Referat Økonomiudvalget tirsdag den 19. maj Kl. 16:15 i Mødelokale 1, Lyndby

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget tirsdag den 19. maj 2015 Kl. 16:15 i Mødelokale 1, Lyndby

2 Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Orientering ØU - Temadrøftelse - Sygefravær ØU - Finansiel strategi ØU - Forventet Regnskab ØU - Status på frigjorte bygninger ØU - Prioritering af byfornyelsespuljen ØU - Proces for Plan- og Agenda 21 strategi ØU - Status Beredskabet ØU - Samarbejdsprojekt med Falck Healtcare om målrettet indsats ØU - Måltal og status på udviklingen i sygefraværet ØU - Fremtidig direktion ØU - Bedre sagsfremstillinger Lukket - ØU - Tildeling og valg af optioner, om- og tilbygning Hvalsø Rådhus Lukket - ØU - Godkendelse af bestyrer Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer Lukket - ØU - Godkendelse af fornyelse af alkoholbevilling og bestyrer TM - Frigivelse af midler til asfalt - og slidlagsarbejder

3 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 2. ØU - Orientering Sagsnr.: 15/347 Resumé: Status på handleplaner for Lejre Beredskab KL og BDO s anbefalinger i forbindelse med undersøgelserne i Beredskabet har været behandlet på økonomiudvalgsmøderne den 23. september 2014, den 18. november 2014, den 9. december 2014 og den 21. april Dette forventes at være den sidste orientering vedr. anbefalingerne fra KL og BDO, da der er nu er fulgt op på alle anbefalinger. KL s 6. anbefaling var, at Lejre Kommune rettede henvendelse til SKAT om brug af tjenestekøretøjerne anvendt til chef- og miljøvagten. Administrationen oplyste, ved økonomiudvalgsmødet den 21. april 2015, at det var forventningen, at vi ville modtage svar fra SKAT inden sommerferien. Vi modtog den 20. april 2015 bindende svar fra SKAT. Det fremgår af svaret, at det er muligt for den ansatte, når den ansatte har chefvagt, at køre i arbejdsgivers bil til hjemadressen og under vagten til en ukendt adresse, og evt. tilbage til hjemadressen eller kendt arbejdssted uden at blive beskattet af fri firmabil. SKATs svar i sagen er vedlagt som bilag Foranalyse af IT situationen i Lejre Kommune Der har gennem en periode været ustabil drift af IT løsningerne i Lejre Kommune. IT afdelingen har løbende søgt at løse problemerne, når de er opstået og har også gennemført flere tiltag for at stabilisere og optimere driften. Det har imidlertid ikke løst problemerne, og brugeroplevelsen er præget af langsommeligt IT og fejl, som giver produktivitetstab og frustrationer for medarbejderne i det daglige arbejde. Direktionen har derfor valgt at gennemføre en foranalyse af IT situationen i Lejre Kommune mhp. at få en ekstern vurdering af problemernes omfang og karakter. Der er tale om en kort intensiv afdækning med afrapportering medio juni. Direktionen vil på baggrund af resultaterne af foranalysen beslutte hvilke tiltag, der skal iværksættes for at forbedre IT driften. Ledige erhvervsgrunde i Lejre Kommune Økonomiudvalget har efterspurgt et overblik over ledige erhvervsgrunde. Der er vedlagt en liste som bilag. Retablering af asfalten efter gravearbejde i Herslev På sidste Økonomiudvalgsmøde blev der stillet et spørgsmål til hvordan Lejre Forsyning skal retablere asfalten efter gravearbejde i Herslev. Der er udarbejdet notat, som er vedlagt. Varmtvandsbassin, Bøgebakken Der gives en mundtlig status på syns- og skønssagen. Siden sidste Økonomiudvalgsmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under Post/Orientering: Økonomi Budgetopfølgning Kassebeholdningen: Kassebeholdning opgjort pr. måned 31. marts 2015 Kassebeholdning opgjort pr. måned 30. april 2015 Økonomi Budgetopfølgning Kassekreditreglen: Kassekreditreglen opgjort pr. måned 31. marts 2015 Kassekreditreglen opgjort pr. måned 30. april 2015 Indstilling:

5 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 Beslutning Økonomiudvalget den : Taget til orientering. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Svar fra Skat.PDF 2. NOTAT til ØU vedr. asfaltering i Herslev.DOCX 3. Notat - Oversigt over ledige erhvervsgrunde i Lejre Kommune.doc

6 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 3. ØU - Temadrøftelse - Sygefravær Sagsnr.: 14/12015 Resumé: Økonomiudvalget vedtog primo 2014 at gennemføre tematiske drøftelser af sygefravær og at invitere ledere fra organisationen til at deltage i disse drøftelser. På mødet deltager derfor skoleleder Kurt Sørensen, Hvalsø Skole, og skoleleder Sanne Sørensen, Såby Skole. Endvidere deltager skolechef Helle Dydensborg. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen drøftes. Beslutning Økonomiudvalget den : Drøftet. Sagsfremstilling: Formålet med temadrøftelsen er, at Økonomiudvalget får lejlighed til at tale med ledere fra organisationen, som har konkrete erfaringer med at øge nærværet og nedbringe sygefraværet. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

7 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 4. ØU - Finansiel strategi Sagsnr.: 15/4899 Resumé: Den finansielle strategi fastlægger de overordnede rammer for Lejre Kommunes finansielle styring. Den finansielle styring foregår løbende, men har ikke tidligere været beskrevet og fremlagt politisk. Med denne sag fremlægges udkast til finansiel strategi. Strategien fremlægges til endelig beslutning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på juni-møderækken. Peter Lundgreen fra Lundgreens Capital, som har været med til at skrive den finansielle strategi, deltager på mødet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at udkast til Finansiel strategi drøftes. Beslutning Økonomiudvalget den : Drøftet. Sagsfremstilling: Kommunens formue og gæld plejes/administreres som udgangspunkt med det formål at opnå størst muligt afkast af kassebeholdningen og at minimere renteudgifter og andre omkostninger i forbindelse med gælden. Lejre kommune har ikke hidtil haft formuleret en strategi eller retningslinjer for, hvordan dette arbejde skal foregå, men dette lægges der nu op til med det fremlagte udkast til finansiel strategi. Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge de overordnede rammer for Lejre Kommunes likviditetsstyring af såvel gælds- som aktivporteføljer. Mere konkret sætter strategien rammerne for, hvilke risici der kan accepteres og hvilke etiske regler, der skal overholdes, når der placeres overskudslikviditet eller optages lån, og den beskriver kompetenceforholdene i den finansielle styring, herunder hvor ofte og med hvilket indhold, der rapporteres til Økonomiudvalget om kommunens finansielle status. Der er særligt 3 forhold, der skal overvejes i forbindelse med vedtagelsen af den finansielle strategi: Hvilke etiske regler skal kommunen følge, når den placerer overskudslikviditet eller optager lån? (jf. kap. 5, Ansvarlig investeringspolitik) Hvilke risici er kommunen villig til at tage, herunder hvad skal fordelingen være mellem fast og variabel rente? (jf. kap. 6, Låneoptagelse og passivportefølje) Hvilke kompetencer og ansvar skal direktionen og økonomichefen have inden for rammerne af den finansielle strategi? (jf. kap. 3 Kompetencer og rapportering) Udkast til en finansiel strategi for Lejre Kommune er udarbejdet i samarbejde med Lundgreens Capital ved Peter Lundgreen. Der er desuden indgået aftale med Lundgreens Capital om løbende rådgivning vedrørende den finansielle styring for foreløbigt et år med start 1. juli 2015.

8 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 6 Den finansielle strategi fremlægges til endelig godkendelse på kommunalbestyrelsens møde i juni måned. På dette møde vil der endvidere være et eksempel på den oversigt, som der lægges op til fremover vil blive fremlagt for Økonomiudvalget to gange årligt. Administrationens vurdering: Lejre Kommune har hidtil ikke haft en finansiel strategi. Det er administrationens vurdering, at en finansiel strategi, der fastlægger de overordnede rammer for Lejre Kommunes likviditetsstyring af såvel gælds- som aktivporteføljer, kan understøtte kommunens økonomistyring. Den her fremlagte strategi giver retningslinjerne for, hvilke risici der kan accepteres og hvilke etiske regler, kommunen ønsker at følge i den finansielle politik, ligesom den fastlægger hvilke kompetenceforhold, der gør sig gældende i den finansielle styring. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Udarbejdelse af den finansielle strategi samt aftalen om finansiel rådgivning forventes at være omkostningsneutral, da udgifter til renter og afdrag skønnes at blive lavere som følge af rådgivningsaftalen. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: 1. Finansiel strategi

9 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 7 5. ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 15/6137 Resumé: Forventet Regnskab (FR1) viser, at der fortsat er udfordringer på visse af kommunens driftsbevillinger, men at de forventes fuldt finansieret af det økonomiske beredskab, der blev udarbejdet efter Forventet Regnskab (FR0). De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget er inden for det specialiserede socialområde og sundhedsområdet, hvor der allerede i FR0 var konkrete forventninger om merforbrug. Koncerndirektionen anbefaler, at der inddrages 13,0 mio. kr. af det økonomiske beredskab. Inddragelsen betyder, at de reserverede beløb flyttes fra de oprindelige bevillinger til en pulje under Økonomiudvalget. Af det resterende beredskab anbefales det, at 2,8 mio. kr. frigøres; denne del af beredskabspuljen vedrører SFOforældrebetaling, og er ikke længere relevant som følge af beslutning om at sætte SFOtaksterne ned. Resten af beredskabet (5,1 mio. kr.) anbefales fortsat reserveret til at imødekomme eventuelt yderligere finansieringsudfordringer i løbet af året. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) jf. bilag 4 godkendes. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingerne anbefales Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales med den tilføjelse, at udvalget anbefaler, at 0,3 mio. kr. vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning (forslags nr. 05-3) bliver frigivet til oprindeligt formål grundet udmøntning af erhvervsuddannelsesreformen. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Ad. 1 - Indstillingen anbefales. Ad. 2 - Indstillingen anbefales i forhold til de korrektioner der vedrører Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales for så vidt dét der angår udvalgets område Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V)

10 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 8 Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales med den justering, at 0,3 mio. kr. vedrørende Ungdommens uddannelsesvejledning (forslag nr. 05-3) bliver frigivet til oprindeligt formål grundet udmøntning af erhvervsuddannelsesreform. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Henning Nielsen (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Afbud: Grethe N. Saabye (C) Sagsfremstilling: Forventet Regnskab (FR1) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et strategisk overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der indeholder risikofor overskridelse af budgettet. Ved så tidligt som muligt at have opmærksomhed på ændrede budgetforudsætninger eller stigende udgiftspres er det muligt at imødekomme udfordringerne, enten gennem udgiftsreducerende tiltag og omprioritering inden for det berørte område, eller i særlige tilfælde ved at finde finansiering på tværs af kommunens politikområder. FR1 er foretaget med fokus på kommunens drifts- og anlægsudgifter. De øvrige poster herunder indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende på niveau med det budgetlagte. Der vil erfaringsmæssigt være afvigelser som følge af fx ændrede renteniveauer, men de væsentligste ændringer skyldes dog midtvejsreguleringer af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. Der vil derfor blive fulgt nærmere op på finansieringssiden i FR2, hvor økonomiforhandlingernes resultater er kendte. Vurderingerne i FR1 er foretaget med udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende tre kvartaler. Forventninger til årsresultatet fremgår af Tabel 1: Tabel 1: Hovedoversigt (1.000 kr.) Oprindeligt budget Indtægter Korrigeret budget Forventet afvigelse Forventet resultat Driftsudgifter inkl. forsyningsvirksomhed økonomisk beredskab Anlægsudgifter Optagne lån Renter Afdrag på lån Balanceforskydninger Udgifter i alt Påvirkning af kassebeholdning

11 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 9 Hovedoversigten viser, at der fortsat er udfordringer på driftsbevillingerne, men at de forventes fuldt finansieret af det økonomiske beredskab, der blev udarbejdet efter FR0. Kassetrækket på 43,9 mio. kr. er derfor ikke udtryk for udfordringer på kommunens budgetter, men afspejler de mindreforbrug i 2014, som er blevet overført i årets driftsog anlægsoverførselssagerne; midlerne blev ikke brugt i 2014 og tages derfor først op af kassen i Den reelle kassebeholdning forventes med dette resultat at blive marginalt forøget i løbet af Kasseudviklingen er i øvrigt beskrevet i sagens økonomiafsnit. I den følgende sagsfremstilling gennemgås forventningerne til driftsudgifter, anlægsudgifter og finansiering, lån og øvrige budgetposter. I bilag 1 er forventningerne på udvalgs- og politikområdeniveau yderligere uddybet, mens der i bilag 2 fremgår en uddybet anlægsopfølgning. Koncerndirektionens anbefalinger til håndtering af forventede budgetafvigelser fremgår af afsnittet Administrationens vurdering. I afsnittet Økonomi og finansiering fremgår afslutningsvist en række mindre budgetkorrektioner, som anbefales gennemført i forbindelse med FR1. Forventninger til driftsudgifterne FR1 ligger overordnet set på niveau med de forventninger, som indgik i FR0. De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget er således fortsat inden for det specialiserede socialområde og sundhedsområdet, hvor der allerede i FR0 var konkrete forventninger om merforbrug. Hertil kommer andre områder, hvor der nu bliver varslet udfordringer. Nogle blev allerede nævnt i FR0, mens andre er nye det gælder fx integrationsområdet og mellemkommunale indtægter på ældreområdet. På størstedelen af kommunens områder forventes budgettet fortsat at blive overholdt uden nævneværdige udfordringer, mens der også på en række bevillinger er forventning om mindreforbrug og råderum, fx grundet en anderledes demografisk udvikling end forudsat i budgettet. Som i FR0 er der betydelige forskelle mellem de indmeldte udfordringer. Social- og sundhedsområdets udfordringer forventes ikke at kunne håndteres fuldt ud i På de øvrige områder forventes det, at udfordringerne kan blive håndteret i løbet af året, enten gennem udgiftsreducerende tiltag eller ved omprioritering. Erfaringsmæssigt opstår der desuden mindreforbrug i løbet af året, som ikke har været forudset tidligere. Med udgangspunkt i det specialiserede socialområde og sundhedsområdets udfordringer vurderes det samlede finansielle udfordringsniveau til at være omkring 13 mio. kr. Det finansielle udfordringsniveau er udtryk for udfordringer som ikke ventes at kunne finansieres gennem omprioriteringer inden for egen ramme, og som derfor skal finansieres på tværs af politikområder eller udvalg fratrukket de mindreforbrug, som allerede på nuværende tidspunkt forventes. Opgørelsen af det finansielle udfordringsniveau fremgår af Tabel 2: Tabel 2: Finansielt udfordringsniveau (mio. kr.) FR-0 FR-1 Ændrede forudsætninger i forhold til vedtaget budget Økonomiudvalget 0,0 Udvalget for Kultur & Fritid 0,0 Udvalget for Børn & Ungdom -6,4 Specialiserede børnesocialområde (skal ses i Udfordring -4,3

12 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 10 sammenhæng med voksenområdet) Dagtilbudsområdet Udfordring -2,1 Udvalget for Teknik & Miljø -0,2 Vintervedligeholdelse -0,2 Udvalget for Job & Arbejdsmarked 0,0 Arbejdsmarkedsområdet Udfordring Udfordring Integrationsområdet Udfordring Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 16,7 Sundhedsområdet Udfordring 7,0 Mellemkommunal afregning for plejeboliger Det specialiserede voksensocialområde (skal ses i sammenhæng med børneområdet) Udfordring Udfordring 9,7 Udvalget for Erhverv & Turisme 0,0 Forventet resultat i alt 10,1 Politisk besluttede aktivitetsudvidelser Indsatser omkring nedbringelse af sygefravær 2,4 Bedre borgerbetjening - Udvidelse af åbningstider 0,2 Forventet resultat i alt 2,6 Forudsætninger samt nye aktiviteter i alt 12,7 Det forventede finansielle udfordringsniveau skal desuden ses i sammenhæng med, at Koncerndirektionen allerede i Forventet FR0 anbefalede et økonomisk beredskab med henblik på at finansiere udfordringer, som ikke kan løses inden for bevillingen, politikområdet eller udvalget. Det samlede beredskab er på 20,9 mio. kr., som er reserveret med henblik på at imødegå eventuelle budgetoverskridelser senere på året. Det forventede finansielle udfordringsniveau kan således holdes inden for det beredskab, der allerede er skabt. I Administrationens vurdering fremgår Koncerndirektionens anbefaling til, hvilke dele af beredskabet Koncerndirektionen anbefaler der bør inddrages, og hvilke dele der henholdsvis kan frigives og fortsat bør være reserveret. I bilag 1 er forventningerne til driftsudgifter yderligere uddybet på udvalgs- og politikområdeniveau. Her vil det fremgå, at der er varslet flere udfordringer end dem som er fremhævet ovenfor. Det drejer sig især om kommunens institutioner, som i flere tilfælde er udfordret af både højt udgiftsniveau og overførsel af merforbrug fra Det vurderes imidlertid, at der vil opstå mindreforbrug i løbet af året, som ikke er indmeldt på nuværende tidspunkt. Samlet set forventes der derfor balance imellem mer- og mindreforbrug, hvorved kommunens budgetoverholdelse som helhed ikke udfordres. De enkelte institutioner med økonomiske udfordringer vil blive fulgt tæt af administrationen og Koncerndirektionen, der ultimo april behandler handleplaner for de institutioner, der i 2014 havde et merforbrug på mere end 2 % af bevillingen. Forventninger til anlægsudgifter Der er på nuværende tidspunkt ingen forventninger om betydelige afvigelser fra det korrigerede anlægsbudget, der er blevet løftet med over 90 mio. kr. i overførte midler. En væsentlig del heraf vedrører rådhusrenoveringsprojektet, som er i gang og forventes afsluttet i Erfaringsmæssigt må der forventes at være overførsler til 2016 også, hvilket vil blive nærmere estimeret i de følgende budgetopfølgninger. I bilag 2 til denne sagsfremstilling fremgår en oversigt over anlægsprojekterne med kommentarer fra de relevante bevillings- og projektansvarlige.

13 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 11 I kommunens anlægsportefølje indgår udstykning af grunde, som efterhånden sælges. Der vil blive fulgt op på salgsindtægterne i de følgende budgetopfølgninger. Øvrige forhold med økonomisk betydning Salg af KMD-ejendomme På KL s repræsentantskabsmøde i januar blev der givet en orientering om et forestående salg af de ejendomme, som tidligere blev ejet af KMD. Den samlede salgssum udgør cirka 1,2 mia. kr. og vil blive fordelt på de kommuner, som i sin tid etablerede KMD, herunder Lejre Kommune. Lejre Kommunes præcise andel er endnu ikke udmeldt, ligesom vilkårene for udbetalingen heller ikke er på plads. Det forventes, at pengene udbetales over de næste år frem mod 2020, hvilket betyder at beløbet ikke vil være stort i det enkelte år. Der vil blive fulgt yderligere op i FR2, hvor andel og vilkårene for udbetalingen forventes at være udmeldt. Status på det specialiserede socialområdes handleplan: Socialområdet har de seneste år været præget af betydelige økonomiske udfordringer. Da budget 2015 blev dannet, var det med en forventning om, at området ville ende 28,5 mio. kr. over budgettet i Derfor blev der i budgettet for 2015 tilført 14 mio. kr. ud over den almindelige fremskrivning. Den resterende del af udfordringen blev forudsat håndteret gennem udgiftsreducerende tiltag, samlet i arbejdet med den såkaldte handleplan. I FR0 blev udfordringerne på det specialiserede socialområde fortsat vurderet ud fra et forventet udfordringsniveau på 28,5 mio. kr., hvorfra de budgettilførte 14 mio. kr. blev fratrukket. Handleplanens tiltag forventedes på daværende tidspunkt at kunne reducere udgifterne med i alt 9 mio. kr. Virkningen af handleplanen og budgetforøgelsen (i alt 23 mio. kr.) ville dermed efterlade et merforbrug på 5,5 mio. kr. Handleplanen og de økonomiske forudsætninger på området forventes fortsat at holde. I FR1 forventes det samlede resultat for børne- og voksenområdet således at være et merforbrug på 5,4 mio. kr. I forhold til FR0 er der her medregnet udfordringerne på de administrative udgifter til sagsbehandlere, der de seneste år har været højere end budgetlagt; denne udfordring var ikke med i FR0. Til gengæld endte regnskabsresultatet for 2014 også noget under det forventede, hvilket alt andet lige reducerer udfordringsniveauet i 2015 tilsvarende. Samlet set kan det konstateres, at handleplanen forventes at blive overholdt, og at merforbruget på området derfor er ved at blive reduceret. Administrationens vurdering: Koncerndirektionen anbefalede i Forventet Regnskab , at der blev udarbejdet et økonomisk beredskab for at kunne finansiere udfordringer, som ikke kan løses inden for bevillingen, politikområdet eller udvalget. Det samlede beredskab er på 20,9 mio. kr., som er reserveret med henblik på at imødegå eventuelle budgetoverskridelser senere på året. Beredskabet blev politisk behandlet i marts-møderækken. Koncerndirektionen anbefaler nu, at der inddrages 13,0 mio. kr. af det økonomiske beredskab. Inddragelsen betyder, at de reserverede beløb flyttes fra de oprindelige bevillinger til en pulje under Økonomiudvalget; der flyttes derimod ikke på nuværende tidspunkt budget ud til de udfordrede områder. Anbefalingen har udgangspunkt i vurderingen af det finansielle udfordringsniveau, som er uddybet ovenfor. Af det resterende beredskab anbefales det, at 2,8 mio. kr. frigøres; denne del af beredskabspuljen vedrører SFO-forældrebetaling og er ikke længere relevant som følge af beslutning om at sætte SFO-taksterne ned. Resten af beredskabet (5,1 mio. kr.) anbefales fortsat reserveret. Dette følger af, at der fortsat er udfordringer på flere områder end sundheds- og socialområdet. Selvom disse udfordringer på nuværende tidspunkt forudsættes at kunne håndteres inden for egen ramme, er det hensigtsmæssigt

14 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 12 at være forberedt på en situation, hvor det finansielle udfordringsniveau kan stige ud over den nuværende vurdering, evt. også som følge af nytilkomne udfordringer, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt I bilag 3 indgår oversigten over det økonomiske beredskab, herunder Koncerndirektionens anbefaling til, hvilke dele af beredskabet Koncerndirektionen anbefaler at inddrage, og hvilke dele der henholdsvis fortsat bør være reserveret og hvilke dele der anbefales frigivet. Handicappolitik: Sagen har ingen betydning for kommunens handicappolitik. Økonomi og finansiering: Samlet set forventes det, at Lejre Kommunes likvide beholdning vil blive opbygget marginalt i løbet af Forudsætningen herfor er, at udfordringerne på kommunens driftsbevillinger håndteres eller finansieres inden for det økonomiske beredskab. Den disponible kassebeholdning forventes at stige til omkring 11,9 mio. kr., som det fremgår af Tabel 4 nedenfor: Tabel 3: Forventet kasseudvikling (1.000 kr.) Beholdning Beholdning primo Udvikling ultimo Kassebeholdning heraf allerede disponeret Disponibel kassebeholdning Forskellen mellem primo- og ultimobeholdningen er det samlede overskud på omkring 0,3 mio. kr., som det på nuværende tidspunkt forventes, at året ender med, samt det oprindeligt budgetterede overskud på 0,1 mio. kr. Ændringen i allerede disponerede midler skal forstås som forskellen imellem, hvad der var disponeret ved årets start (anlægs- og driftsoverførsler fra 2013 fratrukket overført lånoptagelse) og hvad der ved årets slut forventes at skulle overføres til Der er på nuværende tidspunkt ikke medregnet overførsel til 2016 denne antagelse vil ændre sig i løbet af året, men vil ikke ændre på den disponible kassebeholdning, idet en overførsel vil øge både kassebeholdningen og den disponerede andel tilsvarende. Den disponible kassebeholdning vil med den forventede reduktion øges marginalt og stadig være på et relativt lavt niveau. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der i den samlede periode for budget indgår en forventning om et samlet overskud i størrelsesordenen mio. kr. Kommunens likviditet er forsat god, og der forventes ingen udfordringer i forhold til kassekreditreglens krav om løbende positiv likviditet over en 12-måneders periode. Serviceudgifter Kommunerne bliver samlet set vurderet på overholdelsen af den serviceramme, som KL og Regeringen aftalte ved økonomiforhandlingerne for Servicerammen vurderes i forhold til det oprindelige budget. Lejre Kommunes serviceudgifter forventes at ende en smule under det oprindeligt budgetterede, hvilket fremgår af Tabel 4. Dette skyldes til dels, at der blev overført et netto merforbrug fra 2014, hvilket har reduceret driftsbudgettet. Desuden bliver det forventede udfordringsniveau på driftsudgifterne modsvaret af, at størstedelen af det økonomiske beredskab også ligger inden for servicerammen. Der forventes derfor ikke at være udfordringer med at overholde det budgetterede serviceudgiftsniveau.

15 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 13 Tabel 4: Serviceudgifter Afvigelse til Oprindeligt Forventet (1.000 kr.) oprindeligt budget resultat budget Inden for servicerammen Uden for servicerammen Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) Forventet Regnskab indeholder en række ansøgninger om tekniske omplaceringer imellem bevillinger, som Koncerndirektionen anbefaler. Alle omplaceringer fremgår af bilag 4. De væsentligste omplaceringer omhandler: - Midler afsat til nationalpark i budget 2015 konverteres fra anlæg til drift, da de i 2015 skal anvendes til bl.a. lønudgifter (0,5 mio. kr.) - Budget til investeringsstillinger udmøntes til Center for Byg & Miljø (Byudvikling) og til Koncernsekretariat & Udvikling (Branding). - Omplacering af budgetterne inden for politikområdet Veje & Trafik, som har foretaget en styringsmæssig gennemgang af alle bevillinger. Omplaceringer går op med hinanden, og området hverken tilføres eller reduceres således i budget som følge af øvelsen. - Udgiftsbudget vedrørende administration af almene ældreboliger øges i Center for Ejendomme & Trafik (0,7 mio. kr.), finansieret af tilsvarende øgede indtægter fra ældreboligerne. - Budget til afdelingsleder i Center for Ejendomme & Trafik og i Center for Job & Social udmøntes, jf. hensigten i administrative justeringer i løbet af Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 - Uddybning af forventninger på udvalgsniveau (FR1) 2. Bilag 2 - Uddybet anlægsopfølgning (FR1) 3. Bilag 3 - Status på beredskabspulje (FR1) 4. Bilag 4 - Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) (FR1) 5. Bilag 5 - Oversigt over effektiviseringer og besparelser i budget 2015 (FR1)

16 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Status på frigjorte bygninger Sagsnr.: 15/7261 Resumé: Lejre Kommune ejer en række frigjorte bygninger, som administrationen løbende følger op på status for. I denne sag forelægges orientering om aktuel status på de frigjorte bygninger. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget drøfter overblikket over de frigjorte bygninger. Beslutning Økonomiudvalget den : Drøftet. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget har i december 2014 og i marts 2015 gjort status på frigjorte kommunale bygninger. Administrative bygninger frigøres i forbindelse med ændringer af udnyttelsen af kommunens administrative kvadratmeter. Værdien af den frigjorte bygningsmasse kan for eksempel realiseres gennem salg af grund/bygning eller bygningen kan bruges til andre opståede kommunale formål, såsom midlertidige flygtningeboliger. Administrationen opdaterer løbende overblikket over frigjorte bygninger, som regelmæssigt forelægges Økonomiudvalget til orientering. Tidligere frigjorte bygninger vil stadig fremgå til sidst på listen, således at økonomiudvalget kan følge fremdriften i allerede trufne beslutninger. Bygninger, hvor der lægges op til en videre beslutningsproces, vil blive forelagt som særskilte beslutningssager for Økonomiudvalget. Status på frigjorte bygninger maj 2015: Hvalsø Udbydes til salg Rives ned Anden anvendelse/yderligere undersøgelse Søpavillonen Skolevej 12B 4330 Hvalsø Administrationen vurderer at bygning er kondemneringsbar. Estimeret pris for nedrivning og græssåning: kr. Årlige driftsudgifter legeplads, areal: kr Rives ned og anlægsbevilling på kr. frigives. Besluttet i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2014 Legepladsen ændres til offentlig legeplads og indgår i byudviklingsprocessen Vores Hvalsø. Bygningen er planlagt til

17 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 15 nedrivning inden sommerferien Sandbechs Allé Hvalsø 1) Birkely Roskildevej Hvalsø Ombygges til flygtningeboliger indenfor anlægsrammen på 2,5 millioner. Besluttet i Kommunalbestyrelsen den 15. december 2014 Under implementering. ØU besluttede I marts 2015 ændret anvendelse til flygtningeboliger 6 stk. Er den 18. april 2015 sendt til myndighedsbehandling i CBM. Forventet indflytning senest 1. september Lejre Lageret Smedegården Lejre Bygningen er i en meget dårlig stand. Der bør derfor medgå en nøje vurdering af istandsættelsesudgifter hvis Lejre Kommune beholder bygningen til det ene eller det andet formål. Alternativet er at sælge området m.h.p. boligudvikling. I givet fald skal der findes anden lokalitet til Skytteforeningen. ØU besluttede i marts 2015 at det skal optages dialog med Skytteklubben om en anden egnet lokalitet for klubbens virke. CKF er i dialog med Skytteklubben om alternative placering af skytteklubben. Der forventes forelagt opdatering fra CKF til ØU i juni måned. Lejrevej 15 B-G 4320 Lejre Nuværende anvendelse: Lejrevej 15B: midlertidig placering ifm. rådhusrenoveringen. Lejrevej 15C: SFO 3 (klub), Allerslev skole Lejrevej 15D: børnehave Lejrevej 15F: musikskole og legestue. Lejrevej 15G: gymnastiksal Bygningerne er i udmærket stand, dog undtagen Lejrevej 15 D,

18 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 16 Kirke Hyllinge Bramsnæs museum & arkiv Tingstedet Kirke Hyllinge Kirke Såby Solhuset Bogøvej Kirke Såby Sælges under forudsætning af godkendelse af strategi for bibliotek og arkiv og med præmis om brug af bylaughus. Vurdering, erhverv: kr. Vurdering, bolig: kr. Årlig markedsleje til erhverv: kr. Huset forventes frigjort i September. Vurdering, erhverv: kr. Vurdering, bolig: kr. Årlig markedsleje til erhverv: kr. hvor Egedalen har til huse. Anvendelsesmuligheder skal konkretiseres i lyset af den boligudvikling der sker i Lejre (Degnejorden), mål om børne- og kulturforeningshus m.v.. Prospekt forelægges Økonomiudvalget. Den midlertidige placering Lejrevej 15B er aktuel indtil Allerslev Rådhus er færdigbygget. CET undersøger desuden i hvilket omfang og i givet fald hvornår, at resterende del af Lejrevej frigøres. Bygningen har fredningsstatus 1, med tinglyste bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. CKF udarbejder særskilt ØU-sag vedr. Ønske fra Sæby Gershøj bylaug, om at bruge huset som kulturhus. Se bilag 1 Henvendelse fra Sæby bylaug. ØU besluttede i marts 2015 ændret anvendelse til flygtningbolig. Sundhedsplejen har forladt bygningen. Er den 18. april 2015 sendt til myndighedsbehandling i CBM. Forventet indflytning senest 1. September.

19 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 17 Kirke Sonnerup Toppen (området ved) Skolevang Kirke Såby Lyndby Lyndby rådhus Lyndby Gade Kirke Hyllinge Sælges, hvis det er muligt/relevant, jf. højre kolonne for information om forhold der skal undersøges nærmere inden endelig beslutning. Vurdering, erhverv: kr. Årlig markedsleje til erhverv: kr. Det undersøges om hele bygningskomplekset kan frigøres og sælges kræver dialog med dagpleje og Firkløverskole. Alternativt undersøges, om bygningerne kan anvendes til andre formål mhp at frigøre bygninger til boliger andre steder. Lejre Kommune ejer og anvender således både Bogøvej 9 (PPR) og Ejby Strandvej 2B (Familiehus) som egner sig til boliger hvis de kan frigøres. Desuden ønske fra Taekwondo Bramsnæs om nye foreningslokaler. Ejendomme iværksætter proces for samlet vurdering af brug af bygningen og tilstødende bygning i samarbejde med Firkløverskolen Anvendes til midlertidig placering ifm. rådhusrenoveringen. Der er indbygget budgetforudsætning om, at bygningen skal afhændes når rådhusrenoveringen er gennemført. Der udarbejdes senere på året særskilt sag om Lyndby Rådhus og fremtid herfor Frigjorte bygninger, der er taget i brug til anden anvendelse. Søhus Vurdering, erhverv: Midlertidige

20 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 18 Sandbechs Allé Hvalsø Remisen Tølløsevej 3C 4330 Hvalsø kr. Årlig markedsleje til erhverv: kr. Vurdering, erhverv: kr. Vurdering, bolig: kr. Årlig markedsleje til erhverv: kr. flygtningeboliger. Besluttet i Kommunalbestyrelsen den 24. november Bygningen er taget i brug. Midlertidige flygtningeboliger. Besluttet i Kommunalbestyrelsen den 24. november Bygningen er taget i brug Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er bygninger ud over dem der fremgår af listen som skal vurderes på tilsvarende vis som følge af ringe eller ingen anvendelsesgrad. Disse vil medgå i den næste status der forelægges ØU. Fokus er aktuelt på at gennemføre de allerede trufne beslutninger. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Henvendelse fra Sæby Bulaug

21 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Prioritering af byfornyelsespuljen 2015 Sagsnr.: 15/4027 Resumé: Kommunalbestyrelsen har afsat i alt 21,5 mio. kr. til byfornyelse i I denne sag er beskrevet, hvordan midlerne kan prioriteres til Vores Hvalsø, område-fornyelse i Hvalsø, bygningsfornyelse i byer under og over indbyggere (kommunal andel af tilskud), pulje til udvikling af lokalområder og kampagnen Yderområder på Forkant. Endvidere søges midler frigivet til konkrete byfornyelsestiltag i Formålet med sagen er først og fremmest at retningsgive budgetmidlerne for 2015 og vise, hvilke disponeringer i overslagsårene der vil være. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at retningsgivende budget for byudviklingsmidler i 2015 godkendes og herunder a) at der frigives kr. til Vores Hvalsø. b) at der frigives kr. til Yderområder på Forkant. c) at der frigives kr. til bygningsfornyelse i Hvalsø til disposition for Udvalget for Teknik & Miljø 2. at ansøgning til områdefornyelse Hvalsø tages til efterretning, 3. at de frigivne midler finansieres af puljen på 5,5 mio. kr. afsat til byfornyelse i Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt. Sagsfremstilling: På investeringsoversigten er afsat i alt 21,5 mio. kr. til byfornyelse fordelt på årene 2015 til Af budgetaftalen fremgår det, hvilke initiativer byudviklingspuljen kan bidrage til. I denne sag beskrives forslag til initiativer og foreløbig prioritering af midlerne i Der vil i takt med at byudviklingsinitiativerne manifesterer sig mere konkret blive fremlagt mere konkrete sager til prioritering og frigivelse af midlerne. Vores Hvalsø På Økonomiudvalgets møde den 27. januar 2014 blev der prioriteret 2,25 mio. kr. af den samlede byfornyelsespulje til et samlet udviklingsprojekt i Hvalsø. På møde i september 2014 frigav Økonomiudvalget 1. mio. kr. til første fase af Vores Hvalsø; åbning og drift af projektkontor i Hovedgaden, kortlægning, mobilisering samt synlige her- & nu-tiltag. Anden fase af Vores Hvalsø er iværksat i april 2015 og omfatter, jf. projektbeskrivelsen, implementering af konkrete ideer fra fase 1 samt: Gennemførelse af visionsproces Udvikling af langsigtet samarbejdsplatform omkring byudviklingen (Byforum, IT-platforme m.v.) Kampagne for bygningsfornyelse Gennemførelse af initiativer beskrevet i områdefornyelsesansøgning (vedlagt som bilag) svar på ansøgning foreligger i juli Høring af Trafikplan for Hvalsø

22 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 20 Fase 2 er i endnu højere grad en fase 1 betinget af lokale kræfters indsats. Der er således nedsat 3 temagrupper heraf to, som arbejder med her-og-nu-tiltag ved stationsområdet og ved søområdet, og en strategisk gruppe, Byforum 2015, som løbende drøfter den samlede byudviklinger, herunder trafikplan, områdefornyelse, bygningsrenovering samarbejdsformer m.v. For at sikre handlemulighed foreslås kr. frigivet pr. temagruppe. Projektkontoret har i fase 1 vist sin værdi, og det anbefales at forlænge lejemålet året ud. Det anbefales at der afsættes et rammebeløb på?? mio. kr. til fase 2 af Vores Hvalsø, herunder til at videreføre projektkontoret. Beløbet disponeres således: Lejeudgift/drift af projektkontor, IT m.v. juli-december 2015 Konkrete tiltag/temagrupper (3 x kr.) Visionsproces Konsulentbistand til færdiggørelse af trafikplan, kommunikation mv. I alt kr kr kr kr kr. Økonomiudvalget vil løbende få en status på udgiftsposter, og større beløb /tiltag der vurderes at skulle have politisk godkendelse bringes op til godkendelse i ØU. Yderområder på Forkant Lejre Kommune har søgt og opnået deltagelse i kampagnen Yderområder på Forkant, hvor formålet er at udvikle en langsigtet strategiplan med fokus på udnyttelse af kommunens unikke stedbundne potentialer, herunder gentænkning af gamle landsbyer, genanvendelse af tomme bygninger, nye deltagelsesformer, iværksætteri, fødevareområdet, nye boligformer mv. og skabe et stærkere grundlag for den fremadrettede fonds-søgning i kommunen. Der er modtaget tilsagn om tilskud på i alt kr. fordelt over 2015 og Kommunens egenfinansiering udgør 50 %, dvs. også kr., som søges frigivet til konsulentbistand, konferenceaktivitet m.v. Projektet er en ud af flere muligheder for at arbejde med budgetaftalens fokus på landsbyerne i Lejre Kommune og på livet i landsbyerne. Bygningsfornyelse i Hvalsø Lejre Kommune får efter byfornyelsesloven andel i statens pulje til i bygningsfornyelse. I denne pulje udgør kommunens medfinansiering 50 pct. Puljen kan (i modsætning til landsbypuljen jf. nedenfor) bruges overalt i Lejre Kommune, dvs. også i Hvalsø som er kommunens eneste by med mere end indbyggere. I april 2015 har Lejre Kommune fået tildelt en ramme fra staten på kr. Rammen skal også medfinansiere kommunens løbende udgifter til skimmelsvampesager mv., hvortil der i driftsbudgettet er afsat ca kr. Til brug for almindelig bygningsfornyelse er der derfor ca kr. Kommunens modsvarende andel for at kunne udnytte statstilskuddet fuldt ud er ligeledes kr., hvorfor dette beløb foreslås frigivet. Da der i Hvalsø er registreret et stort ønske om renovering af husene i Hovedgaden, anbefales det, at de begrænsede midler så vidt muligt anvendes det formål, eftersom det i regi af Vores Hvalsø planlægges at gennemføre en oplysningskampagne om mulighederne for at søge tilskud til bygningsrenovering - rettet mod ejerne i hovedgaden. Beslutning om støtte til konkrete projekter foreslås truffet i Udvalget for Teknik & Miljø. Udvalget administrerer i forvejen landsbypuljen jf. nedenstående.

