Den fragmentariske by og det "gode byliv"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fragmentariske by og det "gode byliv""

Transkript

1 Et essay Den fragmentariske by og det "gode byliv" Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning

2 Den fragmentariske by og det "gode byliv" Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning Et essay John Pløger By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut 2002

3 Titel Den fragmentariske by og det "gode byliv" Undertitel Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfatter John Pløger Sprog Dansk Sidetal 23 ISBN Pris Kr. 62,50 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Connie Kieffer Forsidefoto Thomas Wilmann, Polfoto Tryk BookPartner, Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Den fragmentariske by og det "gode byliv". Udfordringer for fremtidens by- og boligplanlægning. Et essay. (2002)

4 The city as we imagine it, the soft city of illusion, myth, aspiration, nightmare, is as real, maybe more real, than the hard city one can locate on maps, in statistics, in monographs, in urban sociology and demography or architecture (Jonathan Raban). Kampen om byen føres lige nu som en kamp om forståelsen (Arkitekt Jens Kvorning). Den moderne storbys kulturelle problem er, hvordan det personlige miljø kan bringes til at tale, hvordan man afhjælper dens nuværende kedsommelighed, dens neutralitet der kan spores tilbage til opfattelsen af, at den ydre verden er uvirkelig. Vores bymæssige problem er, hvordan den ydre virkelighed kan genoplives som en side af den menneskelige erfaring (Richard Sennett). As cities become more multicultural, we are pushed back to the challenge of multiple perspectives and representations. The city become unstable as an object of thought and action (Robert Beauregard & Sophie Body-Gendrot). 3

5 Indledning Kan vi skabe de byer vi ønsker? spørger den anerkendte planlægningsteoretiker Susan Fainstein. 1 Det gode byliv og den socialt retfærdige byudvikling er selvfølgelige mål i nordisk byplanlægning, men Fainstein mener det er et problem, at både Europa og USA er karakteriseret ved en planlægning, der kun skal skabe marginelle ændringer i status qou eller støtte særinteresser. Dagens by kræver en ny normativ vision om byen. Hvad er den "gode" by? Arkitekter og byplanlæggere mener det handler om formgivning, arkitektur, funktionelle boliger og bosteder og om at skabe mødesteder for beboerne. Politikere mener det handler om levekår, retten til en prisvenlig og rimelig bolig, funktionelle boliger og bosteder. Sociologer mener det handler om naboskab, sociale netværk og social ansvarlighed over for dem der er ensomme eller på anden måde har problemer. Det er alt sammen rigtig nok, men er det nok? Dette essays svar er nej! Aristoteles definerede byen som lykkens sted og mennesket som et byvæsen. Har han ret, bare i nogen forstand? Hvilke konsekvenser får det? Jonathan Raban 2 insisterer på, at det er the soft city, der er vigtig for folk, det er den by, de identificerer sig med. Hvad nu hvis han har ret? Jeg vil hævde, at den "gode" by for byenes indbyggere vil være den meningsfulde by. Den gode by er et resultat af, om det enkelte individ føler sig godt eller dårligt situeret i byen. 3 Hvilke konsekvenser bør det få for bypolitik og planlægning? I hele Europa er bypolitikken og planlægningen intenst optaget af at skabe kreative miljøer og oplevelsesbyer for at tiltrække erhvervsliv og turister. Byudvikling og interurban konkurrence er vigtig, men ikke så få hævder, at dette fokus har en tendens til at dominere på bekostning af arbejdet med at udvikle den socialt retfærdige by. Byerne præges af segregering, social ekskludering, etniske konflikter, negative boligsociale spiraler og større økonomiske forskelle mellem folk. Denne udvikling opfattes ofte som en konsekvens af den "ensidige" satsning på en markedsorienteret bypolitik. Det er således ikke retorisk at spørge, hvem planlægger man egentlig for? Det er for eksempel et problem, at den nuværende danske by- og boligpolitik ikke er rettet mod dem, der anses for at være byudviklingens drivkræfter, nemlig de ressource stærke veluddannede individer. I Kvarterløftprojekterne satser man på, at flere ressourcestærke beboere skal bosætte sig i de socialt belastede boligområder, samtidig med at man i Kgs. Enghave arbejder ud fra et slogan om "gerne byfornyelse, men ikke beboerfornyelse". Hænger det sammen? Hvilke by- og bomiljøkvaliteter efterlyser de attraktive ressourcestærke beboere? Hvilke livsformer og livsstile leves i byen og af hvilke mennesker? Hvilke krav vil en byboer stille til fremtidens byliv? Der mangler en planlægning, som berører bylivets værdier og normverdener, hverdagslivets betydningskemaer, de bymæssige livsformer og livsstile som repræsenterer byboernes drømme, behov og identitetssøgen. Essayet er skrevet ud fra den overbevisning, at det er nødvendigt at tænke anderledes omkring, hvem der planlægges for og hvilke byliv der planlægges for. Spørgsmål der stilles er, hvilke former for byliv planlægges der for? Hvordan? Hvem planlægger man for i byen? Hvem bør man planlægge for? Hvilket byliv og hvilket hverdagsliv bør der planlægges for? For at sætte disse problemer i relief er fokus lagt på planlægningen for de ressourcestærke dels fordi denne gruppe faktisk har været forsømt tidligere, dels fordi det er disse befolkningsgrupper, som er drivkræfterne i den nuværende byudvikling, og dels er denne gruppe den nuværende boligplanlæg- 4 1 I R.A. Beauregard & S. Body-Gendrot (ed)(1999): The Urban Moment. Cosmopolitian Essays on the Late-20 th -Century City, London, Sage Publication. 2 Raban, Jonathan (1974): The Soft City, London, The Harvill Press. 3 Dag Østerberg (1998): Arkitektur og sosiologi i Oslo, Oslo, Pax forlag.

6 nings strategiske målgruppe. 4 Men for at kunne argumentere for nødvendigheden af at tænke anderledes omkring by- og boligplanlægningen, kræves der også dels en forståelse af hvilke tænkemåder, som har domineret by- og boligplanlægningen de sidste år (som primært har været en forstadsplanlægning), og dels en kritik af de nuværende tendenser i by- og boligplanlægningen eksemplifiseret gennem kvarterløftprojekterne. Den "gode" by den meningsfulde by Bybygningen kan betragtes som fortløbende forsøg på at skabe en meningsfyldt by, en by med betydninger oversat til prædestinerede egenskaber (Jan W. Hansen 2001). Planlægning er politik, bliver der sagt. Byplanlægning er imidlertid meget mere. Den franske urbanteoretiker Henri Lefebvre hævdede at "enhver plan er en plan for et hverdagsliv". 5 Planlægningskritikeren Rob Beauregard 6 hævder med baggrund i studier af amerikansk byplanlægning, at de planpolitiske tekster og den offentlige debat er en diskurs omkring, "hvordan vi bør leve og investere, hvor og med hvem, og indvævet er fornuftige argumenter (reasons) for at gøre valg". Både boligbygning og byplanlægning sker i den samtid og det samfund, som "man ser". Der findes bypolitisk og planfagligt altid en by- og bylivsforståelse som former idéerne om, hvilket byliv der skal leves der, og idéerne om den "gode" by som byborgerne skal identificere sig med. I dansk by- og boligplanlægning sættes det "gode" liv oftest lig med arbejde, funktionelle boligområder, en god bolig, familieliv og naboskab, organiserede fritidsaktiviteter, pæne omgivelser og en dosis kultur. Det kan være rigtigt for nogen, men afgørende er at bylivet må føles som socialt meningsfuldt for den enkelte. På den anden side er den meningsfyldte by også en social konstruktion, nemlig en meningsfuldhed der tildeles af hvert enkelt menneske. Denne by er først og fremmest et mentalt og refleksivt produkt som er formet gennem erfaringen med bylivet og omgangen med bylivets forandring og særlige socio-kulturelle forhold. Udgangspunktet for dette essay er, at by- og boligplanlægning og bypolitik handler om at forholde sig til og forstå dialektikken eller samspillet mellem figurens tre dimensioner. 4 En "socialt retfærdig byudvikling" indebærer også velfærdspolitiske indsatser over for byens svageste grupper. Problemerne i den nuværende velfærdspolitik og kravene til en tidssvarende velfærdsplanlægning er ikke et tema her, men essayet hviler på den præmis, at en social retfærdig byudvikling i dag står over for nye udfordringer vedrørende legitimiteten i de nuværende kollektive sociale ordninger. Vi ser en tendens til, at de socio-økonomisk ressourcestærke grupper i samfundet via egen indsats eller via kollektivt organiseret indsats via fagforening eller arbejdsgiver etablerer pensions- og sygeforsikringsordninger uden for samfundets kollektive systemer. Denne udvikling vil fortsætte og stille større krav til stat og kommune om at påtage sig det demokratiske samfunds ansvar over for de, som ikke har disse muligheder. "Velfærdsstatens tilbagetrækning" skal således ikke gælde samfundets svageste, men tværtimod må der en omlægning til, således at de svage bliver bedre beskyttet, end de er nu. Pointen er, at en social retfærdig byudvikling og en by- og boligplanlægning ikke er i modstrid med hinanden, men må ses og udvikles som komplementere. 5 Henri Lefebvre (1991): The Production of Space, Oxford, Blackwell. 6 Rob Beauregard (1993): Voices of Decline, Oxford, Blackwell. 5

7 Byudviklingens strukturelle kræfter Bypolitik Boligpolitik Bydelsrådspolitik Økonomi Erhvervspolitik Produktion Serviceindustri Socialpolitik Migration Segregeringsprocesser Fattigdom Figur 1. Byudviklingskræfter. Den meningsfulde by Erfaringer og livshistorier Værdier & normer Fordomme Hverdagslivet Livsverdenen Betydningsskemaer Livsfase & livssituation Bylivserfaringer Arkitektur-interesse Krav til byen, bydelens, kvarterets og boligens funktionalitet Lokal forpligtelse Naboskab Etc. Byens socio-kulturelle udviklingskræfter: Karrieremobilitet Mobilitet via boligvalg og boligøkonomi Livsfase & livsstil Forbrugsvaner Kulturelle ændringer, f.eks. etnisk kulturer Sociale problemers omfang og koncentration (f.eks. hjemløshed, fattigdom, negative boligsociale spiraler) Racisme og segregeringens sociale konsekvenser (marginalsiering, udstødning, konflikter, frygt) 6 Figurens stikord er illustrative og kan uddybes af læseren selv. Det er byens strukturelle udviklingskræfter, som bypolitikkere foretrækker at fokusere på, fordi strukturer er noget, mener man, der kan styres og reguleres gennem love, kalkulation og prognoser, hvilket, mener man, giver bedre muligheder for en rationel og helhedsorienteret planlægning. Men selv ikke disse kræfters effekt på bylivet og byudviklingen er entydig og forudsigelig. Byplanlægning foregår i en uforudsigelig verden, og det har mange politikere måske intuitivt erkendt. I hvert fald udtalte Københavns overborgmester Jens Kramer-Mikkelsen, at bypolitikere ikke laver byplanlægning. Byudvikling sker lokalt drevet frem af "en masse initiativrige mennesker" (Politiken ). Det har vi bl.a. set i området omkring Skt. Hans Torv og på Vesterbro i København, hvor risikovillig kapital, ejendomsudviklere og et attraktivt bymiljø har været afgørende for, at disse områder blomstrer som in-steder for cafelivsstilen og konsum (Skt. Hans Torv) og etableringen af små innovative IT-virksomheder (Vesterbro). Nogen gange påvirkes den lokale byudvikling af "livsnyderen" og andre gange af den kreative iværksætter. Byens dynamik og forandring sker og kan ses lokalt. Arbejdet bliver ikke enklere, når der også skal tages hensyn til at forhold som livskvalitet og det "gode" byliv er individuelt bestemt. Boligområder, der fremtræder som negative, får folk til at flytte. Forandringer i livsstile og hverdagslivets betydningsskemaer forandrer bostedets mening. Nye tilflyttere med nye kulturer og værdier forandrer stedets mening. Og politikeres og mediers stigmatisering af boligområder, som det skete med Avedøre Stationsby, ændrer bostedets symbolske mening for beboerne. Arkitekt Jan W. Hansen overser, at den meningsfyldte by ikke alene er et spørgsmål om veldefinerede bybygnings- og boligegenskaber, men at den er et resultat af drømme, håb, maginaritet, livsbetingelser, forventninger, aspirationer, begær etc. Denne meningsfulde by er endvidere et produkt af forskellige livsfaser og livsverdener, værdier og normuniverser. Nogen vil forpligte sig i forhold til deres bomiljø, andre vil kræve, at byen og bostedet tilfredsstiller hverdagslivets funktionelle krav, og atter andre prioriterer byens og bydelens urbane kvaliteter.

8 Hverdagslivet og de enkelte individer er ikke upåvirket af by- og samfundsudviklingen, men byens mening er for den enkelte først og fremmest et produkt af menneskers fortolkende omgang med sin omverden. 7 Vi ved f.eks., at når politikere går ud i medierne og omtaler boligområder med begreberne ghetto eller som tungt socialt belastede boligområder, så opfattes de ofte ikke sådan af beboerne selv. 8 By- og boligplanlægningens fornufter et kort historisk rids Enhver by- og boligpolitik, enhver arkitektonisk form eller byform præsenterer og signalerer en forståelse af verden, og som nævnt idéer om hvilket liv der skal leves der. Men politikere, planlæggere og arkitekter ser det ikke som deres primære opgave at tage udgangspunkt i, hvad folk forstår ved et meningsfuldt byliv. De vil skabe socio-materielle handlingsfelter gennem fysisk planlægning og boligbygning. Deres opgave er at lægge fysisk "til rette" for bylivet, og at skabe fysiske forudsætningerne for det "gode" byliv. Byplanlægning og arkitektur er intentionel, og i det mindste er denne intention rettet mod det funktionelle boligområde og hus. Dette kræver netop også, at der findes idéer om, hvilket liv der skal leves i områder, hvilke værdier og normer der skal herske i de mellemmenneskelige relationer. En af grundene til at man ikke fokuserer på disse afklaringer er, at planlægningsdiskursen er bundet op på nogle andre tænkemåder, der illustreres nedenfor. Og rent forskningsmæssigt har der heller ikke her i landet, som internationalt, været rettet et kritisk blik på, om by- og boligplanlægningen konkret eller alment bygger på fordomme, konservatisme, racisme, kønsblindhed, homofobi eller politisk, religiøs motiveret agorafobi? Byplanlægningen bygger på nogle, ifølge antropologen Paul Rabinow 9, specifikke fornufter, dvs. en række normer og værdier for det "normale" hverdagsliv. Disse fornufter repræsenterer samfundets hegemoniske værdier og normer og må derfor ses som en del af samfundets generelle "art of government". Dengang man i begyndelsen af 1900-tallet anvendte medicinske argumenter for at begrunde renovering af byernes centrumsområder, var der i virkeligheden også tale om et disciplinerings- og normaliseringsprojekt. Hygiejne, renlighed, lys og varme var ikke bare nødvendig for at skabe en bedre sundhedstilstand hos almuen, men en nødvendighed for at skabe en arbejdsduelig arbejderklasse, hvis liv skulle være baseret på et sundt familieliv. Lys, luft og renlighed skulle være almene standarder for industriarbejderen og industrisamfundet. 10 Pointen er, at disse politiske og planfaglige fornufter, for eksempel udtrykt i Byudvalgets notater, disponerer feltet, der tales om, disponerer hvordan man tænker omkring de enkelte forhold og tanker omkring løsninger på definerede problemer. Det der opfattes som bypolitisk fornuftigt fører til udviklingen af praktiske råd om, hvordan man skal reagere på bestemte problemer, 7 Inspiration til disse punkter kommer bl.a. fra Bauman, Zygmunt (2000): Savnet fællesskab, Oslo, Cappelens forlag; Beauregard, R.A. & Body-Gendrot, S. (ed)(1999): The Urban Moment. Cosmopolitian Essays on the Late-20th-Century City, Urban Affairs Annual Reviews, London, Sage Publication. Bech, Henning (1999): Fritidsverden. Studier i modernitet, mandighed, homoseksualitet og senmodernitet, København, Forlaget Sociologi, Beck Ulrich, Giddens Anthony & Lash Scott (1994): Reflexive Modernization, Cambridge, Polity Press, Lash, S. & Urry, J. (1994): Economies of Signs & Space, London, Sage Publication, Simmel, Georg (1981): Hur är samhället möjligt? Och andre essä.., Göteborg, Forlaget Korpen, Young, Iris Marion (1995): City Life and Difference, in Kasinitz, Philip (ed): Metropolis. Center and Symbol of Our Times, New York, New York University Press (pp ). 8 Mazanti, Birgitte: Fortællinger fra et sted, Ph.d. afhandling, Statens Byggeforskningsinstitut, Juni Men en stigmatisering tjener et politisk, symbolsk-strategisk formål, så derfor var og er man ikke interesseret i disse spørgsmål. 9 Rabinow, Paul (1989): French Modern. Norms and Forms of the Social Environment, Chicago and London, The University of Chicago Press. 10 Schmidt, L-H & Kristensen, J.E. (1986): Lys, luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel, København, Akademisk Forlag. 7

9 og de by- og boligpolitiske notater præsenterer de handlingsmuligheder, som er politisk legitime inden for den specifikt fornuftige forståelse af problemfeltet. Den arkitektoniske fornuft har siden 1960 erne handlet om at bygge kvalitetsboliger, som folk har råd til, og om at der er gode udearealer og æstetisk smukke omgivelser, der kan lægge til rette for "livet mellem husene". 11 Den arkitektoniske intention ligger i formen og ikke i det faktisk levede liv. Det er arkitekternes faglige diskurs, der har formet byplanlægningen i perioden, og dens credo er, at man kan "designe det sociale ved at forme det rumlige". 12 Denne urbanisme (byformning) og boligplanlægning er dybest set udtryk for et ønske om at normalisere menneskers hverdagsliv gennem at forme sociale relationer, materialisere specifikke livsformers "behov" og skabe trygge og oversigtlige offentlige rum. Samfundets fysiske planlægning Samfundets sociale planlægning 1960 ernes byudvikling og boligplanlægning baseret på prædikation og forudsigelighed 1970 ernes integrationsorienterede planlægning af bomiljøer ernes konkurrenceorienterede trendplanlægning 1990 ernes Panoptisk 13 planlægning. Figur 2. Fornufter i by- og boligplanlægningen. Rationel og funktionel planlægning for stabile og familieorienterede bomiljøer Etisk-moralsk orienteret planlægning nærmiljøplanlægning udfra naboskabs-idéen og senere kom kommunitarismens filosofi ind i billedet Æstetisk orienteret planlægning oplevelsesplanlægning Profylaktisk og kriminalpræventiv planlægning i socialt belastede boligområder, (kameraovervågning af (lokale) offentlige rum, Securitasvagter i butikker m.v.). Denne boligmiljøplanlægning virker inden for flere andre fornufter, f.eks. de som omhandler bykonkurrence, trafik eller erhvervsplanlægning. Skulle man imidlertid risikere det ene øje og give et generelt overblik over de sidste års forskellige epokers hegemoniske fornufter i den fysiske og sociale by- og boligplanlægning, vil de være som følger. Efterkrigstidens by- og boligplanlægning blev i høj grad baseret på videnskabelige præmisser og indsigter. I erne var der tale om en storskala planlægning baseret på en videnskabelig prædikation (rationel beregning) af fremtidige behov for boliger for at sikre en forudsigelighed i udviklingen. Den integrative planlægning var central i ernes suburbanisering, hvor naboskab, fællesskab og omsorgen for hinanden blev centrale planpolitiske og politisk-ideologiske midler til hurtigst mulig at skabe selvregulerende nye bomiljøer. Den etisk-moralske orientering som fandtes i denne planlægning vender tilbage i 1990 ernes kvarterløft. Med de-industrialiseringen af storbyerne voksede der fra 1980 erne en planlægning frem, der omtales som trendplanlægning. Den skulle styrke byen i den interurbane og internationale konkurrence. Denne udvikling er blevet beskrevet med begreber som "den entreprenøriske by" (David Harvey), "informations-byen" (Manuell Castells) og "tegnenes og rummenes økonomi" 8 11 Gehl, Jan (1987): Livet mellem husene. Udeaktiviteter og udemiljø, København, Arkitektens Forlag. 12 Albertsen, Niels (1993): Byen, det sociale og retorikken, i Christensen, C.L. & Thau, C. (red): Omgang med tingene, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag (pp ). 13 Panoptisk planlægning er en rumlig planlægning, hvor rummets organisering fører til individers "selvovervågning" ved, at der skabes rum, hvor man ikke kan vide, om man faktisk bliver "overvåget" (Foucault, Michel (1977): Overvåkning og Straf, Oslo, Norsk Gyldendal).

10 (Scott Lash & John Urry). Det er en trendplanlægning, fordi den bygger på at byerne hele tiden må positionere sig i forhold til andre byers attraktive kvaliteter for erhverv, turisme, kultur, oplevelser og boligmiljøer. Denne planlægning blev i høj grad i praksis domineret af en æstetisk planlægning, der fokuserer på at udvikle æstetisk attraktive nærings- og lokalmiljøer, evenemangs og kulturoplevelser, æstetisk attraktive offentlige rum for formelle og uformelle møder og/eller sportsarenaer. I denne udvikling fik arkitekturen en fremtrædende position dels for at vise betydningen af den kulturhistoriske arv i bycentrums byggede miljøer, dels i form af 1990 ernes værk-arkitektur, hvor den enkelte bygning bliver en attraktion i sig selv (som Guggenheimmuseet i Bilbao, Daniel Libeskinds jødiske museum i Berlin, Den Sorte Diamant (Nationalbiblioteket) i København). En fjerde markant udvikling i planlægningen er den panoptiske 14 byplanlægning, der voksede frem i 1990 erne. Den panoptiske planlægning inkluderer overvågningskameraer, lyssætning i offentlige rum og skabelse af oversigtlige fællesrum i boligområderne for at give beboerne muligheder for diskret at overvåge det offentlige rum i umiddelbar nærhed til deres bolig. Der har i de seneste 4 5 år været en omfattende diskussion af de amerikanske "gated communities" og fremvæksten af Københavnske ghettoer. Den panoptiske planlægning er imidlertid langsomt og usynligt for den offentlige oponion vokset frem, så der f.eks. er mere end kameraer i Oslo centrum. Den form for planlægning har fået en opblomstring i socialt belastede boligområder. De problemer, man her søger at løse med panoptiske midler, skyldes i realiteten, at byerne bliver mere socialt polariserede, fordi der koncentreres nye grupper af fattige (immigranter) i byerne, og fordi der er flere, der bliver udstødte af samfundets sociale netværk og institutioner (lukning af psykiatriske institutioner, flere hjemløse og flere på bistandshjælp). Parallelt med denne problemudvikling bliver der by- og boligpolitisk satset store økonomiske og menneskelige ressourcer på at forstærke boligområdernes integrative bo- og nærmiljøer. Dette er ikke i sig selv noget nyt, men den eksplicitte politiske indsats for at styrke den etisk-moralske planlægning er i dag ikke, som tidligere, alene relateret til spørgsmålet om social orden, men tillige relateret til det politiske ønske, at der skal ske en revitalisering af ansvarligheden over for den Anden i bomiljøerne og da især nærmiljøets svageste. Planlægning er dog først og fremmest et ordensprojekt, hvor det vigtigste mål er at organisere folks hverdagsliv gennem en fysisk iscenesættelse af bestemte måder at leve på, inklusiv en rumlig organisering af sociale relationer, møder og selvovervågning. 15 Formgivningen af vores omgivelser gennem arkitekturen og husene skal også signalere samfundets og arkitekturens foretrukne normer og værdier for det "gode liv" og livet med hinanden. Det kan man for eksempel se i funktionalismens tænkning. Den gode by er den funktionelle by Funktionalismens byideal er, at byformen og arkitekturen skal tilfredsstille fire grundlæggende behov: bofunktionen, behovet for rekreation, arbejdsfunktionen og behovet for transport. 16 Stedets funktion skal være umiddelbart 14 Begrebet Panopticon efter J. Benthams berømte fængselsskitse. Fangerne skulle placeres i et cirkulært rum med et vagttårn placeret i midten, hvor alle fængelsdøre vendte ud mod. Fangerne kunne ikke se, om de blev overvåget, men skulle vide, de altid kunne være overvåget. Dette skulle føre til selvdisciplinering og normalisering. Se Michel Foucault (1978): Overvågning og straf, Oslo, Norsk Gyldeldal. 15 Sennett, Richard (1970): The Uses of Disorder, London, Faber & Faber; Sennett, Richard (1999): The Challenge of Urban Diversity, i Nyström, Louise (ed): (1999): City and Culture. Cultural Processes and Urban Sustainability, Karlskrona, The Swedish Urban Environment Council. (pp ). 16 Disse er nedfældet i det berømte Athen-charter, som den funktionalistiske organisation CIAM arrangerede Funktionalismens konkrete byform fik selvfølgelig forskellige udtryk. Kjærsdam nævner både Patrick Geddes "regionale økologi", den København'ske "fingerplan", Otto Wagners forslag om at 9

11 indlysende for beskueren og fremgå af områdets organisering og et bygget miljø der signalerer "form følger funktion". I det funktionalistiske bybillede er mennesket betragtet som en sammensætning af roller og egenskaber som tilsammen danner en profil. Disse roller og egenskaber bestemmer hvilke aktiviteter disse mennesker skal deltage i. Mennesker bliver ikke set i forhold til hverandre. Med udgangspunkt i dette synspunkt bliver de vigtigste spørgsmål altid stillet i forhold til aktivitetstype og funktion. 17 Funktionalismens fortalere forudsætter nogle menneskelige behov, som er fælles uanset samfundsgruppe, kontekst, erfaringer og socialisering. 18 Mennesket har primært kollektive behov, og derfor kan man udvikle en boideologi som argumenterer for fortræffeligheden i standardiserede boliger, og med en organisering af boligområdet som kunne passe hvor som helst, f.eks. Brasilia, Oslo og København. Mennesket er gjort til et anonymt massemenneske, et objekt tilpasset kollektive roller og kollektive handlinger. Beboerne betragtes ikke som subjekter. For funktionalisterne var mennesket først og fremmest en fysiologisk realitet. 19 De menneskelige behov er ens for alle, og målet skal være at skabe et kollektivt rum, hvor "mennesket kan selv, når blot rammerne er i orden". 20 Funktionalismen repræsenterer drømmen om bymæssig helhedsplanlægningen, dvs. at skabe et selvfungerende og selvreferentielt subsystem i byen, som kan tilfredsstille alle funktionelle, bomiljømæssige og sociale behov hos beboerne, samtidig med at man effektiviserede det nødvendige funktionelle samspil med den oprindelige by (m.h.t. arbejde og f.eks. kulturelle tilbud). Man mener således, man kan designe det sociale livs form, indhold og betydning gennem at forme de rumlige omgivelser. 21 Arkitekten Hans Mammen mente, at fysisk planlægning altid har handlet om forholdet mellem funktionelt bestemt form og regulering af socialt bestemt aktivitet. 22 Det sociale liv har en fysisk identifikation, fordi alle former for sociale handlinger er fysisk-rumligt situerede. Pointen er, at formgiveren lader samfundsmæssige og kollektivt betingede værdinormer ligge til grund for det valgte formsprog. Boligområdernes fysiske, rumlige og arkitektoniske materialiseringer skal have signifikativitet. Arkitektur og form, og dermed også boligbygning, repræsenterer intentionelt samfundets hegemoniske moral, etik, æstetiske værdier og common-sense. Fysiske rammer er med til at skabe et socio-materielt handlingsfelt med etisk, æstetisk og social betydning. Men spørgsmålet er, hvor formende og strukturende det fysiske miljø kan være, og hvilken signifikativ effekt det kan få? men den profylaktiske fornuft og etikken er ikke glemt 10 I de senere år har vi set en større politisk forståelse for, at målet ikke længere kun kan være at forbedre boligområdernes fysiske kvalitet; nu må man også forbedre den sociale livskvalitet. Den tidligere socialdemokratiske byopbygge byen i selvstændige "bykvarterer" og eksempler på "Sattelitby-planlægning", og selvfølgelig Le Corbusier. 17 McKenzie, Nigel: Visjoner om den (gode) norske byen, Byforskning Arbeidsnotat nr.14, Senter for samfunnsforskning, Universitetet i Trondheim (1972:21). 18 Larsen, Svend E. (1986): Funktionalismemennesket streger i funktionalismens menneskebillede, i Guldberg, Jørn (1986): Tema: Funktionalisme, Odense, Odense Unviersitetsforlag. (pp ). 19 Dette får McKenzie til at konkludere, at funktionslismen faktisk bygger på en perceptionsteori, dvs. at det vigtige er menneskets sansning af det byggede miljø og omgivelserne i forhold til deres funktion, og på den anden side sætter funktionalismen dermed følelser lig sanser. Se forrige note. 20 Se Larsen (1986), op.cit. 21 For en kritisk gentænkning af funktionalismens mulige aktualitet, se Claus Bech-Danielsen & Jens Schjerup Hansen (red) (2001): Modernismens genkomst, København, Statens Byggeforskningsinstitut & Arkitektens Forlag. 22 Mammen, Hans (1996): M.Christine Boyer: "The City of Collective Memory, Kultur & Klasse 82, Nr.2, 24.årg.1996 (pp.194 8).

12 og boligminister Jytte Andersen illustrerer malende dette skift i planlægningsmål ved at sige: "Vi bliver ikke lykkeligere alene af gode fysiske rammer". Og hun fortsatte med at sige, at der er behov for en planlægning som indser at: Et boligområde skal indbyde til medmenneskelige relationer, til samvær og fællesskab, beskæftigelse, fritid og kultur. Så er rammerne optimale for beboerne, og dermed mulighederne i tilværelsen (Bolig og By, Nr ). Det seneste danske bolig- og socialpolitiske initiativ er kvarterløftprojekterne, som bygger på Byudvalgets definition af de suburbane boligområders problemkompleks, og som lød som følger: Høj husleje, høj flyttefrekvens, mange arbejdsløse og bistandsklienter, stor nedslidning af boligområderne, misbrugsproblemer, vold, hærværk m.v. Samtidig er det karakteristisk med en stor procentdel fremmedsprogede indvandrere og flygtninge, som i praksis ofte kun har adgang til denne begrænsede del af boligmarkedet. Problemforståelsen førte til ønsket om at iværksætte profylaktiske generiske kæder: Skabes der et socialt velfungerende netværk, struktureret gennem den rumlige organisering af bomiljøet, f.eks. i form af et stort udbud af aktiviteter i nærmiljøet, bliver flere problemmennesker integreret i deres nærmiljø. Dette fører i sin tur til bedre livskvalitet for alle, en følelse af social tilhørighed for de fleste, og dermed til udviklingen af færre sociale afvigelser (kriminalitet eller misbrug). Det politiske ønske om at sikre stabile, forudsigelige boligområder og social orden forudsætter en fælles etik, fælles normer og værdier. 23 Kvarterløftprojekterne har også et særligt delmål som er at få de ressourcestærke i nærmiljøerne til at føle et etisk-moralsk medansvar for at løse de boligsociale problemer i området. De skal gennem deres deltagelse i fællesskaber og netværk være med til at revitalisere de kollektive dannelsesprocesser i miljøerne. 24 Det er de etiske fordringer, der kan skabe et fællesskab med fælles (men mistede) værdier, normer og traditioner. Etikken er genskabt som en af de væsentligste faktorer til at skabe et stabilt og homogent bo- og nærmiljø. I dag er de bomiljøpolitiske mål at genskabe en fælles nærheds-etik i miljøerne og at skabe ontologisk tryghed. Den følgende figur illustrerer de centrale etiske dimensioner i byforsøg. 23 Jeg har skrevet om dette tema flere steder. Se f.eks. Pløger, John: Public participation democracy, efficiency and the art of governance, Environment & Planning B: Planning & Design 2000; The Aesthe- Ethic Turn in Planning Late Modern Urbanism, Space & Culture "Anti-Methods" No.6, 2000 (pp.84 96), Millennium Urbanism, European Urban and Regional Studies 8(1) 2001 (pp.57 67). 24 Etikkens centrale betydning for de danske kvarterløft illustreres f.eks. også af, at kirken af Byudvalget anses som en central samarbejdspartner i arbejdet med at revitalisere fællesskabet og de sociale bånd i bomiljøerne. 11

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere