kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

Transkript

1 Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende overlæge, dr.med., Henrik Stig Jørgensen, NOH

2 Hvad mon der sker i FAM?

3 Hvad mon der sker i FAM?

4 Etablering af FAM databasen Regionernes ønske om at monitorere og sammenligne kvaliteten af patientforløbene i de fælles akutmodtagelser i Danmark RKKP Styregruppen besluttede i foråret 2013, at etablere en klinisk kvalitetsdatabase Fælles Akutdatabasen

5 Målsætninger Dække hele akutforløbet fra præhospital til udskrivelse Inkludere specifikke alvorlige diagnoser, hvor akutbehandling har betydning for prognosen Inkludere tilstande hvor FAM forventes at kunne dække hele behovet for hospitalisering Balance mellem timing og indhold Inkludere organisationsmonitorering Inkludere indikatorer, der synliggør variation over tid Inkludere patientsikkerhedsindikatorer Eventuelt inkludere PROM

6 Styregruppe Faglige selskaber 10 repræsentanter o Dansk Ortopædisk Selskab o Dansk Kirurgisk Selskab o Dansk Selskab for Akutmedicin Akutområdet og præhospital området Databasernes Fællessekretariat Formænd for underdatabaser Kompetencecentrene

7 Underdatabaserne Traumedatabasen etableres foråret 2014 Præhospitalsdatabase etableres september 2014 Databasen for akutte hospitalskontakter etableres oktober 2014 Arbejdet med underdatabaserne under Fælles Akutdatabasen frem til maj 2016 enkeltestående Fællesdatabasen nedlagt

8 Opgaver Definition af 'generisk patientforløb' for akutte patienter Identifikation af kritiske målepunkter i forløbet Identifikation af veldefinerede patientgrupper, der udgør tracerforløb i kvalitetsvurdering af akutsektoren o Alvorlige tilstande (diagnoser) hvor akut behandling har betydning for prognosen Dokumentalistrapporter for det præhospitale område og akut modtagelsen o Litteraturgennemgang af evidens for kvalitetsindikatorer Identifikation og karakteristik af datakilder anvendt ved dokumentation i akutsektor o Tilgængelighed, validitet og integrerbarhed

9 Udvælgelse af indikatorer Akutte hospitalskontakter: Delphi proces i to runder Delphi panel med 54 eksperter udvalgt af Danske Regioner, LVS og RKKP Konsensuskriterier defineres i Delphi processer typisk ud fra median score. 32 ud af 43 mulige indikatorer opnåede en median 5 (ud af max 6 = helt enig i at det en god indikator) Heraf 29 potentielle indikatorer og 3 tracer tilstande på tværs af 7 indikatorgrupper Indsnævret til 9 indikatorer o To resultatindikatorer o Syv procesindikatorer

10 Kan eksisterende databaser anvendes? Akut Kirurgi Hoftefraktur? Apopleksi

11 Kan eksisterende databaser anvendes? Akut Kirurgi Håndledsfraktur Apopleksi

12

13 Endelige Indikatorer ID Navn Type Standard Alle akutte hospitalsforløb 01 Korttidsmortalitet efter akut hospitalskontakt (SMR) Resultat Ikke fastsat 02 Genhenvendelse efter afsluttet kortvarig akut hospitalsforløb Resultat Ikke fastsat 03 Andel der er sat i behandling (trombolyse) < 1 t ved apopleksi Proces Mindst 75 % 04a Andel STEMI patienter indbragt direkte til PCI Proces Mindst 85 % 04b Tid til behandling ST elevations myokardieinfarkt (System delay) Proces Median<120 min 05 Tid til operation for perforeret hulorgan Proces Ikke fastsat 06 Tid til røntgen af håndled Proces Ikke fastsat 07 Andel der bringes ud af kredsløbspåvirkning ved akut gastrointestinal blødning Akutte hospitalsforløb i fælles akutmodtagelse Proces Mindst 90 % 08 Tid til triage Proces Ikke fastsat 09 Tid til set af speciallæge Proces Ikke fastsat

14

15 Dataindsamling En forudsætning ved etableringen var at undgå nye registreringer ved implementering Databasen bygger i videst muligt omfang på allerede indrapporterede data fra LPR og CPR Ønske 1: at få flere direkte data fra de kliniske logistiksystemer, EPJ og LPR Ønske 2: Indføring af sygehus/afdelingskoder (SHAK-koder) til entydig identifikation af hospitalernes akutmodtagelser

16 Akutte Hospitalskontakter Antal akutte hospitalskontakter (inkl. særskilt afdelingsskift) Antal Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal patienter med akutte hospitalskontakter Antal Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

17 Kontakter pr 1000 indbyggere

18 Korttidsmortalitet (<7 dage) Aktuelle år Tidligere år Tæller/ 1. halvår nævner % SMR 95 % CI % SMR (95 % CI) % SMR (95 % CI) Danmark 8.445/ ,0 101 (99 ;103) 0,9 100(98 ;102) 1,1 107(106;109) Hovedstaden 2.467/ ,7 77 (74 ;81 ) 0,6 75 (73 ;77 ) 0,8 90 (87 ;92 ) Sjælland 1.546/ ,3 125 (119;131) 1,2 126(122;131) 1,2 123(118;127) Syddanmark 1.875/ ,2 113 (108;118) 1,1 117(113;121) 1,1 119(115;123) Midtjylland 1.629/ ,2 106 (100;111) 1,1 102(99 ;106) 1,2 105(101;109) Nordjylland 928/ ,4 125 (117;133) 1,3 122(116;128) 1,4 126(120;132)

19 Korttidsmortalitet (<7 dage) Aktuelle år Tidligere år Tæller/ 1. halvår nævner % SMR 95 % CI % SMR (95 % CI) % SMR (95 % CI) Danmark 8.445/ ,0 101 (99 ;103) 0,9 100(98 ;102) 1,1 107(106;109) Hovedstaden 2.467/ ,7 77 (74 ;81 ) 0,6 75 (73 ;77 ) 0,8 90 (87 ;92 ) Sjælland 1.546/ ,3 125 (119;131) 1,2 126(122;131) 1,2 123(118;127) Syddanmark 1.875/ ,2 113 (108;118) 1,1 117(113;121) 1,1 119(115;123) Midtjylland 1.629/ ,2 106 (100;111) 1,1 102(99 ;106) 1,2 105(101;109) Nordjylland 928/ ,4 125 (117;133) 1,3 122(116;128) 1,4 126(120;132)

20 Problemstillinger med indikatorer og data Korttidsmortalitetsrater: o Region Hovedstaden har meget lav mortalitetsrate, men relativt mange kontakter og mange raske kontakter ift. øvrige Regioner o Forskel i registreringen af indbragt døde (på fx Traumecentre) o Forskelle i registrering af patienter som indlagt i Akutmodtagelsen eller i en stamafdeling o Der tages højde for forskelle i alder, køn, komorbiditet og indlæggelsesdiagnose, men ikke i forskelle i sociodemografi (social status, uddannelsesniveau, misbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet) o Inden for de enkelte regioner er der mere ensartet mortalitet tydende på en ensartet organisering af akutfunktionen indenfor regionen

21 Genhenvendelsesrate (< 24 t)

22 Problemstillinger med indikatorer og data 2 Genhenvendelsesrate: o Indikatoren er følsom for registreringspraksis og patientsammensætning o Betydelig variation imellem subgrupper f.eks. forventet genhenvendelse som et led i behandlingsplanen, efter observering i eget hjem (ambulant behandling versus indlæggelse) o Øget patientpres på nogle FAM o Internationale studier: genhenvendelsesfrekvens < 72 h varierer fra 0,4 % - 15,8 %, o Genindlæggelsesfrekvensen i DK kan næppe reduceres, pga. kortere indlæggelsestid og bedre identifikation af genhenvendelser på tværs af alle danske hospitaler ift. andre lande

23 Tid til PCI ved STEMI Problemstillinger: o Uoverensstemmelse mellem LPR data og data indsamlet lokalt o Kritik af indikatoren og den specifikke dataregistrering specielt mht. indlæggelsesmåde (ambulance vs selvhenvendere), indlæggelses lokalitet (FAM vs kardiologisk afdeling) o Styregruppen mener at data kan belyse: Ændringer over tid på behandlingssteder Forskelle mellem behandlingssteder Faglige forskelle Organisatoriske forskelle Der ønskes en viden om processer, organisering og effektivitet af behandling i det samlede sundhedsvæsen

24 Fremtiden for DAH Etablering af Sygehus-Afdelings-Koder (SHAK)for alle akutafdelinger Ensartet registrering af akutte forløb som akut ambulante kontakter Overgang til LPR3 giver formentlig mere ensartet registrering som fysisk fremmøde Fortsætte med registrering, data indsamling, opgørelser og faglige- og organisatoriske diskussioner Vente med politiske domme og afgørelser

25 Tak for opmærksomheden