Sådan kan du komme din vandskræk til livs

Transkript

1 Sådan kan du komme din vandskræk til livs Vandskræk er en naturlig reaktion. Når nogle mennesker føler panikken brede sig ved tanken om at stå under en bruser eller ikke tør nærme sig en badestrand eller svømmehal, er der altid en baggrund for det. Denne guide sætter fokus på, hvordan du kan håndtere din vandskræk. Find ud af, hvilket forhold danskerne har til vandet, få råd fra en svømmeterapeut til, hvordan du kan gribe din frygt an og læs historier om andre, der har set deres vandskræk i øjnene. Af erlingske Research. November 2012.

2 03 Vandskræk er en naturlig reaktion 03 Sådan er danskernes forhold til vandet 04 Hun kurerer din vandskræk 05 Råd til voksne med vandskræk 06 Weekend på hvide vande 09 Vandskræk blev omsat til livredder-drømme 2

3 Vandskræk er en naturlig reaktion Når nogle mennesker føler panikken brede sig ved tanken om at stå under en bruser eller ikke tør nærme sig en badestrand eller svømmehal, er der altid en baggrund for det. Vandskræk er en naturlig eller normal reaktion på en ubehagelig oplevelse tidligere i livet, fastslår idrætspsykolog Jørn Richter, der gennem praktisk erfaring i idrætsforeninger har oplevet mange udgaver af angst. - Det kan være, at de vandskrække har været ved at drukne som børn, eller at de har haft en eller anden ubehagelig oplevelse, som de måske slet ikke er bevidst om, men som kroppen husker. Der er altså ikke noget i vejen med de vandskrække - de reagerer helt naturligt, siger idrætspsykologen. Men selv om det er en naturlig reaktion, er det ikke naturligt at være vandskræk. - Vi er ikke født med en vandskræk. Faktisk har vi været vænnet til vand i vores fostertilværelse, så der er sket noget på et senere tidspunkt, der gør, at nogle udvikler den fobi, siger Jørn Richter. At være vandskræk er så tabubelagt, at mange af frygt for at blive afsløret prøver at fortrænge eller skjule det. Men vejen ud af vandskrækken handler om det stik modsatte. - Man kan måske føle, at man mister noget af sit selvværd, hvis man røber en vandskræk - men det er væsentligt at pointere, at det faktisk er en styrke at være bevidst om den og turde erkende den. Når først man tør sige "jeg er vandskræk", er man godt på vej, siger Jørn Richter. Sådan er danskernes forhold til vandet Analyseinstituttet Epinion Capacent lavede i 2007 en undersøgelse for Dansk Svømmeunion, der skulle afdække danskernes forhold til vand og til at svømme. Undersøgelsen bygger på en telefoninterviewundersøgelse blandt borgere, 500 forældre til børn i alderen 0-16 år, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 615 børn i alderen år. Undersøgelsen konkluderer, at: 95 % af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt at kunne svømme. 68 % vil gerne være bedre til at svømme, end de er. 96 % finder det vigtigt eller meget vigtigt at kunne redde en person i land. 83 % af befolkningen føler sig trygge i vand, selvom der ikke er en livredder i nærheden. 84 % føler sig sikre i åbent vand, dvs. hav, sø mv. 51 % af børnene føler sig ikke lige så trygge i åbent vand som i en svømmehal eller swimmingpool. Hver femte dansker kan ikke flyde og/eller tør hoppe fra bassinkanten på benene eller på hovedet. Mere end 9 ud af 10 danskere kan svømme uden brug af hjælpemidler. 34 % af befolkningen kan ikke svømme de 200 m., som der kræves for at leve op 3

4 til kravene om 'svømmeduelighed'. For børnene er det tal 21 %. Mere end 2/3 af den vokse befolkning svømmer mindre end én gang om måneden. For børnenes vedkommende er det tal kun 28 %. Hun kurerer din vandskræk Efter tre sessioner i vandet sammen med en svømmeterapeut, kan de fleste flyde, træde vande og svømme Af Flemming Krogh Host, hark... hjælp! For folk med vandskræk kan en tur i et svømmebad være en ubehagelig oplevelse. Men det kan en svømmeterapeut råde bod på.»jeg lærer de fleste folk med vandskræk at svømme efter tre sessioner med eneundervisning. Udover at kunne svømme, lærer de fleste også at træde vand og flyde, efter at jeg har været sammen med dem i et bassin,«siger svømmeterapeut ritt Via. Svømmeterapeuten tilbyder enetimer til folk, som gerne vil opleve trygheden ved at komme i vandet, enten i private varmtvandsbassiner eller på hoteller, hvor de har faciliteter til det. Nu kommer ritt Via til Aarhus, hvor hun indlogerer sig på Hotel Helnan Marselis, for at lære fra sig. Her har hun tidligere arbejdet med folk i hotellets indendørs pool. I først omgang er hun på besøg på hotellet, for at fortælle om den måde, hun arbejder på.»tillid er utroligt vigtigt, når jeg skal hjælpe folk med vandskræk. Når jeg kommer til Aarhus, skal folk ikke have svømmetøj med. I første omgang handler det om, at folk kan møde mig og se en film, om hvordan det foregår. Hvis man har lyst til at få kureret sin vandskræk, kan man booke en enetime,«forklarer terapeuten. Når ritt Via lærer folk at være trygge i vandet, bruger hun ikke hjælpemidler. Træningen foregår i et lille varmtvandsbassin, hvor folk kan bunde.»i starten skal man ikke kastes ud på dybt vand, selvom man har bælte og vinger på. Det giver sjældent en god oplevelse. I første omgang går man måske rundt i vandet, imens man prøver at bruge armene. Vi starter helt forfra.«mange mennesker har vandskræk ifølge ritt Via, men de fleste kan slippe af med ubehaget ved at komme i vandet, efter tre enetimer sammen med ritt Via. Som regel ligger enetimerne i forlængelse af hinanden, med pauser undervejs, men man kan også vælge at dele dem over to dage. Klar til ferien Senere, når en person har været igennem forløbet, aftaler ritt Via at mødes i en rigtig svømmehal.»vi plejer at bruge omkring en halv time, hvor personen ikke kan bunde. Herefter kan de fleste begå sig selv og træne videre,«fortæller ritt Via. åde mænd og kvinder har haft glæde af enetimerne, men børn kan også få hjælp.»jeg arbejder ofte med børn. Især op til sommerferien, er der mange som gerne vil have hjælp til at kunne komme i vandet, når de er sydpå.«. 4

5 Råd til voksne med vandskræk Svømmeterapeut ritt Via giver her sine råd til, hvordan voksne med vandskræk kan håndtere deres frygt for vandet. Det er både råd til, hvad du kan gøre, inden du hopper i vandet, og hvad du skal gøre, når du er i det. Ifølge ritt Via kan en person med vandskræk ofte huske en uheldig oplevelse med vandet. Oplevelsen kan ligge langt tilbage, og personen ved måske ikke, hvorfor han eller hun er bange for vandet. Uanset hvilken forklaring, der ligger til grund, kan du lære vandet at kende på en god måde Inden du skal i vandet 1. For det første skal du finde en svømmehal med et varmevandsbassin. Et varmvandsbassin er fra min. 32 grader - altså varmere end et normalt svømmebassin, som typisk har en temperatur på grader. Grunden til at du som vandskræk skal starte i et varmvandsbassin er, at det er varmere. Og da du står stille, vil du hurtigere fryse uden bevægelse. Som vandskrækker vil du - og bør du - bevæge dig meget forsigtigt i et bassinet og holde dig til kanten i starten. Der er stor modgang ved at gå i vandet, og den forstærkes, hvis du bevæger dig hurtigt. I værste fald kan det få dig til at miste balancen og falde. Ved at bevæge dig langsomt og afslappet, vil du mærke vandets lethed og modstand på en god måde, som skal få dig til at føle dig tryg i vandet. Den nemmeste måde at finde de omkringliggende svømmehaller på er ved at søge på nettet - f.eks. på din kommunes hjemmeside. De har oplysninger om svømmehaller/genoptrænings-bassiner, som evt. findes under 'fritidsforvaltning/idræt'. 2. Det er vigtigt at huske på, at du altid er i vandet på eget ansvar. Selvom der er livreddere, er det først og fremmest dit eget ansvar at passe på dig selv, når du er i vandet. Derfor er det ikke en god idé at have en person med til at hjælpe dig med at turde udfordre dig selv. På den måde vil du aldrig lære vandet at kende alene. På den måde sætter du dig selv i en uansvarlig situation, når du er alene med vandet. Derfor skal du nyde vandet på egen hånd, lære det roligt at kende og selv mærke efter, hvor dine grænser går. Det er nemlig dine egne grænser, som du skal følge. På den måde undgår du, at du bliver kastet ud i noget, som du ikke føler dig tryg ved eller har styr på. Det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om at turde, men om at mestre færdigheder. På den måde udvikler du tryghed og selvsikkerhed i vandet. Det skulle gerne gøre, at din vandskræk bliver mindre og mindre. 3. Hvis du har vandskræk, kan det være lige så uoverskueligt at komme i en svømmehal som at stå i en ny, stor lufthavn, du ikke kender. Det er derfor ikke ualmindeligt, hvis du frygter at gå hen i svømmehallen. Sæt derfor tid af til at se på svømmehallens lokaliteter. I de fleste svømmehaller kan du godt få lov til at se svømmehallen uden straks at trække i badetøjet. Det vil formentlig blot kræve, at du tager et par overtrækkere på skoene. Sæt dig i svømmehallen, orienter dig om, hvor der er lavt, og hvor der er dybt. Hvor er varmvandsbassinet? Tag dig tid til at føle atmosfæren i svømmehallen. Nu føler du dig måske parat til at købe en billet og prøve selv. Hav derfor dit badetøj og håndklæde med alligevel. Når du skal i vandet 1. Måske har du ikke været i en svømmehal eller 5

6 badet i mange år. Måske har du aldrig kunne svømme. Det skal du dog ikke lade dig stoppe af. For det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan lære det nu. Det gælder uanset, om det er for første gang, du stifter bekendtskab med vandet, eller om du skal lære det at kende igen. Men det er vigtigt, at du ikke tager chancer, fordi du engang godt kunne svømme. Det er ritt Vias erfaring fra mange kursister, at de intet mestrer og er på lige niveau med de, der aldrig har lært at svømme og derfor har vandskræk. Hvis du hører blandt dem, der aldrig har lært at svømme, men ikke mener, at du har vandskræk, kan du blive overrasket, fordi du ikke kender til tyngde og balance i vandet. Det kan give dig en ubehagelig oplevelse. Du vil nok opleve, at du har lidt vandskræk ved nogle øvelser, mens andre øvelser kommer lettere. 2. Start med at holde i bassinkanten. Undgå at have badesko på i bassinet, så du kan mærke bunden med dine fødder. evæg dine ben ligesom ved almindelig gang, men løft dem højere. Gå nu langs kanten mod hjørnet. Hold fast i kanten og placer en arm på hver sin side af dig selv. Sid med ryggen mod bassinvæggen på hug med bøjede knæ. Nyd det og slap af med dybe, lange vejrtrækninger. De skal få dig til at slappe af. liv siddende i et stykke tid og mærk efter, hvordan du bliver mere afslappet. Mærk, hvordan vandet holder dig oppe, så du føler dig vægtløs - som at sidde i en stol. liv siddende i samme stilling med dine fødder på bunden. emærk: Hvis du har en højere fedtprocent, vil du måske opleve, at vandet løfter dig op og får dig til at flyde. Det skal du prøve at undgå, fordi det kan være svært at komme "ned" igen. Det er nemlig en svær øvelse, som du ikke bør kaste dig ud i, inden du kender flydeøvelsen. Så hold fødderne på bassingulvet. 3. På din vej tilbage, til der hvor du startede i bassinet, vil du måske opleve, at du kender vandets balance meget bedre. Hvis du føler, at du har en god balance og gode fodafsæt, så kan du gå op i tempo - måske endda løbe let med løftede knæ. Men husk at holde i kanten. Hvis du ikke gør det, kan du risikere at falde i vandet. Det vigtigste er, at du bliver fortrolig med de første øvelser - dernæst kan du fortsætte forløbet, enten selv eller med professionel hjælp. Lad det tage den tid, det tager og pres ikke dig selv. På de måde undgår du, at du kommer til at springe led over og mangle selvsikkerhed balancemæssigt og psykisk. Kontakt: Weekend på hvide vande Action. Kort begynderkursus og ekstremsport? Kan man det? Rejseliv satte en vandskræk hundesvømmer i en white water-kajak og ned gennem svenske Mörrums-elvens rørte vande. Af Morten Risager Set fra oven er vandet kaffebrunt. Tre af de fem andre kursister har allerede brudt overfladen, vendt plastik-kajakkens røde bund mod den svenske forårshimmel og sænket deres fastspændte overkrop ned i koffeinvandet. Under vandet husker de at bøje hovedet fremover og løsne det skørt, der forener dem med kajakken rundt om livet. Tre mænd dukker op igen ved siden af deres kajak med nedadvendte mundvige og de vidt åbne øjne, der afslører, at de lige er vendt tilbage til en verden, hvor de igen kan trække vejret frit. Jeg er stadig i gang med at tage mod til mig. 6

7 Ikke fordi jeg er bange for at komme forkert ud af kajakken og skrabe mit ansigt på sten i bunden. Jeg er mere bange for overhovedet ikke at komme ud i tide. Mine knæ er ved at fortælle mit centralnervesystem, at der er alt for lidt plads i den diminutive kajak til mine lange og stive ben, og på en eller anden måde var udfordringen noget rarere at brillere med, da der skulle vendes weekendplaner på jobbet om fredagen, end det nu er iført våddragt, hjelm og neoprensokker. Jeg ved endnu ikke, at denne weekend i Sverige - to dages begynderkursus i white water kajak, altså at navigere en kajak ned over bølger og strømmende vand - bliver et selvtillidsboost af den slags, der vil få mig til at glemme alt om, hvor dårlig en svømmer, jeg i virkeligheden er. At jeg om to dage vil have lært at padle, kæntre og begå mig i det vilde hvide element i en sådan grad, at der ikke længere vil være noget spor af den frygt for vand, jeg fik som otte-årig ved øjden Strand og Camping, hvor skammen ved at være en dårlig svømmer gjorde, at jeg fortiede over for min bedste ven, at jeg var tæt på at drukne under overfladen. Instruktøren Jakob griner smørret, da jeg endelig har taget mod til mig og kastet mig ned i det brune vand for at vende kajakken -og har glemt min næseklemme, så kaffevandet blæser sig vej op i mine bihuler. Da jeg slukøret slæber den vandfyldte kajak op på land, trækker hans smilerynker tydelige spor i den fedtfattige læderhud ved hans øjne, og afslører det, jeg allerede ved: At han er typen, der har forceret bjerge, løbet maraton og padlet ned ad vilde floder, fordi han finder indre overskud i at være overlegen midt i akten. Den irriterende type. Men et par timer senere, da han endnu engang har fisket min pagaj op af vandet for mig og sørget for, at jeg kom sikkert i land efter en kæntring, er jeg kun glad for, at jeg er i komplet sikre hænder hos en ekspert med over 20 års erfaring. Jeg har aldrig prøvet at sidde i en kajak før. Nu sidder jeg i øvelser og i begreb som»eddyturn«,»sweep«og»peelout«blandet med råb om»kom nu«og»ro til«. Mörrumselvens vand bliver stadig mere oprørt og skummende. Store sten viser sig i overfladen og kan mærkes, når de dasker sejrssikkert til min kajak, mens jeg stilforvirret kæmper med balancen og mod endnu en ny dukkert. Pludselig er det ikke så svært. Heller ikke for mig. Der åbner sig et landkort af muligheder i koordineringen af styretag og sigten efter små oaser af plant vand, hvor man kan tage en pause efter bare 50 meters succes. De små skvulp af boblende vand ind over kajak og hjelm begynder at give energi, når man fortsætter sin kurs forbi en ny sten og ind i en ny mini-tornado af vand. Det er muligvis white water kajak på sværhedshylden med ét-tallet. Men jeg er ved at forstå, hvorfor min instruktør har gjort det i det meste af sit voksenliv. Den dårlige nescafé og makrelmaden redder mig, da det går op for mig, hvor meget energi man forbrænder på at overkomme sin frygt og holde en kajak på rette kurs. Jeg er nået dertil, hvor jeg ikke længere er misundelig på de fluefiskere, der står på den anden bred og ærgrer sig over vores tilstedeværelse. Der er noget over Sveriges vildere natur, som gør det mere inspirerende at bryde sine grænser. Der er heller ikke noget som fysisk udfoldelse, der kan nedbryde grænserne mellem den gruppe af jyder, fynboer og en enkelt københavner, der er taget til Sverige sammen. Da vi på den første aften sidder hjemme ved grillen og nyder den medbragte øl og en primitiv paella, glider aldersforskel og sønderjysk dialekt i baggrunden. Dagens oplevelser har samlet en gruppe 7

8 godt halvvejs henne på dagen er jeg så langt, at jeg - frivilligt - kan vende mig med hovedet nedad midt i en strøm og ligge dér i mørket og vente på, at en makker får styret sin kajak hen til min båd, så jeg kan tage fat i spidsen og svinge mig op til overfladen igen. Nu med næseklemme og uden smerte i bihulerne. Længere forløb af skummende vand og større sten begynder i stigende grad at føles som en ny mulighed for at skabe et rush af velvære. Det kan blive helt rart at aflægge rapport på jobbet af mennesker, der allerede har udvidet deres grænser i takt med, at man har moret sig over egne udueligheder. På kursets dag to lever Jakob Hertz smørrede smil stadig. Han starter dagen med at introducere os for en række nye tricks, der ser så selvfølgelige ud, når han i kajakken glider ubekymret gennem vandmasser, der bruser så meget, at det skaber en turbine af lyd, man ikke kan råbe sig igennem. Tricks, man er overbevist om, at man ikke kan gøre selv. At man lyver over for sig selv, når man tror, man ligesom Jakob Hertz lige kan vippe med hoften - og dermed kajakken - og vupti, så er man igennem. Men hvor man overrasker sig selv og gør det. Det er de øjeblikke, der får kroppen til at glemme, at den stadig ikke har lært at sidde i yoga-stilling nede i en kajak, der ikke er meget større end en kælk. Hele gruppen begynder at lække overskud, smil og mod, der kan måles i rosende ord fra vores stålsikre redningsmand af en instruktør. Og om mandagen alligevel. Når jeg at tænke, mens vi bevæger os kilometer for kilometer ned ad floden i bagende solskin, og længere forløb af skummende vand og større sten i stigende grad begynder at føles som en ny mulighed for at skabe et rush af velvære. Så når vi til en træbro. Jakob Hertz stopper og vi følger med op på broen. Og betragter herfra en rasende fos og et uoverskueligt virvar af hvidt skum omkranse vandhuller og ubehageligt store sten under os. Det føles som en skoleudflugt til et vandkraftværk, hvor den altoverdøvende lyd af naturens kræfter er nok wow-oplevelse i sig selv. Men nej. Det er vores eksamensprojekt, vi ser dernede. For at bestå skal vi glide ned i plastikhylsteret, spænde hjelmen og padle gennem helvedet. Min nye evne til at finde en flods stille helle forsvinder øjeblikkeligt. Jeg kan simpelthen ikke se en fremkommelig vej, der ikke vil få mig opslugt af meterbrede vandhuller eller droppe mig ud i et ubehageligt fald fra en sten længere og bredere end min kajak. Jeg hopper i kajakken. Sætter i gang. En hæsblæsende fornemmelse af fart indsniger sig. Få sekunder giver plads til flere indre refleksioner. ' Kom nu!' ' Du kan sgu godt'. ' Du skal bare frem med overkroppen og tage de aggressive, rigtige tag med pagajen'. Et dyk gennem brusende vand, et utilsigtet sidelæns fald ned fra den sten, jeg helt sikkert ikke måtte ramme. Og så er jeg forbi. Jeg klarede den. 45 sekunder i kajak gennem skummende vand bliver til en oplevelse, der gør weekenden mere 8

9 meningsfyldt end det sidste halve års løbeture i Hareskoven. Først dér ved man for alvor, at enhver frygt var utilsigtet. Det var»bare«et begynderkursus i white water kajak, og jeg var i sikre hænder hele vejen til succesoplevelsen. Jeg skulle bare tage mod til mig. De små skvulp af boblende vand ind over kajak og hjelm begynder at give energi, når man fortsætter sin kurs forbi en ny sten og ind i en ny minitornado af vand. Rejseinfo Transport: Kursuscenteret ligger i lekinge, 150 kilometer nord for Malmø. Det nemmeste er at køre i egen bil hertil - det tager cirka to timer. Ophold: Overnatning foregår i telt, som man selv medbringer. Pris: Kurset»Whitewaterkajak egynder«koster kroner pr. person. Måltider er inkluderet i prisen, drikkevarer skal man selv medbringe. edste rejsetidspunkt: Kurset bliver afholdt seks gange om året i perioden fra april til oktober. Næste kursus er starten af september Info: farout.dk. Vandskræk blev omsat til livredder-drømme Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er på tre år gået fra at have vandskræk til nu både at svømme og undervise andre i sporten. Af Nilo Zand Der er kø foran den eneste bruser med et forhæng om sig i Frankrigsgade Svømmehals dameomklædningsrum, hvor foreningen»motion for kvinder på Amager«er på sin ugentlige svømmetur. De 45 kvinder kommer fra lande som Pakistan, Iran, Somalia og Spanien, og mange af dem er ikke vant til at være nøgne over for andre end deres mænd. Kun to kan svømme, flere lider af vandskræk og næsten samtlige af de nye medlemmer får ikke motion nok i løbet af ugen. Sådan var 9

10 situationen i hvert fald for tre år siden, da foreningen med kommunens hjælp blev etableret.»i starten var de fleste kvinder kun på det lave vand. Mange skulle overvinde deres vandskræk. De skulle lære, hvordan man trækker vejret og puster ud i vand, og så skulle de i øvrigt vænne sig til at være i en svømmehal,«siger Iman Ahmad, integrationskonsulent og formand for foreningen. Projektet er et af flere som Københavns Kommune har startet op for at forbedre sundheden blandt etniske minoriteter. Undersøgelser viser, at minoriterne er mere fysisk inaktive end etniske danskere. I det første år lod kommunen kvinderne komme gratis ind i svømmehalen og betalte udgifterne til instruktører. Faktisk vil det ifølge hende kun være en fordel at få uddannet flere kvindelige svømmeinstruktører med anden etnisk baggrund end dansk.»mange danske instruktører har ikke lyst til at undervise om søndagen, hvorimod de udenlandske instruktører laver en familieudflugt ud af det. De tager deres kusiner og søstre med, som kan hygge sig i svømmehallen, mens de underviser.«for mange af medlemmernes vedkommende er to timer hver søndag den eneste alenetid, de har, siger Iman Ahmad.»De siger, at de kan mærke deres krop får det bedre efter turen i svømmehallen. De nyder fuldt ud at forkæle sig selv de to timer, svømningen står på.«. lufærdighed Medlemmerne af»motion for kvinder på Amager«har vidt forskellige baggrunde og uddannelser. De spænder fra hjemmegående husmødre, der ikke kan læse eller skrive, til kommunalt ansatte, der taler flydende dansk. Det tog dog lang tid at forklare svømmehallens regler for den brogede gruppe.»flere ville ikke tage deres badedragter af og vaske sig foran de andre, inden de skulle i vandet. Når de kom ud i svømmehallen kunne mange heller ikke vise deres krop i badedragt. Med tiden fandt nogle af dem ud af at sy et stort tørklæde med en elastik om brystet, som de tog om sig fra omklædningen og først smed, lige inden de hoppede i vandet,«fortæller Iman Ahmed. Hun har oplevet mange succesoplevelser på de tre år, foreningen har eksisteret.»nu kan 30 af dem svømme. To af kvinderne er nu blevet uddannet svømmeinstruktører, og de tager sig af at undervise de andre på holdet. To mere bliver færdiguddannede til august. Flere af kvinderne drømmer om at blive livreddere en dag. Så siger jeg til dem: Hvorfor skulle I ikke blive det? are se alle de danske piger, når de kan, kan I også!.«10