Alarmerende få højtuddannede

Transkript

1 2. Nr. årgang 5 2. årgang Nr. 1 Januar Januar April Foto: Ulrik Samsøe Figen TEMA ARBEJDSKRAFT Alarmerende få højtuddannede i byggeriet Uddannelsesniveauet stiger i alle dele af samfundet. Dog ikke i byggebranchen, hvilket spænder ben for vækst og produktivitet. Virksomhederne skriger på byggeuddannede ledere, men der bliver uddannet alt for få Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Uddannelsesniveauet i samfundet hænger nøje sammen med vores evne til innovation, produktivitet og effektivitet. Jo flere højtuddannede, jo bedre kan Danmark klare sig i konkurrencen på de globale markeder. Fremskrivninger viser, at udviklingen i Danmark går den rigtige vej. I 2040 vil der være flere personer med en videregående uddannelse. Men nye opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at bygge- og anlægsbranchen halter bagefter, når det gælder højtuddannede medarbejdere til stor bekymring for Dansk Byggeri. - Danmark skal konkurrere på viden og ekspertise, og flere unge får en videregående uddannelse. Men bygge- og anlægsbranchen har desværre ikke fået del i det højere uddannelsesniveau. Det er stærkt bekymrende, siger Sidse Frich Thygesen, uddannelses- og arbejdsmarkedskonsulent i Dansk byggeri. Fortsætter side 3 Faglærte mangler lederkompetencer Byggebranchen mangler uddannede ledere. Det betyder, at mange faglærte og ufaglærte har opgaver over deres kompetenceniveau. Læs mere side 4 På visit i andre brancher Det går op og ned i byggeriet. Når der er lavkonjunktur, forsvinder medarbejderne naturligt nok til andre brancher. Men byggeriet er heldigvis så attraktivt, at de kommer tilbage, når der igen er gang i hjulene. Læs mere side 5 Grøn vejledning er en stor succes Flere og flere håndværkere tager uddannelsen til energivejleder. Uddannelsen gør det nemmere for boligejerne at få vejledning, når de vil gøre hjemmet grønnere, og den store succes har vakt interesse hos Klimakommissionen. Læs mere side 7

2 LEDER Ondt i produktiviteten 2 Foto: Ricky John Molloy Dansk Byggeris årsdag 2011 I de seneste år har globaliseringen holdt sit indtog på de danske byggepladser i form af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder. Der er risiko for, at udenlandske virksomheder bliver det foretrukne valg i fremtiden, hvis ikke den danske bygge- og anlægsbranche fremstår som bedre end alternativet. Det er baggrunden for, at Dansk Byggeri har valgt produktivitet, konkurrenceevne og indtjening som tema for årsdagen den 12. maj 2011 i DGI-Byen i København. Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør Det er en svær en, den produktivitet. Byggeriet hænger altid med en vis del i vandskorpen, når talen falder på, hvor gode de enkelte brancher er til at skabe værdi. Senest fremgår det af regeringens konkurrencepakke, at byggeriet har særlig ondt i produktiviteten. Faktisk leverer byggeriet nu en negativ produktivitetsudvikling. Problemet er vanskeligt at komme uden om, når analyse efter analyse viser, at byggeriet skiller sig ud med en særlig lav produktivitet. Og når det handler om at finde veje til produktivitetsforbedringer, er byggebranchen nødt til at være i konstant bevægelse - uanset om det drejer sig om rammebetingelser, eller det knytter sig til den måde, bygge- og anlægsbranchen planlægger og gennemfører projekterne på. Eller, som det sker i disse år, når byggeriet også udfordres på produktiviteten af udenlandske aktører. Her hjælper traditioner og faglige barrierer ikke, når der skriges efter nytænkning og udfordringer af de faglige systemer. Nogle mener, at byggeriet ikke kan måles på samme målestok som andre brancher. Dels er byggeriet oftest unika uden muligheder for at opnå tilstrækkelig gevinst ved serieproduktion og gentagelse. Dels frarøves byggeriet ofte resultatet af produktivitetsgevinster, som opnås ved, at produktionen omlægges industrielt. I disse tilfælde hjemtages gevinsten i industrien og ikke i byggeriet. Hertil kommer det forhold, at byggeriet vurderes under et, selvom der er kolossale forskelle i produktivitet inden for branchen. Det er åbenlyst, at det er nemmere at øge produktiviteten i