Årsberetning Industrimuseet Frederiks Værk 2009

Transkript

1 Årsberetning Industrimuseet Frederiks Værk 2009 Industrimuseet Frederiks Værk Halsnæs Kommune 2009

2 Indhold Forord side 3 Museets samlinger og magasiner side 5 Indsamling, registrering og kassation side 6 Formidling side 7 Undersøgelser side 7 Forskning side 8 Fredning, bevaring og kapitel 8 side 8 Museets bygninger og lokaler side 9 Udstillinger og anden formidling side 11 Foredrag og byvandringer mv. side 11 Publikationer side 14 TV, radio og interviews side 15 Internationale konferencer og seminarer side 16 Bestyrelsesposter, nævn og råd mv. side 17 Efteruddannelse og kurser mv. side 18 Nationale og internationale netværk side 19 Nøgletal side 20 Personale side 21 Museets bestyrelse side 23 Godkendelse af årsberetningen for 2008 side 24 2

3 Forord Industrimuseet Frederiks Værk er, indirekte, en fortsættelse af Frederiksværksegnens Museum, der i forbindelse med en konkurs ophørte med at eksistere i Egnsmuseet blev oprettet i 1932, mens Industrimuseet blev etableret som statsanerkendt museum i Industrimuseet Frederiks Værk driver besøgsstederne Palæet, Arsenalet, Projektilmagasinet, Trækulsbrænderiet, Salpeterladen, Krudtværket og Arkivet i Frederiksværk samt Knud Rasmussens Hus i Hundested. Museet beskæftiger sig med kulturhistorien i nyere tid, og har industrihistorie og Knud Rasmussens liv og virke som sine specialer. Det faste personale, museumsværterne og studenterne er med deres mange forskellige kompetencer med til at få museets mål og ressourcer til at hænge sammen, og skabe gode oplevelser for kommunens borgere, vore gæster og turister. Industrimuseet står for demokratisering af adgangen til viden og samlinger og ønsker at tilgodese og servicere alle borgere uanset køn, alder, religion og kulturel baggrund. Industrimuseet vil udvikle sine udstillinger, aktiviteter og andre former for formidling. Vi vil desuden arbejde for en styrkelse af de fem søjler i museumsloven: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Museet deltager aktivt i netværk og samarbejdsprojekter, såvel lokalt som i den danske og udenlandske museumsverden. I maj 2007 blev Frederiksværk af Kulturarvsstyrelsen udnævnt til et af de 25 nationale industriminder. Den 20. juni 2008 blev Halsnæs Kommune, under overskriften: Stålsat Kulturarv, udnævnt til én af fire Kulturarvskommuner, ligesom Frederiksværk, på grund af sin lange og uafbrudte industrihistorie, med tre konger som grundlæggere, er med i Kongernes Nordsjælland. Det er tre fornemme udnævnelser som vi, med rettidig omhu, vil forstå at udnytte. I 2009 brugte Industrimuseet med projektleder Frank Allan Rasmussen mange ressourcer på at indfri de seks overordnede mål i Kulturarvskommuneprojektet: Samspil mellem kulturarv og byrum Formidling af byrummet Industrialismens fodspor Det stolte stål Arbejdende værksteder Internationalt samspil Til de overordnede mål knytter der sig en række formidlingstiltag: Walk-and-Talk arrangementer i byrummet Workshops for borgere Etablering af en borgerblog Artikler om kulturarv og industri Publicering af 8000 industrifotos på nettet Publicering af de eksisterende bygningstegninger fra Krudtværket Temamøder i Gjethuset National konference International konference Ved udgangen af 2009 var de fleste opgaver løst og de øvrige igangsat med henblik på færdiggørelse inden projektudløb medio

4 By- og kulturmiljø samt planlægning har haft høj prioritet. Det er vigtigt, ved hjælp af en aktiv planlægningsindsats, at sikre kvalitet indenfor restaurerings- og bevaringsarbejdet, og sidst, men ikke mindst, er det af afgørende betydning at fastholde både arkitektonisk holdning og kvalitet i nybyggeriet. I årets løb har Industrimuseet været en aktiv medspiller i forhold til den nye kommuneplan, flere lokalplaner samt den bevarende lokalplan for Krudtværksområdet. Det overordnede politiske pejlemærke har for Industrimuseet Frederiks Værk været arbejdet med Kulturarvskommuneprojektet, herunder den store internationale konference om industrikultur og oplevelsesøkonomi samt renoveringen af Palæet og Arsenalet. Herudover har museet deltaget i Kulturministeriets landsdækkende kortlægning af museumsgæsternes tilfredshed og profil. Industrimuseets sæsonåbninger, byvandringer, deltagelse i Krudtværksfestivalen, Kulturkraft Halsnæs og Kulturnatten, har i høj grad været med til at understøtte den enkelte borgers opfattelse af, at Halsnæs Kommune har et spændende museumsvæsen, med en bred vifte af tilbud. I Hundested fejredes Grønlands Nationaldag i Knud Rasmussen Hus, hvor der i forbindelse med festdagen blev åbnet en særudstilling, udarbejdet af børn fra skolerne i Halsnæs Kommune. Dagen blev markeret med flaghejsning, taler, sang, musik og fællesspisning. Vi har desuden løbende forbedret publikumsfaciliteterne og adgangsforholdene i huset. Alle arrangementerne var velbesøgte og fik god pressedækning. I 2009 blev det igen understreget, at det ud fra en forskningsmæssig vinkel, er givende at arbejde med Frederiksværks enestående historie i rollen som Danmarks første fabriks- og industriby. Med dette udgangspunkt har det, gennem et langt og sejt træk, været muligt at løse de mange forskelligartede opgaver, der knytter sig til en moderne og ambitiøs kulturinstitution. Museet har blandt andet huset to grupper af unge universitetsstuderende, der begge har skrevet opgaver om vort lokalområdets kulturarv og specielle industrihistorie. Vi havde desuden besøg af ingeniørstuderende fra DTU og etnologistuderende fra SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Etnologerne foretog blandt andet en undersøgelse og dokumentation af landsbysamfundet, Thorup. Det samlede besøgstal er voksende. Der er tale om fremgang i forhold til Industrimuseets besøgstal er steget for fjerde år i træk. Museet havde i gæster, hvoraf knap var børn og unge et tal, der i 2009 voksede til gæster, og det endda i en periode, hvor den økonomiske situation har gjort det svært for en række andre attraktioner at tiltrække flere gæster, og Arsenalet har måtte holdes lukket på grund af sætningsskader. I denne årsberetning, for Industrimuseet Frederiks Værk, gøres der i det følgende mere detaljeret rede for Industrimuseets arbejde og for de mange andre sider af personalets virke. Den travle læser kan orientere sig i det afsnit, der rummer Industrimuseets nøgletal. Frederiksværk den 26. februar 2010 Frank Allan Rasmussen Museumsleder 4

5 Museets samlinger og magasiner Uden samlinger er museumsbegrebet indholdsløst. Derfor betragter vi det som en af vore fornemste opgaver at tage vare på genstandssamlingerne og Arkivet. I 2009 fortsatte den løbende dialog med Kulturarvsstyrelsen om den videre forretningsgang i kassationsprocessen. Der er, i overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsens anvisninger, i løbet af arbejdsåret 2009, blevet kasseret et større antal unummererede og nedbrudte genstande. Dette forløb er foregået i et tæt samarbejde med kolleger, med speciale i de forskellige genstandsgrupper. Det har resulteret i to samlede kassationsanmodninger, der begge er blevet godkendt af styrelsen. I 2009 afsluttedes anlægsregnskabet for etableringen af Industrimuseets Magasin i Ølsted. Det har været en proces med en række store udfordringer. Arbejdet med at lovliggøre Industrimuseets magasin i Ølsted var og er en integreret del af Industrimuseet Frederiks Værks faseplan. Midlerne til byggeprojektet stammer oprindelig fra den etableringssum, der efter aftale med Kulturarvsstyrelsen blev afsat i forbindelse med statsanerkendelsen af Industrimuseet Frederiks Værk i På grund en række forskellige omstændigheder, blandt andet ubesatte stillinger og lederskiftet i 2005/06, havde Industrimuseet således et stort overskud ved indgangen til Det søgte vi om tilladelse til at overføre til det efterfølgende regnskabsår, men på grund af kommunesammenlægningen, og de deraf følgende økonomiske bindinger, blev det anbefalet, at lade beløbet konvertere til anlægsmidler. Dette skete i løbet af forsommeren 2006, hvor sagen blev forhandlet både i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Sammenlægningsudvalget. Det resulterede i, at man vedtog at overføre de uforbrugte midler til finansiering af en anlægsbevilling på kr. Kort tid efter fik Industrimuseet oprettet et særligt nummer i kontoplanen til det øremærkede beløb. Efterfølgende gik det galt. I forbindelse med årsskiftet blev de øremærkede midler ved en fejl sparet væk, hvilket medførte at Industrimuseet ikke som lovet kunne disponere over midlerne. Derfor måtte vi afvente en ny politisk og administrativ behandling af sagen. I mellemtiden fortsatte Industrimuseet i yderligere 10 måneder med at betale for leje af containere til de mange genstande, der var blevet opmagasineret i forbindelse med rydningen af magasinet, således at håndværkerne kunne komme til lokalerne. Det faldt sammen med, at der i foråret 2006 skete en voldsom damp- og vandskade i det gamle Bymuseum. Vandskaden medførte, at de hundredvis af udstillede genstande og malerier mv. måtte evakueres og i al hast køres til opbevaring og tørring i magasinet i Ølsted. Arbejdet med kassationen, genstandshåndteringen, rengøringen og ordningen af det store og rodede magasin med tusindvis af genstande har krævet mange ressourcer. Industrimuseet har således været nødsaget til at leje både flyttefirma, containere og studenter til nedpakning og genstandshåndtering, hvilket udgør en væsentlig årsag til, at museet i nu to år har haft et negativt regnskab. Omkostningerne til leje af containere var oprindelig budgetsat til kr., men de samlede udgifter løb op i over kr., fordi containerlejeperioden, grundet ovenfor beskrevne forhold, blev ekstraordinært forlænget. 5

6 Etableringen af modtagefaciliteter i Ølsted var, i samarbejde med kommunens bygherrerådgiver, sat til kr., men på grund af forsinkelser og stærkt forøgede håndværkerudgifter løb de samlede udgifter op i mere end kr. Det angivne merforbrug i forhold til den oprindelige bevilling skyldes med andre ord et uheldigt sammenspil mellem flere uforudsete og af hinanden uafhængige faktorer: 1. Vand- og dampskaden i Arsenalet De øremærkede midlers fejlbesparelse i Fejlvurderingen af udgifterne til indretningen af modtagefaciliteterne Der forestår således en meget stor opgave med igen at sortere de mange genstande, soignere, dokumentere, registrere, mærke, pakke og sætte på plads. Sideløbende er der foregået en oprydning og ordning i magasinet i Nørregade, der nu er tømt og tilbageleveret til Halsnæs Kommune. Genstande i rimelig bevaringstilstand, som ud fra en faglig vurdering ikke bør forblive i Industrimuseets samlinger, er så vidt muligt overdraget til andre statsanerkendte museer. Det gælder blandt andet en samling af sydamerikanske krukker (Nationalmuseet), en fiskerisamling (HHKC) samt en række skole- og anskuelsestavler (Frilandsmuseet). Der er også gennemført en revision af de indlån, som i årenes løb er lånt/deponeret af Danmarks Forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuseet). Kvitteringen kunne afleveres uden bemærkninger. Der redegøres specifikt for magasinbygningerne andetsteds. Se under museets bygninger og lokaler. Indsamling, registrering og kassation Industrimuseet Frederiks Værk har med sine nye vedtægter og redefinerede ressortområde rettet blikket mod genstande knyttet til Frederiksværks fabriks- og industrihistorie samt Knud Rasmussens liv og virke. Der har derfor været anvendt mange ressourcer på at skabe fokus, men først når Industrimuseet får skabt orden i eget hus, vil der kunne foretages en endelig vurdering af, hvilke øvrige indsamlingsområder, der skal satses på. Her er Industrimuseet ikke på omgangshøjde med faseplanens ord og bogstav. Der er i løbet af 2009 modtaget en del genstande, hvoraf nogle af de mest interessante skal omtales her: I 2009 blev der indleveret en stor samling tilhørende den nu afdøde Frederiksværker, Egon Petersen. Han vandt bronze i kaproning ved olympiaden i Helsingfors i Samlingen består af en række genstande, medaljer, avisudklip og fotos mv. Den største enkelte tilvækst i museets historie skete, da det med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen, blev muliggjort at erhverve en meget stor samling af fotos og glasplader fra en lokal fotograf. Der er tale om en samling på over enheder. Billederne relaterer sig alle til fabriks- og dagliglivet i Halsnæs Kommune. Der er således brugt mange ressourcer på at ompakke, nummerere og indscanne den del af billederne, der viser fabrikslivet i Frederiksværk primært på Det Danske Staalvalseværk og De Forenede Jernstøberier. 6

