Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen. Sund skolemad. med smag, smil og samvær. Til dig som arbejder med skolemaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen. Sund skolemad. med smag, smil og samvær. Til dig som arbejder med skolemaden"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sund skolemad med smag, smil og samvær Til dig som arbejder med skolemaden

2 Mad med smag, smil og samvær Bestil. nr ISBN Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Smil & samvær 3 Smagen 3 Sund mad 3 Sunde elever du kan gøre en forskel 4 Sund skolemad er vigtig fordi 5 Gi eleverne lyst til den sunde mad 6 Sådan får du eleverne til at vælge frugt og grønsager 7 Lyt til eleverne 8 Kend elevernes spisevaner 8 Vejen til målet 10 Inddrag elever og lærere 10 Sådan planlægger du hele måltider 12 A. Varier måltiderne 12 B. Planlæg dine indkøb 16 C. Huskeliste 17 Sund skolemad skal tale til sanserne 18 Der skal kæles for anretningen 20 Salatbar 22 Få hjælp til køkken arbejdet 24 Når eleverne hjælper til 26 Deltidsmedarbejdere 27 Køkkenmaskiner 28 Flere informationer 30

3 Forord Forord Børn spiser i et fællesskab, hvor maden har flere funktioner end blot at mætte. Det er vigtigt at tænke på, når vi som voksne gerne vil have eleverne til at spise sundt og godt. Det er nemlig ikke nok bare at sørge for, at maden indeholder den rette mængde næringsstoffer og er uden skadelige bakterier. Smil & samvær Først og fremmest skal børnene have lyst til maden. Vi skal sørge for, at maden er indbydende og passer til den situation, den skal spises i. Vi skal bygge nogle rammer op, som inviterer til et dejligt måltid og rare oplevelser med kammeraterne. Målet er, at børnene oplever den sunde mad som et billede på godt samvær med kammeraterne og dermed bliver noget, de har lyst til. Smagen Smagen påvirker vores sanser, og måltidet skal gennem udseende, lugt og smag give barnet en oplevelse af, at skolefrokosten betyder noget og ikke er en ligegyldig affodring. Vores lyst til mad bliver udviklet gennem hele livet. Den er ofte styret af, hvad der umiddelbart virker mest tillokkende. Sund mad Maden skal også være sund. Det skal være en selvfølge, som man ikke nødvendigvis taler meget om. For det duer ikke at sige, at havregrød er sundt, eller at mælk er bedre end sodavand. Den konkurrence, som skolens kantine dagligt indgår i, når børnene skal vælge, hvad de vil spise, kan kun vindes, hvis vi gør det sunde skolemåltid trendy og velsmagende. Skolemåltidet skal være rammen om en god måde at være sammen på. Materialet her er udarbejdet i samarbejde med en lang række hjælpsomme skolekantiner og eksterne leverandører. Det betyder, at de råd og tips, du møder rundt omkring i pjecen, kommer fra virkelighedens verden. En stor tak til jer alle. Også en stor tak til Kost- og Ernæringsforbundet, FOA, Danish Meat Association, Viffos og studerende fra Ankerhus University College. smag smil samvær 3

4 Sunde elever Sunde elever du kan gøre en forskel Som køkkenprofessionel kan du være med til at gøre det lettere for eleverne at vælge et sundt måltid, når de skal spise i skolen. Når du vil lave sunde måltider, er det vigtigt, at du: Er meget bevidst om, at bruge sunde produkter i dit køkken. Serverer hele måltider, hvor mindst en tredjedel af måltidets vægt er frugt og grønt. En kold frokost kan bestå af rugbrød eller fuldkornsbrød med frugt og grønt samt fisk, kød eller æg. Et varmt måltid kan indeholde kartofler, ris eller pasta samt grøntsager og kød eller fisk. Tilbyder to portionsstørrelser for at sikre, at både de yngste og de ældste elever bliver mætte. En anden mulighed er at servere måltidet sammen med fri salatbar, så de ældste kan tage en større portion grønt. Altid tilbyder vand og gerne mager mælk til måltiderne. 4 Fødevarestyrelsen

5 Sunde elever Vidste du at Hver femte elev mellem 11 og 15 år er overvægtig. Det skyldes især dårlige kostvaner, at de ikke bevæger sig nok og at de usunde fødevarer og drikkevarer er det letteste valg. Sund skolemad er vigtig fordi: Gode mad- og spisevaner læres i barndommen. Det anslås, at børn spiser omkring halvdelen af deres dagskost i skolen og fritidsordningen. Mætte børn kan lettere koncentrere sig. Maden og måltidet i skolen også handler om trivsel og samvær. Børnene kan inddrages i projektet og blive nysgerrige, når det gælder mad. En sund skolefrokost fremmer elevernes sundhed og er med til at forebygge overvægt og andre livsstilssygdomme. smag smil samvær 5

6 Lyst til mad Gi eleverne lyst til den sunde mad De yngste elever kan godt lide, at måltidet minder om det derhjemme. Når maden skal spises, er følelsen af fællesskab, og god tid og hygge særlig vigtig for børnene. De ældste elever efterlyser i højere grad plads til at spise uden for klasseværelset, gerne adskilt fra de små elever. Børn kan godt lide traditioner, og du kan med dit madvalg gøre lidt ekstra ud af højtider og mærkedage, som jul, fastelavn og Lucia. I skolens mad- og måltidspolitik kan I notere, hvilke højtider eller mærkedage skolen ønsker at markere. Husk at der er mange alternativer til fed og sukkerholdig festmad. F.eks. abemad, stort frugtfad eller grønsagssticks med dip lavet af fromage frais. Få mere inspiration på Vi vil gerne holde på eleverne ved at lave bedre og billigere mad, end det de ellers køber. Mad skal laves med hjertet og med kærlighed. Desuden skal der være lyst til at lave mad man skal kunne lide det. Manal Massri, Marielyst skole, Gladsaxe. De små har vi mere i vores hule hånd, dem kan vi stadig inspirere madmæssigt, så de træffer et sundere valg. Kirsten Schmidt, Præstemarksskolen, Hinnerup. Det er vigtigt, at børnene og de unge får nok at spise, Og jeg siger gerne: Put lige lidt mere i den skål, du bliver jo ikke mæt af det der. Bodil Andersen, Auning skole. Spisesituationen er en stor del af elevernes hverdag. Det giver noget socialt at sidde sammen i klassen og spise. Kantineleder Nanna Madsen og en pige fra 9. klasse, Køge Lille Skole. 6 Fødevarestyrelsen

7 Lyst til mad Sådan får du eleverne til at vælge frugt og grønsager Rigtig mange skoler har succes med at tilbyde eleverne salatbar. I opskriftsamlingen kan du bl.a. få inspiration til salatbarens indhold. Salatbaren er god, fordi eleverne selv kan vælge, hvad de gerne vil have. Det er bedre, at de får lidt, som de kan lide, end slet ingenting! Bodil Andersen, Auning skole. Eleverne elsker mad, de selv kan blande, som ristaffel eller pitabrød. Nanna Madsen, Køge Lille Skole. Nogle skoler har en fast prispolitik, der øger salget af frugt og grønt. Frugt og gulerødder sælges billigt, det skal de have råd til. Frugt koster 2,50 kr. og gulerødder 1 kr. Manal Massri, Marielyst skole, Gladsaxe. På Øster skole i Grenå sælges al frugt på skolen og i skolefritidsordningen for 1 kr. stykket. Det er skolebestyrelsen, der har besluttet, at frugten skal være så billig. Skolen dækker underskuddet ved frugtsalget. Men også små regler og tricks kan få mere sundt og grønt over på tallerkenerne. De får salat og brød før kød intet grønt, intet kød. Gitte Kruse, Sct. Norberts skole, Vejle. Hvis jeg koger brune og hvide bønner og så steger dem i soja og akaciehonning, vil eleverne gerne spise dem. Nanna Madsen, Køge Lille Skole. smag smil samvær 7

8 Lyst til mad Lyt til eleverne Det er vigtigt at være lydhør og imødekommende overfor skoleledelsen, elever og forældre. Som køkkenprofessionel på skolen har du en daglig og direkte kontakt til børnene, som spiser maden. Udnyt den ved at lytte til deres kommentarer og bemærk deres vaner. Duften ved tilberedningen og snakken hen over disken er også med til at give børnene oplevelsen af at købe lækker mad. Vi er meget lydhøre over for respons fra elever, forældre og skole. Da vi hørte, at børnene smed salaten ud, begyndte vi med gnavegrønt i stedet, for den kan gemmes eller byttes væk. Anne Rasmussen fra plejecentret Vonsildhave og viceinspektør Kristian Bonde fra Vonsild Sogneskole. Kend elevernes spisevaner Vil du lave en god madordning for eleverne, er det vigtigt, at du kender deres spisevaner. De ældste elever er den største udfordring, men det er samtidig dem, der har flest penge mellem hænderne. Erfaringer viser, at mange ældre elever bruger mellem 20 og 40 kr. på mad i løbet af en dag. Mange har ikke madpakke med, i stedet køber de mad i skolens kantine. Hvis der er en, og hvis maden er lækker. Nogen køber mad uden for skolen, mens andre slet ikke spiser i skolen, men venter til de kommer hjem om eftermiddagen. De ældre elever springer oftere morgenmaden over. Derfor kan det være en god ide at sælge grove boller og frisk frugt i et af de første frikvarterer. Jeg beder lærerne om at få eleverne til at skrive ned, hvilke retter de godt kunne tænke sig i kantinen, og så vælger vi retter derfra. Manal Massri, Marie lyst skole, Gladsaxe skole. Dialogen med forældre og elever er vigtig. Den foregår via mail, hvor jeg prøver at være venlig og imødekommende. Kurt Jeppesen, KFUM-hallen, Kolding (ekstern leverandør). Det gælder om at have øjne og ører åbne og opfange, hvad der er deres yndlingsretter. Kirsten Schmidt, Præstemarksskolen, Hinnerup. Jeg deltager i elevrådsmøder rundt om på skolerne for at gøre mig synlig, og jeg efterlever elevernes ønsker, hvis det er ernæringsmæssigt korrekt. Charlotte Pedersen, Årstidens køkken, Haslev (ekstern leverandør). 8 Fødevarestyrelsen

9 w Vidste du at Hver fjerde elev i alderen år ikke spiser morgenmad. Drenge er bedre til at spise morgenmad end piger. Lidt under halvdelen af eleverne i alderen år hverken spiser frugt eller grønsager hver dag. Piger er bedre til at spise frugt og grønsager hver dag end drenge. Omkring hver tredje elev i alderen år spiser slik, chokolade eller is mindst fem dage om ugen. Elevernes forbrug af slik, chokolade, sodavand og is stiger med alderen. Lyst til mad Emballage har stor betydning for, om maden ser appetitlig ud Eleverne spiser med øjnene, så det er vigtigt, at du vælger emballage og service, hvor eleverne kan se maden, og hvor maden ikke bliver mast. Det kan være en plastikboks med sort bund og gennemsigtigt låg. Sort fremhæver farverne i maden, mens det gennemsigtige låg gør, at eleverne stadig kan se maden. Jeg oplever, at emballagebranchen lytter og er meget imødekommende og samarbejdsvillige i forhold til emballage m.m. Charlotte Pedersen, Årstidens Køkken, Haslev (ekstern leverandør) Påklædning signalerer professionalisme Også dit eget udseende i kantinen har stor betydning for eleverne. Brug gerne en form for kokkehue, skjorte og forklæde. Det udstråler professionalisme og giver eleverne et positivt indtryk. På Toftevangsskolen i Ebeltoft er eleverne meget glade for at hjælpe til, og det synes Anni Wich er positivt. Men der er nogle regler: Ingen, hverken elever eller lærere, kommer herind, uden de har vasket hænder og taget forklæde på. Samarbejde giver dig energi opret et kantineudvalg At indføre en sund madordning på skolen kan være en lang proces. Derfor er det en god ide at etablere et kantineudvalg. Med et kantineudvalg får du en række samarbejdspartnere at trække på. I samarbejde kan I lave mad- og måltidpolitik og informere om kantinens udbud, priser og åbningstider. Informationerne kan lægges ud på intranettet til forældre og elever. I udvalget bør der være repræsentanter fra køkkenet, forældre, ledelse, lærere og elever. Det kan også være en god ide at oprette en netværksgruppe med kantinepersonalet fra andre skoler. Sørg for at samarbejde med skoleledelsen, så du er sikker på dine arbejdsopgaver samt din position og opbakning på skolen. Det hjælper dig til at sige fra og til at afgrænse dit job. På under materialer, kan I finde et idekatalog over, hvordan I kan gribe det an. Søg efter Mad- og måltidpolitik i skoler. smag smil samvær 9

10 Lyst til mad Inddrag elever og lærere Der er mange muligheder for at inddrage elever og lærere i forskellige opgaver omkring skolemaden. Her er forslag til, hvad du og lærerne kan samarbejde om: Multimedialæreren kan sammen med eleverne tage billeder af maden til skolens opslagstavler og hjemmesiden. Naturfags- og biologilærerne kan inddrage kantinens funktion i timerne og f.eks. lære eleverne om ernæringsmærkning og varedeklarationer. De kan også tage ud og kigge på de dyr og planter, vi spiser. På Værebro skole i Bagsværd deltager eleverne i madlavningen. Kantinen har derfor et samarbejde med faglærerne: I dansk læses opskrifterne igennem. I matematik gennemgås opskrifternes mængder, så eleverne bliver bedre til hovedregning. I biologi tager de mikrobiologiske prøver af f.eks. borde og klude til vækstforsøg. Tal med hjemkundskabslæreren om at arbejde ud fra samme princip om sund mad, som kantinen gør. De kan f.eks. prøve kantinens opskrifter. På Auning skole er det kantinens politik, der gælder i skolekøkkenet. Som skoleleder Karl Andersen siger: Det duer ikke, at de bager pandekager og får sukker og syltetøj til, når vi vil have dem til at spise sundt i kantinen. Samfundsfag og madkultur i andre lande. I 10. klassecentret i Horsens har de haft en temauge i en integrationsklasse, hvor lærere, elever og forældre selv lavede maden. Det var en god oplevelse. 10 Fødevarestyrelsen

11 Vi havde et by-tema med forskellige virksomheder, hvor eleverne tjente penge, og de skulle så selv købe for eksempel mad. Kantinen blev lavet om til restaurant. Nogle elever var med i køkkenet. Det giver respekt for maden at være med til at lave den. Nanna Madsen, Køge Lille Skole. Lyst til mad Sundhedsundervisning. På Auning skole har eleverne i samarbejde med skoletandlæge og sundhedsplejerske set på syreindholdet i iste. De fandt det for højt, og derfor må det ikke sælges mere. Sprogtimerne. I kan samarbejde med sproglærerne om at lave en temadag, hvor eleverne lærer at udtale de forskellige fødevarer på f.eks. fransk og derefter kan bestille maden i kantinen på samme sprog. Kantinen kan på denne dag servere for eksempel typiske franske retter. Temadage. Med temadage kan I integrere kantinen i skolens øvrige aktiviteter. Kantinen kan for eksempel tilrettelægge menuen, så den passer til temadagenes emne. Det kan for eksempel være middelalderen, årstiden, æblets dag, sundhedsuge, motionsdag eller mad fra andre lande. Er der for eksempel mange tyrkiske elever, kan du lave mad fra Tyrkiet. Det er vigtigt, at køkkenpersonalet kommer på kursus. En af de kantineansatte skal på to kurser i efteråret. Administrativ leder Lone Geertsen, Marielyst skole, Gladsaxe Jeg er med i et nyt netværk med andet køkkenpersonale, vi skal mødes 3-4 gange om året. Vi deler opskrifter, får inspiration til leverandører, økologi, osv. Nanna Madsen, Køge Lille Skole smag smil samvær 11

12 Variation i maden Sådan planlægger du hele måltider Vi taler om det hele måltid. Det indebærer, at eleverne ikke bare køber for eksempel tre pizzastykker, men får mad med tilstrækkelige vitaminer og mineraler. Det hele måltid er vigtigt, fordi det gør eleverne mætte og giver dem den mængde energi, de har brug for. A. Varier måltiderne Når du planlægger hele måltider, skaber du samtidig variation, så børnene får nok energi, vitaminer og mineraler. Du kan lægge ugens menu på skolens hjemmeside og hænge den op på skolen ugen før, så eleverne kan se den. En kold frokost med rugbrød eller fuldkornsbrød, frugt og grønt, fisk, kød/æg er et rigtigt sundt og godt måltid. Rugbrød er en af de mest fiberrige fødevarer overhovedet i danskernes kost. Og frokosten er det måltid, hvor det er mest oplagt at spise rugbrød. Varme måltider bidrager med andre fødevarer end de kolde måltider. Der kan være en større andel af kartofler, grøntsager, ris, pasta og fisk. Herudover kan det være nemmere at prøve med bælgfrugter til det varme måltid, for eksempel i en sammenkogt ret. Når du planlægger for én eller to uger ad gangen, kan du: Købe ind efter ernæringsanbefalinger til skoler. Bestille nøglehuls- eller fuldkornsmærkede varer. Inddrage elevernes ønsker, så de føler mere ejerskab i forhold til kantinen. På længere sigt spare tid, når du kommer ind i en god rutine. Give elever og forældrene menuen i god tid, så de kan glæde sig. Eksempel på ugemenu fra skolemåltidsmappen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Brød Kernebolle Gulerodsboller Kold ret Rugbrød m/leverpostej æg og ost Wraps med indhold Varm ret Gulerodssuppe Fiskelasagne Forloren hare Frugt Pære Æble Blommer Grønt Tomat og agurk Broccoli Bagte rodfrugter Sukkerærter Salat Rødbedesalat 12 Fødevarestyrelsen

13 Variation i maden Løssalg Mange skolemadsordninger tilbyder også eleverne supplerende madvarer, som ikke i sig selv kan betragtes som et komplet måltid. Madvarerne kan bruges som supplement til måltiderne eller madpakken. Det kan for eksempel være frisk og tørret frugt, grønne snacks, salat og råkost, magre mælkeprodukter samt groft brød og eventuelt pålæg. På Marielyst skolen i Gladsaxe sælger de med succes blandt andet hjemmebagte spinatbrød, hvor spinat og krydderier er indbagt i en fuldkornsdej. Jeg bager det meste brød selv. Halvdelen af melet i dejen er altid grahamsmel, også til pølsehorn og pizzabunde Helene Rasmussen, Øster skole, Grenå. Jeg serverer frugt i mundrette STykker for eksempel med ylettecreme. Det er et hit!. Gitte Kruse, Sct. Norberts skole. Ketchup kan få eleverne til at spise hvad som helst. Jeg sælger 20 gram for 2,50 kr., for de skal kun købe en ad gangen, da det er for usundt med mere. Charlotte Pedersen, Årstidens køkken, Haslev. smag smil samvær 13

14 Variation i maden Inddrag børnene i planlægningen Det er godt, hvis du kan få børn, som kommenterer maden såvel positivt som negativt til at blande sig. De kan komme med opskrifter, smage maden til og komme med forslag og eksempler på nye serveringsmetoder osv. Nogle skoler har gode erfaringer med, at børnene kan komme med forslag til nye retter i en kantinepostkasse. Det handler om at inddrage eleverne og få dem til at føle, at det er deres kantine. På Værebro skole i Bagsværd indgår køkkenet i elevernes læreproces, og de er medbestemmende og medansvarlige hele vejen igennem fra planlægning af menuen til optælling af penge. En dreng fra 7. klasse, der havde køkkenundervisning, siger: Det er sjovt at være med i køkkenet. Det er bedst selv at lave maden, så ved man, hvad der er i og behøver ikke at spørge. Og en pige fra 4. klasse fortæller, at det er sjovt at købe mad, når det er vennerne, der står bag disken. Eleverne er meget glade for nogle små æggemuffins med grønt, jeg laver. Også æggekage er det helt store hit, både med spinat/skinke og med pølser/kartofler/bacon. Begge typer serveres med groft rugbrød og grønt. Gitte Kruse, Sct. Noberts skole, Vejle. 14 Fødevarestyrelsen

15 Variation i maden Mange skoler har gode erfaringer med at lade elever, med anden etnisk baggrund end dansk, komme med opskrifter på for eksempel brød fra deres hjemland. Dermed bliver de involveret i skolemaden. Når du er åben og opsøgende over for e l e v e r n e, f å r d e m e r e t i l l i d t i l d i g o g d i n m a d o g s a m t i d i g k a n d u v æ r e m e d t i l a t formidle andre nationers madkultur. Husk at der altid bør være alternativer, når du serverer svinekød. Jeg vil gerne gøre noget ud af maden og tilsætter mange grøntsager til retterne, og jeg er god til at skjule dem. Jeg bruger selleri i mange farsretter, især med karry, så smages det ikke. I svensk pølseret bruger jeg moset selleri i tomatsovsen. Og der kommer rødbeder, gulerødder og selleri i lasagnen, det fylder jo godt. Kurt Jeppesen, KFUM-hallen, Kolding (ekstern leverandør). Det er godt, at maden er sund. Der er mange grønsager i ligesom derhjemme. Pige fra 8. klasse på Præstemarksskolen, Hinnerup. Køkkenpersonalet deltager i 3-4 elevrådsmøder om året. Eleverne drøfter flittigt skolemaden, og det er en god ting, for det betyder, at de interesserer sig for maden. Skoleleder Kristian Bonde, Vonsild Sogneskole. Vi har 40 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk, og vi har altid et alternativ til dem på buffeten. Når de etniske elever hjælper i køkkenet, bruger de plastikhandsker ved arbejdet med svinekød. Det er ikke det store problem. Dorte Jahnsen, Værebro skole, Bagsværd. smag smil samvær 15

16 Variation i maden B. Planlæg dine indkøb Når du skal planlægge dine indkøb, er det en rigtig god ide at bruge Ernæringsanbefalinger til skolemad. Når du bestiller varer i overensstemmelse med anbefalingerne og varer som har Nøglehulsmærket eller Fuldkornsmærket, er du med til at gøre det lettere for skolekantiner over hele landet at levere sund mad. For jo flere der efterspørger de sunde varer, des større er sandsynligheden for, at leverandørerne skaffer dem. Gå efter kvalitet Når du tager stilling til valget af råvarer, skal du forholde dig til flere forhold end blot ernæring. I skemaet kan du se en række stikord, som handler om kvalitet. Listen er ikke fyldestgørende, men kan udvikles over tid noter eventuelt dine egne erfaringer. Kød Fisk Grønsager Brød Udskæringskvalitet Kød med eller uden fedt Vidste du at Friskhed Friske Modenhed Sæsonens udvalg Frostvarer er ernæringsmæssigt fuldt forsvarligt Hjemmebagt God krumme Langtidshævet Nøglehulsmærket må sidde på fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost, samt indeholder mindre fedt, sukker og salt, og flere kostfibre, end andre fødevarer af samme typer. Mærket må bruges fra foråret 2009, anvendelsen er frivillig. Læs mere på Se under Viden om. Fuldkornsmærket Vælg fuldkorn først, gå efter fuldkorns mærket, så er det nemt at få fuldkorn nok. Læs mere på Økologi Det kan være en stor og dyr opgave at gøre skolemadordningen økologisk. Derfor kan du vælge at have økologi som et delmål, som du først sætter i gang, når kantinen kører godt økonomisk. Men du kan også vælge at indføre økologien gradvis, ved at vælge de økologiske fødevarer, der næsten koster det samme som de konventionelle. En økologisk menu følger sæsonen. Her er de friske råvarer bedst, mængden størst og prisen lavest. På Marielyst skole er en stor del af udbuddet i kantinen økologisk, fordi det er et krav fra Gladsaxe Kommune. Der er stor opbakning fra ledelsen til, at maden skal være økologisk. 16 Fødevarestyrelsen

17 Tag højde for svind I opskriftsamlingen side 45 og 46, finder du skemaer der viser, hvor meget de forskellige typer af frugt og grøntsager typisk svinder ved rensning. Kød har et tilberedningssvind på 30 procent, dvs. hver gang du har 100 g råt kød, er der højst 70 gram til at spise. Jo højere centrumstemperaturen på kødet er, jo mere svinder det. Variation i maden C. Huskeliste Måske er du god til at have det hele i hovedet, men sørg alligevel for at lave nogle huskelister over, hvor meget du typisk skal bruge af de forskellige råvarer. Det gør det hurtigere og nemmere for dig at bestille varer. Og det kan samtidig være en hjælp for vikarer. Herunder kan du se eksempler, der passer til opskrifterne i mappen. Pasta/ris/kartofler Til 20 små portioner: 900 g rå ris Til 20 store portioner: 1,3 kg rå ris Til 20 små portioner: 1,2 kg rå pasta Til 20 store portioner: 1,7 kg rå pasta Til 20 små portioner: 4 kg kartoffelbåde med skræl Til 20 store portioner: 6 kg kartoffelbåde med skræl Fars til frikadeller Til 20 portioner: Til 20 portioner: 1,5 kg rå fisk 1 kg hakket kød Suppe Til 20 portioner: 6 l færdig suppe Vidste du at Opvarmet mad skal køles ned og opbevares koldt, hvis det skal bruges senere. Maden skal nedkøles, så temperaturen falder fra 65 grader til 10 grader på mindre end tre timer. Ved genopvarmning skal temperaturen overalt i maden op på 75º. smag smil samvær 17

18 Duft, smag og farver Sund skolemad skal tale til sanserne Lækker mad taler til flere af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen og udseendet, samt lyden af maden når den tygges, er alt sammen vigtige dele af elevernes oplevelse af maden. Sådan føles maden Forskellig mad opleves forskelligt i munden. En rigtig god spiseoplevelse får man, når der er kontraster i maden. Prøv at tænke på at hvert måltid skal indeholde kontraster, så der for eksempel både er noget sprødt, knasende, med bid i og noget blødt, cremet eller saftigt i samme ret. Mad der giver gode lyde Brød med sprød skorpe Milde sennepskorn, der brister i munden Frugt og grønsager der er sprøde Nødder, ristet bacon, syltede agurker og asier (har hver sin knasende lyd) Smag og smag til Maden skal smages til i forhold til, hvor sød, sur, bitter og salt den er. Anvend gerne lidt sukker når du tilsmager maden. Og gerne på samme måde og i samme mængder, som du bruger salt. Den lille smule sukker gør en stor smagsmæssig forskel, når man tilbereder de fleste frugter og grøntsager, for eksempel i retter med tomater eller græskar. Du kan også mindske kålens bitre smag for eleverne med salt eller sukker. Ud over sukker kan det søde også være honning, og det sure kan være vineddike. Citronsaft er rigtig god til retter med fisk. Æbleeddike er godt i alle retter med tomat. 18 Fødevarestyrelsen

19 Duft, smag og farver Duftoplevelse Mad opleves som særligt lækker, hvis duften og smagen passer sammen. Hvis du tilbereder maden, lige før den bliver serveret, har du mange muligheder for at få det til at dufte dejligt, så eleverne får mere appetit og lyst til at spise den sunde mad. Gode duftoplevelser Udskåret melon og ananas Bagt, lunet eller ristet brød Stegte grøntsager og kød Udseende Madens udseende er meget vigtig, da eleverne populært sagt spiser maden med øjnene. Maden skal derfor se appetitlig og tiltalende ud, og samtidig skal den serveres pænt og ordentligt. Tænk i farver og sørg for, at alle måltider indeholder tre farver. Ikke bare rød, gul og grøn, men også for eksempel hvid, grøn og brun. Uanset om der er tale om et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad. Lad dig inspirere af årstidens råvarer. Bland farverne i salatbaren så der ikke er to ens farver ved siden af hinanden. Grønne og røde farver forstærker hinanden, så de kan med fordel placeres side om side. smag smil samvær 19

20 Emballage, anretning og miljø Der skal kæles for anretningen Du kan være med til at gøre det sunde måltid til et lettere valg for eleverne. Skab en hyggelig og afslappet atmosfære, der hvor børnene spiser og lad duften af maden sprede sig. Eleverne kan altid smage på den nye mad, inden de køber den. Vi sætter nogle teskeer frem til formålet. Bodil Andersen, Auning skole. Det er anderledes mad, end den vi får derhjemme. Her er lidt flere nye ting, det er sjovt at prøve noget nyt. To piger fra 7. klasse på Marielyst skole, Gladsaxe. 20 Fødevarestyrelsen

21 Store og små hver for sig På Auning skole er frokostpausen delt i tre. De små kommer først med deres lærere, de store kommer senere i to hold. På Marielyst skole i Gladsaxe er kantinen kun for klasse på grund af pladsmangel. På Præstemarksskolen i Hinnerup er spisefrikvartererne forskudt for at undgå at, det bliver for kaotisk for de små elever. De små elever skal spise i klasselokalet med deres lærer, og derfor vælger de hovedsageligt den lune ret og grønt fra salatbaren. De store elever må gerne tage maden med rundt på skolen, og det betyder noget for deres valg af mad. Som en elev fra 10. klasse siger: Jeg kan godt lide sandwich, man kan tage dem med videre. Emballage Pap for eksempel i form af pommes frites-bakker og burgerlommer er den mest anvendte emballagetype, da den er billigst. Otte ud af 12 skoler bruger papbakker eller burgerlommer. Nogle få steder kan man benytte porcelænsservice, som på Værebro skole, Bagsværd skole og Sct. Norberts skole i Vejle. Her bestræber kantinerne sig på at få eleverne til at spise i kantinen, hvor man også gerne må have madpakke med. Marielyst skole, Gladsaxe skole og Køge Lille Skole bruger hårdt plastikservice, der vaskes af. Fordelen er, at det ikke går i stykker, og tallerkenstablerne er lette at bære. Charlotte Petersen, Årstidens Køkken i Haslev, ekstern leverandør, giver børnene en papirpose med mad i små bøtter og poser. De små kan ikke nå at spise al maden, derfor er det hele delt op i små poser, så det kan gemmes og eventuelt tages med i SFO. Der er sat god tid af til hele spisesituationen. De store har 3 kvarter og de små en time, da de også skal nå ud at lege. De skiftes til at dække bord og dermed gøre noget for hinanden. Der er ro i klasserne. Skoleleder Sus Rudiengaard, Køge Lille Skole. Emballage, anretning og miljø smag smil samvær 21

22 Emballage, anretning og miljø Drikkevarer Hvis der sælges mælk skal det være mini-, skummet- eller kærnemælk. Sørg desuden for at eleverne altid har mulighed for at få friskt, koldt vand. Begræns eller undlad helt at sælge juice. Salatbar Salatbaren er det store hit. Den er en gevinst for både børnene, køkkenpersonalet og økonomien. Tips Stil den grove salat (hvidkål, rødbede, gulerod, rødkål, fennikel m.m.) forrest på salatbaren, så det er det, der bliver taget mest af. Det er som regel også de billigste råvarer. Sæt skilte på, hvis man ikke umiddelbart kan se, hvad der er i salaten. Servicet skal have et neutralt udseende, så det ikke tager opmærksomheden fra salaten. Sørg for at salatbaren altid ser pæn ud ved at fylde tomme skåle eller fjerne dem. Forsøg at give din salatbar nogle spændende farver. Sæt f.eks. gulerods- og rødbedeblandingen ved siden af den grønne salat. Rester fra en salatbar kan sagtens anvendes dagen efter, men skal opvarmes i f.eks. gryderetter eller brød. Bælgfrugter og linser er et godt og billigt supplement til salatbaren og mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, er ofte vant til at spise linser og bønner. 22 Fødevarestyrelsen

23 Der skal kæles for salatbaren På Auning skole serveres der salatbar hver tirsdag og onsdag. Eleverne skal tage mindst fem slags, så de ikke spiser sig mætte i en enkel ting som ananas. Kantinepersonalet ved hvilke elever, de skal holde særligt øje med. Tager de ikke noget groft, får de beskeden: Næste gang skal du lige komme lidt mere grønt i, ellers hedder det jo frugtsalat. Bodil Andersen, Auning skole. På Værebro skole i Bagsværd er der salatbar hver dag, og børnene skal tage mindst tre forskellige slags fra skålene. En elev har jobbet som buffetvagt og tjekker, om reglen bliver overholdt. Det er vigtigt for os, at det foregår fra elev til elev, og at det ikke er en voksen, der står og siger det. Dorte Jahnsen, Værebro skole. Eleverne, der hjælper i kantinen på Toftevangsskolen i Ebeltoft, holder øje med salatbaren. De kan også få beskeden: Tag lige en klud og gå ud og se hvordan salatbaren ser ud. Anni Wich, Toftevangsskolen. På både Auning skole og Marielyst skole i Gladsaxe kommer eleverne forskudt i to hold, betaler for en salatskål, går væk fra disken og fylder skålen i salatbaren. Viste du at Som en tommelfingerregel må varm og kold mad stå fremme på tag-selvbord eller disk i højst 3 timer. Derefter skal maden som hovedregel smides ud. Vi vil hellere kunne købe grøntsagerne ved siden af. To elever fra Præstemarksskolen, Hinnerup. Gammel frugt bliver skåret i tern og frosset ned, så bruger jeg det til frugttærter eller -salat. Boller fra dagen før deles i to, bliver smurt med hvidløgsolie og bages 2-3 minutter i ovnen. De sælger vildt godt, eleverne er helt vilde med dem. Ernærings- og husholdningsøkonom, Anni Wich, Toftevangsskolen, Ebeltoft. Emballage, anretning og miljø smag smil samvær 23

Sund mad. - med smag, smil og samvær TIL DIG, DER ARBEJDER MED SKOLEMADEN MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Sund mad. - med smag, smil og samvær TIL DIG, DER ARBEJDER MED SKOLEMADEN MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Sund mad - med smag, smil og samvær TIL DIG, DER ARBEJDER MED SKOLEMADEN MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD-

Læs mere

Sunde skolemåltider et ledelsesansvar

Sunde skolemåltider et ledelsesansvar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til beslutningstagere i skoler og kommuner Sunde skolemåltider et ledelsesansvar Anbefalingerne de fire S er s anbefalinger til skolemaden bygger på de fire

Læs mere

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Sunde måltider - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Stor portion (2200-2500 kj)

Stor portion (2200-2500 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Stor portion (2200-2500 kj) til de 11-15 årige børn Bestil. nr. 2009208 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET Mad med muskler 1.0 Forord Mad med muskler 1.4 Rammer omkring måltidet 1.6 Tillæg til Motorikken og Naturens mad med muskler kost politik 1.0 Forord Mad

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

SUND MAD OG SUNDE VANER

SUND MAD OG SUNDE VANER VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere