Den fragmentariske by og det "gode byliv"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fragmentariske by og det "gode byliv""

Transkript

1 Et essay Den fragmentariske by og det "gode byliv" Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning

2 Den fragmentariske by og det "gode byliv" Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning Et essay John Pløger By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut 2002

3 Titel Den fragmentariske by og det "gode byliv" Undertitel Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfatter John Pløger Sprog Dansk Sidetal 23 ISBN Pris Kr. 62,50 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Connie Kieffer Forsidefoto Thomas Wilmann, Polfoto Tryk BookPartner, Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Den fragmentariske by og det "gode byliv". Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning. Et essay. (2002)

4 The city as we imagine it, the soft city of illusion, myth, aspiration, nightmare, is as real, maybe more real, than the hard city one can locate on maps, in statistics, in monographs, in urban sociology and demography or architecture (Jonathan Raban). Kampen om byen føres lige nu som en kamp om forståelsen (Arkitekt Jens Kvorning). Den moderne storbys kulturelle problem er, hvordan det personlige miljø kan bringes til at tale, hvordan man afhjælper dens nuværende kedsommelighed, dens neutralitet der kan spores tilbage til opfattelsen af, at den ydre verden er uvirkelig. Vores bymæssige problem er, hvordan den ydre virkelighed kan genoplives som en side af den menneskelige erfaring (Richard Sennett). As cities become more multicultural, we are pushed back to the challenge of multiple perspectives and representations. The city become unstable as an object of thought and action (Robert Beauregard & Sophie Body-Gendrot). 3

5 Indledning Kan vi skabe de byer vi ønsker? spørger den anerkendte planlægningsteoretiker Susan Fainstein. 1 Det gode byliv og den socialt retfærdige byudvikling er selvfølgelige mål i nordisk byplanlægning, men Fainstein mener det er et problem, at både Europa og USA er karakteriseret ved en planlægning, der kun skal skabe marginelle ændringer i status qou eller støtte særinteresser. Dagens by kræver en ny normativ vision om byen. Hvad er den "gode" by? Arkitekter og byplanlæggere mener det handler om formgivning, arkitektur, funktionelle boliger og bosteder og om at skabe mødesteder for beboerne. Politikere mener det handler om levekår, retten til en prisvenlig og rimelig bolig, funktionelle boliger og bosteder. Sociologer mener det handler om naboskab, sociale netværk og social ansvarlighed over for dem der er ensomme eller på anden måde har problemer. Det er alt sammen rigtig nok, men er det nok? Dette essays svar er nej! Aristoteles definerede byen som lykkens sted og mennesket som et byvæsen. Har han ret, bare i nogen forstand? Hvilke konsekvenser får det? Jonathan Raban 2 insisterer på, at det er the soft city, der er vigtig for folk, det er den by, de identificerer sig med. Hvad nu hvis han har ret? Jeg vil hævde, at den "gode" by for byenes indbyggere vil være den meningsfulde by. Den gode by er et resultat af, om det enkelte individ føler sig godt eller dårligt situeret i byen. 3 Hvilke konsekvenser bør det få for bypolitik og planlægning? I hele Europa er bypolitikken og planlægningen intenst optaget af at skabe kreative miljøer og oplevelsesbyer for at tiltrække erhvervsliv og turister. Byudvikling og interurban konkurrence er vigtig, men ikke så få hævder, at dette fokus har en tendens til at dominere på bekostning af arbejdet med at udvikle den socialt retfærdige by. Byerne præges af segregering, social ekskludering, etniske konflikter, negative boligsociale spiraler og større økonomiske forskelle mellem folk. Denne udvikling opfattes ofte som en konsekvens af den "ensidige" satsning på en markedsorienteret bypolitik. Det er således ikke retorisk at spørge, hvem planlægger man egentlig for? Det er for eksempel et problem, at den nuværende danske by- og boligpolitik ikke er rettet mod dem, der anses for at være byudviklingens drivkræfter, nemlig de ressource stærke veluddannede individer. I Kvarterløftprojekterne satser man på, at flere ressourcestærke beboere skal bosætte sig i de socialt belastede boligområder, samtidig med at man i Kgs. Enghave arbejder ud fra et slogan om "gerne byfornyelse, men ikke beboerfornyelse". Hænger det sammen? Hvilke by- og bomiljøkvaliteter efterlyser de attraktive ressourcestærke beboere? Hvilke livsformer og livsstile leves i byen og af hvilke mennesker? Hvilke krav vil en byboer stille til fremtidens byliv? Der mangler en planlægning, som berører bylivets værdier og normverdener, hverdagslivets betydningskemaer, de bymæssige livsformer og livsstile som repræsenterer byboernes drømme, behov og identitetssøgen. Essayet er skrevet ud fra den overbevisning, at det er nødvendigt at tænke anderledes omkring, hvem der planlægges for og hvilke byliv der planlægges for. Spørgsmål der stilles er, hvilke former for byliv planlægges der for? Hvordan? Hvem planlægger man for i byen? Hvem bør man planlægge for? Hvilket byliv og hvilket hverdagsliv bør der planlægges for? For at sætte disse problemer i relief er fokus lagt på planlægningen for de ressourcestærke dels fordi denne gruppe faktisk har været forsømt tidligere, dels fordi det er disse befolkningsgrupper, som er drivkræfterne i den nuværende byudvikling, og dels er denne gruppe den nuværende boligplanlæg- 4 1 I R.A. Beauregard & S. Body-Gendrot (ed)(1999): The Urban Moment. Cosmopolitian Essays on the Late-20 th -Century City, London, Sage Publication. 2 Raban, Jonathan (1974): The Soft City, London, The Harvill Press. 3 Dag Østerberg (1998): Arkitektur og sosiologi i Oslo, Oslo, Pax forlag.

6 nings strategiske målgruppe. 4 Men for at kunne argumentere for nødvendigheden af at tænke anderledes omkring by- og boligplanlægningen, kræves der også dels en forståelse af hvilke tænkemåder, som har domineret by- og boligplanlægningen de sidste år (som primært har været en forstadsplanlægning), og dels en kritik af de nuværende tendenser i by- og boligplanlægningen eksemplifiseret gennem kvarterløftprojekterne. Den "gode" by den meningsfulde by Bybygningen kan betragtes som fortløbende forsøg på at skabe en meningsfyldt by, en by med betydninger oversat til prædestinerede egenskaber (Jan W. Hansen 2001). Planlægning er politik, bliver der sagt. Byplanlægning er imidlertid meget mere. Den franske urbanteoretiker Henri Lefebvre hævdede at "enhver plan er en plan for et hverdagsliv". 5 Planlægningskritikeren Rob Beauregard 6 hævder med baggrund i studier af amerikansk byplanlægning, at de planpolitiske tekster og den offentlige debat er en diskurs omkring, "hvordan vi bør leve og investere, hvor og med hvem, og indvævet er fornuftige argumenter (reasons) for at gøre valg". Både boligbygning og byplanlægning sker i den samtid og det samfund, som "man ser". Der findes bypolitisk og planfagligt altid en by- og bylivsforståelse som former idéerne om, hvilket byliv der skal leves der, og idéerne om den "gode" by som byborgerne skal identificere sig med. I dansk by- og boligplanlægning sættes det "gode" liv oftest lig med arbejde, funktionelle boligområder, en god bolig, familieliv og naboskab, organiserede fritidsaktiviteter, pæne omgivelser og en dosis kultur. Det kan være rigtigt for nogen, men afgørende er at bylivet må føles som socialt meningsfuldt for den enkelte. På den anden side er den meningsfyldte by også en social konstruktion, nemlig en meningsfuldhed der tildeles af hvert enkelt menneske. Denne by er først og fremmest et mentalt og refleksivt produkt som er formet gennem erfaringen med bylivet og omgangen med bylivets forandring og særlige socio-kulturelle forhold. Udgangspunktet for dette essay er, at by- og boligplanlægning og bypolitik handler om at forholde sig til og forstå dialektikken eller samspillet mellem figurens tre dimensioner. 4 En "socialt retfærdig byudvikling" indebærer også velfærdspolitiske indsatser over for byens svageste grupper. Problemerne i den nuværende velfærdspolitik og kravene til en tidssvarende velfærdsplanlægning er ikke et tema her, men essayet hviler på den præmis, at en social retfærdig byudvikling i dag står over for nye udfordringer vedrørende legitimiteten i de nuværende kollektive sociale ordninger. Vi ser en tendens til, at de socio-økonomisk ressourcestærke grupper i samfundet via egen indsats eller via kollektivt organiseret indsats via fagforening eller arbejdsgiver etablerer pensions- og sygeforsikringsordninger uden for samfundets kollektive systemer. Denne udvikling vil fortsætte og stille større krav til stat og kommune om at påtage sig det demokratiske samfunds ansvar over for de, som ikke har disse muligheder. "Velfærdsstatens tilbagetrækning" skal således ikke gælde samfundets svageste, men tværtimod må der en omlægning til, således at de svage bliver bedre beskyttet, end de er nu. Pointen er, at en social retfærdig byudvikling og en by- og boligplanlægning ikke er i modstrid med hinanden, men må ses og udvikles som komplementere. 5 Henri Lefebvre (1991): The Production of Space, Oxford, Blackwell. 6 Rob Beauregard (1993): Voices of Decline, Oxford, Blackwell. 5

7 Byudviklingens strukturelle kræfter Bypolitik Boligpolitik Bydelsrådspolitik Økonomi Erhvervspolitik Produktion Serviceindustri Socialpolitik Migration Segregeringsprocesser Fattigdom Figur 1. Byudviklingskræfter. Den meningsfulde by Erfaringer og livshistorier Værdier & normer Fordomme Hverdagslivet Livsverdenen Betydningsskemaer Livsfase & livssituation Bylivserfaringer Arkitektur-interesse Krav til byen, bydelens, kvarterets og boligens funktionalitet Lokal forpligtelse Naboskab Etc. Byens socio-kulturelle udviklingskræfter: Karrieremobilitet Mobilitet via boligvalg og boligøkonomi Livsfase & livsstil Forbrugsvaner Kulturelle ændringer, f.eks. etnisk kulturer Sociale problemers omfang og koncentration (f.eks. hjemløshed, fattigdom, negative boligsociale spiraler) Racisme og segregeringens sociale konsekvenser (marginalsiering, udstødning, konflikter, frygt) 6 Figurens stikord er illustrative og kan uddybes af læseren selv. Det er byens strukturelle udviklingskræfter, som bypolitikkere foretrækker at fokusere på, fordi strukturer er noget, mener man, der kan styres og reguleres gennem love, kalkulation og prognoser, hvilket, mener man, giver bedre muligheder for en rationel og helhedsorienteret planlægning. Men selv ikke disse kræfters effekt på bylivet og byudviklingen er entydig og forudsigelig. Byplanlægning foregår i en uforudsigelig verden, og det har mange politikere måske intuitivt erkendt. I hvert fald udtalte Københavns overborgmester Jens Kramer-Mikkelsen, at bypolitikere ikke laver byplanlægning. Byudvikling sker lokalt drevet frem af "en masse initiativrige mennesker" (Politiken ). Det har vi bl.a. set i området omkring Skt. Hans Torv og på Vesterbro i København, hvor risikovillig kapital, ejendomsudviklere og et attraktivt bymiljø har været afgørende for, at disse områder blomstrer som in-steder for cafelivsstilen og konsum (Skt. Hans Torv) og etableringen af små innovative IT-virksomheder (Vesterbro). Nogen gange påvirkes den lokale byudvikling af "livsnyderen" og andre gange af den kreative iværksætter. Byens dynamik og forandring sker og kan ses lokalt. Arbejdet bliver ikke enklere, når der også skal tages hensyn til at forhold som livskvalitet og det "gode" byliv er individuelt bestemt. Boligområder, der fremtræder som negative, får folk til at flytte. Forandringer i livsstile og hverdagslivets betydningsskemaer forandrer bostedets mening. Nye tilflyttere med nye kulturer og værdier forandrer stedets mening. Og politikeres og mediers stigmatisering af boligområder, som det skete med Avedøre Stationsby, ændrer bostedets symbolske mening for beboerne. Arkitekt Jan W. Hansen overser, at den meningsfyldte by ikke alene er et spørgsmål om veldefinerede bybygnings- og boligegenskaber, men at den er et resultat af drømme, håb, maginaritet, livsbetingelser, forventninger, aspirationer, begær etc. Denne meningsfulde by er endvidere et produkt af forskellige livsfaser og livsverdener, værdier og normuniverser. Nogen vil forpligte sig i forhold til deres bomiljø, andre vil kræve, at byen og bostedet tilfredsstiller hverdagslivets funktionelle krav, og atter andre prioriterer byens og bydelens urbane kvaliteter.

8 Hverdagslivet og de enkelte individer er ikke upåvirket af by- og samfundsudviklingen, men byens mening er for den enkelte først og fremmest et produkt af menneskers fortolkende omgang med sin omverden. 7 Vi ved f.eks., at når politikere går ud i medierne og omtaler boligområder med begreberne ghetto eller som tungt socialt belastede boligområder, så opfattes de ofte ikke sådan af beboerne selv. 8 By- og boligplanlægningens fornufter et kort historisk rids Enhver by- og boligpolitik, enhver arkitektonisk form eller byform præsenterer og signalerer en forståelse af verden, og som nævnt idéer om hvilket liv der skal leves der. Men politikere, planlæggere og arkitekter ser det ikke som deres primære opgave at tage udgangspunkt i, hvad folk forstår ved et meningsfuldt byliv. De vil skabe socio-materielle handlingsfelter gennem fysisk planlægning og boligbygning. Deres opgave er at lægge fysisk "til rette" for bylivet, og at skabe fysiske forudsætningerne for det "gode" byliv. Byplanlægning og arkitektur er intentionel, og i det mindste er denne intention rettet mod det funktionelle boligområde og hus. Dette kræver netop også, at der findes idéer om, hvilket liv der skal leves i områder, hvilke værdier og normer der skal herske i de mellemmenneskelige relationer. En af grundene til at man ikke fokuserer på disse afklaringer er, at planlægningsdiskursen er bundet op på nogle andre tænkemåder, der illustreres nedenfor. Og rent forskningsmæssigt har der heller ikke her i landet, som internationalt, været rettet et kritisk blik på, om by- og boligplanlægningen konkret eller alment bygger på fordomme, konservatisme, racisme, kønsblindhed, homofobi eller politisk, religiøs motiveret agorafobi? Byplanlægningen bygger på nogle, ifølge antropologen Paul Rabinow 9, specifikke fornufter, dvs. en række normer og værdier for det "normale" hverdagsliv. Disse fornufter repræsenterer samfundets hegemoniske værdier og normer og må derfor ses som en del af samfundets generelle "art of government". Dengang man i begyndelsen af 1900-tallet anvendte medicinske argumenter for at begrunde renovering af byernes centrumsområder, var der i virkeligheden også tale om et disciplinerings- og normaliseringsprojekt. Hygiejne, renlighed, lys og varme var ikke bare nødvendig for at skabe en bedre sundhedstilstand hos almuen, men en nødvendighed for at skabe en arbejdsduelig arbejderklasse, hvis liv skulle være baseret på et sundt familieliv. Lys, luft og renlighed skulle være almene standarder for industriarbejderen og industrisamfundet. 10 Pointen er, at disse politiske og planfaglige fornufter, for eksempel udtrykt i Byudvalgets notater, disponerer feltet, der tales om, disponerer hvordan man tænker omkring de enkelte forhold og tanker omkring løsninger på definerede problemer. Det der opfattes som bypolitisk fornuftigt fører til udviklingen af praktiske råd om, hvordan man skal reagere på bestemte problemer, 7 Inspiration til disse punkter kommer bl.a. fra Bauman, Zygmunt (2000): Savnet fællesskab, Oslo, Cappelens forlag; Beauregard, R.A. & Body-Gendrot, S. (ed)(1999): The Urban Moment. Cosmopolitian Essays on the Late-20th-Century City, Urban Affairs Annual Reviews, London, Sage Publication. Bech, Henning (1999): Fritidsverden. Studier i modernitet, mandighed, homoseksualitet og senmodernitet, København, Forlaget Sociologi, Beck Ulrich, Giddens Anthony & Lash Scott (1994): Reflexive Modernization, Cambridge, Polity Press, Lash, S. & Urry, J. (1994): Economies of Signs & Space, London, Sage Publication, Simmel, Georg (1981): Hur är samhället möjligt? Och andre essä.., Göteborg, Forlaget Korpen, Young, Iris Marion (1995): City Life and Difference, in Kasinitz, Philip (ed): Metropolis. Center and Symbol of Our Times, New York, New York University Press (pp ). 8 Mazanti, Birgitte: Fortællinger fra et sted, Ph.d. afhandling, Statens Byggeforskningsinstitut, Juni Men en stigmatisering tjener et politisk, symbolsk-strategisk formål, så derfor var og er man ikke interesseret i disse spørgsmål. 9 Rabinow, Paul (1989): French Modern. Norms and Forms of the Social Environment, Chicago and London, The University of Chicago Press. 10 Schmidt, L-H & Kristensen, J.E. (1986): Lys, luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel, København, Akademisk Forlag. 7

9 og de by- og boligpolitiske notater præsenterer de handlingsmuligheder, som er politisk legitime inden for den specifikt fornuftige forståelse af problemfeltet. Den arkitektoniske fornuft har siden 1960 erne handlet om at bygge kvalitetsboliger, som folk har råd til, og om at der er gode udearealer og æstetisk smukke omgivelser, der kan lægge til rette for "livet mellem husene". 11 Den arkitektoniske intention ligger i formen og ikke i det faktisk levede liv. Det er arkitekternes faglige diskurs, der har formet byplanlægningen i perioden, og dens credo er, at man kan "designe det sociale ved at forme det rumlige". 12 Denne urbanisme (byformning) og boligplanlægning er dybest set udtryk for et ønske om at normalisere menneskers hverdagsliv gennem at forme sociale relationer, materialisere specifikke livsformers "behov" og skabe trygge og oversigtlige offentlige rum. Samfundets fysiske planlægning Samfundets sociale planlægning 1960 ernes byudvikling og boligplanlægning baseret på prædikation og forudsigelighed 1970 ernes integrationsorienterede planlægning af bomiljøer ernes konkurrenceorienterede trendplanlægning 1990 ernes Panoptisk 13 planlægning. Figur 2. Fornufter i by- og boligplanlægningen. Rationel og funktionel planlægning for stabile og familieorienterede bomiljøer Etisk-moralsk orienteret planlægning nærmiljøplanlægning udfra naboskabs-idéen og senere kom kommunitarismens filosofi ind i billedet Æstetisk orienteret planlægning oplevelsesplanlægning Profylaktisk og kriminalpræventiv planlægning i socialt belastede boligområder, (kameraovervågning af (lokale) offentlige rum, Securitasvagter i butikker m.v.). Denne boligmiljøplanlægning virker inden for flere andre fornufter, f.eks. de som omhandler bykonkurrence, trafik eller erhvervsplanlægning. Skulle man imidlertid risikere det ene øje og give et generelt overblik over de sidste års forskellige epokers hegemoniske fornufter i den fysiske og sociale by- og boligplanlægning, vil de være som følger. Efterkrigstidens by- og boligplanlægning blev i høj grad baseret på videnskabelige præmisser og indsigter. I erne var der tale om en storskala planlægning baseret på en videnskabelig prædikation (rationel beregning) af fremtidige behov for boliger for at sikre en forudsigelighed i udviklingen. Den integrative planlægning var central i ernes suburbanisering, hvor naboskab, fællesskab og omsorgen for hinanden blev centrale planpolitiske og politisk-ideologiske midler til hurtigst mulig at skabe selvregulerende nye bomiljøer. Den etisk-moralske orientering som fandtes i denne planlægning vender tilbage i 1990 ernes kvarterløft. Med de-industrialiseringen af storbyerne voksede der fra 1980 erne en planlægning frem, der omtales som trendplanlægning. Den skulle styrke byen i den interurbane og internationale konkurrence. Denne udvikling er blevet beskrevet med begreber som "den entreprenøriske by" (David Harvey), "informations-byen" (Manuell Castells) og "tegnenes og rummenes økonomi" 8 11 Gehl, Jan (1987): Livet mellem husene. Udeaktiviteter og udemiljø, København, Arkitektens Forlag. 12 Albertsen, Niels (1993): Byen, det sociale og retorikken, i Christensen, C.L. & Thau, C. (red): Omgang med tingene, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag (pp ). 13 Panoptisk planlægning er en rumlig planlægning, hvor rummets organisering fører til individers "selvovervågning" ved, at der skabes rum, hvor man ikke kan vide, om man faktisk bliver "overvåget" (Foucault, Michel (1977): Overvåkning og Straf, Oslo, Norsk Gyldendal).

10 (Scott Lash & John Urry). Det er en trendplanlægning, fordi den bygger på at byerne hele tiden må positionere sig i forhold til andre byers attraktive kvaliteter for erhverv, turisme, kultur, oplevelser og boligmiljøer. Denne planlægning blev i høj grad i praksis domineret af en æstetisk planlægning, der fokuserer på at udvikle æstetisk attraktive nærings- og lokalmiljøer, evenemangs og kulturoplevelser, æstetisk attraktive offentlige rum for formelle og uformelle møder og/eller sportsarenaer. I denne udvikling fik arkitekturen en fremtrædende position dels for at vise betydningen af den kulturhistoriske arv i bycentrums byggede miljøer, dels i form af 1990 ernes værk-arkitektur, hvor den enkelte bygning bliver en attraktion i sig selv (som Guggenheimmuseet i Bilbao, Daniel Libeskinds jødiske museum i Berlin, Den Sorte Diamant (Nationalbiblioteket) i København). En fjerde markant udvikling i planlægningen er den panoptiske 14 byplanlægning, der voksede frem i 1990 erne. Den panoptiske planlægning inkluderer overvågningskameraer, lyssætning i offentlige rum og skabelse af oversigtlige fællesrum i boligområderne for at give beboerne muligheder for diskret at overvåge det offentlige rum i umiddelbar nærhed til deres bolig. Der har i de seneste 4 5 år været en omfattende diskussion af de amerikanske "gated communities" og fremvæksten af Københavnske ghettoer. Den panoptiske planlægning er imidlertid langsomt og usynligt for den offentlige oponion vokset frem, så der f.eks. er mere end kameraer i Oslo centrum. Den form for planlægning har fået en opblomstring i socialt belastede boligområder. De problemer, man her søger at løse med panoptiske midler, skyldes i realiteten, at byerne bliver mere socialt polariserede, fordi der koncentreres nye grupper af fattige (immigranter) i byerne, og fordi der er flere, der bliver udstødte af samfundets sociale netværk og institutioner (lukning af psykiatriske institutioner, flere hjemløse og flere på bistandshjælp). Parallelt med denne problemudvikling bliver der by- og boligpolitisk satset store økonomiske og menneskelige ressourcer på at forstærke boligområdernes integrative bo- og nærmiljøer. Dette er ikke i sig selv noget nyt, men den eksplicitte politiske indsats for at styrke den etisk-moralske planlægning er i dag ikke, som tidligere, alene relateret til spørgsmålet om social orden, men tillige relateret til det politiske ønske, at der skal ske en revitalisering af ansvarligheden over for den Anden i bomiljøerne og da især nærmiljøets svageste. Planlægning er dog først og fremmest et ordensprojekt, hvor det vigtigste mål er at organisere folks hverdagsliv gennem en fysisk iscenesættelse af bestemte måder at leve på, inklusiv en rumlig organisering af sociale relationer, møder og selvovervågning. 15 Formgivningen af vores omgivelser gennem arkitekturen og husene skal også signalere samfundets og arkitekturens foretrukne normer og værdier for det "gode liv" og livet med hinanden. Det kan man for eksempel se i funktionalismens tænkning. Den gode by er den funktionelle by Funktionalismens byideal er, at byformen og arkitekturen skal tilfredsstille fire grundlæggende behov: bofunktionen, behovet for rekreation, arbejdsfunktionen og behovet for transport. 16 Stedets funktion skal være umiddelbart 14 Begrebet Panopticon efter J. Benthams berømte fængselsskitse. Fangerne skulle placeres i et cirkulært rum med et vagttårn placeret i midten, hvor alle fængelsdøre vendte ud mod. Fangerne kunne ikke se, om de blev overvåget, men skulle vide, de altid kunne være overvåget. Dette skulle føre til selvdisciplinering og normalisering. Se Michel Foucault (1978): Overvågning og straf, Oslo, Norsk Gyldeldal. 15 Sennett, Richard (1970): The Uses of Disorder, London, Faber & Faber; Sennett, Richard (1999): The Challenge of Urban Diversity, i Nyström, Louise (ed): (1999): City and Culture. Cultural Processes and Urban Sustainability, Karlskrona, The Swedish Urban Environment Council. (pp ). 16 Disse er nedfældet i det berømte Athen-charter, som den funktionalistiske organisation CIAM arrangerede Funktionalismens konkrete byform fik selvfølgelig forskellige udtryk. Kjærsdam nævner både Patrick Geddes "regionale økologi", den København'ske "fingerplan", Otto Wagners forslag om at 9

11 indlysende for beskueren og fremgå af områdets organisering og et bygget miljø der signalerer "form følger funktion". I det funktionalistiske bybillede er mennesket betragtet som en sammensætning af roller og egenskaber som tilsammen danner en profil. Disse roller og egenskaber bestemmer hvilke aktiviteter disse mennesker skal deltage i. Mennesker bliver ikke set i forhold til hverandre. Med udgangspunkt i dette synspunkt bliver de vigtigste spørgsmål altid stillet i forhold til aktivitetstype og funktion. 17 Funktionalismens fortalere forudsætter nogle menneskelige behov, som er fælles uanset samfundsgruppe, kontekst, erfaringer og socialisering. 18 Mennesket har primært kollektive behov, og derfor kan man udvikle en boideologi som argumenterer for fortræffeligheden i standardiserede boliger, og med en organisering af boligområdet som kunne passe hvor som helst, f.eks. Brasilia, Oslo og København. Mennesket er gjort til et anonymt massemenneske, et objekt tilpasset kollektive roller og kollektive handlinger. Beboerne betragtes ikke som subjekter. For funktionalisterne var mennesket først og fremmest en fysiologisk realitet. 19 De menneskelige behov er ens for alle, og målet skal være at skabe et kollektivt rum, hvor "mennesket kan selv, når blot rammerne er i orden". 20 Funktionalismen repræsenterer drømmen om bymæssig helhedsplanlægningen, dvs. at skabe et selvfungerende og selvreferentielt subsystem i byen, som kan tilfredsstille alle funktionelle, bomiljømæssige og sociale behov hos beboerne, samtidig med at man effektiviserede det nødvendige funktionelle samspil med den oprindelige by (m.h.t. arbejde og f.eks. kulturelle tilbud). Man mener således, man kan designe det sociale livs form, indhold og betydning gennem at forme de rumlige omgivelser. 21 Arkitekten Hans Mammen mente, at fysisk planlægning altid har handlet om forholdet mellem funktionelt bestemt form og regulering af socialt bestemt aktivitet. 22 Det sociale liv har en fysisk identifikation, fordi alle former for sociale handlinger er fysisk-rumligt situerede. Pointen er, at formgiveren lader samfundsmæssige og kollektivt betingede værdinormer ligge til grund for det valgte formsprog. Boligområdernes fysiske, rumlige og arkitektoniske materialiseringer skal have signifikativitet. Arkitektur og form, og dermed også boligbygning, repræsenterer intentionelt samfundets hegemoniske moral, etik, æstetiske værdier og common-sense. Fysiske rammer er med til at skabe et socio-materielt handlingsfelt med etisk, æstetisk og social betydning. Men spørgsmålet er, hvor formende og strukturende det fysiske miljø kan være, og hvilken signifikativ effekt det kan få? men den profylaktiske fornuft og etikken er ikke glemt 10 I de senere år har vi set en større politisk forståelse for, at målet ikke længere kun kan være at forbedre boligområdernes fysiske kvalitet; nu må man også forbedre den sociale livskvalitet. Den tidligere socialdemokratiske byopbygge byen i selvstændige "bykvarterer" og eksempler på "Sattelitby-planlægning", og selvfølgelig Le Corbusier. 17 McKenzie, Nigel: Visjoner om den (gode) norske byen, Byforskning Arbeidsnotat nr.14, Senter for samfunnsforskning, Universitetet i Trondheim (1972:21). 18 Larsen, Svend E. (1986): Funktionalismemennesket streger i funktionalismens menneskebillede, i Guldberg, Jørn (1986): Tema: Funktionalisme, Odense, Odense Unviersitetsforlag. (pp ). 19 Dette får McKenzie til at konkludere, at funktionslismen faktisk bygger på en perceptionsteori, dvs. at det vigtige er menneskets sansning af det byggede miljø og omgivelserne i forhold til deres funktion, og på den anden side sætter funktionalismen dermed følelser lig sanser. Se forrige note. 20 Se Larsen (1986), op.cit. 21 For en kritisk gentænkning af funktionalismens mulige aktualitet, se Claus Bech-Danielsen & Jens Schjerup Hansen (red) (2001): Modernismens genkomst, København, Statens Byggeforskningsinstitut & Arkitektens Forlag. 22 Mammen, Hans (1996): M.Christine Boyer: "The City of Collective Memory, Kultur & Klasse 82, Nr.2, 24.årg.1996 (pp.194 8).

12 og boligminister Jytte Andersen illustrerer malende dette skift i planlægningsmål ved at sige: "Vi bliver ikke lykkeligere alene af gode fysiske rammer". Og hun fortsatte med at sige, at der er behov for en planlægning som indser at: Et boligområde skal indbyde til medmenneskelige relationer, til samvær og fællesskab, beskæftigelse, fritid og kultur. Så er rammerne optimale for beboerne, og dermed mulighederne i tilværelsen (Bolig og By, Nr ). Det seneste danske bolig- og socialpolitiske initiativ er kvarterløftprojekterne, som bygger på Byudvalgets definition af de suburbane boligområders problemkompleks, og som lød som følger: Høj husleje, høj flyttefrekvens, mange arbejdsløse og bistandsklienter, stor nedslidning af boligområderne, misbrugsproblemer, vold, hærværk m.v. Samtidig er det karakteristisk med en stor procentdel fremmedsprogede indvandrere og flygtninge, som i praksis ofte kun har adgang til denne begrænsede del af boligmarkedet. Problemforståelsen førte til ønsket om at iværksætte profylaktiske generiske kæder: Skabes der et socialt velfungerende netværk, struktureret gennem den rumlige organisering af bomiljøet, f.eks. i form af et stort udbud af aktiviteter i nærmiljøet, bliver flere problemmennesker integreret i deres nærmiljø. Dette fører i sin tur til bedre livskvalitet for alle, en følelse af social tilhørighed for de fleste, og dermed til udviklingen af færre sociale afvigelser (kriminalitet eller misbrug). Det politiske ønske om at sikre stabile, forudsigelige boligområder og social orden forudsætter en fælles etik, fælles normer og værdier. 23 Kvarterløftprojekterne har også et særligt delmål som er at få de ressourcestærke i nærmiljøerne til at føle et etisk-moralsk medansvar for at løse de boligsociale problemer i området. De skal gennem deres deltagelse i fællesskaber og netværk være med til at revitalisere de kollektive dannelsesprocesser i miljøerne. 24 Det er de etiske fordringer, der kan skabe et fællesskab med fælles (men mistede) værdier, normer og traditioner. Etikken er genskabt som en af de væsentligste faktorer til at skabe et stabilt og homogent bo- og nærmiljø. I dag er de bomiljøpolitiske mål at genskabe en fælles nærheds-etik i miljøerne og at skabe ontologisk tryghed. Den følgende figur illustrerer de centrale etiske dimensioner i byforsøg. 23 Jeg har skrevet om dette tema flere steder. Se f.eks. Pløger, John: Public participation democracy, efficiency and the art of governance, Environment & Planning B: Planning & Design 2000; The Aesthe- Ethic Turn in Planning Late Modern Urbanism, Space & Culture "Anti-Methods" No.6, 2000 (pp.84 96), Millennium Urbanism, European Urban and Regional Studies 8(1) 2001 (pp.57 67). 24 Etikkens centrale betydning for de danske kvarterløft illustreres f.eks. også af, at kirken af Byudvalget anses som en central samarbejdspartner i arbejdet med at revitalisere fællesskabet og de sociale bånd i bomiljøerne. 11

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Forstaden tænkt og oplevet

Forstaden tænkt og oplevet Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK

BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK 2+1 IDEBUREAU / IDENTITET OG BRANDING BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER TRYGHED DER IKKE KOMMUNIKERES

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere