Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2017

Transkript

1 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 217 Voksne 65+ Administration Børnepasning -5 år Voksne med særlige behov år Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Folkeskolen 6-16 år Pasningstilbud (SFO og Klub) 6-1 år Børn og unge med særlige behov -22 år Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. Sundhedspleje og tandlæge -17 år Vejvæsen Natur- og miljøbeskyttelse Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet

2 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 217 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Overblik over alle serviceområder Side 4 1. Administration Side 6 2. Dagtilbud -5 år Side 8 3. Folkeskolen 6-16 år Side Fritidstilbud (SFO og Klub) Side 2 5. Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv Side Natur- og miljøbeskyttelse Side Vejvæsen Side 3 8. Sundhedspleje og tandpleje -17 år Side Børn og unge med særlige behov -17 år Side Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Side Voksne med særlige behov år Side Voksne 65+ Side 47 Økonomi og Ejendomme Dato: 3. august 218 Side 2 af 5

3 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 217 Indledning Sammenligningen af Roskilde Kommunes nettodriftsudgifter på serviceområderne baserer sig ligesom tidligere år på grupper af sammenligningskommuner. Kommunerne, der sammenlignes med, er de samme, som indgik i sidste års benchmarkrapport og er valgt, så kommunerne minder mest muligt om Roskilde Kommune, heriblandt en kommune som kan sammenlignes med Roskilde på indbyggertal. Rammerne for rapporten blev politisk godkendt i ØU d Der sammenlignes ligeledes fortsat med det gennemsnitlige udgiftsniveau for kommunerne i hhv. Region Hovedstaden, Region Sjælland, hele landet samt den billigste kommune på det pågældende serviceområde. Sammenligningskommunerne, også kaldet benchmarkgruppen, er valgt så deres udgiftsbehov på de enkelte serviceområder minder mest muligt om Roskilde Kommune. Herudover minder kommunerne om Roskilde Kommune på det generelle ressourcepres (målt som kommunens generelle udgiftsbehov i forhold til beskatningsgrundlag). Da udgiftsbehovet varierer på de enkelte serviceområder, består benchmarkgruppen også af forskellige kommuner på hvert enkelt område. Ligesom sidste år bliver udgiftsniveauet korrigeret for udgiftsbehovet for at skabe det bedst mulige sammenligningsgrundlag. Dette sker ved, at der for hvert serviceområde tages højde for forskelle i de udgiftsdrivende faktorer mellem sammenligningsgrupperne. For serviceområdet Natur- og Miljøbeskyttelse korrigeres der fx for kommunens areal, da dette har betydning for udgiften til området. Kommuner med et stort areal har et større udgiftsbehov end kommuner med et lille areal. Med andre ord tages der højde for de forhold, der gør, at en kommune vil ligge højt eller lavt, hvormed der opnås et bedre sammenligningsgrundlag i sammenligningen med andre kommuner. Hvis Roskilde Kommune fx har et udgiftsbehov på et område, der er højere end landsgennemsnittet, vil udgiftsniveauet således blive korrigeret nedad, forstået på den måde, at den korrigerede udgift vil være lavere end den faktiske udgift på området. Den udgiftsbehovskorrigerede udgift er dermed et udtryk for, hvad udgiften på serviceområdet ville være, hvis kommunens udgiftsbehov svarede til landsgennemsnittet på serviceområdet. For alle områder fremgår udgiftsniveauet for den billigste kommune på det pågældende område. Den billigste kommune er dog ikke sammenlignelig med Roskilde Kommune med hensyn til det generelle ressourcepres, hvorfor udgiftsniveauet heller ikke kan sammenlignes direkte, men mere tjener som en illustration af et muligt udgiftsniveau. Alle økonomidata anvendt i dette benchmark er data fra ECO-nøgletal/VIVE ud fra de afgrænsninger af serviceområder som også har været anvendt ved tidligere års benchmark. De udgiftsbehovskorrigerede tal er beregnet og leveret af VIVE. I stil med tidligere års benchmark fremgår det desuden for hvert serviceområde, hvor meget større eller mindre udgiften i Roskilde Kommune ville være, hvis udgiftsniveauet var det samme som i sammenligningsgrupperne. Der præsenteres aktivitetsdata på de serviceområder, hvor aktivitetsdata er relevante og tilgængelige og kan medvirke til at forklare forskelle i udgiftsniveauer. FLIS-data benyttes i videst muligt omfang. Der vil dog på alle områder være yderligere forklarende faktorer, som ikke fremgår af denne rapport. Kilden til øvrigt datamateriale fremgår af de enkelte tabeller og figurer. Side 3 af 5

4 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 217 Overblik over alle serviceområder I figur 1 er vist en opsummering af udgiftsniveauet på de serviceområder, der er indeholdt i denne rapport. Figur 1 Indeks på udgifter på serviceområder regnskab 217 (Hele landet = indeks 1) Voksne 65+ Administration Børnepasning -5 år Voksne med særlige behov år Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Folkeskolen 6-16 år Pasningstilbud (SFO og Klub) 6-1 år Børn og unge med særlige behov -22 år Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. Sundhedspleje og tandlæge -17 år Vejvæsen Natur- og miljøbeskyttelse Roskilde Benchmarkgruppe Region Sjælland Region Hovedstaden Hele Landet Figuren viser indeksniveauet for udgifterne på de enkelte serviceområder, der indgår i benchmarket. Tallene er korrigeret for udgiftsbehov. Landsgennemsnittet er lig indeks 1. Et indeksniveau over 1 for Roskilde Kommune betyder, at kommunen har et højere udgiftsniveau end landsgennemsnittet. Udgiftsniveauet kan ses som et udtryk for serviceniveauet. Side 4 af 5

5 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 217 Hvis der ses på, hvor Roskilde Kommune ligger i forhold til sammenligningskommunerne ser det således ud. Den billigste kommune er ikke med i sammenligningsgrupperne for Roskilde Kommune. Grøn = Roskilde Kommunes udgiftsniveau er lavere end alle sammenligningsgrupper Voksne med særlige behov Gul = Roskilde Kommunes udgiftsniveau er både over og under sammenligningsgrupperne Administration Sundhedspleje og Tandpleje Rød = Roskilde Kommunes udgiftsniveau er højere end alle sammenligningsgrupper Dagtilbud -5 år Folkeskolen Pasningstilbud 6-1 år Fritid, Biblioteksvæsen, Kultur Natur- og Miljøbeskyttelse Vejvæsen Børn og unge med særlige behov Sundhedsvæsen, Genoptræning og Forebyggelse Ældreområdet Oversigten viser på hvilke områder Roskilde Kommune (når der er korrigeret for udgiftsbehov) har: - lavere udgifter end alle sammenligningsgrupperne (grøn) - udgifter der ligger under nogen af sammenligningsgrupperne, men over nogle andre (gul) - højere udgifter end alle sammenligningsgrupperne (rød) På de følgende sider gennemgås de enkelte serviceområder, hvor ovenstående inddeling uddybes. Side 5 af 5

6 1. Administration Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift på administrationsområdet på 51,1 mio. kr. Figuren nedefor viser udgifterne til området pr. indbygger i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 1.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Tårnby) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet på administrationsområdet. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en lavere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 37,6 mio. kr. højere end det nuværende (tabel 1.1). 1 I udgiftsbehovet for administration indgår bl.a. indbyggertal og andel af indvandrere, andel af børn af enlige forsørgere mv. Indbyggertal betyder stordriftsfordele mens en større andel af indvandrere og enlige forsørgere betyder flere udgifter til administration. Side 6 af 5

7 1. Administration Tabel 1.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Administration Indbyggere i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. indbygger Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 6.92,% Benchmarkgruppen ,7% Region Hovedstaden ,46% Region Sjælland ,9% Hele Landet ,6% Billigste kommune (Tårnby) ,27% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Greve, Furesø, Egedal og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 1.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau i både Roskilde Kommune og i benchmarkgruppen er faldet sammenlignet med landsgennemsnittet fra 216 til 217. Figur 1.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på administration fra (Hele landet = indeks 1) Indeks 11, 15, 1, 95, 9, 85, 8, 75, 7, 65, 6, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 91,6 93,7 91,2 Benchmarkgruppen 98,5 99,2 97,7 Region Sjælland 91,5 91,2 9,4 Region Hovedstaden 14, 12,9 12,6 Billigste kommune (Tårnby) 71,4 68,4 67,3 Side 7 af 5

8 2. Dagtilbud -5 år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til dagtilbud -5 år på 38,4 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. -5 årig i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 2.1 Udgift pr. -5 årig i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Jammerbugt) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet på dagpasningsområdet. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 32, mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 2.1). 2 I udgiftsbehovet for dagpasning indgår bl.a. kvinders erhvervsfrekvens og andelen af enlige forsørgere samt arbejdsløshedsprocenten. Herudover er der en række andre faktorer der påvirker med en mindre grad. Høj andel af kvinder i arbejde samt lav arbejdsløshedsprocent vil betyde højt udgiftsbehov Side 8 af 5

9 2. Dagtilbud -5 år Tabel 2.1: Udgifter pr. -5 årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Dagtilbud -5 årige i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. -5 årig Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde ,% Benchmarkgruppen ,25% Region Hovedstaden ,21% Region Sjælland ,54% Hele Landet ,71% Billigste kommune (Jammerbugt) ,39% * Benchmarkgruppen består af Solrød, Fredensborg, Egedal, Køge og Frederiksberg. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 2.2) viser et fald i udgiftsniveauet i Roskilde Kommune fra 215 til 216 sammenlignet med landsgennemsnittet, hvorefter udgiften lå på niveau med landsgennemsnittet. Herefter er udgiftsniveauet steget fra 216 til 217 i forhold til landsgennemsnittet og ligger højere end alle sammenligningsgrupper i 217. Det samlede udgiftsniveau i benchmarkgruppen har de sidste tre år ligget stabilt og under landsgennemsnittet. Figur 2.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på dagtilbud fra (Hele landet = indeks 1) 11, 15, 1, Indeks 95, 9, 85, 8, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 12, 99,9 16,1 Benchmarkgruppen 97, 96,8 97,3 Region Sjælland 1,1 98,9 99,1 Region Hovedstaden 11,8 11,8 11,6 Billigste kommune (Jammerbugt) 8,4 86,3 84,4 Side 9 af 5

10 2. Dagtilbud -5 år Øvrige data Figur 2.3 Dagpleje og dagtilbudspladser pr. 1-5 årige ,7 77,2 8,43 77,42 77, , Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Billigste kommune (Jammerbugt) Pladser i dagpleje og dagtilbud pr. 1-5 årige Kilde: Noegletal.dk Figur 2.4 Udgift pr. dagtilbudsplads i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Jammerbugt) Udgift 217 pr. dagtilbudsplads Udgift 217 pr. dagtilbudsplads (udgiftsbehovskorrigeret) Kilde: Noegletal.dk, ECO Side 1 af 5

11 2. Dagtilbud -5 år Figur 2.5 Andel indskrevne -5 årige i dagtilbud og dagpleje 217 8% 76% 75% 71% 74% 72% 72% 7% 65% 6% 61% 55% 5% (Jammerbugt) Dækningsgrad -5 årig Note: Inkl. selvejende institutioner. Omfatter 7 kommuner. Solrød og Køge er ikke med i benchmarkgruppen pga. manglende data. Kilde: Danmarks statistik, BOERN2, FOLK1A Figur 2.6 Årstakster Kommunal dagpleje (Jammerbugt) Dagpleje Kilde: Danmarks statistik, RES88 Side 11 af 5

12 2. Dagtilbud -5 år Figur 2.7 Årstakster dagtilbud -2 år (Jammerbugt) Dagtilbud -2 år Kilde: Danmarks statistik, RES88 Figur 2.8 Årstakster dagtilbud 3-5 år (Jammerbugt) Dagtilbud 3-5 år Kilde: Danmarks statistik, RES88 Side 12 af 5

13 2. Dagtilbud -5 år Figur 2.9 Normeringer (børn pr. voksen) dagpleje 217 4, 3,5 2,9 2,97 3, 2,7 2,5 3,29 3,31 3,5 2, 1,5 1,,5, (Jammerbugt) Normeringer i dagpleje Note: Inkl. selvejende institutioner. Kun pædagogisk personale. Omfatter 7 kommuner. Solrød og Køge er ikke med i benchmarkgruppen pga. manglende data. Kilde: Danmarks statistik, BOERN3 Figur 2.1 Normeringer (børn pr. voksen) dagtilbud -2 år 217 4,5 4, 3,9 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 3,1 3,2 3,13 3,18 3,19, (Jammerbugt) Normeringer i dagtilbud -2 år Note: Inkl. selvejende institutioner. Kun pædagogisk personale. Omfatter 7 kommuner. Solrød og Køge er ikke med i benchmarkgruppen pga. manglende data. Kilde: Danmarks statistik, BOERN3 Side 13 af 5

14 2. Dagtilbud -5 år Figur 2.11 Normeringer (børn pr. voksen) dagtilbud 3-5 år 217 9, 8, 7,7 7, 6, 6,2 6,47 6,4 6,32 6,15 5, 4, 3, 2, 1,, (Jammerbugt) Normeringer i dagtilbud 3-5 år Note: Inkl. selvejende institutioner. Kun pædagogisk personale. Omfatter 7 kommuner. Solrød og Køge er ikke med i benchmarkgruppen pga. manglende data. Kilde: Danmarks statistik, BOERN3 Roskilde Kommune har en høj dækningsgrad i forhold til sammenligningsgrupperne og relativt få børn pr. ansatte (normering), hvilket kan medvirke til at forklare det relativt højere udgiftsniveau i Roskilde. Side 14 af 5

15 3. Folkeskolen 6-16 år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til folkeskolen 6-16 år på 942,2 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr årig i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 3.1 Udgift pr årig i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Stevns) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er mindre end landsgennemsnittet på folkeskoleområdet. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarksgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 123,3 mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 3.1). 3 I udgiftsbehovet for folkeskolen indgår bl.a. andel af familier i bestemte boligtyper og andel børn i familier med lav uddannelse. Side 15 af 5

16 3. Folkeskolen 6-16 år Tabel 3.1: Udgifter pr årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Folkeskole 6-16 årige i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr årig Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 8.883,% Benchmarkgruppen ,65% Region Hovedstaden ,36% Region Sjælland ,91% Hele Landet ,29% Billigste kommune (Stevns) ,4% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 3.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over sammenligningsgrupperne i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau i Roskilde Kommune steg sammenlignet med landsgennemsnittet fra 215 til 216, mens det efterfølgende er faldet fra 216 til 217. Udgiftsniveauet for benchmarkgruppen har været svagt faldende i forhold til landsgennemsnittet i perioden og ligger på niveau med landsgennemsnittet. Figur 3.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på folkeskole fra (Hele landet = indeks 1) 12, 115, 11, Indeks 15, 1, 95, 9, 85, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 112,3 116,1 114, Benchmarkgruppen 11,3 1,4 99,6 Region Sjælland 1,2 99,8 99,3 Region Hovedstaden 98,8 98,9 98,8 Billigste kommune (Stevns) 94,6 91,4 88,5 Side 16 af 5

17 3. Folkeskolen 6-16 år Øvrige data Figur 3.3: Gennemsnitlig skolestørrelse (Stevns) Gennemsnitlig skolestørrelse Kilde: FLIS-data Figur 3.4: Klassekvotient , 22,6 22,64 22,5 22, 21,5 21,42 21,44 21,67 21,81 21, 2,5 2, 19,5 19, (Stevns) Klassekvotient,.-9. klasse Kilde: FLIS-data Side 17 af 5

18 3. Folkeskolen 6-16 år Figur 3.5: Andel af elever i offentligt skoletilbud , , ,78 73,51 74, , (Stevns) Andel elever i offentlig skoletilbud, pct. Kilde: FLIS-data Figur 3.6: Segregeringsprocent -1. klasse 217* 8% 7% 7,14% 6% 5,79% 5% 4,71% 4,81% 4% 3,92% 4,3% 3% 2% 1% % (Stevns) Segregeringsprocent, -1. klasse Kilde: FLIS-data * Segregeringsprocenten fortæller hvor mange elever der går i et specialskoletilbud Side 18 af 5

19 3. Folkeskolen 6-16 år Figur 3.7 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 217 8, 7,5 7, 7,57 7,27 7,8 6,64 6,95 6,5 6,21 6, 5,5 5, (Stevns) Karaktergennemsnit ved afgangsprøven Kilde: FLIS Tallene er ikke korrigeret for forældres uddannelsesniveau og andre betydende faktorer. Roskilde Kommune har en lav klassekvotient og en høj andel af elever i offentligt skoletilbud, samt relativt små skoler i forhold til sammenligningsgrupperne. Samtidigt er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve højere end for alle sammenligningsgrupperne. Alle disse forhold kan være medvirkende til at forklare at Roskilde Kommunes udgifter til området er højere end sammenligningsgrupperne. Side 19 af 5

20 4. Fritidstilbud (SFO og Klub) Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til pasning i SFO og Klub på 112, mio. kr. ECO-nøgletal opgør udgifterne til SFO og Klub pr. 6-1 årig, selvom klubtilbuddet gælder børn til og med 7. klassetrin. Figuren nedenfor viser således udgifterne til området pr. 6-1 årig i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 4.1 Udgift til pasning (SFO og Klub) pr. 6-1 årig i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Stevns) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet på pasning for SFO og Klub. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 43,7 mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 4.1). 4 I udgiftsbehovet for folkeskolen indgår bl.a. andel af familier i bestemte boligtyper og andel børn i familier med lav uddannelse. Side 2 af 5

21 4. Fritidstilbud (SFO og Klub) Tabel 4.1: Udgifter pr. 6-1 årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Pasningstilbud SFO og Klub 6-1 årige i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. 6-1 årig Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde ,% Benchmarkgruppen ,71% Region Hovedstaden ,13% Region Sjælland ,75% Hele Landet ,47% Billigste kommune (Stevns) ,38% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 4.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været faldende i Roskilde Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet, og det samme gælder benchmarkgruppen der ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Figur 4.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på pasningstilbud (SFO og Klub) fra (Hele landet = indeks 1) 18, 16, 14, Indeks 12, 1, 8, 6, 4, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 17,2 165,8 152,6 Benchmarkgruppen 17,7 98,8 95,1 Region Sjælland 91,5 86,1 81,3 Region Hovedstaden 136,5 134,8 124,9 Billigste kommune (Stevns) 75,7 8,9 68,1 Side 21 af 5

22 4. Fritidstilbud (SFO og Klub) Øvrige data Figur 4.3 Udgift til SFO/Fritidshjem pr. 6-9 årig i 217 (217 priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Stevns) Udgift 217 pr. 6-9 årig Udgift 217 pr. 6-9 årig (udgiftsbehovskorrigeret) Kilde: ECO nøgletal og Danmarks statistik, FOLK1A Figur 4.4 Månedlig takst for SFO for 6-9 årige Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Billigste Kommune (Stevns) Månedlig takst SFO for 6-9 årige Kilde: Danmarks statistik, RES88 Side 22 af 5

23 4. Fritidstilbud (SFO og Klub) Figur 4.5 Udgift til Klub pr årig i 217 (217 priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Stevns) Udgift 217 pr årig Udgift 217 pr årig (udgiftsbehovskorrigeret) Kilde: ECO nøgletal og Danmarks statistik, FOLK1A Figur 4.6 Månedlig takst for Klub for 1-13 årige Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Månedlig takst Klub for 1-13 årige Kilde: Danmarks statistik, RES88 Note: Kommuner uden klubtilbud er frasorteret og SFO II indgår ikke. Herudover mangler der data for en række kommuner. Hillerød, Solrød og Kolding indgår ikke i benchmarkgruppen og billigste kommune (Stevns) er heller ikke med. Side 23 af 5

24 4. Fritidstilbud (SFO og Klub) Figur 4.6 Andel 6-9 årige indmeldt i SFO/Fritidshjem (Dækningsgrad) % 8% 75% 81% 78% 7% 69% 7% 67% 65% 62% 6% 55% 5% Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Billigste Kommune (Stevns) Dækningsgrad SFO/Fritidshjem Kilde: Danmarks statistik, BOERN5, FOLK1A Figur 4.6 Andel 1-13 årige indmeldt i klub (Dækningsgrad) 217 8% 7% 69% 6% 5% 47% 4% 3% 3% 36% 28% 2% 1% % Roskilde Benchmarkgruppen Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Dækningsgrad Klub Kilde: Danmarks statistik, BOERN5, FOLK1A. Note: Kommuner uden klubtilbud er frasorteret og SFOII indgår ikke. Solrød og Hillerød indgår ikke i benchmarkgruppen og billigeste kommune (Stevs) er heller ikke med. Roskilde Kommune er ikke relativt dyrere på SFO/Fritidshjemsområdet end sammenligningsgrupperne, mens udgiftsniveauet på klubområdet er væsentligt højere i Roskilde Kommune end i sammenligningsgrupperne. Dækningsgraden på både SFO/Fritidshjem- og klubområdet er høj i Roskilde Kommune i forhold til sammenligningsgrupperne, hvilket kan medvirke til at forklare det relativt højere udgiftsniveau i Roskilde. Side 24 af 5

25 5. Fritid, biblioteksvæsen og kultur Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift på fritid, biblioteksvæsen og kulturområdet på 224,3 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. indbygger i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 5.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Sorø) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er højere end landsgennemsnittet til fritid, biblioteksvæsen og kultur. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 35,2 mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 5.1). 5 I udgiftsbehovet for fritid, biblioteksvæsen og kultur indgår andelen af indvandrere og andelen af enlige ældre som faktorer, der øger udgifterne og andelen af indbyggere i landdistrikter, som en faktor der mindsker udgifterne Side 25 af 5

26 5. Fritid, biblioteksvæsen og kultur Tabel 5.1: Udgifter på fritid, biblioteksvæsen og kultur (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Fritid, biblioteksvæsen og kultur Indbyggere i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. indbygger Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 2.427,% Benchmarkgruppen ,6% Region Hovedstaden ,86% Region Sjælland ,26% Hele Landet ,4% Billigste kommune (Sorø) ,66% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Tårnby, Herlev, Køge, Kolding Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 5.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været stabilt i Roskilde Kommune og er steget fra 216 til 217 for benchmarkgruppen sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 5.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på fritid, biblioteksvæsen og kultur fra (Hele landet = indeks 1) 145, Indeks 135, 125, 115, 15, 95, 85, 75, 65, 55, 45, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 137,7 14,1 137,7 Benchmarkgruppen 18,2 17,2 114,9 Region Sjælland 92, 96,1 96,1 Region Hovedstaden 15, 12,2 14,9 Billigste kommune (Sorø) 53, 52,3 51,4 Side 26 af 5

27 5. Fritid, biblioteksvæsen og kultur Øvrige data Figur 5.3 Antal udlån pr. indbygger på folkebiblioteker , ,72 6,72 5,98 6,26 5, Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Billigste kommune (Sorø) Antal udlån på folkebiblioteker pr. indbygger Kilde: Danmarks statistik, FOLK1A og BIB1 Antallet af udlån pr. indbygger på biblioteket var i 215 væsentligt højere end i sammenligningsgrupperne, hvilket antages at være nogenlunde uændret i 217. Dette kan medvirke til at forklare, at udgifterne til området er relativt større i Roskilde Kommune. Herudover kan nævnes, at Roskilde Bibliotek har status af centralbibliotek, hvilket også medfører et højere udgiftsniveau. Side 27 af 5

28 6. Natur- og miljøbeskyttelse Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til natur og miljøbeskyttelsesområdet på 19,3 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. indbygger i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 6.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Ishøj) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) * Billigste kommune har indtægter på området, hvilket formegentlig skyldes forskelle i konteringspraksis på området. Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet til natur- og miljøbeskyttelse. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 11,9 mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 6.1). 6 I udgiftsbehovet for natur- og miljøbeskyttelse indgår arealet og kystlængden som faktorer der påvirker udgiftsbehovet i opadgående retning. Side 28 af 5

29 6. Natur- og miljøbeskyttelse Tabel 6.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Natur- og Miljøbeskyttelse Indbyggere i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. indbygger Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 284,% Benchmarkgruppen ,1% Region Hovedstaden ,13% Region Sjælland ,6% Hele Landet ,15% Billigste kommune (Ishøj) ,21% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Rødovre, Frederikssund, Køge og Gladsaxe. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 6.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau over de tre år har været stigende i Roskilde Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet. I benchmarkgruppen har udgiftsniveauet været stigende fra 215 til 216 og er derefter faldet igen. Figur 6.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på natur- og miljøbeskyttelse fra (Hele landet = indeks 1) 245, 195, 145, Indeks 95, 45, -5, -55, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 149,1 185,4 29, Benchmarkgruppen 11,5 123,8 18,6 Region Sjælland 95,2 9,6 93,9 Region Hovedstaden 16,9 1,2 12,1 Billigste kommune (Ishøj) -42, -7,4-4,1 Roskilde Kommune har haft ekstraordinære store udgifter til området i 216 (2, mio. kr.) og 217 (3,9 mio. kr.) som følge af to omfattende olieforureningssager. Side 29 af 5

30 7. Vejvæsen Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til vejvæsen på 19, mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. indbygger i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. På området for Vejvæsen er der konstateret forskelle i konteringspraksis, da nogle kommuner konterer udgifter vedr. vejvæsen på anlægskonti. Roskilde Kommune konterer alle udgifterne på driften. Nedenstående figur viser kun udgifter konteret som driftsudgifter. Figur 7.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Frederikshavn) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet til vejvæsen. Derfor korrigeres den reelle udgift med en stigning, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 24,2 mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 7.1). 7 I udgiftsbehovet for vejvæsen indgår vejlængde pr. indbygger som en faktor i opadgående retning. I nedadgående retning indgår indbyggertal og ressourcepres. Side 3 af 5

31 7. Vejvæsen Tabel 7.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Vejvæsen Indbyggere i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. indbygger Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 1.43,% Benchmarkgruppen ,34% Region Hovedstaden ,88% Region Sjælland ,42% Hele Landet ,43% Billigste kommune (Frederikshavn) ,86% * Benchmarkgruppen består af Køge, Helsingør, Hillerød og Frederikssund. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 7.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau i Roskilde Kommune steg fra 215 til 216 sammenholdt med landsgennemsnittet, hvorefter det er faldet svagt igen fra 216 til 217. Udgiftsniveauet for benchmarkgruppen har samlet set over de tre år været uændret sammenholdt med landsgennemsnittet, dog med en mindre stigning i 216. Figur 7.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på vejvæsen fra (Hele landet = indeks 1) 175, 155, 135, Indeks 115, 95, 75, 55, 35, 15, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 137,1 152,3 148, Benchmarkgruppen 12,7 127, 119,4 Region Sjælland 11,4 98,6 11,5 Region Hovedstaden 11,5 11,7 18,2 Billigste kommune (Frederikshavn) 2,5 27,7 26,8 Side 31 af 5

32 7. Vejvæsen Øvrige data Figur 7.3 Udgift pr. m vej i regnskab 217 (217 priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Frederikshavn) Udgift regnskab 217 Kr. pr. m. vej Udgift regnskab 216 Kr. pr. m. vej udgiftskorrigeret Kilde: Vejvæsen, Danmarks statistik Figur 7.4 Antal kilometer kommunevej pr. 1. indbyggere , ,22 12, ,39 7,26 3,41 Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Billigste kommune (Frederikshavn) Kilde: Vejdirektoratet og Danmarks Statistik FOLK1A Kilometer vej pr. 1. indbyggere Roskilde Kommune har relativt få kilometer vej pr. 1. indbyggere hvilket kan medvirke til at forklare at kommunen er relativt dyrere end sammenligningsgrupperne, idet der er væsentlige stordriftsfordele ved vejvedligeholdelse. Side 32 af 5

33 8. Sundhedspleje og tandpleje -17 år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til sundhedspleje og tandpleje -17 år på 44, mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. -17 årig i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 8.1 Udgift pr. -17 årig i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Holbæk) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet til sundhedspleje og tandpleje -17 år. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en lavere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 4, mio. kr. højere end det nuværende (tabel 8.1). 8 I udgiftsbehovet for sundhedspleje og tandpleje indgår andel af befolkningen i bestemte boligtyper og andel af personer med lavindkomst i opadgående retning. Side 33 af 5

34 8. Sundhedspleje og tandpleje -17 år Tabel 8.1: Udgifter pr. -17 årig (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Sundhedspleje og tandpleje -17 årige i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. -17 årig Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 2.619,% Benchmarkgruppen ,27% Region Hovedstaden ,84% Region Sjælland ,82% Hele Landet ,6% Billigste kommune (Holbæk) ,69% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Frederiksberg. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 8.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau har i de tre år været stabilt i Roskilde Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet, mens det i benchmarkgruppen har været svagt faldende i perioden. Figur 8.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på sundhedspleje og tandpleje -17 år fra (Hele landet = indeks 1) 11, 15, 1, 95, Indeks 9, 85, 8, 75, 7, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 95,7 95,5 96,1 Benchmarkgruppen 15,7 14,5 14, Region Sjælland 93,8 93,7 93,4 Region Hovedstaden 12,6 12,2 12,7 Billigste kommune (Holbæk) 83,9 77,2 71,4 Side 34 af 5

35 8. Sundhedspleje og tandpleje -17 år Øvrige data Figur 8.3 Gennemsnitligt antal skadede tandflader hos 15 årige 217 1,6 1,4 1,35 1,2 1,5 1,6 1,,88,8,6,4,2 1,21 1,43, (Holbæk) Gennemsnitligt antal skadede tandflader hos 15 årige Kilde: Sundhedsstyrelsen sst.dk Figur 8.4 Personale i kommunal tandpleje pr årige 217 3,5 3, 3,3 2,78 2,5 2,44 2,41 2,4 2, 2,2 1,5 1,,5, (Holbæk) Kilde: Danmarks statistik, FOLK1A og RES15 Personale i kommunal tandpleje pr årige Side 35 af 5

36 8. Sundhedspleje og tandpleje -17 år Figur 8.4 Personale i kommunal sundhedspleje pr årige, 217 4, 3,5 3,25 3,34 3, 2,76 2,86 2,79 2,98 2,5 2, 1,5 1,,5, (Holbæk) Personale i kommunal sundhedspleje pr årige Kilde: Danmarks statistik, FOLK1A og RES15. Note: Billigste kommune har relativt højt personaleforbrug, hvilket kan indikere forskelle i opgørelsesmetode/konteringspraksis. Et lavt gennemsnitligt antal skadede tandflader hos 15 årige kan indikere en god tandsundhed blandt børn og unge i kommunen og tallet for Roskilde Kommune er relativt lavere end for sammenligningskommunerne. Herudover har Roskilde Kommune færre personale ansat i både kommunal tandpleje og sundhedspleje pr årige, hvilket alt sammen kan medvirke til at forklare at udgiftsniveauet er lavere i Roskilde end i de fleste af sammenligningsgrupperne. Side 36 af 5

37 9. Børn og unge med særlige behov -22 år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til børn og unge med særlige behov -22 år på 233,9 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. -22 årig i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 9.1 Udgift pr. -22 årig i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Dragør) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet til børn og unge med særlige behov -22 år. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end sammenligningsgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 12,7 mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 9.1). 9 I udgiftsbehovet for børn og unge med særlige behov indgår andel af familier i bestemte boligtyper, andel af børn der har flyttet kommune mere end tre gange, andel af 6-15 årige indvandrere og andel af førtidspensionister. Alle faktorerne øger udgiftsbehovet. Side 37 af 5

38 9. Børn og unge med særlige behov -22 år Tabel 9.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Børn og unge med særlige behov -22 år -22 årige i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. -22 årig Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde ,% Benchmarkgruppen ,54% Region Hovedstaden ,33% Region Sjælland ,42% Hele Landet ,58% Billigste kommune (Dragør) ,53% * Benchmarkgruppen består af Greve, Tårnby, Hvidovre, Køge og Frederiksberg. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 9.2) viser, at Roskilde Kommune i hele perioden ligger over landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau er i Roskilde steget svagt fra 215 til 216 sammenlignet med landsgennemsnittet hvorefter det er faldet igen, mens det har været stabilt i benchmarkgruppen. Figur 9.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på børn og unge med særlige behov -22 år fra (Hele landet = indeks 1) Indeks 16, 15, 14, 13, 12, 11, 1, 9, 8, 7, 6, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 145,4 148,1 144, Benchmarkgruppen 97,9 11,7 11,5 Region Sjælland 97, 98,4 98,8 Region Hovedstaden 118, 121,2 124,8 Billigste kommune (Dragør) 83, 6,2 98,6 Side 38 af 5

39 9. Børn og unge med særlige behov -22 år Øvrige data Figur 9.3 Antal personer med forebyggende foranstaltninger pr. 1. borgere i målgruppen ,92 11,64 1,71 8 7,98 7,92 6 5, Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Billigste kommune (Dragør) Kilde: Danmarks Statistik, BU1A, FOLK1A Antal personer med forebyggende foranstaltninger pr. 1 borgere i målgruppen Figur 9.4 Forebyggende familierettede foranstaltninger pr. 1. borgere i målgruppen ,2 19,2 16, ,9 12, ,1 Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Billigste kommune (Dragør) Kilde: Danmarks Statistik, BU1A, FOLK1A Forebyggende familierettet foranstaltninger pr. 1 borgere i målgruppen Side 39 af 5

40 9. Børn og unge med særlige behov -22 år Figur 9.5 Efterværnsforanstaltninger pr. 1. borgere i målgruppen 216 5, 4,8 4,5 4, 3,5 3, 3, 2,5 2,3 2, 1,5 1,6 1,7 1,,5, Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Billigste kommune (Dragør),3 Efterværnsforanstaltninger pr. 1 borgere i målgruppen Kilde: Danmarks Statistik, BU1A, FOLK1A Figur 9.6 Anbringelser i procent af befolkningen (-22 år) 216 1,4 1,2 1,19 1,,91,8,7,63,76,6,4,31,2, Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Billigste kommune (Dragør) Anbringelser i procent af befolkningen (-22 år) Kilde: Danmarks Statistik, BU33 De øvrige data på området vedrører 216, men tendenserne antages at være repræsentative for 217. Roskilde Kommune gennemførte i 216 relativt mange forebyggende personlige foranstaltninger og mange efterværnsforanstaltninger i forhold til sammenligningsgrupperne, hvilket kan medvirke til at forklare det relativt højere udgiftsniveau i Roskilde. Side 4 af 5

41 1. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse (inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering) på 378,5 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. indbygger i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 1.1 Udgift pr. indbygger i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Herning) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 9, mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 1.1). 1 I udgiftsbehovet for sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse indgår andelen af befolkningen i bestemte boligtyper, andel af handicappede, andel af førtidspensionister og andel af enlige ældre i forklaringen af udgiftsbehovet. Side 41 af 5

42 1. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Tabel 1.1: Udgifter pr. indbygger (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Indbyggere i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr. indbygger Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved indbyggere i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 4.44,% Benchmarkgruppen ,34% Region Hovedstaden ,69% Region Sjælland ,4% Hele Landet ,59% Billigste kommune (Herning) ,85% * Benchmarkgruppen består af Greve, Tårnby, Halsnæs, Køge og Kolding. Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 1.2) viser, at udgiftsniveauet for Roskilde Kommune er stigende i hele perioden sammenholdt med landsgennemsnittet og at det ligger over landsgennemsnittet i 216 og 217. For benchmarkgruppen har det samlede udgiftsniveau over de tre år har været faldende sammenholdt med landsgennemsnittet. Figur 1.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse fra (Hele landet = indeks 1) Indeks 15, 13, 11, 99, 97, 95, 93, 91, 89, 87, 85, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 98,6 11,1 12,7 Benchmarkgruppen 11,5 1,7 1,2 Region Sjælland 11,9 11,1 11,6 Region Hovedstaden 12,9 1,9 1,9 Billigste kommune (Herning) 91,2 91, 88,4 Side 42 af 5

43 1. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Øvrige data Figur 1.3 Antal forebyggelige indlæggelser (65+ årige) pr årige ,1 53,61 69,81 61,13 57,2 49, Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Billigste Kommune (Herning) Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1 borgere i målgruppen Kilde: Danmarks statistik, FOLK1A og KØS Figur 1.4 Antal færdigbehandlede dage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik (liggedage) 217 5, 4,8 4,5 4,3 4, 3,6 3,9 3,6 3,5 3,3 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Roskilde Benchmarkgruppe Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Biiligste Kommune (Herning) Færdigbehandlede dage i 217 (liggedage pr. forløb) Kilde: esundhed, niveau 2 Antallet af forebyggelige indlæggelser ligger på et højt niveau i Roskilde sammenholdt med sammenligningsgrupperne, hvilket kan medvirke til at forklare det lidt højere udgiftsniveau i Roskilde. Side 43 af 5

44 11. Voksne med særlige behov år Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til voksne med særlige behov år på 342,7 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr årig i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 11.1 Udgift pr årig i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Frederiksberg) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er højere end landsgennemsnittet til voksne med særlige behov år. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en lavere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 58,9 mio. kr. højere end det nuværende (tabel 11.1). 11 I udgiftsbehovet for voksne med særlige behov over 18 år indgår strafferetlige afgørelser pr. 15+ årig samt andel af handicappede. Der er dog en meget lav forklaringsgrad på ovenstående. Side 44 af 5

45 11. Voksne med særlige behov år Tabel 11.1: Udgifter pr årig med særlige behov (udgiftsbehovskorrigeret), sammenholdt med udgiftsniveau i øvrige kommuner Voksne med særlige behov år årige i Roskilde kommune pr. 1. januar 218: Udgift pr årig Forskel ift. Roskildes nuværende udgiftsniveau ved årige i kr. - = Roskilde har større udgifter end sammenligningsgruppen Forskel i % Roskilde 6.373,% Benchmarkgruppen ,74% Region Hovedstaden ,75% Region Sjælland ,14% Hele Landet ,59% Billigste kommune (Frederiksberg) ,58% * Benchmarkgruppen består af Hillerød, Solrød, Vallensbæk, Egedal og Herning Udviklingen i de udgiftsbehovskorrigerede udgifter over de sidste tre år (figur 11.2) viser at, Roskilde Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet i udgiftsniveau. Det samlede udgiftsniveau har været faldende fra 216 til 217 i Roskilde Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet, mens det har været stabilt for benchmarkgruppen. Figur 11.2 Indeksbaseret udgift (udgiftsbehovskorrigeret) på voksne med særlige behov år fra (Hele landet = indeks 1) 11, 15, 1, Indeks 95, 9, 85, 8, 75, 7, Hele Landet 1, 1, 1, Roskilde 84,6 85,9 82,9 Benchmarkgruppen 97,6 97,5 97,6 Region Sjælland 96,3 96,9 1,5 Region Hovedstaden 13, 13,3 13,5 Billigste kommune (Frederiksberg) 77,1 73, 73,3 Side 45 af 5

46 11. Voksne med særlige behov år Øvrige data Figur 11.3 Gennemsnitligt antal visiterede timer pr. uge til personlig pleje pr. modtager under 65 år , ,9 8 7,1 6,3 7,2 7, (Frederiksberg) Genemsnitligt antal visiterede timer pr. uge til personlig pleje pr. modtager under 65 år Kilde: Danmarks Statistik, AED21. Roskilde Kommune har et lavt antal visiterede timer personlig pleje pr. modtager i forhold til især benchmarkgruppen og region Hovedstaden. Dette kan medvirke til at forklare det relativt lavere udgiftsniveau i Roskilde Kommune. Side 46 af 5

47 12. Voksne 65+ Økonomidata Roskilde Kommune har en samlet udgift til ældreområdet på 693,2 mio. kr. Figuren nedenfor viser udgifterne til området pr. 65+ årig i både 217-priser og korrigeret for udgiftsbehov. Figur 12.1 Udgift pr. voksne 65+ i regnskab 217 (217-priser) og udgiftsbehovskorrigeret (Lejre) Udgift regnskab 217 Udgift regnskab 217 (udgiftsbehovskorrigeret) Roskilde Kommune har et udgiftsbehov, der er lavere end landsgennemsnittet på ældreområdet. Derfor korrigeres den reelle udgift, for at sikre sammenligneligheden på tværs af kommunerne. Samlet set har Roskilde Kommune en højere udgift end benchmarkgruppen, når der korrigeres for udgiftsbehov. Hvis Roskilde Kommune havde samme udgiftsniveau som benchmarkgruppen, ville det medføre et udgiftsniveau der var 29,1 mio. kr. lavere end det nuværende (tabel 12.1). 12 I udgiftsbehovet for ældre 65+ indgår andel af enlige ældre, aldersbetinget plejebolighyppighed mv. i forklaringsgrundlaget. Side 47 af 5