Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år. Trivsel Inklusion - Læring

Transkript

1 1 Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år Trivsel Inklusion - Læring

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Projektorganisation og proces 4 Tre gennemgående aspekter 6 Trivsel, inklusion og læring 6 Pædagogisk faglighed 8 Reflekteret pædagogisk praksis 8 Målrettet forældresamarbejde 10 Ny viden og bedre metoder 13 Udvikling, innovation og systematik 13 Organisering og ledelse 16 Tæt samarbejde mellem almenog specialkompetencer 16 Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Litteraturliste 27

3 Indledning 3 Formål Vi vil øge kvaliteten i Rebild Kommunes dagtilbud. Vi vil skabe et dagtilbudsområde som er præget af høj pædagogisk faglighed, trivsel og udvikling for børnene og som er økonomisk bæredygtigt. Dagtilbud er i dette debatoplæg en samlet betegnelse for pasningstilbud i dagpleje, småbørnsgruppe og børnehave for 0-6 årige i Rebild Kommune. Hvordan kan vi gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre? Et stort flertal af børn fra et til seks år går i dagtilbud. Det er derfor essentielt, at dagtilbuddene er af høj kvalitet. Det er væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Det er også veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har gået i dagtilbud præget af høj kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for børn i udsatte positioner. De vigtigste voksne i børns liv er forældrene. Forældrene har det primære ansvar for deres børn og dermed et særligt ansvar for deres børns trivsel og udvikling. For nutidens børn deler døgnets vågne timer sig i høj grad mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. Begge parter har ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. De voksne skal formå at binde de to verdener sammen. Med projektet Fremtidens Dagtilbud vil Rebild Kommune sætte dagtilbudsområdet til debat inden for rammerne af tre temaer: - pædagogisk faglighed - ny viden og bedre metoder samt - organisering og ledelse og med fokus på tre gennemgående aspekter trivsel, inklusion og læring. Vi vil forsøge at få svar på, hvordan vi kan gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre. I debatoplægget er der lister over en række udfordringer og anbefalinger under hvert enkelt emne, vi tager op til debat. Udfordringerne og anbefalingerne er hentet fra en række aktuelle publikationer om dagtilbudsområdet fra fx Ministeriet for Børn og Undervisning, Taskforce for fremtidens dagtilbud, og Væksthus for Ledelse og KL. Der henvises til litteraturlisten bagerst for en oversigt over anvendt baggrundslitteratur. Resultatmål Resultatmålet for projektet, er at udarbejde en strategi for Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune indtil Strategien skal indeholde:

4 4 - Målsætninger og delmål for kvalitetsniveauet i fremtidens dagtilbud - Angivelse af hvilke scenarier for organisering af dagtilbudsområdet, der skal undersøges nærmere herunder målsætninger og delmål for organisering af dagtilbudsområdet - En handlingsplan med både et kortsigtet samt et langsigtet perspektiv Strategien for Fremtidens Dagtilbud skal vedtages endeligt på byrådsmødet i juni 2013, og så begynder arbejdet med at omsætte strategien til virkelighed. Projektorganisation Det er vigtigt for Børne- og Ungeudvalget, at projektet inddrager brugere og interessenter mest muligt og at de input der kommer bliver brugt. Projektorganisation med styregruppe, projektgruppe og følgegruppe med bred repræsentation er illustreret på næste side. Styregruppen har godkendt dette debatoplæg som grundlag for den videre proces. Udkast til strategi vil også blive udarbejdet i regi af styre- og projektgruppe og derefter blive politisk behandlet. Proces og tidsplan Byrådet godkendte kommissoriet for arbejdet med Fremtidens Dagtilbud på mødet i november 2012 og vi forventer at kunne fremlægge en færdig strategi inden sommerferien I processen indgår en række aktiviteter for at sikre debat og bredt samarbejde om Strategi for Fremtidens Dagtilbud: - To følgegruppemøder et i februar og et i april - Temamøde på Comwell, Rebild Bakker 6. marts - Offentlig høring og borgermøde i anden halvdel af maj Hvis du vil vide mere Projektet har sit eget site på Rebild Kommunes hjemmeside. Her kan du finde en lang række relevante informationer og dokumenter om projektet, som vil blive lagt ud i takt med at processen skrider frem. Vi har lavet et debatforum for projektet på facebook, hvor du som borger og forælder kan komme med dine indspark til debatten. Senere vil strategien komme i offentlig høring. Gå ind på og klik på Fremtidens Dagtilbud eller på Vi glæder os til at høre fra dig!