7 Som en del af den indtægtsdækkede virksomhed registrerede Industrimuseet Halsnæs Kommunes kunstgenstande. Der er tale om over 350 enkeltværker, placeret på det tidligere rådhus i Hundested og på det nuværende i Frederiksværk. Der blev samtidigt udarbejdet en database over samlingen med en række nyttige funktioner og informationer. Genstande, malerier og fotos med topografisk eller personalhistorisk relation til Halsnæs er ved samme lejlighed blevet hjemtaget til museet. Formidling Arsenalet Arsenalet blev i sommeren 2008 åbnet med en ny stor udstilling: Kanoner, krig, krudt og kugler. Men en bygningsskade, dels forårsaget af en tidligere damp- og vandskade, dels det efterfølgende jordskælv førte desværre til, at udstillingen i al hast måtte nedtages og alle genstande nedpakkes, ligesom pladsen mellem Arsenalet samt Projektilmagasinet måtte ryddes for de der udstillede artilleripjecer. Arsenalet er indtil videre lukket for publikum. Knud Rasmussens Hus Søndag den 21. juni kunne museets bestyrelsesformand Helle Vibeke Lunderød åbne en ny særudstilling: Thule til Thule i Knud Rasmussens Hus med indput fra en række skoler i Halsnæs Kommune, der havde arbejdet med Grønland og klimaforandringer som tema. Ved samme lejlighed blev et stort oliemaleri forestillende Knud Rasmussens Hus overdraget til museet. Nationaldagen var meget velbesøgt, og traditionerne med flaghejsning, taler, sang og musik samt grønlandske specialiteter på grill, blev fortsat. Krudtværket Åbningsdagen blev markeret med en lang række aktiviteter. Om formiddagen marcherede et kontingent soldater i historiske uniformer gennem Frederiksværk by, og efterfølgende tordnede kanonerne fra festpladsen ved Krudtværket. Trækulsbrænderiet blev åbnet. I løbet af dagen var der gratis rundvisninger, og Tivolis tidligere fyrværker Lars Hofmann Barfod bidrog med sin store viden om krudt og fremstilling af fyrværkeri. Krudtværksfestival På denne festdag var både Krudtværket og Trækulsbrænderiet åbent. Museets værter fortalte levende om værkets historie, produktion og arbejdsgange, ligesom der løbende var rundvisninger i husene på Krudtværket. Museet havde for første gang et lille udsalg med souvenirs, bøger og anden merchandise. Kulturnat På denne aften havde Industrimuseet inviteret børnefamilierne til en stor lysfest ved Kanalen. Det gamle Krudtværk var åbent for store og små gæster bevæbnet med lommelygter. Fra det gamle Palæ strømmede lyset ud, og der var åbent hele aftenen. Byvandringer Hver tirsdag i juli blev der tilbudt byvandringer i Frederiksværk. Desuden bød året på en række avndringer med fokus på industri- og kultumiljøer, således både borgere og turister kunne få et samlet indtryk af Kommunes kulturelle herligheder. Undersøgelser Arkiverne Som et led i forberedelserne til skrivningen af en byhistorie fortsattes undersøgelserne af diverse tegningsmateriale vedrørende Frederiksværk i Statens Arkiver 7

8 (Rigsarkivet/Erhvervsarkivet) og i Tøjhusets tegningssamling. Indtil videre har det resulteret i mange spændende opdagelser, især med hensyn til bygnings-, anlægs- og maskintegninger. Dele af dette materiale er i årets løb blevet inddraget i forbindelse med Kulturarvskommuneprojektet og den omfattende registrering af samtlige huse og monumenter på Krudtværksområdet. Der har desuden været foretaget flere sonderinger i de store virksomhedsarkiver (Anker Heegaard, De Forenede Jernstøberier m.fl.) på Erhvervsarkivet i Århus. Dette arbejde er blandt andet udført af en af museets studenter, der året igennem har arbejdet på sit universitetsspeciale om Det Danske Staalvalseværk. Dette arbejde vil fortsætte i de kommende år, med henblik på at få udarbejdet en samlet oversigt over de eksisterende tegninger og andet arkivalsk materiale. Interview med støberiarbejdere I efteråret startedes et større projekt med dokumentationen af arbejdslivet på De Forenede Jernstøberier. Der blev etableret en erindringsgruppe bestående af tidligere arbejdere, som igennem samtaler og billedtolkninger lagde nye brikker i den brogede mosaik af historier fra DFJ. En række af disse oplysninger er nu koblet med de mange nyerhvervede billeder af virksomheden og tilgængeliggjort på Flikr. Forskning Forskning er en af de vigtigste søjler i museumsloven. Uden forskning dør museerne. Men forskning er ressourcetung og kræver i sit udgangspunkt, at Industrimuseet har styr på egne samlinger og arkiver. I 2009 var der dog overskud til at få publiceret en del artikler og anmeldelser (se litteraturlisten). Som det fremgår af det efterfølgende har museets akademiske medarbejdere her ud over bidraget med flere artikler, anmeldelser samt forelæsninger og oplæg på nationale konferencer og universiteter. Industrimuseet har haft den glæde, at en række forskellige studerende har kastet sig over Frederiksværks spændende historie. Det gælder fx specialeafhandlinger om Frederiksværk og kulturarven (RUC), om Det Danske Staalvalseværk (KU) og en hovedfagsopgave om Kulturarvskommuneproblematikken (KU). Fredning, bevaring og kapitel 8 Industrimuseet fortsatte i 2009 sit lovfæstede tilsyn med fredede og bevaringsværdige bygninger, ligesom der blev foretaget flere vurderinger i henhold til museumslovens kapitel 8. Museet deltog også løbende i dialogen omkring restaureringen af Arsenalet, Salpeterladen samt planerne for det nu erhvervede Palæ på Torvet midt i Frederiksværk. I foråret foretog Industrimuseet en større fotodokumentation af Krudtværksområdet. I løbet af året er alle bygninger på Krudtværksområdet, og nogle af de bygninger som ligge udenfor, gennemgået (SAVE) i samarbejde med Kommunen. Dette arbejde skal danne grundlag for en kommende bevarende lokalplan. I alt har Industrimuseet modtaget over 300 byggesager og/eller lokalplaner. Ikke alle har været undersøgt, men museet følger løbende lokale ombygninger, tilbygninger, nedrivninger og andre bygningsmæssige forandringer i Halsnæs Kommune. 8

9 En større opgave har i 2009 været at følge arbejdet med den nye kommuneplan. Industrimuseet har således gennemlæst flere udkast, og har til flere afsnit bidraget med input vedrørende historie, kulturmiljøer og bevaring. Der er også foretaget en besigtigelse af samtlige bygninger på Krudtværksmuseet sammen med den kongelige bygningsinspektør og repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen. Der er efterfølgende blevet udarbejdet en omfattende rapport med forslag til en bevarings- og restaureringsplan. Industrimuseet har også deltaget i en arbejdsgruppe omkring kulturmiljøet på Lynæs havn. Gruppen arbejder på en samlet formidlingsplan for hele områdets maritime miljø. I særdeleshed har den haft fokus på den gamle ophalerbedding. Museet har deltaget i fire møder, og har bidraget med viden, tegninger, fotos og skriftligt materiale. Dette arbejde vil fortsætte ind i det næste år. Museets bygninger og lokaler I 2009 rådede museet over følgende udstillings- og besøgssteder: Krudtværket Ejes af Skov- og Naturstyrelsen, men er forpagtet af Halsnæs Kommune jf. aftale om vedligeholdelsespligt mv. Der er tale om et enestående Frilandsmuseum med autentiske bygninger samt arbejdende maskiner og et delvis intakt produktionsapparat. Trækulsbrænderiet Ejes af Halsnæs Kommune. Trækulsbrænderiet er en enestående fabriksbygning fra den protoindustrielle periode, med en historie, der går helt tilbage til 1760erne. Anvendes pt. til formidlingsformål, foredrag og andre aktiviteter for museets gæster. Det er et markant dansk industrimonument. Salpeterladen Ejes af Halsnæs Kommune. Der er i løbet af 2009 indledt forhandlinger med de nuværende lejere om opsigelsesfrister for rømning af den helt enestående fabriksbygning. Dens historie går tilbage til 1760erne og det er Danmarks eneste bygninger af denne type. Efter overdragelsen til Museet er det hensigten, at huset skal restaureres og bruges til åbne magasiner og arbejdende værksteder. Arsenalet og Projektilmagasinet Ejes begge af Halsnæs Kommune. Efter sæsonafslutningen i 2008 blev udstillingen nedtaget og huset lukket på grund af fare for nedstyrtninger. Siden efteråret har ingeniører og håndværkere arbejdet på at stabilisere huset. Loftet er tømt, gulve optaget og skrænten mod kanalen er delvist bortgravet. Projektilmagasinet har måttet anvendes som midlertidig opmagasinering af de mange genstande fra udstillingen. De store kanoner og andet tungt gods opbevares i et magasin på Syrevej. Byarkivet Ejes af Halsnæs Kommune. Huset rummer det offentligt tilgængelig lokalhistoriske arkiv, der drives under museet, samt museets administration. Byarkivet blev i efteråret 2008 sat til salg, og blev i foråret 2010 solgt. 9

10 Knud Rasmussen Hus Knud Rasmussen Hus ejes af Halsnæs Kommune. Det gælder både den m 2 store grund samt husets interiør. Til huset hører en mindre bogsamling samt et større arkiv med relation til Knud Rasmussens liv og virke. Der er i 2009 foretaget en del forbedringer især i modtageområdet, med udvidelse af butik og billetsalg. Museet har desuden magasiner i følgende bygninger og lokaler: Kælderetage i Ølsted Ejes af Halsnæs Kommune. Indretning påbegyndt 2006 og forventes fortsat i gennem de næste to arbejdsår. Biografkælderen Ejes af Halsnæs Kommune. Kælderlokaler under biografen. Blev i 2009 tømt for museumsgenstande og overdraget til Halsnæs Kommune. Lodsens Minde Ejes af Halsnæs Kommune. Magasinet i Hundested er blevet rømmet. Bøger og genstande er fjernet og lokalerne overdraget til Halsnæs Kommune. Elevatorfabrikken Ejes af Halsnæs Kommune. Stort råt tidligere fabrikslokale. Anvendes til opbevaring af Industrimuseets større og tunge genstande samt en vogn. Industrimuseet har i året nedsat en projektgruppe, hvis primære formål har været at fremskaffe fondsmidler til restaureringen af Palæet. Der er således udarbejdet fondsansøgninger til fire af landets største fonde. Vandskader, tyveri og hærværk Der har desværre i 2009 været ikke færre end tre tyverier og en større vandskade: I museets magasin i Ølsted blev døren til magasinet brudt op og et sikringsskab åbnet med et avanceret værktøj. Fra skabet blev der stjålet våben og ammunition. Sagen blev overgivet til politi og forsikringsselskab. Der er udbetalt erstatning, men det bringer ikke de tabte genstande tilbage. Kulturarvsstyrelsen er orienteret, som bekendtgørelsen foreskriver. I museets magasin i Ølsted blev der konstateret indsivning af vand. Der skete skader på genstande og en stor del af de opstillede flyttekasser måtte evakueres og kompaktreoler flyttes. Skaden er nu udbedret. I Knud Rasmussen Hus skete der et indbrud, hvorunder en PH-lampe blev stjålet. Et vindue blev ødelagt, men alle museumsgenstande forblev urørte. Sagen blev overgivet til politi samt forsikringsselskab. I Arsenalet blev et vindue brudt op, og fra en position udenfor huset og ved hjælp af et særligt værktøj lykkedes det at fiske en unik æressabel fra dens sikrede position i en specialholder. 10

11 Sagen blev overgivet til politiet og forsikringsselskab, ligesom Kulturarvstyrelsen er blevet orienteret. Der er udbetalt erstatning til udlåner. Efterfølgende har museet kontaktet det Kriminalpræventive råd, Halsnæs Kommunes sikkerhedsansvarlige samt forsikringsselskabernes rådgivere med henblik på at forstærke indsatsen mod indbrud og tyveri. Der er nu lagt en handleplan, og en række mekaniske og elektroniske tiltag vil blive indført i løbet af 2009 og 10. Udstillinger og anden formidling Frank Allan Rasmussen Nedtagning af udstillingen i Arsenalet: Kanoner, Krig, Krudt og Kanoner Bidraget med et antal historier til Kulturarvsstyrelsens nye store virtuelle satsning: fortælling. En række af disse vedrører Halsnæs Kommune og vil blive offentliggjort i foråret 2010 af kulturministeren. Der er tale om et landsdækkende projekt. Marie Bach Nedtagning af udstillingen i Arsenalet: Kanoner, Krig, Krudt og Kanoner Etablering af særudstilling i Knud Rasmussen Hus: Thule til Thule Søren la Cour Jensen Nedtagning af udstillingen i Arsenalet: Kanoner, Krig, Krudt og Kanoner Etablering af særudstilling i Knud Rasmussen Hus: Thule til Thule Etablering af særudstilling i Frederiksværk Bibliotek: Ølsted manden Samarbejdsprojekt med Folkemuseet i Hillerød Flikr Formidling af billeder fra Byarkivet Hundested propeller og De Forenede Jernstøberier On-line udstilling DFJ på nettet On-line udstilling Krudtværket i billeder Foredrag og byvandringer mv. Frank Allan Rasmussen Foredrag: Det militærhistoriske kompleks Holmen og Frederiksværk Elværket i Frederikssund, den 28. januar Foredrag: Fabrik og Industri i Frederiksværk 11

12 Nøddebo Præstegård, den 17. marts Byvandring: Industribyen Frederiksværk Borgerforeningen, den 19. marts Foredrag: Folk og Fabrik. Frederiksværks industri- og arbejderhistorie Gjethuset, den 25. marts Oplæg: Museum, forskning eller forvaltning? Københavns Universitet(Etnologi), den 30. marts Byvandring: Holmen Kanoner, kugler og krudt Reserveofficersforeningen, den 22. april Oplæg: Frederiksværk under besættelsen hvem var hvem? Lokalhistorisk arrangement i Gjethuset, den 5. maj Byvandring: Frederiksværk og det store udland Rotary Frederiksværk, den 13. maj Byvandring: Frederiksværk fabrik og by Stubbekøbing lokalhistoriske Forening, den 26. maj Byvandring: Byen og krudtværket Privat selskab, den 27. maj Oplæg: Hvad skal vi med kulturen arkiv, museum og historie? Kulturkonference på Birkerød Rådhus, den 14. juni Omvisning: Krudtværket Halsnæs Kommune (sekretariatet), den 19. juni Omvisning: Krudtværket Pensionerede tjenstgørende ved forsvaret, den 5. august Foredrag: Det stolte stål Ældresagen i Frederiksværk, den 20. august Omvisning: Krudtværket en international perle Pensionistforening, den 1. september Byvandring: Frederiksværk håndværkernes by med omvisning på Krudtværket Snedkerforbundet, den 20. september Foredrag: Frederiksværk i 250 år Borgerforeningen i Frederiksværk, den 29. september Omvisning: Krudtværksområdet fra protoindustri til samlebåndsproduktion. Dansk Teknologihistorisk Selskab, den 19. september Byvandring: Frederiksværk stål og støbejern HK-STAT, den 2. oktober Foredrag: Crossing the North Sea: Some Examples of Transfer of Maritime technology from Britain to Denmark

13 Odense, den 24. september Foredrag: Frederiksværk set i en international optik Gjethuset (Dansk teknologihistorisk Forening), den 18. september Ordstyrerskab: Den internationale konference Gjethuset, den september Omvisninger: Det Danske Staalvalseværk før og nu Borgere fra Frederiksværk, maj og august Bustur: Fra Vinderød til stålindustri Pensionistforeningen, august Bustur: Dansteel, Duferco and the Electro Steelworks Deltagere I den internationale konference, den 6. november Marie Bach Oplæg: Nytårskur i Gjethuset med præsentation af museets program 2009 Indbudte fra Halsnæs, den 20. januar Oplæg: Folk og Fabrik. Ting fra tiden. Gjethuset i Frederiksværk, den 25. marts Byvandring: Frederiksværk før og nu Studerende fra DTU, den 25. marts Byvandring: The industrial town of Frederiksværk Engelske kolleger, den 20. april Byvandring: Gadenavne i Frederiksværk Borgere og turister, den 18. juni Oplæg: Cross Country Parallels Industrikultur og oplevelsesøkonomi. Omdannelse, bevaring og formidling af industrikulturen, Frederiksværk den oktober Søren la Cour Jensen Oplæg: Folk og Fabrik. Gjethuset, den 25. marts Byvandring: Frederiksværk og byens historie Københavns Universitet (etnologistuderende), 24. marts Byvandring: Frederiksværk en industriby Københavns Universitet (etnologi), den 30. marts Foredrag: Knud Rasmussen Glassmedjen Hundested, 16. maj 2009 Omvisning: Kulturhistorisk vandring i Frederiksværk 13

14 Halsnæs Kommune (Direktionssekretariatet), den 10. juni Byvandring: Agatsliberi og kanonsmedje Borgere og turister, den 13. august Foredrag: Grønland og Knud Rasmussen Halsnæs Kommune (Skoleledelsen), den 18. december Publikationer Frank Allan Rasmussen Bogværk Holmen fra flåde til folk Gyldendal 2009 Weekendavisen Det stolte stål om Frederiksværk som arbejder og industriby Den 27. februar Byplannyt Kulturarven og Frederiksværk Juni 2009, nr. 3, 7. årgang Danske Museer Anmeldelse af nationalmuseets udstilling i Brede DM 22. årgang, nr Borgerkanalen Diverse artikler Historisk Tidsskrift Anmeldelse: Kåre Lauring, Københavns havn Historisk Tidsskrift Fabrik&Bolig Medredaktør af 2009 årgangen Frederiksværk Ugeblad Om fabrikker og industrier Den 12. november Marie Bach Artikel i Borgerkanalen Den nationale brugerundersøgelse Borgerkanalen nr Danske Museer Anmeldelse af Nationalmuseets udstilling i Brede DM 22. årgang, nr

15 Fabrik&Bolig Anmeldelse Jørgen Burchardt: Lydpotter, arbejde og ledelse November 2009 Fabrik&Bolig Anmeldelse Jørgen Burchardt: Da ost blev for alle November 2009 Fabrik&Bolig Anmeldelse Gunnar Solvang: Dansk flintindustri November 2009 Prøven Om Kaye Sorenson. Det er historien der tæller Nr. 4-december 2009 Liselejebladet Gadenavne i Liseleje Lise, lærker og Lindebjerg Sommeren 2009 Søren la Cour Jensen Paper: The french Cannon Smith EAA, den 18. september Fabrik&Bolig: Anmeldelse Clausen og Vestergaard: Ånden på værket November 2009 Formidlingstavle Krudtværket (brugerforeningen) Marts 2009 TV, radio og interviews Frank Allan Rasmussen Danmarks Radio P1 Om Holmen København den 14. august Jyllandspostens webradio Fra flåde til folk København den 19. august TV-Nordkysten Det gamle Palæ Marts 15

16 Marie Bach Frederiksborg Amtsavis Museets program for 2009 Den 21. januar Frederiksborg Amtsavis Nye tider for gamle museumsting Den 27. januar Frederiksborg Amtsavis Krudtværket åbner Den 28. maj Frederiksborg Amtsavis Skilte fortælle historie Den 13. juni Søren la Cour Jensen Frederiksborg Amtsavis Thule til Thule Den 28. februar Frederiksværk ugeblad Artikel om DFJ-billederne Uge 4 Radio 10FM Udsendelse om DFJ billedsamlingen Den 25. marts Frederiksborg Amtsavis Arsenalet en bevaringsværdig bygning Den 3. april Frederiksborg Amtsavis Interview om Knud Rasmussens Hus Den 18. april Frederiksborg Amtsavis Projektet Thule til Thule Den 21. april Frederiksværk Ugeblad Krudtværket i billeder Den 28. april Frederiksværk Ugeblad Hundesteds virksomheder propelfabrikken Uge 50 16

17 Internationale konferencer og seminarer Frank Allan Rasmussen Across the North Sea. Later Historical Archaology in Britain and Denmark AD Odense Bys Museer, den 22. september Gjethuset Industrikultur og oplevelsesøkonomi. Omdannelse, bevaring og formidling af industrikulturen Frederiksværk den oktober Arrangør Marie Bach Gjethuset Industrikultur og oplevelsesøkonomi. Omdannelse, bevaring og formidling af industrikulturen, Frederiksværk den oktober Arrangør Ruhr, Oberhausen (gasometer) Den november Søren la Cour Jensen The 15th annual meeting of the european association of Archaeologists Riva del Garda Italien Finansieret af af KUAS Den september Gjethuset Industrikultur og oplevelsesøkonomi. Omdannelse, bevaring og formidling af industrikulturen, Frederiksværk den oktober Arrangør Bestyrelsesposter, nævn og råd mv. Frank Allan Rasmussen Repræsenteret i museernes Håndværks- og Industripulje Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg Militærhistorisk Kommission Formand for bestyrelsen for Selskabet til bevaring af Industrimiljøer i Danmark1999- Formand for bestyrelsen for Dansk Teknologihistorisk Selskab Bestyrelsen for Forum for Nordsjællands Natur og Kultur 17

18 Redaktør af tidsskriftet Fabrik&Bolig. Det industrielle miljø i Danmark. Sammen med Henrik Harnow (ansvarshavende) National repræsentant for TICCIH (The International Committee for the Conservation of the Industrial Heritage) Konsulent for det nye museum: Windows Velux Fonden Formand for MIK Museer i København og Omegn. Interesseorganisation for 80 museer i regionen Søren la Cour Jensen ODM Organisationen Danske Museer: Koordinator for det faglige orienteringsmøde (nyere tid) på Fuglsø. ODA Organisationen Danske Arkiver. Medlem af uddannelsesudvalget. Medlem af bestyrelsen for Selskabet til bevaring af industrimiljøer i Danmark Efteruddannelse og kurser mv. Frank Allan Rasmussen Det andet seminar for Kulturarvskommuner Gjethuset i Frederiksværk (arrangør) Den 3. februar Kulturarvskommunen Seminar i KUAS, mandag den 25. august Deltagelse i Dansk Teknologihistorisk Selskabs Årsmøde i Frederiksværk (arrangør) Deltagelse i Selskabet til bevaring af Industrimiljøer i Danmarks årsmøde på Carlsberg Deltagelse i Håndværks- og Industripuljens møder Deltagelse i Kultur- og fritidslederkredsens møder Deltagelse i lederforum i Halsnæs Kommune Kommune Deltagelse i ledercamp på Esrum Kloster Mentor for en deltager i Halsnæs Kommunes talentudviklingsprogram Deltager i Kulturarvsstyrelsens fire KULKOM-statusmøder i Vejle, Svendborg, Vordingborg og Mariager Fjord kommune. Kultur- og fritidsledermøde om kultur- og fritidspolitik Jyllinge, november 18

19 Søren la Cour Jensen Halsnæs Kommunes talentudviklingsprogram Outreach International seminar Nyborg Strand Organisationen Danske Museer Den marts Marie Bach Det andet seminar for Kulturarvskommuner Gjethuset i Frederiksværk (arrangør) Den 3. februar Deltager i Kulturarvsstyrelsens fire KULKOM-statusmøder i Vejle, Svendborg, Vordingborg og Mariager Fjord kommune. Deltagelse i Nyere Tids netværk Deltagelse i samlingsnetværket 19

20 Industrimuseet Frederiks Værk er medlem af følgende nationale og internationale netværk: ODM Organisationen Danske Museer De danske museers industri- og håndværkspulje Forum for Natur og Kultur i Nordsjælland Krudtværksområdets brugerforening Frederiksværksegnens Historiske Forening SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver ODA Organisationen Danske Akiver Selskabet til bevaring af Industrimiljøer Dansk Teknologihistorisk Selskab ICOM The International Council of Museums AIA The Association for Industrial Archaeology TICCIH The International Committee for the Conservation of the Industrial Heritage 20