Artikeludkast til Antologien Kroppen som klangbund - Helle Winther (red.).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikeludkast til Antologien Kroppen som klangbund - Helle Winther (red.)."

Transkript

1 Artikeludkast til Antologien Kroppen som klangbund - Helle Winther (red.). Kroppen og naturen i ledelse og kommunikation Helen Eriksen, Cand.psych., erhvervspsykolog, forfatter, trivselsekspert, foredragsholder. Ledelse fortæller Det handler om at få åbnet sanserne. Så det bliver muligt at kigge ud over kanten af den muslingeskal, du troede var verden, og hele universet. For at erkende, at du er langt mere end en muslingeskal. Du er en unik, medskabende del af et helt ocean. Du er en universel celle - du er ganske enkelt forbundet med alle de andre celler i dette ocean af bevidsthed. Uddrag fra afsnittet Ledelse fortæller fra bogen Fruggtræ-strategien at give samtidig med at du selv vokser om forandring og fremtidens ledelsesparadigme Af Helen Eriksen, (2002), Jyllands Postens Erhvervsforlag. Resumé Kroppen og psyken har aldrig været adskilte, kun i en kartesiansk influeret diskurs. Og artiklens hypotese er, at vi i en revurdering af kroppen som fænomen og dens uudnyttede iboende kvaliteter og ressourcer generelt og mere specifikt i sammenhænge, der eksempelvis handler om relationsopbygning, formidling, kommunikation, ledelse og selv-ledelse har mulighed for at skabe en ny bevidsthed omkring kroppens mulige vitale rolle og systemforandrende/transformerende betydning i levende systemer - som eksempelvis familier, grupperinger, organisationer og samfund. 1

2 Artiklen antyder og belyser hvilke andre og bæredygtige måder at anskue og praktisere ledelse og kommunikation, denne ny paradigmatiske meta-teori om en mulig sammenhæng mellem levende systemer muliggør og inspirerer til. Afledt heraf skitserer og belyser artiklen endvidere de personlige og professionsmæssige kompetencer, der i et frugttræ-strategisk perspektiv, med kroppen og naturen som rolle modeller, er grundlæggende for at kunne virke som optimal formidler og underviser i det nye paradigme. Artiklen tager udgangspunkt i person-interviews, fænomenologiske observationer og fænomenologisk udforskning ud fra et antropologisk psykologisk grundlag og anvender således en hermeneutisk, kvalitativt orienteret forsknings- og formidlingspraksis (Bertelsen, 2004). For at knytte indholdet i artiklen til en nærpraksis, er der relevante steder i artiklen integreret kortere, ukommenterede uddrag af en række lederes praksisbeskrivelser, refleksioner og holdninger omkring den mulige betydning, værdi, vigtighed i at bruge kroppen som klangbund i forbindelse med ledelse, kommunikation og samarbejde. Disse er angivet med kursiveret citattekst og kaldes LEDERNES STEMMER. Centrale begreber: den integrerende og transcenderende krop, medskabelse, kroppen som kulturskabende medie, autenticitet, frugttræ-strategisk ledelse. Afsnit 1 Det handler om at få åbnet sanserne. Så det bliver muligt at kigge ud over kanten af den muslingeskal, du troede var verden, og hele universet. Kroppen og psyken har aldrig været adskilte, kun i en kartesiansk influeret diskurs. Kroppen og naturen i ledelse og kommunikation introduktion til et nyt paradigme Tænk, hvis man som leder og i en bæredygtig selv-ledelsespraksis var i stand til, som frugttræet, at give samtidigt med at man selv vokser. Det ville med andre ord betyde, at man imiterede værdifulde kvaliteter i naturen og tog ved lære af dem. At lære af naturen er de senere år blevet en videnskab med det engelske navn biomimicry (Benyus, 1997). Så hvad kan vi i forhold til ledelse og selv-ledelse lære af frugttræet, når det bliver tydeligt, at det giver sine frugter, samtidigt med, at det vokser af det? For at lære nyt kan det undertiden være en god idé at placere sig i en metaperspektivs- position og observere fordomsfrit og åbent. Så forestiller vi os, at 2

3 man med det formål at lære af levende systemer i forhold til at udvide sit univers i forhold til ledelse, samarbejde og kommunikation, og sidder klar og årvågen i sin meta-perspektiv position i et træ, der muligvis rager lidt op over de andre og kigger ud i skoven eller i frugtplantagen, vil man kunne observere følgende. Man vil kunne iagttage, hvordan frugttræets nedfaldne frugter og blade ad åre på minutiøs, bæredygtig og høj-intelligent vis nedbrydes af naturens forskellige segmenter til næringsholdig muld, hvorfra frugttræet atter kan trække næring til at opbygge sig selv og fortsat give sin frugt, producere og afgive sin ilt til sine omgivelser og på denne måde være, hvad man vel kan kalde en bæredygtig medskaber af det levende økologiske system, det er en del af. Af årsager vi mennesker vel hidtil har tilskrevet temperaturforhold med mere, synes frugttræet at have en fin fornemmelse for, hvornår foråret kalder det til at blomstre og lade sig befrugte, og hvornår det er tid til at lade sine frugter modnes for derefter at give slip på frugterne og gå i vinterdvale og lade nedfaldne blade og frugter indgå i det større kredsløb. I naturen ser der ud til, at rigtig meget hænger rigtig godt sammen. Ved nærmere observation af de økologiske forhold kunne de forskellige processer vidne om en detaljeret og høj-intelligent form for naturlig symbiose, hvor kooperation og samarbejde er et grundvilkår. Og hvor det som beskrevet i min kosmologi fra 2002: Frugttræ-strategien at give samtidigt med at du selv vokser fortællinger fra levende systemer, er tesen, at det trådløse sprog mellem alt levendes DNA - den intuitive intelligens, ser ud til at sikre en bæredygtig kommunikation og meningsgivende sammenhæng mellem naturens mangfoldige dele (Eriksen, 2002). Ledelse med kroppen som klangbund forventet implementering 2020? Med det ovenstående beskrevne nye paradigme som muligvis lettere provokerende udgangspunkt, er det måske i sammenligning med dette paradigme nemmere at forestille sig et paradigme, hvor moderne ledelse som noget naturligt har kroppen som klangbund omkring år 2020, og man kan måske endda i forhold til dette afsnits overskrift forestille sig et ungt menneske udbryde, Ah, hvor svært kan det være? Så lang tid behøver det vel ikke at tage? De fleste både ledere og medarbejdere har da efterhånden hørt om psykologen Howard Gardner s tanker om de mange intelligenser (Gardner, 1983), vigtigheden af den hele hjerne og dermed en udvidelse af det IQ dominerede paradigme, hvor kun den logiske matematiske og den sproglige intelligens var guderne (Eriksen, 2008). Og jo, mange af hos har muligvis hørt om Gardner s teorier, vi har interesseret os for dem, nogle af os har måske bestræbt os på at integrere dem i vores egen livsstil og i vores professionelle dagligdag i vores ledelse af os selv og/eller af andre. Kan også være vi har reflekteret over den fysiske intelligens og kroppens betydning for kreativitet, innovation, øget trivsel og livskvalitet for ikke at snakke om fordelene ved at have kroppen som klangbund i stressforebyggelses øjemed (Eriksen, 2008). 3

4 Men dét at ændre sine grundantagelser individuelt som kollektivt tager tid og kræver udvikling af vores bevidsthed, af vores kropsbevidsthed og begrebsapparat. For at opnå netop dette fænomen at ekspandere vores hidtidige univers til at inkludere nye opfattelser, hvormed vi transcenderer de hidtidigt dominerende holdninger (Wilber, 2000), kan det ofte være en fordel at stille spørgsmål, der kan være med til at forklare og afklare, hvad der indtil nu har fastholdt og præget vores måde at begribe og tænke på, for herigennem at kunne stille sig selv det eksistentielle spørgsmål, om vi fortsat ønske at tænke, leve, handle, være i verden på samme måde. I et forsøg på at finde ud af hvorfor det ikke for mange år siden blev en udbredt accepteret ledelseskompetence at have kroppen som klangbund, kan man eksempelvis undre sig over, hvorfor vi i 2010 stadig har et sprogbrug, hvor vi taler om vigtigheden af at have kroppen med, som var den en rekvisit, noget man havde i en trækvogn ved siden af sig selv, og kunne vælge at tage på og anvende ved udvalgte lejligheder. Hvorfor er den så ved siden af? Og i forhold til at bruge kroppen som ledelsesmæssig klangbund kunne man ligeledes stille spørgsmålet, hvorfor skulle det tage så mange år i det offentlige rum, i virksomhederne og på institutionerne udbredt at legalisere dét at bruge en del af kroppens klangbund, eksempelvis sin mavefornemmelse som en del af ens grundlag for at tage beslutninger, når eksempelvis et ord som mavefornemmelse, i betydningen: en kropslig fornemmelse, som indgår i et menneskes måde at navigere og tage beslutninger på, findes på stort set alle sprog og som i konkret praksis udgår fra kroppen, har kroppen som klangbund (Eriksen, 2008). LEDERNES STEMMER Dorte Glensvig, (RS), 42 år. Seniorprojektleder i et stort rådgivende ingeniørfirma. Intern HR medarbejder. Diplomuddannelse i ledelse. Jeg tror på, at den nonverbale kommunikation, kropssproget, kroppens klangbund smitter. Ligesom at der i den britiske avis The Lancet for nyligt blev offentliggjort en undersøgelse, der viste at ensomhed smitter via samtaler, samvær med mere Klangbunden i min krop starter i mavefølelsen, den tager jeg udgangspunkt i. Eksempelvis om følelsen er varm eller kold. Herudfra danner jeg mig et overblik, et meta-perspektiv over situationen. Refleksionerne kan herefter være: Hvordan er stemningen, hvordan kan jeg skabe ro i gruppen etc. Mavefølelsen er en af de bløde sider i den ledelsesmæssige værktøjskasse. Og jeg tror det er en myte, at man er en god leder såfremt man kan tage sit arbejde på, når man kommer på arbejde, som en overfrakke og af, når man tager fra arbejdet. Som om man ikke har ret til at være et helstøbt menneske i løbet af en dagligdag, der bruger de bløde sider også både på arbejdet og i sit privatliv. For mig er det vigtigste ved at have min kropslige klangbund og ligeledes for at jeg kan bevare den, at jeg tør stole på min mavefornemmelse og det meta-syn den giver mig. Helt lavpraktisk bruger jeg min kropslige klangbund sådan, at jeg efterhånden nærmest ikke mere tænker over det: 1) Jeg får en impuls udefra, eller indefra 2) Spørger mig selv, hvad det er, jeg mærker i kroppen. 3) Løfter mig op i et meta-perspektiv for at finde ud af, hvad der ligger bagom, ovenover den her situation. Velvidende, at situationen som jeg oplever den langt fra er hele sandheden at det i virkeligheden er et større univers af relationer og kontekster, der påvirker hinanden. Lidt á lá, at folk siger vel i Herredet at Jeppe drikker, men de siger ikke hvorfor Jeppe drikker. Man kan måske også sige, at jeg bruger kroppens klangbund som udvidet redskab til at fintune min intuition.. Det er min erfaring, at gode ledere har kontakt til deres mavefølelse og tør stole på den. Det siger jeg ud fra, at man eksempelvis kan opleve ledere, der er naturlige ledere. De har ikke lært det, og det lykkes dem med indlevelse og empati at have en god kontakt til deres medarbejdere og få en organisation til at trives og hænge godt sammen. Som kontrast til de naturlige ledere kan man opleve de ledere, der har lært at være ledere. De er mere mentale og bruger 4

5 værktøjskassen korrekt, som de har lært den skal bruges, men indlevelsen, empatien og resonansen med medarbejderne kommer ikke med over. Den besmittende effekt, dannelsen af sammenhængskraften i organisationen udebliver. Jeg husker stadig, hvordan jeg igennem firserne og halvfemserne underviste ledere fra ind- og udland og blev banket nærmest sortblå, når jeg introducerede mulighederne for at bruge den følelsesmæssige og intuitive intelligens som en ledelsesmæssig del af grundlaget for navigation og beslutningstagning. Den følelsesmæssige intelligens som værende eksempelvis evnen til at kunne føle sig ind på et andet menneske, eller på en gruppes indbyrdes relationelle sammenhænge og trivselsforhold eller mangel på samme. Og den intuitive intelligens som værende eksempelvis evnen til at hensigtsmæssige beslutninger ud fra et ufuldstændigt informationsgrundlag, og kunne overskue kompleksitet samt i et frugttræ-strategisk perspektiv at anvende den intuitive intelligens, som medie til at kommunikere og informationsudveksle med andre levende systemer (mennesker, grupperinger etc.) via scalarbølger, der forbinder alt levendes DNA. (Eriksen, 2002, 2008). Disse to intelligenser er nu begge blevet noget mere stuerene og inkluderede i både praktisk ledelse og sprogbruget i ledelsessammenhænge, ikke mindst efter at Daniel Goleman s bog den følelsesmæssige intelligens udkom på dansk i 1997 (Goleman, 1997). Men hvorfor halter det så langt bagefter med, at vi kollektivt deler og har legaliseret, at naturligvis er kroppen da vores naturlige og integrerende klangbund. Både logisk og praktisk set er kroppen jo det medie, der integrerer alle vore sanser, hele vores psykiske univers. Kroppen er en integrerende krop. Den integrerer via sit veludviklede nervesystem, sine veludviklede biologiske systemer alt det vi er. Afhængig af, hvor fint vi har tunet den på alle planer som eksempelvis muskulært, sansemæssigt, psykologisk, ernæringsmæssigt, neurologisk inklusive vores arbejde med de mange intelligenser gradueres vores opfattelse og oplevelse af og tilgang til verden. Alle disse niveauer er i vores høj-intelligente krop meget fint sammenhængende og står i en så tæt forbindelse til hinanden, er så afhængige af hinandens indsatser og udviklingsgrader og -måder, at det er et spørgsmål om, hvor meget vi egentlig forstår af helhedens høj-intelligente symbiose ved alene at opdele og fragmentere kroppen og dens dele, idet den integrerer og lagrer alt, hvad vi tænker, føler, handler, oplever indefra og ud og udefra og ind, hvoraf vi kun bevidst registrerer en meget lille procentdel (Nasbitt, 2000). Men netop at opdele og skabe fragmentering og adskillelse i modsætning til at skabe sammenhæng og symbiose er en del af det gamle paradigme, vi også ledelsesmæssigt har ladet os styre af. Et eksempel er adskillelsen af mennesket og naturen ved videnskabernes indførelse, hvorved den menneskelige opfattelse af naturen som levende og besjælet blev bragt til ophør (Benyus, 1997). Et andet eksempel er opdelingen mellem kroppen og psyken som værende den opfattelsesmåde, der har præget vores samfunds måde at indrette og udvikle eksempelvis organisationer, institutioner på, stykke uddannelser og skolegang sammen på, præge læring og såkaldt vækst ud fra. Siden filosoffen Descartes ( )fremkom med sin teori om at kroppen og psyken var to adskilte 5

6 fænomener, der eksisterede uafhængigt af hinanden, men som via koglekirtlen kunne influere på hinanden, har vi i den vestlige verden overordnet set indrettet vores tankegang og vores opbygning af systemer derefter og efter den deraf afledte opfattelse, at mennesket dybest set er et fornuftigt, logisk og rationelt tænkende væsen. Den integrerende og transcenderende krop Så hvorfor har vi tilladt os selv og hinanden at være praktisk talt med et engelsk udtryk bodily enslaved by Descartes over trehundrede år efter hans død? Hvorfor har vi ikke for længst gjort oprør, begået mytteri fra Descartes tanker, sprunget fra borde og øget vores kropsbevidsthed som ledere og medarbejdere i en sådan grad, at vi ikke bare har kroppen noget mere med i det vi laver, men rent faktisk bruger den som det integrerende og transcenderende medie og fænomen den er og altid har været på både et neurologisk, psykologisk og biokemisk niveau, og sikkert også mange andre og endnu uopdagede niveauer? Så kunne vi gøre det muligt for os selv, at vi i ledelse og selv-ledelse, kommunikation og formidling kunne blive bedre til at gøre som naturen og frugttræet give samtidigt med at vi selv vokser. Det er jo det, kroppen gør hele tiden alligevel. Den integrerer al indefra- og udefrakommende information på alle planer, herved skaber den muligheder for bæredygtig vækst på mangfoldige niveauer som eksempelvis udvidelse af neurologiske netværk i hjernen, ændring af psykologiske grundantagelser om os selv og vores omgivende kontekst, der muliggør, at vi kan transcendere vores hidtidige opfattelse og oplevelse, og udvide vores rum for psykisk og fysisk bevægelighed. Og udtrykt på en måde, der er ment både kærligt og provokerende: hvorfor har vi i, hvad der kan forekomme som næsten uforståeligt mange år, tilladt det gamle fragmentationsparadigme at lukke ned for vore sanser, efterlade os grænsende til bevidstløse og sovende, og skabt et næsten kriminelt begrænset syn på kroppens helt unikke og høj-intelligente univers, dens store udviklingspotentiale, og dens ikke bare evolutionspsykologiske betydning, men set fra et meta-perspektiv sandsynligvis også dens evolutionsmæssigt transformerende formål og betydning som værende en både integrerende og transcenderende krop? En del af svaret på hvorfor, kan vi muligvis finde hos videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn (Kuhn, 1962), der i sin paradigmeskifteteori fortæller os, at nyt altid i starten vil blive hånet og latterliggjort, og at det kan tage lang tid, undertiden generationer at skifte et paradigme, ændre den måde vi overordnet er vant til at se verden på. Grunden til dette er ifølge Kuhn, at et paradigme hviler på nogle grundantagelser, der er såvel individuelle som kollektive, og som styrer vores adfærd fra et ubevidst niveau. Vi er med andre ord ikke bevidste om, hvad det er, vi har gang i. Vi gør det bare. Og jo flere vi er, der mener det samme, jo mere rigtig kan vi bekræfte hinanden i, at det er. 6

7 En anden og supplerende del af svaret kan muligvis findes i den psykologiske forskning, hvor det er velkendt, at vi mennesker har en tendens til at udvikle en selv-opfattelse og en adfærd, der er i overensstemmelse med opfattelsen hos de mennesker vi omgås størstedelen af vores vågne tid. På den måde bilder vi os ind, at vi i højere grad kan sikre os dét at være elskede og inkluderede (Franzoi, 2003). Fra den komparative evolutionspsykologiske forskning (den beskæftiger sig med sammenlignende forskning mellem mennesker og dyr sammenholdt med et evolutionspsykologisk perspektiv, ofte med henblik på at afdække, hvad der kendetegner det menneskelige artsvæsen), ved vi, at både mennesker og dyr vil gøre rigtig meget for at tilpasse sig flokkens normer, for vedvarende at sikre sig overlevelse ved fortsat at være en del af flokken, idet udskydelse af flokken op igennem historien ofte har været ensbetydende med livstruende isolation. Så som art og evolutionspsykologisk set, drejer en del stor del af vores livsaktivitet sig om overlevelse som menneske og som art. Så ubevidst bruger vi en stor del af vore kræfter på at passe ind, tilpasse os, være som de andre, så vi ikke skiller os for meget ud (Byrnit, 2007). Medmindre det at skille sig ud, er en del af vores levebrød som eksempelvis for visse komikere, kropskunstnere, artister, skuespillere etc. Fra forandringspsykologien ved vi, at det kendte er det sikre og trygge. Og den komparative evolutionspsykologi kan fortælle os, at vore kroppe og psyker reagerer med kraftige stress symptomer, når mennesker i vore omgivelser udskiftes for ofte, fordi vi evolutionspsykologisk har været vant til, at tilknytningen til de vigtige mennesker omkring os er basale i en overlevelsessammenhæng (Byrnit, 2007). Yderligere mulige og supplerende svar kan vi finde i både systemteorien og i personlighedspsykologien, hvor der arbejdes med, at når en holdning, et synspunkt, en grundantagelse kommer i overtal, målt i intensitet eller i antallet af mennesker, der har denne holdning, vil dette overtal i et systemteoretisk perspektiv udgøre, hvad der kaldes kritisk masse. Og tesen er, at når kritisk masse er tilstede, er mulighederne for et paradigmeskifte sandsynlige (Ball, 2004). Personlighedspsykologisk er der et identisk fænomen, der gør sig gældende, forstået på den måde, at når der i et menneskes psyke er skabt et overtal af hukommelser og oplevelser indenfor en bestemt kategori, som eksempelvis kunne være kategorien forandringer, så vil det være således, at dette overtal bestemmer dette menneskes adfærd. Dette fænomen kaldes også automatiseret adfærd (Eriksen, 2008). Antropologiske forskningsforsøg bekræfter fænomenet (Eriksen, 2008). Så såfremt ovenstående teorier og teser står til troende, eksisterer der en sandsynlighed for, at vi både som individer og kollektivt set har en medskabende indflydelse på det paradigme, vi befinder os i. Fra et såvel videnskabs- som erfaringsbaseret perspektiv er der stadigt flere indikationer på, at det meget vel kan være vore egne grundantagelser og revisionen af og bevidstheden om dem (eller mangel på samme), der er medskabende faktorer i det paradigme, vi rent faktisk ser udfoldet i en praktisk dagligdag. Og ønskescenariet for en snarlig fremtid 7

8 kunne være, at vi hver især og sammen lod kroppen med hjælp fra de mange intelligenser blive så stærk en klangbund, at vi kunne begynde at ane en kritisk masse af bevidst medskabende mennesker, der selvansvarligt ud fra deres intuitive intelligens løbende tog deres grundantagelser op til revision, individuelt som i arbejdskulturelle fællesskaber, eksempelvis som en månedlig praksis og rutine, på samme måde, som vi holder planlægningsmøder i dag. Ved positivt, opbyggende, proaktivt at turde reflektere over og sætte spørgsmålstegn ved, om måden vi tænker, handler, føler er optimale, eller om der findes opstående, nye opfattelser, måder at gøre ting på, der med netop den integrerende krop som klangbund kan downloades, erkendes og erfares og være med til at skabe nye og muligvis mere meningsgivende arbejdsforhold og virkeligheder (Eriksen, 2002), (Scharmer, 2008). Afsnit 2 Så det bliver muligt at kigge ud over kanten af den muslingeskal, du troede var verden, og hele universet. For at erkende, at du er langt mere end en muslingeskal. Du er en unik, medskabende del af et helt ocean. Og artiklens hypotese er, at vi i en revurdering af kroppen som fænomen og dens uudnyttede iboende kvaliteter og ressourcer generelt og mere specifikt i sammenhænge, der eksempelvis handler om relationsopbygning, formidling, kommunikation, videndeling, ledelse og selv-ledelse har mulighed for at skabe en ny bevidsthed omkring kroppens mulige vitale rolle og systemforandrende/transformerende betydning i levende systemer - som eksempelvis familier, grupperinger, organisationer og samfund. Artiklen antyder og belyser hvilke andre og bæredygtige måder at anskue og praktisere ledelse og kommunikation, denne ny paradigmatiske meta-teori om en mulig sammenhæng mellem levende systemer muliggør og inspirerer til. Den integrerende og transcenderende krop som kulturskabende medie Såfremt vi som ledere og medarbejdere, undervisere og studerende, mestre og svende, forældre og børn måtte kunne spore et ønske om et paradigmeskifte i retning af den hele hjerne, det hele menneske, den hele organisation med kroppen som et integrerende og transcenderende medie, og såfremt vi måtte kunne mærke en åbenhed for og interesse i at være medskabende i forhold til et skabe et nyt paradigme, melder spørgsmålet sig, Hvordan kan jeg og vi så være medskabende paradigmeskiftere? Hvad skal der til? Skal vi virkelig vente til 2020? Ikke nødvendigvis. Hvis vi leger videre med ovenstående scenarie som værende 8

9 en forudsætning - som noget vi er åbne overfor og godt vil kigge lidt nærmere på, så kunne vi jo i mellemtiden frem mod år 2020 sørge for at skabe kritisk masse i kraft af enten intensitet eller overvægt af mennesker, der ønsker scenariet virkeliggjort. Så såfremt vi enten er mange nok i antal på en arbejdsplads, i en kommune, i en arbejdsgruppe, i en familie, der har en positiv holdning og handler derefter i forhold til at skifte paradigmet, så kan vi være på vej til kritisk masse og til at skabe et paradigmeskifte. Og/eller et paradigmeskifte kan opstå, såfremt, dem der officielt som uofficielt har beføjelserne til at tage beslutninger (det er ofte henholdsvis lederne og/eller meningsdannerne) er parate til at være medskabende i forhold til skiftet. Og såfremt paradigmeskiftet handler om, at gå fra, at jeg har min krop med på arbejde i dag til at jeg som leder af andre og som leder af mig selv ikke bare bruger min integrerende krop, men ideelt set vel ér min integrerende og transcenderende krop og er bevidst om, at når jeg er det, så er den i sig selv et kulturskabende medie, så vil det ligeledes have en paradigmeskiftende virkning. Den nye kultur vil åbenbare sig ved enten kritisk masse i antal eller intensitet. Virkningen opstår indledningsvist ved vores blotte tilstedeværelse. Jo mere bevidst medskabende tilstedeværelse, jo bedre. Fuldstændigt analogt til, når videnskabsmanden Heisenberg påviste, at når en videnskabsmand eller kvinde er vidne til et forskningsforsøg, så vil blot det at være vidne til forsøget og observere forsøget uanset forsøgets længde påvirke forsøgets proces og udfald (Cerbone, 2008). Så det er en stor fordel, om vi kunne udvikle os til bevidste medskabere, frem for individuelt som kollektivt ubevidst at underlægge os gamle grundantagelser og herigennem lige så ubevidst være med til at styrke det gamle paradigme mere, end vi sandsynligvis gør os begreb skabt om. Ud fra dette perspektiv, er der i ledelse, selv-ledelse og kommunikation for blot at inddrage nogle få aspekter, meget at lære af naturen og den integrerende og transcenderende krop som klangbund for ens virke. Ikke mindst fordi ledere i funktion, i kraft af det eksisterende paradigmes psykologiske grundantagelser omkring eksempelvis magtforhold, stadig er væsentlige rollemodeller blandt medarbejdere, og på den måde har en kraftig indflydelse på deres medarbejdere og på udviklingen af medarbejderne og af virksomheds-, institutions- eller samfundskulturer. Og på samme måde har undervisere stor indflydelse på de studerende, mestrene på deres svende og forældrene på deres børn. LEDERNES STEMMMER Rune Sørensen, (RS), 55 år. Leder og partner i en dansk virksomhed, der primært arbejder med at rekruttere topledere. Rune har været koncerndirektør hos Sonofon, Country manager for Hewlett-Pachard, direktør hos Epoka A/S m.m. Når vi som ledere står overfor større eller mindre grupper af medarbejdere, også om vi står overfor én medarbejder, og taler om vigtigheden af høj energi, højt engament, høj motivation, så skal kroppen autentisk afspejle den energi, det engagement, den motivation. Hvorfor skulle ens medarbejdere vælge at tro på mig, have tillid til mig, vælge at følge mig som leder, såfremt jeg i måden jeg leder mig selv ikke formår at gøre det. For at kunne lede andre, skal man kunne lede sig selv. Og når det går mindre godt for virksomheden, eksempelvis som det forholdt sig for nogen under det vi kaldte Muhammed krisen, eller nu under finanskrisen, så er det også vigtigt at man kan spore alvoren i det kropslige udtryk, at det afspejles i kroppen, at situationen rammer én i følelsesapparatet. Så bliver det troværdigt, så bliver det ægte og autentisk, fordi det 9

10 afspejler den følelsesmæssige tilstand. Her bliver det interessant. Og det er det vi vil se. Det er jo sådan vi i vores væsens sande kerne er. Det er jo det, vi har behov for at se hos hinanden for at være motiverede. Det er en styrke som leder, at turde vise sine følelser på godt og ondt. På den bliver det autentisk. Der er jo ingen mennesker, der er perfekte. Det kropslige udtryk skal hænge autentisk sammen med det du formidler, så bliver det autentisk og troværdigt og på den måde motiverende. Det allervigtigste ved at have kroppen som klangbund er, at når vi som ledere siger, at vi er åbne og ærlige, så skal det være udtrykt i kropssproget. Når vi siger og i vore værdier skriver, at her hos os arbejder vi hårdt og vi skal have det sjovt, så skal det boble fra lederens mave. Når vi som ledere siger, at humor er vigtigt på den her arbejdsplads, så skal det gerne strømme fra porerne. Såfremt vi leger videre med, at vi godt kunne ønske os et fremtidsscenarie med den integrerende og transcenderende krop som klangbund, bliver det en afgørende og vigtig ledelseskompetence, at man som leder på autentisk vis har kroppen som klangbund, da lederens adfærd således i højere grad vil kunne udfolde sig som værende egentlig bæredygtigt kulturskabende. Forestiller vi os en institutions- eller virksomhedskultur, hvor lederne bevidst i deres ledelsesmæssige praksis arbejder med den integrerende krop som klangbund, vil det muliggøre, at medarbejderne i en kultur via deres lederes rollemodelske eksempel kan inspireres til, at stadig flere har kroppen som bevidst klangbund. Og ydermere vil en ledelsespraksis med den integrerende og transcenderende krop som klangbund kunne være medvirkende til en legalisering af, at det er velset i kulturen at integrere kroppen i en formidlings- og ledelsessammenhæng, således at den i et autentisk lederskab bevidst er et medie til at understrege og synliggøre læring, uddybe viden, forklare et budskab, og forhåbentlig formidle menneskelighed og inspirere til frugttræstrategisk ledelse og selv-ledelse, hvor kulturen karakteriseres ved at alle giver samtidigt med at de selv vokser af det. LEDERNES STEMMER Laurids Rudebeck, (RL), 54 år. Borgmester i Tønder Kommune. Tidligere leder af lokalpolitiet, Tønder. Jeg bruger kroppen som klangbund for at gøre det muligt for mig selv at pejle mig ind på de mennesker, jeg skal kommunikere med. Det kan være meget forskellige faglige og positionsmæssige niveauer jeg opererer iblandt. Jeg bruger min krop til at stille mig ind på deres bølgelængde. Min krop og min fysiske klangbund har altid været en vigtig og naturlig del af min forholden mig til andre mennesker. Ved fysisk at være aktiv i mine bevægelser, forsøger jeg samtidigt sprogligt og mentalt at bevæge mig ind på de mennesker, jeg skal kommunikere med. Som øverste ledere skal vi være bevidste om, at vi kropsligt viser, at det her vil vi, og det her står vi for. Det er vigtigt, at det er tydeligt i kropssproget. Fordi det smitter. Vores kropsholdning i bred forstand og dermed vores fysiske klangbund har en stor indflydelse på, hvordan vi påvirker hinanden. Bare tag det fænomen at række hånden ud i forhold til at hilse nogen velkommen. Møder man en åben og imødekommende holdning, er man nærmest straks selv smittet. Og modsat såfremt man i et møde mærker en tilbageholdende holdning i måden hånden rækkes ud på, smitter det også. Man mødes snarere og har et godt udgangspunkt for dialog, når det første gør sig gældende. Det er banalt. Men sådan er det. Fra hjerneforskningen vides det, at jo flere sanser og hjernecentre vi aktivt har i brug i en given handling, des flere steder i hjernen vil handlingens indhold blive lagret. Og læringen eller prægningen af oplevelsen vil således på denne måde være af så meget desto større intensitet, så det vi har lært er blevet lagret mere 10

11 effektivt, ligesom prægningen i vores hukommelse er stærkere og findes lagret flere forskellige steder i hjernen. Når vi bevidst bruger kroppen som klangbund har vi mulighed for at integrere alle vore sanser og alle vore intelligenser, hvorved vi vil kunne opnå en langt større, mere udbredt, intensiv og effektiv lagring af det oplevede og indlærte med den positive følgevirkning, at vi senere har langt nemmere ved at hente det frem fra hukommelsen igen og bruge det i løsningsorienteret, associerende og innoverende øjemed (Zohar & Marshall, 2000). Individuelt, personligt som kollektivt, virksomhedskulturelt vil det således efterfølgende være langt nemmere at aktivere denne hukommelse og læring, forhåbentligt til fælles bedste og som fælles opbyggende reference ramme. Eksempelvis i forhold til kommunikation, tillids- og relationsopbygning, delt forståelse af værdier og etik etc. LEDERNES STEMMER Dorte Glensvig, (RS), 42 år. Seniorprojektleder i et stort rådgivende ingeniørfirma. Intern HR medarbejder. Diplomuddannelse i ledelse. Jeg har fundet ud af at man i samarbejdsrelationer med fordel kan lave fælles vejrudsigter. Dele med hinanden ved dagens arbejdsmæssige begyndelse, hvordan hinanden fysiske klangbund lige har det. Er energien høj eller lav. Lige noget basalt omkring hvorfor. På den måde har jeg oplevet, at man kan flytte et samarbejde ved at tage de fysiske signaler alvorlige. Det medfører en positiv spiral, idet det gør det muligt at blive ydermere observant i sin brug af den fysiske klangbund. Jeg har oplevet gang på gang, hvor det smitter, og hvordan det gør det legalt at spørge ind til hinanden, uden at det virker intimiderende. Og der er vigtigt, fordi man kan ikke adskille krop og handling. Fordelene ved at man som leder integrerer sin krop med en autentisk klangbund er mangfoldige. Arbejdsmedicinsk forskning peger på, at tillid er en meget vigtig kvalitet for at udvikle virksomheders, institutioners, grupperingers sociale kapital. Social kapital defineret som: Den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave, er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed (Gylling Olesen et al., 2008, p.8, 31-36). Så med basis og udgangspunkt i eksempelvis forskning omkring den sociale kapital og tillidsopbygning sammenholdt med erfaringerne fra personlighedspsykologien, er det ikke svært at forestille sig hvilken række af positive konsekvenser og tillidsopbyggende virkninger det ville have, såfremt man i sit ledelsesmæssige virke bevidst integrerede sin krop som kulturopbyggende og integrerende klangbund og lod den arbejde for sig uden at man skulle arbejde hårdere af den grund. Måske endda tværtimod. Man ville nok skulle arbejde mere bevidst med som leder at være et autentisk menneske. Dette kunne være en højaktuel positiv og ligeledes nødvendig udvikling, idet stadig flere psykologiske erfaringer fra det arbejdsmedicinske felt indikerer, at der på arbejdsmarkedet grundet vækstparadigmets krav om konstant vækst og profitmaksimering og deraf følgende konsekvenser som overlæsning af arbejde i forhold til medarbejdere, krav om forandring af rutiner og arbejdsområder, konstant kompetenceudvikling, har indsneget sig en stigende tendens til en markedsgørelse og en dehumanisering i menneskesynet og forståelsen af 11

12 menneskets rolle og værdi som samfundsborger. Således at forstå, at mennesket i en vækstparadigmatisk sammenhæng i stadig højere grad ses som et kapitalgode, der med sine ressourcer og kompetencer ikke blot får løn for at skabe produkter og ydelser, men hvis opgave det er at lade sig produktudvikle (Prætorius, 2007). Herved bliver det uklart for især medarbejderne, på hvilken måde de egentlig er tilknyttet virksomheden, hvilken tilknytning de egentlig har til deres leder. Og uklare tilknytningsforhold har vist sig at kunne være stærkt stressfremkaldende og medvirkende til sygefravær, idet det fører os for langt væk fra vores autentiske selvs kerne, autentiske selv-opfattelse og indefrakommende motivation. Vi får en tendens til at være ydrestyrede, demotiverede og deprimerede (Ryan & Deci, 2000). Autentisk tilknytning og forbundethed tyder på at være vigtige for en motivation, der kommer bæredygtigt indefra, i modsætning til en motivation der er ydrestyret, byggende på krav og kontrol (Ryan og Deci, 2000). Og for at den integrerende krop skal kunne opretholde sin evne til at være integrerende og transcenderende kræver det, at man som leder er sig sit ansvar bevidst omkring, hvordan ens ledelsesstil, ens måde at være som menneske påvirker ens omgivelser på godt og ondt. LEDERNES STEMMER Dorte Glensvig, (RS), 42 år. Seniorprojektleder i et stort rådgivende ingeniørfirma. Intern HR medarbejder. Diplomuddannelse i ledelse. Man skal som leder også kunne stille sig de muligvis ubehagelige spørgsmål omkring, hvorfor lykkes det her ikke for mig, hvorfor kan jeg ikke det og det. Også her er kroppens klangbund en stor hjælp. Fordi når man er i resonans med den, er det langt nemmere at få klare indtryk af, hvad årsags- og virkningssammenhængene er, hvor løsningerne skal findes. I undersøgelser, hvor man har sammenlignet mennesker, hvis motivation er autentisk og indefra orkestreret med mennesker, hvis motivation i forhold til handling er eksternt kontrolleret, vil det typisk være således, at den førstnævnte gruppe vil vise sig at være i stand til at have og udvise højere grad af interesse, engagement og tillid, hvilket manifester sig i form af øget præstationsevne, vedholdenhed og kreativitet (Deci & Ryan, 1991), som øget vitalitet (Nix, Ryan, Manley, og Deci, 1999), øget selvværd (Deci & Ryan, 1995), og generelt øget velvære (Ryan, Deci, & Grolnick, 1995). Afsnit 3 Du er en universel celle - du er ganske enkelt forbundet med alle de andre celler i dette ocean af bevidsthed. 12

13 Afledt heraf skitserer og belyser artiklen endvidere de personlige og professionsmæssige kompetencer, der i et frugttræ-strategisk perspektiv, med kroppen og naturen som rolle modeller, er grundlæggende for at kunne virke som optimal formidler og underviser i det nye paradigme. Autenticitet, selvrealisering, dyder og fremtiden ledelse Hvis vi lige for at få et overblik, studerer det klæde som artiklens hovedtråde har vævet sammen, hvad står vi så med i hænderne? Vi står med en teori, der blandt andet omhandler hvordan vi kan lære af kroppen og naturen i ledelse og kommunikation. Et paradigme, hvor alt levende er celler i et levende system - hvor alle celler i denne organisme (på mikroniveau er det eksempelvis os mennesker), hænger sammen, er medskabende og konstant via den intuitive intelligens og skalarbølgernes informationsoverførende egenskaber, udveksler, samordner, afstemmer, koordinerer og deler information, viden og erfaringer, og på den måde skaber både kort- og langsigtet bæredygtighed i og med, at vi intuitivt giver samtidigt med at vi selv vokser. I dette levende system er det så frugttræstrategiens tese og filosofi, at vi hver især og sammen har mulighed for at redefinere vore begreber, og anvende vore såkaldte bevægelses- og begrebs apparater på andre og nye måder, i andre og nye retninger, der for os selv og andre har et formål, der rækker ud over, eller transcenderer os selv, er større end os selv. Og hvilke menneskelige kvaliteter og personlige og professionelle kompetencer kalder et sådant muligt nyt paradigme så mon på? Hvilke personlige og professionsmæssige kompetencer, er i et frugttræ-strategisk perspektiv, med kroppen og naturen som rolle modeller, grundlæggende for at vi kan være optimale formidlere, undervisere, rådgivere, medarbejdere i et muligt nyt paradigme hvor man kan forestille sig at undervisningssituationer redefineres til tranformationsuniverser med den integrerende krop og dens sanser og intelligenser, som det medie, der er omdrejningspunktet for at begribe, erkende, erfare og opfatte og omsætte ny emergerende sans og viden; formidling og undervisning redefineres til processer af medskabelse, hvor både formidler og modtager i læringsprocessen skaber rum til at ressourcerne i den integrerende krop kan få fri bevægelse til at udøve dens, i dette perspektiv, egentlige formål i betydningen af response-ability, der i den danske oversættelse betyder ansvar. Men tager man den engelske betydning bogstaveligt, står vi med, og har vi adgang til et udvidet ansvarlighedsbegreb, der er i resonans med de overordnede principper i den integrerende krop, nemlig at vi hver især har et ansvar for at være optimale medskabere i den forstand, at vi bruger kroppens sanser, intelligenser, dens fulde bevægelighed på alle planer fysisk, følelsesmæssigt, socialt, musisk, åndeligt, sprogligt, logisk/matematisk til at respondere optimalt på (i betydningen at gøre hvad vi kan for at tune os ind på og om muligt være i resonans med) læringsimpulser, og emergerende, 13

14 opstående bevidsthedsaspekter, der måtte være momentant tilgængelige indefra og udefra ; læring i dette perspektiv redefineres til evnen til selvansvarligt at respondere optimalt på læringsimpulser og emergerende bevidsthedsaspekter, der måtte være momentant tilgængelige i transformationsuniverset; Og motivation i transformationsuniverset redefineres til at være de tilstedeværende integrerende kroppes evne til optimalt at praktisere response-ability og bevidst medskabelse (Eriksen, 2013). Hvilken etik, hvilke dyder, styrker og værdier kan vi forestille os kunne være grundlæggende og nødvendige for fremtidens ledere, når de har mulighed for på bæredygtig vis at praktisere medskabelse i det omfang, som det transcenderende læringsunivers med den integrerende krop muliggør? Med de tråde nærværende artikel har sammenvævet, står vi muligvis med et muligt paradigmeskiftende klæde i hånden. I overensstemmende med dette klædes filosofi, er vi alle sammen medskabere af det, i sin videre og emergerende eller opstående form. Så i både teori og praksis kan det være op til det enkelte individ, om dyderne og værdierne i fremtidens ledelse skal være funky, forførende, fanden i voldske, finurlige, flow-orienterede, eller noget helt andet, når fremtidens ledere lader sig inspirere af kroppen og naturen i forhold til at bevidstgøres om og implementere paradigmeskiftets mulige såvel individuelle (personlige) som kollektive (organisationsmæssige) værdimæssige bevægelse fra eksempelvis magt til medskabelse, fra konkurrence til samarbejde og innovation, fra autoritet til integritet, fra inspektion til inspiration, fra en karriere-orientering til en kalds- og response-ability -orientering, fra flaks til flow? (Eriksen, in press). Når der over Apollons templet i Delfi stod skrevet Gnothi seuton, der oversat til dansk betyder, at man skal finde sig selv eller kende sig selv, handlede det for grækerne om den dyd, der ligger i at kende sin plads som medansvarlig samfundsborger i forhold til ikke bare sit land men i forhold til kosmos og guderne. Det var således også en påmindelse om ikke at blive overmodig og begå hybris. Erkendelsen af, hvem man er, har i størstedelen af den kendte, menneskelige historie været uløseligt forbundet med at forstå, at man er en lille del af et større hele af naturen, slægten, samfundet og kosmos. Man har haft et ansvar og med dette ansvar skullet udvikle sig i forhold til noget andet og større end sig selv. Dette andet end os selv synes at være blevet stadig mere problematisk for det vestlige menneske. Biblen og præsterne opleves ikke længere som et tilhørsforhold, der definerer eller forpligter os. Og tilhørsforhold er i højere grad blevet et spørgsmål om et personligt til- og fravalg, som det enkelte menneske er frit stillet til at tage efter behov (Brinkman & Eriksen (red), 2006, p.9). Så opfattelsen af, som en del af dyderne og det værdimæssige grundlag, at relatere og agere medskabende og medansvarligt i forhold til noget andet, til dimensioner større end én selv, synes i hvert for en tid at have været afløst af en 14

15 opfattelse af selvrealisering som værende den meningsdimension, individet er rettet imod i stedet for eksempelvis at have fokus på at bidrage til fællesskabet, til samfundets sociale sammenhængskraft, til social ansvarlighed, til dydernes medskabende rettethed mod noget, der er større end os selv. Så hvilke dyder kunne vi muligvis med fordel i forhold til fremtidens ledelse og selvledelse overveje at lade os inspirere af? Ifølge Immanuel Kant s Kritik der Urteilskraft, 1790 passerer dydens vej gennem 3 hovedregler: Evnen til at tænke kritisk og autonomt Evnen til at føle empati for andre mennesker At være ét med sig selv, have forliget sig med sig selv. (Kant, 1790). Modellen for social kapital opererer, uden at kalde dem dyder, med termerne: retfærdighed, tillid, respekt, samarbejdsevne. (Gylling Olesen et al., 2008). Seligman (2004) inkluderer og opererer i positiv psykologien med dyderne som en væsentlig del af den psykologiske oplevelse af tilfredsstillelse og vejen til flowtilstanden. Når trivsel og velvære udspringer at anvende vore styrker/forcer og dyder, fyldes vores liv med autenticitet (Seligman, 2004, p. 22, 9-10). Han nævner, at tre kriterier for styrker og dyder er, at de - værdsættes i alle kulturer - værdsættes i sig selv, ikke blot som midler til at nå andre mål - er lette at bearbejde. Selv om psykologi ifølge Seligman har negligeret dyd, har religion og filosofi ikke gjort det. Og gennem årtusinder og på tværs af kulturer er der høj grad af overensstemmelse vedrørende dyd og styrke. Konfutse, Aristoteles, Aquinas, samuraiernes Bushido-kodeks, Bhagavad-Gita omfatter alle seks kernedyder: Visdom og viden Mod Kærlighed og menneskekærlighed, Retfærdighed, Selvbeherskelse, Åndelighed og Transcendens. Om kernedyderne skriver Seligman: Den velvære, som brugen af dine karakteristiske styrker afføder, er forankret i autenticitet. Men ligesom velvære er nødt til at være forankret i i styrker og dyder, må disse på deres side være 15

16 forankret i noget større. Ligesom det gode liv er noget større end det behagelige liv, er det meningsfulde liv større end det gode liv (Seligman, 2004, p. 27, 5-9. Dyderne er ligeledes et essentielt grundlag for eksempelvis de græske filosoffer Aristoteles og Platon. Kirkeby, (2008) operer med 12 dyder for fremtidens ledelse, der tager udgangspunkt i de græske dyder, her gengivet i en overbliksudgave, afgrænset til denne artikels indhold, men som ingenlunde afspejler den omfattende kompleksitet i Kirkeby s beskrivelse. Kirkeby s dyder i ledelse fra bogen The virtue of leadership, Kirkeby, 2008, p ) (min oversættelse). 1) At være til tjeneste for samfundet (handler I sin essens om at være til rådighed for sine omgivelser med hjælp til selv-hjælp og realistisk feed-back ift. medarbejdernes styrker og svagheder i forbindelse med eksempelvis uddelegering af ansvar). 2) Autonomi (autonomi medfører etisk integritet. At valgene der træffes er baseret på personlige ædle principper med hensyntagen til det omkringliggende samfund). 3) Retfærdighed (tro mod lovens ånd, at man har modet til at tolke organisationens love, så de tilgodeser medarbejderen. At man kan modtage kritik. Det afføder udadtil dyderne ærlighed og tillid, hvormed man også selv belønnes). 4) Praktisk visdom (Lederens evne til at finde balancen mellem psykologisk indsigt, realistisk sans for situationen og handling ud fra ædle principper). 5) Dømmekraft (Inkluderer lederens omfattende sans for samfundet eksempelvis afspejlende evnen til at imødegå konflikter inden de opstår. En veludviklet sans for hvordan organisationens intra- og interpersonelle psykologi skabes. Evnen til ud fra et historisk overblik at anvende både succeser og fejl. Evnen til at kunne se og finde løsningerne, de alternative veje). 6) Kunsten at bringe til live (Lederens evne til intelligent empati og bevidstheden om vigtigheden af at kunne kontrollere denne evnes manipulative aspekter. Evnen til at sætte sig i den andens sted og respektere rummet imellem to positioner, så viljen til magt bevidst moduleres). 7) Sans for tiden og evnen til at være i nuet (evnen til at have excellent situationsfornemmelse og bevidsthed om kontekst. Evnen til at være i sansende kontakt med hele organisationen og have et overblik over rækkevidden, konsekvensen af dens væren i verden på godt og på ondt). 8) Umiddelbar indsigt (På latin hedder det intuition. Evnen til at kunne se det, der ikke kan ses, vide det, der endnu ikke vides, og evnen til at fortolke og se det der opleves i et andet lys). 9) Euphoria ( Dyden at kunne tage modgang let og kultivere glæden ved det uundgåelige. En form for realitetssans omhandlende at tro også kan være sansen for at virkeligheden i en positiv forstand kan være anderledes. Den 16

17 kapacitet, der ligger i håbet om at kunne skabe den virkelighed vi alle drages mod). 10) Evnen til klar tale (lederens evne til og anvarlighed for ift. organisationen at kommunikere og sikre sig, at budskabet er forstået. Viljen og evnen til at forklare og bestræbelsen efter at skabe forståelse. Viljen til at udrydde menings manipulationer og undgå indoktrinering. At se kulturen som udfordring og vide at det er i omgangen med den, at lederen bliver humanist). 11) At forstå organisering (Lederens evne til at være til tjeneste og have et overblik over organisationens forskellige former for processer, og afdække, støtte nye emergerende konstellationer i at komme til live i organisationen. Lederen må overvinde sine fordomme, egne forventninger om sin position og så blive en facilitator af processen. På denne måde er lederen garant for, at nyt kan komme til verden). 12) Lederen skal gøre organisationens ånd håndgribelig (Lederen må gøre det han siger, og være hvad han gør. Han må gå foran og han må søge og lede efter det nye, det emergerende). Ledelse, spejlneuroner og udvidelse af den neurale motorvej Så som et afsluttende overbliksbillede, hvordan kunne man så påbegynde implementeringen af værditransformationen og de ledelsmæssige dyder både på det personlige og det organisationsmæssige plan? Overordnet set kunne man starte med i sin dagligdag i muligvis endnu højere grad at integrere sine mange intelligenser, og derved styrke sin intuitive intelligens, der bliver stadig mere udviklet i takt med hvor helhjernet og dermed udviklet hjernens neurale netværk er (Zohar & Marshall, 1999). Flere former for neurale netværk betyder en større flade at kunne operere på inde i hjernen og udenfor hjernen. Når neurale netværk har mulighed for at koordinere på kryds og på tværs i hele hjernen, mulighed for at opnå den størst mulige forbindelsesgrad med flest mulige hjernecentre og deres neurale netværk, begynder ikke blot muligheden for helhjernetheden at opstå. Men også muligheden for det hele menneske, muligheden for den hele organisation, der jo består af mennesker. Og jo flere af medarbejderne i en virksomhed, der er helhjernede, i des højere grad har virksomheden muligheden for at blive et helhjernet arbejdssted. Og her begynder et meget interessant fænomen at finde sted. Nemlig dét, at vi med helhjernetheden i bagagen gør os selv og hinanden i stand til i højere grad at evne samarbejdets kunst. I des højere grad vi på nye og andre måder træner vores samarbejdsevne og evnen til, at vi hver især og sammen kan skabe et bedre psykiske arbejdsmiljø, i des højere grad danner vi nye nervebaner og neurale netværk. Og i des højere grad det sker, des bedre bliver vi til at samarbejde. Det er en gensidigt forstærkende effekt, der foregår hele tiden. Med et udvidet, mere helhjernet neuralt fundament har vi nu hver især og sammen, som ledere, 17

18 undervisere, formidlere en langt større kapacitet til både at være rummelige og innovative, inkludere mangfoldighed, forskellighed og originalitet. Afkastet vi får ud af det er blandt andet stressforebyggelse, stressreduktion, øget trivsel og sundhedskvalitet. Forskningen kan fortælle os, at såfremt vi lykkes med at skabe netop et godt arbejdsmiljø eksempelvis i et projektforløb i kraft af, at vi ændrer vores organisationsform fra faggrupperede grupper til fagligt tværgående, selvorganiserende teams, og vi lykkes med det, så kvitterer vores højintelligente levende system, kroppen ved at udskille det specifikke hormon, der samtidigt også er et transmitterstof, som hedder oxytocin (Moberg, 2003). I samarbejdsmæssig henseende giver oxytocinet den enkelte medarbejder en oplevelse af sammenhængskraft med sit team, med sin organisation. En følelse af loyalitet og også forbundethed. Derfor har jeg valgt at kalde det forbundethedshormonet (eriksen, 2008). Samtidigt er oxytocin det mest stressreducerende hormon og transmitterstof som videnskaben til dato har kendskab til (Moberg, 2003). En anden af kroppens kulturinfluerende og kulturskabende dimensioner er hjernens spejlneuroner. De er neurale spejle, der ikke blot spejler, hvordan eksempelvis et menneske ser ud, men ligeledes hvordan dette menneske føler, tænker, og hvad det har intentioner om (Pellegrino et al., 1992). Spejlneuronerne er neuronsystemer, der tillader os at begribe andre menneskers sind, ikke gennem begrebsmæssige fornuftsargumenter, som vi jo på mange måder er vant til. Men gennem direkte efterligning. Ved at føle, ikke ved at tænke Spejlneuroner bruges således ikke kun til at efterligne handlinger, men også til at aflæse hensigter, følelser, motiver og til at uddrage sociale bibetydninger af det, der foregår. (Preston & de Waal, 2002), (Nakahara & Miyashita, 2005), (Fogassi, 2005), (Bargh et al., 1996) Den udløsning af parallelle nervebaner i to hjerner gør, at vi på et øjeblik kan opnå en fælles fornemmelse af, hvad der tæller i et givet øjeblik. Neurologer kalder denne tilstand af at svinge sammen for empatisk resonans, som er en egentlig direkte forbindelse fra hjerne til hjerne, der udgør en fælles resonans mellem to personer (Goleman, 2006). Da spejlneuroner hverken tager på ferie eller afspadserer, vil det sige, at de er fuldtidsarbejdende 24 timer i døgnet. Måske lige med undtagelse af tidsrummet, hvor vi sover. De spejler konstant. Hvad der spejles, lagres ligeledes som hukommelse i vores system. Hvad der gentagent lagres, vil som tidligere uddybet, på et tidspunkt udgøre et overtal af hukommelse. Overtal af hukommelse, vil oftest i vores hjernes neurologi og i vores psykologi være ensbetydende med at en vane er skabt. Og indtil denne vane overgås af et andet og større overtal af hukommelser, vil den være gældende. 18

19 Det betyder med andre ord, at vi mennesker påvirker hinanden i meget høj grad. Det betyder ligeledes, at vi præger hinandens adfærd i høj grad. Hvad din kollega gør, spejles af dine spejlneuroner og lagres som hukommelse. Sker dette gentagent, bliver det til en vane. Som havde du selv gjort det. Så andres vaner kan meget nemt blive vore egne vaner. Vore vaner kan nemt blive andres vaner. En organisations virksomhedskulturelle grundantagelser kan nemt blive dine. Ligesom din selv-innovation vil præge dine kolleger og din virksomhed. Der er altså en tæt sammenhæng mellem din selv-ansvarlighed, din selv-innovation og virksomhedens, institutionens innovation. Mellem hvordan virksomheden reelt praktiserer sine værdier, og hvordan det påvirker din egen værdi-innovation. Afrundingsvis kan læseren, der har lyst til at beskæftige sig med en muligvis mindre håndgribelig, men afprøvet og virkningsfuld praksis, med fordel fordybe sig i Carl Otto Scharmer s U-teoretiske univers, hvor der præsenteres en ny måde for fremtidens medskabende paradigmeskifter at downloade emergerende, opstående aspekter, felter og teorier i forhold til eksempelvis læring, uddannelse, udvikling, innovation (Scharmer, 2008). En ting er, at man kan sandsynliggøre muligheder og måder, hvorpå man eksempelvis med hensigtsmæssig fokuseret og bevidst indsats kan integrere nye dyder og måder at praktisere bæredygtig ledelse og selvledelse på og skabe nye læringsuniverser og innovationsmåder. Noget andet er, hvad man i kraft af sin intuitive intelligens måtte føle sig kaldet til at foretage sig, og hvad der giver mening og dermed danner grundlaget for den frugttræ-strategiske ledelse, hvor man bæredygtigt undlader at presse citronen indeni og udenfor sig selv, og formår at give samtidigt med at man selv og ens omgivelser vokser af det (Eriksen, 2002, 2008, 2013). Referencer: (Ball, 2004). (Bargh et al., 1996). (Benyus, 1997). (Bertelsen, 2004). (Brinkman & Eriksen, (Byrnit, 2007). Stress set i et evolutionspsykologisk, komparativt psykologisk perspektiv. Jill Byrnit fra bogen Stress et vilkår i det moderne arbejdsliv, Thomas Dalsgaard (red.), Jurist- og Økonomforbundets forlag.), 2007 (Cerbone, 2008). (Deci & Ryan, 1991) (Deci & Ryan, 1995) (Eriksen, 2002) (Eriksen, 2008) (Eriksen, 2013) 19

20 (Fogassi, 2005), (Franzoi, 2003). (Gardner, 1983), (Goleman, 1997). (Goleman, 2006). (Gylling Olesen et al., 2008, p.8, 31-36). (Kant, 1790). (Kirkeby, 2008) (Kuhn, 1962), (Moberg, 2003). (Nakahara & Miyashita, 2005), (Nasbitt, 2000). (Nix, Ryan, Manley, og Deci, 1999) (Pellegrino et al., 1992). (Preston & de Waal, 2002), (Prætorius, 2007). (Ryan, Deci, & Grolnick, 1995). (Ryan & Deci, 2000). (Scharmer, 2008). (Seligman, 2004, p. 22, 9-10). (Zohar & Marshall, 1999). (Zohar & Marshall, 1999). (Wilber, 2000). 20

mere mening til mennesker og organisationer

mere mening til mennesker og organisationer LÆR BÆREDYGTIG LEDELSE - og skab trivsel og mere mening Helen Eriksen psykolog, cand.psych., forfatter, forandrings- og trivselsekspert. mere mening til mennesker og organisationer Paradigmeskift / Forandring

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Lederskab på distancen. Velkommen

Lederskab på distancen. Velkommen Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen Inspirator E-mail: abl@praxisconsult.dk Jeg har gennem de seneste par år undervist mere end 600 ledere i

Læs mere

Medarbejder og leder i nærværs organisationen

Medarbejder og leder i nærværs organisationen Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Lederskab på distancen. Velkommen

Lederskab på distancen. Velkommen Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere