Hornes Faglige Identitet
|
|
- Hedvig Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE Efterskole med hjerte for hele verden
2 Indledning Horne Efterskole er en værdibaseret skole, der i hele sin faglige og pædagogiske tænkning søger at skabe størst mulig sammenhæng mellem værdier, hverdag og faglighed. En global verden spørger efter dygtige folk, og Danmarks kompetence har altid være at sætte faglig dygtighed ind i en større sammenhæng og set værdien i at kunne tænke tværfagligt og innovativt. Derfor vægter vi ikke faglighed som isoleret mål, men vægter faglighed i samspil, og vægter at fagligheden tænkes sammen med en helhedsforståelse af den enkelte elev. Vi tror, at de bedste faglige resultater skabes af mennesker i balance med sig selv. Omvendt tror vi, at faglighed i perioder kan være det lokomotiv, der får en elev til at tro på sig selv og folde sig ud som menneske. Men ikke alle møder den faglige udfordring på efterskolen ens. Grundlæggende kan efterskoleelever opdeles i uddannelsesmotiverede og uddannelsesdemotiverede, hvor faglighed for den første gruppe ikke opleves som en negativ udfordring, mens det for den anden gruppe er kædet sammen med dårlige erfaringer, nederlag og opgivenhed. For disse elever betyder skoleskiftet til efterskole en ny chance, og både niveaudeling og inklusion har til formål at vende demotivationen til motivation og fornyet tro på egne evner. Hvordan vi gør det, kan du læse om i det følgende. Den overordnede ramme Horne er en boglig efterskole, der vægter læring og faglighed højt. Det betyder generelt: - At vi vægter undervisning og elevdeltagelse - At der er et sundt undervisningsklima i klassen - At vi niveaudeler, hvor det tjener indlæring og elevudbytte - At vi forventer eleverne er velforberedte og motiverede til undervisning - At vi har lektiecafe hver aften - At vi ikke tolererer pjæk - At man går til prøve i prøvefag Det betyder også, at vi på Horne, for at give eleven de bedste udviklingsmuligheder og for at møde eleven der hvor han eller hun befinder sig fagligt og motivationsmæssigt, ofte indarbejder en overgangs- eller modningsfase, hvor eleven arbejder med at genfinde lysten til lære. Hvor lang tid dette tager, er individuelt, og det betyder, at vi i praksis tolerer vidt forskellige faglige indsatser, så længe vi ved, at den enkelte gør sit bedste. For efterskole er at få en ny chance. I prøvefag går man til prøve Det er skolens profil, at man går til prøve i de prøvefag, man er tilmeldt. Undervisningen leder frem til prøve, enten FP9 efter 9. eller FP10 efter 10. Elever i 10., der ikke har aflagt FP9, kan i stedet for FP10 aflægge FP9 eller kombinere disse. Prøverne følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser i de enkelte fag. 2
3 Folkeskolens afsluttende prøver (FP9) Prøverne i 9. klasse er inddelt i bundne prøver og prøver til udtrækning. Elever i 9. klasse er automatisk tilmeldt prøve. Kristendomskundskab er på Horne ikke et prøvefag. Bundne prøvefag Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig) Engelsk (mundtlig) Fysik/kemi (mundtlig) Prøvefag til udtræk Matematik (mundtlig, gruppeprøve) Engelsk (skriftlig) Tysk/fransk (mundtlig) Historie (mundtlig) Samfundsfag (mundtlig) Geografi (skriftlig) Biologi (skriftlig) Idræt (praktisk) Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10) Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig og mundtlig) Engelsk (skriftlig og mundtlig) Tysk, valgfag (skriftlig og mundtlig) Fysik/kemi, valgfag (praktisk/mundtlig) Loven om inklusion Lovgivningen for grundskoler blev i april 2012 ændret for at skulle inkludere børn og unge med specielle behov, der kræver mindre end 9 timers ugentlig støtte. Loven træder i kraft fra indeværende skoleår ( ) og fastsætter for efterskoler, at: Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand til elever i medfør af 3, stk. 2, i lov om folkeskolen. (Efterskoleloven 3 stk 1) Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. (Folkeskoleloven 3 stk 2) 3
4 Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. (Folkeskoleloven 3a) Det betyder, at kun elever med støttebehov på mere end 9 (klokke)timer ugentlig tilbydes specialklasse eller specialskole, og at elever med støttebehov på under 9 (klokke)timer, såfremt deres støttebehov ikke dækkes af almindelig undervisningsdifferentiering og holddannelse (niveaudeling), skal inkluderes i almindelige klasser og skoler, og dér tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte. På Horne betyder det, at vi allerede ved optagelsen kan aftale særlig støtte (inklusion), samt at vi løbende gennem skoleåret er opmærksom på elevernes eventuelle behov for særlig støtte. Inklusion på Horne Inklusion er en vedvarende proces for at skabe åbne og udviklingsorienterede læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Inklusion dækker konkret over alle pædagogiske tiltag, der tager sigte på at tilgodese forskellige læringsforudsætninger i forhold til undervisning og menneskelig udvikling. Inklusion i danskundervisningen I dansk har vi oprettet et særligt hold for dem, der har dansk som andetsprog samt for elever som har brug for at blive undervist på et mindre hold med max. 12 elever. På dette hold vil der blive undervist efter læringsstilsprincipperne. Eleverne skal til afgangseksamen FP9 og FP10 præcis på samme vilkår som normalt, dog har eleverne flere timer, og får derved en grundigere gennemgang af pensum, grammatik og skriftlige opgaver, hvor der også arbejdes med CD-ord hvis det er nødvendigt. Dette er undervisningen for elever, der har haft det svært ved den almindelige undervisning i folkeskolen og som har brug for lidt ekstra tid og grundigere gennemgang af pensum og for tosprogede elever, som kan have svært ved at følge med i en almindelig undervisning. Den øvrige danskundervisning er ikke niveaudelt, fordi vi mener der er større motivation og pædagogik i at eleverne udfordres af hinandens tanker og refleksioner, også selvom læsefærdigheder, sprogforståelse og stavning varierer. 4
5 Inklusion i engelsk Engelsk på niv. 1 er et hold, hvor de der har sværere ved engelsk har mulighed for at få undervisning på et lille hold. Således er det fx nemmere at få meget taletid, hvorved udtale, grammatik og sætningsopbygning øves og udvikles. Tryghed, tillid og at udvikle en tro på egne evner er i højsædet. Dette tilgodeses gennem valg af undervisningsformer, inddragelse af øvelser, der tilgodeser netop det at turde åbne op og vedkende sig det, der er svært og ved gennemgang af pensum, hvor vi begynder der, hvor eleverne er. Kravene til pensum og de afsluttende prøver er de gældende for FP9 of FP10. Inklusion i matematik Matematikundervisningen på niv. 1, er et særligt tilbud til elever, der af den ene eller anden grund ikke har profiteret af deres hidtidige matematikundervisning og derfor har svære matematikvanskeligheder. Der er flere ressourcer til den enkelte elev idet holdstørrelsen er på maks. 12. Dette er en af de afgørende faktorer i at kunne nå og rumme eleverne. Eleverne bliver flere gange om året evalueret, lærer og elev i fællesskab, således vi kan holde fokus på de mål hver enkelt elev fra årets start, har været med til at sætte. Underviseren har flere års erfaring og er særligt uddannet mht. til at undervise elever med matematikvanskeligheder. Vi arbejder under de overordnede mål for matematik på klassetrin. Forældresamarbejde omkring inklusion I samarbejde med forældrene indhenter Horne Efterskole diverse udtalelser og vurderinger fra den tidligere skole og der bliver for hver elev udarbejdet en skriftlig aftale med beskrivelse af elevens behov, og hvilke tiltag der er lavet i forhold til eleven. Herunder også hvordan og hvornår forløbet evalueres. Aftalen underskrives af både skolens forstander, forældrene og eleven. Mentorordning Med Vejledningsloven fra 2010, der fastsætter at alle årige skal være under uddannelse (eller uddannelsesforberedende aktiviteter), indførtes en mentorordning, der tilbydes unge i 9. og 10. klasse, som har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, en særlig vejledningsindsats, herunder en mentorordning. 5
6 En mentor er et tilbud om aftalt hjælp fra en voksen, der ugentlig følger eleven i sine fremtidsovervejelser og hjælper den unge til at se og tro på sine uddannelsesmuligheder. Det sker i samarbejde med skolens uddannelsesvejleder, og betyder ofte længerevarige opgør med mindreværd og social arv. På Horne taler vi gerne om at være mønsterbryder, og inviterer med mellemrum til fællesaftener, hvor tidligere elever fortæller om deres vej fra folkeskole via Horne til videregående uddannelse eller teknisk skole. Undervisningsdifferentiering og niveaudeling Eleverne på Horne kommer fra vidt forskellige baggrunde og med vidt forskellige forudsætninger. Howard Gardner pegede allerede i 80erne på de mange intelligenser, og pegede dermed på en væsentlig årsag til at vi lærer forskelligt. At eleverne ydermere er sammenbragt fra mere end 100 forskellige skoler spredt ud over hele landet giver en ekstra stor bredde, personligt, socialt og fagligt. Hertil kommer, at vi på Horne hvert eneste år har elever fra op imod 10 forskellige nationer. Dette er baggrunden for, at vi har udviklet Hornes mangfoldighedspædagogik, der også på det faglige område skaber grundlag for at se værdien i forskellighed og tilstræbe en høj læringsdifferentiering. For yderligere at målrette undervisningen den enkeltes faglige niveau har vi valgt at niveaudele undervisningen i matematik, engelsk, tysk og fysik. Der er en løbende diskussion om fordele og ulemper ved niveaudeling. Både mangfoldighedstænkningen og spejlingspædagogikken støtter værdien i bredt sammensatte klasser, hvor de svagere elever har mulighed for at spejle sig i de stærke, og de stærke har mulighed for at hjælpe og motivere de svage. Omvendt er det netop i de bredt sammensatte klasser, at afstanden mellem de fagligt stærkeste og svageste risikerer at blive så stor, at de svage føler sig fortabt. Over de sidste 5-6 år har Horne høstet overbevisende erfaringer med niveaudeling og en progressiv klassekvotient, der er tredoblet for de fagligt stærke, og dermed giver overskud til at de fagligt svage kan nøjes med at være 10 i klassen. Det, sammen med specialuddannede faglærere, gør at mange fagligt svage Horneelever oplever at blive fagligt væsentligt styrket. I den anden ende af niveaudelingen motiveres de fagligt stærke elever af kompetente lærere, der fagligt kan blive ved med at udfordre selv de skrappeste elever, hvilket gør, at rigtig mange Horneelever kommer ud med topkarakterer år efter år. For de fagligt stærkeste er der tilbud om tværfagligt samarbejde, der på XP blander engelsk og kulturforståelse, eller kobler matematik og fysik sammen på samme niveau som gymnasiets første år. 6
7 Niveaudelingen betyder, at vi tager udgangspunkt i en individuel vurdering sammenholdt med standpunktskarakterer fra den tidligere skole, og giver mulighed for at flytte eleven til et andet niveau frem til 1. november, såfremt et andet niveau passer bedre. Niveaudelingen evalueres hvert år, og så længe resultaterne er positive fastholdes den. Kan vi i tillæg hertil få spejlingspædagogikken tænkt med ind i niveaudelingen, og måske endda på tværs af niveaudelingen, har vi skabt forudsætning en synergi, der benytter sig af de bedste elementer fra begge tænkninger. PC, internet og intranet Skolens trådløse net blev sidste år opgraderet, så man overalt på skolen har en hurtig og sikker netforbindelse. Samtidig blev skolens intranet koblet på ViggoNet, og det har øget kommunikationen internt væsentligt. Det betyder, at: - Alle elever har online adgang til skema og kalender. - Events, aftenprogram og eventuelle skemaændringer meddeles hurtigt på intranet og infoskærm. - Hvert fag har sit rum på intranettet, så årsplan, lektier og opgaveaflevering altid er tilgængelig. - Elevfremmøde og elevtrivsel registreres i den enkelte elevs statistik, så både forældre og familielærer løbende har overblik over elevens trivsel. Det giver et betydelig bedre grundlag for forældreengagement og forældresamtaler. PC og internet i undervisningen Vi opfordrer alle elever til at have en bærbar PC eller tilsvarende med til undervisning, og ofte er undervisningen direkte tilrettelagt så eleverne skal hente oplysninger på nettet. Det betyder, at det indgår i lærerens klasseledelse at skabe et miljø i timerne, der fastholder elevernes nærvær, og som italesætter både styrker og svagheder ved internet. Skolen opfordrer til at skriftlige arbejder laves på PC, og i både sprogfag og naturfaglige fag indgår skriftligt arbejde på PC. Skolen har adgang til ordbogen.com og diverse elektroniske lærebøger. PC og internet uden for undervisningen Efterskole handler om venskab, og derfor hjælper vi elever, der gemmer sig bag maskinen, til at blive ven ved hjælp af maskinen uden at den tager overhånd og styrer tilværelsen. Elevinternettet er spærret for porno og lukkes ned om aftenen kl på hverdage. 7
8 Undervisning er mere end prøvefag På en efterskole er undervisning mere end prøvefag. Hele efterskoletænkningen er forbundet med et udvidet undervisningsbegreb, der er knyttet til efterskolen som kostskole, måske endda livsskole. Fortsættes Livsoplysning i praksis Formuleres Pilgrimsvandring og naturfagsuge Formuleres hornehjælp Horne Efterskole bruger hele uge 46 som et gigantisk indsamlingsprojekt, hvor hele skolen laver alle mulige indsamlingsprojekter, lige fra at arbejde en dag hos mormor til loppemarked, skydetelt, musical, koncert og stor festaften for alle, der er vild med fisk og musik. Undervisningen heri handler om projekttilrettelæggelse, fundraising, kulturforståelse og naturvidenskab. Selvevaluering Denne faglige identitet høster hvert år ros og tilfredshed blandt skolens elever og forældre. I den årlige selvevaluering af undervisning spørges ind til det faglige udbytte, og både elever og forældre giver udtryk for særdeles stor tilfredshed med de faglige resultater. Og selvom fagligheden ikke står alene, er det en væsentlig parameter, som vi er glade for høster anerkendelse. Læs mere om selvevaluering på horne.dk/evaluering. 8
9 Horne november 2015 Carsten Morsbøl, red 9
Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14
Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereAdgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne
Adgangskrav til ungdomsuddannelserne 2019 Erhvervsskolerne og gymnasierne Dagsorden Velkommen Hvem er med på mødet? Hvorfor holder vi mødet? Hvad kommer vi omkring, og hvad kommer vi ikke omkring Rammerne
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereHORNE EFTERSKOLE. Indholdsplan Efterskole med hjerte for hele verden
HORNE EFTERSKOLE Indholdsplan 2015-16 Efterskole med hjerte for hele verden Indholdsfortegnelse Indledning 3 Skoleårets rammer 4 Hornes pædagogiske identitet 5 Hornes faglige identitet 13 Indsatsområde
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs merePIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V.
August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. Indledende forudsætninger: Lbk nr 1510 af 141217 - Folkeskoleloven Lov 1746 ( 13) af 271216 indførelse af folkeskolens
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereNOTAT undervisning i hjemmet
NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt!" INDHOLDSFORTEGNELSE %& % ( )* % % + % + )"#, -+ (),. -/ *)" -0 ) "&- +)", - /) " &% " - * INDLEDNING!. 1
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mere10. klasse Dragør Kommune
10. klasse 2017-18 Dragør Kommune Tilbudsfag 2017-18 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med læsetræning, grammatik, stavetræning,
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereHORNE EFTERSKOLE. Indholdsplan 2013-14. Efterskole der får dig til at vokse
Indholdsplan 2013-14 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Skoleårets rammer 4 Hornes pædagogiske identitet 5 Hornes faglige identitet, fagbeskrivelser 12 Årsplaner 33 Forældresamarbejde 73 Funktionsbeskrivelser
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs merePrøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016)
1. maj 2016 Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016) Prøveafvikling... 1 Administrativ vejledning... 1 Eksempel... 2 Folkeskolens 9. klasseprøver (FP9)
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereVelkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF
Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereIndhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7
HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mere