5 Projektorganisation 5 Børne- og Ungeudvalget Styregruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Lars Peter Schou, direktør Gunnar Surland, leder af Inklusion Joan Straarup, leder, Tuen Bente Devantie, leder, Børnehusene Skørping Susanne Damsgaard, leder, dagplejen Torben Rune, leder Ø. Hornum Børneunivers Ellen Lysgaard, medarb.repr. daginstitutioner Hanna Larsen, medarb.repr. dagplejen Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Projektgruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Peter Stærk Buksti, udviklingskonsulent Annette Søegaard, pædagogisk konsulent Mette Vested, kommunikationskonsulent Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Følgegruppe Mona Christensen, leder dagtilbud Finn Pilgaard, leder dagtilbud Anni Iversen, leder skoleområdet Bestyrelsesmedlemmer institutioner/dagpleje: Maria Skov, Rebild Syd Per Christiansen, Støvring Syd Christian Nicolajsen, Kronhjorten Hanne Vester Rasmussen, Kløvermarken Lotte Pedersen, Tuen Mette Nienhuis, Tumlehøj Claus Rytter Hedegaard, Støvring Nord Stig Bundgaard, Børnehusene Skørping Carsten Uhrenholt, Bakkehusene Stine Faber, Øster Hornum Børneunivers Louise Salomon, dagplejen Marianne Nielsen, dagplejen Mona Buhl Jensen, sektormed dagtilbud Kirsten B. Knudsen, sektormed dagtilbud Susanne Højgaard, BUPL Jytte Christensen, FOA Gitte Rubæk, skolelederforeningen Morten Kamstrup, DLF Pernille Oppelstrup, Dansk Handicapråd Lene B. Winther, Center Kultur og Fritid Peter Mikael Andreasen, Center Familie og Handicap Anne Schmidt Sejling, Sundhedsplejen Johnny Lorenzen, Landsbyrådet Birthe Nørholt, medarb.repr. dagpleje Louise Horsdal, medarb.repr. daginst.

6 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 6 Trivsel Børn der trives udvikler sig positivt med udgangspunkt i deres unikke muligheder og ressourcer. Trivsel i dagtilbud handler i al sin enkelhed om, at børn lever et sundt og velfungerende liv, hvor de indgår i gode og forpligtende relationer. Børn i dagtilbud har brug for at de voksne forældre og medarbejdere drager omsorg for deres fysiske og psykiske behov. Det er fx vigtigt, at fysisk aktivitet og sund kost indgår som en naturlig del af børnenes hverdag. Børnenes behov for læring og udvikling forudsætter motiverende og udviklende læringsmiljøer, der stimulerer lysten til at udforske og lære og til at være kreativ og bruge fantasi. En anden væsentlig forudsætning for børns trivsel er deres muligheder for at indgå i positivt forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at være værdifulde for andre og lærer at respektere hinandens forskelligheder. Trivsel er et helhedsorienteret begreb, der samler de væsentligste elementer af indholdet i det gode børneliv præget af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Inklusion I det inkluderende dagtilbud er der plads til alle børn. Vi gør op med opdelingen i almen- og specialtilbud. Dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i, at alle børn er forskellige. Vi vil sikre en differentieret pædagogik, og dermed får børn i udsatte situationer den hjælp og støtte, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor dagtilbuddet hele tiden skal tilpasses børnene. Ansvaret for succesfuld inklusion placeres udelukkende i institutionsmiljøet og ikke hos individet selv. Inklusion handler altså om accept, respekt og lige muligheder. Det handler om at sikre, at alle bliver aktive deltagere i fællesskabet og i samfundet. I Rebild Kommune har vi et mål om at udvikle socialt ansvarlige og tolerante mennesker, der fordomsfrit kan begå sig i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Vi vil forebygge,at børn i udsatte positioner bliver marginaliseret tidligt i livet gennem henvisning til specialtilbud. Som samfund ønsker vi at nyttiggøre denne gruppes resurser og bidrag, så meget som overhovedet muligt, med udgangspunkt i og respekt for det enkelte barns behov for støtte og hjælp. Forskning viser, at inkluderende fællesskaber, hvor det enkelte barn oplever sig selv som en værdifuld deltager bidrager til at skabe rummelige og tolerante mennesker. Derfor vil vi et inkluderende børneliv i Rebild Kommune!

7 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 7 Læring Det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Barnet tilegner sig grundlæggende kompetencer og viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år. Læring foregår hele tiden i hjemmet, på gåturen, i småbørnsgruppen, dagplejen og børnehaven. Det er bl.a. i dagtilbuddet, at barnet lærer om sig selv og om, hvad der skal til, for at man bliver en del af fællesskaberne. Og det er her, barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og bliver anerkendt for. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Helt konkret drejer det sig for dagtilbudsbørn især om udvikling af: - Kognitive kompetencer, som fx sprog og logik - Sociale og personlige kompetencer, som fx koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed Kompetencer kan mere tværgående beskrives som: Det barnet ved (viden), det barnet kan (færdigheder) og det barnet gør (mestring). Derudover er det vigtigt, at børn understøttes i og introduceres til andre kompetenceområder, herunder de øvrige læreplanstemaer natur, kultur og krop og bevægelse, ligesom det også fremgår af formålsbestemmelsen for dagtilbud, at børn skal have medbestemmelse, forståelse for demokrati og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Børn i udsatte positioner definition Begrebet børn i udsatte positioner anvendes i debatoplægget og er en betegnelse for børn med livsomstændigheder, som kræver særlig opmærksomhed og indsats i dagtilbud fx: børn med motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

8 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 8 Det vil vi! Skabe en reflekteret og vidensbaseret pædagogisk praksis med fokus på at fremme trivsel, inklusion og læring Kvalitet i den pædagogiske indsats vil sige en fagligt kvalificeret indsats med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Udfordringer: At skabe en indsats, der hviler på pædagogisk viden At skabe et velorganiseret pædagogisk arbejde, der sikrer alle børns trivsel, udvikling og læring At skabe systematisk og målrettet indsats over for børn i udsatte positioner At implementere it som et værktøj til at understøtte pædagogiske mål og praksis Anbefalinger: Sørg for en klar pædagogisk retning, som alle bakker op om Overvej pædagogikkens mål og metoder Overvej hvordan der kan følges op Støt børnenes forskellige forudsætninger og resurser gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde Sørg for at alle børn indgår i fællesskaberne Vær i stand til at genkende eksklusions faktorer, så disse kan minimeres og undgås Samtænk de fysiske faciliteter med pædagogikken Udarbejd en strategi for hvordan digitale medier kan implementeres som en del af den pædagogiske værktøjskasse og af dagtilbuddets læringsmiljøer

9 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 9 På temamødet 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring i Fremtidens Dagtilbud. Formål og målsætninger for den pædagogiske faglighed og metode der har fokus på trivsel, inklusion og læring. Formål og målsætninger for en systematisk og målrettet indsats for børn i udsatte positioner.

10 Pædagogisk faglighed Målrettet forældresamarbejde 10 Det vil vi! Fremme et målrettet forældresamarbejde, der understøtter formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring Forældrene er de primære voksne og har hovedansvaret for børnenes trivsel. Børn har brug for, at deres forældre aktivt forholder sig til børnenes adfærd, udvikling og læring. En del af det pædagogiske arbejde handler om at sikre et velfungerende forældresamarbejde baseret på en anerkendende tilgang med fokus på resurser og potentialer. Udfordringer: Forældre og personale har forskellige opfattelser af, hvad dagtilbuddets opgave er Forældrene har forskellige perspektiver på og holdninger til digitale medier Forældrene har forskellig viden om og erfaringer med digitale medier Mange forældre deltager i forældrearrangementer kan vi få endnu flere med? Hovedparten af forældrearrangementerne har et socialt formål, mens et fåtal har et lærings- eller udviklingsmål Halvdelen af personalet tillægger det mindre betydning, om forældrearrangementerne underbygger netværk mellem forældrene Balancen mellem personalets rolle som understøttende og rollen som vejledende overfor forældre også i familier i særligt udsatte positioner

11 Pædagogisk faglighed 11 Målrettet forældresamarbejde Anbefalinger til ledere og pædagogisk personale: Afklar i samarbejde med forældrene, hvordan og hvornår forældrene individuelt og kollektivt inddrages, og hvad formålet er med forældresamarbejdet Gør det klart, hvad der er personalets rolle og opgaver, og hvad der er forældrenes Vejled forældrene i at understøtte barnets udvikling og læring Inviter forældrene til dialog om hvordan digitale medier kan bruges i pædagogikken for at fremme børnenes læring, udvikling, engagement og nysgerrighed Støt og vejled familier i udsatte positioner for at sikre, at barnet har og får et sammenhængende, trygt og udviklende børneliv Samarbejd på tværs af faggrupper, så alle fagpersoner samarbejder for barnets bedste Underret forvaltningen, hvis I er bekymret for, at et barns udvikling ikke kan håndteres af dagtilbuddet Anbefalinger til forældre: Understøt inklusion ved bl.a. at tale anerkendende til og om de andre børn, deres forældre og personalet og ved at lave legeaftaler, også gerne med børn, som normalt ikke kommer i hjemmet Understøt barnets læring fx ved at læse med børnene eller ved at tale om de temaer, der arbejdes med i dagtilbuddet

12 Pædagogisk faglighed 12 Målrettet forældresamarbejde På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og nye metoder for godt og udbytterigt forældresamarbejde Styrket forældresamarbejde i familier i særligt udsatte sociale positioner

13 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 13 Det vil vi! Skabe grobund for en eksperimenter ende innovativ kultur i dagtilbud Styrke og videreudvikle personalets kompetencer, så vi skaber forbindelse mellem forskning, udvikling og pædagogisk praksis Forskning og udviklingsarbejde bidrager løbende med ny viden inden for f.eks. læring, inklusion, barnets udvikling mv. Det er vigtigt at denne viden inspirerer ledelse og medarbejdere til løbende at arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis gennem en innovativ og eksperimenterende kultur i dagtilbuddene. Den pædagogiske praksis i Rebild Kommune skal udvikle sig på grundlag af viden frem for vaner og traditioner. Derfor er der i dagligdagen behov for at danne rum for faglig refleksion over den pædagogiske praksis, for en systematisk tilgang til udviklingsarbejde. Forskningen skal bringes i spil gennem metodeudvikling, dokumentation og evaluering, mens ny viden og erfaringer forplanter sig ud i organisationen gennem videndeling. En stærk eksperimenterende innovativ kultur der bygger på ny viden forudsætter: At vi har stærke faglige fællesskaber, med et højt kompetenceniveau hos både medarbejdere og ledelse. At vi har mod og faglighed til løbende at udvikle vores pædagogiske metoder gennem ny viden og nye teknologier. At vi arbejder systematisk med målsætning, planlægning, dokumentation og evaluering af vores metoder og aktiviteter.

