Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi"

Transkript

1 Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi Rapport af 22. december Indledning 2 2 Intensivkapaciteten i Danmark sammenlignet med andre lande Kapaciteten inden for intensiv terapi i Danmark Intensivkapaciteten i international sammenligning 7 3 Omfanget af eventuelle kapacitets-problemer 10 4 Årsager til eventuelle flaskehalse 14 5 Initiativer omkring intensiv terapi 15 6 Visitationskriterier og indikations-områder 16 7 Sundhedsstyrelsens konklusioner 17

2 1 Indledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kapaciteten inden for intensiv terapi. Anmodningen er sket på baggrund af den medieomtale, der var i eftersommeren 2004 om flytning af intensivpatienter mellem sygehuse. Denne rapport om kapaciteten bygger primært på en rundspørge til samtlige amter og H:S, som Sundhedsstyrelsen har gennemført gennem Embedslægeinstitutionerne. Samtlige amter og H:S har besvaret rundspørgen, som er gennemført i perioden september november Indenrigs- og Sundhedsministeriet har specifikt anmodet om at få følgende spørgsmål belyst: Intensiv-kapaciteten i Danmark sammenlignet med andre lande. Kapacitetsproblemets talmæssige omfang: hvor mange overførsler alene af kapacitetsmæssige grunde til almindelige afdelinger, andre sygehuse osv., hvor mange aflysninger af operationer m.m. af samme grund. Vurdering af, hvor flaskehalsene er er det senge, apparatur, læger, plejepersonale? Vurdering af organisationen kunne den samme samlede kapacitet samlet på færre, større enheder medføre bedre udnyttelse af kapaciteten og færre overflytninger mellem sygehuse? Visitationskriterierne: overføres der patienter til intensive afdelinger, som ikke har behov for så intensiv behandling? Er der behov for nye, mere fleksible former for intensivsenge, som på et mindre intensivt niveau kan aflaste de kendte, meget høj intensive afdelinger. På baggrund af de stillede spørgsmål er rapporten disponeret som følger: I afsnit 2 opgøres intensivkapaciteten i Danmark og sammenlignes med andre lande. Omfanget af kapacitetsproblemer inden for intensiv terapi er opgjort i afsnit 3. Afsnit 4 opregner årsager til eventuelle flaskehalse. Amternes og H:S aktuelle initiativer kan ses i afsnit 5. Afsnit 6 redegør for amternes og H:S visitationsretningslinier inden for intensiv terapi samt vurdering af udviklingen i indikationsområder. Afsnit 7 indeholder Sundhedsstyrelsens foreløbige konklusioner på baggrund af undersøgelsen. I rapporten er anvendt en række definitioner, som stammer fra Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Anæstesiologisk Selskabs Generelle rekommandationer for intensiv terapi i Danmark fra Der er anvendt følgende definition af intensiv terapi: Intensiv terapi er observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad at behandlingen ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Intensiv terapi er i Danmark en del af specialet anæstesiologi. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

3 Ved intermediær seng forstås en seng på et afsnit, som..ikke (er) en intensiv afdeling, men er et afsnit, hvor der kan tilbydes en højere grad af observation, behandling og pleje end i et almindelige sengeafsnit. Ved monodisciplinær seng menes en intensiv seng på en intensiv afdeling, som er indrettet til en speciel kategori patienter, men som i øvrigt kan behandle svigt af alle organsystemer f.eks. thoraxkirurgiske, neurokirurgiske eller pædiatriske intensiv afdelinger. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

4 2 Intensivkapaciteten i Danmark sammenlignet med andre lande 2.1 Kapaciteten inden for intensiv terapi i Danmark Nedenfor kan amternes kapacitet inden for henholdsvis intensivsenge og intermediære senge ses: Kapacitet inden for intensiv terapi i amterne og H:S pr. 1. september 2004 Normerede intermediære senge Heraf monodisciplinære senge Normerede Heraf monodisciplinære senge intensive senge Københavns Amt 1) Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt 2) Vejle Amt 3) Ringkjøbing Amt Århus Amt 4) N.a. Viborg Amt Nordjyllands Amt H:S I alt ) Antallet af intensive senge udvides pr. 1. november 2004 til 44, heraf antallet af monodisciplinære senge til 2) Vedr. intensive senge: Fysisk er der 15 senge, hvoraf 9 er respiratorpladser. 3) Vedr. intermediære senge: 7-15 senge på hverdage og 5 i weekender. 4) Tal fra december Fysisk er der 75 senge, men mulighed for 65 respiratorpatienter. Det ses, at der pr. 1. september 2004 var i alt 422 normerede intensive senge i amterne og H:S. Heraf var de 134 monodisciplinære. De monodisciplinære senge findes kun i de amter/h:s, som har lands- og landsdelsfunktioner, idet de er knyttet hertil. Det gælder fx thoraxkirurgiske og neurokirurgiske intensivsenge. Tilsvarende var der pr. 1. september 2004 i alt 108 intermediære senge, hvoraf de 16 var monodisciplinære. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

5 Nedenfor ses andelen af multidisciplinære intensive og intermediære senge i forhold til det samlede antal normerede somatiske sygehussenge pr. 31. de-cember 2003 (foreløbig opgørelse): Andel intensive senge i forhold til samlet antal normerede somatiske senge pr. 31/ (foreløbig opgørelse) Andel multidisciplinære intensive senge Andel multidisciplinære intermediære senge Andel multidisciplinære intensive og intermediære senge i alt Københavns Amt 1,55% 0,00% 1,55% Frederiksborg Amt 1,56% 0,39% 1,95% Roskilde Amt 2,20% 0,00% 2,20% Vestsjællands Amt 2,60% 0,00% 2,60% Storstrøms Amt 2,27% 0,00% 2,27% Bornholms Regionskommune 2,84% 0,00% 2,84% Fyns Amt 1,93% 1,93% 3,86% Sønderjyllands Amt 1,78% 0,00% 1,78% Ribe Amt 1,48% 0,33% 1,80% Vejle Amt 1,54% 1,29% 2,83% Ringkjøbing Amt 1,77% 0,27% 2,05% Århus Amt 1,07% N.a. N.a. Viborg Amt 2,17% 1,08% 3,25% Nordjyllands Amt 1,49% 0,25% 1,74% H:S 1,22% 0,00% 1,22% I alt 1,62% 0,52% 2,14% Andelen af multidisciplinære intensive senge i forhold til det samlede somatiske sengeantal varierer således mellem 1,07 og 2,84 procent og andelen af multidisciplinære intermediære senge varierer mellem 0 og 1,93 procent. Samlet giver dette en variation mellem 1,22 og 3,86 procent i andelen af multidisciplinære intensive og intermediære senge amterne og H:S imellem. Tabellen omfatter ikke monodisciplinære senge, idet disse typisk er knyttet til lands- og landsdelsfunktionerne på sygehusene. Hvis disse blev medregnet, ville det give en højere andel i Københavns, Fyns, Århus og Nordjyllands amter samt H:S. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

6 Tilsvarende kan antallet af multidisciplinære intensive og intermediære senge opgøres i forhold til befolkningstal. I forhold til den foregående opgørelse er en sådan ikke følsom over for forskellen mellem amterne/h:s i ambulant aktivitet, dagkirurgi og andre initiativer, som reducerer antallet af somatiske senge. Antal intensive senge pr indbyggere den 1. januar 2004 Multidisciplinære intensive senge Multidisciplinære intermediære senge Multidisciplinære intensive og intermediære senge i alt Københavns Amt 4,69 0,00 4,69 Frederiksborg Amt 4,28 1,07 5,35 Roskilde Amt 6,33 0,00 6,33 Vestsjællands Amt 6,61 0,00 6,61 Storstrøms Amt 6,87 0,00 6,87 Bornholms Regionskommune 9,16 0,00 9,16 Fyns Amt 6,74 6,74 13,47 Sønderjyllands Amt 5,14 0,00 5,14 Ribe Amt 4,01 0,89 4,90 Vejle Amt 5,06 4,22 9,28 Ringkjøbing Amt 4,73 0,73 5,46 Århus Amt 3,67 N.a. N.a. Viborg Amt 6,82 3,41 10,23 Nordjyllands Amt 4,84 0,81 5,65 H:S 6,24 0,00 6,24 I alt 5,34 1,70 7,04 Antal multidisciplinære intensive senge pr indbyggere varierer således mellem 3,67 og 9,16 (ekskl. Bornholm dog 6,87), og antallet af multi-disciplinære intermediære senge pr indbyggere varierer mellem 0 og 6,74. Samlet set giver dette en variation mellem 4,69 og 13,47 multidisciplinære intensive og intermediære senge pr indbyggere. I forhold til den foregående opgørelse er det indbyrdes forhold mellem amterne og H:S anderledes. Opgjort i forhold til befolkningstal ligger Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter under landsgennemsnittet, mens de ligger over opgjort på sengetal. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

7 Amterne og H:S er blevet spurgt om udviklingen i antal intensive og intermediære senge i perioden 1. januar 2002 til 1. september Udvikling i antal intensive og intermediære senge 1. januar 2002 til 1. september 2004 Ændring i antal intensive senge Ændring i antal intermediære senge Københavns Amt 1) 2 2 Frederiksborg Amt Uændret Uændret Roskilde Amt Uændret Uændret Vestsjællands Amt -9 Uændret Storstrøms Amt N.a. N.a. Bornholms Regionskommune Uændret Uændret Fyns Amt -3 3 Sønderjyllands Amt -1 Uændret Ribe Amt Uændret -4 Vejle Amt 2) -2 1 Ringkjøbing Amt Uændret -2 Århus Amt N.a. N.a. Viborg Amt Uændret -4 Nordjyllands Amt 3 4 H:S 8-9 I alt ) Antallet af intensive senge, som er åbne alle ugens 7 dage, er øget med 5. 2) Sengereduktion som følge af strukturændringer, der medførte højere plejenormering pr. seng. Fra 3 faste senge til 4 fleksible senge. Udviklingen i antallet af intensive og intermediære senge varierer amterne imellem. Samlet er antallet af intensive senge reduceret med 2 i perioden, mens antallet af intermediære senge set på landsplan er reduceret med 9 senge. En reduktion på 2 intensive senge svarer til i størrelsesordenen 0,5 procent i perioden, mens reduktionen i antallet af intermediære senge svarer til en reduktion på 7,7 procent af det samlede antal intermediære senge pr. 1. september Generelt er der således sket små ændringer, idet der dog er sket en betydelig reduktion i Vestsjællands Amt og en udbygning i H:S af antallet af intensive senge samt en reduktion af antallet af intermediærsenge i H:S. De samlede ændringer i det enkelte amt dækker dog i en række tilfælde over reduktioner på nogle sygehuse i amter og udvidelser på andre. 2.2 Intensivkapaciteten i international sammenligning Internationale sammenligninger af intensivkapaciteten er karakteriseret ved en række problemstillinger, som vanskeliggør tolkningen. Det gælder fx følgende forhold: Anvendelsen af definitioner vil ofte variere, hvilket fx gælder opvågningssenge, intermediærsenge, observationsafsnit i skadestue/modtagelse samt neonatale og pædiatriske intensivsenge. Opgørelser sammenlignes ofte i forhold til den generelle somatiske sengemasse. I lande med stor ambulant aktivitet kan det forventes at give en relativt højere andel intensive senge, idet nævneren er lavere. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at de tværgående sammenligninger, styrelsen har set på, ikke er anvendelige til at sammenligne den danske intensivkapacitet med udlandet. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

8 Styrelsen har i stedet foretaget en konkret sammenligning med Sverige 1 og England 2, idet der fra disse lande foreligger konkrete, nyere tal, der med forbehold vurderes som sammenlignelige. Der skal bemærkes følgende om definitionerne: I de svenske opgørelser er en intensivvårdplats defineret som vårdplatser vars utrustning och bemanning gör att en patients vitala funktioner kan övervåkas och understödjas. Opgørelsen omfatter ikke opvågningssenge, intermediærsenge og neonatalsenge. I de engelske opgørelser er sengepladserne delvis defineret ud fra patienternes tyngde. Opgørelserne omfatter således intensive care (level 3), der defineres som patients requiring advanced respiratory support alone or basic respiratory support together with support of at least two organ systems. This level includes all complex patients requiring support of multi-organ failure og high dependency care (level 2), der defineres som patients requiring more detailed observation or intervention including support for at single failing organ system or post-operative care and those stepping down from higher levels of care. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at de engelske opgørelser delvis omfatter senge, som i dansk sammenhæng ville blive kategoriseret som intermediærsenge. De engelske opgørelser omfatter, så vidt det kan vurderes, ikke neonatale og børneintensivsenge. Der er tilsvarende forskelle ved opgørelsen af sengetal. For Sveriges vedkommende er der tale om gjennomsnitligt antal disponible vårdplatser inden for kategorien specialiserad somatisk vård (dvs. eksklusive psykiatri og primärvård). Private sygehuse (ca. 300 sengepladser) er ikke medtaget 3. For Englands vedkommende omfatter opgørelsen average daily number of available beds inden for følgende sectors : Acute, geriatric, maternity, dvs. eksklusive mental illness og learning disabilities 4. 1 Walther SM, Wickerts, C-J. Stora regionala skillnader i svensk intensivvård. Forhåndspublicering, Svensk Läkartidning, 1. november Department of Health, Hospital Activity Statistics, Critical Care Beds. 3 Hälso- och sjukvårdsstatistisk årsbok 2002, Socialstyrelsen, 2002, p Department of Health, Hospital Activity Statistics, Bed Availability and Occupancy, England, Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

9 Sammenligning af intensiv kapacitet i Danmark, Sverige og England Danmark Sverige England Antal intensive senge 1) heraf monodisciplinære 134 N.a. 815 Antal disponible somatiske, stationære senge 2) Befolkningstal 3) Antal disponible somatiske senge pr indbyggere Andel intensive senge ift. samlet antal disponible senge 2,58% 2,77% 2,16% Andel multidisciplinære intensive senge ift. samlet antal disp. senge 1,76% N.a. 1,60% Antal intensive senge pr indbyggere 7,82 7,21 6,43 Antal multidisciplinære senge pr indbyggere 5,34 N.a. 4,77 Kilder: Store regionala skillnader i svensk intensivvård. Hälso- och sjukvårdsstatistisk årsbok Department of Health, Hospital Activity Statistics 1) Sverige: Enquete uge 17, 2002, faktisk tilgængelige senge. England: Census, 15. juli 2004, tilgængelige senge. 2) Danmark: Antal disponible, somatiske senge pr. 31. december 2003 (foreløbig opgørelse). Sverige: Gennemsnitligt antal disponible vårdplatser, England: Gennemsnitligt antal disponible senge, ) Sverige: Befolkningstal pr. 31. december England: Folketælling Andelen af intensive senge i forhold til det samlede sengeantal er ifølge opgørelsen 2,58 % i Danmark, 2,77 % i Sverige og 2,16 % i England. De danske tal ligger dermed imellem Sverige og England, men de svenske tal kan ses i lyset af, at der er relativt færre somatiske sengepladser i sygehusvæsenet, end tilfældet er i Danmark og England. Det skal bemærkes, at antallet af intensive senge i England er steget med 29 % i perioden 1999 til 2004 (15 % stigning i intensive care senge og 96 % stigning i high dependency senge). England vurderes dog fortsat at ligge lavt i international sammenhæng. Forskellen mellem Danmark og England mindskes dog, hvis der kun ses på multidisciplinære senge, idet andelen er 1,76 % i Danmark og 1,60 % i England (der er ikke tilsvarende svenske tal). Hvis der i stedet opgøres i forhold til befolkningstal, er der i Danmark 7,82 intensive senge pr indbyggere, mens de tilsvarende tal er 7,21 i Sverige og 6,43 i England. Hvis der kun ses på de multidisciplinære senge, er der i Danmark 5,34 senge pr indbyggere, mens det tilsvarende tal for England er 4,77. I forhold til befolkningstal er Danmark dermed det land, der har relativt flest senge, men forskellen mindskes, hvis der ses på multidisciplinære senge. Det er karakteristisk, at de regionale forskelle, som kan ses i Danmark, genfindes i den svenske undersøgelse. Således varierer antallet af intensive senge i Sverige pr indbyggere mellem 4,2 og 11,9. På baggrund af den internationale sammenligning skal Sundhedsstyrelsen advare mod at drage vidtgående konklusioner herudfra. Det er styrelsens vurdering, at vanskelighederne ved sammenligning er betydelige, og at der i højere grad må foretages en konkret vurdering af eventuelle danske problemstillinger. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

10 3 Omfanget af eventuelle kapacitetsproblemer Nedenfor ses antallet af overflytninger fra en intensivafdeling til en anden afdeling på samme sygehus som følge af kapacitetsproblemer inden for intensiv terapi: Antal overflytninger fra intensivafdeling til anden afdeling på samme sygehus som følge af kapacitetsbegrænsninger inden for intensiv terapi 1. januar september 2004 Københavns Amt 1) Frederiksborg Amt N.a. N.a. Roskilde Amt 2) N.a. N.a. Vestsjællands Amt N.a. N.a. Storstrøms Amt 0 0 Bornholms Regionskommune 17 5 Fyns Amt Sønderjyllands Amt 3) Ribe Amt 0 0 Vejle Amt N.a. N.a. Ringkjøbing Amt N.a. N.a. Århus Amt N.a. N.a. Viborg Amt 4) N.a. N.a. Nordjyllands Amt N.a. N.a. H:S 5) I alt ) Tal omfatter kun amtssygehusene i Herlev og Glostrup. 2) Vurderes at være af meget begrænset omfang. 3) Anslåede tal. 4) Et antal patienter overføres til opvågningafdeling med intensiv behandling, vurderes at ske flere gange ugentlig. 5) Tal fra Rigshospitalet og Amager Hospital. Det angives, at opvågningsafsnit på de øvrige hospitaler anvendes som bufferkapacitet. Otte amter har ikke registreringer af årsagerne til eventuelle flytninger internt på sygehusene, hvorfor der helt eller delvist foreligger tal fra seks amter samt H:S. Som det fremgår af tabellen, er antallet af overflytninger meget forskelligt i de amter, som registrerer årsager til interne overflytninger. Blandt de amter, som har besvaret denne del, angives i alt 426 flytninger i 2003 og 211 i de første otte måneder af I disse amter ses der således en faldende tendens. Det skal bemærkes, at antallet af flytninger i Fyns Amt i sig selv udgør næsten halvdelen af interne flytninger i Af disse skete hovedparten mellem intensivafdelingerne/- afsnittene på Odense Universitetshospital. På baggrund af de store variationer amterne imellem og manglende data fra otte amter er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at det ikke ud fra de givne data er muligt at vurdere det samlede omfang af overflytninger på landsbasis. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

11 Nedenfor ses antallet af overflytninger fra en intensivafdeling til andet sygehus som følge af kapacitetsbegrænsninger: Antal overflytninger fra intensivafdeling til andet sygehus som følge af kapacitetsbegrænsninger inden for intensiv terapi 1. januar september 2004 Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt 1) N.a. 0 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt 4 6 Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt 2) 12 8 Ribe Amt 6 3 Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt N.a. N.a. Viborg Amt 2) Nordjyllands Amt 3) H:S I alt ) Vurderes at være sket 2-3 gange i ) Anslåede / skønnede tal. 3) Omfatter alle flytninger mellem intensive afdelinger, uanset årsag. Omfatter dog ikke flytninger mellem de geografiske enheder på Aalborg Sygehus. Som det ses, er der en betydelig variation i antallet af overflytninger amterne og H:S imellem. I 2003 vurderede amterne og H:S, at der skete i alt 531 overflytninger til andet sygehus som følge af kapacitetsproblemer, mens det i de første 8 måneder af 2004 skete i 427 tilfælde. Der er således tale om en stigende tendens, hvis tallene fra 2004 ekstrapoleres. Der er ikke en entydig tendens i fordelingen mellem amterne/h:s af overflytningerne. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

12 Antallet af aflyste operationer som følge af kapacitetsbegrænsninger inden for intensiv terapi kan ses nedenfor: Antal aflyste operationer som følge af kapacitetsbegrænsninger inden for intensiv terapi 1. januar september 2004 Københavns Amt 1) Frederiksborg Amt 1) 8 6 Roskilde Amt 0 0 Vestsjællands Amt 1) Storstrøms Amt 0 0 Bornholms Regionskommune 0 0 Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt 0 0 Vejle Amt 2) N.a. N.a. Ringkjøbing Amt 1) Århus Amt 3) 131 N.a. Viborg Amt Nordjyllands Amt 4) N.a. N.a. H:S I alt ) Skøn / anslåede tal. 2) Vurderes at være sket i meget få tilfælde. 3) Delvist skøn. 4) Vurderes at være et begrænset antal. Der er ligeledes en betydelig variation mellem amterne og H:S i antallet af aflyste operationer som følge af kapacitetsbegrænsninger inden for intensiv terapi, ligesom en række af tallene bygger på skøn. Det samlede antal aflyste operationer som følge af kapacitetsbegrænsninger var i 2003 på og i de første otte måneder af 2004 på Tallene for 2004 omfatter dog ikke Århus Amt, hvorfor det med en vis usikkerhed må konstateres, at antallet af aflyste operationer synes uændret. Hovedparten af aflysningerne forekommer i amterne med lands- og landsdelsfunktioner. Sammenfattende er der efter Sundhedsstyrelsens vurdering tale om en betydelig regional variation i såvel kapacitet som flytninger og aflyste operationer som følge af kapacitetsbegrænsninger. Der er dog tale om i størrelsesordenen i alt årlige flytninger mellem sygehusene og aflyste operationer som følge af kapacitetsproblemer. Hertil kommer flytninger til andre afdelinger på det enkelte sygehus. Hvad angår flytningerne mellem sygehuse, er fordelingen mellem amterne / H:S ikke entydig, mens aflysning af operationer især sker i lands- og landsdelsamterne og H:S. Sundhedsstyrelsen skal pege på behovet for en uddybende analyse af kapacitet og belægning på de intensive afdelinger, idet det ikke ud fra de givne data er muligt at pege på den løbende belastning af / belægning på intensivafdelingerne. En sådan analyse skal ses i lyset af det element af beredskabsfunktion, der er inden for intensiv terapi. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

13 Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Selskab for Intensiv Terapi aktuelt foretager en undersøgelse af den oplevede over-/underkapacitet inden for intensiv terapi. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

14 4 Årsager til eventuelle flaskehalse Amterne og H:S er blevet spurgt om årsagerne til eventuelle flaskehalse inden for intensiv terapi. Ringkjøbing og Århus amter har ikke besvaret denne del af rundspørgen. Af svarene fremgår en række forskellige årsager, som dog ikke er gældende for samtlige amter. De angivne årsager er beskrevet nedenfor: Begrænsede ressourcer angives som en generel årsag i flere amter (Frederiksborg, Storstrøm, Sønderjylland og Vejle). Antallet af senge angives overordnet af en række amter som årsag (København, Sønderjylland og Viborg). Københavns Amt angiver specifikt, at antallet af intensive senge i det storkøbenhavnske område, som ikke er knyttet til lands- og landsdelsfunktioner, er for lille. Herunder er fordelingen af intensive senge mellem sygehusene et problem i flere amter (Vestsjælland og Nordjylland), idet den samlede kapacitet vurderes at være tilstrækkelig, men skævt fordelt i forhold til behovene på det enkelte sygehus og opgavefordelingen mellem dem. Mangel på intermediærsenge (København og Storstrøm). Bornholm angiver, at flere intermediærsenge formentlig kunne afbøde interne flytninger. De fysiske rammer vurderes af en række amter som et problem for udnyttelse af kapacitet og udvidelse af denne (Frederiksborg, Fyn (én afdeling), Ribe og H:S (på Rigshospitalet)). Mangel på apparatur angives som årsag af Vestsjællands og Sønderjyllands amter. På personalesiden angives mangel på intensivsygeplejersker / plejepersonale som et problem i en række amter (København, Roskilde (lejlighedsvis), Fyn og H:S). H:S angiver, at problemet er aftagende, og Vejle Amt angiver eksplicit, at der for øjeblikket ikke er problemer med at skaffe personale. Vestsjællands Amt forventer fremtidige problemer med at tiltrække medarbejdere. Plejenormering (og normering generelt) vurderes også som en årsag (Storstrøm, Bornholm, Fyn og Ribe). Herudover nævnes en række øvrige grunde til flaskehalse: Stigende antal højintensive patienter (Fyn), ikke-optimal udnyttelse af personaleressourcer (Nordjylland), (mangel på) operationelle visitationsretningslinier (Nordjylland) og et begrænset antal lægelige specialer på sygehuset (Bornholm). Det kan konkluderes, at der når de overordnede årsager som ressourcer og sengeantal brydes ned er en række forskellige grunde til flaskehalse inden for intensiv terapi, og at grundene varierer betydeligt fra amt til amt. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

15 5 Initiativer omkring intensiv terapi Amterne har i rundspørgen beskrevet deres aktuelle initiativer inden for intensiv terapi, som kort er skitseret nedenfor: Amt København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Initiativer Generel forvaltningsrevision på intensivområdet er iværksat. Oprettelse af intermediærsenge. Udvidelse af intensivafdeling i Gentofte. Initiativer er beskrevet, men der er ikke afsat økonomi: Mindre udvidelse af intensivafdeling i Hillerød. Egentlig intermediær funktion i Hillerød. Ingen aktuelle initiativer. Analyse er igangsat. Forventer oprettelse af intermediære senge. Behandling af visse patientgrupper på medicinske afdelinger, der i dag behandles på intensiv afdeling: Trombolysepatienter, patienter under intropibehandling, patienter med KOL med non-invasiv ventilation. Ikke besvaret. Der foreligger en række forslag, som dog ikke er udmøntede i konkrete initiativer. Samling på færre enheder. Udvidet samarbejde med Børneafdeling. Planlægning af intensiv kapacitet på amtsbasis. Opgradering af intensivafdeling til niveau 2 ved flytning til Aabenraa. Intermediærsenge overvejes. Fokus i øvrigt: Medicin i Haderslev, elektiv kirurgi i Sønderborg. Overvejelser om intensivt intermediærafsnit. Overvejelser om præ-intensiv konsulentfunktion. Vejle Intensiv er fokusområde i forbindelse med budget Arbejde i gang om vurdering af kapacitet og udbredelse af hæmodiafiltrationsbehandling. Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland H:S Koordineret ferieafvikling mellem de to intensive afsnit. Analyse under gennemførelse forventes færdig november Forslag om intermediærafsnit i Viborg. Handlingsplan på baggrund af analyse under gennemførelse: Kapacitetsudvidelser på visse sygehuse. Fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Visitationsretningslinier. Transportordning for kritisk syge. Registreringspraksis. Overvejelser på Intensiv Terapi Afsnit, Rigshospitalet: Intermediærsenge på hverdage mhp. at mindske aflysninger af operationer. Omorganisering af placering af intensivsenge mellem sygehusene sat i bero pga. regionsdannelse. Det fremgår, at der er en række forskellige initiativer under overvejelse eller gennemførelse i stort set alle amter og H:S. Heraf er der i fem amter igangsat eller afsluttet egentlige analyser af intensivområdet. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

16 6 Visitationskriterier og indikationsområder Amterne er blevet spurgt, om de har visitationskriterier for indlæggelse på intensiv afdeling, samt i hvilket omfang disse er aftalte med de kliniske afdelinger. Århus Amt har ikke besvaret denne del af rundspørgen. 10 amter og H:S har udformet visitationskriterier for indlæggelse på intensiv afdeling. I fire amter (København, Vestsjælland, Fyn og Vejle) gælder dette dog kun visse sygehuse. Nordjyllands Amt er i gang med at udforme operationelle visitationsretningslinier, mens sådanne ikke findes i Ringkjøbing Amt, hvor indlæggelse på intensivafdeling sker efter konkret tilsyn og vurdering. Viborg Amt angiver at følge Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins rekommandationer. I seks af de amter, som har udformet visitationskriterier, er disse aftalt med de kliniske afdelinger (København, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjælland, Ribe og Vejle), mens andre amter og H:S har haft andre beslutningsprocedurer og/eller information af de berørte kliniske afdelinger. Hvad angår ændringer i indikationsområder, har fem amter (Bornholm, Fyn, Ribe, Ringkjøbing, Nordjylland) og H:S svaret, at disse ikke er ændret inden for de sidste fem år. Flere anfører dog, at der er kommet flere patienter inden for de givne kategorier, navnlig ældre patienter med konkurrerende lidelser. Det angives også, at liggetider stiger, fx som følge af mere syge patienter med konkurrerende lidelser. De amter, som har angivet udvidelse af indikationsområder, nævner områder som dialyse/crrt (continuous renal replacement therapy), non-invasiv ventilation (af sepsispatienter), terapeutisk hypotermi efter hjertestop, IABP (ballonpumpebehandling) efter primær PCI, onkologiske og hæmatologiske patienter, KOLpatienter, flere i behandling for præeklampsi, dialyse herunder hæmodiafiltration, forbedret primær traumebehandling, patienter med neuro-muskulære lidelser, patienter med akut maveblødning, patienter med brandsår og patienter med nekrotiserende fasciitis. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

17 7 Sundhedsstyrelsens konklusioner Den gennemførte undersøgelse peger efter Sundhedsstyrelsens vurdering på, at der i Danmark er et kapacitetsproblem inden for intensiv terapi, idet antallet af flytninger og aflyste operationer efter styrelsens vurdering forekommer højt. Det er dog styrelsens vurdering, at flytninger og aflysninger ikke kan undgås, idet det vil kræve en meget høj kapacitet på intensivområdet, som ikke generelt vil kunne udnyttes. På baggrund af den internationale sammenligning skal Sundhedsstyrelsen advare mod at drage vidtgående konklusioner herudfra. Det er styrelsens vurdering, at vanskelighederne ved sammenligning er betydelige, og at der i højere grad må foretages en konkret vurdering af eventuelle danske problemstillinger. Amterne og H:S vurderer, at der er en række forskellige årsager til flaskehalse inden for intensiv terapi, herunder ressourcer og kapacitet, fordeling af senge mellem sygehuse, fysiske rammer og personale. Det er også karakteristisk, at årsagerne varierer fra amt til amt. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en løsning af disse problemer først og fremmest kræver prioritering og handling fra sygehusejernes side. Tildeling af økonomiske ressourcer, fordeling af intensivkapacitet mellem sygehusene etc. er efter styrelsens vurdering et regionalt planlægningsansvar. Intensiv terapi er dog karakteriseret ved, at der er en betydelig usikkerhed om definitioner/kategorisering af afdelinger, senge, aktivitet, flytninger etc. Dette berører også spørgsmålet om visitationskriterier, men på dette område er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at konkrete visitationsretningslinier bør udformes lokalt og i samarbejde med de visiterende stamafdelinger, idet udformningen vil afhænge af en række lokale vilkår som patientsammensætning, specialefordeling, personalenormering og vagtdækning etc. Til brug ved planlægningen af den fremtidige regionsstruktur skal Sundhedsstyrelsen derfor anbefale, at der iværksættes et arbejde på nationalt niveau, der skal belyse en række af disse forhold inden for intensiv terapi. Det drejer sig først og fremmest om: Definition / kategorisering af centrale begreber. Vurdering af behov for fælles, national dokumentation. Vurdering af behov for fælles, nationale visitationsprincipper og - kriterier. Arbejdet bør ske med inddragelse af sygehusejerne og de relevante faglige miljøer. Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi. Rapport af 22. december

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper

INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper INTENSIV TERAPI definitioner, dokumentation og visitationsprincipper 2006 Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

1500 C30 Psyk. Center Bispebjerg, Nørrebro, sengeafd. 647 289 358 569 14 6 14 0 44 630 17. Bispebjerg sengeafd. 564 289 275 552 1 0 10 0 1 554 10

1500 C30 Psyk. Center Bispebjerg, Nørrebro, sengeafd. 647 289 358 569 14 6 14 0 44 630 17. Bispebjerg sengeafd. 564 289 275 552 1 0 10 0 1 554 10 Tabel 2 Side 1 1500 A10 Psyk. Center Amager, sengeafd. 1242 669 573 1031 55 53 94 0 9 1048 194 1500 B10 Bispebjerg børne/ungd, sengea. 187 42 145 181 2 3 0 0 1 180 7 1500 C10 Psyk. Center Bispebjerg, Nørrebro,

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Det geriatriske landkort

Det geriatriske landkort Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter

Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter Side 1 Forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusbyggeri

Læs mere

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 318 Offentligt (02) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPMBHO Sags nr.: 1400493

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002 Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra lokalafdelingernes perspektiv September 2002 Indhold Side 1. Indledning...1 2.

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter DEN TVÆRAMTSLIGE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 22.000 indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Somatik (herunder laboratoriebyggeri)

Somatik (herunder laboratoriebyggeri) Somatik (herunder laboratoriebyggeri) : Aalborg Sygehus Syd Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Opdragsgiver : Region Nordjylland Tidsperiode : 2008-2010 : Etablering af laboratoriefaciliteter på 3 etager

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2013 30. juni 2014 18. december 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport 2007 (Data fra 2005 og 2006) De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer: Brug af komponenter DTDB Dansk Transfusionsdatabase Resumé Hermed foreligger

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere