Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015
|
|
- Anne Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Folkeskolen 6-16 år Pasningstilbud 6-10 år Børn og unge med særlige behov 0-22 år Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. Sundhedspleje og tandlæge 0-17 år Vejvæsen Natur- og miljøbeskyttelse Region Sjælland Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Hele Landet
2 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Indholdsfortegnelse: Indledning Overblik for alle serviceområder Benchmark serviceområder 1. Administration 2. Børnepasning 0-5 år 3. Folkeskolen 6-16 år 4. Pasningstilbud (SFO og Klub) 5. Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. 6. Natur- og miljøbeskyttelse 7. Vejvæsen 8. Sundhedspleje og tandlæge 0-17 år 9. Børn og unge med særlige behov 0-22 år 10. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 11. Voksne med særlige behov Voksne 65+ Økonomi og Ejendomme Dato: 11. august 2016 Side 2 af 47
3 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Indledning Sammenligningen af Roskilde Kommunes nettodriftsudgifter på serviceområderne baserer sig ligesom tidligere år på grupper af sammenligningskommuner. Kommunerne er i år ændret i forhold til tidligere på baggrund af vedtagelse i økonomiudvalget den 2. juni Der sammenlignes ligeledes fortsat med det gennemsnitlige udgiftsniveau for kommunerne i hhv. Region Hovedstaden, Region Sjælland samt hele landet. Sammenligningskommunerne, også kaldet benchmarkgruppen, er valgt så deres udgiftsbehov på de enkelte serviceområder minder mest muligt om Roskilde Kommune. Herudover skal kommunerne minde om Roskilde Kommune på det generelle ressourcepres (målt som kommunens generelle udgiftsbehov og beskatningsgrundlag). Da udgiftsbehovet varierer på de enkelte serviceområder, er benchmarkgruppen også forskellige på hvert enkelt område. Fra i år bliver udgiftsniveauet korrigeret for udgiftsbehovet for at skabe det bedst mulige sammenligningsgrundlag. Dette sker ved, at der for hvert område tages højde for forskelle i de udgiftsdrivende faktorer sammenligningsgrupperne imellem, hvorved tallene bliver mere sammenlignelige. For Natur- og Miljøbeskyttelse korrigeres der fx for kommunens areal, da dette har betydning for udgiften til området. Hvis Roskilde Kommune har et udgiftsbehov på et område, der er højere end landsgennemsnittet, vil udgiftsniveauet således blive korrigeret nedad, hvorved den korrigerede udgift vil være lavere end den faktiske udgift på området. Den udgiftsbehovskorrigerede udgift er med andre ord et udtryk for hvad udgiften på området er, givet kommunens udgiftsbehov på området. Der bliver set på serviceområderne over en periode på 3 år. Dette giver mulighed for at se udviklingen i udgifterne i såvel Roskilde Kommune som sammenligningskommunerne. Tallene der anvendes er regnskabsdata for årene og er på den baggrund sammenlignelige på tværs af kommunerne. Sammenligningstallene skal ses som en indikator for niveauet af udgifterne i forhold til sammenligningskommunerne samt i hvilken retning udgifterne bevæger sig i forhold til sammenligningskommunerne. Sammenligningstallene kan derfor anvendes som en inspiration til, om der skal foretages dybdegående analyser på et eller flere af områderne. For alle områder fremgår udgiftsniveauet for den billigste kommune på det pågældende område. Den billigste kommune er dog ikke sammenlign elig med Roskilde Kommune med hensyn til det generelle ressourcepres, hvorfor udgiftsniveauet heller ikke skal sammenlignes direkte. Alle økonomidata anvendt i dette benchmark er data fra ECO-nøgletal/KORA ud fra de afgrænsninger af serviceområder som også har været anvendt ved tidligere års benchmark. De udgiftsbehovskorrigerede tal er beregnet og leveret af KORA. Den samlede udgift på områderne er beregnet ud fra ECO-nøgletallene og befolkningstallet på det pågældende område. I stil med tidligere års benchmark fremgår det desuden for hvert område, hvor meget større/mindre udgiften i Roskilde Kommune ville være, hvis udgiftsniveauet var det samme som i sammenligningsgrupperne. Disse tal er dannet ud fra befolkningstallet i Roskilde Kommune på det pågældende område og differencen mellem udgiftsniveauet i Roskilde Kommune og sammenligningsgrupperne. Der præsenteres tilgængelige aktivitetsdata på alle områder, som kan medvirke til at forklare forskelle i udgiftsniveauer. Der vil dog på alle områder være yderligere forklarende faktorer, som ikke fremgår af denne rapport. Kilden til øvrigt datamateriale fremgår af de enkelte tabeller/figurer. Side 3 af 47
4 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Overblik over alle serviceområder I figur 1 er vist en opsummering af udgiftsniveauet på de serviceområder, der er indeholdt i denne rapport. Figur 1 Indeks på udgifter på serviceområder regnskab 2015 (Hele landet = indeks 100) Voksne 65+ Administration Børnepasning 0-5 år 140 Voksne med særlige behov Folkeskolen 6-16 år 100 Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Pasningstilbud 6-10 år Børn og unge med særlige behov 0-22 år Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. Sundhedspleje og tandlæge 0-17 år Vejvæsen Natur- og miljøbeskyttelse Region Sjælland Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Hele Landet Figuren viser indeksniveauet for udgifterne på de enkelte serviceområder der indgår i benchmarket. Tallene er korrigeret for udgiftsbehov. Et indeksniveau over 100 for Roskilde Kommune betyder, at kommunen har et højere udgiftsniveau end landsgennemsnittet. Udgiftsniveauet kan ses som et udtryk for serviceniveauet. Side 4 af 47
5 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Hvis der ses på, hvor Roskilde Kommune ligger i forhold til sammenligningskommunerne ser det således ud, ekskl. den billigste kommune. Grøn = Roskilde Kommunes udgiftsniveau er lavere end alle sammenligningsgrupper Sundhedspleje og Tandlæge Sundhedsvæsen, Genoptræning og Forebyggelse Voksne med særlige behov Gul = Roskilde Kommunes udgiftsniveau er både over og under sammenligningsgrupperne Administration Børnepasning 0-5 år Rød = Roskilde Kommunes udgiftsniveau er højere end alle sammenligningsgrupper Folkeskolen Pasningstilbud 6-10 år Fritid, Biblioteksvæsen, Kultur Vejvæsen Natur- og Miljøbeskyttelse Børn og unge med særlige behov Ældreområdet Oversigten viser på hvilke områder Roskilde Kommune (når der er korrigeret for udgiftsbehov) har: - lavere udgifter end alle sammenligningsgrupperne (grøn) - udgifter der ligger under nogen af sammenligningsgrupperne, men over nogle andre (gul) - højere udgifter end alle sammenligningsgrupperne (rød) På de følgende sider gennemgås de enkelte serviceområder, hvor ovenstående inddeling uddybes. Side 5 af 47
6 1. Administration Roskilde Kommune har en samlet udgift på administrationsområdet på 481,5 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. indbygger i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 1.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste Kommune (Vejle) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet på administrationsområdet. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en lavere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 40 mio. kr. større end det nuværende (tabel 1.1). 1 I udgiftsbehovet for administration indgår bl.a. indbyggertal og andel af indvandrere, andel af børn af enlige forsørgere mv. Indbyggertal betyder stordriftsfordele mens en større andel af indvandrere og enlige forsørgere betyder flere udgifter til administration. Side 6 af 47
7 1. Administration Tabel 1.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Administration Antal indbyggere i Roskilde Kommune Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde Kommune ,00% Benchmarkgruppe* ,57% Region Sjælland ,03% Region Hovedstaden ,07% Hele Landet ,69% Billigste kommune i 2015 (Vejle) ,15% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Greve, Furesø, Egedal og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 1.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har i Roskilde Kommune været stigende og i benchmarkgruppen været faldende sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 1.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på administration fra (Hele landet = indeks 100) Indeks Hele Landet Region Sjælland 93,51 93,94 92,63 Roskilde Kommune 93,36 94,12 95,52 Benchmarkgruppe 103,44 103,79 102,75 Billigste kommune 83,53 81,46 79,15 Region Hovedstaden 101,85 102,53 102,28 Side 7 af 47
8 1. Administration Øvrige data Figur 1.3 Årsværk til ledelse og administration pr indbyggere ,50 16,30 16,00 15,50 15,54 15,30 15,00 14,50 14,60 14,42 14,63 14,00 13,50 13,00 Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Vejle) Årsværk til administration pr inb. Kilde: Social og Indenrigsministeriet Noegletal.dk Roskilde Kommune har tilsvarende årsværk niveau som benchmarkgruppen. Side 8 af 47
9 2. Børnepasning 0-5 år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til børnepasning 0-5 år på 347,5 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. 0-5 årig i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 2.1 Udgift pr. 0-5 årig i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Udgift i kr. pr. 0-5 årig Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Hovedstanden Hele Landet Billigste Kommune (Jammerbugt) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er større end landsgennemsnittet på dagpasningsområdet. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift lavere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 5 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 2.1). 2 I udgiftsbehovet for dagpasning indgår bl.a. kvinders erhvervsfrekvens og andelen af enlige forsørgere samt arbejdsløshedsprocenten. Herudover er der en række andre faktorer der påvirker med en mindre grad. Høj andel af kvinder i arbejde samt lav arbejdsløshedsprocent vil betyde højt udgiftsbehov Side 9 af 47
10 2. Børnepasning 0-5 år Tabel 2.1: Udgifter pr. 0-5 årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Børnepasning Antal 0-5 årige i Roskilde Kommune Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildess nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde Kommune ,00% Benchmarkgruppe* ,50% Region Sjælland ,92% Region Hovedstaden ,64% Hele Landet ,68% Billigste kommune i 2015 (Jammerbugt) ,29% * Benchmarkgruppen består af Solrød, Fredensborg, Egedal, Køge og Frederiksberg. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 2.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har i såvel Roskilde Kommune som benchmarkgruppen været stigende sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 2.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på børnepasning fra (Hele landet = indeks 100) Indeks Hele Landet Region Sjælland 96,72 95,46 97,98 Roskilde Kommune 92,57 96,83 99,92 Benchmarkgruppe 93,84 98,96 99,24 Billigste kommune 79,38 71,53 71,19 Region Hovedstaden 97,75 105,28 104,57 Side 10 af 47
11 2. Børnepasning 0-5 år Øvrige data Figur 2.3 Gennemsnitlig institutionsstørrelse for aldersintegrerede institutioner ,0 100,0 100,9 95,8 90,0 89,6 80,0 74,0 70,0 66,4 65,3 60,0 50,0 40,0 Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Billigste kommune (jammerbugt) Gns. Institutionsstørrelse Kilde: Danmarks Statistik, PAS 22 Ovenstående figur viser at Roskilde Kommune gennemsnitligt har mindre integrerede institutioner end benchmarkgruppen. Side 11 af 47
12 2. Børnepasning 0-5 år Figur 2.4 Andel af 0-5 årige i dagpleje ,00 10,00 10,91 11,32 8,00 6,00 4,00 3,98 3,17 3,64 4,28 2,00 0,00 Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Jammerbugt) Kilde: Danmarks statistik, Folka1A, PAS22 Procentvis andel af børn i dagplejen i forhold til samlet antal 0-5 årige Roskilde Kommune har større andel af de 0-5 årige indskrevet i dagpleje end benchmarkgruppen. Side 12 af 47
13 3. Folkeskolen 6-16 år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til folkeskolen 6-16 år på 892 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr årig i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 3.1 Udgift pr årig i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste Kommune (Stevns) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (korrigeret for udgiftsbehov) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er mindre end landsgennemsnittet på folkeskoleområdet. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 82 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 3.1). 3 I udgiftsbehovet for folkeskolen indgår bl.a. andel af familier i bestemte boligtyper og andel børn i familier med lav uddannelse. Side 13 af 47
14 3. Folkeskolen 6-16 år Tabel 3.1: Udgifter pr årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Folkeskole Antal 6-16 årige i Roskilde Kommune Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde Kommune ,00% Benchmarkgruppe* ,95% Region Sjælland ,01% Region Hovedstaden ,18% Hele Landet ,78% Billigste kommune i 2015 (Stevns) ,64% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 3.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været stigende i Roskilde Kommune og stabilt i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 3.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på folkeskole fra (Hele landet = indeks 100) Indeks Hele Landet Region Sjælland 101,18 101,15 100,87 Roskilde Kommune 110,75 113,24 113,36 Benchmarkgruppe 103,43 104,17 103,21 Billigste kommune 89,42 92,26 88,83 Region Hovedstaden 99,31 99,08 98,41 Side 14 af 47
15 3. Folkeskolen 6-16 år Øvrige data: Figur 3.3: Gennemsnitlig skolestørrelse ,55 580, ,86 391,29 434,07 471, Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Stevns) Gennemsnitlig skolestørrelse Kilde: FLIS-data Roskilde Kommune har i gennemsnit færre elever i skolerne end benchmarkgruppen. Tallet er dog større end landsgennemsnittet. Figur 3.4: Klassekvotient ,5 22,37 22, ,5 21,42 21,44 21, ,91 20,5 20 Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Stevns) Klassekvotient, klasse Kilde: FLIS-data Det gennemsnitlige antal elever i hver klasse er i Roskilde Kommune under antallet i benchmarkgruppen. Side 15 af 47
16 3. Folkeskolen 6-16 år Figur 3.5: Andel af elever i offentligt skoletilbud ,49 76,23 74,29 73,62 75, , Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Stevns) Andel elever i off. skoletilbud, pct. Kilde: FLIS-data Roskilde Kommune har flere elever i de offentlige skoletilbud end man har i benchmarkgruppen. Figur 3.6: Segregeringsprocent klasse 2015* ,64 4,23 5,58 4,69 Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Segregeringsprocent, klasse 4,77 Hele Landet 7,74 Billigste kommune (Stevns) Kilde: FLIS-data * Segregeringsprocenten fortæller hvor mange elever der går i et specialskoletilbud Roskilde Kommune har færre elever i specialskoletilbud i forhold til benchmarkgruppen. Side 16 af 47
17 3. Folkeskolen 6-16 år Figur 3.7 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve ,86 7,52 7 6,70 7,11 6,98 6, Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Billigste kommune (Stevns) Gennemsnitlig karaktergennemsnit ved afgangsprøven Kilde: FLIS Roskilde Kommune har et højere karaktergennemsnit ved afgangsprøven i forhold til Benchmarkgruppen. Tallene er ikke korrigeret for forældres uddannelsesniveau og andre betydende faktorer. Side 17 af 47
18 4. Pasningstilbud (SFO og Klub) Roskilde Kommune har en samlet udgift til pasning i SFO og Klub på 125 mio. kr. ECO-nøgletal opgør udgifterne til SFO og Klub pr årig, selvom Klubtilbuddet gælder børn til og med 7. klassetrin. Figuren nedenunder viser derfor udgifterne til området pr årig i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 4.1 Udgift til pasning (SFO og Klub) pr årig i regnskab 2015 (2015-priser)og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste Kommune (Stevns) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet på pasning for SFO og Klub. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 45 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 4.1). 4 I udgiftsbehovet for folkeskolen indgår bl.a. andel af familier i bestemte boligtyper og andel børn i familier med lav uddannelse. Side 18 af 47
19 4. Pasningstilbud (SFO og Klub) Tabel 4.1: Udgifter pr årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Pasningstilbud SFO og Klub 6-10 årige Antal 6-10 årige i Roskilde Kommune Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde Kommune ,00% Benchmarkgruppe* ,88% Region Sjælland ,81% Region Hovedstaden ,77% Hele Landet ,88% Billigste kommune i 2015 (Stevns) ,38% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 4.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været faldende i Roskilde Kommune og stigende i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 4.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på pasningstilbud (SFO og Klub) fra (Hele landet = indeks 100) Indeks Hele Landet Region Sjælland 90,82 91,34 91,65 Roskilde Kommune 179,58 165,99 169,14 Benchmarkgruppe 92,48 97,72 110,15 Billigste kommune 54,02 67,03 73,78 Region Hovedstaden 142,63 142,85 135,71 Side 19 af 47
20 4. Pasningstilbud (SFO og Klub) Øvrige data Figur 4.3 Taksten for pasning i SFO i Roskilde Benchmark gruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Landsgennemsnit Billigste kommune (Stevns) Takst til SFO Kilde: Social og Indenrigsministeriet Noegletal.dk Roskilde Kommune har en væsentligt lavere takst for pasning i SFO i forhold til benchmarkgruppen. Side 20 af 47
21 4. Pasningstilbud (SFO og Klub) Figur 4.4 Procentvis andel af uddannede pædagoger i SFO/Fritidshjem ,00 74,91 66,35 69,33 71,06 70,00 72,84 60,00 50,00 48,15 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Landsgennemsnit Billigste kommune (Stevns) Procentvis andel af pædagoger Kilde: Danmarks statistik, PAS33 Roskilde Kommune har en væsentligt større andel af uddannede pædagoger i forhold til samlet personale, end benchmarkgruppen. Side 21 af 47
22 4. Pasningstilbud (SFO og Klub) Figur 4.5 Antal indmeldte 6-10 årige i SFO/Fritidshjem pr. ansat i ,00 23,33 20,00 18,33 18,06 15,00 15,52 16,21 15,73 10,00 5,00 0,00 Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Stevns) Normering Kilde: Danmarks statistik, PAS22, PAS33 Roskilde Kommune har en væsentligt lavere antal indmeldte 6-10 årige pr. ansat end benchmarkgruppen. Side 22 af 47
23 4. Pasningstilbud (SFO og Klub) Figur 4.6 Andel indmeldte i SFO/Fritidshjem i pct. i forhold til antal 6-10 årige 120,0 100,0 80,0 78,7 74,5 85,8 72,8 75,2 99,7 60,0 40,0 20,0 - Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Billigste kommune (Stevns) Andel indmeldte børn i aldersgruppen 6-10 år Kilde: Danmarks statistik, PAS22, FOLK1A Roskilde Kommune har en lidt højere andel indmeldte 6-10 årige end benchmarkgruppen. Side 23 af 47
24 5. Fritid, biblioteksvæsen og kultur Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift på fritid, biblioteksvæsen og kulturområdet på 229 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. indbygger i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 5.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret 5 Udgift i kr. pr. indbygger Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste Kommune (Sorø) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er højere end landsgennemsnittet til fritid, biblioteksvæsen og kultur. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift lavere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 42 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 5.1). 5 I udgiftsbehovet for fritid, biblioteksvæsen og kultur indgår andelen af indvandrere og andelen af enlige ældre som faktorer der øger udgifterne og andelen af indbyggere i landdistrikter, som en faktor der mindsker udgifterne Side 24 af 47
25 5. Fritid, biblioteksvæsen og kultur Tabel 5.1: Udgifter på fritid, biblioteksvæsen og kultur (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Fritid, Biblioteksvæsen, Kultur mv. Antal indbyggere i Roskilde Kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde Kommune ,00% Benchmarkgruppe* ,31% Region Sjælland ,75% Region Hovedstaden ,60% Hele Landet ,98% Billigste kommune i 2015 (Sorø) ,65% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Tårnby, Herlev, Køge, Kolding Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 5.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været stigende i Roskilde Kommune og stabilt i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 5.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på fritid, biblioteksvæsen og kultur fra (Hele landet = indeks 100) Indeks Hele Landet Region Sjælland 96,01 96,64 96,50 Roskilde Kommune 120,97 125,84 126,55 Benchmarkgruppe 104,09 104,48 102,11 Billigste kommune 63,73 64,64 57,39 Region Hovedstaden 103,13 104,25 103,01 Side 25 af 47
26 5. Fritid, biblioteksvæsen og kultur Øvrige data Figur 5.3 Antal udlån pr. indbygger på folkebiblioteker ,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 8,83 6,72 5,98 Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Billigste kommune (Sorø) 6,72 6,26 5,49 Antal udlån på folkebiblioteker pr. indbygger Kilde: Danmarks statistik, FOLK1A og BIB1 Roskilde Kommune har et væsentligt højere udlån af materialer pr. indbygger på folkebiblioteker end benchmarkgruppen. Side 26 af 47
27 6. Natur- og miljøbeskyttelse Roskilde Kommune har en samlet udgift til natur og miljøbeskyttelsesområdet på 14 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. indbygger i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 6.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste Kommune *(Ishøj) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) * Billigste kommune har indtægter på området, hvilket formegentlig skyldes forskelle i konteringspraksis på området. Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet til natur- og miljøbeskyttelse. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 4,5 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 6.1). 6 I udgiftsbehovet for natur- og miljøbeskyttelse indgår arealet og kystlængden som faktorer der påvirker udgiftsbehovet i opadgående retning. Side 27 af 47
28 6. Natur- og miljøbeskyttelse Tabel 6.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Natur- miljøbeskyttelse Antal indbyggere i Roskilde Kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde Kommune ,00% Benchmarkgruppe* ,82% Region Sjælland ,25% Region Hovedstaden ,34% Hele Landet ,88% Billigste kommune i 2015 (Ishøj) ,17% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Rødovre, Frederikssund, Køge og Gladsaxe. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 6.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været stigende i Roskilde Kommune og faldende i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 6.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på natur- og miljøbeskyttelse fra (Hele landet = indeks 100) Indeks Hele Landet Region Sjælland 98,86 98,76 105,49 Roskilde Kommune 109,93 124,48 151,24 Benchmarkgruppe 160,02 124,17 113,70 Billigste kommune -58,55-49,29-39,57 Region Hovedstaden 121,24 113,21 108,37 Side 28 af 47
29 7. Vejvæsen Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til vejvæsen på 41,5 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. indbygger i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 7.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Frederikshavn) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet til vejvæsen. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 22 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 7.1). 7 I udgiftsbehovet for vejvæsen indgår vejlængde pr. indbygger som en faktor i opadgående retning. I nedadgående retning indgår indbyggertal og ressourcepres. Side 29 af 47
30 7. Vejvæsen Tabel 7.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Vejvæsen Indbyggere i Roskilde kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde ,00% Benchmarkgruppen* ,38% Region Sjælland ,20% Region Hovedstaden ,44% Hele Landet ,44% Billigste kommune ,52% * Benchmarkgruppen består af Køge, Helsingør, Hillerød og Frederikssund. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 7.2) viser, at Roskilde Kommune i 2015 ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været faldende i såvel Roskilde Kommune som i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 7.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på vejvæsen fra (Hele landet = indeks 100) 158,00 138,00 118,00 Indeks 98,00 78,00 58,00 38,00 18, Hele Landet 100,00 100,00 100,00 Region Sjælland 97,62 95,44 91,94 Roskilde 147,06 150,47 139,74 Benchmarkgruppen 120,32 117,49 114,05 Billigste kommune 31,04 41,69 18,84 Region Hovedstaden 119,01 113,19 111,17 Side 30 af 47
31 7. Vejvæsen Øvrige data Figur 7.3 Udgift pr. m vej i regnskab 2015 i løbende priser og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmark gruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Billigste kommune (Frederikshavn) Udgift regnskab 2015 Kr. pr. km. Udgift regnskab 2015 Kr. pr. km udgiftskorrigeret Kilde: Vejvæsen, Danmarks statistik Roskilde kommune ligger væsentligt over udgiftsniveauet i forhold til benchmarkgruppen, målt i udgift pr. meter vej. Figur 7.4 Antal kilometer kommunevej pr indbyggere ,00 16,98 16,00 14,00 13,94 12,00 10,00 8,00 7,35 6,00 4,00 5,50 2,74 4,16 2,00 0,00 Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Frederikshavn) Kilometer vej pr indbyggere Kilde: Vejdirektoratet og Danmarks Statistik FOLK1A Side 31 af 47
32 8. Sundhedspleje og tandlæge 0-17 år Roskilde Kommune har en samlet udgift til sundhedspleje og tandlæge 0-17 år på 41,6 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr årig i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 8.1 Udgift pr årig i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste Kommune (Dragør) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet til sundhedspleje og tandlæge 0-17 år. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en lavere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 6 mio. kr. større end det nuværende (tabel 8.1). 8 I udgiftsbehovet for sundhedspleje og tandpleje indgår andel af befolkningen i bestemte boligtyper og andel af personer med lavindkomst i opadgående retning. Side 32 af 47
33 8. Sundhedspleje og tandlæge 0-17 år Tabel 8.1: Udgifter pr årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Sundhedspleje og Tandlæge 0-17 år Antal 0-17 årige i Roskilde Kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde Kommune ,00% Benchmarkgruppe* ,83% Region Sjælland ,63% Region Hovedstaden ,99% Hele Landet ,01% Billigste kommune i 2015 (Dragør) ,93% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Frederiksberg. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 8.2) viser, at Roskilde Kommune i 2015 ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været faldende i Roskilde Kommune og stigende i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 8.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på sundhedspleje og tandlæge 0-17 år fra (Hele landet = indeks 100) Indeks Hele Landet Region Sjælland 93,48 94,21 94,09 Roskilde Kommune 93,21 94,76 92,58 Benchmarkgruppe 102,75 103,43 105,38 Billigste kommune 75,81 81,29 82,46 Region Hovedstaden 100,08 100,46 99,97 Side 33 af 47
34 9. Børn og unge med særlige behov 0-22 år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til børn og unge med særlige behov 0-22 år på 230,6 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr årig i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 9.1 Udgift pr årig i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Dragør) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet til børn og unge med særlige behov 0-22 år. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 57 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 9.1). 9 I udgiftsbehovet for børn og unge med særlige behov indgår andel af familier i bestemte boligtyper, andel af børn der har flyttet kommune mere end tre gange, andel af 6-15 årige indvandrere og andel af førtidspensionister. Alle faktorerne øger udgiftsbehovet. Side 34 af 47
35 9. Børn og unge med særlige behov 0-22 år Tabel 9.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Børn og unge med særlige behov Antal 0-22 årige i Roskilde kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde ,00% Benchmarkgruppen* ,64% Region Sjælland ,99% Region Hovedstaden ,83% Hele Landet ,22% Billigste kommune (Dragør) ,49% * Benchmarkgruppen består af Greve, Tårnby, Hvidovre, Køge og Frederiksberg. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 9.2) viser, at Roskilde Kommune i 2015 ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været stigende i Roskilde Kommune og stabilt i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 9.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på børn og unge med særlige behov 0-22 år fra (Hele landet = indeks 100) Indeks 120,00 115,00 110,00 105,00 100,00 95,00 90,00 85,00 80,00 75, Hele Landet 100,00 100,00 100,00 Region Sjælland 99,94 101,57 103,81 Roskilde 110,91 113,83 117,95 Benchmarkgruppen 93,78 92,29 93,60 Billigste kommune* 111,70 89,26 76,09 Region Hovedstaden 101,40 100,71 100,45 * Billigste kommune har oplevet et drastisk fald i udgiftsniveauet, hvilket fx kan skyldes ekstraordinære ændringer som følge af naturlig afgang fra aldersgruppen Side 35 af 47
36 9. Børn og unge med særlige behov 0-22 år Øvrige data: Figur 9.3 Gennemsnitlig varighed, anbringelser , , ,20 27, , Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Gennemsnitlig varighed, anbringelser Kilde: FLIS-data (Tårnby indgår i benchmarkgruppen og har ikke leveret data til FLIS. Benchmarkgruppen består derfor af de resterende 4 kommuner). Dragør er billigste kommune, men har ikke leveret data til FLIS. Side 36 af 47
37 10. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Roskilde Kommune har en samlet udgift til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse (inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering) på 362,5 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. indbygger i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 10.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Aalborg) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse børn og unge med særlige behov 0-22 år. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en lavere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 17 mio. kr. større end det nuværende (tabel 10.1). 10 I udgiftsbehovet for sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse indgår andelen af befolkningen i bestemte boligtyper, andel af handicappede, andel af førtidspensionister og andel af enlige ældre i forklaringen af udgiftsbehovet. Side 37 af 47
38 10. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Tabel 10.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Sundhedsvæsen og forebyggelse Indbyggere i Roskilde kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde ,00% Benchmarkgruppen* ,64% Region Sjælland ,31% Region Hovedstaden ,46% Hele Landet ,53% Billigste kommune (Aalborg) ,53% * Benchmarkgruppen består af Greve, Tårnby, Halsnæs, Køge og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 10.2) viser, at Roskilde Kommune i 2015 ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været stabilt i Roskilde Kommune og stabilt i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 10.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse fra (Hele landet = indeks 100) 110,00 105,00 Indeks 100,00 95,00 90,00 85, Hele Landet 100,00 100,00 100,00 Region Sjælland 103,92 103,51 105,75 Roskilde 99,67 97,34 99,48 Benchmarkgruppen 103,79 103,25 104,09 Billigste kommune 85,41 85,18 85,03 Region Hovedstaden 105,33 106,46 105,91 Side 38 af 47
39 10. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Øvrige data Figur 10.3 Antal forebyggelige indlæggelser (65+ årige) pr årige ,00 80,00 70,00 60,00 63,57 70,89 58,56 76,28 62,25 50,00 44,70 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Billigste kommune (Aalborg) Antal forebyggelige indlæggelser pr årige Kilde: Danmarks statistik og KØS Figur 10.4 Antal færdigbehandlede dage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik (liggedage) ,0 7,2 7,0 5,5 5,9 6,0 5,3 5,1 5,0 4,0 3,0 2,0 1,4 1,0 0,0 Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Billigste kommune (Aalborg) Færdigbehandlede dage i 2015 (liggedage) Kilde: esundhed, niveau 2 Side 39 af 47
40 11. Voksne med særlige behov 18+ Roskilde Kommune har en samlet udgift til voksne med særlige behov 18+ på 337,9 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. 18+ årig i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 11.1 Udgift pr. 18+ årig i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Rebild) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet til voksne med særlige behov 18+. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en lavere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 41 mio. kr. højere end det nuværende (tabel 11.1). 11 I udgiftsbehovet for voksne med særlige behov over 18 år indgår strafferetlige afgørelser pr. 15+ årig samt andel af handicappede. Der er dog en meget lav forklaringsgrad på ovenstående. Side 40 af 47
41 11. Voksne med særlige behov 18+ Tabel 11.1: Udgifter pr. 18+ årig med særlige behov (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Sundhedsvæsen og forebyggelse Antal 18+ årige i Roskilde kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde ,00% Benchmarkgruppen* ,77% Region Sjælland ,94% Region Hovedstaden ,97% Hele Landet ,39% Billigste kommune (Rebild) ,16% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Herning Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år(figur 11.2) viser at, Roskilde Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været faldende i Roskilde Kommune og stigende i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 11.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på voksne med særlige behov 18+ fra (Hele landet = indeks 100) 110,00 105,00 100,00 95,00 Indeks 90,00 85,00 80,00 75,00 70,00 65,00 60, Hele Landet 100,00 100,00 100,00 Region Sjælland 98,89 98,38 98,69 Roskilde 97,36 90,69 90,59 Benchmarkgruppen 92,90 94,95 101,25 Billigste kommune 64,75 67,20 62,36 Region Hovedstaden 104,48 104,76 104,15 Side 41 af 47
42 11. Voksne med særlige behov 18+ Øvrige data Figur 11.3 Gns. antal visiterede timer pr. uge til personlig pleje pr. modtager under 65 år ,0 11,4 10,0 8,5 8,6 8,0 6,0 6,4 7,5 7,4 4,0 2,0 0,0 Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Rebild) Gennemsnitlig antal visiterede timer pr. uge pr. modtager under 65 Kilde: KL-materiale fra aktuel kommunaløkonomi Roskilde Kommune har et lavere antal visiterede timer pr. uge til personligt pleje pr. modtagere under 65 år end benchmarkgruppen. Side 42 af 47
43 12. Voksne 65+ Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til ældreområdet på 675,7 mio. kr. Figuren nedenunder viser udgifterne til området pr. 65+ årig i både 2015-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 12.1 Udgift pr. voksne 65+ i regnskab 2015 (2015-priser) og udgiftsbehovskorrigeret Roskilde Benchmarkgruppen Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Billigste kommune (Fanø) Udgift regnskab 2015 Udgift regnskab 2015 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov der er lavere end landsgennemsnittet på ældreområdet. Derfor er den udgiftsbehovskorrigerede udgift højere end den reelle udgift. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen ville det medføre et udgiftsniveau der var 51 mio. kr. mindre end det nuværende (tabel 12.1). 12 I udgiftsbehovet for ældre 65+ indgår andel af enlige ældre, aldersbetinget plejebolighyppighed mv. i forklaringsgrundlaget. Side 43 af 47
44 12. Voksne 65+ Tabel 12.1: Udgifter pr. 65+ (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Sundhedsvæsen og forebyggelse Antal 65+ årige i Roskilde kommune: Udgift pr. indbygger Forskel ifht. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Roskilde ,00% Benchmarkgruppen* ,66% Region Sjælland ,50% Region Hovedstaden ,85% Hele Landet ,52% Billigste kommune (Fanø) ,01% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Greve, Tårnby, Køge og Herning Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 12.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år er faldende i Roskilde Kommune og faldende i benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 12.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på ældreområdet 65+ fra (Hele landet = indeks 100) 115,00 110,00 105,00 100,00 Indeks 95,00 90,00 85,00 80,00 75,00 70, Hele Landet 100,00 100,00 100,00 Region Sjælland 95,48 95,54 95,65 Roskilde 110,21 112,74 109,31 Benchmarkgruppen 106,98 107,40 102,03 Billigste kommune 75,27 81,36 74,32 Region Hovedstaden 99,73 101,05 102,91 Side 44 af 47
45 12. Voksne 65+ Øvrige data Figur 12.3 Andel af borgere over 80 år der modtager hjemmehjælp ,93 42,92 43,35 Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden 48,78 45,58 48,60 Region Sjælland Hele Landet Billigste kommune (Fanø) Andel af borgere 80+ der modtager både prakisk hjælp og personlig pleje, pct. Kilde: FLIS-data (Tårnby indgår i benchmarkgruppen og har ikke leveret data til FLIS. Benchmarkgruppen består derfor af de resterende 4 kommuner) Roskilde Kommune har en højere andel af borgere over 80 år, der modtager hjemmehjælp end benchmarkgruppen. Side 45 af 47
46 12. Voksne 65+ Figur 12.4 Gennemsnitlig alder for nyvisiterede til hjemmehjælp ,50 79,00 78,83 79,12 78,94 78,83 79,16 78,50 78,00 77,50 77,26 77,00 76,50 76,00 Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Billigste kommune (Fanø) Gns alder nyvisiterede hjemmehjælp Kilde: FLIS-data (Tårnby indgår i benchmarkgruppen og har ikke leveret data til FLIS. Benchmarkgruppen består derfor af de resterende 4 kommuner) Roskilde Kommune har i forhold til benchmarkgruppen en lavere gennemsnitsalder for nyvisiterede borgere til hjemmehjælp. Side 46 af 47
Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2017
Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 217 Voksne 65+ Administration 21 19 17 Børnepasning -5 år Voksne med særlige behov 18-64 år Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 15 13 11 9
Læs mereRoskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland
Voksne 65+ Administration 200 180 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18-64 år Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 160 140 120 100 80 60 Folkeskolen 6-16 år Pasningstilbud (SFO og Klub)
Læs mereBenchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2018
Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 218 Voksne med særlige behov 18-64 år Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Voksne 65+ Administration 17 16 15 14 13 12 11 1 9 8 7 Dagtilbud
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
Læs mereNOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark
Læs mereVæksten kan især tilskrives antallet af modtagere af socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, som er steget med 24 % over perioden.
Beskæftigelses- og Socialudvalget Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 306304 Brevid. 2832082 Ref. CAMILLATAN Dir. tlf. 46317924 camillatan@roskilde.dk NOTAT: Udviklingen i indsatser efter serviceloven
Læs mereNOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017
NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5
Læs mereNøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017
Nøgletalsscreening af Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Disposition Analysens formål ECO Nøgletal og udvælgelse af sammenligningsgrupper Præsentation
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereBilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens
Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000
Læs mereTabel 1: Serviceudgifter, anlæg og demografi
Tabel 1: Serviceudgifter, anlæg og demografi Serviceudgifter pr. indbygger i B14 Udvikling i serviceudgifter pr. indbygger fra B13 til B14 Driftsbalance iht. budgetlov i B14 pr. indbygger Udvikling i 0-16
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereSammenligning af Varde Kommunes udgifter i regnskab 2018
Sammenligning af Kommunes udgifter i regnskab 2018 INDHOLD OVERORDNEDE ØKONOMISKE TAL TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR FOLKESKOLE DAGTILBUD BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV IDRÆT OG FRITID KULTUR OG FOLKEBIBLIOTEKER
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereSøren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent
Notat Sagsnr.: 2012/0001328 Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret
Læs mereNøgletalsoversigt 2015
Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereDe almene boligafdelingers renovationsudgifter 2016
TEMASTATISTIK 2018:1 De almene boligafdelingers renovationsudgifter 2016 I 2016 er den gennemsnitlige renovationsudgift 26 kr. pr. m 2 i de almene boligafdelinger. Den gennemsnitlige renovationsudgift
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereDe demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020
De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereBilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om
Læs mereTabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2017
Tabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2017 vægte enhedsbeløb 01. Statstilskud (ordinært) fordelt efter udgiftsbehov 89.996.400 02. Betinget statstilskud 1.463.400 03. Tilskud i alt 91.459.800
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereExperian RKI analyse 1. halvår 2013
Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereRessourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31
Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereFigur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereStor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereTabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2019
Tabel 1.1: Grundparametre sundhedsområdet 2019 vægte enhedsbeløb 01. Statstilskud (ordinært) fordelt efter udgiftsbehov 95.485.044 02. Betinget statstilskud 1.464.156 03. Tilskud i alt 96.949.200 04. Nettodrift-
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereNøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal udarbejde et nyt nøgletalskoncept
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereTabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2018
Tabel 1.1: Grundparametre sundhedsområdet 2018 vægte enhedsbeløb 01. Statstilskud (ordinært) fordelt efter udgiftsbehov 92.857.536 02. Betinget statstilskud 1.464.168 03. Tilskud i alt 94.321.704 04. Nettodrift-
Læs mereExperians RKI-analyse. Januar 2015
Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereAndel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereUdviklingen i den kommunale medfinansiering 2018
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: SUMMHA Koordineret med: Sagsnr.: [Sagsnr.] Dok. nr.: 723073 Dato: 29-10-2018 Udviklingen i den kommunale medfinansiering 2018 Der ses betydelige udsving
Læs mereExperians RKI-analyse. 1. halvår 2016
Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 222 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 222 Offentligt Undervisningsministeriet 9. september 2014 Notat om takstudviklingen i SFO i forlængelse af samråd den 9. september 2014 Undervisningsministeriet
Læs mereFaktaark til RKI analyse
Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt
Læs mereExperians RKI-statistik, august 2019
Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereNøgletal for Lejre Kommune
Nøgletal for Lejre Kommune Opdateret med nyeste sammenligningstal Materiale til Budgetseminar d. 22. juni 2016 Indhold Dette materiale er en opdateret udgave af det nøgletalsmateriale, der blev præsenteret
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereUdvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune
februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereKommuner og regioners køb af rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Malene Gammelby, studentermedhjælper mgam@di.dk, 3377 4887 MAJ 2019 Kommuner og regioners køb af rådgivning Kommunernes direkte indkøb
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mere