14 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 14 Udfordringer: Løbende innovation og udvikling af de pædagogiske metoder og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis i samarbejde mellem medarbejdere og ledere Løbende innovation og udvikling af lærings- og børnemiljøer - blandt andet med udgangspunkt i ny viden og digitale medier Systematisk og målrettet dokumentationsarbejde som bruges målrettet til at udvikle det pædagogiske arbejde Metoder til vidensindsamling og observation i den daglige praksis Implementering af digitale medier som et element i udviklingen af den pædagogiske praksis Systematisk tilegnelse og anvendelse af ny forskningsbaseret viden Anbefalinger: Sørg for internt at koordinere, målrette og sikre, at der er den tilstrækkelige opbakning, redskaber og kompetenceudvikling Sørg for, at det pædagogiske personale bliver undervist i målrettet og vidensbaseret pædagogik med fokus på trivsel, læring og inklusion Skab en stærk og innovativ evalueringskultur kendetegnet ved høj grad af refleksion over egen praksis Sørg for, at der er evalueringsfaglig ekspertise til rådighed som kan understøtte dagtilbuddenes systematiske evalueringsarbejde Brug professionel supervision og kollegial feedback til at udvikle personalets kompetencer Overvej hvordan læring i dagtilbud understøttet af it (digitale medier) skal hænge sammen med de pædagogiske formål og målsætninger

15 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 15 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Pejlemærker for udvikling af de pædagogiske metoder med fokus på en stærkere evalueringskultur Bedre og mere systematisk dokumentation i dagligdagens praksis og dermed en stærkere evalueringskultur Behovet for kompetenceudvikling i personalegruppen

16 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 16 Det specialiserede område Det vil vi! Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer Helhedsorienteret og koordineret indsats for børn i udsatte positioner Centralt i Center Børn og Unge indgår et inklusionsteam, der råder over en lang række kompetencer og specialviden i form af støttepædagoger, psykologer, fysioterapeuter, tale/høre-konsulenter og læsevejledere. Samarbejdet mellem inklusionsteamet, dagtilbud og skoler er organiseret i tre distriktsteams. I løbet af de seneste år, har flere skoler i samarbejde med dagtilbud ansat personale med specialpædagogiske kompetencer decentralt. Der er to generelt accepterede principper for organisering af specialområdet fysisk integration (børn i udsatte positioner får den nødvendige støtte under samme tag som andre børn) og inkluderende miljø (inkludere børn i udsatte positioner som en del af børnegruppen i almentilbuddet). Begge principper væver almen- og specialtilbuddet tæt ind i hinanden. Samarbejde mellem dagtilbud og skole om børn i udsatte positioner Når dagtilbud eller skole har et barn der mistrives, kan det ofte være relevant at sætte fokus på hele familien i et helhedsorienteret perspektiv. Det forudsætter samarbejde mellem skole og dagtilbud om børn i udsatte positioner. Dette samarbejde er forankret lidt forskelligt fra distrikt til distrikt nogle steder deltager dagtilbud i kompetencecentermøder og andre steder starter samarbejdet først og fremmest på lederniveau. For medarbejderne i inklusionsteamet betyder det, at de skal kunne navigere og agere i mange forskellige samarbejdsmodeller.

17 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 17 Der findes overordnet set tre hovedtyper af dagtilbud til børn i udsatte positioner: Særlige dagtilbud: I specialbørnehave eller i specialgruppeordning i tilknytning til et alment dagtilbud. Målrettet børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Gruppeordning i alment dagtilbud: Støtte som en integreret del af et alment dagtilbud. Målrettet grupper af børn med fx motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Enkeltintegration i alment dagtilbud: I praksis ofte i form af tilknyttet støttepædagog, ressourcepædagog og/eller pædagogiske vejledere. På det specialiserede område i Rebild Kommune anvendes enkeltintegration i alment dagtilbud. Pladser i særlige dagtilbud eller gruppeordning i alment dagtilbud købes efter behov uden for Rebild Kommune.

18 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 18 Udfordringer Børn der kan og bør inkluderes i et almentilbud, skal have mulighed for det samtidig med, at der findes alternativer til børn med så alvorlig funktionsnedsættelse, at de skal have andre foranstaltninger, end de kan få i almenområdet. Medarbejdere, forældre og offentlighed kan tænke, at de inkluderende tilbud er en discountløsning eller udtryk for en besparelsesstrategi Ansættelser af specialiseret personale decentralt på områder, hvor kompetencen udbydes centralt fra Center Børn og Unge Almen- og specialområdet er sammenbragte børn med hver deres lovgivning, faglige tradition og ofte også forskellige børnesyn Anbefalinger Sæt systematisk inklusion på dagsordenen i det enkelte dagtilbud i samarbejde med skolen med fokus på relationer og muligheder i børns fællesskaber Inddrag medarbejderne i at udvikle metoder og pædagogisk praksis, der gør dagtilbud mere inkluderende Fordel og udnyt de samlede pædagogiske ressourcer på måder, der understøtter inklusion af flest mulige børn

19 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 19 Anbefalinger fortsat Styrk indsatsen for tidlig opsporing i dagtilbud Visitationspraksis med et stærkt pædagogisk fokus på mulighederne for inklusion uanset om barnet har en diagnose eller ej Sikre at medarbejderne ved, hvor de kan indhente specialiseret viden Skab stærke formelle og uformelle kanaler for samarbejde og vidensdeling på tværs af almen- og specialkompetencer Giv adgang til en fagligt kvalificeret indsats for de børn, for hvem den rette pædagogiske løsning ikke er inklusion i almentilbud Opbyg en fælles platform af faglige værdier, normer, begreber og viden, som gør den tværfaglige indsats meningsfuld for alle de involverede parter Bedre dokumentation af sammenhængen mellem indsats og resultater i arbejdet med børn i udsatte positioner Kommunikér grundtankerne i den inkluderende tilgang til forældre og andre interessenter, så den ikke misforstås som en spareøvelse

20 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 20 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet mellem almen- og specialkompetencer med fokus på trivsel, inklusion og læring Metoder til øget kompetence- og vidensspredning mellem almen- og specialkompetencer

21 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Det vil vi! Velfungerende overgange med fokus på trivsel, inklusion og læring Det tværfaglige samarbejde om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole tilrettelægges lokalt og har derfor sin egen lokalt betingede karakter. Overgangen mellem dagpleje og børnehave Overgangen fra dagpleje til børnehave sker rullende i forbindelse med barnets 3 års fødselsdag. Samarbejdet tilrettelægges lokalt mellem dagplejerne og børnehaven(erne) i distriktet. I nogle distrikter bliver de 0-3 årige løbende introduceret til børnehaven ved at dagplejens legestue har til huse i børnehaven. I andre distrikter hvor dette ikke er muligt, tager den enkelte dagplejer jævnligt på besøg i børnehaven og på legepladsen, ligesom børnehaven kommer på besøg i dagplejens legestue. I samarbejdet om overgangen indgår ofte overleverings skemaer udarbejdet af dagplejer i samarbejde med forældre. Overgangen mellem børnehave og skole Samarbejdet er ofte struktureret i et årshjul med faste aktiviteter i perioden inden børnene starter i skole eller mini-sfo. I samarbejdet indgår elementer som møder på lederniveau, møder på medarbejderniveau, overleveringsskemaer, samtaler med forældre, sparring vedr. klassedannelse, og børnehavepædagoger der er med i SFO og skole de første måneder. I månederne op til skolestart indgår børnene i et forløb, der skal øge deres kendskab til skolen og forberede dem på overgangen. Samarbejdet om overgangen mellem dagtilbud og skole har været genstand for en del nytænkning og udvikling de senere år med det formål at øge fokus på tidlig indsats på børnenes specifikke udviklingsbehov forud for skolestart. Der eksperimenteres på mange felter fx kan nævnes motorikkørekort, særligt tilrettelagte forløb for kommende skolebørn, børneergoterapeut som bindeled i samarbejdet, børneunivers der giver helt nye uformelle samarbejdsmuligheder og rullende indskoling.

22 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 22 Udfordringer Samarbejde mellem faglige miljøer med hver deres fokus og faglige traditioner Overgangsprocessen som et møde mellem to kulturer og værdisæt behov for samarbejde og dialog om pædagogiske principper og metoder Forventningsafstemning i forhold til børnenes kompetencer, herunder it kompetencer Koordinering af indsatsen på alle relevante niveauer Forældresamarbejdet om overgangene Indsatsen for børn, der i en alder af 5 år ikke er skoleparate Anbefalinger Daginstitution, skole og SFO deltager både hver for sig og sammen i børns skolestart Lav en fælles pædagogisk planlægning af overgangene Inddrag dagplejere, pædagoger, børnehaveklasseledere, pædagogiske konsulenter og forældrene i beslutninger om rammer og målsætninger for, og indholdet i arbejdet Lav pædagogiske målsætninger for hvordan overgangene og samarbejdet ønskes organiseret og realiseret

23 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 23 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO Pædagogisk faglighed og metode inden for overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO

24 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Decentraliseret struktur Det vil vi! Fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbudsenheder Dagtilbuddenes geografiske placering i kommunen følger behovet for tilbud i de enkelte lokalsamfund vejet op imod behovet for dagtilbudsenheder, der er fagligt og økonomisk bæredygtige. Denne balance påvirkes løbende af en række faktorer. Det betyder, at der jævnligt er behov for at genoverveje de strukturelle forhold på området. En vifte af organiseringsmodeller Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet er en blanding af fællesledelse med én kontraktholder, flere daglige ledere og flere huse, samdrevne institutioner, der ledes og drives sammen med lokale folkeskoler og selvstændige institutioner med én leder/ kontraktholder og et hus. Viften af forskellige lokale organiseringsmodeller afspejler lokale behov og kultur og er udtryk for ønsket om en udstrakt grad af lokal selvbestemmelse. Siden er der gennemført mindre strukturændringer på skoleområdet som led i arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Rebild Kommune. Hellum Skole er ikke længere en folkeskole og skolerne i Blenstrup og Bælum samt i Haverslev og Ravnkilde er nu lagt sammen til hver én skole, et skoledistrikt og to adresser. 0-3 års området I løbet af er der etableret småbørnsgrupper i forbindelse med etablering af to nye integrerede daginstitutioner Kronhjorten i Støvring og Børnehuset 100-meter skoven i Skørping. Der er stor søgning til småbørnspladserne i de to institutioner. Der er således flere forældre, der ønsker småbørnsplads, end det er muligt at efterkomme. I samme periode er antallet af kommunale dagplejere blevet reduceret pga. faldende børnetal og samtidig er antallet af private dagplejere steget. Udviklingen sætter den kommunale dagpleje under pres.

25 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 25 Udfordringer Faldende børnetal vil skabe øget udgiftspres på dagtilbudsområdet Stigende krav til kvalitet af det pædagogiske indhold stiller høje faglige, økonomiske og ledelsesmæssige krav på dagtilbudsområdet At skabe mulighed i dagligdagen for at arbejde med pædagogisk udvikling og kvalitet At skabe økonomisk og faglig bæredygtighed i selvstændige institutioner Behov for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet efter de seneste strukturtilpasninger på skoleområdet Søgningen til småbørnsgrupperne overstiger den nuværende kapacitet Antallet af private dagplejere er steget i takt med at antallet af kommunale dagplejere er reduceret Behov for stillingtagen til struktur og indhold i tilbuddet på 0-3 års området Anbefalinger: Skab løbende dialog om rammerne for den pædagogiske praksis, herunder om fælles retningslinjer vs. individuelle tilgange i den pædagogiske praksis lokalt Tænk strategisk og sæt mål for at børnene lærer mest muligt og ikke ekskluderes fra fællesskabet Organisér det samlede arbejde på dagtilbudsområdet, så de inkluderende tilbud både er de fagligt bedste og de økonomisk mest fordelagtige Indret den økonomiske styring af almen- og specialområdet, så fordeling af resurser tager udgangspunkt i barnet og har fokus på forebyggelse

26 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 26 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Organisering af den forebyggende indsats centralisering versus decentralisering Behovet for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet set i lyset af strukturen på skoleområdet og forventningerne om faldende børnetal hvilke scenarier skal undersøges yderligere? Organisering af dagplejen nuværende centraliseret model versus en mere decentral organisering (distriktsopdelt dagpleje) Balancen mellem kommunal dagpleje, privat dagpleje og småbørnsgrupper Principper ved nybyggeri på dagtilbudsområdet balancen mellem integrerede dagtilbud for de 0-6årige versus børnehave og dagpleje