Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen undervisning. Samtidig har læreren dog været del af et kollegialt fællesskab og nogle lærere har samarbejdet om fælles undervisningsforløb, om koordinering af skriftligt arbejde m.m. På nogle skoler har man systematiseret dette samarbejde i form af forskellige teamkonstellationer. Det var imidlertid først med gymnasiereformen der trådte i kraft i 2005, at samarbejde i lærerteam blev indskrevet i de gymnasiale bekendtgørelser og dermed blev en formaliseret del af de gymnasiale uddannelsers dagligdag. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har derfor sat en evaluering af teamorganisering på sin handlingsplan for Evalueringen påbegyndes i november 2010 og offentliggøres i oktober Denne projektbeskrivelse beskriver baggrunden for evalueringen og gør rede for evalueringens formål, metode og organisering. Ref lnh, pto, gga Jnr /8 Baggrund for evalueringen Gymnasiereformen markerer overgangen fra valgfagsgymnasiet til studieretningsgymnasiet. I studieretningsgymnasiet begynder eleverne på et fælles grundforløb på et halvt år for derefter at specialisere sig på et selvvalgt studieretningsforløb. Reformen har medført en række nyskabelser og forandringer i de gymnasiale uddannelser, herunder bl.a. de flerfaglige timerammer der er afsat til almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Det er op til skolerne selv at beslutte hvilke studieretninger de vil udbyde, hvordan grundforløbet skal tilrettelægges og hvordan de flerfaglige forløb skal udformes og tilrettelægges inden for lovgrundlagets rammer. Der er dermed sket en decentralisering i forhold til tidligere. I uddannelsesbekendtgørelserne for de gymnasiale uddannelser fremstår lærerteam i denne sammenhæng som et element i forhold til at gennemføre nyskabelserne. I vejledningen til stx-bekendtgørelsen står der om teamsamarbejdet: Formålet med teamarbejdet er først og fremmest at tilrettelægge undervisningen, så alle elever får de bedst mulige betingelser for at nå de faglige kompetencemål og tilegne sig studiekompetence. Teamsamarbejde vil derfor ofte have karakter af fælles forberedelse af undervisningen. Skolens leder sætter rammerne for teamarbejdet. Dermed bliver samarbejdsrelationen mellem ledelse og team central. (Vejledning til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen), s.15) Østbanegade 55, 3. T E 2100 København Ø F H

2 Der er imidlertid også her tale om en decentralisering, da lovgrundlaget i høj grad lader det være op til skolernes ledelser selv at sætte rammerne for teamsamarbejdet og besluttet hvilke opgaver teamene skal løse. I stx-bekendtgørelsens 76 lyder det om teamsamarbejdet: Skolens leder sammensætter for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse et lærerteam. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid. Stk. 2. Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. Den samme formulering findes i htx-bekendtgørelsen 58 og hhx-bekendtgørelsen 62. Det vil sige at ledelserne selv står for at nedsætte, organisere og fastsætte opgaver for lærerteamene. Heri ligger blandt andet også det at fordele konkrete ledelsesopgaver mellem ledelse, evt. teamleder/-koordinator og teamet. Det fremgår dog flere steder af bekendtgørelserne, at de beslutninger ledelserne skal tage om forskellige konkrete forhold, skal foregå på baggrund af drøftelser med teamene. EVA s evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx fra viser i den forbindelse at de fleste skoler har en formaliseret teamkoordinatorrolle, det svarer hhv. 76 %, 77 % og 80 % af lederne på hhx, htx og stx. Der er dog en diskrepans mellem ledernes og lærernes svar på dette spørgsmål idet en mindre andel af lærerne, nemlig hhv. 64 %, 47 % og 59 % svarer ja til at de på skolen har en formaliseret teamkoordinatorrolle. Det vil derfor være interessant at forfølge spørgsmålet om teamenes organisering, ledelse og koordinering i denne evaluering og undersøge hvorfor man har valgt at have teamledere, hvordan deres rolle er, hvordan de fungerer, og hvorfor de evt. er usynlige for nogle af lærerne. 2/8 Da rammerne for teamsamarbejdet i høj grad sættes lokalt, er det i denne evaluering centralt at se nærmere på hvordan dette gøres, hvordan rammerne konkret ser ud og hvordan de ifølge lærerne fungerer i praksis. I EVA s følgeprojekt vedrørende AT og studieområdet (det første gennemløb ) fra 2009 vurderes det bl.a. at klare styredokumenter og støttende rammer for teamsamarbejdet som fx inspirationspapirer og fælles kompetenceudvikling har positiv betydning 2. En vigtig del af skolernes rammestyring består ifølge undersøgelsen i at klargøre teamets opgaver og arbejdsfordeling samt opgavefordelingen mellem ledelsen og teamet. En uklar arbejdsfordeling kan ifølge undersøgelsen af AT og studieområdet medføre huller i organisationen, især hvis der samtidig blandt lærerne er en tendens til at ingen har lyst til at være mere end andre. Velbeskrevne rammer, roller og opgaver ser altså ud til at være afgørende for hvor godt teamsamarbejdet fungerer 3. Evalueringen af gymnasiereformen viser samtidig at under halvdelen af lærerne på hhx, htx og stx vurderer at tid og ressourcer som bruges på teamsamarbejde, er godt givet ud i forhold til udbyttet. Dette kan ifølge evalueringens vurderinger hænge sammen med at lærerne oplever at samarbejdet mest handler om det de ser som administrative opgaver, nemlig 1 Gymnasiereformen på hhx, htx og stx evaluering af reformen efter det første gennemløb på de treårige uddannelser udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Det første gennemløb , EVA Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Det første gennemløb , EVA 2009, s. 24.

3 udarbejdelse af studieplaner, koordinering af skriftligt arbejde og lignende. Undervisningsministeriets rapport Teamorganisering og ledelse i gymnasierne fra peger derudover på at teamsamarbejdet er en radikal ændring af lærernes arbejde og at den centrale udfordring blandt andet består i at skabe et reelt samarbejde i teamene som ikke gør arbejdsbyrden større for den enkelte lærer, og som samtidig skaber en gevinst for eleverne i undervisningen. Det ser altså ud til at være en udfordring at få teamsamarbejdet til at dreje sig om noget der i tilstrækkelig grad giver mening for lærerne at samarbejde om. Evalueringen af gymnasiereformen peger i øvrigt på at implementeringen skal ses som en læreproces hvor organiseringen og samarbejdet i lærerteam er noget som i sig selv skal læres og tilegnes og derfor tager tid. Samtidig peger evalueringen på at der er en sammenhæng mellem lærernes erfaringer med og holdninger til teamsamarbejdet på den ene side og deres holdninger til andre elementer i reformen på den anden side. Monsterudvalgets 5 rapport Faglig planlægning, organisering og ledelse efter gymnasiereformen fra konkluderer i tråd hermed at skolerne har oplevet gymnasiereformen som et omfattende omstillingsprojekt da nye faglige strukturer og organiseringsformer indebærer nye krav til planlægning, til lærerrollen og til samarbejde og ledelse. De lovgivningsmæssige rammer betyder altså at det i høj grad er op til skolerne selv at opbygge en velfungerende teamorganisering, og samtidig viser tidligere undersøgelser at dette ikke er nogen helt enkel opgave. Først og fremmest handler det om at sætte meningsfulde og konkrete mål for teamsamarbejdet. Hvad vil den enkelte skole med teamsamarbejdet, og hvordan skal det bidrage til at kvalificere undervisningen? Mål for teamsamarbejdet må hænge tæt sammen med hvilke opgaver der konkret skal løses, og en afklaring heraf vil derfor også være vigtig. Dernæst er det afgørende hvilke rammer den enkelte skole sætter om teamsamarbejdet. Her er det bl.a. vigtigt at rammerne er klare, og at forholdet mellem de ressourcer som bruges på teamsamarbejdet, står mål med de opgaver som løses, og det udbytte lærerne oplever at få. I forlængelse af spørgsmålene om mål og rammer for teamsamarbejdet rejser sig også spørgsmålet om hvordan det for den enkelte skole giver bedst mening at forankre sine team, i studieretninger, årgange, klasser eller andet? Og endelig er der spørgsmålet om hvordan ledelse og koordinering af teamets arbejde skal varetages. Herunder må der bl.a. tages stilling til hvad en hensigtsmæssig ansvars- og opgavefordeling vil være mellem skolens ledelse, en evt. teamleder og teamet selv, ligesom der må tages stilling til hvordan forskellige typer opgaver som omhandler aspekter som planlægning, forberedelse og gennemførelse af undervisningen, placeres bedst. 3/8 4 Teamorganisering og ledelse i gymnasierne - undersøgelse af de treårige gymnasiale uddannelsers teamorganisering udarbejdet for Undervisningsministeriet af Rambøll Management, Monsterudvalget er en dialoggruppe til forenkling af gymnasiereformen, nedsat af Undervisningsministeriet i fællesskab med Gymnasieskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Rektorforening (www.uvm.dk den ) 6 Faglig planlægning, organisering og ledelse efter gymnasiereformen afrapportering af planlægningskonferencer for stx-skoler, VUC er og hhx-skoler, arrangeret af Undervisningsministeriet/ Monsterudvalget 2008 udarbejdet af Dorthe Pedersen og Marie Ryberg.

4 Evalueringens formål og fokuspunkter Formålet med evalueringen af teamorganiseringen på hhx, htx og stx 7 er at afdække mål, rammer, organisering og praksis samt undersøge skolernes erfaringer hermed og lærernes udbytte af teamsamarbejdet. Desuden vil evalueringen undersøge hvilke rammer, vilkår og øvrige forhold der har betydning for udbyttet. Evalueringen vil således sætte fokus på: Skolernes mål og visioner for teamsamarbejdet. De lokale mål for teamsamarbejdet på skoler hvor man har formuleret mål, og evt. visioner og overvejelser omkring teamsamarbejdet på de skoler som ikke har formuleret mål. Herunder både overvejelser og intentioner som ligger bag, samt skolernes erfaringer med at nå målene. Lokale rammer for teamsamarbejdet, herunder prioritering af ressourcer, ledelse af teamsamarbejdet og evt. styringsdokumenter, inspiration og støttende tiltag. Organisering af team, herunder forankringen af team i fx klasser, studieretninger eller årgange, samt teamkoordinatorers/teamlederes roller på de skoler hvor man har det. Teamets konkrete arbejde i praksis. Lærernes forvaltning af teamsamarbejdet, herunder videndeling, sparring og mødekultur. Vægtning og fordeling af hhv. administrative, planlægningsmæssige, pædagogiske samt fler- og særfaglige opgaver som varetages af teamet. Lærernes udbytte af teamsamarbejdet og forhold som har betydning for dette. Lærernes samlede vurdering af teamsamarbejdet i forhold til deres undervisning og elevernes udbytte heraf. Sammenhænge mellem lærernes erfaringer og udbytte på den ene side, og lokale mål, rammer, vilkår, organisering og praksis på den anden side. Evalueringen skal både give et nationalt billede af teamsamarbejdet på de treårige gymnasiale uddannelser og gennem analyser af årsagssammenhænge og eksempler på praksis give inspiration til arbejdet og opmærksomhedspunkter til udviklingen af teamarbejdet. Evalueringen vil derfor både optegne generelle linjer og gå tæt på forskellige skoler og belyse de udfordringer og muligheder man står med lokalt og give indblik i erfaringer med teamorganisering i praksis. 4/8 Evalueringens metode og design Evalueringens datagrundlag udgøres af kvantitative og kvalitative data, som indhentes via spørgeskemaundersøgelser, casestudier og perspektiverende workshops. De tre typer datamateriale indsamles blandt ledere, teamledere/-koordinatorer og lærere på hhv. hhx, htx og stx. Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere. Undersøgelsen gennemføres som en totalundersøgelse blandt uddannelsesledere, -chefer og rektorer på de gymnasiale uddannelser. Lederundersøgelsen skal belyse de lokalt fastsatte rammer og vilkår for teamorganiseringen, samt ledernes overvejelser, prioriteringer og erfaringer i forbindelse med implementeringen af lærerteams. Lederundersøgelsen skal søge at besvare følgende spørgsmål: Har skolerne formuleret mål for teamsamarbejdet? I hvilken grad vurderer lederne at målene opfyldes? 7 Denne evaluering omfatter de treårige gymnasiale uddannelser, og dermed ikke hf, da uddannelsens strukturer og rammerne som teamsamarbejdet foregår indenfor er væsentlig anderledes på hf.

5 Har skolerne andre styringsdokumenter eller redskaber som beskriver og understøtter teamsamarbejdet? Hvilken betydning har disse? Hvilken type af teamorganisering har skolerne valgt (klasseteam, studieretningsteam, årgangsteam eller andet)? Hvilken betydning har organiseringen? Hvordan ledes teamsamarbejdet, hvordan er hhv. ledelsens og evt. teamkoordinatorers rolle? Hvilke ressourcemæssige rammer og vilkår er der sat for teamsamarbejdet? Hvilke prioriteringer ligger til grund for disse? Hvordan er vægtningen af forskellige typer af opgaver i teamene, herunder administrative, planlægningsmæssige, flerfaglige, særfaglige og pædagogiske? Hvad er ledernes samlede vurdering af teamsamarbejdets betydning? Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen gennemføres som en repræsentativ stikprøve blandt lærerne og skal belyse lærernes erfaringer med og oplevelse af teamsamarbejdet. Den skal afdække lærernes kendskab til rammer og vilkår samt deres konkrete praksis i teamsamarbejdet. Derudover afdækkes lærernes holdninger til og erfaringer med teamsamarbejde samt deres vurderinger af eget udbytte i forhold til undervisningen. Lærerundersøgelsen skal søge at besvare følgende spørgsmål: Hvad er lærernes kendskab til de lokale rammer og vilkår for teamsamarbejdet? Hvordan er lærernes praksis i teamsamarbejdet i forhold til videndeling, samarbejdsformer, mødekultur m.m.? Hvilke forskellige typer opgaver bruger lærerne tid på i teamsamarbejdet? Hvad er lærernes syn på de lokale mål og rammer for teamsamarbejdet? Hvad er lærernes syn på ledelsens rolle og på en evt. teamkoordinators rolle? Hvilket udbytte vurderer lærerne at de selv har af teamsamarbejdet? 5/8 Statistisk analyse af data fra spørgeskemaundersøgelserne skal identificere lokale og individuelle forhold som har betydning for lærernes udbytte og vurdering af teamsamarbejdet. Analysen vil undersøge betydningen af lokale forhold som mål, rammer, vilkår, organisering, ledelse og praksis og samtidig undersøge betydningen af individuelle faktorer som lærernes fag, anciennitet, alder og køn. Det undersøges således ved hjælp af statistiske modeller, hvilke faktorer der har hhv. positiv og negativ betydning for lærernes vurdering af eget udbytte og samlede vurdering af teamsamarbejdet, herunder fx betydningen af skriftligt formulerede mål, styringsdokumenter, inspirationsmateriale, teamledelse etc. Casestudier på seks skoler. Formålet med casestudierne er at undersøge skolernes praksis, erfaringer med og vurderinger af teamsamarbejdet nærmere. På baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelserne udvælges seks forskellige skoler som cases. De seks skoler udvælges så de er forskellige i forhold til organiseringsformer og erfaringer. Skolerne udvælges samtidig så de repræsenterer hhv. hhx, stx og htx. Casestudierne vil på hver skole bestå af analyser af relevante styredokumenter og evt. redskaber til støtte og inspiration, samt interview med ledere, teamledere/ -koordinatorer og lærere. Interviewene gennemføres som hhv. enkeltinterview (ledere) og gruppeinterview (teamledere/-koordinatorer og lærere). Forud for interviewene udfylder teamledere/ -koordinatorer og lærere en logbog med beskrivelser af deres konkrete praksis for teamledelse og teamsamarbejde, samt for lærernes vedkommende vurderinger af eget udbytte af teamsamarbejdet.

6 Interview med lederne på de seks skoler skal give viden om skolernes erfaringer med konkrete rammer, organiseringer og praksisser, samt give indblik i overvejelser, vurderinger og prioriteringer som gør sig gældende på de enkelte skoler. Interviewene skal give svar på følgende spørgsmål: Hvilke erfaringer har lederne med at sætte de lokale rammer for teamsamarbejdet, herunder mål og retningslinjer? Hvordan ser de ud og hvordan anvendes de i praksis? Hvordan er ledelsens erfaring med at mål og/eller visioner for teamsamarbejdet? I hvilken grad vurderer lederne at skolen lever op til egne mål og/eller visioner, og hvilke overvejelser gør de sig om dette? Hvilke overvejelser ligger til grund for den teamorganisering skolen har valgt, og hvordan er sammenhængen mellem mål, visioner og organisering? Hvilke styrker og udfordringer ser ledelsen ved den valgte organiseringsform i forhold til lærernes udbytte af teamsamarbejdet? Hvordan fungerer ledelsen af og i team, hvilken rolle spiller ledelsen i forhold til lærerne og i forhold til evt. teamledere/-koordinatorer? Hvad er ledernes vurdering af de ressourcer lærerne bruger på teamsamarbejdet, herunder de forskellige typer af opgaver som løses, set i forhold til lærernes udbytte af teamsamarbejdet? Interview med teamledere/-koordinatorer på de skoler som har dette, skal give viden om teamledernes/-koordinatorernes opgaver og rolle, samt undersøge styrker, udfordringer og dilemmaer i denne rolle. Disse interview tager udgangspunkt i interviewdeltagernes praksis beskrevet i en logbog med henblik på at fremme refleksioner over konkrete situationer og erfaringer. Interviewene skal give svar på følgende spørgsmål: Hvordan er teamlederne/-koordinatorernes rolle i forhold til deres team og i forhold til ledelsen, og hvilke styrker og udfordringer er forbundet hermed? Hvilke erfaringer har teamledere/-koordinatorer med forskellige typer opgaver i teamet, herunder planlægningsmæssige, administrative, flerfaglige, særfaglige og pædagogiske? Hvilke erfaringer har teamledere/-koordinatorer med at bruge teamet til sparring og videndeling med henblik på at skabe bedre undervisning? Hvilke erfaringer har teamlederne/-koordinatorerne med at arbejde indenfor de konkrete mål, rammer og retningslinjer som er givet på deres skole? Hvad er teamledernes/-koordinatorernes vurdering af de ressourcer der bruges på teamsamarbejdet set i forhold til udbyttet af teamsamarbejdet i forhold til undervisningen? Hvordan kan det evt. forbedres? 6/8 Interview med lærere på de seks skoler skal give viden om lærernes teamsamarbejde i praksis, og indblik i deres erfaringer med og syn på det at skulle samarbejde i team under de konkrete rammer og vilkår som er for teamsamarbejdet på deres skole. Disse interview tager udgangspunkt i interviewdeltagernes praksis beskrevet i en logbog med henblik på at fremme refleksioner over konkrete situationer og erfaringer. Interviewene skal give svar på følgende spørgsmål: Hvordan er lærernes konkrete praksis i teamsamarbejdet? Hvilke opgaver løses, og hvordan og om hvad samarbejdes der? Hvilke erfaringer har lærerne med at arbejde indenfor de konkrete mål, rammer og retningslinjer som er givet for teamsamarbejdet på deres skole?

7 Hvilke erfaringer har lærerne med vægtningen af forskellige typer opgaver i teamet, herunder planlægningsmæssige, administrative, flerfaglige, særfaglige og pædagogiske? Hvad er lærernes vurdering af det teamsamarbejdet bruges til på deres skole set i forhold til deres udbytte af det? Hvilke erfaringer har lærerne med at bruge teamet til sparring og videndeling med henblik på at skabe bedre undervisning og hvilket udbytte har de konkret haft i forhold til deres undervisning? Hvilke styrker og udfordringer oplever lærerne i det at skulle arbejde sammen med kolleger? Workshop med ledere, teamledere/-koordinatorer og lærere fra caseskolerne skal perspektivere og nuancere foreløbige analyser i projektets afsluttende fase samt give input til et inspirationsmateriale om teamsamarbejde til skolerne. Workshoppen skal give deltagerne mulighed for at reflektere over teamorganisering på et mere generelt niveau, og diskutere egne erfaringer med forskellige aspekter af teamorganiseringen i forhold til andres. Hvilke refleksioner gør interviewdeltagerne sig om egen praksis, når denne ses i lyset af andres erfaringer med teamorganisering? Genkender interviewdeltagerne de mønstre som tegner sig i foreløbige analyser af datamaterialet, og hvilke mulige forklaringer og perspektiver ser de? Hvilke dilemmaer og udfordringer opleves i arbejdet med teamorganisering set på tværs af de deltagende skoler, og hvordan kan disse evt. løses? Ekspertgruppe Til evalueringen knyttes en ekspertgruppe bestående af hhv. personer med forskningsbaseret viden om teamorganisering og ledelse samt praktisk erfaring med teamledelse og - samarbejde på gymnasiale uddannelser. 7/8 Ekspertgruppen skal bistå EVAs projektgruppe med viden og perspektiveringer i evalueringens indledende og afsluttende faser. Ekspertgruppen skal kvalificere spørgsmål, temaer og perspektiver i hhv. spørgeskemaer og interviewguides samt i de endelige analyser i evalueringen. Ekspertgruppen er ikke ansvarlig for rapportens samlede analyser og konklusioner. Projektgruppen har det samlede faglige ansvar for evalueringen. Produkter Evalueringen vil blive publiceret i en trykt rapport der vil blive distribueret til et bredt udvalg af interessenter. Rapporten vil blive udarbejdet med ledere og lærere på de gymnasiale uddannelser som primære målgrupper, men vil også henvende sig til andre interesserede. På baggrund af workshoppen udarbejdes desuden et inspirationsmateriale om teamorganisering til skolerne. Projektgruppen Evalueringen gennemføres af en projektgruppe bestående af: Gitte Grønkær Svendsen (projektleder) Peter Toft (evalueringskonsulent) Louise Nøhr Henriksen (praktikant) Lluis Armanqué (metodekonsulent)

8 Tidsplan for evalueringen November-december 2010 Januar-marts April - juni Juli August oktober november December Opstart og hypoteseopbygning Spørgeskemaundersøgelser gennemføres Casestudier gennemføres Sommerferie Analyse og afrapportering Høring, korrektur, opsætning og tryk Offentliggørelse 8/8

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Teamorganisering 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr.

