samt repræsentanter fra hver af de kommende fem regioner. Intensiv medicinsk terapi i Danmark Intensiv medicinsk terapi er en del af specialet anæstesiologi. Intensiv medicinsk terapi omfatter observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible organsvigt, som er så alvorlige, at behandlingen ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Intensiv terapi forudsætter høj normering med specialuddannet personale og rådighed over avanceret apparatur. En intensiv medicinsk afdeling inddeles i niveauerne 1, 2 og 3, hvor niveau 3 er det mest avancerede. De forskellige niveauer defineres ud fra de be-
3 handlingsmæssige muligheder og afhænger af personalenormering, personalekompetencer, samarbejdet med andre funktioner og det apparatur, der er til rådighed 12. Side 3 Hertil kommer de intermediære afsnit, som kan tilbyde en højere grad af observation, behandling og pleje end et almindeligt sengeafsnit, og som skal forebygge, at patienter med et større observations- og behandlingsbehov udvikler akutte livstruende tilstande, som kræver intensiv medicinsk terapi. Patienter på intermediære afsnit omfatter både patienter, som udskrives fra intensivt afsnit efter at have gennemgået et intensivt medicinsk behandlingsforløb ("step-down") og patienter fra almindelige sengeafdelinger, akutmodtagelse eller observationsafsnit, hvor tilstanden skønnes at kræve et øget observations- og behandlingsbehov ("step-up"), uden at der dog er behov for egentlig intensiv terapi. Hovedparten af patienter med behov for intensiv medicinsk terapi er akutte, hvilket nødvendiggør et beredskab af hurtigt tilgængelige behandlingspladser. Visse planlagte operationer kan endvidere medføre behov for intensiv eller intermediær behandlingsplads, enten fordi der tilstøder komplikationer, eller fordi der er tale om komplicerede operationer, som kræver tilstedeværelse af intensive medicinske kompetencer. Uanset om der er tale om akutte eller planlagte patienter er der behov for en let og hurtig adgang til ekspertise og ydelser fra en række andre behandlingsområder. Et sådan samarbejde stiller krav til den organisatoriske og fysiske indretning, og den fremtidige organisering af de enkelte behandlingsområder må derfor ses i en sammenhæng. Kapacitetsproblemer på intensivområdet? 1 Som opfølgning på kapacitetsundersøgelsen fra 2004 er en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde et sæt fælles nationale definitioner på området, fælles nationale visitationsprincipper og kriterier samt beskrive mulighederne for en fælles national dokumentation. 2 Intensiv medicinsk terapi med som det femte generelle forløbstema i Den Danske Kvalitetsmodel, hvilket betyder at der skal udarbejdes akkrediteringsstandarder og indikatorer på området. Dette arbejde forventes afsluttet i slutningen af 2006.
4 De stadig mere avancerede medicinske og kirurgiske behandlinger har skabt et øget behov for intensive medicinske behandlingspladser både før, under og efter behandling af den primære lidelse. Side 4 Den demografiske udvikling går i retning af flere og flere ældre, og patienter i dårlig almen tilstand kan i dag tilbydes avanceret medicinsk og kirurgisk behandling. En række specifikke patientgrupper og behandlingsområder er blevet prioriteret; kræftplan I og II samt hjerteplanen, og der er sket en betydelig stigning i den elektive kirurgi, som ikke er fulgt op af en tilsvarende kapacitetsudvidelse på intensivområdet. Denne udvikling har gennem de senere år lagt et stigende pres på de intensiv-medicinske behandlingspladser og har nødvendiggjort en prioritering mellem patienter på intensivafdelingerne, som alle har et større behov for behandling og pleje, end hvad der kan tilbydes på en almindelig sengeafdeling. Der findes pt. ingen systematisk og ensartet landsdækkende registrering af kapacitet og belægningsprocent på de intensive afdelinger. Stikprøver indikerer, at der findes kapacitetsproblemer, men at omfanget og årsagerne til kapacitetsproblemerne er forskellige. Fælles for alle dele af landet er, at der i perioder bruges mange ressourcer på at skabe plads til alle patienter, og at der bruges meget tid på at undgå aflysninger og uhensigtsmæssige flytninger af patienter mellem intensive afdelinger på forskellige sygehuse. Dette billede understøttes af Sundhedsstyrelsens kapacitetsundersøgelse fra Der er således bred enighed om, at den nuværende kapacitet mange steder i landet ikke er tilstrækkelig, og det er åbenlyst, at de lægelige ressourcer under andre forudsætninger kan anvendes mere fornuftigt. Fleksible senge - nøglen til bedre ressourceudnyttelse Et af hovedprincipperne for tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet er, at patienterne skal behandles på det rette niveau hverken mere eller mindre. Dette princip skal sikre, at patienten får den rette behandling uden samtidig at lægge beslag på en ekspertise, der mangles til behandling af en anden og mere syg patient. Der er i dag godt 500 intensive og ca. 100 intermediære behandlingspladser i landet. De intermediære behandlingspladser bruges som step-up eller step-
5 down mulighed for de intensive medicinske behandlingspladser og letter dermed presset på de egentlig intensive behandlingsafsnit. De intermediære sengepladser kræver ikke så meget bemanding, udstyr og personalenormering, og prisen for en intermediær behandlingsplads udgør dermed ca pct. af en intensivplads. Side 5 Betragter man kapaciteten på landsplan, er det opfattelsen, at det samlede antal af egentlige intensive behandlingspladser i perioder er tilstrækkeligt til at dække behovet. Men der forekommer relativt ofte spidsbelastningssituationer, hvor kapaciteten ikke slår til, og man derfor er nødsaget til f.eks. at overflytte patienter til andre intensive afdelinger. Overflytninger, afvisninger og aflysning af planlagte operationer vil ikke kunne undgås fuldstændigt, men de bør begrænses mest muligt af hensyn til patienten, de pårørende, personalet samt det rent sundhedsfaglige element. Der skal være en balance mellem god udnyttelse af ressourcerne og tilstedeværelsen af et beredskab. Udover at der skal ske en omfordeling af de intensive behandlingspladser, forstået på den måde, at man nogle steder i landet har brug for enkelte flere behandlingspladser, mens man andre steder kan klare sig med færre, synes der at være et udtalt behov for større fleksibilitet i den behandlingsfase, som ligger før eller efter den egentlige intensive medicinske behandling og pleje. En øget brug af intermediære behandlingspladser vil imødekomme behovet for større fleksibilitet og vil sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Man vil i større grad kunne give den enkelte patient netop den behandling og pleje som både ud fra et lægefagligt og ressourcemæssigt synspunkt er den mest rationelle. En del patienter vil kunne udskrives direkte til videre behandling på en sengeafdeling og vil slet ikke få behov for en intensiv behandlingsplads. De intensive behandlingspladser kan herved forbeholdes patienter med et reelt behov for behandling på et mere avanceret niveau og vil samtidig kunne medføre en kvalitetsforbedring i behandlingen af svært syge patienter, hvor intensiv terapi endnu ikke er indiceret. Oprettelse af intermediærsenge vil antagelig kunne løse en del af kapacitetsproblemet, og reducerer alt andet lige behovet for afvisninger, overflytninger og aflysning af oprationer, som skyldes manglende kapacitet.
6 Erfaringsgrundlaget fra Danmark er begrænset, men det anslås, at andelen af intermediære behandlingspladser bør udgøre fra 25 til 40 pct. af den intensive kapacitet. På de højt specialiserede intensivafdelinger ligger behovet i den lave ende, mens det på de øvrige intensive afdelinger er højere. Side 6 De intermediære behandlingspladser bør som hovedregel placeres og organiseres i tilknytning til de eksisterende intensive afdelinger. Der kan dog være helt specifikke monodisciplinære sygdomstilfælde, hvor oprettelse af en intermediær seng på stamafdelingen kan være relevant, således at man her bliver i stand til at klare en helt konkret opgave som ellers hører hjemme på en intensiv medicinsk afdeling. Det kan f.eks. dreje sig om non invasiv ventilation af KOL patienter på lungemedicinske afdelinger. Organiseringen af intermediære afsnit eller behandlingspladser bør under alle omstændigheder tilknyttes en intensiv afdeling, men afhænger i øvrigt af det enkelte hospitals patientgrundlag og intensivafdelingens niveau, herunder behovet for specialistkompetencer. Tæt sammenhæng med andre dele af sundhedsvæsenet Tilrettelæggelse af den fysiske placering, antallet af intensivafdelinger, beredskabet og behandlingsniveauerne på landets intensivafdelinger må tage udgangspunkt i den overordnede specialeplanlægning og i sygehusplanlægningen i de enkelte regioner. Intensiv terapien fungerer i vidt omfang som støttefunktion til en række aktiviteter i sygehusvæsenet. Det gælder først og fremmest i forhold til akutmodtagelsen, kirurgien og den interne medicin. Samtidig skal intensivterapien kunne trække på ekspertise fra forskellige specialer, f.eks. kardiologi, neurologi, intern medicin og kirurgi, og skal have let og hurtig adgang til laboratoriefunktioner og CT- og MR scanning. Disse samarbejdsflader stiller store krav til den indbyrdes organisering både fysisk og eventuelt ledelsesmæssigt, og kræver en udtalt grad af koordinering, samarbejde og fleksibilitet for at opnå en fornuftig udnyttelse af de samlede ressourcer, og for at understøtte og styrke den faglige kvalitet og et sammenhængende patientforløb. Organiseringen af det akutte område er i høj grad medbestemmende for, hvordan andre dele af sundhedsvæsenet skal tilrettelægges. Der er i debatten generelt enighed om, at man bør samle modtagelsen og behandlingen af
7 akut syge patienter på ca. 25 akutcentre, hvor den nødvendige ekspertise er til stede hele døgnet. Fundamentet for det akutte beredskab er en effektiv og korrekt visitation af patienterne, således at den rette behandling kan iværksættes hurtigst muligt. Dette indebærer endvidere, at en række faciliteter, herunder intensiv terapi, skal være til rådighed de steder, der har akutmodtagelse. I dag opfylder kun 26 ud af 44 akutmodtagelser de krav, som Sundhedsstyrelsen i deres vurdering af den akut medicinske indsats lægger op til. Side 7 Amtsrådsforeningens og Dansk Kirurgisk Selskabs nyligt udsendte debatoplæg om fremtidens organisering af kirurgien peger på, at arbejdet med den faglige kvalitet og andre centrale kvalitetsmålsætninger vil have gode betingelser i en grundstruktur, som bygger på op til 25 enheder, der varetager basisfunktionen og den akutte funktion i kirurgien. I tilknytning til den basiskirurgiske funktion bør der endvidere være funktioner i anæstesiologi/intensiv terapi og radiologi samt akutfunktion og basisfunktion i intern medicin. Ca. halvdelen af de patienter, der modtages på de intensive afsnit kommer fra de medicinske afdelinger. Derudover vil en række af de tilstande, der medfører overflytning af kirurgiske patienter til intensiv terapi være begrundet i medicinske tilstande. Også det medicinske område står over for en proces, der vil indebære sammenlægning til færre og større enheder. Samarbejdet og udvekslingen af patienter mellem det kirurgiske og det medicinske behandlingsområde taler for at placere hovedfunktionerne i medicin og kirurgi i tilknytning til hinanden. På det medicinske område er der imidlertid en række problemstillinger, herunder den geografiske spredning og antallet af sengepladser, som betyder, at tilpasningen må ske over en længere årrække - måske år. Eftersom der er et meget tæt samarbejde mellem akutmodtagelsen, kirurgien, den interne medicin, og intensivterapien, er det nødvendigt, at disse områder tænkes sammen med hensyn til organisering og placering, ikke mindst set i lyset af de rent praktiske udfordringer i forhold til de fysiske rammer, som givet kræver omfattende investeringer og en samtidig opretholdelse af det fornødne antal sengepladser. På nuværende tidspunkt er der lagt op til 25 enheder både når det gælder kirurgien, det medicinske område og antallet af akutmodtagelser. Dermed går udviklingen for intensivterapien også i retning af færre, større og mere avancerede enheder. Da intensivterapien først og fremmest er knyttet til det
8 akutte område, vil den fremtidige placering og antallet af intensive medicinske enheder tage samme udgangspunkt. Herudover skal der være passende intensive medicinske funktioner på de sygehuse, der kun har elektiv aktivitet. Side 8 Koordinering af den samlede intensive kapacitet i en region En udvikling i retning af færre og større behandlingsenheder giver et godt udgangspunkt for en styrket faglig kvalitet samt en optimal udnyttelse af ressourcerne, herunder en bedre udnyttelse af vagtberedskaber, eventuel ledig kapacitet og fælles støttefunktioner. En af forudsætningerne er imidlertid, at koordinationen og kommunikationen er velfungerende og effektiv, så flaskehalse, overbelægning og uhensigtsmæssige overflytninger, begrænses mest muligt. For at kunne udnytte den samlede kapacitet af intensiv medicinske behandlingspladser i de enkelte regioner bedst muligt, vil det være naturligt, at koordinationen og visitationen samles ét sted i hver region. En sådan regional koordination kræver, at den ansvarlige koordinator har den fornødne faglige kompetence, har råderet over regionens intensive behandlingspladser og at vedkommende har adgang til on-line registreringer om belægningssituationen, patientklientellet, personalesituationen, overflytninger mv. på de enkelte intensivafdelinger. I praksis vil dette indebære, at den enkelte afdeling forpligtes til at registrere hver gang en patient indlægges eller udskrives, og at den regionale koordinator kontaktes ved behov for indlæggelse eller overflytning, således at denne kan anvise en behandlingsplads, der passer til patientens behov. Ordningen forudsætter, at den detaljerede faglige information vedrørende en overflyttet patient fortsat sker direkte mellem afgivende og modtagende intensivlæge. Selvom den konkrete placering ikke er afgørende, vil det være naturligt at etablere koordinatorfunktionen på en af regionens intensive afdelinger, hvor de faglige forudsætninger allerede er til stede. En anden mulighed kan på sigt være, at den akut medicinske koordinationsenhed (AMK) rustes fagligt til også at kunne varetage denne type opgaver.
9 Side 9 Intensive medicinske behandlingspladser (niveau 1, 2 og 3) i regionerne A): Antal behandlingspladser B): Heraf med mulighed for respiratorbehandling Region Hovedstaden A) 181 B) 145 Region Sjælland A) 72 B) 49 Region Syddanmark A) 86 B) 83 Region Midtjylland A) 116 B) 90 Region Nordjylland A) 50 B) 43 Hele landet A) 505 B) 410
Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereVedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland
Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereAkutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition
Læs mereN O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB
N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereGennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer
Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab
Læs mereGENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING
GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr. 7-203-01-90/1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015
Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 24. april 2015 Region Nordjylland har den 26. februar
Læs mereHøringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark
Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereRegion Hovedstadens forslag til hospitalsplan
N O T A T Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan Region Hovedstaden har d. 7. februar 2007 sendt Forslag til hospitalsplan i offentlig høring. Ifølge Sundhedsloven 206 stk. 2 skal regionerne indhente
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til strukturplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens
Læs mereINTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper
INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 2006 Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper
Læs mereStatus på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark
Side 1/5 Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Journal nr.: 16/19269 E-mail: Mette.Nygaard@rsyd.dk Dato: 31. maj 2016 Telefon: 2159 8303 Notat Status på implementering af anbefalinger fra Faglig
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til sygehusplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereEt styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien
Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs mereBesvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.
Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår
Læs mereProfiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.
NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan
Læs merevurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan
N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge
Læs mereBilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland
Bilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland 2009 2012 En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan 2009, vil for perioden 2009 2012 resultere i en række profiler
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereVedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereBilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse
Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse En del af nedenstående notater er udarbejdet på foranledning af sundhedsstaben som
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereHanstholm, den 8. januar 2018
Hanstholm, den 8. januar 2018 Regionsrådet, region Nordjylland Formand Ulla Astmann Vedr.: Forslag om nedlæggelse af intensivafdelingen på Regionshospital Nordjylland, Thisted, og sammenlægning af anæstesien
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereNotat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 3: Opgørelse af indikator 1-4 for patienter indlagt med thoraxkirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2013 30. juni
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter
Læs mereBilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark
Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100
Læs mereÅrsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:
INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereFremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland
Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Præsentations indhold Baggrund for centerdannelse Centre ved Sygehus Sønderjylland Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb Akut- og Forløbspakker Det videre
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mere# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi
!!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs merePlan for sygehuse og speciallægepraksis
Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.
Læs mereSammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted
Sammen om Fremtidens Thisted - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted 2 Et akuthospital i fortsat udvikling Akuthospitalet i Thisted består - og det gør det også fremover.
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereÆldre Sagens Sygehusudvalg
Ældre Sagens Sygehusudvalg - INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Indhold 3 Udfordringer for ældre patienter 3 Ældre Sagens lokale indsats på sundhedsområdet 4 Hvordan har vi organiseret indsatsen? 8
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Oversigtstabel
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereRegion Sjællands oplæg til specialeplanlægning
N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland
Læs mereSpecialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.
Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)
Læs mereOrientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017
Notat Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017 Sundhedskoordinationsudvalget bad på deres møde den 10. marts 2017 administrationen om at
Læs mereNotat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene
Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereNOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger
Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mere$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.
!""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret
Læs mereDanske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen
Sundhedsstyrelsen Islandsbrygge 67 2300 København S 03-10-2011 Sag nr. 11/654 Dokumentnr. 44941/11 Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereTil Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011
Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse
Læs mereSHS FMU. Referat. Aabenraa, Lærings- og Forskningshuset, lokale A3
SHS FMU Referat Mødedato: Fredag den 4. maj 2018 Mødetidspunkt: 11:00-13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Aabenraa, Lærings- og Forskningshuset, lokale A3 Bjarne Dahler-Eriksen, Eva Nielsen, Peter Fosgrau,
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereAKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland
AKUTPLAN Rubrik for Region Midtjylland Underrubrik kort fortalt Forslag i høring: 20. juni 14. september Bland dig i debatten se bagsiden Region Midtjylland Udgivet af Region Midtjylland 25. juni 2007
Læs mereNotat vedrørende besparelser på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D 2015
Afdeling: Afdelingen for Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Pia Frimann Mortensen Sagsnr.: E mail: Pia.frimann.mortensen@ouh.regionsyddanmark.d k Dato: 3.december 2014 Telefon: 2031 0073 Notat vedrørende
Læs mereRegion Midtjylland, 15. marts Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau
Region Midtjylland, 15. marts 2007 Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau Bilaget indeholder en aktuel status for antal specialer for alle matrikler
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereLægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4.
Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. februar 2010 Pressen! Behandlingen af akutte patienter får massivt
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereDet store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereBilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:
1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.
Læs mereBaggrundsmateriale vedr. FAM
Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg
Læs mereSlutevaluering af satspuljeprojektet Etablering af 11 psykiatriske sengepladser i hovedfunktion i Region Midtjylland, projektnr.
Psykiatri og Social Administrationen Sundheds- og Ældreministeriet Att. Center for Primær Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mereHøringssvar vedrørende Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark
Høringssvar vedrørende Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark Akutberedskabet omfatter både det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på sygehuset.
Læs mere