23 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 21 Bygningsfornyelse i byer under indbyggere og det åbne land (landsbypuljen) Kommunens medfinansiering til denne pulje er 40 %, og puljen administreres af Udvalget for Teknik & Miljø. Lejre Kommune fik i 2014 en statslig ramme på 1,1 mio. kr., og Kommunalbestyrelsen frigav den 24. marts kr. som kommunens modsvarende andel (40 %). Af den samlede pulje er i 2014 kun anvendt kr., hvorfor der i 2015 resterer sammenlagt 1,8 mio. kr. til bygningsfornyelse i byer under indbyggere og det åbne land. Der er derfor ikke brug for at disponere yderligere midler. Administrationen vil i første gang inden sommerferien - annoncere midlerne og på anden måde forsøge at skabe opmærksomhed omkring dem så der sikres ansøgninger. Pulje til udvikling af lokalområder Der blev i 2014 afsat 1 mio. kr. til udvikling af lokalområder og udarbejdet kriterier for tildeling af midler. Der kom i alt 19 ansøgninger med ansøgning om støttebeløb på samlet 2,4 mio. kr. - hvoraf 16 projekter opnåede hel eller delvis støtte. Projekterne er begyndt at blive gennemført, og der er behov for at frigive midlerne til udbetaling på projekterne. I år er der til nu kommet forespørgsler om støttemidler til hhv. blomstereng i den grønne kile i Hvalsø, naturlegeplads i Gershøj, Torv med træer, vandpost og stiforbindelser i Herslev og energibesparende varmepumpe til klubhus Ejby. Da der er stor efterspørgsel efter støttemidler, forslås en pulje på 1 mio. kr. også afsat i En særskilt sag om kriterier for tildeling af tilskud i 2015 fremlægges i juni. De kriterier der fremlægges vil tage afsæt i budgetaftalen for samt i resultaterne af arbejdet med branding- og udviklingsstrategien, og de vil også bygge på en evaluering af sidste års proces, hvor der var enighed om at revurdere kriterierne mere grundlæggende. Ikke disponeret pt. I alt kr. ud af de i alt 5,5 mio. til byudvikling i 2015 er endnu ikke disponeret, men kan blive det i forbindelse med yderligere initiativer i forhold til landsbyerne, Kirke Hyllinge, indsatser i forbindelse med branding- og udviklingsstrategien samt egenfinansiering i forbindelse med fondsansøgninger m.v. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at den i sagsfremstillingen anbefalede disponering af budgetmidler i 2015 afspejler de politiske prioriteringer, jf. Budgetaftalen for Handicappolitik: I forbindelse med de enkelte projekter vil tilgængelighed og lige muligheder for alle blive konkret vurderet. Økonomi og finansiering: Af skemaet nedenfor fremgår, hvilke midler der er afsat til byfornyelse, og hvordan de indtil videre foreslås disponeret. Budget - byfornyelsespulje (1.000 kr.) Forslag til disponering: Vores Hvalsø

24 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 22 Områdefornyelse Hvalsø Yderområder på forkant Bygningsfornyelse - Hvalsø Pulje til udvikling af lokalområder Foreslået disponeret i alt Ikke disponeret pt Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: _v1_Vores Hvalsø - projektbeskrivelse.pdf.pdf 2. Støtte til renovering af bygninger efter den nye byfornyelseslov Ansøgning om områdefornyelse_hvalsø_lejre Kommune.pdf 4. Kort til områdefornyelse.pdf

25 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Proces for Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Sagsnr.: 15/7175 Resumé: Kommunalbestyrelsen har i følge planloven pligt til inden halvdelen af en valgperiode er gået det vil sige inden udgangen af at offentliggøre en planstrategi og en Agenda 21 strategi. Administrationen foreslår en proces for Plan- og Agenda 21 strategi 2015, der tager afsæt i analysearbejdet fra branding- og udviklingsstrategien Vores Sted og kobles med budgetprocessen for Budget Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at proces- og tidsplan for Plan- og Agenda 21 strategien godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har i følge planloven pligt til inden halvdelen af en valgperiode er gået det vil sige inden udgangen af at offentliggøre en planstrategi og en Agenda 21 strategi. Planstrategien skal indeholde a) oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, b) Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt c) en beslutning om enten at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages for en ny 4-års-periode. Agenda 21-strategien for bæredygtig udvikling skal indeholde Kommunalbestyrelsens strategi for d) Mindre miljøbelastning e) Bæredygtig byudvikling og byomdannelse, f) Biologisk mangfoldighed g) Inddragelse af befolkning og erhvervsliv i det lokale Agenda 21-arbejde og h) Samspil mellem beslutningerne (indenfor miljø, trafik, erhverv, social, sundhed, uddannelse, kultur og økonomi). Der er ingen formkrav og det er derfor muligt at integrere de to strategier i én samlet Plan- og Agenda 21 strategi. Plan- og Agenda 21-strategien skal offentliggøres i otte uger, og kommunalbestyrelsen skal derefter forholde sig til de indkomne ideer og forslag til strategien og beslutte, om man på den baggrund ønsker at ændre i strategien. Lejrestrategien 2012 er Lejre Kommunes seneste plan- og Agenda 21 strategi. Lejrestrategien blev offentliggjort den 10. januar Lejrestrategien har været retningsgivende for administrationens arbejde og kommunens udvikling i de sidste år. Kobling mellem branding- og udviklingsstrategi, Plan- og Agenda 21 strategi 2015 og budget Allerede i kommissoriet for branding- og udviklingsstrategien tog Kommunalbestyrelsen højde for sammenhængen mellem branding- og udviklingsstrategien (Vores Sted) og den

26 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 24 kommende plan- og Agenda 21 strategi. Arbejdet med branding- og udviklingsstrategien blev således både set som en videre udbygning af Lejrestrategiens vision om en bæredygtig udvikling af Lejre Kommune som et sundt samfund, et sundt miljø og en sund økonomi, og som en forløber for arbejdet med plan- og Agenda 21 strategi Det fremgår af årsplanen for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget i foråret 2015 forelægges et oplæg der sikrer en god sammenhæng og genanvendelse af de analyser der er udarbejdet i forbindelse med branding- og udviklingsstrategien. For eksempel ved at planstrategien fokuserer på implementering af den vision og grundfortælling, som er fastlagt med vedtagelsen af Vores Sted. Der er også en sammenhæng til budgetaftalen for , som i højere grad end tidligere år beskriver problemfelter og prioriteringer af indsatser ud i overslagsårene. En ny Plan- og Agenda 21 strategi vil derfor naturligt tage udgangspunkt i branding- og udviklingsstrategien, samt budgetaftalen for Og det vurderes, at arbejdet med planstrategien med fordel kobles til den kommende budgetproces for 2016, som Økonomiudvalget har besluttet på mødet den 4. februar Administrationen foreslår derfor følgende proces for Plan- og Agenda 21 strategien 2015 og kobling til arbejdet med budget 2016: 24. april 2015 Budgetseminar med temadrøftelser af mål og rammer for indhold i budget 2016 og Plan- og Agenda 21 strategien august 2015 Budgetseminar. Samtidig med præsentationen af koncerndirektionens budgetforslag præsenteres og drøftes foreløbigt bud på opbygning af Plan- og Agenda 21 strategien september 2015 Høringsperiode for budget september 2015 ØU s anden behandling af budget oktober 2015 KB s anden behandling af budget November 2015 Temadrøftelse i ØU af indhold i Plan- og Agenda 21 strategien December 2015 Behandling af Plan- og Agenda 21 strategi i ØU og KB 5. januar 2016 Offentliggørelse af Plan- og Agenda 21 strategien Januar-februar 2016 Marts 2016 Offentlig debat af Plan- og Agenda 21 strategien Politisk behandling af høringssvar og evt. ændringer til Planog Agenda 21 strategi Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at afsættet i branding- og udviklingsstrategien Vores sted, samt koblingen mellem budgetprocessen og Plan- og Agenda 21 strategiprocessen vil skabe en synergi, der både styrker det strategiske sigte med budgettet og - gennem plan- og Agenda 21 strategien - sikrer en robust udvikling af kommunen, der bygger på kommunens styrkepositioner og særkender. Handicappolitik: Sagen har ingen konkrete handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

27 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Status Beredskabet Sagsnr.: 14/14001 Resumé: Økonomiudvalget er løbende forelagt status på arbejdet med at sammenlægge beredskaberne i Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse, Sorø og Lejre kommuner, jf. aftalen mellem regeringen og KL. Økonomiudvalget fik således forelagt status på arbejdet på sit møde den 24. marts. Den 9. april blev der afholdt en minikonference og sagen blev igen forelagt Økonomiudvalget den 21. april. I denne sagsfremstilling forelægges som efterspurgt af Økonomiudvalget den 21. april et samlet indblik i hvilke beslutninger Kommunalbestyrelsen skal træffe i juni måned henholdsvis hvilke beslutninger der skal træffes efterfølgende og af hvem. Endvidere beskrives tidsplanen for det videre arbejde og aktuel status. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Projektorganisationen har udarbejdet et overblik over hvilke beslutninger der skal træffes hvornår og af hvem. Overblikket fremgår af vedlagte bilag. Aktuel status Stillingen som beredskabsdirektør er nu i oplæg, jf. hvor stillingsprofil og annonce kan ses. Rekrutteringsprocessen forventes afsluttet inden sommerferien med henblik på tiltrædelse 1. august Herudover arbejdes der intensivt med at forberede beslutningsoplæggene til juni. Den politiske styregruppe har inviteret til minikonference den 2. juni 2015 kl i Holbæk. Administrationens vurdering: Forberedelserne af fusionen gennemføres som planlagt. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Intet at bemærke. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag:

28 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Notat om politiske beslutninger i 2015.docx

29 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Samarbejdsprojekt med Falck Healtcare om målrettet indsats Sagsnr.: 14/12015 Resumé: Som led i Plan for øget nærvær og reduceret sygefravær tog Økonomiudvalget den 24. marts 2015 redegørelse for den målrettede indsats for at støtte arbejdspladser med et meget højt sygefravær til efterretning. Økonomiudvalget godkendte, at administrationen arbejder videre med samarbejdsprojekt med Falck Healthcare om en målrettet indsats for at bringe langtidssyge medarbejdere tilbage på arbejde. I forlængelse heraf blev Økonomiudvalget den 21. april forelagt forslag til samarbejdsprojekt med Falck Healthcare inklusiv behov for central finansiering på i alt 2,2 mio. kr. til politisk behandling og anbefalede følgende indstillinger til Kommunalbestyrelsen: 1. at der indgås aftale med Falck Healthcare om et samarbejdsprojekt om en målrettet indsats for at bringe langtidssyge medarbejdere tilbage på arbejde, 2. at der på baggrund af erfaringer fra tilsvarende projekter afsættes 2,0 mio. kr. til central finansiering af diagnose-, behandlings- og genoptræningstilbud for op til 100 medarbejdere med meget sygefravær, 3. at der afsættes 0,2 mio. kr. til uddannelse af alle ledere med personaleansvar i i hvordan sygefravær håndteres, gennemførelse af sygefraværssamtaler m.v., 4. at midlerne til den centrale finansiering på 2,2 mio. kr. indgår i Forventet Regnskab og finansieres ved det økonomiske beredskab. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. april, at sende sagen retur til fornyet behandling i Økonomiudvalget i lyset af nye oplysninger om sagen fra Falck, der først blev viderebragt til administrationen den 27. april. Oplysningerne vedrører, at alle medarbejdere, der indgår i samarbejdet med Falck omfattes af beskatningspligt. Der er som følge heraf og på baggrund af efterfølgende dialog med Falck, justeret i såvel indstilling, sagsfremstilling, økonomiafsnit og administrationens vurdering. Falcks notat til kommunaldirektøren, der oplyser om den fejl Falck har begået, ved ikke tidligere at have haft viden om beskatningsvilkår, er vedlagt som bilag. Der er endvidere modtaget referencebrev fra Falck Healthcare. I den tidligere/oprindelige sagsfremstilling anbefalede Koncerndirektionen, at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at indgå i et samarbejde med Falck og afsætte 2,2 mio. kr. til at kunne tilbyde koordinering og sundheds-/behandlingstilbud til op til 100 medarbejdere. Med afsæt i de nye oplysninger om beskatningskrav er det direktionens vurdering, at betydeligt færre medarbejdere vil takke ja til tilbuddet. Partnerskabet med Falck kan derfor ikke som oprindeligt forventet være hovedsporet i indsatsen for at hjælpe langtidssyge medarbejdere tilbage på arbejde. Det er dog vurderingen, at tilbuddet fortsat - med fordel - kan indgå som ét ud af flere i en palette af tilbud/indsatser. Det indstilles, at der som oprindeligt foreslået budgetlægges med investeringsmidler på op til 2,2 mio. kr. til indsatser for at nedbringe langtidssygefraværet og uddanne ledere. Midlerne afsættes som en pulje under Økonomiudvalget. Et nærmere budget for midlerne forelægges på juni mødet når administrationen har haft mulighed for at indhente konkrete tilbud og vurdere den samlede indsats under de nye forudsætninger. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der afsættes en central pulje under Økonomiudvalget på 2,2 mio. kr. til indsatser for at nedbringe langtidssygefraværet,

30 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at puljen finansieres af det økonomiske beredskab jf. Forventet Regnskab , 3. at administrationen fremlægger forslag til indsatser og budget på Økonomiudvalgets møde i juni. Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt. Sagsfremstilling: Tilføjet: Falck Healthcare har den 27. april oplyst, at alle medarbejdere, der omfattes af tilbuddet, vil være skattepligtige af udgifter til sundhedsfaglig koordination, da dette betragtes som et personalegode. Falck har ikke tidligere været opmærksomme på dette, hvorfor de heller ikke har oplyst Lejre Kommune om dette tidligere. Falck har fremsendt notat fra KPMG, der beskriver de juridiske forhold omkring beskatningspligten nærmere. Notatet er vedlagt som bilag. Sundhedsfaglig koordination er en central del af det samlede tilbud fra Falck, hvorfor det ikke i det nuværende forslag til aftalegrundlag er muligt at tage det ud af tilbuddet, så medarbejderne ikke beskattes. Falck har fremsendt justeret tilbud, hvor krav om beskatning af sundhedsfaglig koordination fremgår, og hvor omfanget af denne udgift er specificeret se afsnit om Økonomi. Det vil fortsat være muligt at oprette målrettede behandlings- eller genoptræningstilbud mv., som medarbejdere vil kunne tilbydes ved behov og ved frivillig accept. Oprindelig sagsfremstilling: Økonomiudvalget har vedtaget en samlet plan for at nedbringe sygefraværet i Lejre Kommune. Planen er blevet til gennem drøftelser i Hovedudvalget, i Lederforum, i Samarbejdsforum, og i Direktion og Koncernledelse. I denne sag forelægges forslag om indsats for at bringe langtidssyge, hvor dette er muligt, hurtigere tilbage på arbejde. Dette skal ses i lyset af, at Lejre Kommune har mange meget langtidssyge ansatte. Ca. 130 af disse står for halvdelen af kommunens samlede sygefravær. Indsatsen for at hjælpe langtidssyge hurtigere tilbage på arbejde er derfor et væsentligt led i at nedbringe sygefraværet til det målsatte for Økonomiudvalget fik på sit møde den 24. marts forelagt udkast til projektbeskrivelse for samarbejdet med Falck. Udvalget besluttede at genoptage sagen for endelig beslutning når der forelå en nærmere beskrivelse af økonomi forbundet med indsatsen. Som tidligere oplyst er en samarbejdsaftale med Falck en såkaldt bilag IIb ydelse, hvorfor den ikke er omfattet af EU udbudspligten. Tilbuddet er vedlagt som bilag og hovedelementerne blev præsenteret i sagsfremstillingen forelagt ØU den 24. marts og er i korte træk: - Lejre Kommune screener og formidler navne på 100 medarbejdere med mest sygefravær. - Kontakt fra Falck med tilbud om deltagelse i forløb herunder oplysning om at såfremt sygefraværet i overvejende grad skyldes private forhold vil medarbejderne skulle betale skat af det beløb, som indsatsen omkring udredning, behandling og genoptræning udgør. - Udredning og tilbud om relevante behandlings- og genoptræningstilbud. - Samtykkeerklæring fra de medarbejdere, der ønsker at deltage, til at Falck Healthcare må hente og dele helbredsoplysninger om medarbejderen internt og med relevante aktører, samt at medarbejderen tillader inddragelse af

31 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 29 arbejdspladsen fx HR eller nærmeste leder i processen. Falck vurderer i forhold til medarbejderens helbredsmæssige tilstand, hvornår det er relevant at inddrage HR eller nærmeste leder. - Koordination ved Udredningskoordinatoren, der er den sygeplejerske, der fungerer som medarbejderens kontaktperson og bindeled til henholdsvis Falcks sundhedsindsats, den kommunale organisation samt A-kasse og Jobcenter. - Gennemførelse af tilbud om behandling, hjælp og støtte efter konkret visitation. Forløb Efter aftaleindgåelse vil forløbet kunne startes op primo maj, hvor Lejre Kommune vil have gennemført en første screening af de 100 medarbejdere med mest sygefravær i samarbejde med lederne fra de virksomheder, som de er tilknyttet. Parallelt med at Falck Healthcare kontakter medarbejderne mhp. at afklare om de vil deltage i forløbet igangsættes uddannelsesforløb for lederne i hvordan sygefravær håndteres, gennemførelse af sygefraværssamtaler m.v. Alle ca. 120 ledere med personaleansvar vil indgå i uddannelsesforløbet, der gennemføres i hold af ledere. Holdene dannes af ledere inden for sammenlignelige arbejdsområder og de første hold sammensættes med deltagelse af ledere fra virksomheder med medarbejdere med mest sygefravær. Falck forventer, at der vil kunne opstartes forløb for ca. 25 medarbejdere samt lederuddannelse for to hold af ledere inden sommerferien. Uddannelsesdagen suppleres med gratis adgang til en Sundhedsportal med viden om sygefravær og indsatser til nedbringelse af sygefravær. Økonomien forbundet med et samarbejde med Falck er beskrevet under afsnittet: Økonomi. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er behov for en ekstraordinær indsats for at hjælpe langtidssyge medarbejdere hvor dette er muligt tilbage på arbejde. Der har i april 2015 været gennemført uddybende samtaler med Falck om samarbejdsprojektet og administrationen anbefaler på den baggrund fortsat at indsatsen gennemføres med Falck som ekstern partner til både forløb vedr. afklaring, behandling og genoptræning samt til gennemførelse af uddannelsesforløb for kommunens ledere. Indsatsen forventes afsluttet primo Der vil være en løbende evaluering og tilpasning undervejs i forløbet, samt en mere grundig evaluering primo 2016 med henblik på beslutning i Økonomiudvalget om, hvorvidt samarbejdet med Falck skal fortsætte. Tilføjet: På baggrund af de nye oplysninger fra Falck om skattepligt samt den foreløbige screening af medarbejdere med meget sygefravær vurderer administrationen, at der er risiko for at en betydelig andel af de relevante medarbejdere ikke vil takke ja til tilbuddet. Administrationen vurderer derfor ikke længere, at et samarbejde med Falck kan være hovedsporet i indsatsen for at hjælpe langtidssyge medarbejdere hurtigere tilbage på arbejde. Revideret forslag til indsatser/tilbud til langtidssyge medarbejdere forelægges sammen med budget på Økonomiudvalgets møde i juni. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering:

32 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 30 Tilføjet: På baggrund af Falcks oplysninger om skattepligt vedr. sundhedsfaglig koordination har Falck justeret prismodellen, så den skattepligtige andel af sundhedstilbuddet synliggøres. Enhedspris Heraf skattepligtig andel Screening Forløb 0: Hurtig diagnose Forløb 1: Tværfaglig udredning Forløb 2: Op til 2 ydelser Forløb 3: Flere end 2 ydelser Det anbefales fortsat at afsætte op til 2,2 mio. kr. i forbindelse med Forventet Regnskab og finansieret af Økonomisk beredskab til indsatserne. Midlerne reserveres foreløbig i en pulje under Økonomiudvalget og forslag til konkrete indsatser/tilbud til langtidssyge medarbejdere forelægges sammen med budget i juni. Det kan ikke aktuelt vurderes, om der er behov for 2,2 mio. kr., og derfor reserveres midlerne i en pulje m.h.p. konkret stillingtagen til udmøntning af hele eller dele af beløbet i juni. Oprindelig sagsfremstilling Der tages afsæt i, at der indgås aftale med Falck om udrednings- og behandlingsforløb for 100 medarbejdere med højt sygefravær. På baggrund af gennemgang af lignende forløb er der foretaget en vurdering af hvor mange af de deltagende medarbejdere med meget sygefravær, der har behov for de forskellige typer af tilbud. Vurderingen af behov for tilbud og den afledte økonomi i projektet er bygget på Falcks erfaringer med samarbejde med pensionsselskab med længere sygefraværsperioder. Såfremt fordelingen viser sig at blive anerledes, vil den afledte økonomi også ændres (og mere sandsynligt, at det vil blive billigere end dyrere). På den baggrund vurderes den samlede udgift at blive ca. 2,3 mio. kr. Da udgifter til psykologbistand afholdes af den enkelte virksomhed lokalt og da der skønsmæssigt er behov for psykologbistand i 3 ud af 4 tilfælde vurderes der at være behov for central finansiering på 2,0 mio. kr. og lokal finansiering på 0,3 mio. kr. se nedenstående tabel: Antal Pris Samlet udgift Lokal finansiering Central finansiering Screening Forløb 0: Hurtig diagnose Forløb 1: Tværfaglig udredning Forløb 2: Op til 2 ydelser Forløb 3: Flere end 2 ydelser I alt

33 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 31 Det er vurderingen, at det er rimeligt at de enkelte virksomheder selv finansierer som det også er tilfældet nu psykologbistand; dette også i lyset af, at de ressourcer der frigøres som følge af et lavere langtidssygefravær vil blive i virksomhederne. Det anslås på baggrund af tidligere erfaring, at medarbejderne med meget sygefravær rent faktisk ønsker at få hjælp til at komme ud af sygefraværet og derfor er antallet af screeninger, hvor der ikke tilknyttes forløb efterfølgende, fastsat til at være 0. Viser det sig, at der er medarbejdere, der ikke ønsker at deltage vil det betyde, at der vil være færre i de øvrige forløb, hvormed udgifterne reduceres. Som led i afklaringen undersøger Falck om de deltagende medarbejdere er omfattet af ægtefælles private sundhedsordning. Såfremt dette er tilfældet for nogle af de deltagende medarbejdere reduceres udgifterne for Lejre Kommune også. Ved at opgøre antallet af medarbejdere på de forskellige forløbstyper vil Lejre Kommune løbende kunne vurdere og styre på udgifterne til indsatserne. Fordelingen er Lejre Kommune vil indgå i en tæt dialog med Falck undervejs i samarbejdsprojektet og der vil blive løbende blive afholdt dialogmøder i takt med at forløbet skrider frem. Det vurderes derfor, at der skal afsættes en økonomisk ramme på 2,0 mio. kr. til central finansiering af udrednings- og behandlingsforløb. Dertil vil der blive gennemført uddannelse af ledere, som vil udgøre yderligere 0,2 mio. kr. Den samlede ramme på i alt 2,2 mio. kr. foreslås indarbejdet i Forventet Regnskab ud fra konkret vurdering af finansieringsbehov i 2015 og mhp. finansiering gennem prioritering af det økonomiske beredskab. Til illustration har de 130 medarbejdere med mest sygefravær i 2014 samlet set over sygefraværsdage eller ca sygefraværstimer. Ved en timeløn på 220 kr. kan sygefraværet for de 130 medarbejdere værdisættes ud fra en simpel beregning og alene til perspektivering - til ca. 23,4 mio. kr. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. Notat om den skattemæssige behandling af sundhedsordning til medarbejdere med højt sygefravær.pdf 3. Redegørelse fra Falck med nye oplysninger.pdf

34 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Måltal og status på udviklingen i sygefraværet Sagsnr.: 14/12015 Resumé: Økonomiudvalget vedtog den 9. december 2014 Plan for mere nærvær og mindre sygefravær, hvori det bl.a. fremgår at det samlede mål for nedbringelse af sygefraværet i 2015 er 12,8 dage pr medarbejder - svarende til gennemsnittet for kommunerne i regionen i Det fremgik samtidig af planen, at der formuleres konkrete måltal for centrene og virksomhederne, der behandles i alle relevante MED udvalg. Økonomiudvalget blev den 21. april orienteret om at der på majmødet vil blive fremlagt måltal for nedbringelse af sygefraværet i 2015 for centre og virksomheder. Måltallene fremlægges med denne sag til efterretning sammen med en status på udviklingen i sygefraværet fra januar til og med april Måltallene vil fremover fremgå af de månedlige oversigter til Økonomiudvalget. Der er endvidere udarbejdet oversigter over fordelingen af kort- og langtidssygefravær, som vedlægges som bilag og som også fremover vil blive indarbejdet i de månedlige opgørelser mhp. at tilvejebringe så nuanceret et billede af sygefraværet som muligt. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller 1. at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: På baggrund af analysen af sygefraværet i Lejre Kommune og den efterfølgende Plan for mere nærvær og mindre sygefravær har der været gennemført dialoger lokalt i centrene og i virksomhederne om fastsættelse af differentierede lokale måltal for udviklingen af sygefraværet i Fastsættelsen af måltallene har været drøftet i alle MED udvalg og er godkendt af respektive chefer og direktører. Oversigt over måltal er vedlagt som bilag, hvor de er indarbejdet i de månedlige opgørelser til Økonomiudvalget. Af de vedlagte oversigter fremgår nu en månedsvis akkumuleret oversigt over det samlede sygefravær for hele Lejre Kommune sammenholdt med sygefraværet på samme tid året før, en oversigt over sygefraværet fordelt på de 10 centre, en ajourført oversigt over sygefraværet fordelt på centre og virksomheder med 5 medarbejdere eller flere. Oversigten over sygefraværet fordelt på centre og virksomheder er siden Økonomiudvalgsmødet i april forenklet, så det nu indeholder 7 kolonner: Kolonne A: Viser navnene på de enheder, der har 5 eller flere ansatte, sådan som de fremgår af Lønsystemet. Kolonne B: Viser antallet af medarbejdere omregnet til fuldtidsbeskæftigede medarbejdere - og giver en indikation på enhedernes størrelse personalemæssigt.

35 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 33 Kolonne C: Viser antallet af registrerede Sygefraværsdage i alt for den angivne periode i ekskl. Sygdom grundet nedsat tjeneste, delvis sygdom og 56. Kolonne D: Viser sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstillinger for den angivne periode i og udgør det tal, der sættes mål ud fra og som sammenlignes ml kommuner. Kolonne E: Viser sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstillinger for den tilsvarende periode i ekskl. Sygdom grundet nedsat tjeneste, delvis sygdom og 56. Kolonne F: Viser sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstilling for hele ekskl. Sygdom grundet nedsat tjeneste, delvis sygdom og 56. Kolonne G: Viser det fastsatte måltal for hele 2015 opgjort i sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstillinger. Kolonne E, F og G er tilføjet til Økonomiudvalgsmødet i maj. De differentierede måltal er formuleret lokalt på baggrund af drøftelser i ledelsesteams og lokaludvalg. Udviklingen i sygefraværet har været stigende i de første måneder af 2015, sådan som det er fremlagt for Økonomiudvalget på de månedlige rapporteringer. Sygefraværstallene for april 2015 viser et mindre fald i sygefraværet, som dog for de første fire måneder sammenlagt stadig er større end i Hvor sygefraværet i januar-marts var 0,32 sygedage højere end i januar-marts 2014, er det i januar-april ,25 dage højere

36 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 34 end i januar-april Det er for tidligt at vurdere om faldet er udtryk for en varig tendens. Der er endvidere udarbejdet oversigter over fordelingen af kort- og langtidssygefravær, hvor langtidssygefravær er defineret som sygdom udover 4 uger (svarende til 20 arbejdsdage). Oversigterne viser, at kortidssygefraværet udgjorde 7,5 sygedage pr medarbejder og langtidssygefraværet 6,4 sygedage pr medarbejder. De tre centre (Børn, Unge & Familie, Skoletilbud og Dagtilbud) med det højeste sygefravær i 2014 var også de centre, der havde mest langtidssygefravær. Fordelingen mellem kort- og langtidssygefravær for 2015 viser et foreløbigt fald i andelen af langtidssygefravær fra 46% af alt sygefravær i 2014 til 36% af alt sygefravær de første fire måneder af Udviklingen i kort- og langtidssygefravær vil fremover blive indarbejdet i de månedlige opgørelser til Økonomiudvalget. De månedlige opgørelser udsendes også til samtlige ledere og drøftelse på MED møderne. Der udsendes endvidere hver måned oversigter på medarbejderniveau til de respektive ledere. Administrationens vurdering: Hvis de differentierede måltal realiseres bliver det samlede sygefravær i 2015 ca. 11,5 sygedage pr medarbejder mod det fastsatte måltal på 12,8 sygedage. Foreløbigt ser udviklingen i sygefraværet de første måneder af 2015 ud til at stige, men med et fald fra april. Forenklingen og tilføjelsen af de månedlige opgørelser til Økonomiudvalget med måltal og antal sygefraværsdage for 2014 på virksomhedsniveau vil bidrage til det løbende fokus på udviklingen. Endelig vurderes opgørelsen af kort- og langtidssygefravær at bidrage til en mere nuanceret viden om sygefraværets sammensætning. Handicappolitik: Der er ingen handicappolitiske perspektiver ved denne sag. Økonomi og finansiering: Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser af denne sag. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Sygefravær ØU maj 2015 forenklet.pdf 2. Sygefravær kort og langt maj 2015.pdf

37 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Fremtidig direktion Sagsnr.: 15/5698 Resumé: Der er i 2014 gennemført en omorganisering i to omgange. I foråret 2014 blev stabene omorganiseret og der blev dannet en mere klassisk organisering af stabsfunktionerne med bl.a. en samlet økonomifunktion. Stabene blev dengang reduceret fra 3 til 2 og antallet af fagcentre blev reduceret fra 8 til 7 med sammenlægningen af Center for Ejendomsdrift og Center for Veje & Trafik til nuværende Center for Ejendomme & Trafik. Konsekvensen af beslutningerne var en udvidelse af direktionen til fire direktører med opslag af en stilling som direktør med særligt ansvar for økonomi og effektivisering (Henrik Nielsens stilling). Sagsfremstilling fra Kommunalbestyrelsens møde den 28. april er vedlagt som bilag. I august 2014 orienterede kommunaldirektøren første gang Økonomiudvalget om behovet for at ændre i ledelsesforhold og organisering på det specialiserede socialområde, som følge af en række problemer på området. Opgaverne var indtil da organiseret i Center for Social & Familie (CSF). Efter en række dialogmøder med medarbejdere og ledere, forelagde direktionen den 23. september og den 18. november 2014 Økonomiudvalget sin plan for ændringer af organiseringen af velfærdsområderne. Den 23. september godkendte Økonomiudvalget også tidsplan for rekruttering af en direktør med særligt ansvar for børn og unge (genbesættelse af vakant stilling) med den konsekvens, at direktionen i en kort periode frem til sommeren 2015 ville være en direktion på fem, idet Peter Østerbye i forbindelse med Lene Jensens fratrædelse som direktør blev konstitueret som teknisk direktør fra 1. juli 2015 og et år frem. Direktionen ville således 1. halvår 2015 bestå af konstitueret teknisk direktør (frem til sommer 2015) Peter Østerbye, Henrik Nielsen, Jan Dehn, Lone Feddersen og Inger Marie Vynne. Lone Feddersen har nu meddelt, at hun ønsker at gå på pension i efteråret Når der opstår vakance på chef- eller direktør niveau, bør det give anledning til en aktiv vurdering af, om stillingen skal genbesættes eller om vakancen skal benyttes til at justere i struktur m.v. Kommunaldirektøren forelægger derfor i denne sag sin vurdering af den fremtidige direktions størrelse og funktionsmåde. Kommunaldirektørens vurdering er, at direktionen fortsat bør udgøres af tre direktører og en kommunaldirektør, og at den vakante direktørstilling slås op som en direktørstilling med ansvar for de tekniske områder - Center for Byg & Miljø, Center for Ejendomme & Trafik - samt Center for Kultur & Fritid og eventuelt Erhverv. Sagen blev udsat fra sidste møde i økonomiudvalget den 21. april 2015 som følge af nye oplysninger vedr. økonomi. Disse er indarbejdet i afsnittet om økonomi og i indstillingspunkt 4 og vedrører i korte træk, at det ved nærmere gennemgang af budgettet til direktører og chefer ikke er taget højde for de merudgifter til direktørlønninger der følger af, at direktørerne er overenskomstansatte modsat tidligere hvor de var tjenestemandsansatte. Tjenestemandsansatte direktørers pensioner konteres på kommunens tværgående bevilling for tjenestemandspensioner mens overenskomstansattes pensioner afholdes direkte af budgettet til direktion og centerchefer. Endvidere får overenskomstansatte direktører et fast kontrakttillæg på 15% hvilket der heller ikke er taget højde for. Budgettet burde være tilpasset disse ændrede forudsætninger hvilket ved en fejl ikke er sket. Hertil kommer en anden mindre ændret forudsætning, jf. økonomiafsnit. Samlet er der derfor behov for at tilføre 1,2 mio. kr. og det indstilles derfor i sagen, at finansiering heraf indarbejdes i budgetlægningen for

38 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 36 Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, 1. at direktionen også fremover udgøres af tre direktører og en kommunaldirektør, 2. at der opslås en stilling som direktør med særligt ansvar for de tekniske områder samt for Center for Kultur & Fritid og eventuelt Erhverv, 3. at Kommunernes Landsforening bistår i udarbejdelse af stillingsprofil og rekrutteringsproces, 4. at finansiering af merudgift til direktørlønninger som følge af overenskomstansættelse frem for tjenestemandsansættelser indarbejdes i budget Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt. Sagsfremstilling: Baggrund I 2011 gennemførte Lejre Kommune en større omorganisering. I den forbindelse blev der indført fagcentre (centermodellen), direktionen blev dengang reduceret fra 5 til 3 og skulle sammen med chefkredsen virke som Koncerndirektion og ledelse for den samlede organisation. Organisationsbeskrivelsen fra 2011 er vedlagt som bilag. Medio 2013 blev der rekrutteret ny kommunaldirektør, og der er siden gennemført tilpasninger i struktur, bemanding og praksis på en række områder: - I 2014 med virkning fra 1. maj blev der gennemført en omorganisering af stabene. De to servicecentre, der var sat i verden for at betjene hvert sit hold af fagcentre/rådhuse, blev nedlagt. Der blev etableret en mere klassisk organisering af økonomi og øvrige stabsopgaver med dannelsen af Koncernøkonomi & Analyse og Koncernsekretariat & Udvikling. Samtidig blev tidligere Center for Veje & Trafik og Center for Ejendomsdrift lagt sammen til Center for Ejendomme & Trafik. Der blev truffet beslutning om at rekruttere en direktør Henrik Nielsen - med særligt ansvar for økonomi og effektivisering afspejlende en klar politisk målsætning om at forbedre økonomistyringen. - I 2014 med formel virkning fra 1. januar 2015 blev velfærdsområderne og særligt de specialiserede børne- og voksenområder omlagt. Det skyldtes en række problemer med den faglige og organisatoriske kvalitet, flerårige budgetoverskridelser og ambitionen om at skabe et mere sammenhængende hhv. børne- og voksenområde. Det daværende Center for Social & Familie blev nedlagt og aktiviteterne blev samlet i dels et nyt Center for Børn, Unge & Familie og dels et nyt Center for Job & Social, der også rummer Jobcenteret. I den forbindelse blev der truffet beslutning om at rekruttere en direktør med særligt ansvar for børne- og ungeområdet; et område som er kendetegnet ved store opgaver og forventninger til resultatdannelse de kommende år. Der blev endvidere rekrutteret en ny chef for Center for Børn, Unge & Familie. Samlet set blev antallet af chefer reduceret fra 18 til 12forbindelse med omorganiseringen i 2011, og antallet af direktører blev dengang reduceret fra fem til tre. Siden er antallet af direktører øget til fire (en kort periode til fem), og antallet af centerchefer er reduceret yderligere fra 12 til 10 (aktuelt 9 med vakant stilling som chef for Center for Dagtilbud). Organisationsdiagram fra 2010, 2011, 2014 og 2015 er vedlagt som bilag og illustrerer dette.

39 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 37 I fokus Direktionens fokus er og bør være Kommunalbestyrelsens fokus, d.v.s. på at føre de politisk besluttede mål ud i livet. Herudover har direktionen fokus på at udvikle organisationen, så den også på længere sigt kan præstere dét, der efterspørges af Kommunalbestyrelsen, af borgerne og virksomhederne i Lejre Kommune - samt af regeringen og andre med indflydelse på den kommunale sektor. Fokus blev udarbejdet første gang ultimo Formålet var - og er - at skabe en fælles retning for udviklingen af den kommunale organisation. For 2015 er der fastlagt fire fælles fokuseringer, som alle dele af organisationen skal arbejde med, jf. bl.a. Økonomiudvalgets møde den 4. februar 2015: Mere nærvær mindre sygefravær. Målet er at bringe sygefraværet ned på niveau med gennemsnittet i regionen, og i 2016 skal vi være på niveau med landsgennemsnittet. Det kræver, at sygefraværet i 2015 reduceres med 0,8 sygedage og med yderligere 0,8 sygedage pr. medarbejder i Udvikling af social kapital. Målet er at sætte fokus på dét der skaber arbejdsglæde og trivsel i hverdagen, nemlig vores evne til at samarbejde om at løse kerneopgaverne og på gode relationer der bygger på tillid og retfærdighed. Kvalitet i borgerbetjening. Målet er at forbedre borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet med den kommunale organisation ved at øge tilgængeligheden og kvaliteten i vores telefonbetjening, forbedre vores evne til at skrive, så det er til at forstå og overholde svartider samt styrke samarbejdet med hinanden og borgeren. Bedre økonomistyring og budgetoverholdelse. Målet er at forbedre træfsikkerheden i økonomistyringen i alle dele af organisationen og høste gevinsterne af effektiviseringstiltagene. Vi skal vide hvad vi brugerne pengene til, og hvis der sker skred i budgetterne skal vi vide det i tide, så centeret eller virksomheden kan nå at finde kompenserede effektiviseringer eller besparelser. Det er i sidste ende direktionens ansvar, at de tiltag, der sættes i værk inden for de fælles indsatsområder omsættes i dokumenterbart bedre resultater - i de forskellige dele af organisationen. Det sker i praksis gennem ledelse af ledere og af organisationen. I Lejre Kommune har hver direktør både et selvstændigt ressort-ansvar, d.v.s. ansvar for et eller flere fagudvalg og givne fagcentre/funktioner og et tværgående ansvar for hele organisationen. Deraf navnet koncerndirektør og koncerndirektion. Formålet med dét er at sikre, at topledelsen - gennem sin egen måde at arbejde på - fremmer samarbejde på tværs og helhedstænkning i modsætning til silo og suboptimering. Nedenfor beskrives kort to ledelsesmæssige indsatsområder i Lejre Kommune, som indfanger vigtige udviklingsfelter: Koncernledelse - i praksis Koncerntankegangen handler om, at borgerne i Lejre Kommune skal profitere af, at der er tale om én kommunal organisation frem for en række fragmenterede centre og virksomheder. Der skal være sammenhæng og helhed i opgaveløsningen set fra borgernes og virksomhedernes perspektiv, og de opgavemæssige synergier skal realiseres gennem effektivisering af arbejdsgange, digitalisering, samarbejde med andre kommuner m.v. for at skabe et kommunalpolitisk råderum til investering.

40 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 38 Koncernledelse og styring i praksis kræver, at den administrative (og politiske) ledelse handler ud fra, hvad der er bedst for borgerne og for hele Lejre Kommune, frem for hvad der er bedst for eget center eller virksomhed. Det er sjældent helt entydigt, hvad der bedst, og hvilke behov der vejer tungere end andre behov. I praksis er der ofte tale om konkurrerende behov. Der er i det hele taget nogle indbyggede dilemmaer og vanskeligheder forbundet med at praktisere koncernledelse. F.eks. har de enkelte chefer og ledere en naturlig interesse i at holde på deres dygtigste medarbejdere og i at fastholde eller øge deres egne budgetter samt passe på egne medarbejdere m.v. Det ligger indlejret i ansvar og ansvarsfølelse, at man som leder skal passe på eget ansvarsområde som det første. Samarbejdet på tværs er især vanskeligt når det i praksis har konsekvenser for egne budgetter og medarbejdere. Hvem skal f.eks. stille administrative ressourcer til rådighed til at være tovholder for et opgaveteam, hvor man ud over at tage ansvar for egen opgaveløsning også skal tage ansvar for andre centres bidrag? Vel at mærke i en allerede presset dagligdag. De omorganiseringer der er gennemført i har bl.a. haft til formål at forbedre det tværfaglige og organisatoriske samarbejde i organisationen. Resultaterne er imidlertid ikke skabt med beslutningen om at omorganisere. Det kræver et vedvarende fokus på at forbedre de tværgående arbejdsgange, på kompetenceudvikling f.eks. gennem uddannelsesforløbet i professionel service til erhvervslivet, på at forbedre ledernes og medarbejdernes personlige kendskab til hinanden, på at udvikle kulturen m.v. De kommende år skal dette have stor opmærksomhed fra direktørerne og cheferne. Den nylige kortlægning af den sociale kapital på ca. halvdelen af kommunens arbejdspladser viser således, at netop samarbejde (den forbindende og brobyggende sociale kapital) efterspørges af medarbejderne, og er for lidt til stede i dag i Lejre Kommunes organisation. Det bekræftes af Borgerrådgiverens rapporter og klager fra borgere og virksomheder. Der er også positive takter og stadig flere eksempler på, at borgere og virksomheder sender roser tilbage for en god, helhedsorienteret hjælp. Men takterne skal være reglen i alle dele af organisationen, og de kommer ikke at sig selv. Det kræver - efter kommunaldirektørens vurdering at også direktørerne i disse år har en nærhed til driften og kerneopgaverne. Resultatledelse De fleste offentlige organisationer er - trods mange års talen om resultatstyring og ledelse, effekt og evidens, Key Performance Indicators og benchmarking m.v. relativt input- og indsatsorienteret. Om noget er godt eller skidt udtrykkes med andre ord oftere i nye aktiviteter og tiltag, eller i hvor mange timer et barn får støtte i f.eks. børnehaven, end i en beskrivelse af, hvad der skal komme ud af indsatsen. Det gælder også i Lejre Kommune, og derfor er det, jf. Fokus , et mål at vi bliver dygtigere til resultatledelse. Resultatledelse handler om at have fokus på kerneopgaverne, og om at lede sin organisation til at skabe de målsatte resultater - for færrest mulige ressourcer og med størst mulig kvalitet. Det forudsætter bl.a.: - At der aftales resultatmål, og at der er tilstrækkelig viden til at kunne formulere hensigtsmæssige mål. Hvis man f.eks. ikke kender sit sygefravær eller ved hvordan brugertilfredsheden er, så giver det ikke megen mening at formulere målsætninger og i hvert fald bliver det vanskeligt at følge op. - At der følges op på målene og ledelsen har styr på nøgleprocesserne altså på de arbejdsprocesser der knytter sig til kerneopgaverne, f.eks. visitation, byggesagsbehandling, miljøgodkendelser m.v. - At der udvikles en forbedringskultur, hvor løbende forbedringer identificeres med afsæt i borgernes behov og medarbejdernes ideer og erfaringer, og hvor forbedringsforslag gennemføres.

41 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 39 Resultatledelse forudsætter at der sker en prioritering på tværs, så ressourcerne allokeres derhen, hvor de skaber størst værdi i forhold til de politiske mål og borgerne/virksomhederne behov. Koncernledelse og styring og resultatledelse er derfor tæt forbundne. Direktionen er i tæt samarbejde med Koncernledelsen og Hovedudvalget i gang med at skabe det fælles grundlag for resultatledelse, og for at fremme en forbedringskultur i hele organisationen. Der er som nævnt ovenfor udpeget fælles fokusområder og gennemført ledelsessamtaler med alle direktører/chefer/virksomhedsledere m.h.p. at formulere konkrete mål inden for de fire fælles fokuseringer. Forud for dét er der i 2014 skabt det nødvendige grundlag for at kunne formulere hensigtsmæssige mål, bl.a. gennem valid statistik over sygefravær, kortlægning af social kapital, budgetvalidering og systematisk opfølgning på politisk besluttede målsætninger, herunder effektiviseringsmål samt mål for kvalitet i borgerbetjening. Endvidere er de politiske mål i budgetaftalen systematisk omsat til årsplaner for fagudvalgene, der følges op og evalueres /justeres undervejs. I 2015 etableres grundlaget for at kunne dokumentere brugertilfredsheden, jf. budgetaftalen for Den konkrete resultatdannelse skal kunne mærkes af borgerne og medarbejderne, og de skal kunne dokumenteres, før der er tale om resultater. I særlig grad skal sygefraværet bringes ned, indsatserne for bedre økonomistyring skal vise sig i fortsat bedre budgetoverholdelse, tiltagene for bedre kvalitet i borgerbetjening og professionel erhvervsservice skal vise sig i færre klager og flere positive tilbagemeldinger fra borgere og virksomheder. Og arbejdsmiljøet skal forbedres på de arbejdspladser, hvor det ikke er godt nok - for tilfredse borgere og tilfredse medarbejdere er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Det vil kræve en vedholdende indsats, hvor direktørerne går foran og tager et proaktivt ansvar - sammen med chefer, ledere og medarbejdere - for at følge op og tilpasse indsatserne undervejs men samtidig fastholde en rød tråd, hvor der ikke bare i et væk sættes nye projekter i gang uden at færdiggøre tidligere. Også dette kræver en direktion, der er nærværende og bredt kommunikere, i og uden for organisationen. Direktionen Det er Kommunaldirektørens klare vurdering, at der også videre frem er behov for en direktion på fire. Begrundelserne herfor er givet ovenfor. I dette afsnit følger en mere konkret vurdering af, hvad konsekvenserne ville være ved en tremandsdirektion. Endvidere følger en beskrivelse af, hvordan ansvarsfordelingen påtænkes tilrettelagt i en fortsat fire-mandsdirektion, herunder profilen for en ny direktør i lyset af Lone Feddersens beslutning om pensionering. I beskrivelsen af begge direktionsmodeller er følgende krav lagt til grund for vurderingen, da disse krav naturligt følger af de valg og rekrutteringer der er gennemført i 2014 og kravene om koncernledelse og resultatledelse: - Der skal være en vis indre og naturlig sammenhæng mellem den enkelte direktørs ansvarsområder så der også er mulighed for synergier og fordybelse (faglig indsigt) i direktionsarbejdet. - Ansvarsfordelingen skal tage afsæt i en realitetsvurdering af udfordringsniveau ift. kompetenceniveau (herunder erfaring). - Jan Dehn skal have ansvar for børne- og ungeområdet, da Jan Dehn helt nyligt er rekrutteret netop til dét. - Henrik Nielsen skal have ansvar for økonomi og effektivisering samt social og arbejdsmarked, da Henrik Nielsen nyligt er rekrutteret til dette og netop er startet op med pr. 1. januar med social og arbejdsmarked (UJA).

42 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 40 Tremands-direktion I denne løsning er der lagt følgende snit i ansvarsfordeling: - Henrik Nielsen tager ansvar for Koncernøkonomi & Analyse, Center for Job & Social, Center for Velfærd & Omsorg. Det vil betyde, at Henrik Nielsen vil have ansvar for to fagudvalg (UJA, USSÆ) ud over dele af Økonomiudvalgets område. - Jan Dehn tager ansvar for Center for Dagtilbud, Center for Skoletilbud, Center for Børn, Unge & Familie og Center for Kultur & Fritid. Det vil betyde, at Jan Dehn vil have ansvar for to fagudvalg (UBU og UKF). - Inger Marie Vynne tager ansvar for Erhverv & Turisme, Center for Byg & Miljø, Center for Ejendomme & Trafik samt Koncernsekretariat & Udvikling. Det vil betyde, at Inger Marie Vynne ud over Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vil have direktøransvar for to fagudvalg (UET og UTM) samt for det samlede direktionsarbejde. Der kan naturligvis ses på andre ansvarsfordelinger, ligesom ansvarsområderne kan justeres over tid. F.eks. kunne Henrik Nielsen tage ansvar for de tekniske områder mens Velfærd og Omsorg og USSÆ kunne forankres under kommunaldirektøren. Eller Jan Dehn kunne tage ansvar for de tekniske områder og Kultur & Fritid mens børne- og ungeområderne kunne forankres under kommunaldirektøren. Disse og andre kombinationsmodeller ville imidlertid stride mod kravene ovenfor, og er derfor fravalgt. En anden mulighed var at gøre Henrik Nielsens og Jan Dehns ansvarsområder bredere og hermed undgå, at kommunaldirektøren får en urealistisk stor opgaveportefølje. Det er imidlertid direktionens klare vurdering, at der på både børne- og ungeområdet og på arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet forestår store opgaver, som vil kræve direktørernes og chefernes fokus de kommende år. Følgelig vil konsekvensen af en tremandsdirektion være, at kommunaldirektøren i Lejre Kommune vil få et meget stort driftsansvar, ud over det udviklings- og driftsansvar der følger med at være kommunaldirektør. Også større end det er tilrådeligt i den aktuelle situation. Firemands-direktion

43 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 41 I denne løsning vil direktionen som i dag bestå af tre direktører og en kommunaldirektør. Der skal følgelig rekrutteres yderligere en direktør som følge af Lone Feddersens pensionering. Det bliver en direktør med særligt ansvar for de tekniske områder og kultur og fritid, herunder et særligt udviklingsansvar for by- og boligudvikling samt eventuelt for erhvervs- og turismeudvikling. Sidstnævnte enten som egentlig tovholder eller i et tæt samarbejde med kommunaldirektøren som ansvarlig. Dette skal vurdere nærmere, når den endelige stillingsprofil udarbejdes. Ansvarsfordelingen i direktionen vil herefter (med de justeringer der kan følge af en rekrutteringsproces) være: - Henrik Nielsen tager ansvar for Koncernøkonomi & Analyse, Center for Job & Social, Center for Velfærd & Omsorg. Det vil betyde, at Henrik Nielsen vil have ansvar for to fagudvalg (UJA, USSÆ) ud over dele af Økonomiudvalgets arbejde. - Jan Dehn tager ansvar for Center for Dagtilbud, Center for Skoletilbud og Center for Børn, Unge & Familie. Jan Dehn vil have ansvar for et fagudvalg (UBU). - Ny direktør tager ansvar for Center for Byg & Miljø, Center for Ejendomme & Trafik og Center for Kultur & Fritid samt evt. for erhvervschefen. En ny direktør vil følgelig have ansvar for to- tre fagudvalg (UTM, UKF og evt. UET). - Inger Marie Vynne tager ansvar for Koncernsekretariat & Udvikling samt direktøransvar for de strategiske programmer inden for kvalitet i borgerbetjening, sygefravær og social kapital samt branding- og udviklingsstrategiens implementering. Det vil betyde, at Inger Marie Vynne har ansvar for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen og evt. for UET. Det har særskilt været vurderet, om Kultur & Fritid med fordel kunne knyttes tættere til børne- og ungeområderne. Det er imidlertid fravalgt primært p.g.a. behovet for en tæt kobling mellem kultur og fritid samt byudvikling, erhverv- og turisme. Herudover er det kommunaldirektørens vurdering, at målene på børne- og ungeområderne er krævende og stiller krav om fokus. Perspektivering Der er indhentet viden om andre kommuners direktionsbemanding. Der er således indsamlet viden fra de 10 kommuner, der lidt mindre end Lejre Kommune og de 10 kommuner, der er lidt større samt Holbæk og Roskilde kommuner, så der også er tal for de tilgrænsende kommuner.

44 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 42 Kommune Indbygg. Direktører Roskilde Kommune Holbæk Kommune Brøndby Kommune Ringsted Kommune Odsherred Kommune Nyborg Kommune Halsnæs Kommune Sorø Kommune Nordfyns Kommune Rebild Kommune Herlev Kommune Albertslund Kommune Lejre Kommune Billund Kommune Hørsholm Kommune Allerød Kommune Kerteminde Kommune Glostrup Kommune Stevns Kommune Ishøj Kommune Odder Kommune Solrød Kommune Struer Kommune Som det fremgår findes der ikke et magisk tal for hvor stor eller lille en direktion bør være. Der er store kommuner med en smal direktion og små kommuner med en stor direktion. Der er ikke brugt tid på at indhente viden om chef og ledelsesniveauerne under direktionen, og heller ikke på at skaffe viden om resultatdannelsen i de udvalgte kommuner, samt om direktionsmodellerne er af ny eller gammel dato m.v. Administrationens vurdering: Det er kommunaldirektørens vurdering, at Lejre Kommunes direktion også fremover skal udgøres af fire direktører, og at der slås en direktørstilling med særligt ansvar for de tekniske områder, kultur & fritid samt evt. erhverv op i juni m.h.p. rekruttering efter sommerferien. Baggrunden for vurderingen er direktørerne i nogle år skal arbejde tæt sammen med chefer, ledere og medarbejdere om at skabe resultater i tråd med de politisk besluttede mål. Det vil kræve nærhed til driften, ledelse af det som går på tværs samt opfølgning, evaluering og korrigering undervejs. Rammevilkårene for det vil ikke i tilstrækkelig grad være til stede i en tremands-direktion. Som det fremgår af sagsfremstillingen har der været gennemført en række nødvendige ændringer i struktur og bemanding, siden kommunaldirektørens tiltræden medio Der er nu behov for en stabil periode, hvor fokus bliver på at få implementeret formålene med ændringerne til bunds og med de målsatte effekter. Det anbefales at stillingen - som de tidligere direktørstillinger - opslås med mulighed for såvel almindelig kontraktansættelse som åremålsansættelse. De øvrige direktører og kommunaldirektøren er ansat på almindelige kontraktvilkår.

45 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 43 Tidsplan for rekrutteringsprocessen forelægges Økonomiudvalget til godkendelse i juni. Det anbefales at samarbejde med Kommunernes Landsforening om rekrutteringen. Da der er tale om en genbesættelse, og direktionen selv tilrettelægger sin indarbejde arbejdsdeling, er der ikke gennemført høring i MED organisationen. Der vil imidlertid på Hovedudvalgets næste ordinære møde være en drøftelse af oplægget m.h.p. at få Hovedudvalgets vurderinger og synspunkter på direktionsarbejdet ligesom der vil være inddragelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter samt Økonomiudvalget i forbindelse med interview om stillingsprofilen. Endelig vil der blive gennemført et åbent dialogmøde, hvor alle fra organisationen får mulighed for at stille spørgsmål til den videre proces og til direktionsarbejdet. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Der blev i forbindelsen med omorganiseringen i 2011 realiseret administrative effektiviseringer for 10 mio. kr. Omorganiseringerne i og den samtidige styrkelse af en række tværgående funktioner herunder økonomi, HR, jura og udbud/indkøb samt digitalisering er gennemført ved intern omprioritering. Dog har Økonomiudvalget særskilt bevilget midler til: - Tidsbegrænset at styrke branding og byudvikling med det sigte, at de to investeringsstillinger fra 2017 skal kunne tjene sig selv hjem gennem fundraising - At styrke arbejdet med at øge nærværet og reducere sygefraværet gennem rekruttering at en HR partner. - At forbedre kvaliteten i telefonbetjeningen ved at udvide åbningstiderne for telefonbetjening og samtidig øge bemandingen med en administrativ medarbejder til Kontaktcenteret i Borgerservice. Lejre Kommunes administrationsudgifter er relativt lave sammenlignet med andre kommuner. Herunder er i tabel-form illustreret administrationsudgifterne for henholdsvis Lejre Kommune, den såkaldte sammenligningsgruppe og kommunerne i Region Sjælland; Regnskab 2013 Budget 2014 Lejre Smnl. Region Forskel Forskel Lejre Smnl. Region Forskel Forskel Kommune gruppen Sjælland Smnl. Region Kommune gruppen Sjælland Smnl. Region gruppen Sjælland gruppen Sjælland Kilde: ECO-Nøgletal kr. pr. indbygger Hvis man sammenligner med senest kendte regnskabstal (fra 2013) er Lejre Kommunes administrationsudgifter knap 6 mio. kr. lavere end for sammenligningsgruppen og knap 10 mio. kr. lavere end kommunerne i Region Sjælland. Sammenligner man med budget 2014-tal er udgifterne budgetlagt knap 4 mio. kr. lavere i Lejre end for sammenligningsgruppen og knap 5 mio. kr. lavere end kommunerne i Region Sjælland. Der er aktuelt en koncernledelse på fire direktører (fem frem til sommerferien, hvor Peter Østerbye er konstitueret direktør uden der tilsvarende er sket konstituering i hans chefstilling) og 11 chefer inkl. den vakante stilling som centerchef for Dagtilbud. Løn til fire kontraktansatte direktører og 11 chefer vil betyde en årlig udgift på godt 13,2 mio.

46 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 44 kr. for Lejre Kommune og der er aktuelt et budget på omkring 12 mio. kr. Forklaringen herpå er: I maj 2014 gennemførtes en række omorganiseringer af bl.a. stabene, og samtidig blev det besluttet - med opslaget af stillingen som koncerndirektør med særligt ansvar for økonomi - at udvide direktionen fra 3 til 4 direktører. Beregninger dengang viste, at der med omorganiseringen og reduktionen fra 12 til 10 chefer ville skabes et varigt råderum på cirka 1 mio. kr. til finansiering af den fjerde direktør. Af samme grund kunne udvidelsen ske uden at der blev tilført ekstra budget til dette. En nærmere gennemgang har imidlertid vist, at der ved en fejl ikke er sket en tilpasning af budgettet til direktørlønninger til de nye ansættelsesformer for direktører i Lejre Kommune. Den tidligere direktion bestod af tjenestemandsansatte direktører hvor pensionsindbetalinger blev kontoret på kommunens tværgående bevilling for tjenestemandspensioner. Den nuværende direktion er derimod ansat på kontraktvilkår, hvor pension afholdes direkte på budgettet til direktion og centerchefer. Hertil kommer et kontrakttillæg på pct. Budgettet burde være tilpasset disse ændrede forudsætninger svarende til cirka 1,1 mio. kr. Hertil kommer en mindre afvigelse i forbindelse med ansættelsen af erhvervschefen svarende til ca kr. Tabel 2: Forklaring på manglende råderum Kontraktansættelser frem for tjenestemænd heraf kontrakttillæg heraf pension Manglende finansiering af erhvervschef I alt Der er således behov for at tilføre cirka 1,2 mio. kr. begrundet først og fremmest i ændrede ansættelsesforhold for direktører i Lejre Kommune. Der vil med denne justering, der har karakter af en teknisk budgetjustering, være budgetmidler såvel til at ansætte en direktør som til at genbesætte den vakante chefstilling for dagtilbud. Det kan i øvrigt oplyses, at der i Budget 2015 er tilført kassen 1 mio. kr. som følge af konkrete beregninger på udgifter til tjenestemandspensioner. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Organisationsdiagrammer for 2010, 2011, 2014 og ØU - Eftersyn og justering af de tværgående stabe 3. ØU - Organisationsændring 4. ØU - Status organisation på velfærdsområderne

47 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Bedre sagsfremstillinger Sagsnr.: 14/6207 Resumé: Der er siden 2014 arbejdet med 4 indsatsområder, som samlet set skal løfte kvaliteten af de politiske dagsordener. Som et led i arbejdet er der systematisk indsamlet feedback fra de politiske udvalg i forhold til kvaliteten og forbedringsmulighederne for dagsordener. Feedbacken er samlet i emner og kombineret med anbefalinger fra KL og inspiration fra Holbæk Kommune. Dette arbejde har resulteret i et forslag til 10 principper for den gode sagsfremstilling, som foreslås vedtaget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at de 10 principper for gode sagsfremstillinger vedtages, 2. at punktet Beslutningskompetence placeres efter Indstilling, 3. at der gennemføres en stikprøve i efteråret Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Henning Nielsen (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Afbud: Grethe N. Saabye (C) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2014, at der administrativt skulle arbejdes videre med 4 indsatsområder, for at sikre bedre politiske dagsordener. De 4 indsatsområder var: 1. En generel styrkelse af politiske dagsordener og beslutningsoplæg 2. en målrettet indsats til konkrete forbedringer gennem fokus på kvalitetssikring og feedback 3. systematisk inddragelse af politikernes vurdering 4. tydelig ansvarsfordeling i administrationen. Status Ad 1. I løbet af 2014 blev der op startet et arbejde med en generel styrkelse af de politiske dagsordener og beslutningsoplæg. Dette arbejde tager afsæt i feedbacken fra de politiske udvalg. Se uddybende sagsfremstilling nedenfor. Ad 2. Der er gennemført en målrettet indsats for at sikre konkrete forbedringer af sagsfremstillingerne. Ad 3. Der er systematisk indsamlet feedback fra fagudvalgene samt Økonomiudvalget på indholdet og kvaliteten af de behandlede sager. Konklusionerne

48 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 46 fra fagudvalg og Økonomiudvalg blev forelagt udvalgene med forslag til 10 principper for den gode sag. Kommentarer fra udvalgene fremgår nedenfor. d. - Der er udarbejdet og implementeret retningslinjer med tydelig angivelse af ansvarsfordelingen administrativt i forbindelse med dagsordensudarbejdelsen. 10 principper for Den gode sag På baggrund af fagudvalgenes og Økonomiudvalgets feedback, blev der udarbejdet 10 principper for den gode sagsfremstilling. De 10 principper tog afsæt i anbefalinger fra KL og inspiration fra Holbæk Kommune og indarbejdede den interne feedback. De 10 principper blev herefter forelagt fagudvalgene til drøftelse, inden der skal træffes beslutning i Kommunalbestyrelsen. Fagudvalgene drøftede principperne og havde følgende kommentarer: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet og principperne anbefales. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt suppleret med forslag om at flytte oplysning om Beslutningskompetence, så den står lige efter Indstilling og før Sagsfremstilling. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Forslaget drøftet. Udvalget har ikke yderligere kommentarer. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen drøftet. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Udvalget anbefaler forslaget til principper. Udvalget ønsker, at afsnittet Beslutningskompetence flyttes, så det placeres mellem indstilling og sagsfremstilling. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales idét udvalget ønsker at punktet Eventuelt bibeholdes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Forslag til det videre arbejde På baggrund af udvalgenes kommentarer foreslås det, at punktet Eventuelt bibeholdes. Det foreslås også, at punktet Beslutningskompetence placeres mellem indstilling og sagsfremstilling. Udvalgene anbefalede og havde ingen ændringsforslag til de 10 foreslåede principper. Det foreslås derfor, at der godkendes 10 grundlæggende principper for den gode sagsfremstilling. Disse principper er: 1. Et dagsordenspunkt bør kun indeholde én hovedproblematik. 2. Teksten skal have en logisk struktur for læseren 3. Brug et aktivt sprog sproget skal være nærværende, nutidigt og med en forklaring på eventuelle fagudtryk 4. Undgå forkortelser og skriv i stedet ordet helt ud. 5. En sagsfremstilling bør være kort og som udgangspunkt ikke overskride 3 sider.

49 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Sagsfremstillingen skal være fyldestgørende. Det skal være muligt at træffe beslutning på baggrund af sagsfremstillingen alene. Bilag er til uddybende information eller til planer og rapporter mv., der skal behandles i sin helhed. 7. Begræns bilagsmængden. Det er kun bilag som er relevante for sagen der skal vedlægges. Er der mange bilag skal der udarbejdes en læsevejledning for bilagene, så det bliver tydeligt, hvilke informationer der kan findes i hvilke bilag. 8. Sæt fokus på helhed, koordinering og sammenhæng i opgaveløsningen. Vurder om sagen og de foreslåede beslutninger understøtter de overordnede målsætninger for Lejre Kommune og de særlige fokusområder for årets indsatser og om sagen har konsekvenser for andre fagudvalg. 9. De politiske handlemuligheder skal være tydelige og konsekvenserne af de forskellige valgmuligheder skal fremgå ligesom en evt. videre tids- og procesplan skal fremgå. 10. Det skal være tydeligt, om en sag indstilles til orientering (tages til efterretning), indstilles til drøftelse eller indstilles til godkendelse og det skal aktivt vurderes, hvordan udformningen af sagen understøtter indstillingen. Det skal også aktivt vurderes hvorfor en sag forelægges til given beslutningsform. Principperne foreslås orienteret bredt ud i organisationen og målrettet sendt til centerchefer og medarbejdere, som arbejder jævnligt med sagsfremstillinger. Derudover foreslås det, at der foretages en stikprøve i 2. kvartal 2015 på, om sagsfremstillingerne lever op til principperne. Feedback på sagsfremstillingerne gives direkte til den relevante centerchef. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at de foreslåede principper rummer de ønskede forbedringer og har en form og et indhold som sikrer, at der kan ske yderligere konkrete forbedringer. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

50 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Tildeling og valg af optioner, om- og tilbygning Hvalsø Rådhus Sagsnr.: 12/539 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Grethe N. Saabye (C)

51 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Godkendelse af bestyrer Sagsnr.: 14/15629 Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt.

52 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer Sagsnr.: 15/6967 Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt.

53 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Godkendelse af fornyelse af alkoholbevilling og bestyrer Sagsnr.: 15/6966 Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt.

54 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Frigivelse af midler til asfalt - og slidlagsarbejder 2015 Sagsnr.: 15/179 Resumé: Der søges en anlægsbevilling på i alt 5,7 mio. kr. til projektering og udførelse af asfaltog slidlagsarbejder på -samt renovering af de kommunale fortove, stier og veje i 2015 fra puljen Asfalt og slidlag inkl. fortov og stier. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles en anlægsbevilling på i alt 5,7 mio. kr. til gennemførelse af de beskrevne renoveringsopgaver samt asfalt- og slidlagsarbejder på kørebaner samt fortove, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb på 5,7 mio. kr. til pulje til Asfalt og Slidlag inkl. fortov og stier, 3. at administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med den entreprenør som ved licitationen afgiver det laveste bud, 4. at administrationen orienterer Udvalget for Teknik & Miljø om prioriteringsrækkefølgen, når der foreligger et licitationsresultat. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingen anbefales. Ved renoveringer af fortove skal der sikres handicapvenlige ramper over kantsten. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Grethe N. Saabye (C) Sagsfremstilling: I budget 2015 er der afsat 5,7 mio. kr. til gennemførelse af asfalt- og slidlagsarbejder samt renoveringsopgaver på de kommunale fortove, stier og veje. Administrationen har ud fra en vurdering af de kommunale vejarealers nuværende stand foretaget en prioritering af de asfaltarbejder, som bør udføres i Prioriteringen er foretaget med baggrund i data fra vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy sammenholdt med fysisk besigtigelse, ligesom der er taget hensyn til om der er tale om skoleveje, årsdøgntrafikken, borgerhenvendelser samt de kortsigtede driftsøkonomiske konsekvenser. Antallet af vejstrækninger som anbefales udbedret i 2015 overstiger væsentligt den økonomiske afsatte ramme, hvorfor administrationen har prioriteret hvilke delstrækninger, der skal udskydes til udførelse i de kommende år. Udvælgelse af fortovsstrækninger er sket på baggrund af en manuel vurdering, da de ikke er indarbejdet i RoSy endnu.

55 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 53 Der vil i 2015 blive foretaget en tilstandsvurdering af alle fortove kommunale fortove, således at man fremadrettet kan benytte tilstandsvurderingen når et skal vurderes hvilke fortove i kommunen der bør renoveres hvornår. Tilstandsvurderingen vil blive indarbejdet i kommunens vejvedligeholdelsessystem RoSy, som vil give et helhedsbillede af tilstanden på alle fortove i kommunen. De fortov-, sti- og vejstrækninger som administrationen har udvalgt til udførelse i 2015, fremgår af listen i bilag 4 - "Asfalt- og slidlagsarbejder 2015" samt bilag 3 Kantstensarbejder. Listerne i bilag 3 og 4 viser herudover de strækninger, som anbefales udført helt eller delvist, hvis der opnås en fordelagtig pris ved gennemførelse af licitationen samt en markering af de strækninger, som burde udføres i 2015 jævnfør RoSy, men som må udsættes grundet økonomi. Udbudsmaterialet udarbejdes i maj 2015 således at asfalt- og slidlagsarbejdet kan udbydes i licitation og så anlægsarbejdet kan gennemføres i sensommeren/efteråret Når licitationsresultatet foreligger tilpasses listen over strækningerne, der skal udbedres så anlægssummen er i overensstemmelse med de i budgettet afsatte midler. Udvalget for Teknik & Miljø vil få præsenteret den endelige liste med fortov -, sti- og vejstrækningerne til orientering. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at frigivelse af midlerne vil sikre fremdriften i projektet således at asfalt- og slidlagsarbejdet kan gennemføres i sommer/efterår Administrationen vurderer, at der med det nuværende anlægsbudget til asfalt- og slidlagsarbejder vil ske en gradvis forringelse af vejkapitalens værdi i de kommende år. Det er administrationens vurdering at det vil være mest hensigtsmæssigt at foretage fortovs- og kantstensarbejder i Kirke Hyllinge. Dette begrundet i det store anlægsarbejde som Lejre Forsyning har udført og kommer til at udføre i sommeren Helhedsindtrykket for borgerne vil være et mere færdigt stykke arbejde som følge af kommunens samarbejde med Lejre Forsyning, hvormed der kan udføres flotte fortove, kantsten samt vejbaner - til glæde for borgerne, hvoraf nogle af dem længe har været naboer til en dagligdag med opgravninger. Desuden vil dette betyde at kun én entreprenør graver på/i vejene og at arbejdet omkring kantstensarbejder, bliver udført i samme forbindelse. Kantstenen i Kirke Hyllinge trænger i forvejen til udskiftning og en koordineret indsats i området vil betyde, at der går mange år før kommunen igen skal foretage vedligeholdelsesarbejder der. Handicappolitik: Vedligeholdelse af kommunens fortove, stier og veje vil kunne understøtte Lejre Kommunes Handicappolitiks værdi om tilgængelighed og målsætningen om at borgere med handicap har adgang til det offentlige rum. Økonomi og finansiering: Anlægsbevillingen på i alt 5,7 mio. kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale samt asfalt og slidlagsarbejdet søges frigivet fra puljen: "Asfalt og slidlag inkl. fortov og stier". Entreprisen sendes i udbud og entreprisen tildeles til den entreprenør, som ved licitationen afgiver det laveste bud. Der indarbejdes passende tiltag vedr. sociale klausuler, som krav til de bydende entreprenører. Ca. kr af bevillingen anvendes til drift og ajourføring af vejdatabasesystemet RoSy, hvor 1/6 del af kommunens veje hvert år gennemkøres og tilstandsregistreres. Tilstandsregistreringen danner baggrund for udvælgelsen af veje som skal have nyt

56 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 54 slidlag. Derudover disponeres der i 2015 en engangsydelse på kr til digital tilstandsregistrering af kommunens fortove. I bilag 1 Kapitalværdi - udvikling ses hvordan kommunens vejkapital forringes de kommende år, hvis det nuværende investeringsniveau pr. år fastholdes. I bilag 2 - "10 års investeringsoversigt" viser grafen, at bevarelse af vejkapitalen på det nuværende niveau kræver en samlet investering på ca. 134 mio. kr. i de kommende 10 år, altså gennemsnitligt ca. 13,5 mio. kr. pr. år, alene på kørebanearealer op imod 127 mio. i 2014 over 10 år. Udgifterne til at lappe huller og til at revneforsegle afholdes i øvrigt af driftsbevillingen til vejvedligeholdelse. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Kapitalværdi udvikling års investeringsoversigt 3. Kantstensarbejder 4. Asfalt- og slidlagsarbejder 2015

57 Bilag: 2.3. Notat - Oversigt over ledige erhvervsgrunde i Lejre Kommune.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43265/15

58 Rammenummer Restrummelig -hed Lokalplan Anvendelse Gevninge Skullebjerg Lokalplan nr. 60 for et erhvervsområde i Gevninge Lettere industri- eller håndværkvirksomhed, transport-, lager- og handelsvirksomhed (ekskl. dagligvarehandel) samt anden servicevirksomhed og handel med pladskrævende udvalgsvare som f.eks. biler, lystbåde, campingvogne, landbrugsmaskiner, trailere, byggematerialer samt planter og havebrugsvare. Lokalplan nr. 61 for et område til erhverv og blandet bolig/erhverv i Hvalsø Mindre industri- og værkstedsvirksomhed, lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til den pågældende virksomhed. Lokalplan nr. 76, 88 og LK 15. Butikker, kontorer, hoteller, restauranter, klinikker og liberale erhverv, institutioner, bibliotek og kommunal administration kvm fordelt på 4 grunde a kvm Privatejet Hvalsø - Åsvejen 4 grunde på henholdsvis 1.662, 1.800, og kvm. Privatejet, bortset fra den sidste grund, som er Materielgårdens oplagsplads Hvalsø Bymidte 1 grund på 700 kvm ledig, men mulighed for byfornyelsesprojekte r i lokalplanerne. Desuden kunne noget af banearealet inddrages i et byfornyelsesprojekt. Privatejet

59 Rammenummer Restrummelig -hed Lokalplan Anvendelse Kirke Hyllinge Vintapperbuen: Lokalplan 4.09 for erhvervsområde t Vintapperbuen, området Tjørnevangen for bolig med erhverv og et område til offentlige formål i Kirke Hyllinge. Område A må anvendes til erhvervsvirksomheder uden boliger, som kan overholde "Vejledning om ekstern støj". Vintapperbuen 1 = 5464 kvm Privatejet Tjørnevangen 4 = 1522 kvm Kommunalt ejet Vintapperbuen 12A = 3758 kvm Privatejet Område B må anvendes til boligbebyggelse med mulighed for tilknyttet erhverv: Lettere produktion, liberalt erhverv, kontorer, laboratorier o. lign. Vintapperbuen 14 = 3500 kvm Privatejet Vintapperbuen 17 = 1500 kvm Privatejet Vintapperbuen 19 = 1500 kvm Privatejet Vintapperbuen 24 = 4840 kvm Privatejet Rødtjørneallé? = 4756 kvm Kommunalt ejet Kirke Hyllinge Nyt område ved Vintappervej Ca kvm. Privatejet Ikke lokalplanlagt. Kan jævnfør planlovens 13 stk. 3. planlægges, når ejeren ønsker det. Kommunen skal fremme processen, men kan bede om bidrag fra ejeren til udarbejdelsen af lokalplanen. Jævnfør kommuneplanens rammebestemmelser skal området anvendes til: Service-, lager- og transportvirksomhed, håndværk og lettere produktion samt butikker til pladskrævende varegrupper.

60 Rammenummer Restrummelig -hed Lokalplan Anvendelse Kirke Såby Kastanievej Lokalplan nr. 47 for et erhvervsområde ved Kirke Såby Blandet bolig og erhverv: Lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed og forretningsvirksomhed, som har tilknytning til de pågældende virksomheder. Ikke lokalplanlagt. Kan jævnfør planlovens 13 stk. 3. planlægges, når ejeren ønsker det. Kommunen skal fremme processen, men kan bede om bidrag fra ejeren til udarbejdelsen af lokalplanen. Jævnfør kommuneplanens rammebestemmelser skal området anvendes til: Service-, lager- og transportvirksomhed, håndværk og lettere produktion samt butikker med pladskrævende varegrupper. Lokalplan nr. 55 for erhvervsområde i Osted Lokalplanområdet er inddelt i delområder. De ledige grunde må anvendes til: 2 grunde på og kvm. Kommunalt ejet Kirke Såby - Nyt område syd for Kastanievej Ca kvm. Privatejet Osted Alfarvejen, Kastholmvej, Birkholmvej og Åholmvej Alfarvejen 50A = kvm. Privatejet. Eb Kastholmvej 2 (matr. 5ay) = kvm = Privatejet. Eb + Ec Birkholmvej 8 = kvm Privatejet. Bliver brugt som oplagsplads. Ec Alfarvejen 48 (matr. Område Eb =Service og kontor, laboratorium, småhåndværk, lettere værksteds- og lagervirksomhed o. lign. Område Ec = Lettere industri og større værkstedsvirksomheder, mindre lager- og entreprenørvirksomhed er samt særlige typer af servicevirksomhed.

61 Rammenummer Restrummelig -hed 12s) = kvm Privatejet. Bliver brugt som oplagsplads. Ec Osted - Nyt område ved Bregnetvedvej Ca kvm Privatejet Øm Kumlehusvej 1. DSV Ca kvm Privatejet Lokalplan Anvendelse Ikke lokalplanlagt. Kan jævnfør planlovens 13 stk. 3. planlægges, når ejeren ønsker det. Kommunen skal fremme processen, men kan bede om bidrag fra ejeren til udarbejdelsen af lokalplanen. Jævnfør kommuneplanens rammebestemmelser skal området anvendes til: Erhvervs- og butiksformål. herunder butikker med pladskrævende varegrupper, industri, håndværks-, lager- og værkstedsvirksomhed samt service-, kontorog laboratorievirksomhed. Lokalplan nr. 52 for et erhvervsområde ved Øm Lettere industri samt håndværk-, lager og værkstedsvirksomhed i tilknytning hertil, eller lignende virksomheder, der efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt hører til i området.

62 Bilag: 2.1. Svar fra Skat.PDF Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45278/15

63

64

65

66 Bilag: 2.2. NOTAT til ØU vedr. asfaltering i Herslev.DOCX Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45875/15

67 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Louise Borchersen Brøndum D E loub@lejre.dk Dato: 7. maj 2015 J.nr.: 15/179 NOTAT til ØU vedr. asfaltering i Herslev efter opgravninger I Herslev har Lejre Forsyning renoveret kloak i 2013/2014. Dette betyder at der er gravet op i det ledningstracé, som Forsyningen har haft behov for at benytte ved opgravningen. Opgravningen er lukket med GAB og der mangler nu det sidste slidlag før vejen igen fremstår jævn, flot og god at køre på. Afdelingen Trafik har indgået en aftale med Lejre Forsyning om at Trafik afdelingen modtager deres slidlags- og fræse penge, også medtager vi de strækninger, der har været opgravet -i vores årlige udbud af asfalt. Dermed kan vi få udlagt slidlag på hele vejens bredde, i stedet for kun i det tracé der har været gravet op. Dette giver for alle det bedste resultat. Kommunen får en vej som har en lang holdbarhed og som ikke behøver få udlagt nyt slidlag i ca. 20 år, selvfølgelig alt efter trafikbelastning og brugen af vejen Lejre Forsyning efterlader et flottere stykke arbejde efter deres opgravninger Borgerne får flotte veje og flotte landsbyer/byer efter opgravningerne Afdelingen Trafik er i dialog med Herslev Bylaug vedr. asfaltering. Dette grundet borgerne i Herslev er i gang med at undersøge, om de kan få hurtigere internet fra TDC. Dette vil betyde at vejene i Herslev igen skal graves op. Det er derfor blevet aftalt mellem Herslev Bylaug/borgerne og Trafik -at Bylauget opdaterer kommunen med, hvad de finder af løsning med TDC. Der vil foregå en fremtidig dialog, da det er i alles interesse at få bedste resultat.

68 Side 2 af 2

69 Bilag: 4.1. Finansiel strategi Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44194/15

70 LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015

71 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik 6. Låneoptagelse og passivportefølje 7. Bilag 1 Uddrag af lovtekst og bekendtgørelser 8. Bilag 2 Forklaring af finansielle begreber Side 2 af 13

72 1 Formål Den finansielle strategi fastlægger de overordnede rammer for Lejre Kommunes finansielle risikostyring. Samtidig beskrives ansvarsforholdene for kommunens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og rapporteringer. Den finansielle strategi beskriver de overordnede rammer for likviditetsstyring af såvel gælds- som aktivporteføljer. I samspillet mellem finansielle aktiver og passiver ønsker kommunen en porteføljetankegang, hvor udsving forsøges udlignet, således at væsentlige kursændringer i aktivporteføljen udlignes af kursændringer i passivporteføljen og omvendt. På den måde forventes det at kommunens samlede kursrisici minimeres. Den finansielle strategi tilpasses løbende ændret lovgivning, den økonomiske situation i kommunen eller ændrede markedsforhold. Dog skal politikken mindst én gang i hver valgperiode tages op til revision, hvilket forventes at være i første halvår af en valgperiode. 2 Afgrænsning Den finansielle strategi skal til enhver tid respektere love og bekendtgørelser vedr. kompetenceforhold, beslutninger om aktiver og passiver og likviditetsstyring (se bilag 1). Kommunens finansiering af ældreboliger er holdt uden for politikken, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. 3 Kompetencer og rapportering Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Kommunalbestyrelsen jævnfør Styrelsesloven 41. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Kommunens direktion samt økonomichef bemyndiges af Kommunalbestyrelsen til at varetage den finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. Inden for rammerne af den finansielle strategi har kommunens direktion og økonomichefen flg. kompetencer og ansvar: Ansvar for, at bankaftalen overholdes og sikre, at et nyt bankudbud finder sted ved den igangværende aftales udløb. Kompetence til at træffe beslutning om placering af overskudslikviditet og de langfristede finansielle aktiver. Kompetence til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger (se punkt 4.1). Kompetence til at træffe beslutning om tilpasninger af gældsporteføljen. Dette omfatter aftaler om lånekonvertering/-omlægning (eksisterende lån), låneoptagelse (nye lån efter Kommunalbestyrelsens godkendelse) og låneafvikling. Side 3 af 13

73 Beslutningskompetencen udøves af 2 bemyndigede personer i forening. Ekstern rådgivning anvendes i fornødent omfang. Skal løbetiden på et lån forlænges eller restgælden forøges kan det kun ske med Kommunalbestyrelsens godkendelse. To gange årligt udarbejdes en oversigt med kommunens finansielle status som skal forelægges Økonomiudvalget oversigten skal som udgangspunkt indeholde flg.: 1. En oversigt over kommunens aktuelle aktiver / passiver med en oplistning af aktiver, lån, restgæld- og løbetid og markedsværdien af de finansielle kontrakter. Oversigten bør samtidig indeholde fordelinger mellem fast og variabelt forrentede lån, varigheder, gerne fordelingen af de enkelte varigheder samt evt. varighederne på aktiverne sides oversigt over ændringer i kommunens finansielle aktiver / passiver i den forløbne periode side om markedsudviklingen i den forløbne periode side om forventningen til markedsudviklingen i den kommende periode. 5. En oversigt over kommunens forventede renteudgifter samt økonomisk konsekvens af renteændringer eller ændringer i værdien af formuen. 6. En oplistning af forfald og forslag til ændringer af de finansielle risici for den kommende periode. Dette kan have form af information til Økonomiudvalgets efterretning eller et forslag til beslutninger som administrationen foreslår, at Økonomiudvalget skal tage stilling til, evt. en kombination af begge. 4 Finansielle aktiver og samarbejde med pengeinstitutter Lejre Kommunes kassebeholdning består af beholdningen af likvide aktiver, dvs. bankindeståender, obligationer, investeringsforeningsbeviser og øvrige finansielle aktiver der er umiddelbart omsættelige. Skønnes likviditeten at være større end hvad der vurderes nødvendigt for de daglige transaktioner, skal midlernes placering overvejes. Det skal ske med henblik på at opnå en højere forrentning. Denne del af midlerne har en længere investeringshorisont og betragtes derfor som langfristede finansielle aktiver. De indgår fortsat i kassebeholdningen, men denne del af formuen kan blive udsat for større kursudsving. Side 4 af 13

74 De langfristede finansielle aktiver kan placeres med flg. allokering: Danske stats- og realkreditobligationer 0 til 100 pct. Korrigeret varighed 0 til 5 år *) Aktier 0 til 15 pct. Erhvervs- og højrenteobligationer 0 til 15 pct. Allokationen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet maksimalt udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning. *) Årssagen til at have en varighed der kan gå mod nul for danske obligationer skyldes muligheden for en placering således at obligationerne kan omsættes til likvider uden risiko for signifikante kurstab på den største del af beholdningen. Placeringen i danske obligationer skal være direkte i fondskoder og ikke via investeringsforeninger, med mindre andet er særskilt aftalt. Placering i øvrige aktiver skal ske via udbyttegivende investeringsforeninger 1 eller Exchange Traded Funds (ETF). 2 Forvaltningen af kommunens langfristede finansielle aktiver tilstræbes at blive varetaget af eksterne kapitalforvaltere, som skal være underlagt Lov om finansiel virksomhed. Er samarbejdspartneren en udenlandsk kapitalforvalter skal denne have Finanstilsynets godkendelse til at operere i Danmark. Alle aftaler om ekstern kapitalforvaltning skal indgås under dansk lov. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter. Kommunens kassebeholdning kan placeres på forskellig måde, men kommunen løber den risiko, at modparten, hvor kommunen har placeret sine penge kan gå konkurs. En modpart kan være kommunens pengeinstitut men det er også et udtryk for dem der har udstedt de værdipapirer som kommunen har i sit depot. Den risiko beskriver man som en modpartsrisiko som altid findes, men sjældent bliver til et tab da det typisk sker i tilfælde af konkurs. Kommunens samlede modpartsrisiko på et pengeinstitut beregnes som summen af kommunens indestående, positiv værdi af finansielle kontrakter og eventuel afviklingsrisiko ved værdipapirhandel minus bilaterale eller lovsikrede modregninger. 1 Investeringsforening - Den kan beskrives som en fond der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF som blot følger det fastlagte referenceafkast. 2 ETF Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Side 5 af 13

75 En mulighed der ofte benyttes til at reducere et indestående i et pengeinstitut kaldes en repoforretning. I stedet for have et indestående i sit pengeinstitut kan kommunen placere sin likviditet i obligationer med lav kursrisiko. Når kommunen har behov for mere likviditet end det maksimum der er på kommunens trækningsfacilitet kan obligationerne stilles til sikkerhed for en yderligere trækningsmulighed. 3 Alm. bankforretninger, handel med værdipapirer og / eller finansielle instrumenter samt anbringelse af likviditet tildeles efter udbud eller tilbudsindhentning. For pengeinstitutter, der deltager i kommunens bankforretninger, kræves det, at pengeinstituttet har en langfristet kreditvurdering hos Moody s, Standard & Poors eller Fitch. 5 Ansvarlig investeringspolitik Eksterne kapitalforvaltere skal overholde almindelige forventninger til etiske krav i forbindelse med investeringer funderet på en vurdering baseret på vestlige landes normer. Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Det er derfor en forudsætning, at Lejre Kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN s principper i UN Principles of Responsible Investment (UN PRI). Desuden skal disse principper være indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. 4 De virksomheder, Lejre Kommune investerer i, skal overholde international lovgivning og basale menneskerettigheder. Derudover tolererer Lejre Kommune ikke investeringer i tobaksproduktion, fremstilling af spiritus, formidling og produktion af voksenunderholdning samt våbenproduktion. Dog accepteres det, at kommunens kapitalforvalter/e arbejder med en tærskelværdi mht. etiske investeringer. 6 Låneoptagelse og passivportefølje Lån optages hvor det er billigst, typisk gennem KommuneKredit. Vurderes andre finansieringskilder at kunne tilbyde en billigere rente skal disse inddrages i prissammenligningen. Gæld kan optages i danske kroner eller euro, dog må andelen i euro maksimalt udgøre 20 pct. af den samlede låneportefølje. Optages der et lån i euro skal rentefordelen overfor danske kroner være på minimum 0,5 pct. ved optagelsestidspunktet. Variabel gæld defineres som 3 En repo-forretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en kommune der har overskudslikviditet som skal placeres. For at sikre kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan kommunen købe obligationer i stedet, men da kommunen skal bruge likviditet i visse perioder så belånes obligationerne i banken. Dermed undgår kommunen at have pengene som et indestående i de perioder, hvor kommunen ikke behøver likviditeten. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor forskellen er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. En Sell & Buy back aftale har ingen bogføringer inden for aftaleperioden og bl.a. derfor benyttes Sell & Buy back primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem kommunen og banken så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. 4 UN PRI er et frivilligt regelsæt som kapitalforvaltere kan tiltræde. Ved en tiltrædelse forpligter kapitalforvalteren sig til at indarbejde nogle rutiner således man understøtter hensyn til miljø, sociale aspekter og corporate governance i investeringsbeslutningerne. Side 6 af 13

76 gæld, hvor den kendte rentesats har en løbetid på 12 måneder eller derunder. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode der overstiger 12 måneder. Lånet kan optages som et variabelt forrentet lån hvortil der eventuelt tilknyttes en renteswap. Lånet kan også optages som et obligationslån, eller en anden låneform som er beskrevet i lånebekendtgørelsen. Hovedreglen er, at andelen af fastforrentet gæld og af variabelt forrentet gæld hver skal udgøre mellem 25 og 75 pct. af den samlede gældsportefølje der er underlagt denne finansielle strategi. Omlægning af låneporteføljen foretages, når Lejre Kommune, økonomiafdelingen, vurderer det økonomisk hensigtsmæssigt. Dette sker i samråd med de finansielle rådgivere og når det skønnes fordelagtigt. Ved fordelingen mellem fast og variabel forrentet gæld skal flg. indgå i beslutningsprocessen. Er kommunen i en situation hvor følsomheden over for rentestigninger på den variabel forrentede del af gælden er mærkbar skal den fastforrentede andel forøges. Har kommunen behov for højere budgetsikkerhed er dette yderligere et argument for at øge andelen af fastforrentet gæld. Til styrring af passivporteføljen kan der anvendes renteswapper som enten gør det underlæggende lån fastforrentet eller variabelt forrentet inden for den fastlagte periode. Den valgte renteswap må udelukkende ændre forrentningen fra variabel til fast forrentet eller vice versa. Der må ikke være knyttet andre betingelser til renteswappen. Ved valg af løbetid for fastrenteperioden (renteswappen løbetid) skal der indgå flere betragtninger i beslutningen. Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed skal løbetiden være lang, hvorimod den skal være kortere under normale omstændigheder. Samtidig skal der tages hensyn til hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge. En lang løbetid er som udgangspunkt 10 år. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid kan sluttelig fastlægges under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling. Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid. Dette gælder både mht. de enkelte lån og renteswappers løbetider og varigheder. Der bør således tilstræbes en vis spredning både mht. til løbetider og varigheder. Låneporteføljens samlede varighed (varighed = forventet vægtet løbetid) kan bruges som et overordnet redskab i styringen af porteføljen. Side 7 af 13

77 Bilag 1 Regler og lovtekst Love og bekendtgørelser om kommuners finansielle aktiver. Uddrag fra: Kommunestyrelsesloven 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen: 9 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013.: I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion , kassekreditter og byggelån ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder: 1 i Bekendtgørelse nr. 152 af 3. februar 2010 om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder: Kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder i årsregnskabet må ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang. Stk. 2. Gælden til de kommunale forsyningsvirksomheder opgøres som summen af kommunens negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder på hver af funktionerne og samt funktion , gruppering i Budget- og regnskabssystem for kommuner Stk. 3. De likvide beholdninger opgøres som summen af saldiene på funktionerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner og deponerede beløb vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. 6, i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Ledigt kassekredittræk opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler Side 8 af 13

78 5. Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed. Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Stk. 3. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer. Stk. 4. Reglen i 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer. 6. Højst halvdelen af midlerne, jf. dog 5, stk. 3, 8, stk. 2, 10, stk. 3, og 12, kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer, 2) udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, 3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og 4) aktier. 7. Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantikapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse. 8. Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det er en betingelse, at UCITS ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om 1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, 2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller 3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. Stk. 2. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, Side 9 af 13

79 der opfylder betingelserne i 5, stk. 1 og 2, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, med mindre erhvervsobligationerne opfylder betingelserne i 5, stk. 3, og hvis der ikke kan investeres i konvertible obligationer. Det er endvidere en betingelse, at UCITS ens vedtægt ikke indeholder bestemmelser som nævnt i stk. 1, 2. pkt., nr Love og bekendtgørelser om kommuners finansielle passiver (gæld). Regler for låneoptagelse 1 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013: En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2 og i styrelsesloven, der siger Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen. Regler for brug af finansielle instrumenter 10 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. En kommune må ikke være sluteksponent i anden valuta end danske kroner eller euro. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple rente- og eller vaultaswapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPOforretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 9. Bilag 2 - Finansielle begreber Side 10 af 13

80 Cap og floor: Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der kan anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente der skal betales på lånet. Modsat udgør et floor et gulv for den rente der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. Loftet og gulvet samt aftalens løbetid kan frit vælges. Collar: Caps og Floors kan kombineres i en no-cost aftale, hvor der købes en forsikring med stigende renter (Cap) og samtidigt sælger eller giver afkald på rentefald under et givet renteniveau. FRA: En FRA (Fremtidig Rente Aftale) er en aftale om at fastlåse en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA kan anvendes til f.eks. at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Investeringsforening: Den kan beskrives som en fond der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF som blot følger det fastlagte referenceafkast. Højrenteobligationer: I Danmark forstås kategorien Højrenteobligationer oftest som obligationer der er udstedt i Emerging markets lande, hvilket er lande der typisk har en højere økonomisk vækst end de etablerede industrilande. Kun i få tilfælde finder man et Emerging market land blandt OECD-landene. Den højere økonomiske vækst i Emerging markets lande indeholder en større risiko for økonomiske ubalancer med deraf følgende korrekturer som konsekvens. Desuden er Emerging markets lande oftest mere sårbare over for pludselige udviklinger i verdensøkonomien. Dette betyder, at investeringer i disse er forbundet med en højere risiko, men indeholder derfor også muligheden for et højere afkast. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån. CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate): Den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet i København. CIBOR fastsættes for forskellige løbetider. CIBOR er referencerente for en lang række finansielle aftaler. Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere Side 11 af 13

81 med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs, være større. Repo / Sell & Buy back : Det er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en kommune der har overskudslikviditet som skal placeres. For at sikre kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan kommunen købe obligationer i stedet, men da kommunen skal bruge likviditet i visse perioder så belånes obligationerne i banken. Dermed undgår kommunen at have pengene som et indestående i de perioder, hvor kommunen ikke behøver likviditeten. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor forskellen er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. En Sell & Buy back aftale har ingen bogføringer inden for aftaleperioden og bl.a. derfor benyttes Sell & Buy back primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem kommunen og banken så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. ETF Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Varighed (generel): Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige at det er den gennemsnitlige løbetid og for en portefølje af flere lån eller obligationer, vil varighed udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver). Varighed Aktiver: Nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige hvor meget kursen stiger ved et fald i den effektive rente på 1 %. Varigheden angiver samtidig den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation, før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer optionsjusteret varighed ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varig er andre ord for optionsjusteret varighed. Side 12 af 13

82 Varighed Passiver: Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål som kan bruges når man vurdere kommunens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for kommunen). To forskellige varigheder, men begge porteføljer har 50 pct. variabel og 50 pct. fast forrentede lån: Varighed ca. 0,5 år Varighed ca. 5,2 år Begge porteføljer lever op til kravet om fordelingen mellem fast og variabel rente. I realiteten vil den venstre portefølje inden for kort tid ikke gøre det, da den samlede løbetid er meget kort. Den højre portefølje viser til gengæld at kommunen har fastlåst sin faste rente i mange år frem. Side 13 af 13

83 Bilag: 5.1. Bilag 1 - Uddybning af forventninger på udvalgsniveau (FR1) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 40137/15

84 Bilag 1 Uddybning af forventninger på udvalgsniveau (FR1) I følgende notat præsenteres indmeldingerne til Forventet Regnskab , først på overordnet plan og efterfølgende på udvalgs- og politikområdeniveau. Økonomiudvalget Politisk organisation Der forventes budgetoverholdelse. Administrative budgetrammer Der er mindre udfordringer på de administrative budgetrammer, idet CET samt KSU og KØA forventer merforbrug på i alt omkring 1 mio. kr., størstedelen hos KØA. Der er desuden et betragteligt merforbrug på CBUF og CJC, som kan henføres til det gamle CSF i overensstemmelse med Koncerndirektionens beslutning behandles dette merforbrug i 2015 som en del af de samlede udfordringerne for det specialiserede socialområde. Endelig skal der gøres opmærksom på, at det afsatte lønbudget til direktion og koncernledelse er under pres og forventes at overskride budgettet med godt 1 mio. kr. i Forudsatte effektiviseringer og besparelser I Budget 2015 indgår der effektiviseringer og besparelser for i alt 18,3 mio. kr. En del af disse forudsatte udgiftsreduktioner er både gennemført og budgetmæssigt udmøntet, mens andre endnu ikke er udmøntet eller gennemført. Det forventes, at effektiviserings- og besparelseskravet samlet set kan nås i 2015, dog med visse forskydelser imellem de enkelte punkter. I bilag 5 fremgår en oversigt over de forudsatte effektiviseringer og besparelser. Politisk besluttede aktivitetsudvidelser Der er flere initiativer, der er vedtaget af ØU og indstillet af Koncerndirektionen, men som der ikke er anvist konkret budget til. Det drejer sig om: - Indsatser omkring nedbringelse af sygefravær (2,4 mio. kr. i 2015) - Bedre borgerbetjening ansættelse af ekstra ressource i Borgerservice som følge af øgede åbningstider og bedre borgerbetjening (0,2 mio. kr. i 2015) Side 1 af 9

85 Øvrige bevillinger med forventet afvigelse IT-bevillingen har fået overført et betragteligt merforbrug fra Dette underskud forventes at blive delvist betalt af i løbet af 2015, sådan at merforbruget i 2015 reduceres til 1 mio. kr. Bevillingen for gebyrer (Borgerservice) havde i 2014 en mindreindtægt på 0,6 mio. kr., som er overført til Der er ikke en forventning om at der vil være en øget indtægt på gebyrkonti, og merforbruget forventes at akkumulere til omkring 1 mio. kr. Den forudsatte besparelse ved lukning af ét rådhus blev annulleret ved budget 2015, men der overføres fortsat et akkumuleret sparekrav på 1,6 mio. kr., som ikke realiseres før end delvis i 2016 og endeligt i Hvorvidt besparelsen kan opnås i 2016/2017 behandles separat i økonomisk handleplan. På udlejningsboliger afholdes der udgifter i forbindelse med flygtninge, som der ikke er budget til. På nuværende tidspunkt er der afholdt udgifter for omkring kr. Udgiften skal dog ses i sammenhæng med, at der også kommer ikke-budgetterede indtægter fra leje af boligerne. Regeringen og KL har desuden aftalt at udmønte tilskud på 325 mio. kr. til kommunerne, hvor Lejre Kommune forventer at få tilskud på 2,5 mio. kr. Heraf indgår 1 mio. kr. i det økonomiske beredskab, mens det resterende tilskud forventes at kunne dække udgifterne til boplacering af Lejre Kommunens kvoteflygtninge. Oversigt over forhold, som forventes at kræve finansiering eller kan bidrage til finansiering Udfordring Mio. kr. I alt 2,6 Udvalget for Kultur & Fritid Kulturområdet, herunder centrale og decentrale bevillinger Der er ikke indmeldt udfordringer eller forventede budgetafvigelser. Oversigt over forhold, som forventes at kræve finansiering eller kan bidrage til finansiering Udfordring Mio. kr. I alt 0,0 Udvalget for Børn & Ungdom Skoleområdet Der forventes budgetoverholdelse for de samlede centrale bevillinger set under et. Det drejer sig om fælles skolevæsen, SFO-forældrebetaling (med udgangspunkt i KB s beslutning på marts-mødet), fripladser, søskenderabat, samt betalinger til og fra andre kommuner. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget der tegner til, at budgetforudsætningerne vil ændre Side 2 af 9

86 sig nævneværdigt, men området kan finansiere evt. udfordringer ved at justere på de budgetterede udgifter til fælles skolevæsen. Der er i vurderingerne taget højde for de reserverede beløb til det økonomiske beredskab. Skolerne overførte et netto merforbrug på 5,1 mio. kr. fra 2014 til Det påtænkes at planlægge skoleåret inden for den tildelte budgetramme under hensyntagen til en begyndende afvikling af det overførte merforbrug. Der er imidlertid indmeldt budgetoverholdelse på samtlige skoler, hvilket kun kan ske genne en fuld afvikling af både det overførte merforbrug fra 2014 og det for høje udgiftsniveau i forhold til budget. Specialiserede børnesocialområde (Under beskrivelsen af det specialiserede voksensocialområde, USSÆ samles der op på det samlede specialiserede socialområde her gennemgås børneområdet isoleret set) Der forventes et samlet mindreforbrug på omkring 6,8 mio. kr. på det specialiserede børnesocialområde. Dette dækker over mindreforbrug på både de særlige tilbud og på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt en indtægt på 1,7 mio. kr. som vedrører mellemkommunal opkrævning for én borger i 2014, og som dermed kun vil forekomme i Der er en vis usikkerhed omkring muligheden for at overholde forudsætningerne i indmeldingerne til forventet regnskab. Der pågår stadig en stor gennemgang af området, og denne gennemgang kan vise sig at resultere i yderligere udgifter. Hertil kommer merforbruget på de administrative budgetrammer for CBUF og CJC, som kan henføres til det gamle CSF. Udfordringen er her på i alt 2,5 mio. kr., og behandles som en del af de samlede udfordringer for det specialiserede socialområde. Mindreforbruget på børnesocialområdet er derfor reelt kun 4,3 mio. kr., såfremt alle nuværende forudsætninger holder. Inddragelsen af de 2,5 mio. betyder, at de administrative ressourcer i Center for Børn, Ungdom & Familie opjusteres. Reelt er det dog udtryk for en videreførelse af det sagsbehandlerniveau, der har været gældende de seneste år, uden at der har været tilstrækkeligt budget hertil. Det vurderes som en nødvendighed at fastholde dette niveau, hvis arbejdet med udgiftsreduktioner på det specialiserede socialområde skal gennemføres jf. handleplanen. På området kan det i øvrigt nævnes, at der for støttepædagogerne forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket skyldes en justering af området - efter i mange år at have haft merforbrug, er der justeret både på bevillinger og personale. Det forventede mindreforbrug kan afhænge af initiativer vedr. hele inklusionsprojektet. For udgifterne til specialklasser forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Bevillingen dækker en specialklasserække på Osted Skole, og det forventede forbrug er beregnet med udgangspunkt i forbruget de sidste 2 år. Udgiften skal ses i sammenhæng med, at det vil være mindre omkostningstungt for kommunen som helhed, hvis eleverne visiteres til egne specialklasser fremfor til udenbys skoler. Dagtilbudsområdet Der forventes et samlet mindreforbrug på omkring 2,1 mio. kr. på dagtilbudsområdet, hvilket afspejler at børnetallet forventes at blive lavere end forudsat ved budgetlægningen. Side 3 af 9

87 Som det fremgår af nedenstående tabel, så skyldes det modsatrettede ændringer i budgetforudsætningerne, hvor der på den ene side forventes en budgetreducerende demografitilpasning grundet færre børn, mens der på den anden side især forventes et betydeligt merforbrug i dagplejen grundet manglende tilpasning af kapacitet. Dagplejens kapacitetsproblemer skal ses i forhold til et fald i det budgetterede børnetal på 53 børn; i forhold til det oprindeligt budgetterede forventes dagplejens resultat stort set at gå i balance. Den del af omstillingspuljen på dagtilbudsområdet som ikke er afsat til det økonomiske beredskab forudsættes anvendt til at dække en del af dagplejens merforbrug (1,4 mio. kr.). Afvigelses forklaring FR Mio. kr. Budget ,4 Forventet demografiregulering: Børn i alderen 0-2 årige (Dagpleje) -4,3 Kommentarer Børn i alderen 0-2 årige (VUG) 1,7 Befolkningsprognose reduktion på 34 børn Børn i alderen 3-5 årige (BH) -0,5 Befolkningsprognose reduktion på 9 børn Forventet demografireguleret budget 101,3 Afvigelser til demografireguleret budget Pulje/private -0,2 Ekstra besparelse ud over planlagt kr. Kommunale/selvejende daginstitutioner Privat dagpleje 0,1-0,9 Besparelse 40 børns princippet grundet forskydning til kommunale institutioner Kommunale dagpleje 4,4 Manglende tilpasning af kapacitet til reduktionen i antal forventede børn Øvrige poster -1,0 Betalinger fra andre kommuner, ikke budgetlagt Omstillingspulje dagtilbud -1,4 FR ,3 Forskel mellem budget og FR1-2,1 Der er en række usikkerheder forbundet med forventningerne til dagstilbudsområdet, herunder den forudsatte tilpasningen af dagplejen, den del af effektiviseringskrav på området som ikke blev besluttet på 2014-decembermødet (0,6 mio. kr.), samt risiko for merforbrug til PAU-elever og praktikanter. Disse risici modsvares dog af mulighed for mindreforbrug i tandplejen, ikke udmøntede midler til tiltag i dagplejen og reduktion i lukkedage, samt ikke udmøntet pulje på 2,4 mio. kr. Samlet set giver disse risici og mulige råderum et overskud på 2,3 mio. kr., og det virker derfor realistisk at kunne overholde det forventede resultat på dagtilbudsområdet. Det bør dog bemærkes, at dagtilbudsområdet indgår med 1,0 mio. kr. i det økonomiske beredskab (1,7 oprindeligt), hvorfor den Side 4 af 9

88 underliggende buffer i overskuddet mellem risici og mulige råderum vil blive mindre, såfremt bredskabet anvendes uden for området. Ovenstående tabel tager ikke højde for, at dagtilbudsinstitutionerne får overført et betydeligt merforbrug fra 2014 på netto 6,6 mio. kr. Merforbruget forventes ikke at akkumulere i 2015, men afvikles imidlertid også kun marginalt med 0,2 mio. kr. Det forventede merforbrug og afvikling heraf vil blive yderligere afklaret idet der udarbejdes handleplaner på udfordrede områder (område 1, 2 og 4). Oversigt over forhold, som forventes at kræve finansiering eller kan bidrage til finansiering Udfordring Mio. kr. Specialiserede børnesocialområde -4,3 Dagtilbudsområdet -2,1 I alt -6,4 Udvalget for Teknik & Miljø Natur, miljø og plan Der er ikke indmeldt udfordringer eller forventede budgetafvigelser. Materielgården, herunder grønne arealer og vejvedligeholdelse Isoleret set forventes der budgetoverholdelse. I forlængelse af budgetvalidering i 2014 har Vej & Park i samarbejde med Reflexio gennemført en meget grundig budgetanalyse med henblik på at lægge retvisende - og på sigt - detaljerede aktivitetsbaserede budgetter. Der skal i den forbindelse flyttes en del budget imellem bevillinger, hvilket dog ikke har en betydning for det samlede budget eller forventede resultat. Der er i vurderingerne taget højde for de reserverede beløb til det økonomiske beredskab. Vintervedligeholdelse Der forventes et mindreforbrug på kr ud over det allerede reserverede beløb på til det økonomiske beredskab. Den forventede afvigelse furudsætter en gennemsnitlig vinter i 2. halvår Bruger Kollektiv trafik DSB og Metroselskabet anlagde i 2012 voldgiftssag mod Movia med påstand om, at selskabet uretmæssigt havde ændret sit passagertællesystem, og derved fået en større del af billetindtægterne i Hovedstadsområdet. Der er nu truffet afgørelse i sagen, hvilket indebærer, at Movia skal tilbagebetale 161,4 mio. kr. til DSB og Metroselskabet for årene , og derudover bliver Movias indtægtsgrundlag fremover reduceret. De økonomiske konsekvenser for Movia fordeles i sidste ende på kommunerne og regionerne ift. deres andel af billetindtægterne i busdriften. Regningen for Lejre Kommune, der skal betales i 2015 (vedr. årene ) er i alt 1,8 mio. kr. Fremadrettet (fra 2016) vil afgørelsen formentlig betyde, at Lejre Kommunes udgifter til Movia stiger med 0,1 mio. kr. ift. tidligere. Side 5 af 9

89 Brugerfinansierede områder (renovation og rottebekæmpelse) I 2014 var der et betydeligt mindreforbrug på bevillinger. Udgifterne på de brugerfinansierede områder skal udjævnes over en flerårig periode, og mindreforbuget fra 2014 skal derfor indirekte tilbagebetales gennem nedsatte takster de følgende år. Et evt. mindreforbrug i 2015 kan ikke anvendes på andre områder. Ejendomsdrift, herunder ejendomsvedligeholdelse og administrationsbygninger Baseret på merforbrug i 2014 samt generel vurdering af budgettet for ejendomsvedligeholdelse, er der væsentligt forøget risiko for budgetoverskridelse, hvis der skal udføres lovpligtigt vedligehold (pcb-sager, skimmelsager mv.) og de mest nødtørftige tiltag for at holde bygningerne funktionelle (risici for arbejdsskader, akut vedligehold mv.). Merforbruget vurderes at være på omkring samme niveau som 2014 (0,5 mio. kr.) og er derfor ikke udtryk for en akkumuleret udfordring. Kommunens centrale energibevilling Energibevillingen har de senest år været udfordret af et akkumuleret merforbrug. I 2014 blev udgifterne imidlertid holdt under det oprindeligt afsatte budget for året. Det betød at bevillingen endte på et merforbruget (2,5 mio. kr.) der lå 0,8 mio. kr. lavere end året før. I 2015 forventes merforbruget at kunne blive afviklet med yderligere 0,4 mio. kr., hvilket betyder et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 2,1 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at der ikke kommer en meget kold vinter. Merforbruget vil blive overført til 2016 og skal derfor ikke finasieres i indeværende år. Oversigt over forhold, som forventes at kræve finansiering eller kan bidrage til finansiering Udfordring Mio. kr. Vintervedligeholdelse -0,2 I alt -0,2 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkeds er udfordret af reduceret refusion for Jobrotation, hvilket ikke var besluttet, da budget 2015 blev udarbejdet. Hvor det tidligere på året var forudsat, at et mindreforbrug på førtidspensionsområdet kunne bidrage med finansiering til selve arbejdsmarkedsområdet, forventes der nu en merudgift grundet flere personer på førtidspension end beregnet til budgetlægningen. Integrationsområdet Den væsentligste udfordring inden for Jobcenteret er forsørgelsesudgifterne til integrationsindsatsen, som stiger voldsomt grundet flere kvoteflygtninge. Der følges tæt op på området og udgiftsudviklingen vil blive rapporteret i forbindelse med FR2 og FR3. Inden økonomiaftalen for næste år er indgået - og før Regeringen har meldt ud om den resterende del af den pulje til kommunernes integrationsindsats som er afsat på Finansloven, men ikke Side 6 af 9

90 udmøntet kan der imidlertid ikke konkluderes på, om integrationsområdet vil være en finansiel udfordring for Lejre Kommune eller blive løst inden årets udgang. Oversigt over forhold, som forventes at kræve finansiering eller kan bidrage til finansiering Udfordring Mio. kr. I alt 0,0 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Sundhedsområdet Ved FR blev der forventet et merforbrug på omkring 6 mio. kr., hvilket blev vurderet på baggrund af udgiftsudviklingen i I løbet af de første måneder af 2015 er der sket en yderligere stigning, hvorfor der nu forventes et merforbrug på 7 mio. kr. Forudsætningerne for forventningerne er regnskabet for 2014 fremregnet med 5,15% (den beregnede udvikling fra 2014 til 2015 på nuværende tidspunkt) samt en forudsat tilbagebetaling på omkring 1,5 mio. kr. vedrørende udgifterne i Netto giver dette en udfordring på 7 mio. kr., som ikke vurderes at kunne håndteres inden for området. Ældreområdet Der var i 2014 et betydeligt merforbrug på ældreområdets bevillinger uden overførselsadgang, fordelt på hjælpemidler (1,2 mio. kr.) og mellemkommunal afregning plejeboliger (2,2 mio. kr.). I 2015 forventes bevillingerne at overholde budgettet, undtaget mellemkommunal afregning plejeboliger, hvor der igen forventes et merforbrug. Det skyldes tilgang af borgere, der hidtil har været betalt af Social & Familie, udgift til 2 ekstra plejehjemspladser / ældreboliger i andre kommuner samt markant øgede udgifter pr. borger til pleje og praktisk bistand. Der vil blive set nærmere på området for at kvalificere kriterierne for kontering på denne bevilling samt en optimering af dataudtræk, så der bliver bedre mulighed for estimat af årets udgifter og indtægter, ligesom der i boligvisitationsudvalget vil være fokus på tilflytning af borgere fra andre kommuner med henblik på flere indtægter. På ældreområdets institutioner, herunder også fællesudgifter, var der i 2014 var der et mindreforbrug på næsten 7 mio. kr., som er blevet overført til En del af dette beløb vedrører Lejre Kommunes andel af ældremilliarden og er allerede disponeret, mens 3,7 mio. kr. indgår i det økonomiske beredskab. Når der tages højde for disse forhold, er der indmeldt et forventet mindreforbrug på kr. i Midlerne vil blive overført til 2016, med mindre de besluttet anvendt til at finansiere områdets udfordringer (på mellemkommunal afregning for plejeboliger). Det specialiserede voksensocialområde Der forventes et samlet merforbrug på omkring 9,7 mio. kr. på det specialiserede voksensocialområde. Forventningen om merforbrug skal ses i sammenhæng med det specialiserede børneområde, hvor der forventes et mindeforbrug. Der sker således en række udgiftsflyt mellem områderne, idet flere udgiftstunge børn/unge overgår til voksenområdet i løbet af 2015 alt andet lige vil det øge merforbruget på voksenområdet og tilsvarende Side 7 af 9

91 gøre mindreforbruget på børneområdet større. På nuværende tidspunkt er nettoudfordringen på det samlede specialiserede socialområde omkring 5,4 mio. kr.: Forventet afvigelse Mio. kr. Forventning børneområdet -4,3 Forventning voksenområdet 9,7 Samlet forventning 5,4 Forventning i FR0 5,5 Mens indmeldingerne på børneområdet vurderes at være til den positive side, så er der mulighed for, at resultatet på voksensocialområdet bliver bedre end forventet på nuværende tidspunkt (grundet pågående sagsgennemgange med potentiale for udgiftsreduktioner). Samlet set vurderes det derfor realistisk, at områdets samlede merforbrug kan holdes i den størrelsesorden, som blev indmeldt i FR0 det til trods for, at der i forventningen til FR1 er medtaget udfordringerne på sagsbehandlerressourcer (2,5 mio. kr. jf. beskrivelse ved det specialiserede børneområde ovenfor. Det kan konstateres at handleplanen bliver overholdt, og at merforbruget på området derfor er ved at blive reduceret. Sociale og kontante ydelser Der forventes samlet set budgetbalance på de sociale og kontante ydelser. Førtidspensioner, som budgetteknisk ligger under disse bevillinger, bliver handlet som en del af arbejdsmarkedsområdet, og er derfor omtalt under UJA. Oversigt over forhold, som forventes at kræve finansiering eller kan bidrage til finansiering Udfordring Mio. kr. Sundhedsområdet 7,0 Det specialiserede voksensocialområde 9,7 I alt 16,7 Udvalget for Erhverv & Turisme Turisme og erhvervsfremme Der er ikke indmeldt udfordringer eller forventede budgetafvigelser. Oversigt over forhold, som forventes at kræve finansiering eller kan bidrage til finansiering Udfordring Mio. kr. I alt 0,0 Side 8 af 9

92 Anlæg Der er på nuværende tidspunkt ingen forventninger om betydelige afvigelser fra det korrigerede anlægsbudget, der er blevet løftet med over 90 mio. kr. i overførte midler. En væsentlig del heraf vedrører rådhusrenoveringsprojektet, som er i gang og forventes afsluttet i Erfaringsmæssigt må der forventes at være overførsler til 2016 også, hvoraf en del igen vil vedrøre rådhusrenoveringsprojektet. I bilag 2 til dette notat fremgår en oversigt over anlægsprojekterne med kommentarer fra de relevante bevillings- og projektansvarlige. Som en del af kommunens anlægsportefølje indgår udstykning af grunde, som efterhånden sælges. Salgsindtægterne er ikke budgetlagt og tilgår kassen i henhold til kommunens principper for økonomistyring. Side 9 af 9

93 Bilag: 5.2. Bilag 2 - Uddybet anlægsopfølgning (FR1) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 40138/15

94 og tidligere års budgetter Projekter i Budget 2015 (inkl. overførte midler) Bilag 2 - Uddybet anlægsopfølgning (FR1) Ikke startet/ukendt I gang Forsinket Fuldført REVURDERET FORVENTNING ANLÆG STATUS CHEF BUDGET FORVENTET FORVENTES BUDGETAFVIGELSE AFSLUTTET I 2015? KOMMENTAR Asfalt og slidlag 2015 (ink. Overførte midler) I gang Henrik Bech Hjortbøl Sag under udarbejdelse. Budgettet forventes brugt fuldt ud. Broer I gang Henrik Bech Hjortbøl Sag under udarbejdelse, i samarbejde med Holbæk Kommune. Budgettet forventes brugt fuldt ud. Sag går på fagudvalg i UTM. Alt bortset fra 2,5 mio. kr. anbefales frigivet. ½ mio. kr. anbefales Trafiksikkerhed samt cykel-/gangsti 2015 (ink. Overførte I gang Henrik Bech Hjortbøl omprioriteret til konkret projekt, hvorved der er 2 mio. kr. tilbage, som potentielt kan omprioriteres til midler) andre projekter. Stor interesse fra handicaprådet mv. Kan omrprioriteres, men anbefales anvendt til formålet. Der Pulje til tilgængelighed (handicap) I gang Henrik Bech Hjortbøl forventes iværksat arbejde fra maj måned (opstart udskudt på grund af afbejdet med af fremskaffe og istandsætte boliger til flygtninge) Ejendomsvedligeholdelse 2015 (inkl. overførte midler) I gang Henrik Bech Hjortbøl Er frigivet og forventes forbrugt. Risiko for merforbrug pga. overført merforbrug fra Ejendomsvedligeholdelse 2014 (Overførte midler) I gang Henrik Bech Hjortbøl Hører sammen med ovenstående Risikostyring-ABA etabl I gang Henrik Bech Hjortbøl Det fulde beløb forventes anvendt Energioptimering 2015 I gang Henrik Bech Hjortbøl Projekter igangsat - forventet brugt i løbet af 2015 Pulje til energioptimering 2014 (Overførte midler) I gang Henrik Bech Hjortbøl Hører sammen med ovenstående Udvidelse af juniorklubben i Hvalsø (Overførte midler) I gang Helle Dydensborg Der er en overførsel på ½ mio. kr. Vi forventer ikke at bruge hele budgettet, det kan potentielt indgå. Anlæg ved samling af rådhuse (ink. Overførte midler) I gang Mikkel Solgaard Bojsen-Møller Nej Forventet brugt. Færdiggørelse af Vestervangudstykningen (inkl. overførte midler) I gang Henrik Bech Hjortbøl Forventet brugt. Men indtægterne er der ikke budgetlagt med, og vil derfor gå i kassen. Vestervang - grundsalg (Overførte midler) I gang Henrik Bech Hjortbøl Hører sammen med ovenstående Museumsplan I gang Thure Dan Petersen Forventet brugt. Byfornyelsespulje 2015 (ink. Overførte midler) I gang Peter Østerby Forventet brugt - men ikke det hele i Budget forventes forelagt ØU i april Anvendt borgernær teknologi 2015 I gang Gete Bjerring Markussen Midlerne ses som en samlet ramme, så bør lægges sammen med XA-29 nedenfor. Anvendt borgernær teknologi (Overførte midler) I gang Gete Bjerring Markussen Af frigivet beløb i 2014 på t.kr. resterer 584 t.kr. til virtuel træning. Forv. slut april Nye projekter er i støbeskeen. Reno køkkener daginstitutioner 2015 (inkl. overførte midler) I gang Jan Dehn Midlerne forventes brugt, dog kan der være et mindre overskud, når overførsler fra 2014 medregnes. Pulje bæredygtig børnetilbud 2015 (ink.. Overførte Midlerne forventes brugt fruldt ud, formodentlig mangler der et betydeligt beløb. Uafklaret om midler fra I gang Jan Dehn midler) 2014 skal overføres. Skole- og faglokaler 2015 (ink. Overførte midler) I gang Helle Dydensborg Overførsler på 2,5 mio. kr. CET mangler svar fra Center for Skoletilbud for at sagen kan iværksættes Degnejorden - udvikl. til boligomr. (inkl. overførte midler) I gang Peter Østerby Budgettet forventes forbrugt. Nye projekter Fredning Ledreborg - Erstatninger I gang Peter Østerby Budgettet forventes forbrugt. Pendlerparkering Lejre (inkl. overførte midler) I gang Henrik Bech Hjortbøl Budgettet forventes forbrugt, men ikke det hele i Forventelig fordeling mellem årene er omkring ½ mio. kr. i 2015 og 1½ i Udvidelse Fitnesscenter Bramnæsvighal I gang Thure Dan Petersen Budgettet forventes forbrugt. Kunstgræsbane i Osted I gang Thure Dan Petersen Budgettet forventes forbrugt. Mødelokaler Osted idrætsforening I gang Thure Dan Petersen 65 - Budgettet forventes forbrugt. Udearealer Ammershøj Ældrecenter I gang Gete Bjerring Markussen x Budgettet forventes forbrugt. Nationalpark I gang Midlerne skal konverteres til drift i FR1, for at dække udgift til personaleansættelse Nedrivning Søpavillionen Ikke startet/ukendt Budgettet forventes forbrugt 24 ældreboliger i Osted I gang Anlægspulje til initiativer børn og unge I gang 228 Byudvikling af Hvalsø I gang 427 Bærbar/Tablets til skoleelever I gang 121 Cykel- og gangstipulje 2012 I gang 518 Cykelsti Gevninge - Gl. Lejre I gang forventes forbrugt i 2015 Cykelsti langs Ledreborg Allé I gang 486 projektet er afsluttet og projektet kan lukkes Cykelsti Nr. Hyllinge - Kr. Hyllinge I gang 858 Forventes forbrugt i 2015 Cykelsti Nr. - Kr. Hyllinge Projektering I gang -35 Digitaliseringsinvesteringer 2012 I gang 212 Erhvervsgrunde i Kr. Såby I gang 791 Forventes forbrugt i 2015 til færdiggørelse af udstykningen

95 Overførte projekter fra Budget 2014 og tidligere års budgetter Bilag 2 - Uddybet anlægsopfølgning (FR1) Ikke startet/ukendt I gang Forsinket Fuldført OFF DEN REVURDERET FORVENTNING ANLÆG STATUS CHEF BUDGET FORVENTET FORVENTES BUDGETAFVIGELSE AFSLUTTET I 2015? KOMMENTAR I 2014 blev der frigivet kr. til forundersøgelser og projektering som blev oplyst fik Etablering af køkken mm. Lærkereden I gang -98 bevillingsnummer 73, så denne er ikke i minus. Sagen blev stoppet senere i 2014, hvorfor der ikke er anvendt flere midler. Etablering af petanquebaner I gang 343 Firkløverskolen - interaktive tavler mm. I gang 29 Fjordstiprojekt I gang 186 Grundsalg Salviehaven - Sarbjerg I gang -124 Halrenovering I gang Jf. anlægsbudget er der anvendt kr. ud af budgettet på kr., hvilket giver en beløb på kr dette beløb er disponeret og forventes forbrugt i Hvalsø Bygade + P-pladser I gang 22 Kan lukkes ned Istandsæt. ejendomme flygtninge (Lån) I gang Budgettet forventes forbrugt Indkøb af biler I gang x Der resterer køb af 2 ladestandere, hvor der p.t. indhentes tilbud. Indkøb af hjælpemidler I gang x I sag 15/1058 er søgt frigivelse af restbeløb. Indretning midlertidige boliger flygtnin I gang -338 Indvendig vedligehold Folkeskoler 2013 I gang 285 Klargøring af salg af ejendomme I gang 488 Kunstgræs fodboldbane I gang 258 Kunstgræsbane 2014 I gang -47 Legestuer i dagplejen I gang 12 Kan lukkes ned Lærerarbejdspladser I gang 165 Ny institution i Hvalsø I gang Budgettet forventes forbrugt Ny velfærdsteknologi Bøgebakken I gang 51 - x Testmadrasser + afprøvning af mere velfærdsteknologi Ældreboliger Osted I gang -465 Pendlerparkeringsplads Hvalsø I gang 67 Forventes forbrugt i 2015 Pulje til etabl. af ABA kommunale bygn. I gang Pulje til interaktive tavler I gang -126 Pulje t. opgradering af stoppesteder I gang 410 Forventes forbrugt i 2015 Pulje til optimering mat.gårdens drift I gang 751 Pulje til tilgængelighed (handicap) I gang 512 Renov. af Gl. demensboliger Hvalsø I gang Forv. Udgift til landinspektør, annoncering og juridisk bistand (Birkely/Bøgely). Renovering af kommunale bygværker 2012 I gang Renovering Domus Felix I gang 35 Renovering Såbyhallen I gang 69 Beløbet skal overføres til anlægget med bevillingsnummer 17. Renovering/vedligehold Grønnehave I gang x Restbeløb forventes brugt i år. Restaurering af Ledreborg Å Forsinket 41 Salg af 11 grunde i Baunemosen I gang Sammenlægning Kr Såby BH og Fuglemarken I gang 21 Kan lukkes ned Sarbjerg - udstykning I gang forventes forbrugt til færdiggørelse af udstykning Serviceareal Lejre I gang 300 Servicetilskud I gang x Indtægt fra ministeriet for skama C vedr. Bøgebakken bør komme inden længe Skole IT I gang 447 Skolebyggeri Allerslev, igangsætning I gang -202 Tilbygning aktivitetscenter Østergade 1 I gang Størsteparten af budget forventes afholdt i år. Tilgængelighed - registrering/mærkning I gang 45 Tilgængelighed i de kommunale bygninger I gang 225 Tilgængelighedstiltag skoler 2013 I gang 258 Udvidelse af tandplejen Kr. Hyllinge I gang -151 JA Dette anlæg er jf. anlægsregnskabet ikke i minus og skal stadig være aktivt da afsluttende faktura afventer mangeludbedringen Vådområdeprojekt Tempelkrog Nord I gang -76 Ældre- og handicapboliger Bøgebakken 431 I gang -506 Ændring og forbedr. af skole/faglokaler I gang 540

96 Bilag 2 - Uddybet anlægsopfølgning (FR1) Ikke startet/ukendt I gang Forsinket Fuldført OFF DEN REVURDERET FORVENTNING ANLÆG STATUS CHEF BUDGET Åbent bibliotek I gang 23 FORVENTET BUDGETAFVIGELSE FORVENTES AFSLUTTET I 2015? KOMMENTAR I alt

97 Regnskabsår Profitcenter Risikostyring-ABA etabl Center for Ejendomsdrift 24 ældreboliger i Osted Center for Ejendomsdrift Anlæg ved samling af rådhuse Center for Ejendomsdrift Anlæg ved samling af Rådhuse Center for Ejendomsdrift Anlægspulje til initiativer børn og unge Center for Skoletilbud Anvendt borgernær teknologi Center for Velfærd & Omsorg Anvendt borgernær teknologi Center for Velfærd & Omsorg Anvendt borgernær teknologi 2015 Center for Velfærd & Omsorg Asfalt og slidlag 2015 Center for Veje & Trafik Broer Center for Veje & Trafik Byfornyelsespulje 2015 Center for Byg & Miljø Byudvikling af Hvalsø Center for Byg & Miljø Bærbar/Tablets til skoleelever Center for Skoletilbud Cykel- og gangstipulje 2012 Center for Veje & Trafik Cykelsti Gevninge - Gl. Lejre Center for Veje & Trafik Cykelsti langs Ledreborg Allé Center for Veje & Trafik Cykelsti Nr. - Kr. Hyllinge Projektering Center for Veje & Trafik Cykelsti Nr. Hyllinge - Kr. Hyllinge Center for Veje & Trafik Degnejorden - udvikl. til boligomr. Center for Byg & Miljø Digitaliseringsinvesteringer 2012 Koncernsekretariatet & Udvikling Ejendomsvedligeholdelse 2014 Center for Ejendomsdrift Ejendomsvedligeholdelse 2015 Center for Ejendomsdrift Energioptimering 2015 Center for Ejendomsdrift Erhvervsgrunde i Kr. Såby Center for Veje & Trafik Etablering af køkken mm. Lærkereden Center for Dagtilbud Etablering af petanquebaner Center for Kultur & Fritid Firkløverskolen - interaktive tavler mm. Center for Skoletilbud Fjordstiprojekt Center for Byg & Miljø Fredning Ledreborg - erstatninger Center for Byg & Miljø Færdiggørelse af Vestervangsudstykningen Center for Ejendomsdrift Færdiggørelse af Vestervangudstykningen Center for Ejendomsdrift Grundsalg Salviehaven - Sarbjerg Center for Ejendomsdrift Halrenovering Center for Kultur & Fritid Halrenovering Center for Kultur & Fritid Hvalsø Bygade + P-pladser Center for Veje & Trafik Indkøb af biler Center for Velfærd & Omsorg Indkøb af hjælpemidler Center for Velfærd & Omsorg Indretning midlertidige boliger flygtnin Center for Ejendomsdrift Indvendig vedligehold Folkeskoler 2013 Center for Ejendomsdrift Istandsæt. ejendomme flygtninge (Lån) Center for Ejendomsdrift Klargøring af salg af ejendomme Center for Ejendomsdrift Kunstgræs fodboldbane Center for Kultur & Fritid Kunstgræsbane 2014 Center for Kultur & Fritid

98 Kunstgræsbane i Osted Legestuer i Dagplejen Lærerarbejdspladser Museumsplan Mødelokaler Osted idrætsforening Nationalpark Ny institution i Hvalsø Ny velfærdsteknologi Bøgebakken Pendlerparkering Lejre Pendlerparkeringsplads Hvalsø Pulje bæredygtig børnetilbud 2015 Pulje t. opgradering af stoppesteder Pulje til energioptimering 2014 Pulje til etabl. af ABA kommunale bygn. Pulje til interaktive tavler Pulje til optimering mat.gårdens drift Pulje til tilgængelighed (handicap) Reno køkkener daginstitutioner 2015 Renov. af Gl. demensboliger Hvalsø Renovering af kommunale bygværker 2012 Renovering Domus Felix Renovering Såbyhallen Renovering/vedligehold Grønnehave Restaurering af Ledreborg Å Salg af 11 grunde i Baunemosen Sammenlægning Kr Såby BH og Fuglemarken Sarbjerg - udstykning Serviceareal Lejre Servicetilskud Skole IT Skole- og faglokaler 2015 Skolebyggeri Allerslev, igangsætning Tilbygning aktivitetscenter Østergade 1 Tilgængelighed - registrering/mærkning Tilgængelighed i de kommunale bygninger Tilgængelighedstiltag skoler 2013 Trafiksikkerhed samt cykel-/gangsti 2015 Udearealer Ammershøj Ældrecenter Udvidelse af juniorklubben i Hvalsø Udvidelse af tandplejen Kr. Hyllinge Udvidelse Fitnesscenter Bramnæsvighal Vestervang - grundsalg Vådområdeprojekt Tempelkrog Nord Ældre- og handicapboliger Bøgebakken 431 Ældreboliger Osted Ændring og forbedr. af skole/faglokaler Åbent bibliotek Center for Kultur & Fritid Center for Dagtilbud Center for Skoletilbud Center for Kultur & Fritid Center for Kultur & Fritid Center for Kultur & Fritid Center for Dagtilbud Center for Velfærd & Omsorg Center for Veje & Trafik Center for Veje & Trafik Center for Dagtilbud Center for Veje & Trafik Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift Center for Skoletilbud Center for Veje & Trafik Center for Ejendomsdrift Center for Dagtilbud Center for Velfærd & Omsorg Center for Veje & Trafik Center for Kultur & Fritid Center for Kultur & Fritid Center for Velfærd & Omsorg Center for Byg & Miljø Center for Ejendomsdrift Center for Dagtilbud Center for Veje & Trafik Center for Ejendomsdrift Center for Velfærd & Omsorg Center for Skoletilbud Center for Skoletilbud Center for Skoletilbud Center for Velfærd & Omsorg Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift Center for Veje & Trafik Center for Velfærd & Omsorg Center for Skoletilbud Center for Dagtilbud Center for Kultur & Fritid Center for Ejendomsdrift Center for Byg & Miljø Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift Center for Skoletilbud Center for Kultur & Fritid

99 Banesti langs Nordvestbanen Børnehus i Hvalsø, planl. og projekterin Energibevarende foranstaltninger 2013 Forundersøgelse restaureringsprojekt Forundersøgelse udløb af Langvad Å Indretning af legestue i Fuglemarken Indretning af Osteds pl.center til udlej Konsulentbistand dagtilbudskøkkener Køkkener i daginstitutioner Lydanlæg kulturhuset Lys på petanque- og tennisbaner, Osted Nedrivning Søpavillionen Ombygning Alfavejen 41D (flygtninge) Osted Kulturhus Placering af stationstunnel i Hvalsø Pulje til Fritidskommunens låsesystem Pædagogisk servicecenter Firkløverskolen Salg af Lageret, Smedegården 19 Salg af Sæby-Gershøj skole Tilbagekøb af grund Tjørnevangen 4 Velfærdsteknologi Træning Vuggestuepladser i Møllehuset Vuggestuepladser Røglebakken Center for Byg & Miljø Center for Dagtilbud Center for Ejendomsdrift Center for Byg & Miljø Center for Byg & Miljø Center for Dagtilbud Center for Velfærd & Omsorg Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud Center for Kultur & Fritid Center for Kultur & Fritid Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift Center for Kultur & Fritid Center for Veje & Trafik Center for Kultur & Fritid Center for Skoletilbud Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift Center for Velfærd & Omsorg Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud Koncernsekretariatet & Udvikling Center for Ejendomsdrift Center for Kultur & Fritid Center for Skoletilbud Center for Dagtilbud Center for Byg & Miljø Center for Veje & Trafik Center for Velfærd & Omsorg

100 Korr. budget 1 kr. Oprindeligt budget Tillægs 1 kr. bevillinger 1 kr. Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Projekt DKK DKK DKK XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA

101 XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA

102 XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA XA Resultat Resultat Resultat Resultat Resultat Resultat Resultat Resultat

103 Bilag: 5.3. Bilag 3 - Status på beredskabspulje (FR1) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 40139/15

104 Bilag 3 - Status på beredskabspulje (FR1) Udvalg Forslagsnr. Forslagstitel Tidshorisont Oprindeligt råderum ØU 01-1 Mindreforbrug på bygningsforsikringer FR Inddrages ØU 01-2 Reduktion af midler til tværgående tiltag FR UKF 02-1 UKF-pulje til prioritering FR UKF 02-2 Reduktion af midler til voksenundervisning FR Fortsat beredskab UKF 02-3 Pulje til andre kulturelle aktiviteter FR UBU 03-1 Dagplejen - Kostpolitik FR UBU 03-2 Fastholdelse af nuværende lukkedage/åbningstid - dagtilbud FR UBU 03-3 Omstillingsmidler på dagtilbudsområdet FR UBU 03-4 Reduktion af pulje til skole-it FR UBU 03-5 Reduktion af pulje til screening af læreres behov for uddannelse af liniefag FR UBU 03-6 Køb af efteruddannelse på skoleområdet FR UBU 03-7 Udskydelse af indkøb af Skolebordet FR UBU 03-8 SFO-takster FR UTM 04-1 UTM 04-2 Drift af administrationsbygninger udskydelse af investeringer Kollektiv trafik - reduktion i formidling og kommunikation mm. FR FR UTM 04-3 Materielgården - udskydelse af indkøb af materiel FR UTM 04-4 Samordnet Rengøring udskydelse af investeringer FR UTM 04-5 Vejplanlægning reduktion i rammebeløb til vejplanlægning FR UTM 04-6 Vintervedligehold reduktion i budget til snerydning mv. F UJA 05-1 Prioritering af midler til integrationsindsatser FR UJA 05-2 Reduktion af udgifter til køb fra eksterne virksomheder FR UJA 05-3 Reduktion af udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) FR USSÆ 06-1 Udskudt ibrugtagning af varmtvandsbassin på Bøgebakken FR USSÆ 06-2 Overførsel af centrale driftsmidler fra 2014 til 2015 FR Tværgående Tværgående Lønbudgetter tilpasses i henhold til netop indgået overenskomst FR Total

105 Bilag: 5.4. Bilag 4 - Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) (FR1) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 40141/15

106 Bilag 4 - Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) (FR1) Bevilling Kommentar Omplacering 2015 (1000 kr.) Omplacering 2016 (1000 kr.) Omplacering (1000 kr.) Øvrig politisk organisation Fejlagtig placering af budget til ekstra udvalg (budget flyttes) Vederlag mv. Fejlagtig placering af budget til ekstra udvalg (budget tilføres) Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd lukket fra 2015 som følge af beskæftigelsesreform. Størstedelen af budegttet tilgår økonomisk beredskab Fælles Funktioner Overførsel af lønbudget for medarbejder til Budgetramme - Center for Byg & Miljø (investeringsstilling) Fælles Funktioner Overførsel af lønbudget for medarbejder til Budgetramme - Koncernsekretariatet (investeringsstilling) Fælles Funktioner Overførsel af lønbudget for medarbejder til Budgetramme - Center for Ejendomsdrift Fælles Funktioner Overførsel af lønbudget for medarbejder til Budgetramme - Jobcenter Budgetramme - Koncernsekretariatet Overførsel af lønbudget fra Fælles Funktioner (investeringsstilling) Budgetramme - Koncernsekretariatet Overførsel af lønbudget for medarbejder fra Turisme & Erhvervsfremme Koncernsekretariatet Det Lokale Beskæftigelsesråd lukket fra 2015 som følge af beskæftigelsesreform. Midler til aflønning af tidligere LBR sekretær tilgår Koncernsekretariatet & Udvikling Budgetramme - Koncernøkonomi og Analyse Overførsel af lønbudget fra Budgetramme - Ejendomsdrift Budgetramme - Ejendomsdrift Overførsel af lønbudget for medarbejder fra Fælles Funktioner Budgetramme - Ejendomsdrift Overførsel af lønbudget til Budgetramme - Koncernøkonomi & Analyse Budgetramme - Ejendomsdrift Adminstrationsbidrag for hjemtagelse af almene ældreboliger Budgetramme - Ejendomsdrift Udgifter vedr administration af almene ældreboliger Budgetramme - Ejendomsdrift Forøgelse af indtægtsbudget til teknisk bistand Budgetramme - Ejendomsdrift Forøgelse af udgiftsbudget vedr teknisk bistand Budgetramme - Center for Kultur & Fritid Omplacering inden for centret (fra bev , og ) Budgetramme - Center for Kultur & Fritid Omplacering inden for centret (fra bev ) grundet ekstraordinær mange 100 opgaver i Budgetramme - Center for Kultur & Fritid Omplacering inden for centret (fra bev ) til projektleder for "Kram 15 kamelen" Budgetramme - Center for Byg & Miljø Overførsel af lønbudget for medarbejder fra Fælles Funktioner (investeringsstilling) Budgetramme - Jobcenter Overførsel af lønbudget for medarbejder fra Fælles Funktioner Budgetramme CVO Konsulentgruppen, drift, andel vedr. demenskoordinator Besparelse som følge af udbud på vintervedligeholdelse tilgår økonomisk beredskab Det Lokale Beskæftigelsesråd lukket fra 2015 som følge af beskæftigelsesreform. Størstedelen af budegttet tilgår økonomisk beredskab Udmøntning af midler til Web-gis (forudsætning for besparelse i 2016) Fælles faciliteter Omplacering inden for centret (til bev ) grundet ekstraordinær mange -100 opgaver i Fælles faciliteter Omplacering inden for centret (fra bev ) til bro ved Felix finansieret af 24 pulje til kultur- og idrætstilstag, jf. UKF marts Fælles faciliteter Omplacering inden for centret (til bev )

107 Bilag 4 - Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) (FR1) Bevilling Kommentar Omplacering 2015 (1000 kr.) Omplacering 2016 (1000 kr.) Omplacering (1000 kr.) Idrætshaller Omplacering inden for centret (til bev ) Idrætshaller Rengøring Trælleruphallen overføres til Samordnet Rengøring (bev ) Musikskole Omplacering inden for centret (til bev ) Tilskud til kulturelle opgaver, museer m.v. Omplacering inden for centret (til bev ) til projektleder for "Kram -15 kamelen" Tilskud til kulturelle opgaver, museer m.v. Omplacering inden for centret (til bev ) til bro ved Felix finansieret af -24 pulje til kultur- og idrætstilstag, jf. UKF marts Forprojekt Nationalpark (Skjoldungelandet) Løn til projektleder i 2015 overføres fra ANLÆG bev.pr. 154 Nationalpark Firkløverskolen Harmonisering af grøn vedligehold. Bidrag fra skolerne til Materielgården Fælles udgifter og indtægter Ungdomsskolens aftenklubber (Ungdomsskolen og Allerslev SFO) Allerslev Skole Harmonisering af grøn vedligehold. Bidrag fra skolerne til Materielgården Allerslev Skole Ungdomsskolens aftenklubber (Ungdomsskolen og Allerslev SFO) Bramsnæsvigskolen Harmonisering af grøn vedligehold. Bidrag fra skolerne til Materielgården Hvalsø Skole Medarbejder flyttes fra Hvalsø Skole til Materielgården pr. 1. april Kirke Saaby skole Medarbejder flyttes fra Kirke Saaby Skole til Materielgården, pr 1 april Kirke Hyllinge Skole Harmonisering af grøn vedligehold. Bidrag fra skolerne til Materielgården Osted Skole Harmonisering af grøn vedligehold. Bidrag fra skolerne til Materielgården Trællerupskolen Harmonisering af grøn vedligehold. Bidrag fra skolerne til Materielgården Ungdomsskolen Ungdomsskolens aftenklubber (Ungdomsskolen og Allerslev SFO) Støttepædagoger 15 t/uge flyttes for at opnormere deltids psykolog-stilling (fra Støttepædagoger til PPR) Pædagogisk Psykologisk Rådvigning 15 t/uge flyttes for at opnormere deltids psykolog-stilling (fra Støttepædagoger til PPR) IT - Fagsystemer (GIS) Udmøntning af midler til Web-gis (forudsætning for besparelse i 2016) Grønne arealer Omplacering inden for CET efter gennemgang med eksterne konsulenter Budget og udgifter henfører herefter til korrekt bevilling Materielgården Omplacering inden for CET efter gennemgang med eksterne konsulenter Budget og udgifter henfører herefter til korrekt bevilling Materielgården Medarbejder flyttes fra Kirke Saaby Skole til Materielgården, pr 1 april Materielgården Medarbejder flyttes fra Hvalsø Skole til Materielgården pr. 1. april Materielgården Harmonisering af grøn vedligehold. Bidrag fra skolerne til Materielgården Vejvedligeholdelse Omplacering inden for CET efter gennemgang med eksterne konsulenter Budget og udgifter henfører herefter til korrekt bevilling Vintervedligeholdelse Reduktion i budget som følge af besparelse ved udbud Vintervedligeholdelse Omplacering inden for CET efter gennemgang med eksterne konsulenter Budget og udgifter henfører herefter til korrekt bevilling Ejendomsdrift Øget driftbudget til tandplejen lagt udelukkende på samordnet rengøring men skal fordeles også på energi og vedligehold kr Ejendomsdrift Budget lagt på forkert bevilling ved overgang fra KMD-ØS til OPUS. Vedr og rettes derfor (modpost ) Drift af administrationsbygninger Budget lagt på forkert bevilling ved overgang fra KMD-ØS til OPUS. Vedr og rettes derfor (modpost ) Energiforbrug Øget driftbudget til tandplejen lagt udelukkende på samordnet rengøring men skal fordeles også på energi og vedligehold kr Samordnet rengøring Øget driftbudget til tandplejen lagt udelukkende på samordnet rengøring men skal fordeles også på energi og vedligehold kr

108 Bilag 4 - Administrativt indstillede budgetkorrektioner (omplaceringer) (FR1) Bevilling Kommentar Omplacering 2015 (1000 kr.) Omplacering 2016 (1000 kr.) Omplacering (1000 kr.) Samordnet Rengøring Rengøring Trælleruphallen overføres til Idrætshaller (bev ) Arbejdsmarkedsforanstaltninger og forsørgerydelser Nyttejob, tilbageført fra CVO Fællesudgifter CVO Konsulentgruppen, drift, fordeles som løndelene i Fællesudgifter CVO Konsulentgruppen løn. For meget flyttet i Hjemmepleje udfører Nyttejob. Ordningen fungerer ikke, og flyttes derfor tilbage til jobcenter Aktivitetscentre Konsulentgruppen, drift, andel vedr. de forebyggende medarbejdere mv Aktivitetscentre Konsulentgruppen løn. For meget flyttet i Turisme & Erhvervsfremme Overførsel af lønbudget for medarbejder til Budgetramme Koncernsekretariatet ANLÆG bev.pr. 154 Nationalpark (Skjopldungelandet) Løn til projektleder i 2015 overføres til Forprojekt Nationalpark -230 (Skjoldungelandet) Hovedkonto 7 (kassen) Det Lokale Beskæftigelsesråd lukket fra 2015 som følge af beskæftigelsesreform. Midler til aflønning af tidligere LBR sekretær tilgår Koncernsekretariatet & Udvikling. I alt:

109 Bilag: 5.5. Bilag 5 - Oversigt over effektiviseringer og besparelser i budget 2015 (FR1) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 40146/15

110 Bilag 5 - Oversigt over effektiviseringer og besparelser i budget 2015 (FR1) NR. UDVALG EFFEKTIVISERING / BESPARELSE ØU Nedlæggelse af vikarpulje og oprettelse af ny pulje målrettet langtidssygefravær ØU Reduktion i tillæg for forskudt arbejdstid ØU Optimering af udgifter til befordring for kommunens medarbejdere ØU Effektivisering af tekniske servicefunktioner ØU Øget indsats for kontrol af socialt bedrageri ØU Effektiv ejendomsdrift ØU Effektivisering af befordringsområdet ØU Effektivisering af beredskabet UKF Sammenlægning af 3 arkiver UKF Implementering af ny biblioteksplan A UBU Tilpasninger på børneområdet som følge af faldende børnetal B UBU Tilpasninger på børneområdet som følge af faldende børnetal (som ikke er realiseret af nuværende politiske beslutninger) UTM Optimering af vejbelysning UJA Fastholde uddannelse med frivillig mentor UJA Stop for brug af anden aktør til forsikrede ledige UJA Tidlig screening og visitation af sygemeldte USSÆ 17 USSÆ Koordination af det tværgående samarbejde om de hjerneskadede borgere Årlig revisitering af alle borgere over 65 år, som er på de sociale institutioner (fx botilbud) ØU, UJA Projekt: Fra førtidspensionist til fleksjobber ØU, UJA Screening og fleksibel indsats for a-dagpengemodtagere ØU, UJA Sprogpraktiker til flygtninge og familiesammenførte ØU, UJA Fokus på sygedagpengesager med lang varighed Alle udvalg Optimering og effektivisering af administrative funktioner ØU, UKF, UBU, UTM, USSÆ Optimering, effektivisering og tilpasning af serviceniveauer på borgernære funktioner

111 Bilag: 6.1. Henvendelse fra Sæby Bulaug Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47163/15

112 Lejre Kommune Sæby, den 19. marts 2015 Lone Feddersen Thure Dan Petersen Vedr. Arkivet i Sæby (Den Gamle Skole) Borgerne i Sæby har altid vægtet fællesskabet højt. Vi værner om vores miljø, vi passer på hinanden og ingen går forgæves når man behøver hjælp. Bl.a. derfor er Sæby en dejlig by at bo i. Der har i mange år været stor tilslutning til Sæby Bylaugs arrangementer og efter vores købmand lukkede, ønsker endnu flere at deltage i vores mange aktiviteter. 4/5 af Sæbys hustande er medlem, men alle er velkomne til vores arrangementer. Vores aktivitetskatalog, i og omkring det nuværende bylaugshus, indeholder bl.a.: Fællesspisning, bankospil, filmaftener, sommerfest, loppemarked, Sankt Hansfest, fastelavnsfest, generalforsamling, kortklub, sommerrevy, diverse møder f.eks. politiske, Lions, Grøn energi og udlån til grundejerforeninger og andre foreninger. Vi mangler plads i vores nuværende bylaugshus, der rummer max. 30 personer og må derfor sige nej til mange, da vi ofte har tilmeldinger fra borgere der ønsker at deltage i vores arrangementer. Derfor har vi brug for Den Gamle Skole. Vi forestiller os at Den Gamle Skole kunne blive et borgerhus, ikke kun for Sæby men også for de omkring liggende byer. De kunne bruge huset til deres aktiviteter og det ville samtidig løse vores pladsproblem og give nye muligheder. Andre aktiviteter i, og omkring huset kunne f.eks. være: Korsang, foredrag, intimkoncerter, musikaftener, flygtninge venner, petanque, pensionist klub, cafe, sangaftener, kunst udstillinger, læsegrupper, konfirmationsforberedelser, osv. kun fantasien sætter grænser. For at Den Gamle Skole kan anvendes, kræver det at rumopdelingen skal ændres. Borgerne i Sæby vil meget gerne bistå med frivillig arbejdskraft. For at nedsætte driftsomkostningerne på huset, foreslår vi Lejre Kommune at energioptimere huset. Også her er Sæbys borgere villig til at ligge de nødvendige arbejdstimer dette måtte kræve. Alene denne aktivitet sætter fællesskabet i højsædet og vil give os alle ejerskab. Det fremgår af Lejre kommune strategi, at man meget ønsker at tiltrække og fastholde beboere i de små landsbyer i kommunen, det vil et borgerhus og et aktivt bylaug i høj grad være medvirkende til. Vi forstiller os at der laves en brugeraftale a lá den der er på Borgerhuset i Gevninge. Aftalen kan i første omgang løbe til den 31. december Vi er bekendt med at Lejre kommune påtænker at sælge huset. Den Gamle Skole og bylaugshuset ligger på en og samme matrikel. Den Gamle Skole er fredet og Bylaugshuset med en uopsigelig aftale der løber frem til 31. december Vi tænker at det at det vil gøre huset meget svært at sælge. Vi vil derfor meget gerne aftale et møde hurtigst mulig, for en snak om etablering og drift af et borgerhus i Den Gamle Skole i Sæby. Med venlig hilsen Sæby Bylaug Thomas Ulf Larsen Oldermand

113 Bilag: _v1_Vores Hvalsø - projektbeskrivelse.pdf.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 36854/15

114 Vores Hvalsø Vores Hvalsø Projektbeskrivelse Økonomiudvalgsmøde Dato: 17. september 2014 Byudvikling af Hvalsø Lejre Kommune, Byg & Miljø

115 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund side 3 2. Kort om projektet side 3 3. Formål side 4 4. Projektkontoret byens kontor side 4 5. Succeskriterier side 5 6. Hvalsø Byudviklingsmodel side 6 7. Projektets faser side 7 8. Projek asernes formål, produkter og resultater side 7 9. Projektets organisering side Tidsplan side Budget side Kommunika onsstrategi side 16 Bilag - Tidslinje: Byudvikling i Hvalsø side 20 Projektbeskrivelsen Vores Hvalsø er udarbejdet af Lejre Kommune, Center for Byg & Miljø i tæt samarbejde med konsulentvirksomhederne Dhyrbye - kommunikation, strategi og udvikling & Blue Bakery - urban management & social arkitektur. September side 2

116 1 Baggrund Små og mellemstore byer på landet er udfordret - det gælder også stationsbyer som Hvalsø. Virksomheder drages mod de større byer, hvor der er et stort udbud af arbejdskraft, og borgere fra landdistrikterne følger efter, ligesom mange i stigende grad handler i storbyerne eller i storcentre på vej til og fra arbejde. Regression på boligmarkedet, købstilbageholdenhed hos yngre førstegangskøbere og mindre årgange skærper desuden konkurrencen om tilflyttere blandt landkommunerne. Samtidig er der en demografisk udvikling, hvor gennemsnitsalderen stiger i landdistrikterne og falder i storbyen. Men midt på Sjælland - i Hvalsø stationsby er der vilje og grøde på trods! Her stiger indbyggertallet langsomt, men sikkert, og der er vilje til at tage ansvar for byens fremtid og udvikling både hos byens mange ildsjæle og hos Lejre Kommune. I 2011 gennemførte Lejre Kommune en proces, som afdækkede problemerne i byen og førte til en række anbefalinger for byens udvikling. Meget er allerede sket siden da: Den socialøkonomiske virksomhed, GRO, har pustet liv i den lukkede stationsbygning. Den lukkede Kro er genopstået som Hvalsø Spisehus med fokus på økologiske fødevarer. Kommunen har sammen med Bane Danmark finansieret en tunnel til de bløde trafikanter under jernbanen. En ny og spændende daginstitution er ved at vokse frem i bymidten. Kommuneplanen har udpeget en mere koncentreret bymidte for den fremtidige detailhandel, og der er i området vedtaget en lokalplan for et nyt detailhandelscenter, Søtorvet. Et helt nyt kvarter med institution for unge handicappede, Mariehjemmene, og et økologisk bofællesskab, Frikøbing, er på vej i byens sydlige del. Verdensmesteren i chokoladeproduktion arbejder på at åbne en produktion i Hvalsø. Osv. Indenfor de senere år vidner et stigende antal tomme og forfaldne bygninger i Hovedgaden dog om, at byen har brug for en ny funktionalitet og identitet. Hvalsø og dens lokale aktører besidder et enormt potentiale og masser af drivkraft, der kan styrke Hvalsøs udvikling. Nu er det tid til at finde en fælles vision for byens fremtid og føre de fælles ønsker for byens udvikling ud i livet sammen med de fonde, der vil samarbejde om den spændende opgave. 2 Kort om projektet Vores Hvalsø er en resultatorienteret byudviklingsproces, som faciliteres af Lejre Kommune. Vores Hvalsø vil inddrage alle interesserede nuværende og kommende borgere i erhvervs-, kultur- og foreningslivet i Hvalsø i at udvikle byen. Projektet vil arbejde med konkrete problemstillinger og mod realisering af løsninger. Projektet tager - i et fremadrettet og up-to-date perspektiv - afsæt i den inddragelsesproces, der allerede er pågået, og fokuserer på udviklingspotentialer og synergier mellem de udvalgte indsatsområder: side 3

117 Hovedgaden Søtorvet Byens park og åndehul Stationsområdet Et væsentligt fokus bliver desuden sammenhængen - herunder trafikken - mellem områderne. Projektets metodiske tilgang er inspireret af collective impact tilgangen, der får stadig større bevågenhed i forhold til velfærdssamfundets/det offentliges løsninger af komplekse problemstillinger, og som også Realdania har fokus på. Collective Impact handler grundlæggende om, at løsningen af komplekse udfordringer forudsætter, at der indgås brede samarbejder, og at alle arbejder mod det samme mål. Det skaber synergieffekter og resultater, som den enkelte aktør aldrig ville kunne opnå ved egen indsats. Netop denne kollektive effekt kan opstå, når aktører i Hvalsø og det offentlige og private går sammen i tætte, gensidigt forpligtende samarbejder om at nå et fælles mål. 3 Formål Formålet med byudviklingsprojektet Vores Hvalsø er at kickstarte en helhedsorienteret byudvikling i Hvalsø ud fra en fælles vision. Byudviklingsprojektet skal styrke sammenhængen mellem byens rum og sammenhængskraften mellem byens borgere, foreninger og erhvervsliv. Hvalsøs potentiale som et attraktivt bosætningssted skal udvikles og formidles og på sigt skabe øget tilflytning. Vores Hvalsø har mange potentialer og skal også bidrage til at styrke erhvervslivet. Den bærende ide i Vores Hvalsø er endvidere at give borgere og øvrige aktører i lokalsamfundet en indledende hjælp til at kvalificere, finansiere og gennemføre projekter, der kan bære bysamfundet videre. Og ikke mindst at skabe en organisering for byudvikling både i Hvalsø by og indadtil i kommunen, som kan sikre tidlig tværfaglig dialog, koordinering, ideudvikling og synergi i arbejdet. 4 Projektkontoret byens kontor Intentionen med Vores Hvalsø er, at alle aktører i Hvalsø kan tage del i byens udvikling. Det gælder både dem, der allerede har engageret sig med en klar agenda og er kendte ansigter, og dem, der enten er flyttet til for nylig, eller som ikke umiddelbart har en ide eller holdning til, hvad der skal ske i Hvalsø. Et fysisk udviklingskontor i Hvalsø skal gøre det let for byens interessenter at være i løbende dialog med hinanden og kommunen. Projektkontoret bliver i projektperioden byens eget hus, som byens interessenter selv skal være med til at drive og skabe. Projektkontoret er påtænkt etableret i et tomt forretningslokale på Hovedgaden 12 i perioden primo oktober 2014 til primo juli side 4

118 Hovedgaden 12, Hvalsø Projektkontoret bliver det sted, man kan udvikle sine idéer, og hvor man kommer i kontakt med andre initiativtagere i byen. Det bliver et lokalt videnscenter for byens udvikling, en mulighed for videndeling, udvikling og test af ideer, og et socialt mødested for de borgere og drivkræfter, der vil være med til at udvikle byen omkring fælles mål. Til at understøtte kommunens drift stiller Lejre Kommune medarbejdere fra administrationen til rådighed. Projektkontoret har også tilknyttet eksterne rådgivere, som borgerne også vil møde i forskellige sammenhænge (se mere om projektets organisering på s ). Samtidig skal projektkontoret drives og bemandes med byens egne ildsjæle - såvel fra erhvervslivet som fra byens borgere og foreninger. 5 Succeskriterier Vores Hvalsø skal skabe en fælles retning/vision for byudviklingen i Hvalsø, og et aktivt byforum. Vores Hvalsø skal bidrage til, at Hvalsø får mest muligt ud af de midler, der politisk er afsat til byudvikling. Vores Hvalsø skal allokere eksterne midler (fonde og puljer) til byudvikling i Hvalsø og kvalificere Lejre Kommune til fremadrettet at rejse penge til lignende projekter. Det skal være synligt i byens rum, når projektet er gennemført. Lejre Kommunes indsats i Hvalsø skal på sigt være kendt som Hvalsø-modellen inden for byudvikling med collective impact i mindre byer/landkommuner. side 5

119 6 Hvalsø Byudviklingsmodel Hvalsø Byudviklingsmodel skal skabe sammenhæng mellem en overordnet fælles vision for byens udvikling, de konkrete fysiske indsatsområder og lokale borgerdrevne projektinitiativer. Samtidig skal byens udvikling understøtte Lejre Kommunes nye branding- og udviklingsstrategi. Der er tidligere udpeget en række fysiske indsatsområder. Nu handler det om at få dem gennemført og skabe synergi imellem dem og få dem konkretiseret i en udviklingsproces, som er koordineret i forhold til en fælles vision for Hvalsø. Samtidig skal de fysiske indsatsområder hver især fungere som en ramme for en mobilisering af borgeres og ildsjæles virkelyst og initiativkraft i Hvalsø. Brandingsstrategi ( Lejre for livet ) Fælles vision ( Vores Hvalsø proces ) Fysiske indsatsområder (udpeget i helhedsstrategien 2012) Hovedgaden Byens park / Åndehul Søtorvet Nye Mobilisering af lokale ressourcer (Vores Hvalsø proces ) side 6

120 7 Projektets faser Fase 1 SEP 2014-JAN 2015 Kortlægning, vision & mobilisering Fase 2 FEB-JUNI 2015 Projektudvikling Drifts fase JULI Projekter på forskellige stadier - nogle under udvikling, andre realiseret Projektet Mit Hvalsø strækker sig fra primo oktober 2014 til ultimo juni Projektperioden er inddelt i to faser: 1) Kortlægning, vision og mobilisering 2) Projektudvikling. Når projektperioden slutter, skal arbejdet med byudviklingsprojekterne overgå til drift. I det følgende beskrives kort formålet i de to faser samt de produkter, hver enkelt fase skal afføde. 8 Projektfasernes formål, produkter og resultater Fase 1 : Kortlægning, vision og mobilisering Formål Formålet med denne fase er at få åbnet projektkontoret og etableret kontakt til lokalsamfundets kendte og ukendte aktører. Byens styrker og svagheder, ressourcer, interessenter og værdier skal undersøges og kortlægges gennem møder og arrangementer i projektkontoret. Parallelt med dette arbejdes der på en synlig PR-indsats i både regionale og nationale medier, fondsansøgninger og udviklingen af en digital idebank til brug for byens aktører. Alle aktiviteter og processer i projektkontoret tilrettelægges med henblik på at finde frem til en fælles vision/retning for byen og en tværfaglig organisering af byens ildsjæle. Samtidig skal der skabes synlige nu- og-her tiltag. Som en opsamling på fasen systematiseres og samles alle input i et udviklingskatalog. side 7

121 Der tages udgangspunkt i det hidtidige arbejde, som har afdækket at: Hvalsø har et relativt stort detailhandelsopland, fordi byen ligger på landet midt på Sjælland. Det er let at komme til hovedstaden og til de andre store byer på Sjælland, og det giver byen et meget stort arbejdsmarkedsopland. Byen har allerede meget aktive borgere og erhvervsfolk, der gerne vil gøre en indsats for at udvikle byen, og der er endnu flere borgere, foreninger og virksomheder, der gerne vil være med til at inspirere og drive arbejdet både strategisk og praktisk. Der er store potentialer i bymidten i Hvalsø, fordi stationen, søen, skolen, hallen, biblioteket og kulturhuset og fremtidens detailhandel ligger tæt, og der kan skabes endnu bedre sammenhænge på tværs af disse steder, hvor folk i forvejen færdes. Der er fælles ønsker om en smuk og blomstrende by i bevægelse, og byens interessenter skal i fællesskab nå frem til, hvad der konkret kan ske i de forskellige indsatsområder eller med andre ord, hvilke funktioner, der skal opfyldes, og hvordan de kan blive det: 1. Søen i centrum - byens åndehul og park Kultur- og friluftsliv for fuld udblæsning? Kan parken med søen blive det sted, hvor byen koncentrerer og forstærker sine udendørs aktiviteter? Kan søen blive badesø, skøjtesø, varme- og regnvandslager og kan det grønne område både rumme Tai Chi, lysfest, teater, cykelbane, petanque-, crossfittbane og solbadere? 2. Stationsområdet byens centralnervesystem Et sundt hjerte med (trafik)sikker puls. Hvordan kan trafikknudepunktet for cyklister og gående, busser, biler og tog spille optimalt sammen med biografen, den socialøkonomiske virksomhed GRO i stationsbygningen, søen/byens grønne åndehul lige nedenfor stationen og det nye Søtorv? 3. Søtorvet byens nye handelscenter Et nyt lokalt samlingspunkt med spændende indretning og aktiviteter. Hvordan kan byens borgere få ejerskab og præge det nye? Hvordan kan Søtorvet tiltrække et varieret detailhandelsudbud og blive bæredygtigt på den lange bane? Med koncentrering af butikker og sundhedstilbud, og med nye lejligheder? Torvehaller med lokale økologiske varer? Hvordan kan der skabes ly og læ, og hvordan kan torvet få liv i samspil med den ny kroplads og Hvalsø Spisehus i den gamle kro? Hvordan kan torvet åbne sig mod og spille sammen med søen/åndehullet? 4. Hovedgaden byens kulturhistoriske rygrad En smuk hovedgade med nye funktioner. Hvad skal der til? Opkøb af ejendomme? Nedrivning af de tomme og ikke bevaringsværdige huse, (energi)renovering af de bevaringsværdige? Omdannelse til boliger og liberalt transportekstensivt erhverv, kunst, blomster og ny asfalt? Medfinansiering fra bl.a. statens pulje til Områdefornyelse? 5. Trafikken - sammenhængene på tværs Trafiksikre, grønne korridorer og stiforløb for de bløde trafikanter. Hvordan kan det forenes med bilernes, bussernes og varebilernes transport og parkeringsbehov? Kan etablering af korridorer tænkes sammen med de kommende regnvandsløsninger i byen? Kan kropladsen eller forpladsen ved stationen bruges som friluftslivets indgang til naturen - med rutekort, vandpost og cykelpumpestation? Skal der laves forsøg med ensretning af Hovedgaden eller Søvej? Kan der skiltes bedre for cyklister? Er en omfartsvej, der leder de store lastbiler udenom byen, en realistisk drøm på sigt? side 8

122 Projektkontor Vores Hvalsø Eksempler på aktiviteter i og omkring projektkontoret. F.eks. workshops, dialogmiddage og debatter Produkter Åbning af projektkontoret Det fysiske projektkontor etableres. Det skal indrettes, gøres funktionelt og tages i brug. Facaden skal være synlig i gadebilledet, og der skal være synlig information om projektkontorets aktiviteter og kalender i vinduespartiet. Synlige her-og-nu-tiltag I løbet af fase 1 arbejdes der med at udvikle borgerdrevne aktiviteter i samspil med projektets ansatte. Både allerede kendte ideer og helt nye. Eksempler på dette kunne være forsøg med trafiktiltag i Hovedgaden, udvikling af juletræsfesten, plantning af blomster på strategiske steder, fordeling af overskudsfrugt fra centralt placerede borde, afprøvning af cykelbane ved søen eller pop-up-cafe i det fri. Udviklingskatalog Der vil blive udarbejdet et udviklingskatalog, som samler de projektideer, byen vil arbejde videre med, og beskriver de muligheder for finansiering af anlæg og drift, der er kortlagt. Hvilke projekter, det umiddelbart besluttes at arbejde videre med, vil blandt andet afhænge af, hvilke projekter de lokale ildsjæle ønsker at tage ejerskab til og være tovholdere på. Hvor Lejre Kommune er grundejer/projektejer, eller det forudsættes, at kommunen skal medfinansiere projekter, fremlægges projekterne til politisk behandling. Aktørerne sammensættes ud fra fælles interesser og ejerskab til ideer. side 9

123 Organisering af lokalsamfundet Projektkontoret arbejder hen imod den bedst mulige organisering af byens aktører. Organiseringen skal styrke sammenhængskraften i Hvalsø, sikre fælles retning i byudviklingsarbejdet, og styrke interessenternes indflydelse på kommunens planer og politikker (se afsnittet Organisering s ). Denne organisering etableres i sin endelige form ultimo januar Eksempler på hvordan projektideer eventuelt kan testes - f.eks trafikalt Eksempler på hvordan projektideer eventuelt kan testes - f.eks ved byens sø- og parkområde side 10

124 Fondsansøgninger og ekstern finansiering Ved udgangen af fase 1 vil der være ansøgt om en række større fonde/puljer og indgået dialog med Realdania om mulig medfinansiering. I denne fase vil der være særlig fokus på at ansøge om landdistrikts-midler inden for puljen Fornyelse af bymidter, handelsgader og mindre byer, Områdefornyelse samt en række mindre fonde og puljer til borgerdrevne mikro -projekter. PR/medieomtale Ved fasens udgang skal projektet Vores Hvalsø være synliggjort i regionale og nationale medier; både sociale medier, tv, radio og dagblade. Der skal bringes historier med forskellige vinkler, for eksempel: - Der sker noget spændende i Hvalsø! - Hvalsø får økologisk bofællesskab. - Så mange arbejdspladser kan du nå fra Hvalsø! - Hvalsø har billige erhvervslejemål og ligger strategisk godt på Sjælland. - Fokus på de bløde trafikanter i Hvalsø. - Osv. Udvikling af digital idebank, dialog- og projektplatform I fase 1 pågår udvikling af et brugerdrevet digitalt dialog- og projektværktøj. Dette værktøj retter sig mod alle byens aktører og vil være et vigtigt aktiv i byudviklingen af Hvalsø. Målgruppen er alle byens interessenter. Det digitale Vores Hvalsø har til formål at skabe en eller flere digitale platform(e) for alle i Hvalsø, der gør det muligt at samle og synliggøre ideer, efterlyse samarbejdspartnere, informere om aktiviteter og undersøge ressourcer. Fase 2: Projektudvikling Formål I fase 2 arbejdes der på at udvikle de projektideer, som byens ildsjæle ønsker at tage ejerskab til. Det kan både være projektideer, der udmønter sig i et reelt anlægsprojekt, og projektideer der har en mere kulturel karakter f.eks. et tilbagevendende marked, eller social karakter med f.eks. et formål om at skabe mulighed for møder mellem generationer. Produkter Projektbeskrivelser for udvalgte projekter I projektbeskrivelserne modnes ideerne. Der bliver arbejdet med mål og succeskriterier, og projekternes potentialer for at understøtte visionen for Hvalsø, Lejrestrategien og arbejdet med brandingstrategien beskrives. Der udarbejdes budgetoverslag for både anlæg og drift og anføres tovholdere og organisering af arbejdet. Design, skitsering og prissætning af små og store anlægsprojekter I udarbejdelsen af projektbeskrivelserne kan der opstå behov for faglig bistand til konceptudvikling, skitsering, design eller tekniske forundersøgelser, og der vil så vidt muligt blive tilknyttet rådgivere, der besidder disse kompetencer. Tegninger og visualiseringer kan blandt bruges til prissætning af projekter og til formidling og fondsansøgninger. En tidlig klargøring i forhold til en senere udbudsproces kan desuden være med til at sikre en effektiv gennemførelse af det konkrete projekt i forhold til tid og økonomi. side 11

125 1:1 test af ideer & midlertidige aktiviteter Nogle projekter er det oplagt at teste dele af, imens projektet udvikles. Det kan f.eks. være et marked, der testes en lørdag på torvet eller en cykelbane ved søen for at undersøge, hvordan det virker, eller en butik i hovedgaden, der laver et mobilt udstillingsrum på p-pladsen foran i en periode. Digitalt dialog- og projektværktøj I fase 2 færdiggøres de(t) digitale dialog- og projektværktøj(er). Værktøjet anvendes i projektkontoret og testes og justeres løbende efter behov. Fondsansøgning og ekstern finansiering Fondsansøgning og arbejdet med ekstern finansiering foregår i fase 2 i en parallelproces med udviklingen af projektbeskrivelserne. Hvilke fonde og ekstern finansiering, der arbejdes med, vil afhænge af projekternes karakter. Der arbejdes fortsat videre med mulighederne inden for Landdistriktsmidlerne, Områdefornyelse samt med at understøtte borgerne i at søge mindre fonde og puljer til borgerdrevne mikro -projekter. Samlet er der i budgetaftalen politisk prioriteret mere end 20 mio kr. til byudviklingsprojekter i Lejre Kommune de næste fire år, og det abbitiøse mål er, at beløbet min. tredobles gennem samarbejde med fonde, der ser en interesse i at støtte op om planerne for udvikling af byerne. PR/medieomtale I fase 2 arbejdes der videre på at synliggøre Vores Hvalsø i regionale og nationale medier; både sociale medier, tv, radio og dagblade. Der skal bringes historier med forskellige vinkler. Der vil desuden være fokus på at få projektet synliggjort i relevante faglige fora. Vidensopsamling/værktøj til byudvikling Projektet Vores Hvalsø skal generere viden indadtil i kommunen om, hvordan byudviklingsprocesser kan gribes an. En viden, der kan tilgodese og løfte byudvikling i Lejre Kommune fremadrettet. Både i forhold til organisering og mobilisering af lokalsamfundets aktører og i den offentlige forvaltning indadtil. Overgang til drift Ved projektets afslutning skal byens nye organisering have indgået aftale med kommunen om, hvordan det fremadrettede samarbejde om de konkrete byudviklingsprojekter skal fungere, så arbejdet bliver så effektivt og gnidningsløst som muligt både blandt de frivillige og internt i kommunen. side 12

126 9 Projektets organisering Organiseringen af projektet er bygget op om projektkontorets funktioner, som vist på skitsen herunder. BYENS HUS Vision Organisering af byens ildsjæle Lejre Kommune Kommunalbest. Eksterne samarbejdspartnere Lejre Kommune & Byudviklingskonsulenter Workshops Dialogmøder Åben dør Hvalsø byens interessenter Erhvervs- Phd Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projektkontoret er byens sted. Lejre Kommune stiller et projektteam til rådighed for projektkontoret. Projektteamets rolle er at understøtte arbejdet i projektkontoret, og gennem projektteamet er der en kobling til administrationen og det politiske system. Projektteamet består dels af medarbejdere fra administrationen dels af to eksterne byudviklingskonsulenter. Administrationens medarbejdere har ansvaret for at sikre projektkontorets drift, bemanding og økonomi, samt varetager håndtering og organisering af de idéer og projekter, der bliver bragt ind i kontoret. Medarbejderne er også den direkte kobling til administrationen og det politiske system. Byudviklingskonsulenterne kan bidrage med facilitering af visionsproces og workshops, events, midlertidig test af projektideer, udviklingskatalog, fondsansøgninger, kommunikation, støtte til udvikling af de forskellige projekter - og meget andet. side 13

127 Organisering af byudviklingsarbejdet også efter projektet Det er en krævende og langvarig opgave at omdanne og udvikle en by. Det kræver, at man i byen tager ejerskab for udviklingen, kan nå frem til fælles mål og får mobiliseret en fælles handlekraft. Et mål med projektet er derfor at skabe en organisering på tværs af Hvalsøs forskellige interessenter, så alle, der brænder for det, kan komme i spil med deres forskellige viden, erfaringer, kompetencer og netværk. Organiseringen skal gerne omfatte såvel almindelige borgere som ildsjæle fra erhvervsliv og foreninger. Det er vigtigt, at organiseringen både giver rum for de, der ønsker at arbejde strategisk med byens langsigtede udvikling og de, der blot ønsker at gennemføre et temamæssigt eller tidsmæssigt afgrænset projekt. Før og under udarbejdelsen af denne projektbeskrivelse har Lejre Kommune været i tæt dialog med en række af byens interessenter, som gerne vil drive en udvikling i Hvalsø. Den tætte dialog med disse interessenter om kursen for arbejdet fortsætter i fase 1, hvor der også i dialog med interessenterne tages stilling til anvendelsen af ressourcer til samarbejde med fonde om visionsudvikling og gennemførelse af synlige her-og-nu-tiltag. Det forventes, at mobiliseringen i fase 1 vil føre til, at flere interesserede melder sig på banen, og på den bagrund vil projektteamet også konsultere de nye interessenter og bistå byens interessenter med at etablere et nyt forum for byen ultimo januar Tidsplan 2014 / fase 1 AUG SEP OKT NOV DEC Udarbejdelse af projektbeskrivelse Forberedelse af fase 1 & indretning af projektkontor Projektkontor åbner og byudviklingen starter op. Kortlægning, mobilisering og visionsproces Synlige her & nu tiltag Udarbejdelse af fondsansøgninger til byudviklingsprocessen 2015 / fase 2 JAN FEB MAR APR MAJ JUN Evaluering af aktiviteter og justering af proces Afrundende opsamling på proces & resultater Opsamling & produktion af udviklingskatalog Opsamling & produktion af projektbeskrivelser Forberedelse af fase 2 Byudviklingen fortsætter, Projektudvikling af konkrete projekter i Hvalsø Test af ideer 1:1 og midlertidige aktiviteter Forberedelse til fase 3 - driftsfasen side 14 Udarbejdelse af fondsansøgninger til specifikke projekter og initiativer i Hvalsø

128 11 Budget Fase 1 Økonomi (sept.-dec. 2014) Projektkontor istandsættelse, inventar og drift Husleje, varme, el, internet, istandsættelse og inventar ca kr. Kommunikation, dialog & formidling Fysisk model over Hvalsø Digitalt dialog & projektredskab Grafisk layout, bannere, PR m.m. ca kr. Pulje til her-og nu tiltag, event, workshop Mindre, synlige forandringer i byen, Materialer og forplejning til events, workshops, dialogmøder m.m. Ekstern bistand til visionsproces, workshops, dialogmøder, events m.m. PR og presse. ca kr. Fase 2 - Økonomi (jan.-juli 2014)* Beløb er skøn, der vil afhænge af erfaringerne fra fase 1 engagementet og deltagelsen fra byen, typen af projekter m.m.. Der er i 2015 afsat i alt 5.5 mio. kr. til byudvikling i hele Lejre Kommune. Der forventes at indgå følgende poster i fase 2: Projektkontor, drift (jan juli) Husleje, internetadgang, varme, el m.m. ca kr. Kommunikation og formidling Digitalt dialogværktøj (idébank)/katalog over projektideer PR/medieomtale Events i byen Evt. filmdokumentar ca kr. Pulje til realisering og udvikling af projekter fastsættes af ØU i feb Midler til arbejdet i byens nye forum Handlingsplaner for konkrete projekter (fysiske og sociale projekter) Midlertidige test af projektidéer Realisering af mindre projekter Events i byen Medfinansiering til fonde Rådgiverhonorar til skitser, illustrationer, design m.m. Alle beløb er eksklusiv moms side 15

129 Frigivelse af midler til fase 2 Det er endnu ukendt både, hvor mange midler, der politisk prioriteres til Vores Hvalsø i 2015, og hvilke projekter, der kræver økonomisk og procesmæssig støtte for at kunne realiseres. Det er også ukendt, hvilke potentialer, der er for at skaffe eksterne midler til projekterne, når vi endnu ikke kender projekterne. Udviklingen af Hvalsø har både i budget 2014 og i borgmesterens budgetforslag for 2015 høj prioritet. I opbygningen af projektet er der derfor taget udgangspunkt i, at Vores Hvalsø vil få høj prioritet. Det forventes, at den økonomiske ramme for fase 2 kan fastsættes af Økonomiudvalget på deres møde i februar Administrationen vil indstille, at rammen fastsættes på baggrund af dels den politiske prioritering af den samlede byudviklingspulje, dels et udviklingskatalog over de projektidéer, der er kommet frem i fase Kommunikationsstrategi Et visionært projekt med store potentialer for støttemidler Vores Hvalsø er et ambitiøst projekt, der skal positionere Lejre Kommune og tiltrække ekstern finansiering i form af fonde og puljer til større projekter i Hvalsø. Derfor skal Lejre Kommune fokusere på at tiltrække sig opmærksomhed i medier og offentlighed generelt: Lejre Kommune og Hvalsø projektet skal formidles, og der skal stilles skarpt på den innovative og virksomme udviklingsproces inden for arbejdet med borgerinvolvering og Byudvikling af mindre provinsbyer. Vores Hvalsø tænkes og tilrettelægges kommunikativt som en del af det igangværende brandingprojekt Lejre for Livet. De to projekter har store muligheder for fælles synergier. Dels er der mulighed for at Mit Hvalsø kan kommunikeres ud via Lejre for livets nyhedsmail, der kan skabes synergieffekt mellem brugere på begge projekters sociale medier, og rent mediemæssigt vil Lejre for Livet kunne bruge nogle af aktiviteterne fra Hvalsø som cases og vinkler. Dertil kommer arrangementer og planlagte events fra begge projekter, der skal tilrettelægges, så de ikke spænder ben for hinanden, men understøtter begge projekter. Kommunikation har høj prioritet i alle faser og i særdeleshed op til og i fase 1. Både imellem projektkontoret og lokalbefolkningen i Lejre og i forhold til at skabe synlighed i offentlighed og medier. I denne projektbeskrivelse redegøres for kommunikationsaktiviteterne for fase 1. Målgruppe 1: Hvalsøs interessenter Det primære formål med kommunikationen i og op til fase 1 bliver at synliggøre og formidle projektet, så lokalbefolkningen tager godt imod det, og får lyst til at blive en del af det. Budskaber til målgruppe 1 Nu sker der noget, vi er i gang Kommunen går aktivt ind i samarbejdet med Hvalsøs erhvervsliv, foreninger og borgere Sammen går det bedst: Om sammenhængskraft og samarbejde Velkommen inden for i Hvalsøs eget projektkontor side 16

130 I pressemeddelelser vil der indgå direkte citater, der adresserer ejerskab til projektet fra start, fra både borgere, foreninger- og erhvervsliv. Der er desuden brug for at udmelde og anerkende det arbejde, der allerede er pågået. At understrege, at arbejdet ikke er glemt, men det med Vores Hvalsø sættes ind i en ny fremadrettet agenda med afsæt i en langsigtet fælles vision. Fokus på; Vi har været længe undervejs, meget er sket siden sidst, men der er stadig masser at tage fat på. Nu er vi her, og nu går vi i gang med at realisere vores fælles drømme! Medier og kanaler for målgruppe 1 Lokalaviser Kommunens hjemmeside Lejre for Livet nyhedsmail Vores Hvalsø IT-platform (Andre relevante sociale medier) Plakater/fliers i Hvalsø Infoskilt i projektkontoret Oplev Lejre Foreningers hjemmeside, sociale medier og nyhedsmails Målgruppe 2: Offentligheden generelt (nationalt og regionalt) Budskaber til målgruppe 2 Velfærdssamfundet og det offentliges kerneydelser er udfordret. Landområderne og provinsbyerne affolkes. Der skal tænkes på nye måder, og vi må gå nye veje i nye fællesskaber det kræver mod, tillid og forandringsvilje hos alle involverede. Både det kommunale embedsværk og lokalsamfundet. I vores Hvalsø åbner vi kommunen op og flytter os derhen, hvor borgerne rent faktisk bor. Her skal vi lytte, støtte og samarbejde med lokalbefolkningen om at realisere deres drømme og ønsker. Kommunen flytter hjemmefra Mi Casa es su casa Vi kan kun gøre det sammen (collective impact) Medier og kanaler for målgruppe 2 DR 2 Morgen DR 2 Deadline TV2 Lorry, regionale nyheder Information Politiken Berlingske (business) P1 kultur P1 kultur (P1 morgen) Radio 24/7 side 17

131 Målgruppe 3: Relevante faggrupper, organisationer og tænketanke Budskaber til målgruppe 3 Det fysiske projektkontors betydning/metodisk tilgang Kollektiv effekt i udviklingen af landområder/provinsbyer Medier og kanaler for målgruppe 3 DR 2 Morgen P1 Morgen Nyhedsmails og relevante Linked-in grupper, seminarer og øvrige sociale medier side 18

132 side 19

133 side 20

134 side 21

135 Bilag: 7.2. Støtte til renovering af bygninger efter den nye byfornyelseslov 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 36847/15

136 Støtte til renovering af bygninger efter den nye byfornyelseslov 2015 A. Ejerboliger og andelsboliger opført før 1960, som bebos af ejeren Forudsætning At bygningen er væsentligt nedslidt eller At bygningen har et energimærke med forslag til energiforbedringer - eller mangler tidssvarende opvarmning, wc eller bad Der kan søges støtte til Istandsættelse af bygningens klimaskærm Nedrivning, når det er begrundet i bygningens fysiske tilstand Forbedringer iht. energimærkning Afhjælpning af kondemnable forhold - dvs. sundheds- og sikkerhedsrisici (fx råd, svamp, rotter m.v.) Støttebeløb Almindelige bygninger op til 50 % Bevaringsværdige bygninger op til 75 % Ved nedrivning op til 100 % Refusion fra staten til kommunen Byer over 3000 indbyggere: 50 % af kommunalbestyrelsens udgifter Byer under 3000 indbyggere/ i det åbne land: 60 % B. Private udlejningsboliger opført før 1960 Forudsætning At bygningen er væsentligt nedslidt eller At bygningen har et energimærke med forslag til energiforbedringer - eller At bygningen mangler tidssvarende opvarmning, wc eller bad Der kan søges støtte til Vedligeholdelsesarbejder, der vedrører bygningen Forbedringer iht. energimærkning. Etablering af tidssvarende opvarmning, wc eller bad. Støttebeløb 100 procent, dog med fradrag af støtte fra anden lovgivning, indestående på udvendige vedligeholdelseskonto mv. Støtten til forbedringsudgifter gives som indfasningsstøtte efter lovens 15. Hvis en bolig, der får støtte til forbedringsudgifter, skifter status indenfor max. 20 år, bortfalder indfasningsstøtten og skal betales tilbage. Kommunen kan stille garanti for byggelån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter.

137 Refusion fra staten til kommunen Byer over 3000 indbyggere: 50 % af kommunalbestyrelsens udgifter Byer under 3000 indbyggere/i det åbne land: 60 % C. Private erhverv som indeholder boliger - hvor det offentlige ikke har haft væsentlig indflydelse på driften Forudsætning At der gives støtte iht. byfornyelsesloven til boligen i bygningen. ( pkt. A) Der kan søges støtte til Istandsættelse af erhvervslokalernes klimaskærm i forbindelse med støtte til boligen i bygning. Støttebeløb Almindelige bygninger op til 50 % Bevaringsværdige bygninger op til 75 % Refusion fra staten Byer over 3000 indbyggere: 50 % af kommunalbestyrelsens udgifter Byer under 3000 indbyggere/ i det åbne land: 60 % D. Private erhvervsejendomme, som skal ombygges til udlejningsboliger - hvor det offentlige ikke har haft væsentlig indflydelse på driften Forudsætning At erhvervet er nedlagt og Bygningen skønnes egnet til at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. Der kan søges støtte til Udgifter forbundet med ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger. Støttebeløb Almindelige bygninger op til 50 % Bevaringsværdige bygninger op til 75 % Refusion fra staten Byer over 3000 indbyggere: 50 % af kommunalbestyrelsens udgifter Byer under 3000 indbyggere/ i det åbne land: 60 %

138 E. Privatejede forsamlingshuse - hvor det offentlige ikke har haft væsentlig indflydelse på driften Forudsætning At bygningen er nedslidt Der kan søges støtte til Istandsættelse af bygningens klimaskærm Etablering af tilgængelighedsforanstaltninger Afhjælpning af kondemnable forhold Støttebeløb Almindelige bygninger op til 50 % Bevaringsværdige bygninger op til 75 % Refusion fra staten Byer over 3000 indbyggere: 50 % af kommunalbestyrelsens udgifter Byer under 3000 indbyggere/ i det åbne land: 60 % F. Kommunal støtte uden statstilskud Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til bygningsfornyelse, der ikke i øvrigt kan ydes støtte til.

139 Bilag: 7.3. Ansøgning om områdefornyelse_hvalsø_lejre Kommune.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 36868/15

140 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015 Nedslidte byområder i mindre byer med indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. til: bypolitik@mbbl.dk Skriv Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015 i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. Ikke relevant er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Vores Hvalsø: Grøn genrejsning af en slidt stationsby med potentialer 2. Kommunens adresse Navn på kommune: Lejre Kommune Gade/vej og nr.: Møllebjergvej 4 Postnr.: 4330 By: Hvalsø 1

141 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Peter Due Østerbye Titel: Konstitueret Teknisk Direktør Telefon: peos@lejre.dk 4. Ansøgt udgiftsramme Beløb i alt ekskl. moms: 4 mio. kr. KARAKTERISTIK AF DE REGIONALE OG LOKALE FORUDSÆTNINGER 5. Beskrivelse af problemer og udfordringer i byen og kommunen Bemærk venligst, at det i punkt 5 er hele byen eller kommunen, der skal beskrives. Antal indbyggere i byen: 1. januar 2014 var der indbyggere i Hvalsø og indbyggere i Lejre Kommune. Beskriv hvordan befolkningsudviklingen i byen og kommunen har været de seneste år (f.eks. befolkningstilgang - fraflytning eller manglende tilflytning, forholdsvis flere ældre bosiddende i byen/kommunen og/eller tilflytning af familier på overførselsindkomster): Befolkningstilvæksten i både Hvalsø og Lejre Kommune har været marginal igennem de seneste 5 år med en tilvækst på lige under 100 borgere i Hvalsø (3.929 borgere i 2010) og lige under 200 borgere i kommunen som helhed ( borgere i 2010). Lejre Kommune vurderer, at befolkningstilvæksten i Hvalsø hovedsageligt kan tilskrives senere års held med salg af nogle af de byggegrunde, som var blevet til overs fra højkonjunkturårene. I Lejre Kommune er andelen af børn og unge under 18 år i perioden faldet fra til mens antallet af ældre på 65 år og derover er steget med over borgere fra i 2010 til i Samme tendens kan findes i Hvalsø og i det udvalgte byområde. Beskriv om der er problemer i forhold til byens beliggenhed og trafikforbindelser (f.eks. problemer i forhold til trafikforbindelser til større byer og/eller om der er en udvikling i pendling til større byer): Hvalsø er en stationsby med togforbindelser til København, Roskilde og Holbæk, og byen udgør dermed et centralt infrastrukturelt knudepunkt i Lejre Kommune. En meget stor andel af arbejdsstyrken i Hvalsø er pendlere ca. 55% af arbejdsstyrken pendler ud af ud af kommunen til arbejdspladser særligt i Roskilde, Holbæk og københavnsområdet. Hvalsø kan dermed i høj grad karakteriseres som en pendler-bolig-by, hvilket både kan aflæses i trafikken og travlheden omkring stationsområdet og på de lokale udfaldsveje fra Hvalsø, der er belastet om morgenen og sidst på eftermiddagen. Pendlingsafstanden til København er ca. 55 km. og i bil uden for myldretid kan turen gøres på omkring 50 minutter. De største barrierer for at benytte den kollektive trafik er, at togene ikke går ofte nok til pendlernes behov, at togene er overfyldte, og at flere af togene aflyses pga. dårligt materiel. 2

142 Beskriv om der er problemer i forhold til byens og kommunens økonomiske udvikling (herunder udviklingen i erhverv, arbejdspladser og indkomster, og om der er tendens til lave boligpriser): Lejre Kommune har igennem de seneste år oplevet en negativ udvikling, hvor antallet af borgere i beskæftigelse mellem år er faldet fra i 2009 til i Denne tendens med faldende beskæftigelse og øget arbejdsløshed blev i kriseårene forværret af faldende huspriser, som dog har været i bedring i de seneste år. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Lejre Kommune ligger lidt over landsgennemsnittet, men med store interne variationer, hvor postdistrikt Hvalsø fx ligger markant lavere end postdistrikt Lejre. Udviklingen i detailhandlen har igennem det seneste årti, som i så mange andre landdistrikter, været præget af centralisering, hvor større enheder og voksende nethandlen har medført butiksdød for mindre dagligvare- og udvalgsvareforretninger rundt omkring i kommunen. Beskriv om der mangler udbud af privat og offentlig service i byen (findes butikker, skoler, daginstitutioner, fritidstilbud m.v.?): Hvalsø er Lejre Kommunes største by målt på indbyggere, og som centerby i kommunen har den har et godt udbud af offentlige services, herunder skole, daginstitution, sportshal, bibliotek, kulturhus mv. Hvalsø er samtidig, trods tilbagegang i den private service, stadig kommunens stærkeste udbudspunkt for detailhandel med tre supermarkeder og mere end 20 supplerende butikker, serviceforretninger, fastfood mv. Udbuddet af udvalgsvarebutikker i Hvalsø er svagt funderet med et faldende antal butikker i det seneste år. Hvis der er andre problemer og udfordringer i byen og kommunen, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Som stationsby og centerby i kommunen oplever Hvalsø store trafikale udfordringer, blandt andet i Hovedgaden, som er byens eneste trafikåre for den gennemkørende nordsydgående trafik. Alle personbiler og tunge lastbiler skal igennem Hovedgaden, hvilket i stigende grad skaber utryghed og farlige situationer for de bløde trafikanter samt nedslidning af vejbelægning, negativ påvirkning af bygninger, støj og dårlig påvirkning af bymiljøet i bred forstand. KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 6. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort: Se vedlagte bilag. Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. Søges der om områdefornyelse til en hel by eller en del af byen? Og er der særlige karakteristika): 3

143 Områdefornyelsen afgrænset til Hvalsø bymidte, som i dag fremstår nedslidt med mange tomme og dårligt vedligeholdte erhvervslejemål, boliger, veje og byrum. Ikke mindst i og omkring Hovedgaden, byens gamle handelsgade, er der brug for en særlig indsats for at vende udviklingen. Men bymidten er samtidig et område med store potentialer, hvor et nyt grønt og levende bycentrum kan vokse frem omkring byens centrale blå-grønne søområde med mange nye rekreative mødesteder og funktioner. Et byplanmæssigt nyt greb for Hvalsø, hvor centrum gradvist kan udbygges fra den gamle Hovedgade til byens nye grønne åndehul, der i dag fremstår uudnyttet, selvom det grænser naturligt op til alle byens centrale funktioner, herunder stationen, kulturaksen (skole, fritid, kultur) samt handelslivet i og op imod Hovedgaden. Imellem det blå-grønne bycentrum og Hovedgaden findes desuden en række uudnyttede korridorer og muligheder for grønne gennembrud og passager, som rummer stort potentiale i forhold til ønsket om en mere sammenhængende grøn- og sikker by med mange mødesteder og større opholdskvalitet. Dermed vil områdefornyelsen kunne understøtte udvikling i byen og kommunen som helhed, hvor ny identitet, attraktionsværdi og nye muligheder skabes for beboere, besøgende, handlende og erhvervsliv med udgangspunkt i området stedbundne potentialer, herunder: En rig bygningsarv med mange bygninger fra før 1950 samt en smuk kirke, hvoraf mange besidder arkitektoniske- og kulturhistoriske kvaliteter, selvom mange nu fremstår nedslidte og dårligt vedligeholdte. Et stationsområde med dynamik, mange pendlere og en lokal biograf samt en flot og vedligeholdt stationsbygning fra Et handelsliv og en strukturende Hovedgade med større potentialer end det, der finder sted i dag, hvis der tænkes nyt. Områdefornyelsen har desuden et stort potentiale i forhold til det planlagte Søtorv i det udvalgte byområde, som rummer mulighed for at koncentrere og udvikle den eksisterende handel i et ny kommercielt og rekreativt bycenter med direkte adgang til det blå-grønne søområde. Se lokalplan for projektet: En kulturakse omkring Søvej med et rigt udbud af offentlige institutioner og kultur- og foreningsliv. Alt sammen gode forudsætninger for skabelse af et nyt markant byliv i det udvalgte byområde. En beliggenhed klods op af Sjællands næststørste skovområder og nu også Skjoldungernes Land - Sjællands første nationalpark. Dermed har byen en unik og direkte adgang til natur-, kulturarv- og friluftsliv, som kan udnyttes og tydeliggøres i forbindelse med områdefornyelsen. Et stort lokalt engagement og stærk organisering. Borgere, foreninger og erhvervsliv har igennem de seneste 10 år, hvor den negative udvikling i Hvalsø har været markant, efterspurgt handling og byudvikling i Hvalsø, og viljen til at deltage og til at gøre en forskel er nu tilstede. Lejre Kommunes byudviklingsinitiativ Vores Hvalsø, der blev søsat i november 2014 med projektkontor i Hovedgaden 12, har allerede nydt godt af dette engagement, og Vores Hvalsø har et fint potentiale som byens nye mødested for den lokale byudvikling, hvor borgere, foreninger, erhvervsliv og kommunen sammen skaber retning, samarbejder og sætter i gang. Se Afgrænsningen af det udvalgte byområde er helt overordnet foretaget fordi Hvalsø bymidte på en og samme tid rummer store problemer og store potentialer, og det dermed er et område, hvor investerede områdefornyelsesmidler rent faktisk vil kunne sætte en positiv udvikling i gang. Til gavn for såvel området som hele byen og dens store opland. 4

144 Giv en kort sammenfattende karakteristik af det udvalgte byområde og dets udfordringer: Det udvalgte byområde rummer 133 boliger og 294 beboere. Antallet af børn- og unge under 18 år er faldet lidt i perioden , mens antallet af ældre på 65 år omvendt er steget lidt samme tendens som i den resterende kommune. Det samlede bygningsareal er på etage m2, hvoraf ca. 1/3 er erhvervsareal anvendt til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. De gennemgående udfordringer i det udvalgte byområde er særligt følgende: Stor utryghed for bløde trafikanter, særligt i Hovedgaden, hvor både nedslidte belægninger og dårlig disponering af vejprofiler gør byrummet usikkert for gående og cyklister - ikke mindst for byens mange skolebørn og ældre. Særlig to dødsulykker i bymidten de seneste år har sat dette spørgsmål højt på dagsordenen i lokalsamfundet og i kommunen. Markante støjgener fra trafikken særligt i Hovedgaden, hvor den gennemgående trafik, herunder en del tunge lastbiler, generer og afsætter betydelige rystelser og revner i bygninger som følge af dårlig vejbelægning. En gennemgående nedslidt bygningsmasse, hvor en stor del af bygningerne fremstår dårligt vedligeholdte, herunder mange i og omkring Hovedgaden. 69% af boligerne i det udvalgte byområde er fra før 1950, mens samme tal for hele kommunen er 26%. Mange tomme boliger og erhvervslejemål. Pt. alene omkring 15% i Hovedgaden i det udvalgte byområde. Antallet af ikke-benyttede boliger i området er 11% mod 4% i kommunen. Mange utidssvarende og små boliger med mangel på basale installationer, herunder mange udlejningsejendomme. 13,5% af boligerne i området har utidssvarende installationer, mens samme tal i kommunen som helhed er på godt 4%. Andelen af lejeboliger er 44% i projektområdet sammenlignet med 21% i kommunen, mens små boliger under 60 m2 udgør 14% i projektområdet mod kun 4% i kommunen. Antallet af voksne uden for arbejdsmarkedet er høj i det udvalgte byområde med 17% set i forhold til resten af kommunen, hvor andelen er 12%. Kun en 130 af områdets 294 beboere er i dag primært beskæftigede, og igennem de sidste 5 år er dette tal faldet med 38 personer - eller 23% - mens faldet i primært beskæftigede i kommunen som helhed kun er faldet med 7%. Andelen af beboere, som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er 7 % i området, hvor andelen i kommunen som helhed er på godt 2,5 %. Hertil kommer, at kommunen i løbet af de kommende år forventer at skulle modtage flygtninge, heraf også en del i Hvalsø. Mangel på rekreative, grønne og indbydende mødesteder i byens offentlige udendørs rum i det udvalgte projektområde, som kan servicere de mange borgere, handlende og besøgende, der allerede færdes i byen og mødes indendørs eller på dørtrinnet til byens institutioner, forretninger og kulturtilbud. 7. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: 5

145 Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. (f.eks. om det er domineret af enfamiliehuse, om der er rækkehuse, etagehuse eller andet): 69% af bygningerne i projektområdet er opført før 1950, mens det samme tal for kommunen er 26%. Områdets 133 boliger er af Danmarks Statistik typemæssigt opdelt på følgende måde: 62 parcel/stuehuse 11 række-, kæde- og dobbelthuse 51 etageboligbebyggelse 9 andet eller uoplyst. Det udvalgte byområde rummer spor fra alle dele af byens historiske epoker som kirkeby, landsby, stationsby og moderne velfærdsby. Hvalsø Kirke fra 1200-tallet tårner stolt over byen og Hovedgaden med tilhørende præste- og kirkegård. Mod syd findes resterne af byens gamle landsbymiljø med flere bygninger fra 17- og 1800-tallet. Mod nord findes stationen og den oprindelige stationsbygning fra 1874, og mange bygninger følger i dens kølvand i de kommende årtier. Først bygninger med rod i stationsbyens historicistiske arkitektur og senere en større bygningsmasse med rod i 1900-tallets byg-, murmester- og bedre byggeskik -traditioner. Det er disse, oprindeligt enkle og ydmyge bygninger fra perioden erne, der i dag tegner hovedparten af bybilledet fra nord mod syd igennem Hovedgaden og dens østgående villaveje, men de er ofte i en så dårlig vedligeholdt og ublidt tilbygget stand, at deres fine ophav kan være svært spore for det utrænede øje. Siden er en del moderne byggeri af varierende kvalitet også kommet til, herunder nye parcelhuse og villabebyggelser i stikvejene øst for Hovedgaden, et alment boligbyggeri i selve Hovedgaden samt en række moderne institutionsbyggerier i kulturaksen på og omkring Skolevej. Og meget markant er i denne sammenhæng supermarkedsbebyggelserne, herunder SuperBrugsen fra 1968 med mange efterfølgende tilbygninger, Fakta fra 2012 og den nu nedlagte Netto fra 1988, der alle optager en betydelig del af arealet mellem Hovedgaden og byens blå-grønne søområde, hvor der parkeres og handles. Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. ejerboliger, andelsboliger eller lejeboliger): Ejerforholdene i det udvalgte byområde er følgende: 44% ejerboliger 44% lejerboliger 11% ikke benyttede/tomme boliger De samme tal for kommunen som helhed er 74% ejerboliger, 21% lejeboliger samt 4% ikke benyttede/tomme boliger, hvorved de to sidstnævnte kategorier er stærkt overrepræsenterede i projektområdet i Hvalsø. Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet? Der findes ingen fredede bygninger i projektområdet, ud over kirken med kirkegård, men i kraft af områdets mange bygninger fra før 1950 findes der en del med betydelige kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier. Grundet stærk interesse blandt borgere for netop bevaringsværdierne i Hvalsø har kommunen i december 2014 igangsat en række initiativer under navnet Bevaringsværdige Hvalsø, herunder en SAVEregistrering af en lang række af projektområdets bygninger med vægt på Hovedgaden samt formidlingsaktiviteter omkring Hvalsøs bevaringsværdier i januar 2014, herunder fx 6

146 borgerarrangement med Peter Olesen og Søren Vadstrup omkring emnet for 120 lokale borgere. Det er kommunens forventning, at SAVE-registreringen sammen kommunens fremadrettede initiativer og tilbud på dette indsatsområde vil øge interesse og viden omkring bevaring, istandsættelse og renovering med respekt for eksisterende kvaliteter blandt både ejere, brugere og erhverv i projektområdet. En indsats, der af kommunen følges op med en øget adgang til støttemidler til bygningsfornyelse allerede i 2015, og som desuden er planlagt som et strategisk indsatsområde i denne ansøgning om områdefornyelse, hvorigennem en ansøgning om ekstraordinær ramme til bygningsfornyelsesmidler bliver mulig. I hvor høj grad er området domineret af nedslidte boliger i dårlig stand? Hvor mange af disse er tomme eller bør nedrives? 11% af boligerne i det udvalgte boligområde er ikke benyttede/tomme, og derudover vurderer kommunen på baggrund af en gennemgang af den samlede bygningsmasse i det udvalgte byområde, at følgende problemer er påtrængende: Omkring halvdelen af boligerne i det valgte område bærer præg af nedslidning og er i dårlig stand. 13,5% af boligerne i området har utidssvarende installationer, og behovet for energirenoveringer er ligeledes markant. I Hovedgaden, som er særligt hårdt ramt, står omkring 15% af bygningerne tomme, og flere af disse er i så dårlig stand, at de kunne overvejes i forbindelse med nedrivning. Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for istandsættelse eller nedrivning med støtte efter byfornyelsesloven? Omkring halvdelen af bygningerne i det udvalgte projektområde vurderes at have behov for bygningsfornyelse i forhold til byfornyelsesloven, herunder både bygnings- og energirenovering samt genopretning af basale tidsvarende installationer i de 13,5% af bygningerne, der mangler disse. Hvis der er forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: I det udvalgte byområde findes mange eksterne ejere og udlejere uden tilhørsforhold og daglig gang i byen samt en del socialt udsatte borgere - særligt i de mange mindre udlejningsboliger. Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet, og om der er brug for en indsats for at bevare eller tiltrække erhverv og detailhandel: Op imod 1/3 af detailhandelsomsætningen i Lejre Kommune sker i Hvalsø, og langt størstedelen udgøres af dagligvarer, der sælges fra byens supermarkeder, jf. detailhandelsanalyse gennemført af Institut for Center og Planlægning i 2013 (IPC). I kommuneplanlægningen og blandt erhvervsliv og borgere i kommunen er der, trods butiksdød og forfald, stadig et stort ønske om, at Hvalsø bevares som en central handelsby i kommunen med et godt udbud af både daglig- og udvalgsvarer samt serviceforretninger. Ikke mindst set i lyset af IPC s vurdering af, at Hvalsø har et uudnyttet handelspotentiale og mulighed for at øge sin betydning i oplandet med udsalgsvarerne som et særligt potentiale. Frem mod 2021 ventes det fx, at forbruget i oplandet til Hvalsø vil stige med 5-8% for så vidt angår dagligvarer, mens det forventes at stige 15-18% for udvalgsvarer. I det udvalgte byområde findes i dag omkring 30 forretninger, hvoraf mange vurderes til at være økonomisk svagt funderede butikker- og serviceforretninger, herunder traditionel 7

147 fastfood, frisør, tatovør, fysioterapi, helseklinik, Røde Kors, blomsterhandler, tankstation, ejendomsmægler, begravelsesforretning mv. Den nuværende situation er dog ikke tilfredsstillende, fordi mange butikker i bymidten har måttet lukke igennem de senere år, særligt i Hovedgaden, med en del tomme døde facader som resultat. Det planlagte nye Søtorv, som byens SuperBrugsen står bag, forventes at kunne være med til at realisere det forventede detailhandelspotentiale gennem koncentration og udvikling af den eksisterende handel i et nyt sammenhængende handelscentrum. Dog vil en realisering af Søtorvet sandsynligvis gøre det endnu vaskeligere at reetablere tidligere tiders forretningsliv i Hovedgaden, hvorved spørgsmålet om, hvad der så kan ske i Hovedgadens tomme forretninger og bygninger bliver aktualiseret med et øget behov for nytænkning, herunder fx omdannelser til nye funktioner, tidsvarende boliger, kontorfællesskaber, nyt serviceerhverv, rådgivningsvirksomheder, rum for nye kommunale initiativer etc. En transformation som denne ansøgning om områdefornyelse gerne vil understøtte. Er der tomme erhvervs- eller butikslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde? Omfanget af tomme erhvervs- eller butikslokaler med behov for renovering og omdannelse i det valgte byområde er efter kommunens vurdering betydeligt. En stor del er nedslidte og i dårlig stand, og enkelte kunne overvejes til nedrivning. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Hovedgaden var engang byens centrale handelsstrøg og mødested, og behovet for at omdanne de tomme erhvervslejemål til nye funktioner i Hovedgaden er jf. ovenstående betydeligt. Trafikforhold, infrastruktur og byrum: Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.: Trafikforholdene i Hvalsø har igennem en årrække været et stort opmærksomhedspunkt blandt borgere, erhvervsdrivende, politikere og i kommunen, hvor særligt ønsket om forbedring af dårlige forhold for bløde trafikanter har været højt på dagsordenen. Ikke mindst i lyset af to dødsulykker i bymidten i de seneste år samt en stor andel af skoleelever, som går og cykler til skole, og som dagligt oplever utryghed i trafikken. Lejre Kommune har derfor udarbejdet en trafikplan for Hvalsø med det formål at finde løsninger på de konkrete trafikale udfordringer i byen, herunder: Hvordan der kan etableres sikre og trygge stiruter, særligt for børn Hvordan trafiksikkerheds- og tryghedsproblemer kan forebygges Hvordan ændringer i trafikstrukturen kan spille sammen med byudviklingsprojekter for at styrke bymidten som detailhandelscentrum og som attraktivt bycentrum Hvordan trafikale forbedringer kan bidrage til at forbedre forholdene for pendlere til og fra Hvalsø Station Trafikplanen, der nu foreligger i udkast og som skal i politisk behandling og høring inden sommerferien 2015, peger på række konkrete trafikale løsningsprojekter, som kan bidrage til at løse udfordringerne på kort og længere sigt, hvoraf størstedelen er lokaliseret i det udvalgte byområde. I det fremadrettede arbejde vil disse forslag, herunder flere indsatser i og omkring Hovedgaden samt behovet for at imødekomme nye trafikmønstre forårsaget af det planlagte Søtorv, udgøre en væsentlig del af den arbejdsopgave, som denne ansøgning om områdefornyelse ønsker at tage hånd om. 8

148 Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet: I det udvalgte byområde findes et stort behov for at udvikle de eksisterende grønne arealer, særligt ved byens centrale blå-grønne søområde, der i dag fremstår uudnyttet på trods af dets stort potentiale som byens nye rekreative mødested. Og netop ønsket om at udvikle nye grønne byrum, mødesteder og nye grønne forbindelser i det udvalgte byområde er meget markant blandt byens borgere, der har sat sagen højt på dagsordenen. I områdefornyelsen tænkes derfor ikke kun grønt i forbindelse med byens centrale blågrønne søområde, men i hele det udvalgte byområdet, hvor nye grønne byrum og passager kan opstå og bryde igennem byen på kryds og tværs med nyt liv samt nye brugs-, mødesteds- og opholdskvaliteter til følge. Beskriv om der er behov for etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning i byområdet: Lejre Kommune arbejder aktuelt med at afdække behovet for klimatilpasning i Hvalsø, og mulighederne for at udnytte byens sø i forbindelse med separering af spildevand skal undersøges nærmere. Kapaciteten på det eksisterende rensningsanlæg er desuden udfordret, og en del bygninger ligger lavt på søbund. Nye grønne byrum og LARløsninger, som kan aflaste kloaksystemet mv., ses i denne sammenhæng som et indsatsfelt med potentiale i det udvalgte byområde. Den videre afdækning af behovet for klimatilpasning i Hvalsø med tilhørende løsninger er en opgave, som Lejre Kommune ønsker at kvalificere og integrere i den samlede områdefornyelsesindsats. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Byens topografi, med et skrånende terræn fra Hovedgaden og det øvrige udvalgte byområde ned mod søen i midten, ses som et potentiale i forbindelse med etablering af bæredygtige LAR-løsninger. 8. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning): I 2010 boede der 302 mennesker i det udvalgte byområde, og i 2014 var antallet 294. Der har derfor været en mindre befolkningstilbagegang i det udvalgte projektområde. Afviger befolkningsudviklingen fra resten af byen eller kommunen? Hvalsø by og Lejre Kommune har i samme periode oplevet en marginal befolkningstilvækst. I 2010 havde kommunen indbyggere stigende til indbyggere i 2014, mens Hvalsø by i 2010 havde indbyggere stigende til indbyggere i Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde: Andelen af primært beskæftigede er faldet markant i det udvalgte byområde med 22% i perioden , mens beskæftigelsen kun faldt 7% i kommunen i samme periode. 9

149 Det store fald af beskæftigede i det udvalgte byområde er bekymrende, og den samlede områdefornyelsesindsats skal være med til at vende denne udvikling. Privat og offentlig service: Mangler der adgang til privat og offentlig service i byområdet? Adgangen til dagligvarehandel i form af supermarkeder er god i det udvalgte projektområde med en stor Super Brugsen og en mindre Fakta, mens udvalget af udvalgsvarebutikker er mere begrænset. Udbuddet af offentlig service er tillige betydelig i området med skole, fritidsordning, kulturhus, bibliotek mv. Det meste koncentreret omkring Skolevej i Kulturaksen, og sammen udgør disse mange tilbud et af det udvalgte byområdets store styrker. Forenings- og kulturlivet: Beskriv foreningslivet i byområdet: Med udgangspunkt i ovenstående offentlige institutioner, kulturhus, bibliotek mv. er foreningslivet traditionelt set velfungerende i det udvalgte byområde, herunder billedskole, lokalarkiv, musikskole, kulturkaravane, idrætsforeninger mv. I de senere år har der dog været en uheldig tendens i byen, hvor eksisterende kultur- og livbærende faste kultur- og foreningsbårne indslag som kulturnat, markedsaktiviteter og juleudsmykning gradvist er blevet svækkede. Områdefornyelsen vurderes i den sammenhæng som en indsats, der kan medvirke til at genvinde- og øge styrken af områdes samlede kulturelle aktiviteter. Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb: Som det fremgår ovenfor findes der mange organiserede indendørs kultur- og fritidsaktiviteter i det udvalgte byområde, men omvendt er der for få uformelle udendørs mødesteder til trods for de gode forudsætninger, byområdet besidder. Et forhold og et potentiale, som områdefornyelsen skal være med til at kvalificere og forløse. Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Byudviklingsinitiativet Vores Hvalsø er igennem de seneste måneder begyndt at vende en negativ stemning i byen til et positivt engagement blandt borgerne i Hvalsø, og via projektkontoret i Hovedgaden er der skabt et nyt mødested for indsatsen og aktiviteterne. Lejre Kommune vurderer i den sammenhæng, at denne nye mobilisering af deltagelse og lyst til at skabe forandringer sammen i byen udgør et stærkt grundlag for at gennemføre en områdefornyelse. 9. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier (f.eks. som nærhed til natur, vand, kultur m.v.): Lejre Kommune vurderer, at mulighederne for at vende den negative situation og udvikling i Hvalsø gennem en helhedsorienteret områdefornyelse i det udvalgte byområde er gode, hvor investerede områdefornyelsesmidler rent faktisk vil kunne sætte en positiv udvikling i gang. I den sammenhæng vurderes de følgende stedbundne potentialer, hvor nogle også er nævnt i afsnit 6, at have en væsentlig betydning: Hvalsø har en unik mulighed for at opbygge et nyt rekreativt blå-grønt bycentrum midt i det udvalgte byområdes centrale funktioner og liv, som kan skabe ny positiv identitet og 10

150 attraktionsværdi for byen som helhed. Hvalsø er en pendlerby med potentiale. Omkring 2/3 af Lejre Kommunes borgere i beskæftigelse drager i dag ud af kommunen mod de større byer for at arbejde, og Hvalsø Station spiller her en afgørende rolle som et af kommunens centrale infrastrukturelle knudepunkter. Nærheden til det voksende København, hvor det at arbejde i byen og bo på landet i Lejre Kommune sandsynligvis vil blive aktuel for flere, og det er dermed et potentiale, som Hvalsø fremover vil kunne drage nytte af, hvis byens attraktionsværdi løftes gennem en områdefornyelse. Hvalsø grænser lige op til Sjællands nye nationalpark, Skjoldungernes Land, samt til Sjællands næststørste skovområder. Dermed har byen en unik og direkte adgang til natur, kulturarv og friluftsliv, som allerede den dag i dag udnyttes i et vist omfang til fx jogging, skovture, BMX, orienteringsløb, hudeslædeløb, rollespil og meget andet. Denne særlige beliggenhed rummer dog et større potentiale, som en områdefornyelse kan være med til at synliggøre og tilgængeliggøre for både borgere og besøgende i Hvalsø bymidte. Som Danmarks første Økologiske Kommune har Lejre Kommune siden 2011 oparbejdet en stærk profil på økologi samt lokale og bæredygtige kvalitetsfødevarer, som også har haft en positiv betydning for Hvalsø med tilgang af et økologisk spisehus, den økologiske Bager Sofus samt den nu verdensberømte chokolademager Friis-Holm, der har indrettet chokoladefabrik lige uden for Hvalsø bymidte i et nedlagt plejehjem. Denne særlige position udgør også et særlig stedbundet potentiale, som en områdefornyelse vil kunne bygge videre på. Læs mere om den økologiske kommune: Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen): Jf. den tidligere nævnte detailhandelsanalyse, gennemført af IPC i 2013, har Hvalsø, og særligt det udvalgte byområde, aktuelt et uudnyttet kundegrundlag og et voksende kundepotentiale frem mod Et potentiale, som blandt andet vil kunne frisættes ved gennemgående at øge byens attraktionsværdi, bymæssige kvaliteter og synlighed i omverdenen. Det planlagte Søtorv med en ny lokal torvehal, tilegnet egnens lokale fødevareproduktion, udgør i denne sammenhæng også et væsentligt aktiv, som kan være med til at skubbe udviklingen i gang, hvis det realiseres. Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Lejre Kommune er, ifølge Region Sjællands Sundhedsundersøgelse 2013, førende i Regionen, når det gælder iværksættere og frivilligt engagement, hvilket vurderes som et godt aktiv for en områdefornyelsesindsats i Hvalsø. 10. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? (se eksempler i vejledningen) Der er tidligere og i forbindelse med byudviklingsprojektet Vores Hvalsø gennemført plangrundlag, borgermøder og involveringsprocesser, der samlet set peger på en fremtid i Hvalsø præget af følgende mål og visioner: En grøn by med mange rekreative mødesteder og en direkte adgang til naturen. En tryg og trafiksikker by. 11

151 En levende og central handelsby i Lejre Kommune. En by med en velholdt, smuk og funktionel bygningsmasse, hvor stedets mange ældre bygninger er renoveret og istandsat med respekt for bygningernes arkitektoniske, byggetekniske og kulturhistoriske kvaliteter. En samarbejdende by, hvor borgere, foreninger, erhvervsliv og kommune arbejder tæt sammen omkring den løbende byudvikling i stort og småt og på både kort og lang sigt. I øvrigt en retning, som stemmer godt overens med kommunens planstrategi fra 2011 Lejrestrategien, den kommende planstrategi 2015 samt kommunens igangværende brand- og udviklingsstrategi Lejre for Livet, hvor borgerne spiller hovedrollen: Se Hertil kommer, at Lejre Kommune i regi af udviklingsinitiativet Yderområder på Forkant i løbet af de kommende to år vil udvikle en langsigtet strategiplan for byudviklingen i kommunen, hvor potentialerne ved at knytte Lejre Kommune, herunder Hvalsø, tættere sammen med København gennem nye by-land-samarbejder, er på dagsordenen. Et udviklingsarbejde, som også vil være en ressource i forhold til en områdefornyelse i Hvalsø. Se Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner): Områdefornyelsen i det udvalgte byområde vil fsva. borger- og aktørinddragelse tage udgangspunkt i det stærke netværk af lokale borgere, beboere, erhvervsliv, foreninger, organisationer mv., der allerede er samlet omkring byudviklingsprojektet Vores Hvalsø med projektkontor i Hovedgaden i det udvalgte byområde. Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller): Borger- og aktørinddragelse vil være konstant og vedvarende igennem projektperioden , hvor der både involveres bredt og i mere udvalgte og faglige fora, og hvor der løbende kommunikeres i relevante lokalmedier samt igennem Vores Hvalsø, der allerede har skabt god kontakt til lokalsamfundet via projektkontoret i Hovedgaden, website, facebook mv. 12. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks. tværfaglige samarbejde mellem flere forvaltninger, hvilke forvaltninger som, I forestiller jer, vil deltage i projektet, hvilken forvaltning, der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af det politiske niveau osv.): Områdefornyelsen forankres administrativt i Lejre Kommunens Teknik- og Miljøafdeling (Byg&Miljø) med løbende inddragelse af Direktionen og Kommunalbestyrelsen som det øverste politiske niveau samt af relevante fagcentre. Områdefornyelsen er i tråd med allerede vedtagne politiske strategi- og indsatsområder, herunder den vedtagne budgetaftale , hvor der i perioden er afsat 21 mio. kr. til byudvikling i kommunen som helhed. Områdefornyelsen kan dermed gennemføres med politisk, økonomisk og administrativ opbakning i hele projektperioden. 12

152 Områdefornyelsen forankres rent praktisk i Vores Hvalsø i projektkontoret i Hovedgaden 12, således at alle borgere, erhvervsdrivende, foreninger og andre interessenter altid har en åben dør til udviklingsprocessen. Allerede nu er der igangsat tema- og arbejdsgrupper i regi af Vores Hvalsø, og Lejre Kommune vil her etablere en selvstændig arbejdsgruppe tilegnet områdefornyelsen, hvor alle dens interessenter løbende kan mødes for at udvikle, koordinere og forankre arbejdet med repræsentanter fra både lokalsamfundet og kommunen samt med inspiration fra relevante eksperter og omverden i bred forstand. Se nedenstående organisationsdiagram. Peter Due Østerbye, konstitueret Teknisk Direktør i Lejre Kommune, vil være projektejer på områdefornyelsen, og han vil udpege en dedikeret projektleder til opgaven. 13. Beskrivelse af de initiativer I på nuværende tidspunkt ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 7-9 og målsætningerne fra punkt 10: (se eksempler i vejledningen) Områdefornyelsen i Hvalsø bymidte rummer følgende initiativer: Programudvikling Som forudsætning for områdefornyelsen udarbejdes et samlende programmateriale for alt det, der skal ske. Programmet udarbejdes af kommunen i regi af Vores Hvalsø, hvor forankringen til byens borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter allerede er etableret. Programmet bygger desuden videre på kommunens eksisterende videns- og analysegrundlag omkring fx trafikale, byrums- og erhvervsmæssige forhold, og hvor det er nødvendigt gennemføres supplerende analysearbejder omkring fx behovet for LARindsats mv. 13

153 Sikker by, trafik og infrastruktur Områdefornyelse skal gennemføre en række trafik- og forbindelsestiltag, som skal gøre bycenteret trygt for dens mange bløde trafikanter. Her lægges en særlig vægt på etablering af ny vejprofil, belægning samt ordentlige overgange for krydsende gående og cyklister i Hovedgaden, hvor utrygheden og generne hæmmer byens udvikling og trivsel markant. Grønne rekreative byrum og nye passager Opgaven med at aktivere og udvikle byens blå-grønne søområde i midten af det udvalgte byområde, som et nyt centralt byrum og mødested, står helt centralt i den samlede områdefornyelsesindsats. Opgaverne er her blandt andet: Programmering og skabelse af et nyt grønt, rekreativt og multifunktionelt byrum omkring søen i Hvalsøs centrum. Etablering af grønne gennembrud og nye forbindelser mellem byens nye blå-grønne centrum, Hovedgaden og den resterende by, der i dag er meget adskilte. Etablering af nye grønne byrum med opholds- og mødestedskvaliteter i det udvalgte byområde. Bygningsarvens Værdi: Kampagne for bygningsfornyelse Områdefornyelsen skal understøtte og udvide det igangsætte fokus på bygnings- og energirenovering i Hvalsø, og den opmærksomhed, som aktuelt er skabt omkring arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og bevaringsværdier i byen, skal følges op med bedre adgang til konkrete tilskudsmuligheder samt adgang til bedre vejledning. Bygningsfornyelsen vil have et særligt fokus på centrale, synlige og dårligt vedligeholdte ældre bygninger særligt i Hovedgaden, der trænger meget, mens energirenoveringen kan ramme bredere i det udvalgte byområde. Dertil kommer, at områdefornyelsen skal understøtte og inspirere til nødvendige omdannelser af funktionstømte bygninger, så disse kan få et nyt liv. Alt sammen indsatser som i områdefornyelsen vil blive betragtet som en samlet kampagneaktivitet under tematikker som Bevaringsværdige Hvalsø og Bygningsarvens Værdi, der desuden vil kunne understøttes gennem tilvejebringelse af supplerede bygningsfornyelsesmidler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter sideløbende med områdefornyelsen. Vores Hvalsø: Forankring Som bindeled til lokalsamfundet, borgere, erhvervsliv og foreninger foreslås det i ansøgningen, at Vores Hvalsø, med projektkontor i Hovedgaden 12, skal fortsætte som et primært ankerpunkt for områdefornyelsen, hvor der løbende gennemføres understøttende aktiviteter, møder, formidling, forankring og udvikling. Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i byområdet, og i så fald hvilke der er tale om: Ikke ud over de allerede nævnte. 14. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer, mulighederne er for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen (f.eks. hvilke typer af bolig- og erhvervsinvesteringer kan tænkes at blive sat i gang som en del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?): Lejre Kommune vurderer, at mulighederne for at tiltrække private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen er gode. Her tænkes blandt andet på følgende: 14

154 At områdefornyelsen vil øge Hvalsøs samlede attraktionsværdi og dermed også sandsynligheden for succes i det planlagte markante Søtorv, hvor investeringer fra nye erhvervsdrivende, boligselskab, borgere mv. kan være med til at vende udviklingen i projektområdet til gavn for byen som helhed. At nødvendige trafikale forbedringer i og omkring Hovedgaden, bygningsfornyelse samt understøttelse af omdannelsesprojekter i funktionstømte centrale bygninger vil kunne øge attraktionsværdien af boliger og erhverv i det udvalgte byområde og dermed også øge sandsynligheden for nye private investeringer. Lejre Kommune vurderer desuden, at der i forbindelse med områdefornyelsen sandsynligvis vil kunne opnås private fondstilskud til særligt etablering af grønne byrums- og forbindelsesprojekter. Det kunne være til projekter med stort kommunikationspotentiale som fx etablering af Sjællands største fælles krydderurtehave mv., som udnytter kommunens særlige position som Danmarks første økologiske kommune samt særlige satsning på berigende fællesskaber og opbygning af social kapital. 15. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet: Lejre Kommune planlægger at gennemføre områdefornyelsen i perioden med følgende overordnede budget, hvori der indgår midler til projektledelse: Udgifter Kommunes andel Ministeriets andel I alt Programudvikling kr kr kr Sikker by, trafik og infrastruktur (fysik) kr kr kr Grønne rekreative byrum og nye passager (fysik) kr kr kr Kampagne: Bygningsarvens Værdi kr kr kr Vores Hvalsø: Forankring kr kr kr kr kr kr Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse) kr. Kommunens egenfinansiering kr. Områdefornyelsens forventede samlede udgifter kr. 15

155 Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er? Lejre Kommune vurderer, jf. ovenfor, at der sandsynligvis kan opnås eksterne fondstilskud til særligt grønne byrums- og forbindelsesprojekter i den samlede projektperiode. Kommunen har allerede fokus på at tiltrække private midler, enten som investeringer eller fondsmidler, der kan stimulere, styrke og udvikle initiativer i Hvalsø, og dette arbejde vil fortsætte i forbindelse med områdefornyelsen med kommunen som aktiv medspiller. Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet? Vores Hvalsø, det igangsatte byudviklingsprojekt i Hvalsø, der indtil videre løber frem til udgangen af 2015, forventes videreført som en integreret del af områdefornyelsen. 16

156 VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet. Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning: Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem VURDERINGSSKEMA FOR: Nedslidte byområder i mindre byer med indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling I hvor høj grad er følgende forhold efter jeres vurdering et problem for området: Byens situation og udvikling - byen er afsides beliggenhed og har dårlige trafikforbindelser til større byer? - en negativ udvikling i erhverv og arbejdspladser? Vurdering på en skala en negativ befolkningsudvikling? 3 - en udvikling mod færre erhvervsaktive og flere 4 ældre? - en negativ udvikling i indkomster og skattegrundlag? - et fald i privat service? 4 - manglende kulturudbud og oplevelser i byen? 2 - mangelfuld offentlig service og institutioner? 1 Fysiske forhold i byområdet - nedslidte boliger med dårlig standard? 5 - tomme boliger? 4 - Funktionstømte erhvervslokaler og behov for nedrivning, renovering eller omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger og byrum?

157 - trafikproblemer? 5 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 3 - nedslidte eller manglende friarealer? 3 Sociale forhold i byområdet - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 4 - overvægt af ældre beboere? 3 - mange beboere, som har sociale problemer? 3 - integrationsproblemer? 3 - problemer med misbrugere? 3 - problemer med kriminalitet? 3 Byfunktioner i selve byområdet - manglende nærhed til privat service? 3 - manglende nærhed til offentlig 1 service? - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 1 18

158 TJEKLISTE Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet Projektets titel er entydig og dækkende for projektets indhold Ansøgers kontaktoplysninger er angivet Vurderingsskemaet er udfyldt Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside: Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område 19

159 Vejledning til ansøgningsskema om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse Nedslidte byområder i mindre byer med indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Områdefornyelsesprojektets titel oplyses. Vælg en entydig og dækkende titel, der knytter an til et navn i det byområde, I søger om støtte til. 2. Kommunes adresse Kommunens adresse oplyses. 3. Kontaktperson i kommunen Det oplyses, hvem der vil være projektets kontaktperson/projektleder. Det vil sige den person, som ministeriet kan henvende sig til med spørgsmål om projektet. Kontaktpersonens telefonnummer og mailadresse bedes oplyst. Ved ansøgning erklærer I jer indforstået med, at kommunenavn, titel, projektbeskrivelse og udgiftsramme samt kontaktpersons navn og telefonnummer offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. 4. Ansøgt udgiftsramme Angiv hvilket beløb ekskl. moms, der ansøges om tilskud til/reservation af støtte til. Det bemærkes, at den statslige udgiftsramme/støtte til den enkelte beslutning om områdefornyelse højst kan udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til områdefornyelse, dog højst 10 mio. kr. ekskl. moms. Dvs. at et projekt der støttes med 10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, skal matches af en kommunal medfinansiering på minimum 20 mio. kr. Den tildelte ramme til den enkelte beslutning (det enkelte områdefornyelsesprojekt) vil variere og kan være mindre end det ansøgte beløb. I forhold til områdetypen Nedslidte byområder i mindre byer med indbyggere er det i loven fastlagt, at denne områdetype forlods tildeles 20 mio. kr. af udgiftsrammen på 80 mio. kr. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan give støtte/refusion til følgende udgifter: Udgifter til programudarbejdelse. Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber og til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats. Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, herunder opsøgende og informerende arbejde blandt ejere og lejere. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål. Eksempelvis til etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt boligsociale indsatser til særlige beboergrupper, f.eks. børn og unge, psykisk syge, misbrugere etc. 20

160 Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og forbedring af parkeringsforhold samt projektering og tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. Det gælder endvidere, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke yder refusion af udgifter til: Aktiviteter der er igangsat inden tilsagnet. Det vil sige, at det er en forudsætning for refusionen, at arbejderne ikke er igangsat. Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram er dog undtaget. Almindelige kommunale driftsudgifter eller udgifter til aflønning af kommunale medarbejdere, bortset fra projektledere, der har til opgave at planlægge og koordinere den samlede indsats ifølge programmet. Udgifter afholdt af private. Kommunens egen medfinansiering kan ikke erstattes af tilskud fra private fonde eller lignende. KARAKTERISTIK AF DE REGIONALE OG LOKALE FORUDSÆTNINGER 5. Beskrivelse af problemer og udfordringer i byen og kommunen Under dette punkt beskrives problemer og udfordringer i byen og kommunen. Antal indbyggere i byen og befolkningsudviklingen i byen og kommunen de seneste år beskrives. Herefter bedes ansøgende kommune beskrive, hvilke problemer der er i forhold til: Byens beliggenhed og trafikforbindelser Byens og kommunens økonomiske udvikling Udbuddet af privat og offentlig service i byen. KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 6. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Under dette punkt beskrives byområdet, hvortil der søges om reservation af udgiftsramme. Indsæt kort over byområdet eller vedhæft kortet som bilag til denne ansøgning. Angiv bilagsnummeret i ansøgningsskemaet og på kortet. Byområdes geografiske afgrænsning beskrives kort. Der skrives en kort karakteristik af det udvalgte byområde og dets udfordringer samt angivelse af antallet af beboerne. For yderligere om karakteristik af nedslidte byområder i mindre byer se beskrivelse heraf på Ministeriet for By, Bolig og landdistrikters hjemmeside under menupunktet "Områdefornyelse". 7. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Under dette punkt beskrives de fysiske og erhvervsmæssige forhold ud fra følgende punkter: Bebyggelsesstruktur og boligforhold Kulturarv Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme Trafikforhold, infrastruktur og byrum. 21

161 8. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Begrebet "foreningsliv" dækker over bl.a. handelsstandsforeninger, frivillige foreninger, sports- og kulturforeninger, pendlerforeninger, landbrugsforeninger m.v. 9. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Er der væsentlige potentialer i selve byen, som har betydning for det valgte byområde, kan de også beskrives under dette punkt. I bedes beskrive, hvis der er potentialer i forhold til: Det valgte byområdes (byens) beliggenhed Det valgte byområdes (byens) økonomiske udviklingdet valgte byområdes (byens) udbud af privat og offentlig service. 10. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Beskriv de resultater og virkninger, som I forventer, der vil kunne nås ved gennemførelse af et områdefornyelsesprojekt i det valgte byområde. En relevant overordnet målsætning for de nedslidte områder i mindre byer kunne være at opnå en mere balanceret befolkningssammensætning og -udvikling. Målet kunne være at tiltrække flere tilflyttere og at sørge for at fraflytningen minimeres. I forlængelse af dette overordnede mål kunne følgende - relativt brede målsætninger - være relevante: At sikre et mere varieret og tidssvarende udbud af boliger. At forbedre bymiljøet og begrænse gener - fx fra gennemkørende trafik. At opgradere miljøet omkring de lokale butikker. En hensygnende bymidte eller forretningsstrøg præget af nedslidte facader og anlæg, er ofte medvirkende til, at folk vælger at handle andre steder. At give bydele og byer et kulturelt løft og højne omfanget af kultur- og fritidstilbud eller etablere en bedre sammenhæng mellem de eksisterende tilbud. At fremme det lokale foreningsarbejde. At arbejde aktivt for flere tilflyttere til byen og medvirke til god integration mellem de "fastboende" og tilflytterne. 11. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Det er en forudsætning for støtte, at I inddrager de parter, som berøres af områdefornyelsen. Ved parterne forstås borgere og andre relevante aktører og interessenter i området, som f.eks. beboerne, det lokale erhvervsliv, grundejere, foreninger, skoler, daginstitutioner m.v. Der er ikke særlige krav om, hvem der skal inddrages og hvordan. Det vil afhænge af områdets karakter og aktører samt kommunens eksisterende praksis. 12. Organisering af områdefornyelsesprojektet Under dette punkt beskrives, hvordan I påtænker at organisere et områdefornyelsesprojekt. I beskrivelsen kan f.eks. indgå overvejelser om, hvilke af kommunens forvaltninger, som vil blive inddraget i områdefornyelsen, og hvilken rolle de vil få. Endvidere beskrives hvilken forvaltning, som forventes at få hovedansvaret for områdefornyelsen og hvordan det politiske niveau og andre relevante parter vil blive inddraget. Eventuelt organisationsdiagram kan indsættes eller vedhæftes om bilag. I så fald oplys venligst under punktet, hvilket bilagsnummer organisationsdiagrammet har. 13. Beskrivelse af de initiativer kommunen påtænker i byområdet 22

162 Under dette punkt beskrives de initiativer, som I på nuværende tidspunkt forventer at kunne igangsætte i forhold til at løse de problemer og udfordringer, som tidligere er beskrevet i ansøgningen. Beskrivelsen af initiativerne bør ligeledes tage udgangspunkt i de mål og visioner, som kommunen har skrevet for områdefornyelsen (jf. punkt 10). Det bemærkes, at den endelige fastlæggelse af indsatsen og initiativerne skal ske i et samarbejde med lokalområdets beboere og øvrige lokale aktører i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Områderne har forskellige forudsætninger. Der er i de fleste tilfælde brug for en kombination af en fysisk, social og kulturel indsats. Initiativer i byområdet kan f.eks. være: Opgradering af de mest centrale offentlige byrum. For eksempel etablering eller nyindretning af et centralt torv med tilføjelse af nyt byinventar og skiltning. En offentlig indsats på dette område medfører erfaringsmæssigt følgeinvesteringer, idet mange butiksejere selv går i gang med renovering af facader m.v. Etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning. For eksempel lokal nedsivning af regnvand i byrum eller etablering af grønne tage. Trafiksanering. Mindskelse af gener fra gennemkørende trafik. Øget kulturudbud. Bedre mødesteder og rammer for kulturelle oplevelser, eksempelvis etablering af mødesteder i form af forsamlings-, borger- eller kulturhuse. Boligrenovering og nedrivning af bygninger med støtte efter byfornyelsesloven. Herudover beskrives, om der allerede eksisterer andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om. 14. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen spiller en vigtig rolle i områdefornyelsen, og der lægges vægt på, at I arbejder aktivt for at fremme private investeringer i det udvalgte byområde. Beskriv, hvordan I vurderer, at mulighederne er for at inddrage private midler og ressourcer, og hvordan I konkret påtænker at inddrage disse midler. 15. Overordnet budget De overordnede budgetposter for projektet oplistes med udgangspunkt i de initiativer, som I har beskrevet under punkt 13. Et eksempel herpå kan være: UDGIFTER Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder partnerskaber samt planlægning og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v. Kommunens andel Ministeriets andel Anden finansiering kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning Udgifter til etablering og kr. kr. kr. 23

163 gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger I ALT kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. 16. Finansiering af områdefornyelsesprojektet På baggrund af det overordnede budget under punkt 15 oplyses ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt kommunens egenfinansiering. I forhold til "ansøgt udgiftsramme" bemærkes det, at dette beløb skal svare til det ansøgte beløb under punkt 4. I bedes endvidere beskrive, om kommunen påtænker at søge andre finansieringskilder til områdefornyelsen (og i så fald hvilke), og om kommunen har planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser ud over områdefornyelsen i byområdet. BOSSINF Kommunerne skal samtidig med indsendelse af ansøgningen om reservation til områdefornyelse indberette ansøgningen i ministeriets administrative it-system kaldet BOSSINF-område. Via BOSSINF-område håndteres både reservation, tilsagn om støtte og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udbetalinger af refusion. 24

164 Bilag: 7.4. Kort til områdefornyelse.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 36869/15

165 JJeerrnnbb aanneevvee jj Station Sø Søve vejj Søve Sø vejj El Elm mev evej ej S Skkoovvvveejj LLin inddeevveejj Nyy N Riinn R ggsstt eeddvv eejj E Elm lmev evej ej Skkoovvvvee S jj øve S Sø vejj H Hoorrsseeaa ggeerr Sø Søve vejj S Skkoovvvveejj jj ddvvee t e t e ss iinngg R R N Nyy NNyy R Riinn ggssttee ddvvee jj jj vvee oovv SSkk Vejj dsen enss Ve Mads fie Ma So Sofie B Birirkkeevv eejj (( )) Hasselvænget Hasselvænget S Sko kovv vvej ej Sk ej ovvej Skovv ggeerr vvaa o o SSkk vveejj B Bøøggee vveejj Skkoovv S NNyy RRii nngg sstt eedd vvee jj vejj ovve Sk Skov SSkk oovv vvee jj LLoo dddd eerrnn ee LLoo dddd eerr nnee NNyy RRii nngg sstt eedd vvee jj LLoodd ddeerr nnee ee eerrnn dddd LLoo 00 LLoo dddd eerrnn ee meter meter eejj LLin inddeevv nn mee oollm h h e e dd mee Sm S eennss Maaddss Soofifiee M S SSllåå eennhh aavvee nn SS llååee nnhh aavvee nn rr ggee oovvaa SSkk eerr aagg rrssee Hoo H HHoo rrssee aagg eerr ee aannkk nneebb r u r u B B jj vvee SSøø HHoo rrssee aagg eerr M M eerr iiaann hhaa vvee nn ddeevveejj Roosskkilil R Ros R oski kild ldev evej ej ililddeevveejj R Roosskk jj inddeevvee LLin kkee bbaann e e n n B Brruu nn aavvee U Urrtteehh veddggaade Hoove H denn ddeenn eeddggaa H Hoovv nnkkee bbaa nnee BBrruu nn vvee hhaa aann mii TTiim TTiim vveenn mii nnhhaa a a aann i i r r Mee M hhaa vvee nn M M eerr iiaa nnhh aavv eenn M M eerr iiaa nnhh aavv eenn lveejj lv Køørrvvee ddeebbjjeerrgg K Hyyll H SSoo llvvæ ænn ggeett inggeenn V Vaannddin adenn edgade Hovedg Hov G Gll..rriinn ggss tteedd vvee GGll jj..rrii nngg sstt eedd vvee jj Søøvveejj vej S vej Sø Søvej Søvej ej Sø Søv Søvej en aven rhav bærh nebæ E Ene eenn ærrhhaavv E Enneebbæ lveejj eelv K Køørrvv jjeerrgg ldeebb Hyyld H Hyldeb Hyl debjerg jerg rrgg eebbjjee H Hyylldd ej gvej bjer ergv llebj E Elle eenn maarrkk m løvveerr Klø K nn m maarrkkee løvveerr K Klø Sø S øvvej ej Brugsen Den grønne Kile PPrræ æsstt eeggåå rrddss vveejj Hoovveeddgg H aaddeenn Søve Sø vejj S Saanndd bbeecchhss A Allllee Hoo H rrssee aaggee rr H Hoorr sseeaa ggeerr Hallerne PPrræ æss tteegg åårrdd ssvvee jj D Deeggnn eevvæ ænnggeett Søøvv S eejj Hors Horseage eagerr Hoo H rrssee aaggee rr Skole jj vvee oollee SSkk Tjørneager Tjørneager Tjørneager Tjørneager Skkoo S lleevv eejj Fakta rgaaddee terg Øsste Ø rdssvveejj teggåård ræsste P Præ Kulturhus Skkoo S lleevv eejj jj tseennssvvee Beennts svej B Bentsensvej Bentsen vej egårdsvej Præstegårds Præst ddeenn Hoovveeddggaa H H Hoorr sseeaa ggeerr Søen rgaaddee terg Øsste Ø eerr aagg e e n n rr TTjjøø Åsve Ås veje jenn ddeenn Hoovveeddggaa aaddeenn H Hoovveeddgg H jenn Åssvveeje Å Tjørneager Tjørneager je jenn Å Åssvvee jenn Åssvveeje Å Beennts B tseennssvvee jj viadukt gangtunnel Åsvejen jenn Åsvejen Åssvveeje jenn Å ssvveeje Å Å jenn Åssvveeje Å rseage Horse Ho agerr M Mos osev evej ej Skov Sk ovve vejj Åsve Ås veje jenn Beennts B tseennssvveejj nn aaddee eeddgg Hoovv H H Hoollbb æ ækkvv eejj Bio Moosseevvee M jj SSoo llvvæ ænn ggeett Veesste V terrggaadd ee N Nyyvveejj TTøøllø lløsseevveejj Moosseevvee M jj teddvveejj te Guunnddeess G TTøøllø lløsseevveejj M Moose seve vejj jj æ ækkvvee H Hoollbb TTools lskkoovvvvee jj kveejj ækv lbæ H Hoolb TTøølllløøsseevv eejj Nyyvveejj N

166 Bilag: 9.1. Notat om politiske beslutninger i 2015.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47533/15

167 7. september 2015 Notat om politiske beslutninger vedr. etablering af Brand & Redning Vestsjælland. Økonomiudvalget i Lejre Kommune har bedt om en uddybning af hvad der vil foreligge i forbindelse med den endelige godkendelse af etableringen af et samordnet beredskab for Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø kommuner i juni måned - og hvilke politiske beslutninger, der vil skulle træffes i løbet af efteråret I det efterfølgende beskrives i korte træk, hvad der forventes at blive forelagt hhv. i juni måned og i efteråret Foreligger til juni måned Samordningsaftale / Vedtægt Aftalen om at de 6 kommuner samordner deres respektive beredskaber udmøntes i en vedtægt. Man vil derfor kunne møde begge betegnelser for det juridiske grundlag for den nye organisatoriske enhed. I og med at der sker en overføring af beslutningskompetence fra kommunalbestyrelserne til 60-fællesskabets bestyrelse (som også er beredskabskommissionen), skal Statsforvaltningen godkende vedtægten. Vedtægten er et juridisk dokument, der beskriver hvad der lægges sammen hvilke aktiviteter, der overføres til 60-fællesskabet bestyrelsens/beredskabskommissionens sammensætning (bestyrelse og beredskabskommission er sammenfaldende). 60-fællesskabets ejerforening evt. stemmevægte m.v. De første udkast til vedtægt kan findes på som bilag til den politiske styregruppes seneste møder. Ejerstrategi Medens 60-fællesskabets vedtægt er et juridisk dokument, godkendt af Statsforvaltningen - og dermed et dokument, der ikke umiddelbart kan ændres, er ejerstrategien et dokument, der forudsættes ændret med jævne mellemrum. Ejerstrategien er ejerkommunernes krav til 60- fællesskabet om den strategiske udvikling af virksomheden - og vil i praksis være et dokument, der udvikles af 60-fællesskabets bestyrelse og ejerkommunerne. Ejerstrategien godkendes i hver af de 6 kommunalbestyrelser/byråd. Første generation af ejerstrategien vil være lidt atypisk, idet den, i og med at der endnu ikke er en fælles beredskabskommission, ikke er udviklet i en dialog mellem beredskabskommission og

168 7. september 2015 ejerkommunerne, og fordi den primært vil indeholde kommunernes krav til hvordan Brand og Redning Sjælland etableres og organiseres i etableringsfasen og den første tid derefter. Første generation ejerstrategi, som vil komme til politisk behandling i juni måned 2015 vil bl.a. indeholde rammer for: 60-fællesskabets opgaver risikobaseret dimensionering organisation og ledelse udbud økonomisk forvaltning personale/ personalepolitik samarbejde mellem 60-fællesskabet og ejerkommunerne samarbejde med virksomheder og borgere i beredskabsområdet Værdifastsættelse Den politiske styregruppe har besluttet, at der skal foreligge en opgørelse af de aktiver og passiver, der overføres til 60-fællesskabet. Principper for værdifastsættelsen vil indgå i beslutningsgrundlaget. Personalepolitisk proces Den politiske styregruppe har besluttet, at der skal foreligge en orientering til økonomiudvalgene i de 6 kommuner om den personalepolitiske proces. Der vil således foreligge en orientering til økonomiudvalgene til behandling på økonomiudvalgenes juni-møder. Ansættelse af beredskabsdirektør Processen for ansættelse af beredskabsdirektør er igangsat - og der er nedsat et ansættelsesudvalg, bestående af 2 borgmestre, 2 kommunaldirektører, 2 fra projektgruppen og 2 medarbejderrepræsentanter. Det forventes at der inden udgangen af juni måned 2015 er ansat en beredskabsdirektør, som tiltræder pr. 1. august - og som skal videreføre og stå i spidsen for den fortsatte fusionsproces. Det er besluttet, at det er den politiske styregruppe (de 6 borgmestre), der godkender ansættelsen på sit møde den 17. juni I efteråret 2015 følger Risikobaseret dimensionering Den risikobaserede dimensionering er en udførlig beskrivelse af, hvordan beredskabet skal løse snart sagt enhver tænkelig beredskabshændelse. Store dele af Den risikobaserede Dimensionering er meget teknisk, men dele af den er også et udtryk for serviceniveauet for hhv. det forebyggende og det operative beredskab. Bl.a. beskrives: hvor der er stationer, hjælpestationer, ø-beredskaber og evt. virksomhedsberedskaber hvordan stationerne er bestykket

169 7. september 2015 hvordan førsteudrykningen er sammensat i forskellige beredskabssituationer responstider m.v. Den risikobaserede dimensionering skal sendes til orientering (høring) i Beredskabsstyrelsen - og efterfølgende godkendes i kommunalbestyrelse/byråd. Den Risikobaserede Dimensionering skal revideres efter behov - og mindst en gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. Budget 2016 Brand og Redning Vestsjælland skal fremsende sit budget til godkendelse i forbindelse med de ejerkommunernes budgetbehandling og vedtagelse.

170 Bilag: Notat om den skattemæssige behandling af sundhedsordning til medarbejdere med højt sygefravær.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47105/15

171 Falck Healthcare A/S Den skattemæssige behandling af sundhedsordning til medarbejdere med højt sygefravær Pernille Paisen Tax Director Karina Wåhlstrand Johansen Tax Manager 12. maj 2015

172 Den skattemæssige behandling af sundhedsordning til medarbejdere med højt sygefravær Vi har som aftalt nedenfor redegjort for reglerne omkring skattefrihed og beskatning for medarbejderen i forbindelse med tilbud om sundhedsydelser til medarbejdere, der er længerevarende sygemeldt eller generelt har et meget højt sygefravær. Baggrund Falck Healthcare vil sammen med arbejdsgivere målrette et specielt tilbud til medarbejdere, der er længerevarende sygemeldt eller generelt har et meget højt sygefravær. Målgruppen er langtidssygemeldte med mindst 50 dages fravær i løbet af en 12-måneders periode, og medarbejdere der er sygemeldt og har været fraværende i fire sammenhængende uger eller længere. Formålet med indsatsen er, at medarbejderne kan fastholde arbejdet under et sygdomsforløb eller komme hurtigt tilbage til arbejdet og minimere et eventuelt fremtidigt sygefravær. Forløbet kan deles ind i en række faser, nemlig screening/udredning, behandling og afslutning/tilbagevenden til arbejde. Der vil som udgangspunkt være tilknyttet en sygeplejerske og/eller koordinator til medarbejderen. Sygeplejerskens/ koordinatorens opgaver vil være forskellige alt afhængig af hvor i forløbet medarbejderen befinder sig. Generelt om skattepligt Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen. Der findes en række undtagelser til hovedreglen om skattepligt, og på grund af disse er der i praksis flere arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, som en medarbejder kan modtage skattefrit. Hvis der f.eks. er tale om behandling af arbejdsrelaterede skader eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, er det skattefrit for medarbejderen, hvis arbejdsgiveren betaler behandlingen/forebyggelsen. Sundhedsydelser, som ikke er omfattet af ovenstående om behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, vil også kunne være skattefrie, hvis værdien ikke overstiger bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2015). Hvis ydelsen ikke er omfattet af en regel om skattefrihed, er medarbejderen skattepligtig af godet, og arbejdsgiveren skal indberette værdien af godet. Screening/Udredning I tilbuddet fra Falck Healthcare er der lagt op til, at medarbejderen som det første bliver kontaktet af en sygeplejerske, der vil orientere om indholdet i tilbuddet og det eventuelle videre forløb. I den indledende fase bliver det også vurderet, om der er tale om en arbejdsrelateret skade/sygdom eller om sygdomsfraværet skyldes private forhold. Hvis fraværet skyldes private forhold, afsluttes forløbet og arbejdsgiveren stiller som udgangspunkt ikke mere assistance til rådighed for medarbejderen. Er fraværet arbejdsrelateret vil sygeplejersken vurdere hvilket konkret forløb/behandling, der skal iværksættes og medarbejderen sendes videre til diagnosticering, tværfaglig udredning mv. Denne indledende udredning, der foretages af sygeplejersken og den eventuelle iværksættelse af det videre forløb/behandling, er efter vores vurdering på baggrund af den eksisterende praksis på området skattefri for medarbejderne, når der er tale om arbejdsrelaterede skader KPMG ACOR TAX, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved 1

173 Den skattemæssige behandling af sundhedsordning til medarbejdere med højt sygefravær Behandling Medarbejderen vil efter den indledende screening hos sygeplejersken blive sendt videre til diagnosticering, behandling mv. Efter den indledende screening er der mulighed for, at medarbejderen kan få assistance i det videre forløb ved hjælp af en koordinator. Prisen for denne assistance er ikke inkluderet i prisen for de forskellig aftalte forløb, men skal afregnes særskilt. Prisen vil være henholdsvis 750 kr. inklusiv moms (for hjælp til Forløb 0 og Forløb 2 ) eller kr. inklusiv moms (for hjælp til Forløb 3 ). Formålet med en koordinator er for at hjælpe medarbejderen igennem behandlingsforløbet. Der sker ved, at koordinatoren laver aftaler om behandling mv. for medarbejderen, følger op på behandlinger og står til rådighed for at svare på spørgsmål mv. fra medarbejderen. Koordinatoren kan desuden hjælpe med at sikre ensartethed og kontinuerlig progression i forløbet og dermed bidrage til at sikre så optimalt et behandlingsforløb som muligt. Det er igennem praksis blevet fastlagt, at hvis medarbejderen får hjælp af en koordinator, hvis primære formål det er at hjælpe medarbejderen gennem forløbet, så er der tale om et skattepligtigt personalegode. Hvis medarbejderen tager imod tilbuddet om hjælpen til koordinering, skal medarbejderen derfor som udgangspunkt beskattes af værdien af assistancen, dvs. medarbejderen skal beskattes af 750 kr. inklusiv moms eller kr. inklusiv moms afhængig af det konkrete forløb. Medarbejderen skal dog kun beskattes af værdien af koordineringen, hvis den samlede værdi af alle goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på kr. pr. år. (2015) jf. ovenstående om bagatelgrænsen for personalegoder. Hvis værdien af godet overstiger grænsen på kr. (2015), skal arbejdsgiveren indberette værdien til SKAT. Godet er B-indkomst for medarbejderen. Arbejdsgiveren skal derfor i relation til medarbejdere omfattet af Forløb 3 indberette værdien på kr. for medarbejderen i felt 55. Afslutning/tilbagevenden på arbejde Som afslutning på forløbet/behandlingen vil sygeplejersken vejlede medarbejderen og eventuelt inddrage arbejdsgiveren i forløbet i forbindelse med medarbejderens tilbagevenden til arbejdet. Denne del af forløbet har en klar sammenhæng med arbejdet og behandlingsforløbet og er derfor efter vores vurdering skattefrit for medarbejderen, jf. i øvrigt ovenfor. Konklusion Hvis en arbejdsgiver på grund af arbejdsrelateret fravær stiller ydelser som screening/udredning, behandling og assistance i forbindelse med medarbejderens tilbagevenden til arbejdet til rådighed for medarbejdere, er disse i den konkrete situation skattefrie for medarbejderen. Tilkøbes der i behandlingsforløbet assistance fra en koordinator, er denne del af ydelsen skattepligtig for medarbejderen. Hvis værdien af godet overstiger grænsen på kr. (2015), skal arbejdsgiveren indberette værdien til SKAT KPMG ACOR TAX, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved 2

174 2015 KPMG ACOR TAX, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved. The KPMG name, logo and cutting through complexity are registered trademarks or trademarks of KPMG International.

175 Bilag: Redegørelse fra Falck med nye oplysninger.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47668/15

176 Mandag den 27. april modtog Lejre Kommune telefonisk besked fra Falck om at der forelå nye oplysninger om medarbejderes beskatningspligt for modtagelse af sundhedskoordinationsydelser, i sag om samarbejdsprojekt med Falck, der skulle have været behandlet i Kommunalbestyrelsen samme aften. Tirsdag den 28. april modtog administrationen pr mail nedenstående redegørelse fra kontaktpersonen i Falck: Lejre Kommunes politiske og administrative ledelse ønsker, målrettet at nedbringe sygefraværet blandt kommunes ansatte. Derfor har kommunen siden september 2014 været i en dialog med Falck Healthcare om, hvordan der kan igangsættes en række sundhedstiltag, som på den bedste og billigste måde kan bidrage til at nedbringe sygefraværet. Lejre Kommune har undervejs i dialogen med Falck Healthcare bedt selskabet sikre, at en forstærket sundhedsindsats i kommunen organiseres på en måde, så den ikke påfører hverken kommunen eller kommunens ansatte unødige ekstraudgifter. Falck Healthcare har i den forbindelse påtaget sig at finde en løsning, som har maksimal effekt i forhold til de omkostninger, der er forbundet med den. Det har i den forbindelse været afgørende for Lejre Kommune at få klarlagt og beskrevet alle udgifter, der vil være forbundet med en øget sundhedsindsats herunder bl.a. omkostninger til de forskellige konkrete sundhedstiltag, til administrationen af indsatsen, samt ordningens skattemæssige betydning for alle, der bliver omfattet af den. Pga. en misforståelse fra Falck Healthcares side, er alle økonomiske forhold endnu ikke blevet beskrevet tilstrækkeligt præcist. Og Lejre Kommune udsætter derfor beslutningen om at igangsætte den omtalte sundhedsindsats, indtil det er sket. Dette arbejder Falck Healthcare nu på højtryk for at gøre, således at et opdateret beslutningsgrundlag vil være Lejre Kommune i hænde senest i uge 21. Konkret mangler Falck Healthcare at beskrive tilstrækkeligt, hvordan en koordinerende indsats hvor sygeplejersker og socialrådgivere yder støtte for en medarbejder gennem et sygdomsforløb for at hjælpe vedkommende tilbage i arbejde præcist skal organiseres, og hvilken økonomisk betydning det så får for kommunen og de ansatte, der indgår i den kommende sundhedsindsats. Falck Healthcare havde i første omgang oplyst at spørgsmålet var fuldt afdækket men virksomheden opdagede i løbet af dagen den 27., at deres beskrivelse af dette ene forhold var upræcist. Falck Healthcare rettede derfor samme dag henvendelse til Lejre Kommune og bad om yderligere tid til at få en præciseret beskrivelse af den del af sundhedsindsatsen og de økonomiske konsekvenser på plads. Virksomheden beklagede samtidig meget, at der ikke tidligere var givet en tilstrækkelig korrekt beskrivelse af dette element af indsatsen. Lejre Kommune afventer nu den præciserede beskrivelse af den samlede sundhedsindsats, hvorefter kommunen vil beslutte, hvordan der arbejdes videre med sagen. Venlig hilsen / Kind regards

177 Rune Møller Sales Manager, Large Accounts Falck Healthcare Salg & Marketing Falck-Huset, Polititorvet 1780 København V Tel: Mob: Mail: rum@falck.dk Følg Falck Healthcare på LinkedIn. Tilmeld dig Falck Healthcares nyhedsbrev Nyt om Medarbejdersundhed her. CONFIDENTIALITY STATEMENT: The information in this is confidential and may be legally privileged. It is intended for the use only of the addressee. If you have received this communication in error, be advised that any dissemination of the or its attachments is strictly forbidden. If you are not the intended recipient of the , please erase all copies of the message and its attachments and notify us immediately. SECURITY WARNING: Please note that this has been created in the knowledge that Internet is not a 100% secure communications medium. We advise that you understand and observe this lack of security when ing us. Although we have taken steps to ensure that this and attachments are free from any virus, we recommend that the recipient should ensure local scanning of the content and any attachment.

178 Bilag: Sygefravær kort og langt maj 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47214/15

179 Sygefravær Lejre Kommune. Skæringsdato Kalenderår/måned Organisatorisk enhed JAN DEC 2014 Antal medarbejdere (hoveder) Antal medarbejdere omr. til fuldtidsbeskæftigede I alt Sygefraværsdage Korttidssyge dage under 1 mdr. Langtidssyged age over 1 mdr. Fraværsdage pr. medarbejder (hoved) Kort (hoved) Lang (hoved) Fraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidstillinger Lejre Kommune , , , ,0 10,0 5,4 4,6 14,0 7,5 6,4 5,1 Koncerndirektion 4 3,19 1,0 1,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,1 Center for Ejendomme & Trafik (CET) , ,5 968, ,0 10,6 5,1 5,5 12,5 6,0 6,4 4,4 Center for Ejendomme & Trafik (CET) 2 1,42 6,0 6,0 3,0 3,0 0,0 4,2 4,2 0,0 1,6 Vej & Park (CET) 45 25,00 527,2 285,6 242,0 11,7 6,3 5,4 21,1 11,4 9,7 8,1 Lejre Brandvæsen (CET) 46 42,02 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samordnet Rengøring (CET) 72 56, ,8 457,7 667,1 15,6 6,4 9,3 19,8 8,0 11,7 6,4 Sekretariat for Veje & Trafik (CET) 7 4,87 127,5 25,0 102,5 18,2 3,6 14,6 26,2 5,1 21,0 10,1 Ejendomme (CET) 13 11,52 109,4 82,0 27,4 8,4 6,3 2,1 9,5 7,1 2,4 3,6 Vej & Park - Værksted & Maskiner 20 16,80 76,5 76,5 3,8 3,8 0,0 4,6 4,6 0,0 1,9 Trafik (CET) 5 3,98 35,0 35,0 7,0 7,0 0,0 8,8 8,8 0,0 3,3 Koncernsekretariat, Udvikl. og Komm. (KS 80 59,54 385,4 336,4 49,0 4,8 4,2 0,6 6,5 5,6 0,8 2,4 Borgerservice (KSU) 31 22,67 168,6 168,6 5,4 5,4 0,0 7,4 7,4 0,0 2,7 Kommunikation og Digitalisering (KSU) 7 5,30 21,0 21,0 3,0 3,0 0,0 4,0 4,0 0,0 1,5 Udvikling (KSU) 10 8,14 52,6 24,6 28,0 5,3 2,5 2,8 6,5 3,0 3,4 2,5 Aftaler, Udbud og Indkøb (KSU) 6 3,56 17,3 17,3 2,9 2,9 0,0 4,8 4,8 0,0 1,8 Sekretariat (KSU) 6 5,19 45,4 43,4 7,6 7,2 0,0 8,7 8,4 0,0 3,2 Personale (KSU) 5 2,48 6,0 6,0 1,2 1,2 0,0 2,4 2,4 0,0 0,9 IT (KSU) 10 10,04 74,5 53,5 21,0 7,4 5,3 2,1 7,4 5,3 2,1 2,9 Center for Kultur & Fritid (CKF) 91 48,31 481,5 153,0 329,0 5,3 1,7 3,6 10,0 3,2 6,8 3,5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 15 8,95 1,0 1,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 Musikskole (CKF) 41 14,32 76,8 36,8 40,0 1,9 0,9 1,0 5,4 2,6 2,8 1,1 Haller (CKF) 10 7,74 5,0 5,0 0,5 0,5 0,0 0,6 0,6 0,0 0,2 Bibliotek & Arkiv (CKF) 25 17,30 398,7 110,2 289,0 15,9 4,4 11,6 23,0 6,4 16,7 8,2 Center for Skoletilbud (CS) , , , ,0 13,1 6,8 6,4 17,5 9,0 8,5 6,3 Center for Skoletilbud (CS) 2 1,78 6,0 6,0 3,0 3,0 0,0 3,4 3,4 0,0 1,3 Specialister (CS) 3 2,21 15,0 15,0 5,0 5,0 0,0 6,8 6,8 0,0 2,2 Ungdomsskole 19 11,73 52,0 24,0 28,0 2,7 1,3 1,5 4,4 2,0 2,4 1,6 Allerslev Skole , ,0 749,0 452,0 11,2 7,0 4,2 14,8 9,2 5,6 5,2 Bramsnæsvigskolen 81 57,19 643,0 417,0 226,0 7,9 5,1 2,8 11,2 7,3 4,0 4,1 Hvalsø Skole , ,0 924,0 899,0 16,9 8,6 8,3 20,8 10,5 10,3 7,5 Kr. Saaby Skole 70 50,51 832,3 516,3 316,0 11,9 7,4 4,5 16,5 10,2 6,3 6,1 Kr. Hyllinge Skole 85 66, ,0 662, ,0 20,2 7,8 12,4 25,9 10,0 15,9 9,3 Osted Skole 52 36,29 592,5 304,0 288,0 11,4 5,8 5,5 16,3 8,4 7,9 5,5 Trællerupskolen 60 44,97 872,5 372,5 500,0 14,5 6,2 8,3 19,4 8,3 11,1 7,0 Firkløverskolen 55 38,80 652,3 344,3 308,0 11,9 6,3 5,6 16,8 8,9 7,9 6,3 Center for Dagtilbud (CD) , , , ,0 10,8 4,6 6,2 13,9 5,9 8,0 5,0 Center for Dagtilbud (CD) 1 1,00 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 1,0 1,0 0,0 0,4 Kort (fuld) Lang (fuld) Fravær i procent

180 Sygefravær Lejre Kommune. Skæringsdato Kalenderår/måned Organisatorisk enhed JAN DEC 2014 Antal medarbejdere (hoveder) Antal medarbejdere omr. til fuldtidsbeskæftigede I alt Sygefraværsdage Korttidssyge dage under 1 mdr. Langtidssyged age over 1 mdr. Fraværsdage pr. medarbejder (hoved) Kort (hoved) Lang (hoved) Fraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidstillinger Sekretariat (CD) 8 4,02 9,0 9,0 1,1 1,1 0,0 2,2 2,2 0,0 0,8 Tandplejen (CD) 17 12,13 160,0 84,0 76,0 9,4 4,9 4,5 13,2 6,9 6,3 4,2 Sundhedsplejen (CD) 8 6,90 64,5 10,0 55,0 8,1 1,3 6,9 9,4 1,4 8,0 3,5 Pædagogisk assistentuddannelse 14 10,70 34,0 34,0 2,4 2,4 0,0 3,2 3,2 0,0 1,2 Daginstitutioner (CD) , , , ,0 11,5 4,8 6,7 14,6 6,1 8,5 5,3 Center for Job og Social (CJS) , , ,6 843,0 9,0 5,4 3,6 12,9 7,7 5,2 4,8 Center for Job og Social (CJS) 15 8,05 6,0 6,0 0,4 0,4 0,0 0,7 0,7 0,0 0,3 Bramsnæsvig (CJS) 57 39,24 770,0 397,0 373,0 13,5 7,0 6,5 19,6 10,1 9,5 7,1 Solvang (CJS) 50 37,03 569,4 327,9 242,0 11,4 6,6 4,8 15,4 8,9 6,5 6,1 Bofællesskaberne (CJS) 22 15,76 323,6 153,6 170,0 14,7 7,0 7,7 20,5 9,7 10,8 7,6 Socialpsykiatrisk Center (CJS) 14 9,93 22,0 22,0 1,6 1,6 0,0 2,2 2,2 0,0 0,8 Job & Virksomhedsservice (CJS) 1 1,00 6,0 6,0 6,0 6,0 0,0 6,0 6,0 0,0 2,3 Team IT og Handicap (CJS) 13 8,02 73,0 73,0 5,6 5,6 0,0 9,1 9,1 0,0 3,5 Faglig Udviklingskonsulent (CJS) 5 4,93 29,0 29,0 5,8 5,8 0,0 5,9 5,9 0,0 2,2 Aktiv Indsats (CJS) 13 5,59 48,0 48,0 3,7 3,7 0,0 8,6 8,6 0,0 2,9 Jobrehabilitering (CJS) 18 13,33 136,5 78,5 58,0 7,6 4,4 3,2 10,2 5,9 4,3 3,5 Social, Integration og Beskæftigelse (CJ 23 17,99 95,5 95,5 4,2 4,2 0,0 5,3 5,3 0,0 2,0 Center for Børn, Unge og Familie (CBUF) , ,5 710,6 666,0 11,9 6,1 5,7 18,8 9,7 9,1 6,6 Center for Børn, Unge og Familie (CBUF) 3 1,93 20,0 20,0 6,7 6,7 0,0 10,4 10,4 0,0 4,0 Børn og Ungerådgivningen (CBUF) 29 20,52 494,7 213,8 281,0 17,1 7,4 9,7 24,1 10,4 13,7 9,2 PPR (CBUF) 29 23,07 422,0 168,0 254,0 14,6 5,8 8,8 18,3 7,3 11,0 6,4 Ressource og Familiehuset (CBUF) 45 24,44 439,8 308,8 131,0 9,8 6,9 2,9 18,0 12,6 5,4 5,6 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) , , , ,0 8,0 5,4 2,6 13,0 8,8 4,2 4,9 Visitation & Bestiller (CVO) 27 16,41 203,4 119,8 84,0 7,5 4,4 3,1 12,4 7,3 5,1 4,5 Administrativ Gruppe (CVO) 19 11,10 38,0 38,0 2,0 2,0 0,0 3,4 3,4 0,0 1,3 Aktivitet og samvær 11 8,12 66,0 66,0 6,0 6,0 0,0 8,1 8,1 0,0 2,2 Frit valg omr. Grønnehave 28 15,82 329,0 199,4 130,0 11,8 7,1 4,6 20,8 12,6 8,2 7,6 Frit valg omr. Ammershøjgruppen 29 18,07 338,5 151,5 187,0 11,7 5,2 6,4 18,7 8,4 10,3 7,0 Frit valg omr. Lejregruppen 31 19,34 229,0 229,0 7,4 7,4 0,0 11,8 11,8 0,0 4,3 Frit valg omr. Nordstjernen 23 14,16 103,5 103,5 4,5 4,5 0,0 7,3 7,3 0,0 2,9 Frit valg omr. Sydstjernen 30 21,13 208,6 183,6 25,0 7,0 6,1 0,8 9,9 8,7 1,2 3,6 Frit valg omr. Nat 29 18,80 285,0 251,0 34,0 9,8 8,7 1,2 15,2 13,3 1,8 6,3 Frit valg omr. Sygeplejersker 43 29,75 194,0 194,0 4,5 4,5 0,0 6,5 6,5 0,0 2,7 Frit valg omr. Team Vikar 15 7,20 79,1 79,1 5,3 5,3 0,0 11,0 11,0 0,0 4,1 Træning (CVO) 30 22,33 209,7 145,7 64,0 7,0 4,9 2,1 9,4 6,5 2,9 3,5 Elever (CVO) 43 20,26 362,4 196,4 166,0 8,4 4,6 3,9 17,9 9,7 8,2 6,9 Ældre- & Plejecentre (CVO) 1 1,00 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 1,0 1,0 0,0 0,4 Kort (fuld) Lang (fuld) Fravær i procent

181 Sygefravær Lejre Kommune. Skæringsdato Kalenderår/måned Organisatorisk enhed JAN DEC 2014 Antal medarbejdere (hoveder) Antal medarbejdere omr. til fuldtidsbeskæftigede I alt Sygefraværsdage Korttidssyge dage under 1 mdr. Langtidssyged age over 1 mdr. Fraværsdage pr. medarbejder (hoved) Kort (hoved) Lang (hoved) Fraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidstillinger Ammershøjparken 62 36,74 331,2 248,2 83,0 5,3 4,0 1,3 9,0 6,8 2,3 3,6 Hvalsø Ældrecenter 61 34,18 544,9 283,9 261,0 8,9 4,7 4,3 15,9 8,3 7,6 6,0 Bøgebakken , ,0 705,0 372,0 10,7 7,0 3,7 19,7 12,9 6,8 7,3 Pedel og Rengøring 15 8,51 175,0 16,0 159,0 11,7 1,1 10,6 20,6 1,9 18,7 7,4 Konsulentgruppe (CVO) 5 3,40 20,0 20,0 4,0 4,0 0,0 5,9 5,9 0,0 2,8 Aktivitetscentrene (CVO) 6 2,89 25,0 25,0 4,2 4,2 0,0 8,7 8,7 0,0 1,4 Center for Byg & Miljø (CBM) 35 25,38 109,0 109,0 3,1 3,1 0,0 4,3 4,3 0,0 1,5 Center for Byg & Miljø (CBM) 3 2,17 1,0 1,0 0,3 0,3 0,0 0,5 0,5 0,0 0,2 Natur & Miljø (CBM) 15 9,76 43,0 43,0 2,9 2,9 0,0 4,4 4,4 0,0 1,5 Byggeri (CBM) 13 9,19 34,0 34,0 2,6 2,6 0,0 3,7 3,7 0,0 1,2 Plan (CBM) 6 4,26 31,0 31,0 5,2 5,2 0,0 7,3 7,3 0,0 2,9 Koncernøkonomi og Analyse (KØA) 39 30,16 113,0 113,0 2,9 2,9 0,0 3,7 3,7 0,0 1,5 Koncernøkonomi og Analyse (KØA) 1 1,00 9,0 9,0 9,0 9,0 0,0 9,0 9,0 0,0 3,4 Økonomi (KØA) 11 9,51 41,0 41,0 3,7 3,7 0,0 4,3 4,3 0,0 1,7 Analyse og Styring (KØA) 5 3,86 3,0 3,0 0,6 0,6 0,0 0,8 0,8 0,0 0,3 Team Løn, Faktura og Kontrol (KØA) 1 1,02 2,0 2,0 2,0 2,0 0,0 2,0 2,0 0,0 1,0 Løn (KØA) 12 7,12 22,0 22,0 1,8 1,8 0,0 3,1 3,1 0,0 1,2 Faktura og Kontrol (KØA) 10 6,91 36,0 36,0 3,6 3,6 0,0 5,2 5,2 0,0 2,0 Kort (fuld) Lang (fuld) Fravær i procent

182 Sygefravær Lejre Kommune. Måneder/år JAN APR 2015 Organisatorisk enhed Antal medarbejdere Syge- Fravær i I alt Antal Korttidssyge Langtidssyged Fraværsdage Fraværsdage pr. medarbejdere dage under 1 ade over 1 pr. medarbejder (hoved) til fuldtidstillinger Kort (hoved) Lang (hoved) medarbejder omr. Kort (fuld) Lang (fuld) omr. til fuldtidsbeskæftigeddagfraværs- procent (hoveder) mdr. mdr. Lejre Kommune , , , ,0 4,2 2,7 1,5 5,0 3,2 1,8 5,5 Koncerndirektion 4 3,72 1,0 1,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 Center for Ejendomme & Trafik (CET) ,46 615,0 396,0 219,0 3,5 2,3 1,3 3,7 2,4 1,3 3,6 Vej & Park (CET) 45 39,94 131,0 131,0 2,9 2,9 0,0 3,3 3,3 0,0 3,8 Lejre Brandvæsen (CET) 43 50,44 51,0 0,0 51,0 1,2 0,0 1,2 1,0 0,0 1,0 0,4 Samordnet Rengøring (CET) 65 54,07 351,0 207,0 144,0 5,4 3,2 2,2 6,5 3,8 2,7 5,9 Ejendomme (CET) 14 12,20 51,0 27,0 24,0 3,6 1,9 1,7 4,2 2,2 2,0 5,0 Trafik (CET) 7 6,82 31,0 31,0 4,4 4,4 0,0 4,5 4,5 0,0 5,2 Koncernsekretariat, Udvikl. og Komm. (KS 68 60,57 157,6 135,6 22,0 2,3 2,0 0,3 2,6 2,2 0,4 2,9 Koncernsekretariat, Udvikl. og Komm. (KS 5 2,66 4,0 4,0 0,8 0,8 0,0 1,5 1,5 0,0 1,7 Borgerservice (KSU) 25 23,97 63,0 63,0 2,5 2,5 0,0 2,6 2,6 0,0 2,9 Kommunikation og Digitalisering (KSU) 6 5,24 2,0 2,0 0,3 0,3 0,0 0,4 0,4 0,0 0,4 Udvikling (KSU) 9 7,06 12,0 12,0 1,3 1,3 0,0 1,7 1,7 0,0 1,8 Aftaler, Udbud og Indkøb (KSU) 4 3,47 25,0 3,0 22,0 6,3 0,8 5,5 7,2 0,9 6,3 8,2 Sekretariat (KSU) 5 4,75 6,0 6,0 1,2 1,2 0,0 1,3 1,3 0,0 1,4 Personale (KSU) 4 3,45 3,0 3,0 0,8 0,8 0,0 0,9 0,9 0,0 1,0 IT (KSU) 10 9,96 42,6 42,6 4,3 4,3 0,0 4,3 4,3 0,0 5,0 Center for Kultur & Fritid (CKF) 78 49,07 249,0 110,0 139,0 3,2 1,4 1,8 5,1 2,2 2,8 5,1 Musikskole (CKF) 36 14,26 36,0 36,0 1,0 1,0 0,0 2,5 2,5 0,0 1,0 Haller (CKF) 9 7,74 33,0 33,0 3,7 0,0 3,7 4,3 0,0 4,3 4,9 Bibliotek & Arkiv (CKF) 20 17,33 180,0 74,0 106,0 9,0 3,7 5,3 10,4 4,3 6,1 10,7 Center for Skoletilbud (CS) , , ,4 854,0 5,1 3,5 1,6 6,0 4,1 1,8 6,4 Center for Skoletilbud (CS) 2 1,69 3,0 3,0 1,5 1,5 0,0 1,8 1,8 0,0 2,0 Ungdomsskole 17 11,45 40,0 40,0 2,4 2,4 0,0 3,5 3,5 0,0 3,4 Allerslev Skole 91 80,36 555,0 416,0 139,0 6,1 4,6 1,5 6,9 5,2 1,7 7,4 Bramsnæsvigskolen 64 52,82 203,0 162,0 41,0 3,2 2,5 0,6 3,8 3,1 0,8 4,0 Hvalsø Skole 97 83,97 508,0 390,0 118,0 5,2 4,0 1,2 6,1 4,6 1,4 6,6 Kr. Saaby Skole 59 49,50 304,5 222,5 82,0 5,2 3,8 1,4 6,2 4,5 1,7 6,8 Kr. Hyllinge Skole 70 63,95 444,0 211,0 233,0 6,3 3,0 3,3 6,9 3,3 3,6 7,7 Osted Skole 42 36,78 227,0 129,0 98,0 5,4 3,1 2,3 6,2 3,5 2,7 6,3 Trællerupskolen 54 45,55 322,3 205,3 117,0 6,0 3,8 2,2 7,1 4,5 2,6 7,7 Firkløverskolen 46 38,88 181,6 155,6 26,0 3,9 3,4 0,6 4,7 4,0 0,7 5,1 Center for Dagtilbud (CD) , ,0 744,0 808,0 4,4 2,1 2,3 4,9 2,3 2,5 5,5 Sekretariat (CD) 5 4,07 47,0 6,0 41,0 9,4 1,2 8,2 11,5 1,5 10,1 13,2 Tandplejen (CD) 14 11,72 26,0 26,0 1,9 1,9 0,0 2,2 2,2 0,0 2,2 Sundhedsplejen (CD) 8 6,80 5,0 5,0 0,6 0,6 0,0 0,7 0,7 0,0 0,8 Pædagogisk assistentuddannelse 12 11,52 22,0 22,0 1,8 1,8 0,0 1,9 1,9 0,0 2,2 Daginstitutioner (CD) , ,0 689,0 767,0 4,7 2,2 2,5 5,1 2,4 2,7 5,8 Kommunale institutioner , ,0 648,0 716,0 4,8 2,3 2,5 5,2 2,5 2,7 5,8 Dagplejen 78 94,46 255,0 122,0 133,0 3,3 1,6 1,7 2,7 1,3 1,4 3,9 Område 1 (CD) 77 59,73 434,0 266,0 168,0 5,6 3,5 2,2 7,3 4,5 2,8 7,6

183 Sygefravær Lejre Kommune. Måneder/år Organisatorisk enhed JAN APR 2015 Antal medarbejdere (hoveder) Antal medarbejdere omr. til fuldtidsbeskæftigede I alt Sygefraværsdage Korttidssyge dage under 1 mdr. Langtidssyged ade over 1 mdr. Fraværsdage pr. medarbejder (hoved) Kort (hoved) Lang (hoved) Fraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidstillinger Egebjerget 27 21,37 95,0 95,0 3,5 3,5 0,0 4,4 4,4 0,0 4,9 Lærkereden 10 7,21 23,0 23,0 2,3 2,3 0,0 3,2 3,2 0,0 2,8 Osted børnehave 16 12,24 126,0 40,0 86,0 7,9 2,5 5,4 10,3 3,3 7,0 11,7 Røglebakkens vuggestue og børnehave 23 17,91 190,0 108,0 82,0 8,3 4,7 3,6 10,6 6,0 4,6 10,2 Område 2 (CD) 52 45,38 107,0 107,0 2,1 2,1 0,0 2,4 2,4 0,0 2,4 Møllebjerghave 18 15,05 56,0 56,0 3,1 3,1 0,0 3,7 3,7 0,0 3,8 Skovvejens børnehave 6 5,22 15,0 15,0 2,5 2,5 0,0 2,9 2,9 0,0 3,0 Børnehuset Den Grønne Kile 23 20,45 34,0 34,0 1,5 1,5 0,0 1,7 1,7 0,0 1,7 Område 3 (CD) 33 26,14 344,0 53,0 291,0 10,4 1,6 8,8 13,2 2,0 11,1 13,9 Hyllebjerget vuggestue og børnehave 9 8,01 75,0 12,0 63,0 8,3 1,3 7,0 9,4 1,5 7,9 9,5 Møllehuset 14 9,66 215,0 28,0 187,0 15,4 2,0 13,4 22,3 2,9 19,4 23,7 Tusindfryd 9 7,48 54,0 13,0 41,0 6,0 1,4 4,6 7,2 1,7 5,5 7,9 Område 4 (CD) 45 37,50 223,0 99,0 124,0 5,0 2,2 2,8 5,9 2,6 3,3 6,3 Myretuen 10 8,50 9,0 9,0 0,9 0,9 0,0 1,1 1,1 0,0 1,1 Birken 9 7,62 50,0 19,0 31,0 5,6 2,1 3,4 6,6 2,5 4,1 7,0 Bøgen 7 6,33 56,0 26,0 30,0 8,0 3,7 4,3 8,8 4,1 4,7 9,9 Solsikken 18 14,06 108,0 45,0 63,0 6,0 2,5 3,5 7,7 3,2 4,5 8,0 Center for Job og Social (CJS) ,61 688,3 459,3 229,0 3,3 2,2 1,1 4,0 2,7 1,3 4,6 Bramsnæsvig (CJS) 53 43,22 231,0 138,0 93,0 4,4 2,6 1,8 5,3 3,2 2,2 6,0 Solvang (CJS) 44 38,32 211,0 122,0 89,0 4,8 2,8 2,0 5,5 3,2 2,3 6,6 Bofællesskaberne (CJS) 20 14,46 75,3 51,3 24,0 3,8 2,6 1,2 5,2 3,5 1,7 5,8 Socialpsykiatrisk Center (CJS) 13 10,83 27,0 27,0 2,1 2,1 0,0 2,5 2,5 0,0 2,8 Job & Virksomhedsservice (CJS) 12 10,47 21,0 21,0 1,8 1,8 0,0 2,0 2,0 0,0 2,2 Team IT og Handicap (CJS) 4 3,39 6,0 6,0 1,5 1,5 0,0 1,8 1,8 0,0 2,2 Jobrehabilitering (CJS) 25 20,57 47,0 47,0 1,9 1,9 0,0 2,3 2,3 0,0 2,5 Social, Integration og Beskæftigelse (CJ 28 20,80 70,0 47,0 23,0 2,5 1,7 0,8 3,4 2,3 1,1 4,0 Center for Børn, Unge og Familie (CBUF) 93 69,28 433,0 178,0 255,0 4,7 1,9 2,7 6,2 2,6 3,7 6,9 Center for Børn, Unge og Familie (CBUF) 3 2,98 83,0 1,0 82,0 27,7 0,3 27,3 27,9 0,3 27,5 32,2 Børn og Ungerådgivningen (CBUF) 21 16,58 126,0 79,0 47,0 6,0 3,8 2,2 7,6 4,8 2,8 8,8 PPR (CBUF) 24 21,47 142,0 60,0 82,0 5,9 2,5 3,4 6,6 2,8 3,8 7,4 Ressource og Familiehuset (CBUF) 37 25,04 82,0 38,0 44,0 2,2 1,0 1,2 3,3 1,5 1,8 3,2 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) , , ,0 637,0 4,2 3,0 1,2 5,5 3,9 1,5 6,1 Visitation & Bestiller (CVO) 21 18,45 64,0 41,0 23,0 3,0 2,0 1,1 3,5 2,2 1,2 3,7 Administrativ Gruppe (CVO) 17 12,52 29,0 29,0 1,7 1,7 0,0 2,3 2,3 0,0 2,5 Aktivitet og samvær 12 8,18 48,0 48,0 4,0 4,0 0,0 5,9 5,9 0,0 4,5 Frit valg omr. Grønnehave 19 15,92 98,0 57,0 41,0 5,2 3,0 2,2 6,2 3,6 2,6 7,0 Frit valg omr. Ammershøjgruppen 22 17,41 73,0 52,0 21,0 3,3 2,4 1,0 4,2 3,0 1,2 4,3 Frit valg omr. Lejregruppen 25 19,55 105,0 82,0 23,0 4,2 3,3 0,9 5,4 4,2 1,2 5,8 Frit valg omr. Nordstjernen 19 14,79 73,0 73,0 3,8 3,8 0,0 4,9 4,9 0,0 5,2 Frit valg omr. Sydstjernen 25 21,46 148,0 116,0 32,0 5,9 4,6 1,3 6,9 5,4 1,5 7,4 Kort (fuld) Lang (fuld) Fravær i procent

184 Sygefravær Lejre Kommune. Måneder/år Organisatorisk enhed JAN APR 2015 Antal medarbejdere (hoveder) Antal medarbejdere omr. til fuldtidsbeskæftigede I alt Sygefraværsdage Korttidssyge dage under 1 mdr. Langtidssyged ade over 1 mdr. Fraværsdage pr. medarbejder (hoved) Kort (hoved) Lang (hoved) Fraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidstillinger Frit valg omr. Nat 29 20,81 206,0 120,0 86,0 7,1 4,1 3,0 9,9 5,8 4,1 12,3 Frit valg omr. Sygeplejersker 39 33,29 152,0 83,0 69,0 3,9 2,1 1,8 4,6 2,5 2,1 5,6 Frit valg omr. Team Vikar 15 8,57 31,0 31,0 2,1 2,1 0,0 3,6 3,6 0,0 3,9 Træning (CVO) 28 24,01 49,0 49,0 1,8 1,8 0,0 2,0 2,0 0,0 2,0 Elever (CVO) 57 39,70 192,0 192,0 3,4 3,4 0,0 4,8 4,8 0,0 5,6 Ammershøjparken 51 37,66 199,0 119,0 80,0 3,9 2,3 1,6 5,3 3,2 2,1 6,3 Hvalsø Ældrecenter 49 36,97 379,0 204,0 175,0 7,7 4,2 3,6 10,3 5,5 4,7 11,2 Bøgebakken 80 60,34 377,0 290,0 87,0 4,7 3,6 1,1 6,2 4,8 1,4 6,9 Pedel og Rengøring 12 8,14 5,0 5,0 0,4 0,4 0,0 0,6 0,6 0,0 0,7 Konsulentgruppe (CVO) 4 3,47 13,0 13,0 3,3 3,3 0,0 3,8 3,8 0,0 3,8 Aktivitetscentrene (CVO) 6 3,04 11,0 11,0 1,8 1,8 0,0 3,6 3,6 0,0 2,0 Center for Byg & Miljø (CBM) 30 27,05 80,0 80,0 0,0 2,7 2,7 0,0 3,0 3,0 0,0 3,2 Natur & Miljø (CBM) 11 9,63 30,0 30,0 2,7 2,7 0,0 3,1 3,1 0,0 3,4 Byggeri (CBM) 11 9,81 20,0 20,0 1,8 1,8 0,0 2,0 2,0 0,0 2,0 Plan (CBM) 5 4,63 30,0 30,0 6,0 6,0 0,0 6,5 6,5 0,0 7,2 Koncernøkonomi og Analyse (KØA) 33 29,66 36,0 36,0 0,0 1,1 1,1 0,0 1,2 1,2 0,0 1,4 Økonomi (KØA) 11 8,23 6,0 6,0 0,5 0,5 0,0 0,7 0,7 0,0 0,8 Analyse og Styring (KØA) 5 4,97 4,0 4,0 0,8 0,8 0,0 0,8 0,8 0,0 1,0 Løn (KØA) 7 6,97 20,0 20,0 2,9 2,9 0,0 2,9 2,9 0,0 3,2 Faktura og Kontrol (KØA) 7 6,50 6,0 6,0 0,9 0,9 0,0 0,9 0,9 0,0 1,1 Kort (fuld) Lang (fuld) Fravær i procent

185 Bilag: Sygefravær ØU maj 2015 forenklet.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47331/15

186 Sygefravær pr medarbejder pr måned - ekskl nedsat tjeneste mv 14 14, ,0 4,7 4 4,1 3,8 2,8 2,5 2 1,5 1,2 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

187 20,0 Sygdom pr medarbejder fordelt på centre april ekskl nedsat tjeneste mv. samt måltal ,0 17,2 16,0 14,0 14,1 13,1 12,0 11,5 10,0 9,0 9,7 9,4 8,0 6,0 4,0 2,0 4,7 3,8 2,9 2,6 5,7 5,4 3,5 6,0 5,7 4,9 5,1 4,0 4,2 6,1 5,3 5,4 4,2 3,0 1,8 4,2 1,2 1,3 3,0 0,0 Sygdom 2015 Sygdom 2014 Måltal 2015

188 1 A B C D E F G jan-apr 2015 jan-apr 2015 jan-apr 2015 jan-apr 2014 Total 2014 Måltal Organisatorisk enhed (for irksomheder med flere end 5 medarbejdere) Antal medarbejdere omr. til fuldtidsbeskæftigede I alt Sygefraværsdage Sygefraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidsstilling Sygefraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidsstillinge Sygefraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidsstillinge Sygefraværsdage pr. medarbejder omr. til fuldtidsstilling Lejre Kommune 1.769, ,3 5,0 4,7 14,0 12,8 Center for Ejendomme & Trafik (CET) 164,46 618,0 3,8 4,7 12,5 9,0 Vej & Park (CET) 39,94 131,0 3,3 6,6 21,0 11,0 Lejre Brandvæsen (CET) 50,44 51,0 1,0 0,0 0,0 Samordnet Rengøring (CET) 54,07 348,0 6,4 7,1 19,8 15,0 Ejendomme (CET) 12,20 51,0 4,2 5,0 9,5 8,0 Trafik (CET) 6,82 37,0 5,4 2,6 8,8 8,0 Koncernsekretariat, Udvikl. og Komm. (KS 60,58 158,6 2,6 2,9 6,5 5,7 Borgerservice (KSU) 23,97 64,0 2,7 2,9 7,4 6,6 Ydelse (KSU) 5,83 11,0 1,9 4,2 10,5 Front (KSU) 12,26 38,0 3,1 1,7 6,0 Kommunikation og Digitalisering (KSU) 5,24 2,0 0,4 1,8 4,0 3,2 Udvikling (KSU) 7,06 12,0 1,7 4,7 6,5 5,7 Sekretariat (KSU) 4,75 6,0 1,3 5,3 8,7 7,9 IT (KSU) 9,96 42,6 4,3 2,2 7,4 6,6 Center for Kultur & Fritid (CKF) 45,63 247,0 5,4 3,5 10,7 9,7 Musikskole (CKF) 10,82 34,0 3,1 1,4 7,1 7,1 Haller (CKF) 7,74 33,0 4,3 0,6 8,5 Bibliotek & Arkiv (CKF) 17,33 180,0 10,4 8,0 23,0 33,8 Center for Skoletilbud (CS) 467, ,4 6,0 5,7 17,5 14,1 Ungdomsskole 11,45 40,0 3,5 2,4 4,4 3,9 Allerslev Skole 80,36 552,0 6,9 4,4 14,8 14,0 Allerslev Skole 55,59 278,0 5,0 4,6 13,7 Lageret 4,54 31,0 6,8 2,0 3,7 Allerslev SFO 20,23 243,0 12,0 4,7 20,0 Bramsnæsvigskolen 52,82 202,0 3,8 4,2 11,2 10,0 Bramsnæsvigskolen 35,64 144,0 4,0 4,1 12,2 Grønhøjgård SFO 17,17 58,0 3,4 4,4 9,2

189 A B C D E F G Hvalsø Skole 83,97 511,0 6,1 7,8 20,8 17,4 Hvalsø Skole 59,56 372,0 6,2 7,7 19,8 Hvalsø SFO 24,41 139,0 5,7 8,0 23,1 Kr. Saaby Skole 49,50 304,5 6,2 5,1 16,5 14,9 Kr. Saaby Skole 36,31 264,5 7,3 4,6 17,2 Kr. Saaby SFO 13,20 40,0 3,0 6,7 14,5 Kr. Hyllinge Skole 63,95 444,0 6,9 7,6 25,9 20,0 Kr. Hyllinge Skole 44,11 366,0 8,3 9,3 26,3 Kr. Hyllinge SFO 19,84 78,0 3,9 4,5 25,2 Osted Skole 36,78 227,0 6,2 6,1 16,3 14,7 Osted Skole 29,38 189,0 6,4 5,8 16,3 Osted SFO 7,40 38,0 5,1 7,1 16,5 Trællerupskolen 45,58 335,3 7,4 4,0 19,4 17,0 Trællerupskolen 33,39 150,3 4,5 3,2 12,7 Trællerup SFO 12,18 185,0 15,2 6,0 36,3 Firkløverskolen 38,88 181,6 4,7 6,4 16,8 10,2 Center for Dagtilbud (CD) 317, ,0 4,9 5,1 13,8 13,1 Sekretariat (CD) 4,07 47,0 11,5 0,8 2,2 13,1 Tandplejen (CD) 11,61 26,0 2,2 8,0 13,3 5,9 Sundhedsplejen (CD) 6,80 5,0 0,7 0,3 9,4 2,0 Pædagogisk assistentuddannelse 11,52 22,0 1,9 0,7 3,2 Daginstitutioner (CD) 283, ,0 5,1 5,3 14,5 Kommunale institutioner 263, ,0 5,2 5,6 14,5 Dagplejen 94,46 255,0 2,7 3,8 8,9 8,5 Område 1 (CD) 59,73 434,0 7,3 9,2 25,0 18,8 Egebjerget 21,37 95,0 4,4 8,3 20,2 Lærkereden 7,21 23,0 3,2 14,4 27,5 Osted børnehave 12,24 126,0 10,3 7,5 20,8 Røglebakkens vuggestue og børnehave 17,91 190,0 10,6 9,6 34,0 Område 2 (CD) 45,38 107,0 2,4 4,3 13,6 12,0 Møllebjerghave 15,05 56,0 3,7 8,3 25,9 Skovvejens børnehave 5,22 15,0 2,9 2,9 3,9

190 A B C D E F G Børnehuset Den Grønne Kile 20,45 34,0 1,7 8,4 Den Grønne Kile børnehave 14,77 24,0 1,6 7,0 Den Grønne Kile vuggestue 5,69 10,0 1,8 9,6 Område 3 (CD) 26,14 344,0 13,2 7,7 21,0 20,0 Hyllebjerget vuggestue og børnehave 8,01 75,0 9,4 0,5 19,1 Møllehuset 9,66 215,0 22,3 9,8 24,8 Tusindfryd 7,48 54,0 7,2 12,5 20,8 Område 4 (CD) 37,50 223,0 5,9 6,0 11,8 11,0 Myretuen 8,50 9,0 1,1 2,0 4,8 Birken 7,62 50,0 6,6 7,7 17,0 Bøgen 6,33 56,0 8,8 15,9 19,2 Solsikken 14,06 108,0 7,7 2,6 10,1 Center for Job og Social (CJS) 171,75 685,3 4,0 4,2 12,8 11,5 Bramsnæsvig (CJS) 43,25 231,0 5,3 7,5 19,6 16,0 Solvang (CJS) 38,30 211,0 5,5 5,1 15,3 14,0 Bofællesskaberne (CJS) 14,47 75,3 5,2 5,4 20,5 16,0 Socialpsykiatrisk Center (CJS) 10,83 27,0 2,5 1,3 2,2 2,1 Job & Virksomhedsservice (CJS) 10,47 18,0 1,7 2,9 Team Job (CJS) 7,48 9,0 1,2 3,8 Jobrehabilitering (CJS) 20,44 47,0 2,3 1,1 10,4 9,0 Team Sygedagpenge (CJS) 11,59 17,0 1,5 2,7 Team Job og Inklusion (CJS) 7,34 30,0 4,1 2,7 Social, Integration og Beskæftigelse (CJ 21,05 70,0 3,3 1,9 5,0 4,8 Team Social Service (CJS) 6,93 28,0 4,0 1,4 6,6 Team Udvikling og Beskæftigelse (CJS) 7,74 8,0 1,0 2,0 4,4 Center for Børn, Unge og Familie (CBUF) 69,28 421,0 6,1 5,3 19,0 17,5 Familierådgivningen (CBUF) 16,58 109,0 6,6 7,8 25,4 19,0 PPR (CBUF) 21,47 142,0 6,6 4,2 18,3 15,3 Familiehuset (CBUF) 5,07 8,0 1,6 1,4 16,6 Ressourceteam (CBUF) 19,97 79,0 4,0 6,3 18,4 16,0 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 411, ,0 5,4 4,2 13,0 9,4 Visitation & Bestiller (CVO) 18,45 48,0 2,6 2,4 12,4 8,0

191 A B C D E F G Administrativ Gruppe (CVO) Træning (CVO) Elever (CVO) Ammershøjparken Hvalsø Ældrecenter Bøgebakken Pedel og Rengøring Natur & Miljø (CBM) Byggeri (CBM) Plan (CBM) Økonomi (KØA) Analyse og Styring (KØA) Team Løn, Faktura og Kontrol (KØA) Løn (KØA) Faktura og Kontrol (KØA) 12,52 24,01 39,70 37,66 37,00 60,36 8,14 9,63 9,81 4,63 8,23 4,97 14,46 6,97 6,49 21,0 49,0 201,0 199,0 379,0 377,0 5,0 32,0 20,0 30,0 6,0 4,0 26,0 20,0 6,0 1,7 2,0 5,1 5,3 10,2 6,2 0,6 3,3 2,0 6,5 0,7 0,8 1,8 2,9 0,9 0,9 6,1 6,4 3,1 3,1 5,9 9,6 1,8 1,4 1,5 1,4 1,6 1,2 3,4 9,4 17,9 9,0 15,9 19,7 20,6 4,4 3,7 7,3 4,3 0,8 4,1 3,1 5,2 116 Forklaring: 117 Kolonne A: Viser navnene på de enheder, der har 5 eller flere ansatte, sådan som de fremgår af Lønsystemet Kolonne B: Viser antallet af medarbejdere omregnet til fuldtidsbeskæftigede medarbejdere - og giver en indikation på enhedernes 118 størrelse personalemæssigt Kolonne C: Viser antallet af registrerede Sygefraværsdage i alt for den angivne periode i ekskl. Sygdom grundet nedsat tjeneste, 119 delvis sygdom og 56 Kolonne D: Viser sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstillinger for den angivne periode i og udgør det tal, der 120 sættes mål ud fra og som sammenlignes ml kommuner Kolonne E: Viser sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstillinger for den tilsvarende periode i ekskl. Sygdom 121 grundet nedsat tjeneste, delvis sygdom og 56 Kolonne F: Viser sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstilling for hele ekskl. Sygdom grundet nedsat tjeneste, 122 delvis sygdom og 56 Frit Valg (CVO) 164,90 937,0 5,7 3,9 11,5 11,5 Ældre- & Plejecentre (CVO) 144,15 961,0 6,7 4,6 15,8 13,8 Aktivitetscentrene (CVO) 6,50 24,0 3,7 0,8 8,7 4,4 Center for Byg & Miljø (CBM) 27,05 82,0 3,0 1,8 4,3 4,2 Koncernøkonomi og Analyse (KØA) 29,65 36,0 1,2 1,3 3,7 3,0

192 A B C D E F G 123 Kolonne G: Viser det fastsatte måltal for hele 2015 opgjort i sygefraværsdage pr. medarbejder omregnet til fuldtidsstillinger

193 Bilag: Organisationsdiagrammer for 2010, 2011, 2014 og 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 37010/15

194 Administrativ organisation 14. april 2015 Bilag til ØU april

195

196 Center for Dagtilbud (CD) Center for Skoletilbud (CS) Center for Byg & Miljø (CBM) Center for Veje & Trafik (CVT) Jobcenter (JC) Center for Social & Familie (CSF) Center for Velfærd & Omsorg (CVO) Center for Kultur & Fritid (CKF) Borgmester Borgerrådgiver Erhvervschef Koncerndirektion Koncernsekretariatet (KS) Servicecenter Allerslev (SCA) Servicecenter Hvalsø (SCH) Center for Ejendomsdrift (CE)

197 Center for Dagtilbud (CD) Center for Skoletilbud (CS) Center for Børn, Unge & Familie ( CSF) Jæobcenter (JC) Center for Velfærd & Omsorg (CVO) Center for Byg & Miljø (CBM) Center for Ejendomme & Trafik (CET) Center for Kultur & Fritid (CKF) Maj 2014 Borgmester Borgerrådgiver Erhvervschef Koncerndirektion Koncernsekretariat & Udvikling (KSU) Koncernøkonomi & Analyse (KØA)

198 Center for Dagtilbud (CD) Center for Skoletilbud (CS) Center for Børn, Unge & Familie (CBUF) Center for Job & Social (CJS) Center for Velfærd & Omsorg (CVO) Center for Byg & Miljø (CBM) Center for Ejendomme & Trafik (CET) Center for Kultur & Fritid (CKF) Borgmester Borgerrådgiver Erhvervschef Koncerndirektion Koncernsekretariat & Udvikling (KSU) Koncernøkonomi & Analyse (KØA)

199 Bilag: ØU - Eftersyn og justering af de tværgående stabe Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 38720/14

200 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 1 ØU - Eftersyn og justering af de tværgående stabe Sagsnr.: 14/3287 Resumé: Økonomiudvalget godkendte den 11. februar Fokus samt tilhørende Handleplan. Fokus 2014 udgør for 2014 årsaftalen mellem Økonomiudvalget og direktionen for Det fremgår heraf, at der skal gennemføres et eftersyn og en justering af organiseringen af de tværgående stabe, dvs. Koncernsekretariatet, de to Servicecentre og Center for Ejendomsdrift, hvor der aktuelt er en ledig centerchefstilling. Koncerndirektionen iværksatte eftersynet og organisationsjusteringen i februar, og forelagde forslag til ny organisering for Økonomiudvalget den 18. marts. Forslaget indebærer i hovedtræk, at de nuværende to servicecentre nedlægges og opgaverne forankres i to fællescentre: Koncernsekretariat & Udvikling samt Koncernøkonomi & Analyse. Endvidere indebærer forslaget, at Center for Veje & Trafik og Center for Ejendomsdrift sammenlægges til ét Center Center for Trafik & Ejendomme. Ændringen indebærer således, at antallet af fagcentre reduceres fra 8 til 7, mens antallet af stabscentre reduceres fra 3 til 2. De frigjorte ressourcer samt de ressourcer, der i øvrigt kan frigøres gennem en aktiv omprioritering i løbet af 2014, anvendes til udvikle opgaveløsningen inden for udvalgte områder. Endelig indebærer forslaget, at Koncerndirektionen udvides med en direktør med særligt ansvar for økonomi og effektivisering. Økonomiudvalget godkendte den 18. marts 2014 ovennævnte principper for fremtidig organisering. Principperne danner grundlag for det beslutningsoplæg og høringsmateriale, som Koncerndirektionen herefter har sendt i høring. Det samlede høringsmateriale blev offentliggjort på Medarbejderportalen den 27. marts, og er herudover formidlet på informationsmøder for de berørte medarbejdere. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag og for en samlet beskrivelse af organisationsforslaget henvises Kommunalbestyrelsen til at læse bilag 1 og sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets møde den 18. marts. Der er gennemført høring i MED organisationen i perioden fra den 27. marts til 11. april. Høringssvarene er vedlagt sagsfremstillingen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at anbefale forslag til fremtidig organisation - med de opmærksomhedspunkter, der fremgår af sagsfremstillingen, 2. at anbefale implementeringsplanen med de opmærksomhedspunkter, der fremgår af sagsfremstillingen, 3. at tage økonomi forbundet med forslag til fremtidig organisation til efterretning, 4. at udgifter til investeringsstillinger indarbejdes i Budget 2015 og 2016 og fra 2017 modsvares af indhentet ekstern finansiering, 5. at der gives tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. til at understøtte implementering af organisationsændringen samt 0,6 mio. kr. til finansiering af investeringsstillinger i 2014, finansieret af kassen. Beslutning Økonomiudvalget den :

201 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 2 Indstillingen anbefales. Afbud: Jan Vedel Heine (I) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Sidsel Munch (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Det samlede forslag til fremtidig organisation og implementeringsplan er beskrevet i bilag til denne sag. Høringssvarene er vedlagt i deres fulde ordlyd som bilag. Generelle emner i høringssvarene er søgt uddraget nedenfor. Høringssvar Kommentarer og forslag til implementering af ændringerne: Et opmærksomhedspunkt på de nye snitflader, der opstår og på behovet for forventningsafstemning mellem fagcentre og de to nye fællescentre samt sikring af, at fællescentrene får nærhed til den opgaveløsning, de skal understøtte i fagcentrene. Fra medarbejderside ønskes inddragelse i tilrettelæggelsen af den interne organisering af de det nye Center for Trafik & Ejendomsdrift og de to fællescentre. Opmærksomhed på at implementering tager tid og kræfter det skal indtænkes i implementeringsplanerne og der skal afsættes penge til at understøtte dette. Ønske om en hurtig afklaring af fysisk placering i sammenhæng med renovering af rådhusene, og sikring af, at medarbejdere ikke skal flytte arbejdsplads flere gange. En påpegning af, at direktionen skal have fokus på opgaveoverdragelsen, herunder særligt de medarbejdere hvis opgaveportefølje er meget bred og hvor der derfor ikke er entydighed om fremtidig forankring. Der være fokus på kompetenceudvikling for at realisere målet om udvikling af kvalitet i opgaveløsningen ønske om at der udarbejdes konkrete planer for kompetenceudvikling af medarbejdergrupper. Et ønske om at videre mere konkret, hvor der vil frigøres ressourcer som kan anvendes til at styrke opgaveløsningen inden for f.eks. udbud, byudvikling m.v.

202 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 3 Kommentarer og forslag til selve strukturændringerne: Et enkelt høringssvar foreslår, at medarbejdere som primært arbejder med lønadministration samles med personalejuraopgaverne. En gennemgående kommentar om, at der overvejende satses på opgradering af ledelsessiden (flere høvdinge). En opmærksomhed på, at der er tætte samarbejdsflader mellem opkrævnings-funktionen i Borgerservice og økonomifunktionen, og at opkrævning også kan forankres i Koncernøkonomi & Analyse. Direktionens overvejelser og vurderinger på baggrund af høringssvarene Ovenfor er bekymringspunkterne i høringssvarene fremhævet. Det er imidlertid værd at hæfte sig ved, at der gennemgående er opbakning til målene med og retningen for omorganiseringen. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i selve beslutningsoplægget, men de giver anledning til nogle nuanceringer og til videreudvikling af implementeringsplanen. Direktionen forstår og anerkender således langt overvejende de opmærksomhedspunkter og forslag, som er kommet frem i høringsprocessen, og kommenterer derfor ikke særskilt på alle emner. For at sikre, at MED organisationen forslag indtænkes i det videre arbejde vil direktionen og/eller stabschefer gå i dialog med hver af hver af de parter, der har afgivet høringssvar. Nedenfor kommenteres på de synspunkter og forslag, hvor direktionen enten ikke er enig eller vurderer at høringssvaret kræver et svar i forbindelse med de politiske behandling af organisationsændringen: Flere høvdinge Direktionen kan ikke anerkende synspunktet om, at der er tale om flere høvdinge. Antallet af centerchefer reduceres således med to som følge af forslaget. Til gengæld udvides direktionen med en direktør, og der rekrutteres en afdelingsleder i det fremtidigt noget større Center for Trafik & Ejendomsdrift. Der er således status quo ift ledere. De såkaldte investeringsstillinger inden for byudvikling og branding er ikke lederstillinger, men medarbejdere med kompetence inden for projektledelse og som i høj grad selv skal være udførende i at styrke opgaveløsningen. Organiseringen af lønadministration Direktionen er enig i, at lønadministration har sammenhæng både til økonomi og til personalefunktionerne, og derfor kan forankres i begge centre. Der er lagt forskellige betragtninger til grund for direktionens anbefaling herunder også et hensyn til, at fælles-centrene ikke bliver for forskellige i størrelse. Der er ingen tvivl om, at der skal være et tæt samarbejde mellem lønadministration, personalejura og HR, og det skal fortsat være muligt for medarbejdere at løse opgaver inden for en bredere pallette. Der er derfor allerede i gangsat en proces, hvor medarbejderne inddrages i at beskrive opgaver vedr. lønadministration og personalejura mhp. afklaring af placering af gråzoneopgaver og ressourcer i forhold til hhv. KØA og KSU. Løn-medarbejderne i KØA vil via den daglige kontakt til lederne få en dyb indsigt i

203 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 4 deres behov, som vil være afgørende for KSU i forhold til udvikling af skabeloner, guides og politikker. Tilsvarende vil KSU via personalesager kunne give vigtig viden til lønmedarbejdere i forhold til tilrettelæggelse af processer og vejledning. Det fordrer, at samarbejdet og vidensudvekslingen mellem lønmedarbejdere og personalejura systematiseres i form af aftalte arbejdsgange og møder. Kompetenceudvikling Alle medarbejdergrupper skal kompetenceudvikles dels på jobbet gennem bl.a. jobudvikling og dels gennem efteruddannelse. Udviklingen i opgaveløsningen men også kravene om øget produktivitet og effektivitet fordrer kompetenceudvikling! Der vil i forbindelse med den kommende styrkelse af HR området blive sat fokus på KompetenceUdviklingsPlaner (KUP), ligesom kompetenceudvikling står centralt i flere dele af Fokus Direktionen peger også på, at kompetenceudvikling ikke alene er et ledelsesansvar men også et ansvar for den enkelte ansatte i organisationen, hvad enten man er ansat som leder eller medarbejder. Snitflader og forventningsafstemning Der er en betydelig risiko for, at uklarheder i ansvarsfordeling og manglende klarhed i ansvar og rolle flytter med, når der gennemføres omorganiseringer at aben flytter med så at sige. Direktionen er meget opmærksom på dét og vil sikre, at klare arbejdsprocesser og beskrivelse af ansvar og roller indgår i det videre implementeringsarbejde. Støtte til implementering Flere høringssvar peger på behovet for støtte til implementering. Det anbefales, at Økonomiudvalget allokerer ekstraordinært 0,3 mio. kr. til implementering af ændringerne. Status på, hvordan pengene er anvendt og en status på implementering i det hele taget forelægges Økonomiudvalget ultimo 3. kvartal. MED udvalgene vil blive inddraget i status. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at organisationsændringen vil understøtte målene i Fokus 2014, herunder udvikle kvaliteten i opgaveløsningen og sikre et fagligt attraktivt arbejdsmiljø for medarbejdergrupperne fremover. Strukturændringer gør det ikke alene der skal være vedvarende fokus på implementering, tilrettelæggelse af arbejdsprocesser m.v. og direktionen vil derfor følge implementeringsarbejdet tæt. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: De økonomiske konsekvenser af organisationsjusteringen er nærmere beskrevet i bilag, og forventes når effekten er fuldt indfaset i 2016 at være omkostningsneutral, med mulighed for et samlet mindreforbrug på mellem 0,2-0,5 mio. kr. afhængig af de endelige kompetenceprofiler, rekruttering og forhandling. Der vil frem til 2016 være midlertidige hhv. merudgifter og mindreudgifter forbundet med organisationsjusteringen, som vurderes samlet set at gå op. Etableringen af de to investeringsstillinger til hhv. Branding og ekstern kommunikation og Byudvikling vil i 2014 medføre merudgifter på ca. 0,4-0,6 mio. kr. Helårseffekten af investeringsstillingerne indarbejdes i Budget 2015 mens der for overslagsår 2016 skal indarbejdes en tilsvarende forventet merindtægt i form af tiltrækning af eksterne midler og alternativt reducerede udgifter til køb af eksterne rådgivningsydelser, som effekt af investeringsstillingerne.

204 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 5 Endvidere søges der i forlængelse af de afgivne høringssvar ekstraordinært om 0,3 mio. kr. til finansiering af etableringsudgifter og fusionsprocesser forbundet med organisationsjusteringen i Det skal ses i lyset af, at der er budgetteret til kanten i 2014 for at få balance i den omstillingsproces, som er i gang inden for bedre økonomistyring (budgetvalidering m.v.), genopretning af de specialiserede socialområder m.v. Direktionen kan således ikke pege på finansiering af etableringsudgifterne på 0,3 mio. kr. og investeringsudgifterne på 0,4-0,6 mio. kr. i 2014 hvilket også skal ses i lyset af de betydelige merudgifter og forslag til kompenserende besparelser, beskrevet i Forventet Regnskab Direktionen anbefaler derfor, at der undtagelsesvist anvises finansiering gennem tillægsbevilling finansieret af kassen. Alternativt, at investeringsstillingerne udskydes til 2015 og at støtten til implementering af organisationsændringerne drosles ned til et minimum i Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. ØU - Eftersyn og justering af de tværgående stabe 2. Beslutningsoplæg til høring 3. Bilag 1 - Opfølgning på evaluering af centerstruktur 4. Bilag 2 - Organisationsdiagram for eksisterende og ny organisation 5. Bilag 3 - Opgaveoversigt - justering af stabene 6. Bilag 4 - Implementeringsplan 7. Bilag om økonomi ved organisationsjustering 8. Høringssvar fra Hovedudvalget til organisationsjustering 9. Høringssvar fra Center for Veje & Trafik 10. Høringssvar fra Lejre Brandvæsen organisationsjustering maj 2014.pdf 11. Høringssvar fra Ejendomsstaben, Center for Ejendomsdrift 12. Høringssvar fra MED-udvalget i Service Center Hvalsø 13. Høringssvar for Koncernsekretariatet 14. Hørringssvar fra HK til organisationsændring.pdf 15. Høringssvar fra Service Center Allerslev 16. Høringssvar fra Jobcenter vedrørende justering af ny organisation i Lejre

205 Bilag: ØU - Organisationsændring Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 85887/14

206 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 ØU - Organisationsændring Sagsnr.: 14/3287 Resumé: Den 29. august 2014 forlagde kommunaldirektøren sin vurdering af behov for ændringer i organisation og ledelse, som følge af blandt andet det voksende merforbrug på de specialiserede områder, jf. Forventet Regnskab-2. Den 10. september 2014 formidlede Koncerndirektionen de påtænkte ændringer bredt til organisationen, herunder også ændringer i ansvarsfordelingen i direktionen og en overordnet profil for den vakante direktørstilling. Siden er der gennemført møde mellem direktionen repræsenteret ved Henrik Nielsen og Inger Marie Vynne med centerudvalget (MED udvalg) og ledergruppen i Center for Social & Familie. Den 17. og 18. september 2014 gennemføres der personalemøder bredere i organisationen. I denne sag forelægger direktionen en status på de påtænkte ændringer, som besluttes i direktionen efter dialog og høring i MED organisationen. I et andet dagsordenspunkt på nærværende møder forelægges plan for rekruttering af direktør, da rekrutteringen bør igangsættes nu med henblik på tiltrædelse 1. februar Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den : Taget til efterretning. Afbud: Lena Holm Jensen (V) Sagsfremstilling: De påtænkte ændringer er beskrevet i bilag, som er den information, som direktionen har formidlet bredt i organisationen startende den 10. september Som beskrevet i resumé ovenfor og i bilaget pågår der de kommende måneder dialog med berørte i organisationen. Formålet med dialogen er at få medarbejdernes input til ændringerne, herunder input til den nærmere organisering af de aktivitetsområder, som er nævnt eksplicit i bilaget og evt. øvrige som kommer frem i dialogen: - Unge - Børn med handicap - Flygtninge - Støttepædagoger - Sociale tilbud De kommende måneder skal der parallelt med dialogen gennemføres en intensiv indsats for at konkretisere planer for omkostningsreduktioner på de specialiserede børne- og voksenområder i 2014 og 2015, jf. budgetmålene i budgetaftale og i FR-2.

207 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 Samtidig skal der tages hånd om det daglige arbejde i Center for Social & Familie, hvor fokus er på de aktuelle udfordringer vedrørende arbejdsmiljø, herunder påbud fra Arbejdstilsynet. Direktør Henrik Nielsen vil i perioden frem til 1. januar 2015 for ændringerne forventes at træde i kraft stå i spidsen for dette arbejde. Pr. januar 2015 nedlægges Center for Social & Familie i sin nuværende form, og børneog ungeaktiviteterne i centeret samles i et nyt Center for Børn, Unge & Familie og voksenaktiviteterne samles sammen med Jobcenteret i et nyt Center for Job & Social under ledelse af centerchef Lone Lykke Marker. Herudover vil der være behov for at oprette en afdelingslederstilling i det nye Center for Job & Social med særlig fokus på voksenaktiviteterne. Der iværksættes parallelt med rekrutteringen af en ny direktør også en rekruttering af en centerchef for Center for Børn, Unge & Familie. KL v/bente Buhl bistår også i denne proces, og processen bør i lighed med processen for direktørrekruttering omfatte interview med samarbejdspartnere i organisationen, og der nedsættes et ansættelsesudvalg under ledelse af direktionen. Administrationens vurdering: Direktionen vurderer, at ændringerne er nødvendige og bør gennemføres på baggrund af dialog, som der er lagt op til. Dialogen forventes at føre til en kortlægning af forhold der bør håndteres. Nogle af disse kan vi håndtere på den korte bane og andre må indgå i en mere langsigtet arbejdsplan. Det er direktionens vurdering, at dialogen kan og skal pågå i løbet af efteråret samtidig med, at stillingen som centerchef for Center for Børn, Unge & Familie samt direktørstillingen slås op med henblik på tiltrædelse henholdsvis 1. januar og 1. februar Økonomiudvalget vil blive holdt orienteret om de forhold der afdækkes undervejs. Det kan oplyses, at koncerndirektionen samtidig med ovennævnte organisationsændring også gør status på og følger op på forårets organisationsjustering. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen særlige handicappolitiske elementer. Økonomi og finansiering: Ændringerne i organisation og ledelse vil være omkostningsdrivende på den korte bane (konsulentudgifter forbundet med rekruttering, fratrædelsesaftale, procesbistand til at genoprette arbejdsmiljø m.v.), Udgifterne vil skulle findes inden for rammen, men det må forventes at tage et par år før merudgifterne forbundet med organisations- og ledelsesomlægninger i 2014 hentes ind. Kommunaldirektøren orienterer nærmere herom på mødet. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

208 Bilag: ØU - Status organisation på velfærdsområderne Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

209 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 ØU - Status organisation på velfærdsområderne Sagsnr.: 14/3287 Resumé: Økonomiudvalget er tidligere orienteret om den omorganisering på velfærdsområderne, som direktionen har igangsat i efteråret Formået er bl.a. at håndtere og imødekomme de væsentlige udfordringer, som i en årrække har præget det specialiserede socialområde i Lejre Kommune. Direktionen har henover efteråret 2014 gennemført en dialogbaseret proces m.h.p. at kvalificere ændringerne, som i hovedtræk kan sammenfattes som følger; Det nuværende Center for Social & Familie nedlægges. Aktiviteter omkring det specialiserede børneområde forankres i et nyt Center for Børn, Unge & Familie. Rekruttering af ny centerchef til centret er i gang, og det forventes en ny centerchef tiltræder 1. januar Aktiviteter omkring det specialiserede voksenområde forankres sammen med aktiviteterne i det nuværende Jobcenter i et nyt Center for Job & Social, hvor nuværende Jobcenterchef Lone Lykke Marker bliver centerchef. Der skal rekrutteres en ny direktør, som får ansvar for at udvikle et sammenhængende børne- og ungeområde. En ny direktør forventes at tiltræde 1. februar I de to underliggende bilag til denne sagsfremstilling kan der læses mere om den fremtidige organisering. Direktionen vil på Økonomiudvalgets møde mundtligt supplere sagsfremstilling og bilag. Der er i løbet af foråret og efteråret 2014 gennemført flere organisationsændringer og justeringer. I 1. kvartal 2015 udarbejdes en samlet beskrivelse af ansvarsfordeling, kommunikations- og mødestruktur samt arbejdsformer m.h.p. at skabe en høj grad af gennemsigtighed og fælles indsigt i hvem der arbejder med hvad. Organisationsbeskrivelsen forelægges Økonomiudvalget til orientering. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den : Tiltrådt. Sagsfremstilling: Pr. 1. januar 2015 sker der en række mindre justeringer af organisationen i Lejre Kommune. I forhold til den formelle organisationsstruktur er der tale om, at det specialiserede børneområde forankres i et nyt Center for Børn, Unge & Familie mens det specialiserede voksenområde forankres i et nyt Center for Job & Social. Udover at tegne stregerne en smule anderledes, har direktionen med de gennemførte justeringer af organisationen haft til hensigt at adressere holdbare løsninger på en række øvrige udfordringer i organisationen Primært af tværgående karakter, hvor der er brug for at styrke den tværgående sammenhængskraft, både fagligt og organisatorisk.

210 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 Konkret er der med direktionens udmelding om fremtidig organisering (bilag 2) adresseret løsninger i forhold til; De sociale tilbud (Bramsnæsvig, Solvang, Socialpsykiatrisk Center og Bofællesskaberne) Støttepædagogkorpset (fremadrettet omtalt som ressourcepædagoger) Integrationsindsatsen Ungeindsatsen Handicapindsatserne Da der er tale om komplekse opgavefelter med mange interessenter, har direktionen tilrettelagt en involverende proces, hvor relevante parter på tværs af organisationen har haft mulighed for at bidrage med kvalificerede input på en række dialogmøder. Herudover er der i processen taget højde for, at MED-organisationen har mulighed for at drøfte og kommentere direktionens oplæg til fremtidig organisering Da fristen for MED-organisationens afgivelse af kommentarer til den fremtidige organisering udløber efter udsendelse af dagsordenen til Økonomiudvalgets møde vil direktionen på selve mødet redegøre for indholdet af MED-organisationens kommentarer. Hovedudvalget behandler de afledte ændringer i MED organisationen på sit møde ultimo november Administrationens vurdering: Det er direktionens vurdering, at vi med den fremtidige organisering har det bedst mulige udgangspunkt i forhold til håndteringen af de udfordringer, som i en årrække har præget det specialiserede socialområde. Samtidig er det direktionens vurdering, at den gennemførte proces og præciseringen af behovet for styrkelse af det tværgående fokus såvel fagligt som organisatorisk vil betyder, at vi fremadrettet har et bedre fundament i forhold til håndteringen af de mange komplekse opgaver, vi som organisation skal håndtere. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Som led i fastlæggelsen af den fremtidige organisering er der fra direktionens side peget på en række områder, hvor der er brug for at vurdere ressourcer og kompetencer. Forventeligt vil der som følge heraf være behov for at foretage omprioriteringer indenfor eksisterende rammer. Sagen har sammenhæng til handleplan for omkostningsreduktioner på de specialiserede socialområder. Handleplanen er blevet forelagt på et fællesmøde mellem Udvalget for Børn & Ungdom og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12. november Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Bilag 1.pdf 2. Bilag 2.pdf

211 Bilag: Kapitalværdi udvikling Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 32451/15

212 :55 Kapitalværdi Lejre Kommune 02_CapitalValueGraph.repx RoSy. 1/1

213 Bilag: års investeringsoversigt Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 19. maj Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 32446/15

214