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Teamorganisering og ledelse i gymnasierne

Teamorganisering og ledelse i gymnasierne Rambøll Management Teamorganisering og ledelse i gymnasierne Undersøgelse af de treårige gymnasiale uddannelsers teamorganisering Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Rambøll Management Maj 2006

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 286 Offentligt {ffi Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Magasinet sætter fokus på emner

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Grundforløbet 2005

Almen studieforberedelse og studieområdet. Grundforløbet 2005 Almen studieforberedelse og studieområdet Grundforløbet 2005 Almen studieforberedelse og studieområdet Grundforløbet 2005 2006 Almen studieforberedelse og studieområdet Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Tabelrapport for spørgeskemaundersøgelse blandt lærer på hhx, htx og stx. Udarbejdet af Danmarks Statistik - Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Tabelrapport for spørgeskemaundersøgelse blandt lærer på hhx, htx og stx. Udarbejdet af Danmarks Statistik - Bilag til evaluering af gymnasiereformen Tabelrapport for spørgeskemaundersøgelse blandt lærer på hhx, htx og stx Udarbejdet af Danmarks Statistik - Bilag til evaluering af gymnasiereformen Tabelrapport for spørgeskemaundersøgelse blandt lærer

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Første del af studieretningsforløbet

Almen studieforberedelse og studieområdet. Første del af studieretningsforløbet Almen studieforberedelse og studieområdet Første del af studieretningsforløbet Almen studieforberedelse og studieområdet Første del af studieretningsforløbet 2008 Almen studieforberedelse og studieområdet

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4 Studieforberedende Oversigt bilag 4 htx, juni 2010 hhx, juni 2010 stx, juni 2010 Kursisternes hf, juni 2010 Kursisternes hfenkeltfag, juni 2010 Bilag 2 1.1. Kursisterne skal kunne finde og udvælge relevant

Læs mere

Institutioner med stx og 2-årigt hf. Invitation til konferencer om planlægning og organisering i stx/hf. 31. maj 2008 Sags nr.:

Institutioner med stx og 2-årigt hf. Invitation til konferencer om planlægning og organisering i stx/hf. 31. maj 2008 Sags nr.: Institutioner med stx og 2-årigt hf Afdelingen for gymnasiale uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København Karrierefokus -i og efter gymnasiet København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København De ufokuserede studenter 49% af de ledige studenter har været i gang med en videregående uddannelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Det første gennemløb 2005-2008

Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Det første gennemløb 2005-2008 Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx Det første gennemløb 2005-2008 Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx Det første gennemløb 2005-2008 Almen studieforberedelse

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne. Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne. Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen TEAMSAMARBEJDE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 2 ... Indhold SIDE 4 Resumé SIDE 9 Fem elementer, der styrker

Læs mere

1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer

1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer Projektbeskrivelse Evaluering af praktikcentre Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af praktikcentrene, der er etableret på 50 erhvervsskoler

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Arbejdet med elevplaner

Arbejdet med elevplaner Arbejdet med elevplaner En national undersøgelse af erfaringer 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Arbejdet med elevplaner 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2016-17 1 - et moderne gymnasium med stolte traditioner Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse

Evaluering af almen studieforberedelse Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Ledelse og organisering i gymnasiet og VUC

Ledelse og organisering i gymnasiet og VUC Ledelse og organisering i gymnasiet og VUC Dorthe Pedersen & Marie Ryberg Center for Skoleledelse Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Handelshøjskolen, CBS Undervisningsministeriet Marts 2012 1 Indhold

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Opgaver og samarbejde i vejledningen

Opgaver og samarbejde i vejledningen Undervisningsministeriet Opgaver og samarbejde i vejledningen En evaluering af gennemførelsesvejledningen på de gymnasiale uddannelser Maj 2006 Undervisningsministeriet Opgaver og samarbejde i vejledningen

Læs mere

Forslag til lettelser i eksamensadministration i de gymnasiale uddannelser. Rapport 2 fra Monstergruppen

Forslag til lettelser i eksamensadministration i de gymnasiale uddannelser. Rapport 2 fra Monstergruppen Forslag til lettelser i eksamensadministration i de gymnasiale uddannelser Rapport 2 fra Monstergruppen Gymnasieskolernes Lærerforening Gymnasieskolernes Rektorforening Undervisningsministeriet December

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt

Læs mere