4. Årgang No. 3 Juni 2011 Lillebælt Fritidsfiskerforening

Transkript

1 4. Årgang No. 3 Juni 2011

2 Indhold: Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage det frie fiskeri på vandet. at deltagelse aktiv i fiskepleje samt virke for en bærerdygtige fiskebestande. Øge kendskabet til de fiskearter, der er i Lillebælt. Starte ungdomsarbejde. Arrangerer medlemsmøder, kurser der fremme kendskab til søvejsregler og bestemmelser i fiskeriloven. Hjemmeside Side 4 Sommer -sjov Side 6 Referat fra klubmøde. Side 8 Dafnien sætter genrekord Side 10 Hummertur Side 10 Rejefiskeri på Trelde Side 14 Undersøgelse af fødekæde Side 16 Planteplankton Side 18 Forskning er vigtig Side 23 Tobiskonge Udgivet af: Bestyrelse: Formand: Ernst Lundsberg Forsidebilledet: sommersjov Foto: Merethe Næstformand Kasserer: Michael Oxholm moxen@sport.dk Christa Poulsen Redaktion: Ernst Lundsberg (ansvarshavende) Anchersvej Fredericia lundsberg@ .dk Udgives Bladet Ca. 15. Februar Ca. 15. April Ca. 15. Juni Ca. 15. August Ca. 15. Oktober Ca. 15. December Deadline Stof til bladet, skal indleveres 14 dage før udgivelsen 2

3 Et fiskemiljø At vi fremlægger en plan for vores aktiviteter og byggerier, men det skulle være FM der skulle stå for byggeriet At skabe et fiskemiljø på Fredericia Lystbådehavn var og er en mulighed, men dog ikke på de præmisser der er lagt op til i dag, efter vores sidste klubmøde hvor formanden og kasserer for FM, Jørgen H. Jensen og Bjørn Pihl Sørensen deltog. Vi har selv i foreningen ønsket at skabe et fiskemiljø på Fredericia Lystbådehavn. Vi har fået tilkendegivelse fra mange personer om, at de var glade for at vi kom med på banen. At alle medlemmer fra Motorbådsklubben skulle kunne deltage i vores aktiviteter. Vi har ikke som forening mulighed for at lave aktiviteter på havnen eller deltage i Kommunens Ferie-sjov uden det er i Motorbådsklubbens fiskeriudvalgs regi. Man ønskede ikke en forening der hedder på havnen. I marts 2008 blev vi inviteret med til et møder om lystbådehavnens fremtid. Der blev forelagt en skitse over en ny havn, der stort set ligner den der gennemføres i dag, med en lille jollehavn i den sydlige del. Alle undtagen FFL var begejstret for tanken om, at skabe et fiskemiljø i den del af havnen. Vi har afholdt møder med ADP, Uffe Steiner og Mads Lund i 2009 og 2010 hvor de har tilkendegivet, at vi selvfølgelig skulle have plads i havnen. ens aktiviteter så som klubbladet, sommerudflugten, Fiskebanko, julefrokost, førstehjælpskursus, Ferie-Sjov, samarbejde med Kommunens naturvejleder, Udsætning af fiskeyngel og mange andre aktiviteter, som vores medlemmer og støttemedlemmer har deltaget i, men det kan ikke fortsætte, når foreningen ikke må være på havnen. Ha en god sommer. ernst Formanden for Fredericia Lystbådehavn var som sådan også positiv stemt under forudsætning af, at det ikke var Lillebælt Fritidsfiskerforening, men bliv et udvalg under Motorbådsklubben der lavede det. At alle vores medlemmer så som aktive og støttemedlemmer betaler fuldt kontingent til Motorbådsklubben (500 kr. pr. år). 3

4 Ferie-sjov Igen i år er Fredericia Kommune Kultur & Fritid arrangører af Ferie-sjov, hvor Kommunens skolebørn har mulighed for at få en god sommerferieoplevelse. Også er på banen med 3 fiskerbåde. Det bliver i uge 26, hvor de 3 både deltager, og der er mulighed for at 10 børn hver dag kan sejle med ud på Lillebælt og hjælpe med at hive garn op og se, hvad der findes i garnet. Vi holder møde den 22. juni kl i LUNA, hvor vi drikker en kop kaffe, og hvor vi lige skal have fordelt de forskellige arbejdsopgaver ud. Vi skal have lister, så hver båd ved hvem de skal sejle med hver dag, vi skal fordele opgaverne med tilberedning af frokost m.v. BC Catering har sagt ja til at sponsorer pølser, brød med tilbehør til alle dage, og det er fantastisk flot, så en stor tak til BC. Så er vi sikker på, at alle får frokost, hvis det viser sig at der ingen fisk er i Lillebælt til den tid. Der skulle gerne være nogle forskellige fiskearter og så kan der være søstjerne, tang og andre sjove ting fra bunden af Lillebælt. Børnene skal tilmelde sig elektronisk på hjemmesiden: Allerede et par dage efter, at der blev åbnet op for tilmelding var de 3 første dage i uge 26 booket. Der er stor efterspørgsel efter, at komme med ud og fiske og det har vi oplevet fra de tidligere år, hvor der var mange børn, vi måtte sige nej til, fordi der ikke var mulighed for at tage flere med. I år er det Hans og Jens med 3 børn, Niels og Tommy med 4 børn og Jan har 2 børn med. Niels sponsorerer saftevand, som børnene er meget glade for, så gad vide hvad Niels putter i saftevandet??? Er der nogle der gerne vil give en hånd med, så er I meget velkommen til at give besked til Ernst på tlf Nyt fra DTU Aqua. Louise fra DTU har rundsendt en meddelelse om, at der er indleveret en del kasserede redskaber fra nøglefiskerne til Vagn Gram og han har næste ikke plads til det. Derfor kan I købe kasserede ruser for 200 kr. og garn for 50 kr. + forsendelse og I skal henvende jer til Vagn Gram på tlf

5 Vi kan også tilbyde overnatning i et af vores 13 nye værelser til 815 kr. pr. pers. overnatning incl. morgenmad. For et dob. værelse med 2 per. er prisen 995 Kr. incl. morgenmad. 5

6 Referat fra Klubmøde i Lillebælt Fritidsfiskerforening, den (LFFF) havde inviteret repræsentanter fra Fredericia Motorbådsklub (FM) til at komme og orienterer om deres forventninger til fremtiden for LFFF i den nye lystbådehavn og et evt. samarbejde. Desuden fastslog han, at alle medlemmer i dette udvalg, både aktive- og støttemedlemmerne, skulle være medlem af FM. (Kontingentet her er kr. 500,- årligt.) Med hensyn til brug af klubhusfaciliteterne, vil det blive sådan, at de forskellige klubber skal skrive sig på en bookingliste. Fremmødt var formand Jørgen Henrik Jensen og foreningens kasserer Bjørn Pihl Sørensen. Formanden lagde ud med at sige, at FM og FS gennem foreningen FFL administrerede Fredericia lystbådehavn og ønsket er et fremtidig samarbejde mellem LFFF og FFL sådan at FM og LFFF påtænkes sammenlagt således at fiskerne blev et udvalg under FM. Han gav udtryk for, at den nye lystbådehavn skal kunne rumme alle klubber og deres aktiviteter. Han kommenterede, at LFFF har et højt aktivitetsniveau for foreningens medlemmer og en mulighed var, at LFFF havde lyst til at skrive indlæg til FM,s klubblad. Organisatorisk så han LFFF, som værende et udvalg under FM, med mulighed for tilknytning/samarbejde/indflydelse ved at udpege et fiskeriudvalg, bestående af repræsentanter fra udvalget. Han kom ikke nærmere ind på, hvordan han forestillede sig et samarbejde med fiskeriudvalget og FM, hvor der evt. kunne findes fælles interesseområder. Herefter blev der stillet spørgsmål fra de fremmødte medlemmer af LFFF, omkring bevarelse af foreningens navn og i øvrigt suverænitet med hensyn til opfyldelse af foreningens formålsparagraffer. Her blev der ikke givet et konkret svar udover, at foreningen kan have sin egen økonomi. LFFF tilkendegav, at de ikke kunne tilslutte sig, at alle medlemmerne i foreningen skal betale kontingent til FM. Begrundelsen var. at det ville blive rigtig svært at sælge den tanke til støttemedlemmerne, fordi en del aldrig kommer på havnen og benytter faciliteterne og de som er aktive, betaler kontingent i forvejen. Hertil kommenterede begge repræsentanter, at i hvert fald de eventuelle udpegede repræsentanter til fiskeriudvalget, skulle betale kontingent. Desuden kommenterede formanden, at man ikke må blackliste dem, som ikke er medlem af fiskeriudvalget. Dette blev ikke uddybet nærmere, hvad han mente med denne bemærkning. 6

7 Mødet sluttede med en kort drøftelse af, at LFFF ønsker at bevare sin selvstændighed og suverænitet i sin nuværende form, og med mulighed for plads og rum til fiskernes grej. Desuden mulighed for at indfri foreningens paragraf om foreningens arbejde med børn og unge. Hertil kommenterede formanden for FM, at LFFF ikke har været repræsenteret i bygge- og anlægsudvalget i opstartsfasen. Det er korrekt, men LFFF s ønsker er således ytret på andet vis og på forskellige møder, men de repræsenterede har fået en oplevelse af ikke, at blive hørt og tilgodeset. Der blev ikke indgået nogen form for aftaler eller opnået enighed på mødet omkring LFFF fremtid og virke i den ny lystbådehavn. Ref. Merete Nielsen Formand Jørgen Jensen kommenterer referatet med følgende: at der er et par ting som jeg gerne vil præcisere: Fredericia Motorbådsklub ser gerne et fiskeriudvalg i vores forening. Et fiskeriudvalg under FM skal kunne bestå af alle fiske interesserede i FM uden hensynstagen til andre fiske landsorganisationer, herunder også LFFF (Lillebælt Fritidsfiskerforening). De faciliteter som byggeudvalget er med til at afgøre omfanget af herunder grejskurer mm. vil være til rådighed til alle FM medlemmer. De FM medlemmer der er medlem af andre søsports relaterede foreninger herunder en forening som LFFF kan booke de kommende lokaler i det omfang der er plads til det i mødeaktivitet kalenderen mm. FM påregner at lave en rammeaftale med de respektive klubber, så der er plads til alle. Det er ikke påkrævet at alle deltagere er medlem af FM men at den tone angivene forsamling skal have tilhørsforhold til Fredericia lystbådehavn. Økonomisk har vi ingen intentioner om at bygge og udstyre havnen med andet end hvad FM har brug for. Vi bygger ikke til andre organisationer. 7

8 Dafnien sætter genrekord Det er ikke antallet af gener, det kommer an på. I hvert fald ikke, hvis vi taler om, hvad der bestemmer organismernes kompleksitet. Det er en lære, der om noget kan uddrages af de sidste tiårs korlægninger af en lang række organismers arvemasser. Denne pointe illustreres tydeligt af, at den nyligt kortlagte dafnie på nuværende tidspunkt har rekorden for flest gener i sit genom. Hele gener kan denne mikroskopiske organisme præstere, hvilket får menneskets sølle gener til at blegne. Dafniens genom er beskrevet af et internationalt konsortium af forskere i en nylig artikel i Science. De tilskriver dafniernes mange gener, at dafnierne kopierer deres gener med en højere rate end andre organismer tre gange højere end andre hvirvelløse dyr og omtrent 30 % højere end mennesket. Dafniernes gener er ifølge forskerne udviklet til at være fintunet til miljøforandringer, og de kan potentielt udvikle en række spektakulære tilpasninger i form af pigge og hjelme som respons på kemiske signaler i deres miljø. Aktuel Naturvidenskab, CRK 8

9 Små dyr med stor betydning Forskere fra DTU Aquas Sektion for Havøkologi og Klima var i april og maj på feltarbejde i Grønland for at undersøge, hvordan klimaforandringer vil påvirke fødekæderne i Arktis. Foto: Rasmus Swalethorp. Forskere fra DTU Aqua fortæller i Aktuel Naturvidenskab om, hvorfor det mikroskopiske plankton er vigtigt for at forstå, hvordan klimaforandringer vil påvirke dyrelivet i Arktis Det er svært at forestille sig, at noget så småt kan have så stor betydning. Men lige så småt og uanseligt som planktonet synes lige så enorme mængder er der af det under havoverfladen. Her græsser dyreplanktonet grådigt planteplanktonet, som igen bliver spist af større dyr som krebsdyr, fisk og havfugle. Fordi planktonet er det, som de større dyr lever af, kan ændringer i det mikroskopiske planktonsamfund få betydning for dyrene højere oppe i fødekæden. Både til lands og til vands. De små bitte planktonorganismer er derfor i fokus, når forskerne i Sektion for Marinøkologi og Klima på DTU Aqua forsker i, hvordan klimaforandringerne vil påvirke fødekæderne i Arktis. Det fortæller ph.d.-studerende Karen Riisgaard, Mette Dalgaard Agersted, Signe Jung-Madsen og Rasmus Swalethorp sammen med professor Torkel Gissel Nielsen om i det netop udkomne nummer af Aktuel Videnskab under temaet Arktis under forandring. Sommerudflugten i august. Som afslutning på sommeren 2011 vil vi igen i år forsøge at afholde vores sommerudflugt den 20. august Hvis vejret tillader det, vil turen igen i år gå til Paradisbroen ved Kolding. Sidste år var første gang vi sejlede til Paradisbroen og os der var med på turen syntes, at det ville være en god ide at gentage turen. Vi kan lægge til broen og gå på land og her er der rig mulighed for at grille vores medbragte mad. Der er gode muligheder for at gå en tur i skovene, samle muslinger og hvad man nu kunne tænke sig. Vi håber, at mange vil deltage i sommerudflugten. Vi skal selvfølgelig have både der kan sejle til Paradisbroen. Vi beder om, at folk med både melde sig til Ernst på tlf / , så vi kan få alle med der ønsker at deltage i udflugten. Øvrige skal selvfølgelig også melde sig til på ovennævnte telefon, så vi ved hvor mange der ønsker at deltage. Vi samles i LUNA torsdag den 18. august kl til en kop kaffe, hvor vi lige aftale nærmere om vejret tillader, at vi sejler til Paradisbroen, og hvad vi skal have med af proviant. 9

10 Hummertur til Læsø. Desværre blev der ikke nogen hummertur til Læse i uge 22, som vi havde glædet os til, sådan er det når naturkræfterne spiller en stor rolle i det arbejde vi laver. Vi fik en melding fra Mogens på Læsø om, at der var stormvejr og kuling ved Læsø, og da Læsø ligger ude i det åbne vand, ville det ikke blive en fornøjelse at sejle ud og fange hummer. Vi forsøger senere på året, om der kan blive mulighed for det, så vil vi samle tropperne igen og tage turen til Læsø. Lørdag den 6. og 13. august Rejefiskeri på Trelde Næs Strand Vi bygger et rejenet og fisker efter rejer på ca. 1 meters vand, kigger på hvad vi har fanget og koger rejerne over bål. Husk at medbringe badetøj & håndklæde. Mødested mm.: kl P-plads ved Trelde Næs Strand, Trelde Næsvej 315. Turleder & Tilmelding til naturvejleder Bjarne Christensen, tlf: , bjarne.christensen@fredericia.dk. senest mandagen før. Hummer i Limfjorden. Vi har fået melding om, at der fanges mange hummere i Limfjorden og det undre fiskerne sig over, men det er jo dejligt, når der er fisk der kan overleve i Limfjorden. I Thorsminde snakkede vi med en fisker, som fortalte, at han og hans makker lige havde fanget 84 hummere i Limfjorden fredag den 6. maj og søndag eftermiddag da vi snakkede med ham, kunne han fortælle, at de 68 hummere lå døde søndag morgen i hummertejner. Årsagen kan være, at hummer ikke kan overleve i det vand der er i havnen. De er fragtet fra Limfjorden og ud i en indelukket havn i Thorsminde?? Måske kan det være årsagen til at så mange døde. Fiskeren fortalte, at hummer kommer frem når vandet bliver varmere og der skal være en del sand og sten, hvor de kan gemme sig. 10

11 Flemmings teknik og Bådservice Koldingvej 27a 6600 Vejen Mobil Salg og reparation af Motor,gear, drev Mek udstyr Rig,Wir,beslag Skadearbejde gelcoat Glasfiber Mont af bovpropeller Rullesystemer Forsikringsskader Rustfri arbejde Vinterkonsevering Forårsklargøring Varme Gas Køleanlæg Suzuki påhængsmotorer Salg af reservedele - forhandler Vetus Yanmar Bukh Lambardini Sole diesel Volvo Penta Nanni diesel 11

12 Juni O 1 Uge 22 Læse tur T 2 F 3 L 4 S 5 M 6 Uge 23 T 7 O 8 T 9 F 10 L 11 S 12 M 13 Uge 24 T 14 O 15 T 16 F 17 L 18 S 19 M 20 Uge 25 T 21 O 22 Møde Sommersjov I LUNA kl T 23 F 24 L 25 S 26 M 27 Uge 26 Sommersjov T 28 Sommersjov O 29 Sommersjov T 30 Sommersjov Juli F 1 Sommersjov L 2 S 3 M 4 Uge 27 T 5 O 6 T 7 F 8 L 9 S 10 M 11 Uge 28 T 12 O 13 T 14 F 15 L 16 S 17 M 18 Uge 29 T 19 O 20 T 21 F 22 L 23 S 24 M 25 Uge 30 T 26 O 27 T 28 F 29 L 30 S 31 12

13 August M 1 Uge 31 T 2 O 3 T 4 F 5 L 6 S 7 M 8 Uge 32 T 9 O 10 T 11 F 12 L 13 S 14 M 15 Uge 33 T 16 O 17 T 18 Møde LUNA kl udflugt. F 19 L 20 Sommerudflugt S 21 M 22 Uge 34 T 23 O 24 T 25 F 26 L 27 S 28 M 29 Uge 35 T 30 O 31 September T 1 F 2 L 3 S 4 M 5 Uge 36 T 6 O 7 T 8 F 9 L 10 S 11 Uge 37 M 12 T 13 O 14 T 15 F 16 L 17 T 18 Uge 38 M 19 T 20 O 21 T 22 F 23 L 24 S 25 Uge 39 M 26 T 27 O 28 T 29 F 30 13

14 Undersøgelse af fødekædens top: Fisk For at studere fiskesammensætningen anvender vi et stort antal fiskenet (6-9 stk. pr. sø, afhængigt af den enkelte sø s størrelse og dybde). Nettene er specielt udviklet for at sikre, at alle størrelsesgrupper af fisk fanges, og vi dermed kan klarlægge hele fiskesammesætningen i den enkelte sø. Hvert net er 42 m langt og har 14 sektioner med forskellig maskestørrelse, som varierer fra 6,25 mm til 75 mm. Derudover vil vi anvende ruser til at fange de fiskearter (eksempelvis ål og hundestejlere), som ikke kan fanges effektivt i nettene. Nettene og ruserne vil blive sat ud i søerne (i forskellige zoner og dybder) sidst på eftermiddagen og vil blive taget op igen den efterfølgende formiddag (dvs. efter ca. 18 timer). Vævsprøver (lever og rygmuskel) vil blive udtaget for at bestemme, hvor i søen fisken har spist (nær søbredden eller ude på åbent vand), og fiskens præcise rolle i fødekæden (bytte- eller rovfisk). Hertil anvendes en nyudviklet og avanceret teknik, som analyserer vævsprøverne for bestemte typer af grundstofferne; kulstof (d 13 C). Typerne af grundstofferne kaldes også stabile isotoper. Fiskeundersøgelser. Fisk måles og vejes. Herefter udtages øresten, mavesæk, skælog vævsprøver. Færøerne 2000 Fiskeri med specielt udviklet net, som fanger fisk i alle størrelsesgrupper. Danmark De fangede fisk vil blive talt, arts- og kønsbestemt samt målt og vejet. Vi vil også udtage øresten og skælprøver til at bestemme fiskenes alder, efter samme princip som årringe anvendes i træer. Fiskenes maveindhold vil blive udtaget og undersøgt for at bestemme fiskenes umiddelbare fødeindtag. Undersøgelse af fødekædens mellemled: Dyreplankton (mikroskopiske dyr i vandet), bunddyr og undervandsplanter. Fødekædens mellemled vil blive bestemt til slægt eller art samt undersøgt ligesom fødekædens top for stabile isotoper. Derudover vil koncentrationen af dyreplankton blive bestemt. Dyreplanktonet vil blive fanget med specielt udviklede net med forskellige maskestørrelse ( Tm), som trækkes efter en gummibåd. Derudover vil vi anvende specielle plexiglasrør, som opsamler vand og dyreplankton fra hele vandsøjlen. Vandprøverne vil efterfølgende blive filtreret på land, og dyrene vil blive konserveret i små beholdere således, at vi senere kan optælle og artsbestemme dem under mikroskop. 14

15 Erik Lillelund FRUGTAVLER Erik Lillelund Kystvejen 26 Båring Mark 5466 Asperup

16 Prøvetagning af bunddyr med Sweepnet. Island Bunddyr (dyr, som lever på søbunden) vil blive indsamlet med et Sweepnet (på vanddybder < 1.5m) eller en Ockelmannslæde (på vanddybder > 1.5m) og vil ligesom dyreplanktonet blive konserveret og senere slægts- og artsbestemt ved brug af mikroskop. Sweepnettet minder om et sommerfuglenet blot forstærket med en firkantet metalramme omkring nettets ende mod stangen, mens Ockelmannslæden er et slags mini-trawl monteret på en metalslæde, som trækkes henover søens bund. Prøvetagningen vil finde sted i forskellige zoner og dybder af søen for at sikre et typisk billede af fødekædens mellemled. Søens undervandsplanter vil blive beskrevet ved at bestemme hvilke planter, der findes, samt ved dækningsgrad (som er et mål for, hvor stor en andel af søens bund, der dækkes af planter) og plantefyldt volumenen (som er et mål for, hvor stor en anden af vandsøjlen, der er fyldt af planterne). Bestemmelsen vil foregå langs rette linjer (transekter), som lægges tværs over søen (fra bred til bred). Transekterne lægges parallelt og vinkelret i forhold til hinanden samt med ens afstand således, at bestemmelsen så vidt muligt omfatter størstedelen af søens areal. Hver transekt opdeles i en række observationspunkter (med ca. 20 m afstand), og ved hver observationspunkt bestemmes plantearterne, planternes dækningsgrad og plantefyldt volumen fra en gummibåd og ved brug af en vandkikkert. Derudover udkastes med jævne mellemrum en speciel udviklet rive, som effektivt opsamler undervandsplanterne til senere slægts- og artsbestemmelse på land. Bestemmelse af undervandsvegetation. Plantearter og planternes udbredelse samt højde registreres ved brug af en vandkikkert (grøn tragt med plastglas i bunden), som placeres lodret under vandoverfladen, mens gummibåden langsomt bevæger sig tværs over søen. Island Undersøgelse af fødekædens bund: planteplankton, mikroorganismer, og næringsstoffer. Planteplankton (alger) og mikroorganismer (flagellater, ciliater, bakterier) vil blive undersøgt for stabile isotoper. Derudover vil koncentrationen (klorofyl a) og biomassen af planteplankton blive bestemt. Planteplankton, mikroorganismer og vandprøver til bestemmelse af søernes indhold af næringsstoffer 16

17 (primært kvælstof og fosfor) vil ligesom dyreplanktonet blive prøvetaget med specielt konstruerede plexiglasrør, der opsamler vand m.m. fra hele vandsøjlen. Prøverne filtreres og vil senere blive undersøgt under mikroskop (mikroorganismer ved op til 1250 gangs forstørrelse!). Planteplankton vil yderligere blive prøvetaget med specielt udviklede net (maskestørrelse: 11-80Tm), som trækkes efter en gummibåd. Vi vil derudover tage prøver af fastgroede alger ved afskrabning af overflader fra sten og undervandsplanter. Endeligt vil vi for udvalgte søer foretage detaljerede målinger af algernes produktion i både vandet og på søbunden. Titrering af vandprøve til bestemmelse af klofofyl a koncentration. Nord-øst Grønland Øvrige undersøgelser Vandkemiske og fysiske analyser: Vi vil anvende en målesonde til at bestemme kemiske og fysiske forhold i vandet såsom surhedsgrad (ph), ilt, saltholdighed, ledningsevne, temperatur mv.. Sonden er et avanceret måle-instrument, som består af specielt konstruerede elektroder, der med forholdsvis høj præcision kan måle selv meget små koncentrationer af negative og positive ioner (eksempelvis ph ± 0,2, ledningsevne ± 1TS cm -1 ). GPS vil blive anvendt for at få en præcis geografisk position (længde, breddegrad samt højde over havets overflade) af de enkelte søers beliggenhed. Undersøgelser af søernes fortid (palæolimnologiske undersøgelser): Søernes udvikling og ændring i planteog dyresamfund vil blive undersøgt ved brug af palæolimnologiske metoder. Disse metoder omfatter detaljerede undersøgelser af plante- og dyrerester (dyreplankton, dansemyggelarver, alger), der gennem tiden naturligt er sunket ned på bunden af søerne (sedimenter). Overfladen af søbunden indeholder således biologiske rester, som er ophobet gennem de seneste ca år, mens dybere dele af søbunden (sedimentkerner) indeholder rester af de biologiske organismer, der har levet i søen gennem de sidste mange århundreder og årtusinder. Sedimentkernerne aldersbestemmes vha. af forskellige isotoper; 210 Pb (bly) anvendes til at datere indenfor de sidste 150 år og 14 C (kulstof) anvendes til at datere længere tilbage i tid. Overfladesedimenterne og kernerne prøvetages typisk på søens dybeste sted med specielle plexiglasrør (5,5 cm i diameter og ca. 60 cm langt), som monteres på en stang eller på en kran afhængigt af søens dybde. 17

18 Prøvetagning af søbund ved brug af plexiglasrør monteret forenden af kablet på kranen. Bundprøver analyseres herefter for biologiske rester under mikroskop for at kortlægge søens forhistoriske biologiske liv. Island Udover det nævnte prøvetagningsudstyr, gummibåde samt helikoptere, sidstnævnte for at komme frem til afsidesliggende og svært tilgængelige søer, har vi brug for en masse udstyr til at håndtere de indsamlede organismer på land. Her nævnes et lille udpluk; baljer, sprøjteflasker, målekander og diverse filtreringsapparater til at bearbejde prøver til bl.a. vandkemi, mikroorganismer, planteplankton og dyreplankton. Herudover spande, bakker og metalsigter til at sortere bunddyr, skærebræt, knive og skalpeller til at udtage øresten og vævsprøver fra fisk samt opskæringsudstyr til sedimentkernerne. Derudover har vi brug for stort antal små glasbeholdere og plastbægre (ca. 200 stk. pr. sø) og sprit (2 l pr. sø) til at konservere og opbevare alle de indsamlede planter og dyr i. Vi medbringer prøvetagnings- og håndteringsudstyr til en samlet værdi af ca kroner. Dertil kommer emballage (små glasbeholdere, plastbægere m.m.) til en værdi af kroner. Prøvetagnings- og håndteringsudstyret genanvendes fra sted til sted. Vi er selvfølgelig meget påpasselige med at undgå forurening (kontaminering) af organismer fra et land til et andet, så derfor investerer vi i nye fiskenet og ruser, og øvrigt udstyr desinficeres under streng dyrelægekontrol. Dette gælder selvfølgelig også vores felttøj og gummistøvler mv. Offentliggørelse af vores resultater Vi forventer at offentliggøre vores resultater i internationale anerkendte fagtidsskrifter og i populærvidenskabelige danske tidsskrifter som eksempelvis Vand og Jord (artikel i august nummeret 2007), Naturens Verden og Illustreret Videnskab. Derudover forventer vi, at vores resultater vil indgå i faglitterære bøger og i undervisningsmateriale. Vi vil yderligere præsentere vores resultater på både internationale og nationale konferencer og workshops i de kommende mange år. Vores forskning er vigtig også for dig! Siden slutningen af det 19. århundrede er den globale gennemsnits-lufttemperatur steget ca. 0,6 C (med størst stigning indenfor de sidste 50 år (0,4 C)), og de globale klimamodeller viser, at temperaturen over de næste år vil stige endnu kraftigere. Derudover peger klimamodellerne på, at nedbørsmængden i Danmark vil stige betydeligt i fremtiden. Den øgede nedbør vil formodentligt medføre øget udvaskning af næringsstoffer fra landjorden til søerne, som herved bliver mere næringsrige. Det store spørgsmål er: hvilke konsekvenser vil den øgede temperatur og nedbør have for de nuværende biologiske samspil og fødekædesammenhænge? Vil vi eksempelvis fortsat kunne anvende danske søernes overfladevand til drikkevand, som vi gør i dag (f.eks. Haraldsted Sø på Sjælland)? Vil vi fortsat kunne bade i vores søer om sommeren? 18

19 Vil vi fortsat kunne fange attraktive spisefisk som aborre og sandart? - eller vil klimaændringer medføre hyppigere opblomstringer af eksempelvis giftige alger og måske fører til, at søerne udvikler sig i retning af mere uklare og ildelugtende tilstande med lav brugs- og rekreativ værdi? Ved at undersøge søer i forskellige klimazoner, kan vi tilvejebringe ny indsigt og viden om, hvordan søers biologiske forhold og samspil påvirkes under forskellige klimaforhold i både nutiden og fortiden (ved palæolimnologiske studier). Denne viden vil være yderst værdifuld i vurderingen af, hvorledes vores egne søer i fremtiden vil udvikle sig under ændrede klimaforhold. Vi forventer yderligere, at vores resultater vil bidrage til udvikling af effektive forvaltnings- og restaureringsmetoder for søer, som undergår klimatiske ændringer. Vi forventer også, at vores resultater vil tilvejebringe ny indsigt, som vil være særlig værdifuld i forbindelse med opstilling af restaureringstiltag for søer, som allerede på nuværende tilspunkt har undergået markante ændringer. Et eksempel er søerne på Azorerne. På Azorerne er fiskefaunen kunstig, eftersom mennesket siden dets bosættelse af ø-gruppen har udsat samtlige fiskearter. Hensigten med fiskeudsætningerne var oprindeligt at skabe et supplement til den daglige føde for lokalbefolkningen og senere at øge søernes relative og turistmæssige værdi. Talrige studier foretaget i andre egne, viser imidlertid at fisk, som fødekædens top-prædator, spiller en afgørende rolle for søernes biologiske struktur og fødekædesamspil. Med vores omfangsrige undersøgelser af søernes fortid og nutid, forventer vi at belyse, hvorledes de azoriske søers biologiske samfund og struktur har udviklet sig over tid og responderet på menneskelig indgriben såsom fiskeudsætning. Lagoa Azul og Lagoa Verde (São Miguel, Azorerne). Udsætning af fisk, især karpe, har sammen med en øget næringsstoftilførsel antageligt tilvirket til, at mange af søerne på Azorerne i dag har en ringe tilstand (fotograf: Tue Skov, DMU) Vores Galathea 3 ekspedition har selvfølgelig også mange og meget spændende internationale perspektiver af især forskningsmæssig interesse. Et eksempel er søernes beliggenhed på øer og herved betydningen for udvikling af biologiske samfund under isolering (fra fastland). Øer er typisk kendetegnet ved at være artsfattige. Det lave antal arter formodes at gøre øerne særligt følsomme overfor klimatiske ændringer, eftersom der er risiko for, at vigtige arter forsvinder uden at blive erstattes af nye, mere tilpassede arter. 19

20 Vores forskning er vigtig Sammen med vores hidtidige forskningsaktiviteter, hvoraf mange er foregået på nordatlantiske øer, vil vi med Galathea 3 ekspeditionen kunne give en enestående og en meget omfattende beskrivelse af klimaets betydning og betydningen af afstanden fra fastlandet for søers biologiske samspil og funktion på verdensplan, - en beskrivelse, der tilmed vil være baseret på samme prøvetagnings- og analysemetoder! Derudover baner Galathea 3 ekspeditionen vejen for mange spændende sammenligningsstudier mellem søer beliggende på fastland og på øer og under forskellige klimabetingelser. Kilde:DTU Aqua Casino Bodega Købmagergade Fredericia Telefon Byens Bedste Billard 20

21 KLINIK FOR FODTERAPI REGELMÆSSIG FODTERAPI Klipning af negle og beskæring af hård hud samt fjernelse af ligtorne. ØMME FØDDER OG TÆER Oplever du smerter eller ubehag på fødderne eller i neglene, kan det skyldes hård hud, nedgroede negle, ligtorne og lignende. Jeg behandler og fjerner stort set alle slags fodproblemer. V/statsautoriseret fodterapeut Gitte Baggersgaard Hansen Søskendevej Fredericia TLF TIDSBESTILLING EFTER KL. 12:00 TLF: ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag Udekørsel Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Efter aftale 21

22 GF-Forsikring støtter foreningen har lavet en aftale med GF-Forsikring om, at for hver forsikring medlemmerne af flytter/tegner forsikringer hos GF- Forsikring overfører GF-Forsikring 100 kr. til foreningens konto. I skal oplyse til GF-Forsikring, at I kommer fra. Billunds Boghandel Gothersgade Fredericia Tlf billunds@bogpost.dk 22

23 Tobiskonge Talrig omkring Ålandsøerne så langt som det Finske hovedland og vestlige del af Finske Bugt, sjældent længere mod nord. Foretrækker sandbund, hvor den kan grave sig ned. Kommer sædvanligvis frem fra sit skjul om aftenen. Sommetider svømmer den frit i dagtimerne, enten alene eller i små stimer. Familie: Tobisfamilien Lignende arter: Kysttobis Størrelse: cm. Udseende: Med sin forlængede krop og fremstående underkæbe kan Tobiskonge kun forveksles med sin slægtning Kysttobis, som er mindre. Fisk, som der større end 20 cm, er næsten garanteret Tobiskonger. Mindre fisk kan genkendes på munden: til forskel fra Kysttobis, er overkæben hos Tobiskonge ikke rørlignende når den er åben. Hos Tobiskonge rækker spidsen på brystfinnen ikke til forkanten på rygfinnen. Farver: Sort blågrøn, siderne er sølvfarvede. Formering: Rognene bliver lagt i juli på sandbund på en dybde på m. Føde: Plankton og små fisk. Udbredelse og levesteder: Lever i Finsk farvand, bortset fra den nordligste del af Botniske Bugt. Tue Skovgård Larsen Biolog og Naturvejleder Telefon: Mail: tue@fjord-baelt.dk Vores kontakt til Komunens naturformidler Bjarne Christensen Telefon: Mail: bjarne.christensen12@skolekom.dk Vores kontakt til Fjord&Bælt 23

24 Retur adresse Anchersvej Fredericia Velkommen Til Mekonomen Butikker med autoreservedele, tilbehør og udstyr til bilen og båden. Alt i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Skandinaviens største værkstedskæder Mekonomen Autoteknik og MekoPartner tilbyder service og reparation af alle bilmærker. 24