Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé"

Transkript

1 N O T A T Sag nr. 06/283 Dokumentnr /06 Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi Resumé Sundhedsvæsenet står foran omfattende forandringer. Med fokus på høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og god udnyttelse af ressourcerne skal sundhedsvæsenet reorganiseres. Der skal tænkes i helheder og sammenhænge og en række behandlinger og tilhørende støttefunktioner skal samles på færre og større enheder. Den generelle demografiske udvikling og de stadig mere avancerede medicinske og kirurgiske behandlinger har gennem årene øget presset på de intensive medicinske afdelinger, og flere steder i landet slår den nuværende kapacitet ikke til. Der er brug for en større fleksibilitet både på den enkelte afdeling og inden for den enkelte region. Dette foreslås fremmet dels gennem oprettelse af flere intermediære behandlingspladser, som kan lette presset på de egentlig intensive behandlingsafsnit, og dels ved en fælles regional koordinering af den samlede intensivkapacitet. Herved udnyttes ressourcerne bedst muligt og uhensigtsmæssige overflytninger, afvisninger og aflysninger begrænses. Den intensive medicinske terapi fungerer i vidt omfang som støttefunktion til akutmodtagelsen, kirurgien og det medicinske område. Disse samarbejdsflader stiller krav om en organisering, som både fysisk og ledelsesmæssigt kan sikre gode rammer for koordinering og fleksibilitet i det daglige arbejde. Den fremtidige placering og antallet af enheder med intensiv medicinsk terapi, vil derfor tage udgangspunkt i det billede der tegner sig med ca. 25 behandlingsenheder på landsplan.

2 Side 2 Indledning Med regionsdannelsen pr. 1. januar 2007 skal flere amters sundhedsvæsen tænkes sammen. Målet er en fornuftig udnyttelse af ressourcerne, så der opnås en høj faglig kvalitet, at organisationen er patientfokuseret og effektiv, at den understøtter sammenhængen i behandling og patientforløb samt skaber et grundlag for en hensigtsmæssig arbejdsdeling og opgavevaretagelse på tværs i sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen har med specialeplanlægningsbestemmelserne i den nye Sundhedslov fået en række øgede beføjelser i relation til fastlæggelse af placering, krav og visitation til lands- og landsdelssygehusene samt eventuel samling af visse behandlingsformer på et eller enkelte sygehuse. Sundhedsstyrelsen forventes inden for de kommende år, at gennemgå de enkelte specialer. Den konkrete organisering i de enkelte regioner skal inden for disse rammer tilrettelægges under hensyntagen til de lokale forskelle og muligheder, herunder geografi, de fysiske forhold, patientgrundlaget og aktiviteterne i de henvisende specialer. Med dette oplæg ønsker Danske Regioner at bidrage til en debat om fremtidens organisering af den intensive medicinske terapi. Oplægget er blevet til i dialog med Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Selskab for Intensiv Terapi samt repræsentanter fra hver af de kommende fem regioner. Intensiv medicinsk terapi i Danmark Intensiv medicinsk terapi er en del af specialet anæstesiologi. Intensiv medicinsk terapi omfatter observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible organsvigt, som er så alvorlige, at behandlingen ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Intensiv terapi forudsætter høj normering med specialuddannet personale og rådighed over avanceret apparatur. En intensiv medicinsk afdeling inddeles i niveauerne 1, 2 og 3, hvor niveau 3 er det mest avancerede. De forskellige niveauer defineres ud fra de be-

3 handlingsmæssige muligheder og afhænger af personalenormering, personalekompetencer, samarbejdet med andre funktioner og det apparatur, der er til rådighed 12. Side 3 Hertil kommer de intermediære afsnit, som kan tilbyde en højere grad af observation, behandling og pleje end et almindeligt sengeafsnit, og som skal forebygge, at patienter med et større observations- og behandlingsbehov udvikler akutte livstruende tilstande, som kræver intensiv medicinsk terapi. Patienter på intermediære afsnit omfatter både patienter, som udskrives fra intensivt afsnit efter at have gennemgået et intensivt medicinsk behandlingsforløb ("step-down") og patienter fra almindelige sengeafdelinger, akutmodtagelse eller observationsafsnit, hvor tilstanden skønnes at kræve et øget observations- og behandlingsbehov ("step-up"), uden at der dog er behov for egentlig intensiv terapi. Hovedparten af patienter med behov for intensiv medicinsk terapi er akutte, hvilket nødvendiggør et beredskab af hurtigt tilgængelige behandlingspladser. Visse planlagte operationer kan endvidere medføre behov for intensiv eller intermediær behandlingsplads, enten fordi der tilstøder komplikationer, eller fordi der er tale om komplicerede operationer, som kræver tilstedeværelse af intensive medicinske kompetencer. Uanset om der er tale om akutte eller planlagte patienter er der behov for en let og hurtig adgang til ekspertise og ydelser fra en række andre behandlingsområder. Et sådan samarbejde stiller krav til den organisatoriske og fysiske indretning, og den fremtidige organisering af de enkelte behandlingsområder må derfor ses i en sammenhæng. Kapacitetsproblemer på intensivområdet? 1 Som opfølgning på kapacitetsundersøgelsen fra 2004 er en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde et sæt fælles nationale definitioner på området, fælles nationale visitationsprincipper og kriterier samt beskrive mulighederne for en fælles national dokumentation. 2 Intensiv medicinsk terapi med som det femte generelle forløbstema i Den Danske Kvalitetsmodel, hvilket betyder at der skal udarbejdes akkrediteringsstandarder og indikatorer på området. Dette arbejde forventes afsluttet i slutningen af 2006.

4 De stadig mere avancerede medicinske og kirurgiske behandlinger har skabt et øget behov for intensive medicinske behandlingspladser både før, under og efter behandling af den primære lidelse. Side 4 Den demografiske udvikling går i retning af flere og flere ældre, og patienter i dårlig almen tilstand kan i dag tilbydes avanceret medicinsk og kirurgisk behandling. En række specifikke patientgrupper og behandlingsområder er blevet prioriteret; kræftplan I og II samt hjerteplanen, og der er sket en betydelig stigning i den elektive kirurgi, som ikke er fulgt op af en tilsvarende kapacitetsudvidelse på intensivområdet. Denne udvikling har gennem de senere år lagt et stigende pres på de intensiv-medicinske behandlingspladser og har nødvendiggjort en prioritering mellem patienter på intensivafdelingerne, som alle har et større behov for behandling og pleje, end hvad der kan tilbydes på en almindelig sengeafdeling. Der findes pt. ingen systematisk og ensartet landsdækkende registrering af kapacitet og belægningsprocent på de intensive afdelinger. Stikprøver indikerer, at der findes kapacitetsproblemer, men at omfanget og årsagerne til kapacitetsproblemerne er forskellige. Fælles for alle dele af landet er, at der i perioder bruges mange ressourcer på at skabe plads til alle patienter, og at der bruges meget tid på at undgå aflysninger og uhensigtsmæssige flytninger af patienter mellem intensive afdelinger på forskellige sygehuse. Dette billede understøttes af Sundhedsstyrelsens kapacitetsundersøgelse fra Der er således bred enighed om, at den nuværende kapacitet mange steder i landet ikke er tilstrækkelig, og det er åbenlyst, at de lægelige ressourcer under andre forudsætninger kan anvendes mere fornuftigt. Fleksible senge - nøglen til bedre ressourceudnyttelse Et af hovedprincipperne for tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet er, at patienterne skal behandles på det rette niveau hverken mere eller mindre. Dette princip skal sikre, at patienten får den rette behandling uden samtidig at lægge beslag på en ekspertise, der mangles til behandling af en anden og mere syg patient. Der er i dag godt 500 intensive og ca. 100 intermediære behandlingspladser i landet. De intermediære behandlingspladser bruges som step-up eller step-

5 down mulighed for de intensive medicinske behandlingspladser og letter dermed presset på de egentlig intensive behandlingsafsnit. De intermediære sengepladser kræver ikke så meget bemanding, udstyr og personalenormering, og prisen for en intermediær behandlingsplads udgør dermed ca pct. af en intensivplads. Side 5 Betragter man kapaciteten på landsplan, er det opfattelsen, at det samlede antal af egentlige intensive behandlingspladser i perioder er tilstrækkeligt til at dække behovet. Men der forekommer relativt ofte spidsbelastningssituationer, hvor kapaciteten ikke slår til, og man derfor er nødsaget til f.eks. at overflytte patienter til andre intensive afdelinger. Overflytninger, afvisninger og aflysning af planlagte operationer vil ikke kunne undgås fuldstændigt, men de bør begrænses mest muligt af hensyn til patienten, de pårørende, personalet samt det rent sundhedsfaglige element. Der skal være en balance mellem god udnyttelse af ressourcerne og tilstedeværelsen af et beredskab. Udover at der skal ske en omfordeling af de intensive behandlingspladser, forstået på den måde, at man nogle steder i landet har brug for enkelte flere behandlingspladser, mens man andre steder kan klare sig med færre, synes der at være et udtalt behov for større fleksibilitet i den behandlingsfase, som ligger før eller efter den egentlige intensive medicinske behandling og pleje. En øget brug af intermediære behandlingspladser vil imødekomme behovet for større fleksibilitet og vil sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Man vil i større grad kunne give den enkelte patient netop den behandling og pleje som både ud fra et lægefagligt og ressourcemæssigt synspunkt er den mest rationelle. En del patienter vil kunne udskrives direkte til videre behandling på en sengeafdeling og vil slet ikke få behov for en intensiv behandlingsplads. De intensive behandlingspladser kan herved forbeholdes patienter med et reelt behov for behandling på et mere avanceret niveau og vil samtidig kunne medføre en kvalitetsforbedring i behandlingen af svært syge patienter, hvor intensiv terapi endnu ikke er indiceret. Oprettelse af intermediærsenge vil antagelig kunne løse en del af kapacitetsproblemet, og reducerer alt andet lige behovet for afvisninger, overflytninger og aflysning af oprationer, som skyldes manglende kapacitet.

6 Erfaringsgrundlaget fra Danmark er begrænset, men det anslås, at andelen af intermediære behandlingspladser bør udgøre fra 25 til 40 pct. af den intensive kapacitet. På de højt specialiserede intensivafdelinger ligger behovet i den lave ende, mens det på de øvrige intensive afdelinger er højere. Side 6 De intermediære behandlingspladser bør som hovedregel placeres og organiseres i tilknytning til de eksisterende intensive afdelinger. Der kan dog være helt specifikke monodisciplinære sygdomstilfælde, hvor oprettelse af en intermediær seng på stamafdelingen kan være relevant, således at man her bliver i stand til at klare en helt konkret opgave som ellers hører hjemme på en intensiv medicinsk afdeling. Det kan f.eks. dreje sig om non invasiv ventilation af KOL patienter på lungemedicinske afdelinger. Organiseringen af intermediære afsnit eller behandlingspladser bør under alle omstændigheder tilknyttes en intensiv afdeling, men afhænger i øvrigt af det enkelte hospitals patientgrundlag og intensivafdelingens niveau, herunder behovet for specialistkompetencer. Tæt sammenhæng med andre dele af sundhedsvæsenet Tilrettelæggelse af den fysiske placering, antallet af intensivafdelinger, beredskabet og behandlingsniveauerne på landets intensivafdelinger må tage udgangspunkt i den overordnede specialeplanlægning og i sygehusplanlægningen i de enkelte regioner. Intensiv terapien fungerer i vidt omfang som støttefunktion til en række aktiviteter i sygehusvæsenet. Det gælder først og fremmest i forhold til akutmodtagelsen, kirurgien og den interne medicin. Samtidig skal intensivterapien kunne trække på ekspertise fra forskellige specialer, f.eks. kardiologi, neurologi, intern medicin og kirurgi, og skal have let og hurtig adgang til laboratoriefunktioner og CT- og MR scanning. Disse samarbejdsflader stiller store krav til den indbyrdes organisering både fysisk og eventuelt ledelsesmæssigt, og kræver en udtalt grad af koordinering, samarbejde og fleksibilitet for at opnå en fornuftig udnyttelse af de samlede ressourcer, og for at understøtte og styrke den faglige kvalitet og et sammenhængende patientforløb. Organiseringen af det akutte område er i høj grad medbestemmende for, hvordan andre dele af sundhedsvæsenet skal tilrettelægges. Der er i debatten generelt enighed om, at man bør samle modtagelsen og behandlingen af

7 akut syge patienter på ca. 25 akutcentre, hvor den nødvendige ekspertise er til stede hele døgnet. Fundamentet for det akutte beredskab er en effektiv og korrekt visitation af patienterne, således at den rette behandling kan iværksættes hurtigst muligt. Dette indebærer endvidere, at en række faciliteter, herunder intensiv terapi, skal være til rådighed de steder, der har akutmodtagelse. I dag opfylder kun 26 ud af 44 akutmodtagelser de krav, som Sundhedsstyrelsen i deres vurdering af den akut medicinske indsats lægger op til. Side 7 Amtsrådsforeningens og Dansk Kirurgisk Selskabs nyligt udsendte debatoplæg om fremtidens organisering af kirurgien peger på, at arbejdet med den faglige kvalitet og andre centrale kvalitetsmålsætninger vil have gode betingelser i en grundstruktur, som bygger på op til 25 enheder, der varetager basisfunktionen og den akutte funktion i kirurgien. I tilknytning til den basiskirurgiske funktion bør der endvidere være funktioner i anæstesiologi/intensiv terapi og radiologi samt akutfunktion og basisfunktion i intern medicin. Ca. halvdelen af de patienter, der modtages på de intensive afsnit kommer fra de medicinske afdelinger. Derudover vil en række af de tilstande, der medfører overflytning af kirurgiske patienter til intensiv terapi være begrundet i medicinske tilstande. Også det medicinske område står over for en proces, der vil indebære sammenlægning til færre og større enheder. Samarbejdet og udvekslingen af patienter mellem det kirurgiske og det medicinske behandlingsområde taler for at placere hovedfunktionerne i medicin og kirurgi i tilknytning til hinanden. På det medicinske område er der imidlertid en række problemstillinger, herunder den geografiske spredning og antallet af sengepladser, som betyder, at tilpasningen må ske over en længere årrække - måske år. Eftersom der er et meget tæt samarbejde mellem akutmodtagelsen, kirurgien, den interne medicin, og intensivterapien, er det nødvendigt, at disse områder tænkes sammen med hensyn til organisering og placering, ikke mindst set i lyset af de rent praktiske udfordringer i forhold til de fysiske rammer, som givet kræver omfattende investeringer og en samtidig opretholdelse af det fornødne antal sengepladser. På nuværende tidspunkt er der lagt op til 25 enheder både når det gælder kirurgien, det medicinske område og antallet af akutmodtagelser. Dermed går udviklingen for intensivterapien også i retning af færre, større og mere avancerede enheder. Da intensivterapien først og fremmest er knyttet til det

8 akutte område, vil den fremtidige placering og antallet af intensive medicinske enheder tage samme udgangspunkt. Herudover skal der være passende intensive medicinske funktioner på de sygehuse, der kun har elektiv aktivitet. Side 8 Koordinering af den samlede intensive kapacitet i en region En udvikling i retning af færre og større behandlingsenheder giver et godt udgangspunkt for en styrket faglig kvalitet samt en optimal udnyttelse af ressourcerne, herunder en bedre udnyttelse af vagtberedskaber, eventuel ledig kapacitet og fælles støttefunktioner. En af forudsætningerne er imidlertid, at koordinationen og kommunikationen er velfungerende og effektiv, så flaskehalse, overbelægning og uhensigtsmæssige overflytninger, begrænses mest muligt. For at kunne udnytte den samlede kapacitet af intensiv medicinske behandlingspladser i de enkelte regioner bedst muligt, vil det være naturligt, at koordinationen og visitationen samles ét sted i hver region. En sådan regional koordination kræver, at den ansvarlige koordinator har den fornødne faglige kompetence, har råderet over regionens intensive behandlingspladser og at vedkommende har adgang til on-line registreringer om belægningssituationen, patientklientellet, personalesituationen, overflytninger mv. på de enkelte intensivafdelinger. I praksis vil dette indebære, at den enkelte afdeling forpligtes til at registrere hver gang en patient indlægges eller udskrives, og at den regionale koordinator kontaktes ved behov for indlæggelse eller overflytning, således at denne kan anvise en behandlingsplads, der passer til patientens behov. Ordningen forudsætter, at den detaljerede faglige information vedrørende en overflyttet patient fortsat sker direkte mellem afgivende og modtagende intensivlæge. Selvom den konkrete placering ikke er afgørende, vil det være naturligt at etablere koordinatorfunktionen på en af regionens intensive afdelinger, hvor de faglige forudsætninger allerede er til stede. En anden mulighed kan på sigt være, at den akut medicinske koordinationsenhed (AMK) rustes fagligt til også at kunne varetage denne type opgaver.

9 Side 9 Intensive medicinske behandlingspladser (niveau 1, 2 og 3) i regionerne A): Antal behandlingspladser B): Heraf med mulighed for respiratorbehandling Region Hovedstaden A) 181 B) 145 Region Sjælland A) 72 B) 49 Region Syddanmark A) 86 B) 83 Region Midtjylland A) 116 B) 90 Region Nordjylland A) 50 B) 43 Hele landet A) 505 B) 410

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING

GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr. 7-203-01-90/1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Nordjyllands plan for hospitaler og speciallægepraksis 2015 24. april 2015 Region Nordjylland har den 26. februar

Læs mere

Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan

Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan N O T A T Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan Region Hovedstaden har d. 7. februar 2007 sendt Forslag til hospitalsplan i offentlig høring. Ifølge Sundhedsloven 206 stk. 2 skal regionerne indhente

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper

INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 2006 Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100

Læs mere

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Præsentations indhold Baggrund for centerdannelse Centre ved Sygehus Sønderjylland Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb Akut- og Forløbspakker Det videre

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Notat om Region Sjællands koncept Patienten som partner og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål

Læs mere

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Islandsbrygge 67 2300 København S 03-10-2011 Sag nr. 11/654 Dokumentnr. 44941/11 Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Oversigtstabel

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse

Læs mere

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Høringssvar vedrørende Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark

Høringssvar vedrørende Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark Høringssvar vedrørende Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark Specialerådet i Anæstesiologi i Region Syddanmark Akutberedskabet omfatter både det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på sygehuset.

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Besøgstid Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende eller venner på Sygehus Danmark. Som udgangspunkt er du velkommen, når det passer bedst

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi

Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi Rapport af 22. december 2004 1 Indledning 2 2 Intensivkapaciteten i Danmark sammenlignet med andre lande 4 2.1 Kapaciteten inden for intensiv terapi i Danmark

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AK-AL om bemanding af scannere. Onsdag den 23. marts 2011 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AK-AL om bemanding af scannere. Onsdag den 23. marts 2011 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd AK-AL om bemanding af scannere

Læs mere

Baggrundsmateriale vedr. FAM

Baggrundsmateriale vedr. FAM Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Slutevaluering af satspuljeprojektet Etablering af 11 psykiatriske sengepladser i hovedfunktion i Region Midtjylland, projektnr.

Slutevaluering af satspuljeprojektet Etablering af 11 psykiatriske sengepladser i hovedfunktion i Region Midtjylland, projektnr. Psykiatri og Social Administrationen Sundheds- og Ældreministeriet Att. Center for Primær Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Strategi for at nedbringe overbelægning

Strategi for at nedbringe overbelægning Region Hovedstadens strategi for at nedbringe overbelægning, 2013 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Region Hovedstaden Region Hovedstaden Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Strategi for at nedbringe

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere