Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år. Trivsel Inklusion - Læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år. Trivsel Inklusion - Læring"

Transkript

1 1 Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år Trivsel Inklusion - Læring

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Projektorganisation og proces 4 Tre gennemgående aspekter 6 Trivsel, inklusion og læring 6 Pædagogisk faglighed 8 Reflekteret pædagogisk praksis 8 Målrettet forældresamarbejde 10 Ny viden og bedre metoder 13 Udvikling, innovation og systematik 13 Organisering og ledelse 16 Tæt samarbejde mellem almenog specialkompetencer 16 Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Litteraturliste 27

3 Indledning 3 Formål Vi vil øge kvaliteten i Rebild Kommunes dagtilbud. Vi vil skabe et dagtilbudsområde som er præget af høj pædagogisk faglighed, trivsel og udvikling for børnene og som er økonomisk bæredygtigt. Dagtilbud er i dette debatoplæg en samlet betegnelse for pasningstilbud i dagpleje, småbørnsgruppe og børnehave for 0-6 årige i Rebild Kommune. Hvordan kan vi gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre? Et stort flertal af børn fra et til seks år går i dagtilbud. Det er derfor essentielt, at dagtilbuddene er af høj kvalitet. Det er væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Det er også veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har gået i dagtilbud præget af høj kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for børn i udsatte positioner. De vigtigste voksne i børns liv er forældrene. Forældrene har det primære ansvar for deres børn og dermed et særligt ansvar for deres børns trivsel og udvikling. For nutidens børn deler døgnets vågne timer sig i høj grad mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. Begge parter har ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. De voksne skal formå at binde de to verdener sammen. Med projektet Fremtidens Dagtilbud vil Rebild Kommune sætte dagtilbudsområdet til debat inden for rammerne af tre temaer: - pædagogisk faglighed - ny viden og bedre metoder samt - organisering og ledelse og med fokus på tre gennemgående aspekter trivsel, inklusion og læring. Vi vil forsøge at få svar på, hvordan vi kan gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre. I debatoplægget er der lister over en række udfordringer og anbefalinger under hvert enkelt emne, vi tager op til debat. Udfordringerne og anbefalingerne er hentet fra en række aktuelle publikationer om dagtilbudsområdet fra fx Ministeriet for Børn og Undervisning, Taskforce for fremtidens dagtilbud, og Væksthus for Ledelse og KL. Der henvises til litteraturlisten bagerst for en oversigt over anvendt baggrundslitteratur. Resultatmål Resultatmålet for projektet, er at udarbejde en strategi for Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune indtil Strategien skal indeholde:

4 4 - Målsætninger og delmål for kvalitetsniveauet i fremtidens dagtilbud - Angivelse af hvilke scenarier for organisering af dagtilbudsområdet, der skal undersøges nærmere herunder målsætninger og delmål for organisering af dagtilbudsområdet - En handlingsplan med både et kortsigtet samt et langsigtet perspektiv Strategien for Fremtidens Dagtilbud skal vedtages endeligt på byrådsmødet i juni 2013, og så begynder arbejdet med at omsætte strategien til virkelighed. Projektorganisation Det er vigtigt for Børne- og Ungeudvalget, at projektet inddrager brugere og interessenter mest muligt og at de input der kommer bliver brugt. Projektorganisation med styregruppe, projektgruppe og følgegruppe med bred repræsentation er illustreret på næste side. Styregruppen har godkendt dette debatoplæg som grundlag for den videre proces. Udkast til strategi vil også blive udarbejdet i regi af styre- og projektgruppe og derefter blive politisk behandlet. Proces og tidsplan Byrådet godkendte kommissoriet for arbejdet med Fremtidens Dagtilbud på mødet i november 2012 og vi forventer at kunne fremlægge en færdig strategi inden sommerferien I processen indgår en række aktiviteter for at sikre debat og bredt samarbejde om Strategi for Fremtidens Dagtilbud: - To følgegruppemøder et i februar og et i april - Temamøde på Comwell, Rebild Bakker 6. marts - Offentlig høring og borgermøde i anden halvdel af maj Hvis du vil vide mere Projektet har sit eget site på Rebild Kommunes hjemmeside. Her kan du finde en lang række relevante informationer og dokumenter om projektet, som vil blive lagt ud i takt med at processen skrider frem. Vi har lavet et debatforum for projektet på facebook, hvor du som borger og forælder kan komme med dine indspark til debatten. Senere vil strategien komme i offentlig høring. Gå ind på og klik på Fremtidens Dagtilbud eller på Vi glæder os til at høre fra dig!

5 Projektorganisation 5 Børne- og Ungeudvalget Styregruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Lars Peter Schou, direktør Gunnar Surland, leder af Inklusion Joan Straarup, leder, Tuen Bente Devantie, leder, Børnehusene Skørping Susanne Damsgaard, leder, dagplejen Torben Rune, leder Ø. Hornum Børneunivers Ellen Lysgaard, medarb.repr. daginstitutioner Hanna Larsen, medarb.repr. dagplejen Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Projektgruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Peter Stærk Buksti, udviklingskonsulent Annette Søegaard, pædagogisk konsulent Mette Vested, kommunikationskonsulent Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Følgegruppe Mona Christensen, leder dagtilbud Finn Pilgaard, leder dagtilbud Anni Iversen, leder skoleområdet Bestyrelsesmedlemmer institutioner/dagpleje: Maria Skov, Rebild Syd Per Christiansen, Støvring Syd Christian Nicolajsen, Kronhjorten Hanne Vester Rasmussen, Kløvermarken Lotte Pedersen, Tuen Mette Nienhuis, Tumlehøj Claus Rytter Hedegaard, Støvring Nord Stig Bundgaard, Børnehusene Skørping Carsten Uhrenholt, Bakkehusene Stine Faber, Øster Hornum Børneunivers Louise Salomon, dagplejen Marianne Nielsen, dagplejen Mona Buhl Jensen, sektormed dagtilbud Kirsten B. Knudsen, sektormed dagtilbud Susanne Højgaard, BUPL Jytte Christensen, FOA Gitte Rubæk, skolelederforeningen Morten Kamstrup, DLF Pernille Oppelstrup, Dansk Handicapråd Lene B. Winther, Center Kultur og Fritid Peter Mikael Andreasen, Center Familie og Handicap Anne Schmidt Sejling, Sundhedsplejen Johnny Lorenzen, Landsbyrådet Birthe Nørholt, medarb.repr. dagpleje Louise Horsdal, medarb.repr. daginst.

6 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 6 Trivsel Børn der trives udvikler sig positivt med udgangspunkt i deres unikke muligheder og ressourcer. Trivsel i dagtilbud handler i al sin enkelhed om, at børn lever et sundt og velfungerende liv, hvor de indgår i gode og forpligtende relationer. Børn i dagtilbud har brug for at de voksne forældre og medarbejdere drager omsorg for deres fysiske og psykiske behov. Det er fx vigtigt, at fysisk aktivitet og sund kost indgår som en naturlig del af børnenes hverdag. Børnenes behov for læring og udvikling forudsætter motiverende og udviklende læringsmiljøer, der stimulerer lysten til at udforske og lære og til at være kreativ og bruge fantasi. En anden væsentlig forudsætning for børns trivsel er deres muligheder for at indgå i positivt forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at være værdifulde for andre og lærer at respektere hinandens forskelligheder. Trivsel er et helhedsorienteret begreb, der samler de væsentligste elementer af indholdet i det gode børneliv præget af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Inklusion I det inkluderende dagtilbud er der plads til alle børn. Vi gør op med opdelingen i almen- og specialtilbud. Dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i, at alle børn er forskellige. Vi vil sikre en differentieret pædagogik, og dermed får børn i udsatte situationer den hjælp og støtte, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor dagtilbuddet hele tiden skal tilpasses børnene. Ansvaret for succesfuld inklusion placeres udelukkende i institutionsmiljøet og ikke hos individet selv. Inklusion handler altså om accept, respekt og lige muligheder. Det handler om at sikre, at alle bliver aktive deltagere i fællesskabet og i samfundet. I Rebild Kommune har vi et mål om at udvikle socialt ansvarlige og tolerante mennesker, der fordomsfrit kan begå sig i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Vi vil forebygge,at børn i udsatte positioner bliver marginaliseret tidligt i livet gennem henvisning til specialtilbud. Som samfund ønsker vi at nyttiggøre denne gruppes resurser og bidrag, så meget som overhovedet muligt, med udgangspunkt i og respekt for det enkelte barns behov for støtte og hjælp. Forskning viser, at inkluderende fællesskaber, hvor det enkelte barn oplever sig selv som en værdifuld deltager bidrager til at skabe rummelige og tolerante mennesker. Derfor vil vi et inkluderende børneliv i Rebild Kommune!

7 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 7 Læring Det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Barnet tilegner sig grundlæggende kompetencer og viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år. Læring foregår hele tiden i hjemmet, på gåturen, i småbørnsgruppen, dagplejen og børnehaven. Det er bl.a. i dagtilbuddet, at barnet lærer om sig selv og om, hvad der skal til, for at man bliver en del af fællesskaberne. Og det er her, barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og bliver anerkendt for. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Helt konkret drejer det sig for dagtilbudsbørn især om udvikling af: - Kognitive kompetencer, som fx sprog og logik - Sociale og personlige kompetencer, som fx koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed Kompetencer kan mere tværgående beskrives som: Det barnet ved (viden), det barnet kan (færdigheder) og det barnet gør (mestring). Derudover er det vigtigt, at børn understøttes i og introduceres til andre kompetenceområder, herunder de øvrige læreplanstemaer natur, kultur og krop og bevægelse, ligesom det også fremgår af formålsbestemmelsen for dagtilbud, at børn skal have medbestemmelse, forståelse for demokrati og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Børn i udsatte positioner definition Begrebet børn i udsatte positioner anvendes i debatoplægget og er en betegnelse for børn med livsomstændigheder, som kræver særlig opmærksomhed og indsats i dagtilbud fx: børn med motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

8 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 8 Det vil vi! Skabe en reflekteret og vidensbaseret pædagogisk praksis med fokus på at fremme trivsel, inklusion og læring Kvalitet i den pædagogiske indsats vil sige en fagligt kvalificeret indsats med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Udfordringer: At skabe en indsats, der hviler på pædagogisk viden At skabe et velorganiseret pædagogisk arbejde, der sikrer alle børns trivsel, udvikling og læring At skabe systematisk og målrettet indsats over for børn i udsatte positioner At implementere it som et værktøj til at understøtte pædagogiske mål og praksis Anbefalinger: Sørg for en klar pædagogisk retning, som alle bakker op om Overvej pædagogikkens mål og metoder Overvej hvordan der kan følges op Støt børnenes forskellige forudsætninger og resurser gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde Sørg for at alle børn indgår i fællesskaberne Vær i stand til at genkende eksklusions faktorer, så disse kan minimeres og undgås Samtænk de fysiske faciliteter med pædagogikken Udarbejd en strategi for hvordan digitale medier kan implementeres som en del af den pædagogiske værktøjskasse og af dagtilbuddets læringsmiljøer

9 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 9 På temamødet 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring i Fremtidens Dagtilbud. Formål og målsætninger for den pædagogiske faglighed og metode der har fokus på trivsel, inklusion og læring. Formål og målsætninger for en systematisk og målrettet indsats for børn i udsatte positioner.

10 Pædagogisk faglighed Målrettet forældresamarbejde 10 Det vil vi! Fremme et målrettet forældresamarbejde, der understøtter formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring Forældrene er de primære voksne og har hovedansvaret for børnenes trivsel. Børn har brug for, at deres forældre aktivt forholder sig til børnenes adfærd, udvikling og læring. En del af det pædagogiske arbejde handler om at sikre et velfungerende forældresamarbejde baseret på en anerkendende tilgang med fokus på resurser og potentialer. Udfordringer: Forældre og personale har forskellige opfattelser af, hvad dagtilbuddets opgave er Forældrene har forskellige perspektiver på og holdninger til digitale medier Forældrene har forskellig viden om og erfaringer med digitale medier Mange forældre deltager i forældrearrangementer kan vi få endnu flere med? Hovedparten af forældrearrangementerne har et socialt formål, mens et fåtal har et lærings- eller udviklingsmål Halvdelen af personalet tillægger det mindre betydning, om forældrearrangementerne underbygger netværk mellem forældrene Balancen mellem personalets rolle som understøttende og rollen som vejledende overfor forældre også i familier i særligt udsatte positioner

11 Pædagogisk faglighed 11 Målrettet forældresamarbejde Anbefalinger til ledere og pædagogisk personale: Afklar i samarbejde med forældrene, hvordan og hvornår forældrene individuelt og kollektivt inddrages, og hvad formålet er med forældresamarbejdet Gør det klart, hvad der er personalets rolle og opgaver, og hvad der er forældrenes Vejled forældrene i at understøtte barnets udvikling og læring Inviter forældrene til dialog om hvordan digitale medier kan bruges i pædagogikken for at fremme børnenes læring, udvikling, engagement og nysgerrighed Støt og vejled familier i udsatte positioner for at sikre, at barnet har og får et sammenhængende, trygt og udviklende børneliv Samarbejd på tværs af faggrupper, så alle fagpersoner samarbejder for barnets bedste Underret forvaltningen, hvis I er bekymret for, at et barns udvikling ikke kan håndteres af dagtilbuddet Anbefalinger til forældre: Understøt inklusion ved bl.a. at tale anerkendende til og om de andre børn, deres forældre og personalet og ved at lave legeaftaler, også gerne med børn, som normalt ikke kommer i hjemmet Understøt barnets læring fx ved at læse med børnene eller ved at tale om de temaer, der arbejdes med i dagtilbuddet

12 Pædagogisk faglighed 12 Målrettet forældresamarbejde På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og nye metoder for godt og udbytterigt forældresamarbejde Styrket forældresamarbejde i familier i særligt udsatte sociale positioner

13 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 13 Det vil vi! Skabe grobund for en eksperimenter ende innovativ kultur i dagtilbud Styrke og videreudvikle personalets kompetencer, så vi skaber forbindelse mellem forskning, udvikling og pædagogisk praksis Forskning og udviklingsarbejde bidrager løbende med ny viden inden for f.eks. læring, inklusion, barnets udvikling mv. Det er vigtigt at denne viden inspirerer ledelse og medarbejdere til løbende at arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis gennem en innovativ og eksperimenterende kultur i dagtilbuddene. Den pædagogiske praksis i Rebild Kommune skal udvikle sig på grundlag af viden frem for vaner og traditioner. Derfor er der i dagligdagen behov for at danne rum for faglig refleksion over den pædagogiske praksis, for en systematisk tilgang til udviklingsarbejde. Forskningen skal bringes i spil gennem metodeudvikling, dokumentation og evaluering, mens ny viden og erfaringer forplanter sig ud i organisationen gennem videndeling. En stærk eksperimenterende innovativ kultur der bygger på ny viden forudsætter: At vi har stærke faglige fællesskaber, med et højt kompetenceniveau hos både medarbejdere og ledelse. At vi har mod og faglighed til løbende at udvikle vores pædagogiske metoder gennem ny viden og nye teknologier. At vi arbejder systematisk med målsætning, planlægning, dokumentation og evaluering af vores metoder og aktiviteter.

14 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 14 Udfordringer: Løbende innovation og udvikling af de pædagogiske metoder og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis i samarbejde mellem medarbejdere og ledere Løbende innovation og udvikling af lærings- og børnemiljøer - blandt andet med udgangspunkt i ny viden og digitale medier Systematisk og målrettet dokumentationsarbejde som bruges målrettet til at udvikle det pædagogiske arbejde Metoder til vidensindsamling og observation i den daglige praksis Implementering af digitale medier som et element i udviklingen af den pædagogiske praksis Systematisk tilegnelse og anvendelse af ny forskningsbaseret viden Anbefalinger: Sørg for internt at koordinere, målrette og sikre, at der er den tilstrækkelige opbakning, redskaber og kompetenceudvikling Sørg for, at det pædagogiske personale bliver undervist i målrettet og vidensbaseret pædagogik med fokus på trivsel, læring og inklusion Skab en stærk og innovativ evalueringskultur kendetegnet ved høj grad af refleksion over egen praksis Sørg for, at der er evalueringsfaglig ekspertise til rådighed som kan understøtte dagtilbuddenes systematiske evalueringsarbejde Brug professionel supervision og kollegial feedback til at udvikle personalets kompetencer Overvej hvordan læring i dagtilbud understøttet af it (digitale medier) skal hænge sammen med de pædagogiske formål og målsætninger

15 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 15 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Pejlemærker for udvikling af de pædagogiske metoder med fokus på en stærkere evalueringskultur Bedre og mere systematisk dokumentation i dagligdagens praksis og dermed en stærkere evalueringskultur Behovet for kompetenceudvikling i personalegruppen

16 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 16 Det specialiserede område Det vil vi! Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer Helhedsorienteret og koordineret indsats for børn i udsatte positioner Centralt i Center Børn og Unge indgår et inklusionsteam, der råder over en lang række kompetencer og specialviden i form af støttepædagoger, psykologer, fysioterapeuter, tale/høre-konsulenter og læsevejledere. Samarbejdet mellem inklusionsteamet, dagtilbud og skoler er organiseret i tre distriktsteams. I løbet af de seneste år, har flere skoler i samarbejde med dagtilbud ansat personale med specialpædagogiske kompetencer decentralt. Der er to generelt accepterede principper for organisering af specialområdet fysisk integration (børn i udsatte positioner får den nødvendige støtte under samme tag som andre børn) og inkluderende miljø (inkludere børn i udsatte positioner som en del af børnegruppen i almentilbuddet). Begge principper væver almen- og specialtilbuddet tæt ind i hinanden. Samarbejde mellem dagtilbud og skole om børn i udsatte positioner Når dagtilbud eller skole har et barn der mistrives, kan det ofte være relevant at sætte fokus på hele familien i et helhedsorienteret perspektiv. Det forudsætter samarbejde mellem skole og dagtilbud om børn i udsatte positioner. Dette samarbejde er forankret lidt forskelligt fra distrikt til distrikt nogle steder deltager dagtilbud i kompetencecentermøder og andre steder starter samarbejdet først og fremmest på lederniveau. For medarbejderne i inklusionsteamet betyder det, at de skal kunne navigere og agere i mange forskellige samarbejdsmodeller.

17 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 17 Der findes overordnet set tre hovedtyper af dagtilbud til børn i udsatte positioner: Særlige dagtilbud: I specialbørnehave eller i specialgruppeordning i tilknytning til et alment dagtilbud. Målrettet børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Gruppeordning i alment dagtilbud: Støtte som en integreret del af et alment dagtilbud. Målrettet grupper af børn med fx motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Enkeltintegration i alment dagtilbud: I praksis ofte i form af tilknyttet støttepædagog, ressourcepædagog og/eller pædagogiske vejledere. På det specialiserede område i Rebild Kommune anvendes enkeltintegration i alment dagtilbud. Pladser i særlige dagtilbud eller gruppeordning i alment dagtilbud købes efter behov uden for Rebild Kommune.

18 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 18 Udfordringer Børn der kan og bør inkluderes i et almentilbud, skal have mulighed for det samtidig med, at der findes alternativer til børn med så alvorlig funktionsnedsættelse, at de skal have andre foranstaltninger, end de kan få i almenområdet. Medarbejdere, forældre og offentlighed kan tænke, at de inkluderende tilbud er en discountløsning eller udtryk for en besparelsesstrategi Ansættelser af specialiseret personale decentralt på områder, hvor kompetencen udbydes centralt fra Center Børn og Unge Almen- og specialområdet er sammenbragte børn med hver deres lovgivning, faglige tradition og ofte også forskellige børnesyn Anbefalinger Sæt systematisk inklusion på dagsordenen i det enkelte dagtilbud i samarbejde med skolen med fokus på relationer og muligheder i børns fællesskaber Inddrag medarbejderne i at udvikle metoder og pædagogisk praksis, der gør dagtilbud mere inkluderende Fordel og udnyt de samlede pædagogiske ressourcer på måder, der understøtter inklusion af flest mulige børn

19 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 19 Anbefalinger fortsat Styrk indsatsen for tidlig opsporing i dagtilbud Visitationspraksis med et stærkt pædagogisk fokus på mulighederne for inklusion uanset om barnet har en diagnose eller ej Sikre at medarbejderne ved, hvor de kan indhente specialiseret viden Skab stærke formelle og uformelle kanaler for samarbejde og vidensdeling på tværs af almen- og specialkompetencer Giv adgang til en fagligt kvalificeret indsats for de børn, for hvem den rette pædagogiske løsning ikke er inklusion i almentilbud Opbyg en fælles platform af faglige værdier, normer, begreber og viden, som gør den tværfaglige indsats meningsfuld for alle de involverede parter Bedre dokumentation af sammenhængen mellem indsats og resultater i arbejdet med børn i udsatte positioner Kommunikér grundtankerne i den inkluderende tilgang til forældre og andre interessenter, så den ikke misforstås som en spareøvelse

20 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 20 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet mellem almen- og specialkompetencer med fokus på trivsel, inklusion og læring Metoder til øget kompetence- og vidensspredning mellem almen- og specialkompetencer

21 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Det vil vi! Velfungerende overgange med fokus på trivsel, inklusion og læring Det tværfaglige samarbejde om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole tilrettelægges lokalt og har derfor sin egen lokalt betingede karakter. Overgangen mellem dagpleje og børnehave Overgangen fra dagpleje til børnehave sker rullende i forbindelse med barnets 3 års fødselsdag. Samarbejdet tilrettelægges lokalt mellem dagplejerne og børnehaven(erne) i distriktet. I nogle distrikter bliver de 0-3 årige løbende introduceret til børnehaven ved at dagplejens legestue har til huse i børnehaven. I andre distrikter hvor dette ikke er muligt, tager den enkelte dagplejer jævnligt på besøg i børnehaven og på legepladsen, ligesom børnehaven kommer på besøg i dagplejens legestue. I samarbejdet om overgangen indgår ofte overleverings skemaer udarbejdet af dagplejer i samarbejde med forældre. Overgangen mellem børnehave og skole Samarbejdet er ofte struktureret i et årshjul med faste aktiviteter i perioden inden børnene starter i skole eller mini-sfo. I samarbejdet indgår elementer som møder på lederniveau, møder på medarbejderniveau, overleveringsskemaer, samtaler med forældre, sparring vedr. klassedannelse, og børnehavepædagoger der er med i SFO og skole de første måneder. I månederne op til skolestart indgår børnene i et forløb, der skal øge deres kendskab til skolen og forberede dem på overgangen. Samarbejdet om overgangen mellem dagtilbud og skole har været genstand for en del nytænkning og udvikling de senere år med det formål at øge fokus på tidlig indsats på børnenes specifikke udviklingsbehov forud for skolestart. Der eksperimenteres på mange felter fx kan nævnes motorikkørekort, særligt tilrettelagte forløb for kommende skolebørn, børneergoterapeut som bindeled i samarbejdet, børneunivers der giver helt nye uformelle samarbejdsmuligheder og rullende indskoling.

22 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 22 Udfordringer Samarbejde mellem faglige miljøer med hver deres fokus og faglige traditioner Overgangsprocessen som et møde mellem to kulturer og værdisæt behov for samarbejde og dialog om pædagogiske principper og metoder Forventningsafstemning i forhold til børnenes kompetencer, herunder it kompetencer Koordinering af indsatsen på alle relevante niveauer Forældresamarbejdet om overgangene Indsatsen for børn, der i en alder af 5 år ikke er skoleparate Anbefalinger Daginstitution, skole og SFO deltager både hver for sig og sammen i børns skolestart Lav en fælles pædagogisk planlægning af overgangene Inddrag dagplejere, pædagoger, børnehaveklasseledere, pædagogiske konsulenter og forældrene i beslutninger om rammer og målsætninger for, og indholdet i arbejdet Lav pædagogiske målsætninger for hvordan overgangene og samarbejdet ønskes organiseret og realiseret

23 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 23 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO Pædagogisk faglighed og metode inden for overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO

24 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Decentraliseret struktur Det vil vi! Fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbudsenheder Dagtilbuddenes geografiske placering i kommunen følger behovet for tilbud i de enkelte lokalsamfund vejet op imod behovet for dagtilbudsenheder, der er fagligt og økonomisk bæredygtige. Denne balance påvirkes løbende af en række faktorer. Det betyder, at der jævnligt er behov for at genoverveje de strukturelle forhold på området. En vifte af organiseringsmodeller Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet er en blanding af fællesledelse med én kontraktholder, flere daglige ledere og flere huse, samdrevne institutioner, der ledes og drives sammen med lokale folkeskoler og selvstændige institutioner med én leder/ kontraktholder og et hus. Viften af forskellige lokale organiseringsmodeller afspejler lokale behov og kultur og er udtryk for ønsket om en udstrakt grad af lokal selvbestemmelse. Siden er der gennemført mindre strukturændringer på skoleområdet som led i arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Rebild Kommune. Hellum Skole er ikke længere en folkeskole og skolerne i Blenstrup og Bælum samt i Haverslev og Ravnkilde er nu lagt sammen til hver én skole, et skoledistrikt og to adresser. 0-3 års området I løbet af er der etableret småbørnsgrupper i forbindelse med etablering af to nye integrerede daginstitutioner Kronhjorten i Støvring og Børnehuset 100-meter skoven i Skørping. Der er stor søgning til småbørnspladserne i de to institutioner. Der er således flere forældre, der ønsker småbørnsplads, end det er muligt at efterkomme. I samme periode er antallet af kommunale dagplejere blevet reduceret pga. faldende børnetal og samtidig er antallet af private dagplejere steget. Udviklingen sætter den kommunale dagpleje under pres.

25 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 25 Udfordringer Faldende børnetal vil skabe øget udgiftspres på dagtilbudsområdet Stigende krav til kvalitet af det pædagogiske indhold stiller høje faglige, økonomiske og ledelsesmæssige krav på dagtilbudsområdet At skabe mulighed i dagligdagen for at arbejde med pædagogisk udvikling og kvalitet At skabe økonomisk og faglig bæredygtighed i selvstændige institutioner Behov for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet efter de seneste strukturtilpasninger på skoleområdet Søgningen til småbørnsgrupperne overstiger den nuværende kapacitet Antallet af private dagplejere er steget i takt med at antallet af kommunale dagplejere er reduceret Behov for stillingtagen til struktur og indhold i tilbuddet på 0-3 års området Anbefalinger: Skab løbende dialog om rammerne for den pædagogiske praksis, herunder om fælles retningslinjer vs. individuelle tilgange i den pædagogiske praksis lokalt Tænk strategisk og sæt mål for at børnene lærer mest muligt og ikke ekskluderes fra fællesskabet Organisér det samlede arbejde på dagtilbudsområdet, så de inkluderende tilbud både er de fagligt bedste og de økonomisk mest fordelagtige Indret den økonomiske styring af almen- og specialområdet, så fordeling af resurser tager udgangspunkt i barnet og har fokus på forebyggelse

26 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 26 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Organisering af den forebyggende indsats centralisering versus decentralisering Behovet for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet set i lyset af strukturen på skoleområdet og forventningerne om faldende børnetal hvilke scenarier skal undersøges yderligere? Organisering af dagplejen nuværende centraliseret model versus en mere decentral organisering (distriktsopdelt dagpleje) Balancen mellem kommunal dagpleje, privat dagpleje og småbørnsgrupper Principper ved nybyggeri på dagtilbudsområdet balancen mellem integrerede dagtilbud for de 0-6årige versus børnehave og dagpleje

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Foto: Colourbox Trivsel inklusion læring Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Juni 2013 Indhold Ramme for udvikling af dagtilbud 0-6 år... 3 Vision og indsatsområder... 3 Hvorfor trivsel, inklusion

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Børnehaverne Støvring Nord

Børnehaverne Støvring Nord Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Nord Bavnebakken, Bavnebakken 99, 9530 Støvring Skovhuset, Hermesvej 47, 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. 1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Oversigt over skoler, daginstitutioner og dagplejere i de 6 børnedistrikter

Oversigt over skoler, daginstitutioner og dagplejere i de 6 børnedistrikter Oversigt over skoler, daginstitutioner og dagplejere i de 6 børnedistrikter Denne oversigt viser antal skoler, daginstitutioner og dagplejere ved opdeling af skoledistrikterne i 6 børnedistrikter. Der

Læs mere

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune BILAG 4 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune Der er følgende dagtilbud til førskolebørn i Rebild Kommune jf. Dagtilbudsloven: Børn under 2 år og 11 måneder:

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rebild Kommunes Dagpleje

Rebild Kommunes Dagpleje Kontrakt 2013-14 Rebild Kommunes Dagpleje Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere