Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år. Trivsel Inklusion - Læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år. Trivsel Inklusion - Læring"

Transkript

1 1 Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune, 0-6 år Trivsel Inklusion - Læring

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Projektorganisation og proces 4 Tre gennemgående aspekter 6 Trivsel, inklusion og læring 6 Pædagogisk faglighed 8 Reflekteret pædagogisk praksis 8 Målrettet forældresamarbejde 10 Ny viden og bedre metoder 13 Udvikling, innovation og systematik 13 Organisering og ledelse 16 Tæt samarbejde mellem almenog specialkompetencer 16 Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Litteraturliste 27

3 Indledning 3 Formål Vi vil øge kvaliteten i Rebild Kommunes dagtilbud. Vi vil skabe et dagtilbudsområde som er præget af høj pædagogisk faglighed, trivsel og udvikling for børnene og som er økonomisk bæredygtigt. Dagtilbud er i dette debatoplæg en samlet betegnelse for pasningstilbud i dagpleje, småbørnsgruppe og børnehave for 0-6 årige i Rebild Kommune. Hvordan kan vi gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre? Et stort flertal af børn fra et til seks år går i dagtilbud. Det er derfor essentielt, at dagtilbuddene er af høj kvalitet. Det er væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Det er også veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har gået i dagtilbud præget af høj kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for børn i udsatte positioner. De vigtigste voksne i børns liv er forældrene. Forældrene har det primære ansvar for deres børn og dermed et særligt ansvar for deres børns trivsel og udvikling. For nutidens børn deler døgnets vågne timer sig i høj grad mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. Begge parter har ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. De voksne skal formå at binde de to verdener sammen. Med projektet Fremtidens Dagtilbud vil Rebild Kommune sætte dagtilbudsområdet til debat inden for rammerne af tre temaer: - pædagogisk faglighed - ny viden og bedre metoder samt - organisering og ledelse og med fokus på tre gennemgående aspekter trivsel, inklusion og læring. Vi vil forsøge at få svar på, hvordan vi kan gøre Rebild Kommunes dagtilbud endnu bedre. I debatoplægget er der lister over en række udfordringer og anbefalinger under hvert enkelt emne, vi tager op til debat. Udfordringerne og anbefalingerne er hentet fra en række aktuelle publikationer om dagtilbudsområdet fra fx Ministeriet for Børn og Undervisning, Taskforce for fremtidens dagtilbud, og Væksthus for Ledelse og KL. Der henvises til litteraturlisten bagerst for en oversigt over anvendt baggrundslitteratur. Resultatmål Resultatmålet for projektet, er at udarbejde en strategi for Fremtidens Dagtilbud i Rebild Kommune indtil Strategien skal indeholde:

4 4 - Målsætninger og delmål for kvalitetsniveauet i fremtidens dagtilbud - Angivelse af hvilke scenarier for organisering af dagtilbudsområdet, der skal undersøges nærmere herunder målsætninger og delmål for organisering af dagtilbudsområdet - En handlingsplan med både et kortsigtet samt et langsigtet perspektiv Strategien for Fremtidens Dagtilbud skal vedtages endeligt på byrådsmødet i juni 2013, og så begynder arbejdet med at omsætte strategien til virkelighed. Projektorganisation Det er vigtigt for Børne- og Ungeudvalget, at projektet inddrager brugere og interessenter mest muligt og at de input der kommer bliver brugt. Projektorganisation med styregruppe, projektgruppe og følgegruppe med bred repræsentation er illustreret på næste side. Styregruppen har godkendt dette debatoplæg som grundlag for den videre proces. Udkast til strategi vil også blive udarbejdet i regi af styre- og projektgruppe og derefter blive politisk behandlet. Proces og tidsplan Byrådet godkendte kommissoriet for arbejdet med Fremtidens Dagtilbud på mødet i november 2012 og vi forventer at kunne fremlægge en færdig strategi inden sommerferien I processen indgår en række aktiviteter for at sikre debat og bredt samarbejde om Strategi for Fremtidens Dagtilbud: - To følgegruppemøder et i februar og et i april - Temamøde på Comwell, Rebild Bakker 6. marts - Offentlig høring og borgermøde i anden halvdel af maj Hvis du vil vide mere Projektet har sit eget site på Rebild Kommunes hjemmeside. Her kan du finde en lang række relevante informationer og dokumenter om projektet, som vil blive lagt ud i takt med at processen skrider frem. Vi har lavet et debatforum for projektet på facebook, hvor du som borger og forælder kan komme med dine indspark til debatten. Senere vil strategien komme i offentlig høring. Gå ind på og klik på Fremtidens Dagtilbud eller på Vi glæder os til at høre fra dig!

5 Projektorganisation 5 Børne- og Ungeudvalget Styregruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Lars Peter Schou, direktør Gunnar Surland, leder af Inklusion Joan Straarup, leder, Tuen Bente Devantie, leder, Børnehusene Skørping Susanne Damsgaard, leder, dagplejen Torben Rune, leder Ø. Hornum Børneunivers Ellen Lysgaard, medarb.repr. daginstitutioner Hanna Larsen, medarb.repr. dagplejen Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Projektgruppe Ulrik Andersen, centerchef (projektejer) Peter Stærk Buksti, udviklingskonsulent Annette Søegaard, pædagogisk konsulent Mette Vested, kommunikationskonsulent Karen Nygaard, udviklingskonsulent (projektleder) Følgegruppe Mona Christensen, leder dagtilbud Finn Pilgaard, leder dagtilbud Anni Iversen, leder skoleområdet Bestyrelsesmedlemmer institutioner/dagpleje: Maria Skov, Rebild Syd Per Christiansen, Støvring Syd Christian Nicolajsen, Kronhjorten Hanne Vester Rasmussen, Kløvermarken Lotte Pedersen, Tuen Mette Nienhuis, Tumlehøj Claus Rytter Hedegaard, Støvring Nord Stig Bundgaard, Børnehusene Skørping Carsten Uhrenholt, Bakkehusene Stine Faber, Øster Hornum Børneunivers Louise Salomon, dagplejen Marianne Nielsen, dagplejen Mona Buhl Jensen, sektormed dagtilbud Kirsten B. Knudsen, sektormed dagtilbud Susanne Højgaard, BUPL Jytte Christensen, FOA Gitte Rubæk, skolelederforeningen Morten Kamstrup, DLF Pernille Oppelstrup, Dansk Handicapråd Lene B. Winther, Center Kultur og Fritid Peter Mikael Andreasen, Center Familie og Handicap Anne Schmidt Sejling, Sundhedsplejen Johnny Lorenzen, Landsbyrådet Birthe Nørholt, medarb.repr. dagpleje Louise Horsdal, medarb.repr. daginst.

6 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 6 Trivsel Børn der trives udvikler sig positivt med udgangspunkt i deres unikke muligheder og ressourcer. Trivsel i dagtilbud handler i al sin enkelhed om, at børn lever et sundt og velfungerende liv, hvor de indgår i gode og forpligtende relationer. Børn i dagtilbud har brug for at de voksne forældre og medarbejdere drager omsorg for deres fysiske og psykiske behov. Det er fx vigtigt, at fysisk aktivitet og sund kost indgår som en naturlig del af børnenes hverdag. Børnenes behov for læring og udvikling forudsætter motiverende og udviklende læringsmiljøer, der stimulerer lysten til at udforske og lære og til at være kreativ og bruge fantasi. En anden væsentlig forudsætning for børns trivsel er deres muligheder for at indgå i positivt forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at være værdifulde for andre og lærer at respektere hinandens forskelligheder. Trivsel er et helhedsorienteret begreb, der samler de væsentligste elementer af indholdet i det gode børneliv præget af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Inklusion I det inkluderende dagtilbud er der plads til alle børn. Vi gør op med opdelingen i almen- og specialtilbud. Dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i, at alle børn er forskellige. Vi vil sikre en differentieret pædagogik, og dermed får børn i udsatte situationer den hjælp og støtte, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor dagtilbuddet hele tiden skal tilpasses børnene. Ansvaret for succesfuld inklusion placeres udelukkende i institutionsmiljøet og ikke hos individet selv. Inklusion handler altså om accept, respekt og lige muligheder. Det handler om at sikre, at alle bliver aktive deltagere i fællesskabet og i samfundet. I Rebild Kommune har vi et mål om at udvikle socialt ansvarlige og tolerante mennesker, der fordomsfrit kan begå sig i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Vi vil forebygge,at børn i udsatte positioner bliver marginaliseret tidligt i livet gennem henvisning til specialtilbud. Som samfund ønsker vi at nyttiggøre denne gruppes resurser og bidrag, så meget som overhovedet muligt, med udgangspunkt i og respekt for det enkelte barns behov for støtte og hjælp. Forskning viser, at inkluderende fællesskaber, hvor det enkelte barn oplever sig selv som en værdifuld deltager bidrager til at skabe rummelige og tolerante mennesker. Derfor vil vi et inkluderende børneliv i Rebild Kommune!

7 Tre gennemgående aspekter Trivsel, inklusion og læring 7 Læring Det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Barnet tilegner sig grundlæggende kompetencer og viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år. Læring foregår hele tiden i hjemmet, på gåturen, i småbørnsgruppen, dagplejen og børnehaven. Det er bl.a. i dagtilbuddet, at barnet lærer om sig selv og om, hvad der skal til, for at man bliver en del af fællesskaberne. Og det er her, barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og bliver anerkendt for. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Helt konkret drejer det sig for dagtilbudsbørn især om udvikling af: - Kognitive kompetencer, som fx sprog og logik - Sociale og personlige kompetencer, som fx koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed Kompetencer kan mere tværgående beskrives som: Det barnet ved (viden), det barnet kan (færdigheder) og det barnet gør (mestring). Derudover er det vigtigt, at børn understøttes i og introduceres til andre kompetenceområder, herunder de øvrige læreplanstemaer natur, kultur og krop og bevægelse, ligesom det også fremgår af formålsbestemmelsen for dagtilbud, at børn skal have medbestemmelse, forståelse for demokrati og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Børn i udsatte positioner definition Begrebet børn i udsatte positioner anvendes i debatoplægget og er en betegnelse for børn med livsomstændigheder, som kræver særlig opmærksomhed og indsats i dagtilbud fx: børn med motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

8 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 8 Det vil vi! Skabe en reflekteret og vidensbaseret pædagogisk praksis med fokus på at fremme trivsel, inklusion og læring Kvalitet i den pædagogiske indsats vil sige en fagligt kvalificeret indsats med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Udfordringer: At skabe en indsats, der hviler på pædagogisk viden At skabe et velorganiseret pædagogisk arbejde, der sikrer alle børns trivsel, udvikling og læring At skabe systematisk og målrettet indsats over for børn i udsatte positioner At implementere it som et værktøj til at understøtte pædagogiske mål og praksis Anbefalinger: Sørg for en klar pædagogisk retning, som alle bakker op om Overvej pædagogikkens mål og metoder Overvej hvordan der kan følges op Støt børnenes forskellige forudsætninger og resurser gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde Sørg for at alle børn indgår i fællesskaberne Vær i stand til at genkende eksklusions faktorer, så disse kan minimeres og undgås Samtænk de fysiske faciliteter med pædagogikken Udarbejd en strategi for hvordan digitale medier kan implementeres som en del af den pædagogiske værktøjskasse og af dagtilbuddets læringsmiljøer

9 Pædagogisk faglighed Reflekteret pædagogisk praksis 9 På temamødet 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring i Fremtidens Dagtilbud. Formål og målsætninger for den pædagogiske faglighed og metode der har fokus på trivsel, inklusion og læring. Formål og målsætninger for en systematisk og målrettet indsats for børn i udsatte positioner.

10 Pædagogisk faglighed Målrettet forældresamarbejde 10 Det vil vi! Fremme et målrettet forældresamarbejde, der understøtter formål og målsætninger for trivsel, inklusion og læring Forældrene er de primære voksne og har hovedansvaret for børnenes trivsel. Børn har brug for, at deres forældre aktivt forholder sig til børnenes adfærd, udvikling og læring. En del af det pædagogiske arbejde handler om at sikre et velfungerende forældresamarbejde baseret på en anerkendende tilgang med fokus på resurser og potentialer. Udfordringer: Forældre og personale har forskellige opfattelser af, hvad dagtilbuddets opgave er Forældrene har forskellige perspektiver på og holdninger til digitale medier Forældrene har forskellig viden om og erfaringer med digitale medier Mange forældre deltager i forældrearrangementer kan vi få endnu flere med? Hovedparten af forældrearrangementerne har et socialt formål, mens et fåtal har et lærings- eller udviklingsmål Halvdelen af personalet tillægger det mindre betydning, om forældrearrangementerne underbygger netværk mellem forældrene Balancen mellem personalets rolle som understøttende og rollen som vejledende overfor forældre også i familier i særligt udsatte positioner

11 Pædagogisk faglighed 11 Målrettet forældresamarbejde Anbefalinger til ledere og pædagogisk personale: Afklar i samarbejde med forældrene, hvordan og hvornår forældrene individuelt og kollektivt inddrages, og hvad formålet er med forældresamarbejdet Gør det klart, hvad der er personalets rolle og opgaver, og hvad der er forældrenes Vejled forældrene i at understøtte barnets udvikling og læring Inviter forældrene til dialog om hvordan digitale medier kan bruges i pædagogikken for at fremme børnenes læring, udvikling, engagement og nysgerrighed Støt og vejled familier i udsatte positioner for at sikre, at barnet har og får et sammenhængende, trygt og udviklende børneliv Samarbejd på tværs af faggrupper, så alle fagpersoner samarbejder for barnets bedste Underret forvaltningen, hvis I er bekymret for, at et barns udvikling ikke kan håndteres af dagtilbuddet Anbefalinger til forældre: Understøt inklusion ved bl.a. at tale anerkendende til og om de andre børn, deres forældre og personalet og ved at lave legeaftaler, også gerne med børn, som normalt ikke kommer i hjemmet Understøt barnets læring fx ved at læse med børnene eller ved at tale om de temaer, der arbejdes med i dagtilbuddet

12 Pædagogisk faglighed 12 Målrettet forældresamarbejde På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og nye metoder for godt og udbytterigt forældresamarbejde Styrket forældresamarbejde i familier i særligt udsatte sociale positioner

13 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 13 Det vil vi! Skabe grobund for en eksperimenter ende innovativ kultur i dagtilbud Styrke og videreudvikle personalets kompetencer, så vi skaber forbindelse mellem forskning, udvikling og pædagogisk praksis Forskning og udviklingsarbejde bidrager løbende med ny viden inden for f.eks. læring, inklusion, barnets udvikling mv. Det er vigtigt at denne viden inspirerer ledelse og medarbejdere til løbende at arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis gennem en innovativ og eksperimenterende kultur i dagtilbuddene. Den pædagogiske praksis i Rebild Kommune skal udvikle sig på grundlag af viden frem for vaner og traditioner. Derfor er der i dagligdagen behov for at danne rum for faglig refleksion over den pædagogiske praksis, for en systematisk tilgang til udviklingsarbejde. Forskningen skal bringes i spil gennem metodeudvikling, dokumentation og evaluering, mens ny viden og erfaringer forplanter sig ud i organisationen gennem videndeling. En stærk eksperimenterende innovativ kultur der bygger på ny viden forudsætter: At vi har stærke faglige fællesskaber, med et højt kompetenceniveau hos både medarbejdere og ledelse. At vi har mod og faglighed til løbende at udvikle vores pædagogiske metoder gennem ny viden og nye teknologier. At vi arbejder systematisk med målsætning, planlægning, dokumentation og evaluering af vores metoder og aktiviteter.

14 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 14 Udfordringer: Løbende innovation og udvikling af de pædagogiske metoder og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis i samarbejde mellem medarbejdere og ledere Løbende innovation og udvikling af lærings- og børnemiljøer - blandt andet med udgangspunkt i ny viden og digitale medier Systematisk og målrettet dokumentationsarbejde som bruges målrettet til at udvikle det pædagogiske arbejde Metoder til vidensindsamling og observation i den daglige praksis Implementering af digitale medier som et element i udviklingen af den pædagogiske praksis Systematisk tilegnelse og anvendelse af ny forskningsbaseret viden Anbefalinger: Sørg for internt at koordinere, målrette og sikre, at der er den tilstrækkelige opbakning, redskaber og kompetenceudvikling Sørg for, at det pædagogiske personale bliver undervist i målrettet og vidensbaseret pædagogik med fokus på trivsel, læring og inklusion Skab en stærk og innovativ evalueringskultur kendetegnet ved høj grad af refleksion over egen praksis Sørg for, at der er evalueringsfaglig ekspertise til rådighed som kan understøtte dagtilbuddenes systematiske evalueringsarbejde Brug professionel supervision og kollegial feedback til at udvikle personalets kompetencer Overvej hvordan læring i dagtilbud understøttet af it (digitale medier) skal hænge sammen med de pædagogiske formål og målsætninger

15 Ny viden og bedre metoder Udvikling, innovation og systematik 15 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Pejlemærker for udvikling af de pædagogiske metoder med fokus på en stærkere evalueringskultur Bedre og mere systematisk dokumentation i dagligdagens praksis og dermed en stærkere evalueringskultur Behovet for kompetenceudvikling i personalegruppen

16 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 16 Det specialiserede område Det vil vi! Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer Helhedsorienteret og koordineret indsats for børn i udsatte positioner Centralt i Center Børn og Unge indgår et inklusionsteam, der råder over en lang række kompetencer og specialviden i form af støttepædagoger, psykologer, fysioterapeuter, tale/høre-konsulenter og læsevejledere. Samarbejdet mellem inklusionsteamet, dagtilbud og skoler er organiseret i tre distriktsteams. I løbet af de seneste år, har flere skoler i samarbejde med dagtilbud ansat personale med specialpædagogiske kompetencer decentralt. Der er to generelt accepterede principper for organisering af specialområdet fysisk integration (børn i udsatte positioner får den nødvendige støtte under samme tag som andre børn) og inkluderende miljø (inkludere børn i udsatte positioner som en del af børnegruppen i almentilbuddet). Begge principper væver almen- og specialtilbuddet tæt ind i hinanden. Samarbejde mellem dagtilbud og skole om børn i udsatte positioner Når dagtilbud eller skole har et barn der mistrives, kan det ofte være relevant at sætte fokus på hele familien i et helhedsorienteret perspektiv. Det forudsætter samarbejde mellem skole og dagtilbud om børn i udsatte positioner. Dette samarbejde er forankret lidt forskelligt fra distrikt til distrikt nogle steder deltager dagtilbud i kompetencecentermøder og andre steder starter samarbejdet først og fremmest på lederniveau. For medarbejderne i inklusionsteamet betyder det, at de skal kunne navigere og agere i mange forskellige samarbejdsmodeller.

17 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 17 Der findes overordnet set tre hovedtyper af dagtilbud til børn i udsatte positioner: Særlige dagtilbud: I specialbørnehave eller i specialgruppeordning i tilknytning til et alment dagtilbud. Målrettet børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Gruppeordning i alment dagtilbud: Støtte som en integreret del af et alment dagtilbud. Målrettet grupper af børn med fx motoriske vanskeligheder, sent udviklede børn, børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne samt børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Enkeltintegration i alment dagtilbud: I praksis ofte i form af tilknyttet støttepædagog, ressourcepædagog og/eller pædagogiske vejledere. På det specialiserede område i Rebild Kommune anvendes enkeltintegration i alment dagtilbud. Pladser i særlige dagtilbud eller gruppeordning i alment dagtilbud købes efter behov uden for Rebild Kommune.

18 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 18 Udfordringer Børn der kan og bør inkluderes i et almentilbud, skal have mulighed for det samtidig med, at der findes alternativer til børn med så alvorlig funktionsnedsættelse, at de skal have andre foranstaltninger, end de kan få i almenområdet. Medarbejdere, forældre og offentlighed kan tænke, at de inkluderende tilbud er en discountløsning eller udtryk for en besparelsesstrategi Ansættelser af specialiseret personale decentralt på områder, hvor kompetencen udbydes centralt fra Center Børn og Unge Almen- og specialområdet er sammenbragte børn med hver deres lovgivning, faglige tradition og ofte også forskellige børnesyn Anbefalinger Sæt systematisk inklusion på dagsordenen i det enkelte dagtilbud i samarbejde med skolen med fokus på relationer og muligheder i børns fællesskaber Inddrag medarbejderne i at udvikle metoder og pædagogisk praksis, der gør dagtilbud mere inkluderende Fordel og udnyt de samlede pædagogiske ressourcer på måder, der understøtter inklusion af flest mulige børn

19 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 19 Anbefalinger fortsat Styrk indsatsen for tidlig opsporing i dagtilbud Visitationspraksis med et stærkt pædagogisk fokus på mulighederne for inklusion uanset om barnet har en diagnose eller ej Sikre at medarbejderne ved, hvor de kan indhente specialiseret viden Skab stærke formelle og uformelle kanaler for samarbejde og vidensdeling på tværs af almen- og specialkompetencer Giv adgang til en fagligt kvalificeret indsats for de børn, for hvem den rette pædagogiske løsning ikke er inklusion i almentilbud Opbyg en fælles platform af faglige værdier, normer, begreber og viden, som gør den tværfaglige indsats meningsfuld for alle de involverede parter Bedre dokumentation af sammenhængen mellem indsats og resultater i arbejdet med børn i udsatte positioner Kommunikér grundtankerne i den inkluderende tilgang til forældre og andre interessenter, så den ikke misforstås som en spareøvelse

20 Organisering og ledelse Tæt samarbejde mellem almen- og specialkompetencer 20 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet mellem almen- og specialkompetencer med fokus på trivsel, inklusion og læring Metoder til øget kompetence- og vidensspredning mellem almen- og specialkompetencer

21 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 21 Det vil vi! Velfungerende overgange med fokus på trivsel, inklusion og læring Det tværfaglige samarbejde om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole tilrettelægges lokalt og har derfor sin egen lokalt betingede karakter. Overgangen mellem dagpleje og børnehave Overgangen fra dagpleje til børnehave sker rullende i forbindelse med barnets 3 års fødselsdag. Samarbejdet tilrettelægges lokalt mellem dagplejerne og børnehaven(erne) i distriktet. I nogle distrikter bliver de 0-3 årige løbende introduceret til børnehaven ved at dagplejens legestue har til huse i børnehaven. I andre distrikter hvor dette ikke er muligt, tager den enkelte dagplejer jævnligt på besøg i børnehaven og på legepladsen, ligesom børnehaven kommer på besøg i dagplejens legestue. I samarbejdet om overgangen indgår ofte overleverings skemaer udarbejdet af dagplejer i samarbejde med forældre. Overgangen mellem børnehave og skole Samarbejdet er ofte struktureret i et årshjul med faste aktiviteter i perioden inden børnene starter i skole eller mini-sfo. I samarbejdet indgår elementer som møder på lederniveau, møder på medarbejderniveau, overleveringsskemaer, samtaler med forældre, sparring vedr. klassedannelse, og børnehavepædagoger der er med i SFO og skole de første måneder. I månederne op til skolestart indgår børnene i et forløb, der skal øge deres kendskab til skolen og forberede dem på overgangen. Samarbejdet om overgangen mellem dagtilbud og skole har været genstand for en del nytænkning og udvikling de senere år med det formål at øge fokus på tidlig indsats på børnenes specifikke udviklingsbehov forud for skolestart. Der eksperimenteres på mange felter fx kan nævnes motorikkørekort, særligt tilrettelagte forløb for kommende skolebørn, børneergoterapeut som bindeled i samarbejdet, børneunivers der giver helt nye uformelle samarbejdsmuligheder og rullende indskoling.

22 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 22 Udfordringer Samarbejde mellem faglige miljøer med hver deres fokus og faglige traditioner Overgangsprocessen som et møde mellem to kulturer og værdisæt behov for samarbejde og dialog om pædagogiske principper og metoder Forventningsafstemning i forhold til børnenes kompetencer, herunder it kompetencer Koordinering af indsatsen på alle relevante niveauer Forældresamarbejdet om overgangene Indsatsen for børn, der i en alder af 5 år ikke er skoleparate Anbefalinger Daginstitution, skole og SFO deltager både hver for sig og sammen i børns skolestart Lav en fælles pædagogisk planlægning af overgangene Inddrag dagplejere, pædagoger, børnehaveklasseledere, pædagogiske konsulenter og forældrene i beslutninger om rammer og målsætninger for, og indholdet i arbejdet Lav pædagogiske målsætninger for hvordan overgangene og samarbejdet ønskes organiseret og realiseret

23 Organisering og ledelse Tværfagligt samarbejde om overgange 23 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Formål og målsætninger for samarbejdet om overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO Pædagogisk faglighed og metode inden for overgange mellem dagpleje, børnehave og skole/ SFO

24 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 24 Decentraliseret struktur Det vil vi! Fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbudsenheder Dagtilbuddenes geografiske placering i kommunen følger behovet for tilbud i de enkelte lokalsamfund vejet op imod behovet for dagtilbudsenheder, der er fagligt og økonomisk bæredygtige. Denne balance påvirkes løbende af en række faktorer. Det betyder, at der jævnligt er behov for at genoverveje de strukturelle forhold på området. En vifte af organiseringsmodeller Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet er en blanding af fællesledelse med én kontraktholder, flere daglige ledere og flere huse, samdrevne institutioner, der ledes og drives sammen med lokale folkeskoler og selvstændige institutioner med én leder/ kontraktholder og et hus. Viften af forskellige lokale organiseringsmodeller afspejler lokale behov og kultur og er udtryk for ønsket om en udstrakt grad af lokal selvbestemmelse. Siden er der gennemført mindre strukturændringer på skoleområdet som led i arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Rebild Kommune. Hellum Skole er ikke længere en folkeskole og skolerne i Blenstrup og Bælum samt i Haverslev og Ravnkilde er nu lagt sammen til hver én skole, et skoledistrikt og to adresser. 0-3 års området I løbet af er der etableret småbørnsgrupper i forbindelse med etablering af to nye integrerede daginstitutioner Kronhjorten i Støvring og Børnehuset 100-meter skoven i Skørping. Der er stor søgning til småbørnspladserne i de to institutioner. Der er således flere forældre, der ønsker småbørnsplads, end det er muligt at efterkomme. I samme periode er antallet af kommunale dagplejere blevet reduceret pga. faldende børnetal og samtidig er antallet af private dagplejere steget. Udviklingen sætter den kommunale dagpleje under pres.

25 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 25 Udfordringer Faldende børnetal vil skabe øget udgiftspres på dagtilbudsområdet Stigende krav til kvalitet af det pædagogiske indhold stiller høje faglige, økonomiske og ledelsesmæssige krav på dagtilbudsområdet At skabe mulighed i dagligdagen for at arbejde med pædagogisk udvikling og kvalitet At skabe økonomisk og faglig bæredygtighed i selvstændige institutioner Behov for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet efter de seneste strukturtilpasninger på skoleområdet Søgningen til småbørnsgrupperne overstiger den nuværende kapacitet Antallet af private dagplejere er steget i takt med at antallet af kommunale dagplejere er reduceret Behov for stillingtagen til struktur og indhold i tilbuddet på 0-3 års området Anbefalinger: Skab løbende dialog om rammerne for den pædagogiske praksis, herunder om fælles retningslinjer vs. individuelle tilgange i den pædagogiske praksis lokalt Tænk strategisk og sæt mål for at børnene lærer mest muligt og ikke ekskluderes fra fællesskabet Organisér det samlede arbejde på dagtilbudsområdet, så de inkluderende tilbud både er de fagligt bedste og de økonomisk mest fordelagtige Indret den økonomiske styring af almen- og specialområdet, så fordeling af resurser tager udgangspunkt i barnet og har fokus på forebyggelse

26 Organisering og ledelse Strukturen på dagtilbudsområdet 26 På temamødet den 6. marts skal vi debattere: Organisering af den forebyggende indsats centralisering versus decentralisering Behovet for strukturtilpasninger på dagtilbudsområdet set i lyset af strukturen på skoleområdet og forventningerne om faldende børnetal hvilke scenarier skal undersøges yderligere? Organisering af dagplejen nuværende centraliseret model versus en mere decentral organisering (distriktsopdelt dagpleje) Balancen mellem kommunal dagpleje, privat dagpleje og småbørnsgrupper Principper ved nybyggeri på dagtilbudsområdet balancen mellem integrerede dagtilbud for de 0-6årige versus børnehave og dagpleje

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Foto: Colourbox Trivsel inklusion læring Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Juni 2013 Indhold Ramme for udvikling af dagtilbud 0-6 år... 3 Vision og indsatsområder... 3 Hvorfor trivsel, inklusion

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på Dagtilbud Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på faglig udvikling Opvækst- og Uddannelsesudvalget har som startskud til processen der kaldes Fokus på Dagtilbud sat de overordnede

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Marts 2011 Indhold 1. Undersøgelsens hovedresultater SIDE 3 Områdeledelse vinder frem Ledelsen er blevet styrket men ledelsesrummet kan

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov

Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov 2 Samordnet ledelse af dagtilbud? Kommunernes organisering af indsatsen for børn med særlige behov Væksthus

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune BILAG 4 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune Der er følgende dagtilbud til førskolebørn i Rebild Kommune jf. Dagtilbudsloven: Børn under 2 år og 11 måneder:

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Introduktionshefte til De 9 Strategier Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Indhold De 9 Strategier 4 Baggrund: 4 Udvikling og brug af De 9 Strategier:

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere