Indhold Indledning... 2 Lever familien i dagens senmoderne samfund?... 3 Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning... 2 Lever familien i dagens senmoderne samfund?... 3 Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien..."

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Lever familien i dagens senmoderne samfund?... 3 Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien... 7 Problematikker for den senmoderne familie... 9 Biblioteket og den senmoderne familie Litteratur

2 Indledning Skødstrup Kombi-bibliotek er et af de små lokalbiblioteker i Aarhus kommune der anvender sig af betegnelsen familiebibliotek i deres profil, biblioteket er, som navnet indikerer, en kombination af skole - og folkebibliotek situeret nord for Aarhus i en lille forstad med 6334 indbyggere 1. Det er for biblioteket et relativt nyt tiltag at inkluderer betegnelsen familiebibliotek i deres profil, og det er en betegnelse som er under fortsat udvikling, derfor udbød de projektet "Familiebibliotekt - hvad er det?" til det erhvervsrelaterede projektsemester på IVA med henblik på at få skabt en idémappe, der kan belyse forskellige aspekter af hvad et familiebibliotek kan være og give inspiration til det videre arbejde med familiebiblioteksprofilen. For at kunne gå i dybden med begrebet familiebibliotek fandt jeg det essentielt, at først etablere en forståelse for hvad selve termen familie kan dække over i dagens senmoderne samfund, og derigennem anskue dynamikken, problematikker og prioriteter for den senmoderne familie. Derefter sammenholdt jeg den herved erhvervede forståelse af den senmoderne familie, med hvad biblioteker gør at tiltag for at imødekomme den, for herved at undersøge hvorvidt der er store uoverensstemmelser mellem hvad familien og biblioteket anser som relevante tilbud. Indholdet af idémappen behandler desuden de følgende spørgsmål der blev udvalgt i fællesskab med de to kontaktpersonerne tilknyttet mit projekt fra Aarhus kommunes biblioteker; Susanne Gilling og Kirsten Dyhrbjerg Grønne: Hvilken arrangement profil har et familiebibliotek? Hvilke materialer bør et familiebibliotek have? Hvordan kan man indrette et familiebibliotek? 1 Danmarks Statistikbank opgørelse per 1. januar

3 Følgende metoder blev benyttet for at afklarer disse spørgsmål: Interview med Christina Andersen der er bibliotekar ansat på Skødstrup Kombibibliotek Interviews med brugere af Skødstrup Kombi-bibliotek. Interviews foretaget telefonisk med ansatte ved fem folkebiblioteker beliggende i andre kommuner. Data indsamling gennem et online spørgeskema der blev udbredt via facebook. Derudover anvendte jeg litteratur omhandlende den senmoderne familie samt biblioteksbetjening af børn og familier for at afdække hvem den senmoderne familie er i dagen samfund, og hvad de kan bruge biblioteket til. Lever familien i dagens senmoderne samfund? Ifølge Børne- og ungdomsforskeren Per Schultz Jørgensen og hans kollaboratører på bogen Familie og børn i en opbrudstid Lars Dencik og Dion Sommer er svaret på det spørgsmål: Ja, men på en gennemgribende anderledes måde end tidligere familier. Den gammeldags patriarkalske familie er afløst af en åben, fleksibel, følelsesbaseret og nærværs orienteret senmoderne familie, hvor familiens forskellige medlemmer også lever i deres egne individuelle netværk.. Dette kan illustreres gennem den nedenstående tabel der opstiller centrale socialpsykologiske træk ved den "klassiske" kernefamilie fra det førindustrielle samfund overfor den senmoderne familie fra i dag 2. Den førindustrielle familie Komplementære roller mellem de voksne Få eller ingen skilsmisser Mange gengiftninger efter dødsfald Moderen har alene hovedansvaret for husholdningen og børnepasningen Familien er stedfast og hører socialt til samme lag som bedsteforældrene Store forskelle på drenge- og pigenormer Faderen er familiens forsørger Familiemedlemmerne har samme tidsskema og fælles sociale netværk Den senmoderne familie Symmetriske roller mellem de voksne Mange skilsmisser Mange gengiftninger efter skilsmisse Faderen deltager mere ligeligt i husholdningen og børnepasningen Familien har voksende geografisk og social mobilitet Ligestilling mellem kønnene Erhvervsarbejde for både moderen og faderen Familiemedlemmerne har hvert deres tidsskemaer og sociale netværk 2 Familie og børn i en opbrudstid side 26 3

4 de jure-samliv med kirkeligt bryllup som grund Vægt på varighed og gode kår de facto - samliv og papirløse forhold Vægt på kærlighed og lykke Den senmoderne familie er blandt andet karakteriseret ved, at såvel kvinder som mænd nu er ude på arbejdsmarkedet, og at der er en betydelig ligestilling internt i familien både med hensyn til køn og alder, hvilket bevirker at børnene har fået en stor grad af medbestemmelse i familien. Sideløbende har selve sammensætningen af familien udviklet sig til at være mere kompleks og broget således, at den velkendte model af kernefamilien som vi kendte den for 50 år siden, med mor og far der er gift og har et par fælles børn nu udfordres af flere forskellige typer af familier. Hvor familien tidligere var baseret på ægteskab, er den nu i højere grad baseret på parforhold, og det er ikke længere pligten men lysten og kærligheden, der er styrende for, om man vælger at opretholde det parforhold/ægteskab. Det resulterer i at flere bliver skilt, flere lever som singler, og familier præget af dine, mine og vores fælles børn er opstået. Et muligvist ekstremt eksempel på præcis hvor meget normerne for hvad der kan udgøre en familie i det senmoderne samfund har rykket sig er eksistensen af hjemmesiden regnbuebarn.dk, hvor man kan finde sig en partner til at skabe et barn med uden at skulle indgå i et romantisk forhold med hinanden, det er kendt under betegnelsen arrangeret forældreskab. Her er tale om en bevidst fravælgelse af ægteskabet/parforholdet, den romantiske forestilling om kernefamilien med mor, far og barn er helt udryddet i dette scenarium, og det kan så diskuteres hvorvidt dette er kalkulerende selvtilfredsstillelse af individet, eller om man alligevel kan argumenterer for at det skaber en form for familietype, da der er en relation mellem parterne gennem den fælles kærlighed til barnet. Ifølge Per Schultz Jørgensen er arrangeret forældreskab et eksempel på at kreativiteten i genopfindelsen af familietypen er gået over gevind, han mener, at når man stifter en familie, bør det i det mindste som udgangspunkt bygge på en tanke om fællesskab, som får stigende betydning i en tid med meget splittelse. 4

5 Typer af senmoderne familier Alle familier er naturligvis forskellige, der er utallige sammensætninger og kombinationer der kan udgøre en familietype i dag, så for at beskrive blot et par af disse anvender jeg termer formuleret af sociologen Lars Dencik som taler om fire forskellige typer af familier i det senmoderne samfund: 1) Teamfamilien der er en form for stærk senmoderne familietype. Her fungerer familiens medlemmer som et team, idet der gennem dialog, aftaler og kompromisser findes en balance mellem fællesskabets og de individuelle behov. 2) Den traditionelle stærke familie der er en form for patriarkalsk familietype. Her udstikker et overhoved for familien rammerne for fællesskabet. Den enkeltes ønsker og behov er således ikke til diskussion, dette opfattes af den enkelte ikke som tvang men som en naturlighed, og det hierarkiske system skaber tryghed. 3) Svingdørsfamilien der er en form for svag senmoderne familietyper. Her spiller samværet en meget lille rolle, da det er de individuelle behov, der dominerer. Man kommer og går til og fra egne fritidsinteresser, hvorved man blot mødes i svingdøren. 4) Det sociale akvarium der ligeledes er en svag familietype hvor man tilbringer megen tid i hjemmet men uden at foretage sig noget sammen. Dette kan udmønte sig i, at man eksempelvis sidder og ser fjernsyn i hvert sit lokale, og der sker ingen koordinering af fælles aktiviteter, man flyder derimod tilfældigt rundt mellem hinanden som farvestrålende fisk i et akvarium. Udover disse familietyper bringer Per Schultz Jørgensen en anden relevant familietype i spil, det er en familie, han har navngivet aftalefamilien fordi den lægger vægt på de daglige aftaler hvem bringer i børnehaven og hvem henter, hvem køber ind, hvem putter ungerne og lignende. De mange udadvendte aktiviteter i den senmoderne familie, og det forhold, at der ikke længere er faste roller og traditioner, der på forhånd bestemmer, hvem der skal gøre hvad i familien, betyder at parterne løbende må forhandle og lave aftaler om, hvordan husarbejdet og omsorgsarbejdet skal ordnes, så 5

6 det både imødekommer deres individuelle behov og de fælles forpligtelser, de har overfor hinanden. Dette er familien med opslagstavlen, familien med vægt på følelser, trivsel og samvær, der lægges lang afstand til den gamle autoritære og rollestrukturerede familie, og opereres i stedet med understregning af forhandlinger og gensidig forståelse, i den henseende ligger aftalefamilien og teamfamilien i samme kategori. Typer af opdragelsesformer i den senmoderne familie I takt med at familien og samfundet har udviklet sig er også opdragelsen fulgt med i denne ændringsproces, og der lægges i stigende omfang vægt på elementer som fantasi, kreativitet, selvstændighed, sociale kompetencer og ansvarsfølelse når det kommer til opdragelse af børnene i den senmoderne familie. Det fremgår blandt andet af bogen "Små og store forandringer - Danskernes værdier siden 1981", der udkom i januar 2011 og indgår som en del af Den Danske Værdiundersøgelse 3. Heri angiver over 80 pct. af de adspurgte blandt andet tolerance og ansvarsfølelse som særlig vigtige egenskaber at opmuntre hos børn, i kontrast til lydighed som kun 14 pct. angiver som værende en vigtig egenskab. I bunden af skalaen ligger andre gamle dyder som sparsommelighed, kristen tro og hårdt arbejde. Ser man på mere specifikke opdragelsesformer i det senmoderne samfund kan der også sondres mellem forskellige typer, der adskiller sig med hensyn til, hvem der sætter reglerne, og i hvor høj grad de er til diskussion. Herunder opridses fire opdragelsesformer: 1) Den autoritære opdragelsesform: Magten ligger udelukkende hos forældrene, der opstiller regler, som ikke er til diskussion. Det forventes, at barnet er lydigt, og hvis det ikke er tilfældet, er den negative sanktion skæld ud. I det senmoderne samfund vil de fleste nok betragte det som en lidt gammeldags og håbløst forældet opdragelsesform. 3 Den Danske Værdiundersøgelse er en del af en omfattende international spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført første gang i

7 2) Den autoritative/demokratiske opdragelsesform: Mere demokratisk opdragelsesform. Der er fortsat fokus på pligt og konsekvens, men reglerne i familien er til debat og forhandling. 3) Den iagttagende/laissez faire opdragelsesform: Forældrene overlader det i høj grad til barnet og den unge at opstille reglerne. Forældrene vælger bevidst at blande sig så lidt som muligt, fordi de er af den overbevisning, at en fri opdragelse udvikler barnet og den unges selvstændighed. 4) Forsømmelighedens lassiez faire: Dækker over forsømmelighed og omsorgssvigt, hvor barnet er henvist til at sejle sin egen sø. Det kan skyldes, at forældrene af personlige eller sociale grunde ikke magter at tage sig af barnet, men det kan også være fordi forældrene er mere optaget af at realisere sig selv i det senmoderne samfund end af reelt at skulle være forældre for barnet. Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien Den individualisering og refleksivitet der kendetegner det senmoderne samfund, er i høj grad styrende for familien. Der tages hensyn til den enkelte i familien, og der er stort fokus på, at der skal være plads til individuel udfoldelse, så fællesskabet i familien bliver for individet en ramme indenfor hvilken, man kan realisere sig selv. En lang række ændringer, ikke mindst i perioden efter 1960 erne, demonstrerer opbruddet med den traditionelle familieopbygning. Statistikken fortæller om småbørnsmødrene på arbejdsmarkedet, hvor Danmark og Sverige ligger foran alle andre lande i den vestlige verden, her er mere end 9 ud af 10 småbørnsmødre knyttet til arbejdsmarkedet, og de har længere arbejdstider end for 10 år siden, halvt så mange er på deltid. Et nyt familiemønster ser for alvor dagens lys i de sidste årtier af 1900 tallet erhvervsarbejdende forældre, familier med velstand, børns i dagpasning, høj forekomst af familieopløsning og mange nydannede familier Betydningen af familien har således ændret sig markant, man kan vælge den til og fra samt bruge den til individuel selvudfoldelse, hvor man tidligere måtte underlægge sig samfundet sociale normer og andres behov. Endvidere er en central ændring i familien, 7

8 at en vellykket socialisering tidligere indebar, at man havde internaliseret forældrenes normer og værdier som de eneste naturlige og de eneste mulige, tidligere arvede man nærmest således en fastlagt livsstil fra sine forældre, mens man i dag kan adopterer en livsstil ud fra mange valgmuligheder, og udskifte den med en anden hvis man ønsker dette. Der er muligvis et vist element af selviscenesættelse at sporer her, man påtager sig livsstilen som eksempelvis den aktive familie med løbesko, yogamåtte og ferien på sports- og familiecentret Club La Santa, eller måske den kreative familie med lerbrænding, hjemmestrikkede sokker og en profil på Amio.dk hjemstedet for salg af håndlavet unika. Altså man vælger at skabe sin individuelle identitet og familiens identitet, ud fra hvorledes man ønsker at blive opfattet af omverdenen. Mængden af disse valgmuligheder bliver konstant større og til trods for der i nogen tilfælde vil kunne være materielle eller fysiske begrænsninger, er der generelt forholdsvist frit slag på alle hylder for at vælge og eksperimentere med ens livsstil og identitet, og dette skaber igen flere variationer over familietypen. Familien i dag er afhængig af en lang række systemer for at kunne få hverdagen til at fungere. I dag har langt størstedelen af børn tilbragt tid i en eller anden form for dagtilbud, inden de begynder i skolen, i modsætning til tidligere hvor moderen var hjemmegående, men i og med at kvinden er kommet ud på arbejdsmarkedet, er der brug for systemer som vuggestuen og SFO'en der kan passe familiens børn, samt plejehjem og hjemmehjælpere der kan passe de ældre familiemedlemmer, det bevirker at der sker en uddelegering af omsorgen og ansvaret til andre organer end familien. Institutioner som børnehaven og skolen fungerer hermed ikke længere blot som supplementer til det sociale liv indenfor familien, men har til en vis grad overlappet og måske endda erstattet familiens rolle som den primære kilde til socialisering og opdragelse. Børnene der vokser op i den senmoderne familie skal kunne agerer på adskillige sociale arenaer, begrebet social arena dækker over et afgrænset socialt og kulturelt miljø hvori barnet færdes, dette kan eksempelvis være skolen, familien eller en fritidsklub. Hver af disse arenaer har sine egne normer, spilleregler og værdier, og samtidig er hver arena befolket af forskellige voksne og børn som barnet skal forholde sig til, antallet af disse sociale arenaer som barnet skal kunne navigerer mellem er i dag langt større end tidligere. Familien som social arena adskiller sig ved, at her er barnet et unikt individ 8

9 der ikke kan erstattes, og grundlaget for værdierne bygger på kærligheden mellem familiens medlemmer, i modsætning til andre offentlige sociale arenaer som eksempelvis skolen, hvor barnet blot er et ud af en større gruppe der udskiftes med tiden, og grundlaget for værdierne ikke udelukkende er baseret på følelser men sociale færdigheder. Gennem de forskellige sociale arenaer det indgår i lærer barnet at håndterer udskifteligheden i relationer til andre mennesker, venner i børnehaven starter i skolen før det selv gør, pædagogen eller læreren forlader sit job i institutionen, og ikke mindst så kan familiens relationer ændres gennem eksempelvis en skilsmisse, hvilket forekommer hyppigere nu, og børn er derfor vant til, at familien også er blevet til en omskiftelig arena. Problematikker for den senmoderne familie "Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed. Men balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til adfærd hos børn, der peger i retning af dårlig trivsel og egentlige psykiske symptomer, som vi desværre ser i alt for stort omfang "4. Overstående citat henviser til det pres familien i det senmoderne samfund lever under i forhold til at kunne strukturer en fælles hverdag baseret på individuelle behov og ønsker. Det er i forhold til tidligere i høj grad nu et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer, og derfor er behovet for struktur altafgørende, aftalerne mellem medlemmerne af familien skal indgås og overholdes for at familien som helhed kan fungerer. Den senmoderne familie kendetegnes ved at være en meget børnecentreret familie, hvor børnene inddrages i beslutningsprocesserne, og hvor opdragelsen af dem og opmærksomheden på deres individuelle behov og ønsker udgør et helt centralt omdrejningspunkt i familielivet, således at nu er det ikke længere ægteskabet eller parforholdet men forældreskabet, der udgør den senmoderne families vigtigste grundlag. Parforhold og ægteskabet kan forgå, og gør det ofte, men forældreskabet 4 Per Schultz Jørgensen i Politiken marts

10 består på trods af alt, det er ofte det at være forældre, der for alvor binder et par sammen om et fælles projekt, et fælles ansvar, og får dem til at nedtone deres individuelle projekter i større grad, end de måske tidligere var villige til. Barnet af den senmoderne familie er vant til at være i centrum og opfatte sig selv som unikt, det opdrages til at være hyper individualist. Hvor meget man prioriterer børnene i dag, og hvor meget de betyder for familien, kommer til udtryk i tilnavne som trofæbørn og curling-børn. Trofæbarnet, som forældrene har kælet for hele deres liv, viser man stolt frem som det velfungerende barn, det er, og som tegn på, at familien fungerer godt. Curlingbarnet bruger man meget tid på at servicere og støtte i det daglige, man fejer for det som curlingspilleren fejer for en kastet sten. Forældre i dag er ofte meget bekymrede og usikre på, om de gør det godt nok for deres børn, der er en øget bevidsthed om, at den måde, man vælger at opdrage og påvirker børnene på, har afgørende betydning for deres senere liv. På den anden side er forældreskabet også en risiko for forholdet i den forstand, at energien og opmærksomheden i forholdet ikke længere rettes så udelt mod hinanden, men mere og mere mod børnene. Det kan let betyde, at forholdet mister noget af den intensitet og spontanitet, det tidligere havde, og romantikken kan blegne, hvis den ikke kan kombineres med forældreansvaret og det, at man ikke kun er der for hinanden, men også for andre, Når man indgår i ægteskab eller forhold med hinanden i dag er man ikke længere økonomisk eller praktisk afhængige af hinanden, og man kan i det senmoderne samfund vælge sin partner ud fra egne personlige og følelsesmæssige behov og kan vælge partneren fra, hvis man ikke længere kan få sine personlige behov opfyldt. Men den enes frihed til at vælge bliver ofte den anden ufrihed til at blive fravalgt, og friheden indbygger dermed en latent usikkerhed i forholdet, der handler om, hvad den anden kan finde på at vælge. Parforholdet i dag stiller på den måde voldsomt store krav til såvel kærligheden som seksualiteten, og det betyder samtidig, at refleksiviteten også på dette punkt holder sit indtog i forholdet. Vi gør os hele tiden tanker om, hvordan det går i parforholdet, vi tager temperaturen på det: elsker jeg ham nok, tænker hun på at forlade mig, hvorfor har hun ikke lyst til sex. Desværre måler vi ofte kærligheden og 10

11 seksualiteten i forhold til mediernes glamourøse og udpenslede billeder, og i den sammenligning falder vores egen almindelige kærlighed og almindelige seksualitet ofte lidt til jorden. Opmærksomheden på børnene kan give problemer i den tids pressede og udadvendte senmoderne familie, og manglen på tid er blevet en konstant faktor i familielivet, mange forældre føler sig sikkert ofte som den hvide Peter kanin fra Lewis Carrolls klassiker Alice i Eventyrland hvis mantra lyder: For sent, for sent Jeg har et sådant jag Ikke tid til at sige farvel, goddag For sent, for sent, for sent Den senmoderne familie har muligvis netop derfor taget begrebet kvalitetstid til sig med kyshånd, da det imødekommer den evige dårlige samvittighed over ikke lige at have tid nok til samvær med hinanden, ved at sætte fokus på kvaliteten af den tid man så faktisk tilbringer sammen, og ikke kvantiteten af den tid man tilbringer sammen. Samtidig er familien i underskud med decideret fri tid, altså tiden der ikke er båndlagt med hverken individuelle eller fælles aktiviteter, det er tiden hvor der intet skal ske der er forsvundet. Den senmoderne families medlemmer bliver udsat for et tæppebombardement af aktivitetstilbud, så snart der er fridage eller ferie, så regner det ned med aktiviteter, og derudover inviterer daginstitutioner, skoler og fritidsklubber til arrangementer, samtaler og aktivitetsweekender. Man anvender den hektiske fritid og fyldte kalender til at projektere et indtryk af, at man som individ og familie har overskud til at være aktiv samtidig med at have en karriere, at man har nok plus på engagements kontoen til at kunne overkomme dette, da signalværdien af at være social og aktiv i sin fritid er skyhøj i det senmoderne samfund. Der kan let opstå en ambivalens mellem behovet for at have tid til karrieren, sine egne individuelle projekter og give tid og opmærksomhed nok til de andre medlemmer af familien. Meget tyder på, at især kvinder oplever denne ambivalens og føler, de ikke kan leve op til deres egne forventninger som mor og partner, når de forfølger deres 11

12 karrieremål og fritidsinteresser, det resulterer ofte i dårlig samvittighed, stress og skyldfølelser. Mange kvinder vælger måske derfor at gå på nedsat tid, mens familiens børn er små, og lader dermed moderrollen overskygge erhvervsrollen, men det har den indbyggede risiko, at de går glip af karrieremuligheder. Naturligvis er mange mænd i dag begyndt at opleve den samme ambivalens som kvinderne, i takt med at de prioriterer samværet med familien mere og mere. Men ambivalensen skyldes måske i virkeligheden meget høje og urealistiske idealer om hvor meget tid og samvær, man føler, man bør have med børnene, og måske er det den gamle sammensætning af kernefamilien, hvor kvinden gik derhjemme med børnene og var husmoder på fuld tid, der stadig spøger som et ideal for, hvordan en familie bedst hænger sammen. Biblioteket og den senmoderne familie Der er fra folkebibliotekernes side af gjort en del tiltag til at forstå, hvorledes de kan betjene familier i dagens senmoderne samfund, et af de tiltag er projektet Legende familier i biblioteket der startede i 2008 og blev afsluttet i Formålet var at skabe nye, fælles oplevelser for børn og voksne i tilknytning til folkebiblioteker, og det drejede sig om, at undersøge og afprøve nye services i form af familieaktiviteter på biblioteket. Projektet ville også undersøge, hvordan familiens medlemmer kan benytte biblioteket samtidigt, men i hver sin meningsfulde aktivitet, det vil sige aktiviteter, som kan være første valg for henholdsvis voksen og barn på samme tid. Fokus for projektet var leg børns leg med hinanden, med de voksne og den fælles legekultur. Det er et fokus der går godt i spænd med den senmoderne families prioriteter omkring at have børn i centrum og ønsket om at lade individet udfolde- og udtrykke sig, leg signalerer kreativitet, aktivitet og fællesskab hvilket alt sammen er noget der betyder meget for den senmoderne familie, så det er en oplagt indgangsvinkel at benytte for familiebiblioteket. Det er tydeligt at leg og det fællesskab man som familie kan knytte gennem leg indtager en central rolle i den senmoderne families prioriteter over, hvordan man gerne vil benytte sig af den sparsomme fritid familiens medlemmer råder over. 12

13 Leg bør også afspejle sig i de materialer man kan finde på familiebiblioteket, og i selve indretningen af det fysiske rum. Der er stor fokus på børns motorik, sprogudvikling og sanser hos forældrene i dag, populære fritidsbeskæftigelser som tumlastik 5 og rytmik kan være gode tilbud til småbørnsfamilien. Familiebiblioteket bør have dette med i tankerne når der bestilles legetøj og vælges møbler. Desuden bør det helt basalt være attraktivt at være på familiebiblioteket som børnefamilie med alt hvad det indebærer af eksempelvis pusleplads og mulighed for at spise medbragt madpakke. Leg er ikke kontrolleret eller stille, og familiebiblioteket skal kunne rumme dette faktum, samtidig med at kunne tilbyde mulighed for fordybelse, det stiller naturligvis visse krav til indretning og personalet på biblioteket. Det er langt hen af vejen accepteret i dag, at der er en vis mængde støj i det offentlige rum, mobiltelefoner og ipod'en har rykket grænsen for støjgener, samtidig er holdningen med at børn ikke skal kunne høres blevet afløst af børns rettighed til at være individer med behov for at blive hørt. I forhold til at den senmoderne familie er presset på tid, møder familiebiblioteket stor konkurrence fra andre fritidstilbud om familiens gunst, og det er tydeligt at biblioteket endnu ikke ligger i den stærke ende af de tilbud i manges øjne, der er simpelthen et image problem når det kommer til biblioteket og dets arrangementer, for mange har stadig den fejlagtige opfattelse af biblioteket som værende et stille, lettere kedeligt sted. Familiebiblioteket bør anerkende, at det spiller på familiens banehalvdel for at kunne have en mulighed i konkurrencen om den eksklusive fritid, og dette kan eksempelvis afspejle sig i arrangementsprofilen. Måltiderne er ofte et stresspunkt i den senmoderne families hverdag, fordi tiden man har til at tilberede og spise dem er presset ind mellem andre aktiviteter, så muligheden for at enten medbringe mad hjemmefra eller få mad med i prisen på et arrangement hos familiebiblioteket, er en oplagt idé. Familiebiblioteket hvor der er plads til at man må lege og være aktiv, er en forholdsvis nybegynder i kampen om familiens gunst kan det virke som, og bibliotekarerne famler til tider i blinde når det kommer til den senmoderne families livsstil og prioriteter, der 5 lege og aktiviteter for babyer og forældre. 13

14 er en berøringsangst overfor at turde være et familiebibliotek, måske netop fordi man ikke er bevidst om, at familien i dag kan antage adskillige former, og det derfor ikke er en ekskluderende betegnelse som nødvendigvis udelukker single brugere og andre hvis livsstil der ikke ville harmonerer med den klassiske kernefamilie fra forgangene tider. Biblioteksbetjeningen af børn har stor bevågenhed og gode kår, der er et stort ønske om at være på forkant med udviklingen på børneområdet hvilket rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn fra 2009 vidner om. På dette punkt overlapper familiebibliotekets og den senmoderne families fokus helt, da børn er centrale medspillere i begge sfære, og det er bestemt familiebibliotekets helt store styrke, at der forefindes en stærk tradition for betjening af børn, når det kommer til at skulle få familien ind på biblioteket. Den senmoderne familie er storforbrugere af sociale medier og internettet, derfor er det oplagt at række ud og møde dem via disse fra familiebibliotekets side af, og det er tydeligt fra den store succes med pallesgavebod.dk 6, at den unge generation gerne vil biblioteket på nettet. Reklamering for arrangementer og oplysninger om hvad man kan bruge sit bibliotek til, vil nå et stort publikum via eksempelvis facebook, twitter eller google+. Fokus på leg, læring og fysisk aktivitet kendetegner også den senmoderne families fritid, dette bør familiebiblioteket byde ind på med arrangementer som tilgodeser disse elementer, et oplagt eksempel på dette er Geocaching, en hobby med hurtigt voksende popularitet der bedst beskrives som en skattejagt via GPS koordinater. Til trods for at der er en benhård konkurrence mellem de forskellige lokale fritidstilbud, er familiebibliotekets ofte stærke tilknytningsforhold til lokal området en oplagt basis for samarbejder med andre lokale organisationer som eksempelvis spejderkredse eller aftenskoler. Via sådanne samarbejder kan man stable arrangementer på benene med forholdsvis små midler, og måske sikre at få besøgende ind på biblioteket der ellers normalt ikke ville være kommet. 6 børnebibliotekernes fælles website lanceret i

15 Den senmoderne familie udgøres af individualister, og der er ikke nødvendigvis noget samspil mellem interesser i familien, så det er ikke nødvendigvis nogen fordel at have en rød tråd i ens tilbud/arrangementer. Det kan familiebiblioteket tilgodese ved at have en varieret arrangementsprofil der tør sprede sig over vidt forskellige emner, det er nødvendigt at eksperimenterer og lege mere med hvad et biblioteksarrangement kan være i dag, for der skal være saft og kraft nok til at kunne trække de efterhånden meget forkælede senmoderne familier ind. Bibliotekarerne skal turde at være helt fremme i spotlightet og lege med i fællesskab med familierne for ellers falder det til jorden, og der er vist stadig noget vej endnu indtil vi som faggruppe helt har rystet støvet af cardiganen og hornbrillerne. 15

16 Litteratur Dencik, Lars og Jørgensen, Schultz, Per og Sommer, Dion : Familie og børn i en opbrudstid udgivet i 2008 på Hans Reitzels Forlag 1. udgave 437 sider "Fremtidens biblioteksbetjening af børn" Publikationen kan findes på adressen Gundelach, Peter et al. "Små og store forandringer - danskernes værdier siden 1981" udgivet i 2011 på Hans Reitzels Forlag 1. udgave 320 sider Halse, Aasted John : "Dilemmaer i den moderne familie - om at være stifinder i en ny tid" udgivet i 2007 på Hans Reitzels Forlag 1. udgave 173 sider Højbjerg, Rashid Rushy : "Hey, skal vi dele et barn?" artikel i Politiken 7. marts 2011 "Legende familier i biblioteket" Publikationen kan findes på adressen 16

17 17

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Zappergenerationen (eller Popstarsgenerationen) Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol. sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.

Zappergenerationen (eller Popstarsgenerationen) Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol. sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria. Zappergenerationen (eller Popstarsgenerationen) på arbejdspladsen Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol. sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvem er popstars-generationen? 68-generationen:

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

guide Foto: Iris August 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor bliver så mange skilt sider

guide Foto: Iris August 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor bliver så mange skilt sider Foto: Iris guide August 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor bliver så mange skilt 20 sider Skilsmisse INDHOLD I DETTE HÆFTE: De 8 primære grunde til skilsmisse... 4 Guide... 6 I har

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Hverdagsetik. Inspiration og information. omgangsform. trivsel. dialog. Respekt. leveregler forventninger. krav. behov. indsats. Samarbejde.

Hverdagsetik. Inspiration og information. omgangsform. trivsel. dialog. Respekt. leveregler forventninger. krav. behov. indsats. Samarbejde. Hverdagsetik Inspiration og information Respekt dialog krav forventninger behov indsats Samarbejde Værdier tone kultur handling mål Velkommen til arbejdet med hverdagsetik! Indholdet i denne inspirationspjece

Læs mere