anlæg og nybyggeri, hvor produktion af de enkelte elementer og efterfølgende montering kan gøres stadig mere strømlinet. Det er langt vanskeligere at strømline en renoveringsopgave - uanset om det drejer sig om en ældre muremestervilla eller Frederik 8.s Palæ. Dansk Byggeri har valgt, i de kommende måneder, at se på mulighederne for at forbedre byggeriets produktivitet betydeligt og sætte lup på alle dele af branchen. Det betyder et gennemsyn af byggeriets processer fra vugge til grav. Er udbudsmaterialet i orden? Hvor skal vi hente digitale gevinster? Hvordan går det med dialogen mellem de involverede aktører? Er der faglige eller overenskomstmæssige barrierer? Intet bør være helligt. Det handler i sidste ende om overlevelse gennem udvikling af branchen, så den bliver mere konkurrencedygtig og bedre til at tjene penge. Fælles kamp for færre byrder Dansk Erhverv og Dansk Byggeri er gået sammen for at få regeringen til at fortsætte arbejdet med at reducere de administrative byrder. Regeringens mål om at reducere de administrative byrder med 25 % skulle være nået ved årsskiftet, men der er stadig meget at tage fat på, viser en undersøgelse foretaget af de to organisationer. På baggrund heraf har Dansk Erhverv og Dansk Byggeri udarbejdet en nipunktsplan, som kan fjerne nogle af de byrder, der gør det tungt og frustrerende at drive en sund forretning. SMV er afskåret fra nødvendig finansiering En analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet bekræfter nu, at Dansk Byggeris bekymringer har været reelle: Der er sket en stramning af penge- og realkreditinstitutionernes kreditpolitik efter den finansielle krise. Det rammer små og mellemstore virksomheder særlig hårdt, da de i forholdsvis stor udstrækning benytter penge- og realkreditinstitutter til ekstern finansiering. Analysen skaber grundlag for at igangsætte alternative initiativer, som fx forslaget fra Dansk Byggeri om erhvervsobligationer. Og så kunne det da være kønt, hvis vi undgik benspænd, som når bevidste bestræbelser på at forbedre produktivitet gennem øget digitalisering ødelægges med kontraproduktive tiltag som en multimedieskat. 2 April 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Morten Refsgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA ARBEJDSKRAFT Fortsat fra forsiden Alarmerende få højtuddannede i byggeriet - Der er ingen tvivl om, at manglen på højtuddannede i byggeriet er en medvirkende årsag til branchens produktivitetsproblemer, siger Sidse Frich Thygesen, konsulent i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy uddannede er ikke blot en effektivitetsgevinst i sig selv. De har også en positiv effekt på resten af virksomheden. Medtager man dette, bidrager en person med en lang videregående uddannelse med, hvad der svarer til ca. 2 personer uden uddannelse (kilde: Produktivitet og videregående uddannelse, CBS, marts 2010"). - Vi kæmper i bygge- og anlægsbranchen med, at der ikke sker en tilstrækkelig stigning i produktiviteten. Og der er ingen tvivl om, at manglen på højtuddannede medarbejdere er en medvirkende årsag til dette problem, mener Sidse Frich Thygesen. Beskæftigede i byggeriet med en videregående uddannelse 12 % 10 % 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Udviklingen er stagneret Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 10 % af medarbejderne i byggeriet har en videregående uddannelse. Sådan var billedet også i 2001, så branchen har ikke fået del i uddannelsesvæksten. Hvor der i andre brancher er sket en markant fremgang i antallet at højtuddannede medarbejdere, er udviklingen således stagneret i bygge- og anlægsvirksomhederne. Og det er især på de korte, videregående uddannelser - erhvervsakademiuddannelserne - at der viser sig et dystert billede. Hovedparten af de erhvervsakademiuddannede har nemlig en uddannelse inden for el, vvs eller noget helt tredje. Kun 13 % har en toårig uddannelse inden for byggeri og anlæg, som byggetekniker eller kort- og landmåler. - Det svarer til, at kun 0,7 % af alle medarbejdere i byggeog anlægsbranchen har en byggefaglig toårig uddannelse. Det er jo forsvindende få, siger Sidse Frich Thygesen. Behov for ny uddannelse Men hvordan får vi øget antallet af højtuddannede i byggeriet? For det er jo ikke ligegyldigt, hvilken videregående uddannelse, de unge har og virksomhederne skal også have jobs, de unge kan søge. I dag eksisterer der en toårig byggeteknikeruddannelse men blot 45 står med et eksamensbevis hvert år. - Vi har brug for en toårig erhvervsakademiuddannelse med selvstændigt optag. En uddannelse, hvor der er fokus på ledelse, kommunikation og planlægning i byggeriet. En sådan uddannelse vil forhåbentligt også tiltrække nye unge til vores branche, fortæller Sidse Frich Thygesen, og fortsætter: - Alle undersøgelser peger på, at byggeriet skal blive bedre til at planlægge og styre processer det må vi jo så også rea- Bidrager til vækst Der er betydelige fordele ved at have højtuddannede medarbejdere på lønningslisten, viser adskillige analyser. En person med en lang videregående uddannelse bidrager med, hvad der svarer til 1,2-1,6 personer uden uddannelse. Men de højtgere på i uddannelsessystemet. Det er en af mulighederne for at kunne skabe øget indtjening og vækst i virksomhederne. En tilsvarende erhvervsakademiuddannelse findes allerede i brancher som industri, handel og transport, hvor den har vist sig at have stor positiv betydning for at højne effektiviteten og produktiviteten. - Paletten af videregående uddannelser, der er målrettet byggeri og anlæg skal bredes ud, så vi får en medarbejdersammensætning med forskellige specialer. Det er vigtigt, at den teknologiske del er på plads men der skal også være rum til de mere merkantile kompetencer som fx ledelse, logistik og kommunikation, siger Sidse Frich Thygesen. Er der jobs? Men det er naturligvis ikke nok, at have personer med de rette kompetencer. Virksomhederne skal også være villige til at ansætte dem. Og ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Byggeri i 2010 nærmest skriger virksomhederne på medarbejdere med ledelseskompetencer. Hele 83 % af bygge- og anlægsvirksomhederne har nu eller fremadrettet behov for en medarbejder, som er uddannet inden for ledelse og udelukkende fokuserer på det. Hertil kommer, at over 80 % af virksomhederne mener, det er væsentligt, at have ledende medarbejdere med forståelse for kommunikation og samarbejde. - Kommunikation og samarbejde er nogle af de vigtigste parametre i forhold til at sikre få fejl, høj produktivitet og tilfredse kunder. Ledere, der både har kendskab til kulturen på byggepladsen og de teoretiske forudsætninger for ledelse og logistik, er i høj kurs. Og dem skal der uddannes flere af, fastslår Sidse Frich Thygesen. 2 3

4 TEMA ARBEJDSKRAFT Faglærte mangler lederkompetencer Byggebranchen mangler uddannede ledere. Det betyder, at mange faglærte og ufaglærte har opgaver over deres kompetenceniveau. Problemet forværres af, at de relativt få højtuddannede i branchen ofte arbejder i ufaglærte jobs Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk Den danske byggebranche mangler medarbejdere med relevante videregående uddannelser, hvilket betyder, at både faglærte og ufaglærte håndværkere ofte har arbejdsopgaver, der ligger over deres kompetenceniveau. En analyse foretaget af Dansk Byggeri på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten 60 % af de ufaglærte arbejder i jobs, der umiddelbart er over deres kompetenceniveau, mens cirka 10 % af de faglærte har stillinger inden for funktionærarbejde og ledelse, som de ikke er kvalificerede til. - Analysen understreger vigtigheden af, at der bliver bedre mulighed for efteruddannelse og videregående uddannelse inden for byggeerhvervet. Det er ikke nødvendigvis et problem, at mange ufaglærte udfører faglært arbejde. Vi har et godt og veludbygget efteruddannelsestilbud i AMU til de faglærte og ufaglærte, som sikrer gode kompetencer hos begge grupper, selvom de får nye arbejdsfunktioner. Til gengæld er der behov for mere uddannelse i fag som ledelse, styring, logistik og salg, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Mere uddannelse ønskes Ifølge Louise Pihl vil et øget udbud af relevante videregående uddannelser og efteruddannelser betyde, at produktiviteten og effektiviteten i byggebranchen vil stige, da man sikrer, at medarbejderne i højere grad er klædt på til at løse de opgaver, de bliver sat til. Derefter foreslår hun et trin tre på erhvervsuddannelserne: - Det vil give de faglærte mulighed for at bygge oven på deres håndværksmæssige ud- Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchens arbejdsfunktion og uddannelsesniveau 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Om undersøgelsen En undersøgelse fra Dansk Byggeri, der blev offentliggjort i september 2010, viser, at 83 % af bygge- og anlægsvirksomhederne har eller på sigt vil få behov for minimum en medarbejder, der er uddannet inden for ledelse, og som udelukkende arbejder med ledelse. Samme undersøgelse viser, at mere end 80 % af virksomhederne mener, at den ledende medarbejder skal have forståelse for den særlige kultur, der er på en byggeplads. dannelse og styrke deres kompetencer. Det er der hårdt brug for. Vi ved fra en lang række analyser, at byggebranchen efterlyser medarbejdere med ledelseskompetencer, siger Louise Pihl. Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Andre funktioner Funktionærarbejde og ledelse Håndværkspræget arbejde Ufaglært arbejde Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Anm: Der er set bort fra beskæftigede der ikke kunne placeres ud fra uddannelse eller arbejdsfunktion Fordelen med at lave en overbygning på håndværksuddannelserne er, ifølge Louise Pihl, at de i forvejen har et godt kendskab til branchen. Hvis de oven i denne viden får en lederuddannelse, vil de kunne - Der er behov for et trin tre på erhvervsuddannelserne, så de faglærte kan få fag som fx ledelse og styring, siger afdeligngschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl 2 Foto: Ricky John Molloy bidrage med en kombination af faglighed og ledelsesteori, som vil styrke samarbejde og effektivitet på byggepladsen. Kompetencer skal bruges rigtigt Problemet med, at faglærte og ufaglærte i byggebranchen har stillinger, der ligger over deres uddannelsesniveau, forværres af, at de højtuddannedes kompetancer heller ikke udnyttes optimalt. De højtuddannede udgør samlet set 10 % af medarbejderne i byggebranchen, men op imod en tredjedel af dem har jobs på faglært eller ufaglært niveau. - Disse medarbejdere er garanteret ganske dygtige til det, de laver. Men de bidrager altså ikke med viden fra deres uddannelse, og det betyder, at der reelt er færre med en videregående uddannelse i bygge- og anlægsbranchen, siger Louise Pihl. Louise Pihl peger på, at man ved at bruge de højtuddannede medarbejdere, der arbejder på det faglærte og ufaglærte område, i højere stillinger, måske kan udnytte deres kompetencer bedre. - Samtidigt kan man jo håbe, at man ved at sætte flere af de højtuddannede til at løse ledelsesopgaver kan frigøre flere af de faglærte og ufaglærte håndværkere til at løse de opgaver, som de rent faktisk er uddannet til, siger hun. 2 4

5 TEMA ARBEJDSKRAFT På visit i andre brancher Det går op og ned i byggeriet. Når der er lavkonjunktur forsvinder medarbejderne naturligt nok til andre brancher. Men byggeriet er heldigvis så attraktivt, at de kommer tilbage, når der igen er gang i hjulene på byggepladsen Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Byggeriet er en af de mere konjunkturfølsomme brancher og bliver derfor ramt hårdt, når der er økonomisk stilstand. Det betyder desværre også, at byggeog anlægsvirksomhederne er tvunget til at afskedige dygtige medarbejdere. Medarbejdere, hvis kompetencer er eftertragtede i andre brancher. En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser heldigvis, at de bygge- og anlægsuddannede medarbejdere ikke er tabt for evigt. De medarbejdere, der forlod branchen under lavkonjunkturen i begyndelsen af 2000-tallet, kom nemlig tilbage igen under højkonjunkturen i Det er positivt, at medarbejdere, der søger over i andre brancher, vender tilbage igen. Det viser, at bygge- og anlægs- virksomhederne kan tilbyde attraktive arbejdspladser, siger afdelingschef Louise Pihl fra Dansk Byggeri. Fleksibelt arbejdsmarked Langt hovedparten af medarbejderne har foretrukket at skifte til job i beslægtede brancher som industri og transport. Derfor advarer Louise Pihl mod alt for drastiske tiltag med at omskole medarbejderne: - Det vil være en fejl, hvis man omskoler håndværkerne til helt andre brancher som fx pædagogmedhjælpere eller sosuassistenter. Det vil gøre dem mindre fleksible, og det vil gøre det sværere for dem at vende tilbage til deres oprindelige branche på et senere tidspunkt. Louise Pihl pointerer, at en af årsagerne til, at medarbejderne kan veksle mellem bran- Byggeriet tager uddannelsesansvar Bygge- og anlægsvirksomhederne løfter et stort uddannelsesansvar og uddanner dygtige faglærte til andre brancher. 25 % af alle lærlinge på erhvervsskolerne uddannes inden for bygge- og anlægsbranchen til trods for, at branchen kun tæller 7 % af de beskæftigede i Danmark. cherne, er den danske model: - Jeg synes, det er betryggende at se, at det fleksible, danske arbejdsmarked fungerer. De fleksible medarbejdere finder selv ud af at søge derhen, hvor jobbene er, og det gør os mere konkurrencedygtige på lang sigt. Mange skifter branche Medarbejderne i byggeriet benytter i høj grad det fleksible arbejdsmarked. Omkring halvdelen af de faglærte skifter på et tidspunkt til et job i en anden branche. - Jeg tolker udviklingen på den måde, at bygge- og anlægsbranchen giver sine medarbejdere nyttige kompetencer, som hele arbejdsmarkedet har glæde af. Det gør håndværkerne til en eftertragtet arbejdskraft. For ud over at være rustet med en god uddannelse, er de vant til at være selvledende, og det er nemt at omsætte til andre job i beslægtede brancher, slutter Louise Pihl. 2 Beskæftigede faglærte med byggeuddannelser fordelt på brancher 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Bygge og anlæg Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk. Handel, transport m.v. Offentlig adm., undervisning og sundhed Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Landbrug, skovbrug og fiskeri Ikke oplyst Finansiering og forsikring Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 5

6 Erhvervsstøtte skal gøres tidsbegrænset og målrettet Permanent erhvervsstøtte risikerer at blive en sovepude i stedet for et rygstød. Derfor skal der ifølge Dansk Byggeri mere fokus på den enkelte virksomhed frem for brancher - Der er brug for en udvidet starthjælp, så eksisternde virksomheder kan få økonomisk støtte til at komme op over kanstenen, siger skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Henrik Keinicke 2 Foto: Ricky John Molloy Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk Hvert år betaler staten 6,7 mia. kr. i permanent branchestøtte, men støtten risikerer at skabe dovenskab frem for at være det rygstød, som skal hjælpe virksomhederne ud over rampen. - Ved at give støtte til brancher uanset, hvor produktive eller innovative de er, risikerer man, at brancherne mister incitamentet til at højne innovation og produktivitet. Dermed bliver den form for erhvervsstøtte en slags passiv forsørgelse af visse brancher, siger skattepolitisk konsulent Henrik Keinicke, Dansk Byggeri. Bremser væksten Dansk Byggeri har analyseret den nuværende erhvervsstøtteordning, og analysen viser blandt andet, at den permanente branchestøtte udgør en tredjedel af udgifterne til erhvervsstøtte. Ifølge Henrik Keinicke er det problematisk for væksten i samfundet, at der er så relativt lidt fokus på at støtte de små og mellemstore virksomheder, som den eksisterende danske erhvervsstruktur er præget af. Det er især de små og mellemstore virksomheder, som mangler kompetencer til at effektivisere de praktiske og administrative processer. Samtidig er det ifølge regeringens Vækstforum kun 30 % af virksomheder med under 50 ansatte, som set over en toårig periode har introduceret nye processer eller produkter. Brug for udvidet starthjælp - Der er en tendens til at glemme, at Danmark også skal leve af de eksisterende virksomheder, siger Henrik Keinicke. Dansk Byggeri foreslår derfor, at man som en del af en større gennemgang af erhvervsstøtteordningen gør støtten tidsbegrænset og i højere grad målretter den til enkelte virksomheder frem for hele brancher. - Der er brug for en udvidet starthjælp, så eksisterende virksomheder kan få økonomisk støtte til at komme op over den kantsten, som spærrer for virksomhedens videre udvikling. Det kan være i forbindelse med produkt- og produktivitetsforbedring. Men også i tilfælde, hvor der er brug for at tilegne sig nye kompetencer inden for ledelse og administration, hvis mester for eksempel vil lægge arbejdstøjet på hylden for at give plads til nye kræfter, og i stedet selv sætte sig på kontoret, siger Henrik Keinicke. 2 Fordelingen af den samlede erhvervsstøtte Kun få procent til eksisterende virksomheder Regional udvikling 5 % Udviklingsstøtte til u-lande 3 % Branchestøtte 30 % Diverse / ikke kategoriseret 3 % Eksportfremme 2 % Energi- og miljøstøtte 32 % Forskning og udvikling samt innovation 22 % Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder 4 % Figuren viser de overordnede kategorier af erhvervsstøtten. Her fremgår det, at iværksættere samt små og mellemstore virksomheder i 2011 kun udgør 917,5 mio. kr. eller 4 % af den samlede erhvervsstøtte på 22,4 mia. kr. I puljen på de 917,5 mio. kr. er støtten til almindelige eksisterende virksomheder vævet tæt sammen med støtte til iværksættere samt højteknologisk og forskningsbaseret erhvervsudvikling. Det er meget uklart, hvad der egentligt går til produktivitetsudvikling og innovation i eksisterende virksomheder, og under alle omstændigheder er det en brøkdel af den samlede erhvervsstøtte på 22,4 mia. kr. 6

7 2 Foto: JCOLORBOX Grøn vejledning er en stor succes Flere og flere håndværkere tager uddannelsen til energivejleder. Uddannelsen gør det nemmere for boligejerne at få den rigtige vejledning, når de vil gøre hjemmet grønnere, og den store succes har vakt interesse hos Klimakommissionen NB OM ENERGIVEJLEDERUDDANNELSEN Energivejlederuddannelsen er blevet til gennem et samarbejde mellem Dansk Byggeri, Tekniq, Teknologisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten. Uddannelsen er et tredages kursus, der indeholder to dages teori og en dags praktiske øvelser. Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk Boligejerne søger først og fremmest hjælp hos den lokale håndværker, når de vil energirenovere deres hus, viste en Megafonundersøgelse fra Undersøgelsen afdækkede dermed et behov for en uddannelse, der klæder håndværkeren bedre på til at vejlede på området. Derfor blev energivejlederuddannelsen oprettet, og indtil videre har cirka 750 håndværkere været igennem uddannelsen. - Det har været en gedigen succes. Vi har oplevet, at håndværkerne har været fantastisk positive over for idéen, og den store efterspørgsel betyder, at vi løbende starter nye kurser forskellige steder i landet, siger Torben Richardt Hansen fra Sekretariatet for Energivejledere ved Teknologisk Institut. Torben Richardt Hansen regner med, at håndværkernes interesse for uddannelsen forsat vil være høj, og han forventer derfor, at antallet af energivejledere inden årets udgang vil være langt over Bred uddannelse Dansk Byggeri er tilfreds med den succes, som uddannelsen er blevet, og mener, at en enkelt ting har en stor del af æren: - Energivejlederuddannelsens styrke ligger i den tværfaglige opbygning. Håndværkeren får en bred viden og kan efter kurset vejlede på forskellige områder, hvor han tidligere kun kunne vejlede inden for sit eget fag. På den måde bliver det meget nemmere for køberen at finde den viden, han søger, siger Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri. Ifølge Jonas Møller er tværfagligheden især gavnlig, fordi den bryder med den skarpe opdeling mellem fagene, der er vanlig kost i den danske byggebranche. Klimakommissionen bakker op Succesen har betydet, at også Klimakommissionen har fået øjnene op for energivejlederuddannelsen, og kommissionen har udpeget uddannelsen som et af de værktøjer, der kan medvirke til at sænke Danmarks udledning af CO2. I den forbindelse har de foreslået, at man udbygger uddannelsen. Jonas Møller er glad for klimakommissionens anerkendelse af projektet, men ser dog med skepsis på forslaget: - Vi foretrækker den opbygning, uddannelsen har nu, hvor vejlederen går ind i en uforpligtende dialog med kunden. Hvis man skal kunne give professionel rådgivning, kræver det en længere uddannelse, der ligger ud over de normale efteruddannelser. Ved Teknologisk Institut bliver forslaget heller ikke mødt - Håndværkerne har været fantastisk positive over for idéen, siger Torben Richardt Hansen, Sekretariatet for Energivejledere ved Teknologisk Institut 2 Foto: Privatfoto med lutter begejstring. Torben Richardt Hansen henviser til undersøgelser af uddannelsen og tilbagemeldinger fra håndværkerne. Begge dele peger nemlig på, at konceptet er rigtigt. Torben Richardt Hansen foreslår, at man indfører en overbygning på energivejlederuddannelsen: - Som uddannelsen er nu, er den kun rettet mod almindelige husholdninger. Derfor kunne man lave en overbygning, der er målrettet energirenovering af større bygninger, siger han. 2 - Energivejlederuddannelsens styrke ligger i den tværfaglige opbygning, siger Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri 2 Foto: Nicky Bonne 7

8 Karsten Hønge, erhvervsuddannelsesordfører (SF) 2 Foto: Henrik Sørensen Peter Juel Jensen, uddannelsesordfører (V) 2 Foto: Henrik Sørensen Byggeduellen Der er behov for at løfte uddannelsesniveauet i byggeriet, og Dansk Byggeri har en række konkrete løsningsforslag. Blandt andet bør der oprettes en toårig erhvervsakademiuddannelse, ligesom der er inden for andre brancher, samt et trin tre på erhvervsuddannelserne, så de faglærte har mulighed for at videreuddanne sig. Vi har spurgt to MF ere, hvordan de forholder sig til forslagene Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Vil I være med til at prioritere at lave et trin tre på erhvervsuddannelserne? Peter Juel Jensen: Det er en rigtig god idé, fordi vi er nødt til skabe flere udfordringer inden for erhvervsuddannelserne for de talentfulde elever. Samtidig har mange virksomheder i byggeriet brug for medarbejdere med kompetencer på et højere niveau for at kunne tage konkurrencen op. Men de finanspolitiske udfordringer i Danmark betyder også, at jeg er meget opmærksom på at finde måder at sætte nye ting i gang på, uden at det medfører merudgifter for det offentlige. Så jeg lægger op til, at udvikling af nye uddannelser og trin bør danne afsæt til at vurdere, om vi kan tilrettelægge vores gode uddannelser bedre for de samme penge. 2 Karsten Hønge: I SF er vi meget store tilhængere af et trin 3 på erhvervsuddannelserne. 2 Hvis vi skal opretholde det fleksible danske arbejdsmarked, er det ifølge Dansk Byggeri bedst, at arbejdsmarkedets parter selv varetager reguleringen. Hvad mener I om det? Hvad er jeres holdning til at oprette en toårig erhvervsakademiuddannelse inden for byggeri og anlæg? Peter Juel Jensen: Jeg er positiv, fordi jeg lægger vægt på, at brancherne løbende udvikler deres uddannelser, så de matcher behovet på arbejdsmarkedet. Det er mit håb, at der kan etableres et godt samarbejde mellem branchen, uddannelsesinstitutionerne og ministeriet om at udvikle de nødvendige uddannelser til at sikre en god udvikling. 2 Karsten Hønge: I SF vil vi gøre meget for at skabe flere uddannelsesmuligheder til folk. Så hvis der er et behov for en akademiuddannelse inden for bygge og anlæg, vil vi gerne være med til at sætte en sådan i gang. 2 Peter Juel Jensen: Ja, jeg er enig i, at parterne forsat bør regulere. Blandt andet fordi erhvervsuddannelserne i Danmark, hvor parterne har stor indflydelse, har den kvalitet i forhold til andre lande, at de erhvervsuddannede får job bagefter og har et højt fagligt niveau. Som politiker sætter jeg rammerne og forventer herefter, at parterne løbende formår at forny uddannelserne, idet det i sidste ende er i deres interesse at sikre, at medarbejdere i fremtiden har de nødvendige kompetencer. 2 Karsten Hønge: Vi mener, at arbejdsmarkedets parter skal stå for meget af reguleringen af netop arbejdsmarkedet. Men hvem der skal varetage reguleringen inden for helt specifikke områder, kan være forskelligt fra område til område. De faglige udvalg skal fx også fremover være med til at sikre kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Modsat er fx spørgsmålet om, hvor mange, der maksimalt må være på erhvervsuddannelserne, ikke et spørgsmål alene for arbejdsmarkedets parter at regulere. 2