Resumé af Miljø- og Planlægningsudvalgets høring om behovene for revision af vandløbsloven onsdag den 27. april 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé af Miljø- og Planlægningsudvalgets høring om behovene for revision af vandløbsloven onsdag den 27. april 2011"

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 710 Offentligt Resumé af Miljø- og Planlægningsudvalgets høring om behovene for revision af vandløbsloven onsdag den 27. april 2011 Høringens hovedtemaer var: 1.0. Vandløbsvedligeholdelse m.v. indsatser og mål i Grøn vækst ved kontorchef Jørgen Bjelskou, Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2.0. Vandløbslovens formål og virkemidler, herunder samspil med bl.a. EU-lovgivningen ved professor Helle Tegner Anker, KU/LIFE 3.0. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover ved miljøchef i Holstebro Kommune Flemming Lebert Sørensen, formand for KTC Natur- og overfladevand 4.0. Hvordan skal et vandløb plejes for at opnå økologisk god vandkvalitet ved Bjarne Moeslund, Orbicon 5.0. Paneldebat Programmet for høringen er omdelt på MPU alm. del bilag 530. Oplægsholdernes præsentationer er optrykt i MPU alm. del bilag 539. Link til tv-optagelsen af høringen: 1

2 Høringens formål Formålet med høringen var, at udvalget fik lejlighed til at drøfte behovene for en revision af vandløbsloven med et panel af fagfolk og praktikere på området. 1.0.Vandløbsvedligeholdelse mv. indsatser og mål i Grøn Vækst ved kontorchef Jørgen Bjelskou, Naturstyrelsen, Miljøministeriet 1.1. Hovedbudskaber Vandløbsloven er ikke perfekt, men loven har udviklet sig over tid og indeholder ganske effektive og fleksible virkemidler, herunder regulativer som kommunerne udarbejder og er forpligtet til at følge. Miljøforbedringer er mulige at gennemføre i samspil med kommunernes opgaveportefølje i øvrigt, hvilket giver en god fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Vandløbsloven er opbygget på en sådan måde, at der løbende kan indarbejdes ny viden. Der er god sammenhæng og synergi mellem vandløbsloven og en række andre sektorlove, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, okkerloven, vandforsyningsloven, lov om fiskeri og fiskeopdræt. Udfordringer med hensyn til konsekvenserne af klimaændringer betyder ikke nødvendigvis, at den reguleringsmæssige ramme skal ændres. Vandføringsevnen vil blive udfordret i de kommende år. Vandløbsloven har i sin nuværende arkitektur fungeret i rigtig mange år og altså under forskellige klimaforhold. Vandløbslovens virkemidler, herunder regulativerne, videreudvikles løbende i forhold til at inddrage klimahensyn generelt og for specifikke vandløb. Dette sker bl.a. gennem konsekvenskort, hvor der indarbejdes detaljerede forudsigelser om de enkelte vandløb 1.2. Diskussionstemaer Spørgsmål om, hvorvidt lodsejerne skal kunne kompenseres for et eventuelt nettotab blev rejst. Oplægsholderen nævnte, at der fra politisk hold er givet tilsagn om, at den enkelte lodsejer skal kunne kompenseres for sit nettotab. Arbejdet med at tilrettelæge, hvordan administrationsmodellen i forbindelse med kompensation skal fungere, er imidlertid ikke afsluttet endnu. Den enkelte lodsejers retskrav om vedligeholdelse af vandløb blev drøftet. Kommunerne er igennem vandregulativerne forpligtet til at vedligeholde vandløbene. Lodsejerne har Indsigelsesret ved høring af vandregulativerne. Til spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for ændringer af vandløbsloven som konsekvens af Grøn Vækst, var vurderingen fra ministeriet, at der ikke udover de ændringer der følger af Grøn Vækst - samlelovforslaget (L 165) var behov for yderligere ændringer af vandløbsloven. Herudover fandt oplægsholderen, at den eksisterende regulering - ud fra en praktisk, administrativ og faglig vinkel - fungerer fornuftigt. Spørgsmålet om, hvorvidt den nødvendige indsats kan gennemføres indenfor den økonomiske ramme blev rejst. Oplægsholderen oplyste, at ministeriet har skønnet, at den planlagte indsats vil kunne gennemføres indenfor den økonomiske ramme på de aftalte 130 mio. kr. (årligt, i en femårig periode) og derved vil kunne leve op til direktivets mål om god økologisk tilstand i vandløbene i Spørgsmålet om, hvorvidt den kompensationsordning, der er aftalt i Grøn Vækst, for så vidt angår de km vandløb, kan blive præcedensskabende for den fremtidige regulering af vandløbsområdet blev rejst. Vurderingen var, at det i givet fald bliver et politisk spørgsmål at tage stilling hertil ved fremtidige reguleringer af området. 2

3 2.0.Vandløbslovens formål og virkemidler, herunder samspil med bl.a. EU-lovgivningen ved professor Helle Tegner Anker, KU/LIFE 2.1. Hovedbudskaber Der er behov for at revidere vandløbsloven og ikke kun arbejde med mindre justeringer, hvilket kun skaber større uklarhed. Der er behov for at præcisere lovens formål og at få tydeliggjort, hvad natur- og miljøhensynene betyder ikke mindst på grund af habitatdirektivets og vandrammedirektivets krav. På grund af klimaforandringer kan afledning af vand få en fornyet aktualitet ikke kun i forhold til landbrugsarealer men også i forhold til f.eks. parcelhusområder og byområder i øvrigt. Det er nødvendigt at overveje, hvordan man skal håndtere de modsatrettede hensyn, der knytter sig til vandløbene. Der er behov for en præcisering af tilladelseskrav i klimatilpasningssammenhæng, ligesom der især er behov for et eftersyn af undtagelsesbestemmelsen vedrørende bredejeres fri dræningsret. Det er bl.a. tvivlsomt, om den fri dræningsret lever op til krav i VVM-direktivet og habitatdirektivet. Der er behov for at undersøge erstatningsspørgsmål ved en reduceret vandløbsvedligeholdelse og at få dette afklaret. At der overvejes indført en mere generel støtteordning med henblik på at udtage vandløbsnære arealer under landdistriktsmidlerne. Der blev peget på det hensigtsmæssige i at etablere en mere generel støtteordning, der vil kunne anvendes både i forhold til gennemførelse af vandrammedirektivet, men som også vil kunne anvendes i forhold til f.eks. habitatdirektivet, hvor der måtte være behov for at udtage vandløbsnære arealer fra landbrugsdrift. I særlige tilfælde kunne der eksempelvis etableres et overtagelseskrav, hvor der er tale om oversvømmelse på grund af den reducerede vandløbsvedligeholdelse. Der er behov for at tydeliggøre de krav, der kan være, om koordination opstrøms og nedstrøms i forhold til vandløbene især også mellem vandløbsmyndighederne og forskellige kommuner. Vandløbsloven bør indgå som en del af en større lovreform, måske i form af en ny vandlov, der handler om de forskellige vandrelaterede emner, eller som en del af en ny naturbeskyttelseslov Diskussionstemaer Der blev bl.a. rejst spørgsmål om behov for justering af lovgivningen for så vidt angår dræning, de kommunale handleplaner herunder sammenhæng til EU-lovgivning og vandløbsindsatsen i Grøn Vækst. Vedrørende dræning fandt oplægsholderen, at det forhold, at dræning er undtaget tilladelseskrav, rejser en række problemer i forhold til overholdelse af VVM-direktivet og habitatdirektivet. I disse direktiver opfattes dræning som projekter, der normalt er omfattet myndighedsbehandling. Vurderingen var således, at der formentligt findes en lang række dræningsprojekter, der ikke bliver myndighedsbehandlet. Konsekvensen er, at der ikke tages stilling til miljøkonsekvenserne af disse dræningsprojekter. Oplægsholderen fandt det ligeledes uklart, hvilken funktion de kommunale handleplaner har. Vurderingen var, at arbejdet med at gennemføre vandrammedirektivet med fordel vil kunne færdiggøres i vandplanerne. De kommunale handleplaner er en dansk konstruktion i forhold til at gennemføre vandrammedirektivet. Vedrørende spørgsmålet om vandløbsindsatsen i Grøn Vækst pegede oplægsholderen på alternative løsningsforslag. Et problem med Grøn Vækst er, at der laves særordninger. Oplægsholderen opfattede støtteordningen i Grøn Vækst som værende for specifik. Der fokuseres på de km vandløb, men hvordan håndteres eksempelvis de resterende vandløb? Vurderingen var, at en bredere løsning med fordel ville kunne tages i anvendelse i forhold til f.eks. indsatsen i Natura 2000-områder. Hertil kommer risikoen for, at man muligvis kommer til at overkompensere, og at der opbygges et kompliceret og tungt bureaukratisk system. 3

4 3.0.Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover ved miljøchef i Holstebro Kommune Flemming Lebert Sørensen, formand for KTC Natur- og overfladevand 3.1. Hovedbudskaber Udfordringen er at opnå et overblik over, hvad tilstanden er i vores vandløb i dag, og hvad der skal til for at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene, jf. direktivforpligtelserne. Der er sket en kickstart af vådområdeindsats med egen økonomi- og administrationsmodel, som isoleret betragtet er forløbet fint. Indsatsen er kendetegnet ved søjleindsatser på forskellige områder,(f.eks. fosfor-ådale, vandløb, sø-restaurering, spildevandsindsats og natura 2000-området) med hver sin tilknyttede administrationsmodel og økonomi med indbygget risiko for et meget bureaukratisk system. At de kommunale handleplaner er et velegnet instrument til at gennemføre en helhedspræget og sammenhængende indsats for at nå miljømålene. At dræningsretten overvejes ophævet. Der burde i vandløbslovens formålsparagraf stå, at man skal opnå en god økologisk tilstand i vandløbene. Hvis ikke dræning er til hinder herfor, kan dræning tillades. I forhold til kompensation er spørgsmålet, om lodsejerne kan forudse konsekvenserne i forhold til erstatning. Det blev foreslået, at der indføres en bagatelgrænse, uden at denne skal gå ud over en eventuel drift. At det overvejes, om klimaændringer skal indgå i afvejningen i forhold til kompensationsspørgsmål. Kompensation kan ikke alene realiseres på baggrund af EU-midler, idet det ikke er alle, der kan modtage disse, hvorfor der bør etableres to kompensationsmodeller. At der overvejes indført en særlig smidig ankeinstans, der skal tage sig af sager vedrørende både økonomi- og substansspørgsmål. I dag er det sådan, at lodsejere kan klage over de kommunale handlingsplaner til Natur- og Miljøankenævnet. Økonomiske klager behandles i taksationskommissionen. Der er behov for individuelle helhedsløsninger i vandløbsprojekter. Det er væsentligt, at hvert enkelt vandløb behandles isoleret i forholdt til f.eks. forskellige forhold så som kulturværdier, herlighedsværdier, adgangsforhold, naturhensyn, produktionshensyn okkerindsats m.v. Der må ikke blive tale om isolerede indsatser, men de skal tænkes ind i en helhedsindsats Diskussionstemaer Der var spørgsmål om kommunernes rolle i Grøn Vækst, kompensationssager ved klimaforandringer og administrationens vurderinger af disse forhold blev drøftet. Oplægsholderen fremhævede, at kommunerne stadig ikke ved, hvordan vandplanerne kommer til at se ud, og at kommunerne afventer en udmelding fra staten. Han fandt ligeledes, at der er tale om en uklar rollefordeling. Det er f.eks. ikke klart, hvem der skal forhandle kompensationsaftaler med lodsejerne. Der er behov for en mere klar fordeling af opgaverne. I forhold til kompensationssager er det i praksis svært at adskille, hvad der skyldes klimaforandringer, og hvad der skyldes en ændret vandløbstilstand. Oplægsholderen vurderede, at der eventuelt kan laves en model, hvor man beslutter, om erstatning for klimaforandringer skal være med eller ej. Han nævnte ligeledes, at udfordringen fremadrettet kan blive, at projekter vil blive dyrere, og at det bliver vanskeligt at undgå konflikterne mellem søjlerne i den eksisterende indsats. 4

5 4.0. Hvordan skal et vandløb plejes for at opnå økologisk god vandkvalitet ved Bjarne Moeslund, Orbicon A/S 4.1. Hovedbudskaber Vandløb er ikke en plejekrævende naturtype. Vandløb er altså ikke en naturtype, hvis tilstand er betinget af, at der grødeskæres. Grødeskæring er ikke uforenelig med god økologisk tilstand i vandløb, men hvis målene skal opfyldes, stiller det en række krav til, hvordan der grødeskæres, mængden, hvornår og hvor ofte, der skæres. Miljøvenlig grødeskæring kan være med til at skabe en forbedret afvandingstilstand i forhold til, hvis der ikke skæres grøde. Selv den kraftigste og bedste grødeskæring kan ikke forhindre stedvis meget våde jorde eller oversvømmelser. Vandføringsevnen sættes under pres pga. landbrug, dræning og klimaforandringer. Grødeskæring af vandløb efter vandløbsloven er en stor og dyr opgave efter vandløbsloven. På landsplan bliver der brugt flere 100 mio. kr. på at løse opgaven årligt. Realiteten er, at vandløb som naturtype ikke nødvendigvis er pleje- eller vedligeholdelseskrævende, men at de vedligeholdes, fordi grøden får vandet til at stige. Vandløb skal plejes for at opnå en god økologisk vandkvalitet. Grøden er med til at skabe god vanddybde om sommeren, hvilket er vigtigt for den økologiske tilstand og for dyrene. Grøden skaber varieret strømningsmønstre. Grøden giver en varieret bund og gode levevilkår for smådyr. Det er disse forhold som miljøtilstanden er baseret på. Herudover giver grøden gode vilkår for fisk. Grødeskæring betyder en reduceret vanddybde, mere ensartede strømningsmønstre og bundforhold, ligesom skæring af grøde betyder dårligere vilkår for de dyr, der ligger til grund for miljøtilstanden. Sand, der kommer ud af drænrør til vandløb, udgør et problem i forhold til at opnå en god økologisk tilstand. Kendetegn ved den miljøvenlige grødeskæring er: Grøden fjernes, hvor den står mest i vejen, hvilket reducerer strømmen. Netværksskæring, betyder, at der fjernes en del af grøden inden for rammerne af målopfyldelsen. Det er væsentligt at bevare strukturer, der er vigtige for planter og dyr. Det tilstræbes kun at grødeskære én gang årligt. Der skal alene grødeskæres, hvis der opnås en nytteværdi. De naturlige mønstre skal bevares, ellers kan miljøtilstanden ikke opfyldes. Miljøvenlig grødeskæring kan, hvis det bliver gjort på den rigtige måde, være et godt redskab til at opfylde målene på en billig måde Diskussionstemaer Spørgsmål om sammenhæng mellem grødeskæring og klimaforandringer blev drøftet. Det blev nævnt, at konsekvenser af klimaændringerne ikke er medtaget i de kommunale handleplaners første planperiode. Det bliver virkelighed på et tidspunkt. Den nuværende grødeskæring vil blive overhalet af de klimaforandringer, der kommer. Datagrundlaget og den viden, man har i dag, er for utilstrækkelig til, at konsekvenserne af klimaændringerne for bl.a. vandføringsevnen er blevet medtaget i den første generation af vandplaner. Spørgsmålet om, hvorfor der i nogle tilfælde skæres grøde, selvom det ikke er nødvendigt, blev rejst. Svaret hertil var, at der måske bliver skåret unødigt grøde på grund af tradition fra tidligere vandløbslov og vane. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang ført tilsyn med vandløbene. Nogle kommuner er begyndt at fokusere på problemstillingen og har fundet ud af, at der kan spares mange penge ved kun at grødeskære, hvor der er nytteværdi. Det blev herudover fremført, at god uddannelse på området spiller en væsentlig rolle. De perso- 5

6 ner, der udfører grødeskæring, gennemfører arbejdet efter regulativernes bestemmelser. Det er nødvendigt, at der føres effektivt tilsyn med effekterne af grødeskæringen for at finde ud af, om det er overflødigt eller ej. 5.0 Paneldebat Grøn Vækst Spørgsmålet om søjleindsatsen i Grøn Vækst blev igen drøftet. På den ene side blev der fra ministeriets side argumenteret for, at EU-finansiering er rammesættende for den danske indsats, og at der er tale om en omkostningseffektiv indsats, der er blevet udarbejdet på baggrund af omfattende økonomiske analyser af forskellige virkemidlers effektivitet. Processen har været strammere styret, end hvad kommunerne hidtil har været vant til. Staten har forsøgt at tænke synergi i kortlægningen af virkemidlerne. Der har ikke været så stort et råderum i de kommunale handlingsplaner, som nogle kunne tænke sig. I de kommunale handleplaner er der en fleksibilitet, hvor man kan få den praktiske tilgang ind i indsatsen. Helle Tegner Anker fandt, at man i forbindelse med tilblivelsen af Grøn Vækst har været for fokuseret på den økonomiske vinkel, og at man på den anden side har glemt at se på lovgivningen, herunder hvilke muligheder, der allerede i dag findes i vandløbsloven. Hun var af den opfattelse, at vandløbsloven burde tilpasses, således at kommunerne får mulighed for at arbejde med mere helhedsorienterede og miljøvenlige løsninger. Herudover pointerede hun, at ingen eller ændret vedligeholdelse af vandløb ikke er det samme som miljøvenlig vedligeholdelse. Dræning Jørgen Bjelskou forstod, at spørgsmålet om afskaffelse af den fri dræningsret kunne være et politisk interessant emne, men mente dog ikke at der var faglige belæg for at ændre på den nuværende regulering, idet han henviste til ministeriets traditionelle opfattelse af sondringen mellem diffus forurening og punktkildeforurening. Flemming Lehbert Sørensen var af den opfattelse, at dræning bør kræve en tilladelse. Det bør vurderes, om en eventuel dræning kan være i strid med de tiltag, der tages for vandløb, vandområdet osv., og det bør sikres, at det er foreneligt med de tiltag, der ellers er i gang, hvis man skal dræne arealer. Helle Tegner Anker fandt, at spørgsmålet burde være et væsentligt opmærksomhedspunkt. Der er behov for et eftersyn af undtagelsesbestemmelsen vedrørende den fri dræningsret. Det er bl.a. tvivlsomt, om den fri dræningsret lever op til krav i VVM-direktivet og habitatdirektivet, idet dræningsaktiviteten anskues som et projekt, hvilket kræver en myndighedstilladelse. Kompensation I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt særordningen om økonomisk kompensation i Grøn Vækst skaber præcedens for øvrige områder, vurderede Helle Tegner Anker, at det ikke kan afvises, at domstolene i sin vurdering af kompensationsspørgsmålet vil tage hensyn til særordningen og den uafklarede retstilstand vedrørende grænserne for erstatning for oversvømmelse i det hele taget. Der blev efterlyst en bredere og mere fleksibel støtteordning, efter hvilken der vil kunne ydes kompensation. Om ændrede regler for grødeskæring m.v. Flemming Lehbert Sørensen svarede på spørgsmål om kommunernes unødige grødeskæring. Fænomenet finder sted, fordi det står i regulativerne, som vil blive ændret hen af vejen. Der er tale om en tung proces, der kan være konfliktfyldt i forhold til afvejningen af forskellige interesser. Bjarne Moeslund fandt, at hvis der skal laves om på regelgrundlaget for grødeskæring, vil man støde på en mur af manglende viden om de enkelte vandløb, der er udpeget til grødeskæring. Der er mange vandløb, hvorom der ikke findes meget viden, ikke mindst på grund af et reduceret antal af målestationer. Det er nødvendigt, at der opbygges kompetent viden om vandløbende, før der kan laves miljøvenlig grødeskæring. Særligt når der snakkes klimaforandring. Hvordan skal man kunne forudse noget, når man ikke ved, hvordan de eksisterende forhold er. 6

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

TMC - Natur og Miljø

TMC - Natur og Miljø NOTAT TMC - Natur og Miljø 19-11-2015 Administration af vandløbsloven I brev af 4. november 2015 fra Miljø- og Fødevareministeren rettes der en generel henvendelse til alle landets kommuner om, at være

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats 2012-2015 KL s temadag om politisk styring af vand- og naturindsatsen 13. April 2012 i Vejle Ved Anni Kær Pedersen, akp@kl.dk, tlf. 3370-3241

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016 Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser

Læs mere

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013 Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Randzoner og vandplaner

Randzoner og vandplaner 1 Randzoner og vandplaner - hvad er op, og hvad er ned? Ved Håkun Djurhuus 2 I. Randzoner Baggrunden for randzoneloven: Den første randzonelov, der blev vedtaget den 14. juni 2011, blev ændret (skærpet)

Læs mere

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / )

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / ) Pixi-udgave af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Indhold Afsnit Indhold A. Indledning B. Redegørelse for grundlaget for fællesregulativet C. Konsekvenser

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Temadag om dræning. Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen

Temadag om dræning. Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen Temadag om dræning Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen Relevante retsregler Vandløbsloven Okkerloven Miljøbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Habitatbekendtgørelsen Planloven Miljømålsloven

Læs mere

Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune

Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Natur og Miljø Att.: Steen Ravn Christensen 16. august 2012 Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune Djursland Landboforening har analyseret forslaget til vandhandleplanen

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012 Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Borgermøde 19. juni 2012 Program 1. Velkomst 2. Baggrund og formål 3. Vandløbsindsatser og prioritering 4. Pause 5. Fra plan til handling 6. Høringssvar 7. Spørgsmål

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Referat af mødet i de politiske følgegrupper for vandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen d. 23. marts 2012

Referat af mødet i de politiske følgegrupper for vandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen d. 23. marts 2012 Til medlemmer, suppleanter m.fl. af de politiske følgegrupper for vandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 25 00 www.vordingborg.dk

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 30 Bilag 1 Offentligt NOTAT. Jura J.nr. 020-00103 Ref. metbr/bho/lim/hinel Den 3. oktober 2013

Miljøudvalget 2013-14 L 30 Bilag 1 Offentligt NOTAT. Jura J.nr. 020-00103 Ref. metbr/bho/lim/hinel Den 3. oktober 2013 Miljøudvalget 2013-14 L 30 Bilag 1 Offentligt NOTAT Jura J.nr. 020-00103 Ref. metbr/bho/lim/hinel Den 3. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Første generation vandplaner

Første generation vandplaner Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8

Læs mere

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Marts 2015 Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Arrehedegrøften, Arrenakkegrøften, Bokildegrøften, Fladvandsgrøften, Gartnergrøften, Kalvehavegrøften,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Juridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner. Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen.

Juridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner. Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen. Juridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen. Status for høring af vandplaner Den offentlige høring af forslag til 23 vandplaner blev

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. juni 2015 J.nr.: NMK-400-00371 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsens vedtagelse af Vandplan 2.6 Østersøen Natur-

Læs mere

Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller

Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller WaterVision as Advokat Per Mejer ActaAdvokater Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller ATV møde nr. 65 Vandplanerne hvor er vi, og hvordan skal de bruges fremover? 26.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01213 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N74 Husby Klit Forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende Hvidbog Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Dråby Vig Natura 2000 område nr. 29 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-indsatsen

Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Referat fra tredje møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 2 om udpegning af stærkt modificerede vandløb d. 26. september 2013

Referat fra tredje møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 2 om udpegning af stærkt modificerede vandløb d. 26. september 2013 Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST-4203-00057 Ref.: lykgu Den 19. november 2013 Referat fra tredje møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 2 om udpegning af stærkt modificerede vandløb d. 26. september 2013

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

1.15 Det Sydfynske Øhav

1.15 Det Sydfynske Øhav Velkommen til 1. vandrådsmøde i hovedvandoplandet 1.15 Det Sydfynske Øhav Den 24. marts 2014 Svendborg Rådhus Dagsorden 1. Velkomst ved udvalgsformand Birger Jensen 2. Oplæg om 2. generation vandplaner

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere