Indhold Indledning... 2 Lever familien i dagens senmoderne samfund?... 3 Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning... 2 Lever familien i dagens senmoderne samfund?... 3 Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien..."

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Lever familien i dagens senmoderne samfund?... 3 Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien... 7 Problematikker for den senmoderne familie... 9 Biblioteket og den senmoderne familie Litteratur

2 Indledning Skødstrup Kombi-bibliotek er et af de små lokalbiblioteker i Aarhus kommune der anvender sig af betegnelsen familiebibliotek i deres profil, biblioteket er, som navnet indikerer, en kombination af skole - og folkebibliotek situeret nord for Aarhus i en lille forstad med 6334 indbyggere 1. Det er for biblioteket et relativt nyt tiltag at inkluderer betegnelsen familiebibliotek i deres profil, og det er en betegnelse som er under fortsat udvikling, derfor udbød de projektet "Familiebibliotekt - hvad er det?" til det erhvervsrelaterede projektsemester på IVA med henblik på at få skabt en idémappe, der kan belyse forskellige aspekter af hvad et familiebibliotek kan være og give inspiration til det videre arbejde med familiebiblioteksprofilen. For at kunne gå i dybden med begrebet familiebibliotek fandt jeg det essentielt, at først etablere en forståelse for hvad selve termen familie kan dække over i dagens senmoderne samfund, og derigennem anskue dynamikken, problematikker og prioriteter for den senmoderne familie. Derefter sammenholdt jeg den herved erhvervede forståelse af den senmoderne familie, med hvad biblioteker gør at tiltag for at imødekomme den, for herved at undersøge hvorvidt der er store uoverensstemmelser mellem hvad familien og biblioteket anser som relevante tilbud. Indholdet af idémappen behandler desuden de følgende spørgsmål der blev udvalgt i fællesskab med de to kontaktpersonerne tilknyttet mit projekt fra Aarhus kommunes biblioteker; Susanne Gilling og Kirsten Dyhrbjerg Grønne: Hvilken arrangement profil har et familiebibliotek? Hvilke materialer bør et familiebibliotek have? Hvordan kan man indrette et familiebibliotek? 1 Danmarks Statistikbank opgørelse per 1. januar

3 Følgende metoder blev benyttet for at afklarer disse spørgsmål: Interview med Christina Andersen der er bibliotekar ansat på Skødstrup Kombibibliotek Interviews med brugere af Skødstrup Kombi-bibliotek. Interviews foretaget telefonisk med ansatte ved fem folkebiblioteker beliggende i andre kommuner. Data indsamling gennem et online spørgeskema der blev udbredt via facebook. Derudover anvendte jeg litteratur omhandlende den senmoderne familie samt biblioteksbetjening af børn og familier for at afdække hvem den senmoderne familie er i dagen samfund, og hvad de kan bruge biblioteket til. Lever familien i dagens senmoderne samfund? Ifølge Børne- og ungdomsforskeren Per Schultz Jørgensen og hans kollaboratører på bogen Familie og børn i en opbrudstid Lars Dencik og Dion Sommer er svaret på det spørgsmål: Ja, men på en gennemgribende anderledes måde end tidligere familier. Den gammeldags patriarkalske familie er afløst af en åben, fleksibel, følelsesbaseret og nærværs orienteret senmoderne familie, hvor familiens forskellige medlemmer også lever i deres egne individuelle netværk.. Dette kan illustreres gennem den nedenstående tabel der opstiller centrale socialpsykologiske træk ved den "klassiske" kernefamilie fra det førindustrielle samfund overfor den senmoderne familie fra i dag 2. Den førindustrielle familie Komplementære roller mellem de voksne Få eller ingen skilsmisser Mange gengiftninger efter dødsfald Moderen har alene hovedansvaret for husholdningen og børnepasningen Familien er stedfast og hører socialt til samme lag som bedsteforældrene Store forskelle på drenge- og pigenormer Faderen er familiens forsørger Familiemedlemmerne har samme tidsskema og fælles sociale netværk Den senmoderne familie Symmetriske roller mellem de voksne Mange skilsmisser Mange gengiftninger efter skilsmisse Faderen deltager mere ligeligt i husholdningen og børnepasningen Familien har voksende geografisk og social mobilitet Ligestilling mellem kønnene Erhvervsarbejde for både moderen og faderen Familiemedlemmerne har hvert deres tidsskemaer og sociale netværk 2 Familie og børn i en opbrudstid side 26 3

4 de jure-samliv med kirkeligt bryllup som grund Vægt på varighed og gode kår de facto - samliv og papirløse forhold Vægt på kærlighed og lykke Den senmoderne familie er blandt andet karakteriseret ved, at såvel kvinder som mænd nu er ude på arbejdsmarkedet, og at der er en betydelig ligestilling internt i familien både med hensyn til køn og alder, hvilket bevirker at børnene har fået en stor grad af medbestemmelse i familien. Sideløbende har selve sammensætningen af familien udviklet sig til at være mere kompleks og broget således, at den velkendte model af kernefamilien som vi kendte den for 50 år siden, med mor og far der er gift og har et par fælles børn nu udfordres af flere forskellige typer af familier. Hvor familien tidligere var baseret på ægteskab, er den nu i højere grad baseret på parforhold, og det er ikke længere pligten men lysten og kærligheden, der er styrende for, om man vælger at opretholde det parforhold/ægteskab. Det resulterer i at flere bliver skilt, flere lever som singler, og familier præget af dine, mine og vores fælles børn er opstået. Et muligvist ekstremt eksempel på præcis hvor meget normerne for hvad der kan udgøre en familie i det senmoderne samfund har rykket sig er eksistensen af hjemmesiden regnbuebarn.dk, hvor man kan finde sig en partner til at skabe et barn med uden at skulle indgå i et romantisk forhold med hinanden, det er kendt under betegnelsen arrangeret forældreskab. Her er tale om en bevidst fravælgelse af ægteskabet/parforholdet, den romantiske forestilling om kernefamilien med mor, far og barn er helt udryddet i dette scenarium, og det kan så diskuteres hvorvidt dette er kalkulerende selvtilfredsstillelse af individet, eller om man alligevel kan argumenterer for at det skaber en form for familietype, da der er en relation mellem parterne gennem den fælles kærlighed til barnet. Ifølge Per Schultz Jørgensen er arrangeret forældreskab et eksempel på at kreativiteten i genopfindelsen af familietypen er gået over gevind, han mener, at når man stifter en familie, bør det i det mindste som udgangspunkt bygge på en tanke om fællesskab, som får stigende betydning i en tid med meget splittelse. 4

5 Typer af senmoderne familier Alle familier er naturligvis forskellige, der er utallige sammensætninger og kombinationer der kan udgøre en familietype i dag, så for at beskrive blot et par af disse anvender jeg termer formuleret af sociologen Lars Dencik som taler om fire forskellige typer af familier i det senmoderne samfund: 1) Teamfamilien der er en form for stærk senmoderne familietype. Her fungerer familiens medlemmer som et team, idet der gennem dialog, aftaler og kompromisser findes en balance mellem fællesskabets og de individuelle behov. 2) Den traditionelle stærke familie der er en form for patriarkalsk familietype. Her udstikker et overhoved for familien rammerne for fællesskabet. Den enkeltes ønsker og behov er således ikke til diskussion, dette opfattes af den enkelte ikke som tvang men som en naturlighed, og det hierarkiske system skaber tryghed. 3) Svingdørsfamilien der er en form for svag senmoderne familietyper. Her spiller samværet en meget lille rolle, da det er de individuelle behov, der dominerer. Man kommer og går til og fra egne fritidsinteresser, hvorved man blot mødes i svingdøren. 4) Det sociale akvarium der ligeledes er en svag familietype hvor man tilbringer megen tid i hjemmet men uden at foretage sig noget sammen. Dette kan udmønte sig i, at man eksempelvis sidder og ser fjernsyn i hvert sit lokale, og der sker ingen koordinering af fælles aktiviteter, man flyder derimod tilfældigt rundt mellem hinanden som farvestrålende fisk i et akvarium. Udover disse familietyper bringer Per Schultz Jørgensen en anden relevant familietype i spil, det er en familie, han har navngivet aftalefamilien fordi den lægger vægt på de daglige aftaler hvem bringer i børnehaven og hvem henter, hvem køber ind, hvem putter ungerne og lignende. De mange udadvendte aktiviteter i den senmoderne familie, og det forhold, at der ikke længere er faste roller og traditioner, der på forhånd bestemmer, hvem der skal gøre hvad i familien, betyder at parterne løbende må forhandle og lave aftaler om, hvordan husarbejdet og omsorgsarbejdet skal ordnes, så 5

6 det både imødekommer deres individuelle behov og de fælles forpligtelser, de har overfor hinanden. Dette er familien med opslagstavlen, familien med vægt på følelser, trivsel og samvær, der lægges lang afstand til den gamle autoritære og rollestrukturerede familie, og opereres i stedet med understregning af forhandlinger og gensidig forståelse, i den henseende ligger aftalefamilien og teamfamilien i samme kategori. Typer af opdragelsesformer i den senmoderne familie I takt med at familien og samfundet har udviklet sig er også opdragelsen fulgt med i denne ændringsproces, og der lægges i stigende omfang vægt på elementer som fantasi, kreativitet, selvstændighed, sociale kompetencer og ansvarsfølelse når det kommer til opdragelse af børnene i den senmoderne familie. Det fremgår blandt andet af bogen "Små og store forandringer - Danskernes værdier siden 1981", der udkom i januar 2011 og indgår som en del af Den Danske Værdiundersøgelse 3. Heri angiver over 80 pct. af de adspurgte blandt andet tolerance og ansvarsfølelse som særlig vigtige egenskaber at opmuntre hos børn, i kontrast til lydighed som kun 14 pct. angiver som værende en vigtig egenskab. I bunden af skalaen ligger andre gamle dyder som sparsommelighed, kristen tro og hårdt arbejde. Ser man på mere specifikke opdragelsesformer i det senmoderne samfund kan der også sondres mellem forskellige typer, der adskiller sig med hensyn til, hvem der sætter reglerne, og i hvor høj grad de er til diskussion. Herunder opridses fire opdragelsesformer: 1) Den autoritære opdragelsesform: Magten ligger udelukkende hos forældrene, der opstiller regler, som ikke er til diskussion. Det forventes, at barnet er lydigt, og hvis det ikke er tilfældet, er den negative sanktion skæld ud. I det senmoderne samfund vil de fleste nok betragte det som en lidt gammeldags og håbløst forældet opdragelsesform. 3 Den Danske Værdiundersøgelse er en del af en omfattende international spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført første gang i

7 2) Den autoritative/demokratiske opdragelsesform: Mere demokratisk opdragelsesform. Der er fortsat fokus på pligt og konsekvens, men reglerne i familien er til debat og forhandling. 3) Den iagttagende/laissez faire opdragelsesform: Forældrene overlader det i høj grad til barnet og den unge at opstille reglerne. Forældrene vælger bevidst at blande sig så lidt som muligt, fordi de er af den overbevisning, at en fri opdragelse udvikler barnet og den unges selvstændighed. 4) Forsømmelighedens lassiez faire: Dækker over forsømmelighed og omsorgssvigt, hvor barnet er henvist til at sejle sin egen sø. Det kan skyldes, at forældrene af personlige eller sociale grunde ikke magter at tage sig af barnet, men det kan også være fordi forældrene er mere optaget af at realisere sig selv i det senmoderne samfund end af reelt at skulle være forældre for barnet. Samspillet mellem udviklingen i samfundet og familien Den individualisering og refleksivitet der kendetegner det senmoderne samfund, er i høj grad styrende for familien. Der tages hensyn til den enkelte i familien, og der er stort fokus på, at der skal være plads til individuel udfoldelse, så fællesskabet i familien bliver for individet en ramme indenfor hvilken, man kan realisere sig selv. En lang række ændringer, ikke mindst i perioden efter 1960 erne, demonstrerer opbruddet med den traditionelle familieopbygning. Statistikken fortæller om småbørnsmødrene på arbejdsmarkedet, hvor Danmark og Sverige ligger foran alle andre lande i den vestlige verden, her er mere end 9 ud af 10 småbørnsmødre knyttet til arbejdsmarkedet, og de har længere arbejdstider end for 10 år siden, halvt så mange er på deltid. Et nyt familiemønster ser for alvor dagens lys i de sidste årtier af 1900 tallet erhvervsarbejdende forældre, familier med velstand, børns i dagpasning, høj forekomst af familieopløsning og mange nydannede familier Betydningen af familien har således ændret sig markant, man kan vælge den til og fra samt bruge den til individuel selvudfoldelse, hvor man tidligere måtte underlægge sig samfundet sociale normer og andres behov. Endvidere er en central ændring i familien, 7

8 at en vellykket socialisering tidligere indebar, at man havde internaliseret forældrenes normer og værdier som de eneste naturlige og de eneste mulige, tidligere arvede man nærmest således en fastlagt livsstil fra sine forældre, mens man i dag kan adopterer en livsstil ud fra mange valgmuligheder, og udskifte den med en anden hvis man ønsker dette. Der er muligvis et vist element af selviscenesættelse at sporer her, man påtager sig livsstilen som eksempelvis den aktive familie med løbesko, yogamåtte og ferien på sports- og familiecentret Club La Santa, eller måske den kreative familie med lerbrænding, hjemmestrikkede sokker og en profil på Amio.dk hjemstedet for salg af håndlavet unika. Altså man vælger at skabe sin individuelle identitet og familiens identitet, ud fra hvorledes man ønsker at blive opfattet af omverdenen. Mængden af disse valgmuligheder bliver konstant større og til trods for der i nogen tilfælde vil kunne være materielle eller fysiske begrænsninger, er der generelt forholdsvist frit slag på alle hylder for at vælge og eksperimentere med ens livsstil og identitet, og dette skaber igen flere variationer over familietypen. Familien i dag er afhængig af en lang række systemer for at kunne få hverdagen til at fungere. I dag har langt størstedelen af børn tilbragt tid i en eller anden form for dagtilbud, inden de begynder i skolen, i modsætning til tidligere hvor moderen var hjemmegående, men i og med at kvinden er kommet ud på arbejdsmarkedet, er der brug for systemer som vuggestuen og SFO'en der kan passe familiens børn, samt plejehjem og hjemmehjælpere der kan passe de ældre familiemedlemmer, det bevirker at der sker en uddelegering af omsorgen og ansvaret til andre organer end familien. Institutioner som børnehaven og skolen fungerer hermed ikke længere blot som supplementer til det sociale liv indenfor familien, men har til en vis grad overlappet og måske endda erstattet familiens rolle som den primære kilde til socialisering og opdragelse. Børnene der vokser op i den senmoderne familie skal kunne agerer på adskillige sociale arenaer, begrebet social arena dækker over et afgrænset socialt og kulturelt miljø hvori barnet færdes, dette kan eksempelvis være skolen, familien eller en fritidsklub. Hver af disse arenaer har sine egne normer, spilleregler og værdier, og samtidig er hver arena befolket af forskellige voksne og børn som barnet skal forholde sig til, antallet af disse sociale arenaer som barnet skal kunne navigerer mellem er i dag langt større end tidligere. Familien som social arena adskiller sig ved, at her er barnet et unikt individ 8

9 der ikke kan erstattes, og grundlaget for værdierne bygger på kærligheden mellem familiens medlemmer, i modsætning til andre offentlige sociale arenaer som eksempelvis skolen, hvor barnet blot er et ud af en større gruppe der udskiftes med tiden, og grundlaget for værdierne ikke udelukkende er baseret på følelser men sociale færdigheder. Gennem de forskellige sociale arenaer det indgår i lærer barnet at håndterer udskifteligheden i relationer til andre mennesker, venner i børnehaven starter i skolen før det selv gør, pædagogen eller læreren forlader sit job i institutionen, og ikke mindst så kan familiens relationer ændres gennem eksempelvis en skilsmisse, hvilket forekommer hyppigere nu, og børn er derfor vant til, at familien også er blevet til en omskiftelig arena. Problematikker for den senmoderne familie "Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed. Men balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til adfærd hos børn, der peger i retning af dårlig trivsel og egentlige psykiske symptomer, som vi desværre ser i alt for stort omfang "4. Overstående citat henviser til det pres familien i det senmoderne samfund lever under i forhold til at kunne strukturer en fælles hverdag baseret på individuelle behov og ønsker. Det er i forhold til tidligere i høj grad nu et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer, og derfor er behovet for struktur altafgørende, aftalerne mellem medlemmerne af familien skal indgås og overholdes for at familien som helhed kan fungerer. Den senmoderne familie kendetegnes ved at være en meget børnecentreret familie, hvor børnene inddrages i beslutningsprocesserne, og hvor opdragelsen af dem og opmærksomheden på deres individuelle behov og ønsker udgør et helt centralt omdrejningspunkt i familielivet, således at nu er det ikke længere ægteskabet eller parforholdet men forældreskabet, der udgør den senmoderne families vigtigste grundlag. Parforhold og ægteskabet kan forgå, og gør det ofte, men forældreskabet 4 Per Schultz Jørgensen i Politiken marts

10 består på trods af alt, det er ofte det at være forældre, der for alvor binder et par sammen om et fælles projekt, et fælles ansvar, og får dem til at nedtone deres individuelle projekter i større grad, end de måske tidligere var villige til. Barnet af den senmoderne familie er vant til at være i centrum og opfatte sig selv som unikt, det opdrages til at være hyper individualist. Hvor meget man prioriterer børnene i dag, og hvor meget de betyder for familien, kommer til udtryk i tilnavne som trofæbørn og curling-børn. Trofæbarnet, som forældrene har kælet for hele deres liv, viser man stolt frem som det velfungerende barn, det er, og som tegn på, at familien fungerer godt. Curlingbarnet bruger man meget tid på at servicere og støtte i det daglige, man fejer for det som curlingspilleren fejer for en kastet sten. Forældre i dag er ofte meget bekymrede og usikre på, om de gør det godt nok for deres børn, der er en øget bevidsthed om, at den måde, man vælger at opdrage og påvirker børnene på, har afgørende betydning for deres senere liv. På den anden side er forældreskabet også en risiko for forholdet i den forstand, at energien og opmærksomheden i forholdet ikke længere rettes så udelt mod hinanden, men mere og mere mod børnene. Det kan let betyde, at forholdet mister noget af den intensitet og spontanitet, det tidligere havde, og romantikken kan blegne, hvis den ikke kan kombineres med forældreansvaret og det, at man ikke kun er der for hinanden, men også for andre, Når man indgår i ægteskab eller forhold med hinanden i dag er man ikke længere økonomisk eller praktisk afhængige af hinanden, og man kan i det senmoderne samfund vælge sin partner ud fra egne personlige og følelsesmæssige behov og kan vælge partneren fra, hvis man ikke længere kan få sine personlige behov opfyldt. Men den enes frihed til at vælge bliver ofte den anden ufrihed til at blive fravalgt, og friheden indbygger dermed en latent usikkerhed i forholdet, der handler om, hvad den anden kan finde på at vælge. Parforholdet i dag stiller på den måde voldsomt store krav til såvel kærligheden som seksualiteten, og det betyder samtidig, at refleksiviteten også på dette punkt holder sit indtog i forholdet. Vi gør os hele tiden tanker om, hvordan det går i parforholdet, vi tager temperaturen på det: elsker jeg ham nok, tænker hun på at forlade mig, hvorfor har hun ikke lyst til sex. Desværre måler vi ofte kærligheden og 10

11 seksualiteten i forhold til mediernes glamourøse og udpenslede billeder, og i den sammenligning falder vores egen almindelige kærlighed og almindelige seksualitet ofte lidt til jorden. Opmærksomheden på børnene kan give problemer i den tids pressede og udadvendte senmoderne familie, og manglen på tid er blevet en konstant faktor i familielivet, mange forældre føler sig sikkert ofte som den hvide Peter kanin fra Lewis Carrolls klassiker Alice i Eventyrland hvis mantra lyder: For sent, for sent Jeg har et sådant jag Ikke tid til at sige farvel, goddag For sent, for sent, for sent Den senmoderne familie har muligvis netop derfor taget begrebet kvalitetstid til sig med kyshånd, da det imødekommer den evige dårlige samvittighed over ikke lige at have tid nok til samvær med hinanden, ved at sætte fokus på kvaliteten af den tid man så faktisk tilbringer sammen, og ikke kvantiteten af den tid man tilbringer sammen. Samtidig er familien i underskud med decideret fri tid, altså tiden der ikke er båndlagt med hverken individuelle eller fælles aktiviteter, det er tiden hvor der intet skal ske der er forsvundet. Den senmoderne families medlemmer bliver udsat for et tæppebombardement af aktivitetstilbud, så snart der er fridage eller ferie, så regner det ned med aktiviteter, og derudover inviterer daginstitutioner, skoler og fritidsklubber til arrangementer, samtaler og aktivitetsweekender. Man anvender den hektiske fritid og fyldte kalender til at projektere et indtryk af, at man som individ og familie har overskud til at være aktiv samtidig med at have en karriere, at man har nok plus på engagements kontoen til at kunne overkomme dette, da signalværdien af at være social og aktiv i sin fritid er skyhøj i det senmoderne samfund. Der kan let opstå en ambivalens mellem behovet for at have tid til karrieren, sine egne individuelle projekter og give tid og opmærksomhed nok til de andre medlemmer af familien. Meget tyder på, at især kvinder oplever denne ambivalens og føler, de ikke kan leve op til deres egne forventninger som mor og partner, når de forfølger deres 11

12 karrieremål og fritidsinteresser, det resulterer ofte i dårlig samvittighed, stress og skyldfølelser. Mange kvinder vælger måske derfor at gå på nedsat tid, mens familiens børn er små, og lader dermed moderrollen overskygge erhvervsrollen, men det har den indbyggede risiko, at de går glip af karrieremuligheder. Naturligvis er mange mænd i dag begyndt at opleve den samme ambivalens som kvinderne, i takt med at de prioriterer samværet med familien mere og mere. Men ambivalensen skyldes måske i virkeligheden meget høje og urealistiske idealer om hvor meget tid og samvær, man føler, man bør have med børnene, og måske er det den gamle sammensætning af kernefamilien, hvor kvinden gik derhjemme med børnene og var husmoder på fuld tid, der stadig spøger som et ideal for, hvordan en familie bedst hænger sammen. Biblioteket og den senmoderne familie Der er fra folkebibliotekernes side af gjort en del tiltag til at forstå, hvorledes de kan betjene familier i dagens senmoderne samfund, et af de tiltag er projektet Legende familier i biblioteket der startede i 2008 og blev afsluttet i Formålet var at skabe nye, fælles oplevelser for børn og voksne i tilknytning til folkebiblioteker, og det drejede sig om, at undersøge og afprøve nye services i form af familieaktiviteter på biblioteket. Projektet ville også undersøge, hvordan familiens medlemmer kan benytte biblioteket samtidigt, men i hver sin meningsfulde aktivitet, det vil sige aktiviteter, som kan være første valg for henholdsvis voksen og barn på samme tid. Fokus for projektet var leg børns leg med hinanden, med de voksne og den fælles legekultur. Det er et fokus der går godt i spænd med den senmoderne families prioriteter omkring at have børn i centrum og ønsket om at lade individet udfolde- og udtrykke sig, leg signalerer kreativitet, aktivitet og fællesskab hvilket alt sammen er noget der betyder meget for den senmoderne familie, så det er en oplagt indgangsvinkel at benytte for familiebiblioteket. Det er tydeligt at leg og det fællesskab man som familie kan knytte gennem leg indtager en central rolle i den senmoderne families prioriteter over, hvordan man gerne vil benytte sig af den sparsomme fritid familiens medlemmer råder over. 12

13 Leg bør også afspejle sig i de materialer man kan finde på familiebiblioteket, og i selve indretningen af det fysiske rum. Der er stor fokus på børns motorik, sprogudvikling og sanser hos forældrene i dag, populære fritidsbeskæftigelser som tumlastik 5 og rytmik kan være gode tilbud til småbørnsfamilien. Familiebiblioteket bør have dette med i tankerne når der bestilles legetøj og vælges møbler. Desuden bør det helt basalt være attraktivt at være på familiebiblioteket som børnefamilie med alt hvad det indebærer af eksempelvis pusleplads og mulighed for at spise medbragt madpakke. Leg er ikke kontrolleret eller stille, og familiebiblioteket skal kunne rumme dette faktum, samtidig med at kunne tilbyde mulighed for fordybelse, det stiller naturligvis visse krav til indretning og personalet på biblioteket. Det er langt hen af vejen accepteret i dag, at der er en vis mængde støj i det offentlige rum, mobiltelefoner og ipod'en har rykket grænsen for støjgener, samtidig er holdningen med at børn ikke skal kunne høres blevet afløst af børns rettighed til at være individer med behov for at blive hørt. I forhold til at den senmoderne familie er presset på tid, møder familiebiblioteket stor konkurrence fra andre fritidstilbud om familiens gunst, og det er tydeligt at biblioteket endnu ikke ligger i den stærke ende af de tilbud i manges øjne, der er simpelthen et image problem når det kommer til biblioteket og dets arrangementer, for mange har stadig den fejlagtige opfattelse af biblioteket som værende et stille, lettere kedeligt sted. Familiebiblioteket bør anerkende, at det spiller på familiens banehalvdel for at kunne have en mulighed i konkurrencen om den eksklusive fritid, og dette kan eksempelvis afspejle sig i arrangementsprofilen. Måltiderne er ofte et stresspunkt i den senmoderne families hverdag, fordi tiden man har til at tilberede og spise dem er presset ind mellem andre aktiviteter, så muligheden for at enten medbringe mad hjemmefra eller få mad med i prisen på et arrangement hos familiebiblioteket, er en oplagt idé. Familiebiblioteket hvor der er plads til at man må lege og være aktiv, er en forholdsvis nybegynder i kampen om familiens gunst kan det virke som, og bibliotekarerne famler til tider i blinde når det kommer til den senmoderne families livsstil og prioriteter, der 5 lege og aktiviteter for babyer og forældre. 13

14 er en berøringsangst overfor at turde være et familiebibliotek, måske netop fordi man ikke er bevidst om, at familien i dag kan antage adskillige former, og det derfor ikke er en ekskluderende betegnelse som nødvendigvis udelukker single brugere og andre hvis livsstil der ikke ville harmonerer med den klassiske kernefamilie fra forgangene tider. Biblioteksbetjeningen af børn har stor bevågenhed og gode kår, der er et stort ønske om at være på forkant med udviklingen på børneområdet hvilket rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn fra 2009 vidner om. På dette punkt overlapper familiebibliotekets og den senmoderne families fokus helt, da børn er centrale medspillere i begge sfære, og det er bestemt familiebibliotekets helt store styrke, at der forefindes en stærk tradition for betjening af børn, når det kommer til at skulle få familien ind på biblioteket. Den senmoderne familie er storforbrugere af sociale medier og internettet, derfor er det oplagt at række ud og møde dem via disse fra familiebibliotekets side af, og det er tydeligt fra den store succes med pallesgavebod.dk 6, at den unge generation gerne vil biblioteket på nettet. Reklamering for arrangementer og oplysninger om hvad man kan bruge sit bibliotek til, vil nå et stort publikum via eksempelvis facebook, twitter eller google+. Fokus på leg, læring og fysisk aktivitet kendetegner også den senmoderne families fritid, dette bør familiebiblioteket byde ind på med arrangementer som tilgodeser disse elementer, et oplagt eksempel på dette er Geocaching, en hobby med hurtigt voksende popularitet der bedst beskrives som en skattejagt via GPS koordinater. Til trods for at der er en benhård konkurrence mellem de forskellige lokale fritidstilbud, er familiebibliotekets ofte stærke tilknytningsforhold til lokal området en oplagt basis for samarbejder med andre lokale organisationer som eksempelvis spejderkredse eller aftenskoler. Via sådanne samarbejder kan man stable arrangementer på benene med forholdsvis små midler, og måske sikre at få besøgende ind på biblioteket der ellers normalt ikke ville være kommet. 6 børnebibliotekernes fælles website lanceret i

15 Den senmoderne familie udgøres af individualister, og der er ikke nødvendigvis noget samspil mellem interesser i familien, så det er ikke nødvendigvis nogen fordel at have en rød tråd i ens tilbud/arrangementer. Det kan familiebiblioteket tilgodese ved at have en varieret arrangementsprofil der tør sprede sig over vidt forskellige emner, det er nødvendigt at eksperimenterer og lege mere med hvad et biblioteksarrangement kan være i dag, for der skal være saft og kraft nok til at kunne trække de efterhånden meget forkælede senmoderne familier ind. Bibliotekarerne skal turde at være helt fremme i spotlightet og lege med i fællesskab med familierne for ellers falder det til jorden, og der er vist stadig noget vej endnu indtil vi som faggruppe helt har rystet støvet af cardiganen og hornbrillerne. 15

16 Litteratur Dencik, Lars og Jørgensen, Schultz, Per og Sommer, Dion : Familie og børn i en opbrudstid udgivet i 2008 på Hans Reitzels Forlag 1. udgave 437 sider "Fremtidens biblioteksbetjening af børn" Publikationen kan findes på adressen Gundelach, Peter et al. "Små og store forandringer - danskernes værdier siden 1981" udgivet i 2011 på Hans Reitzels Forlag 1. udgave 320 sider Halse, Aasted John : "Dilemmaer i den moderne familie - om at være stifinder i en ny tid" udgivet i 2007 på Hans Reitzels Forlag 1. udgave 173 sider Højbjerg, Rashid Rushy : "Hey, skal vi dele et barn?" artikel i Politiken 7. marts 2011 "Legende familier i biblioteket" Publikationen kan findes på adressen 16

17 17

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Friheden opleves i fællesskabet

Friheden opleves i fællesskabet Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere