Indledning. Sønderborg sygehus generelt

Transkript

1 Medicinsk afdeling, Sønderborg Sygehus Indledning Vi håber, at du vil finde dig godt til rette her og få det uddannelsesmæssige udbytte af din ansættelse, som du forventer. Nedenstående gives en kort beskrivelse af sygehuset og medicinsk afdeling efterfulgt af beskrivelse af uddannelsesforløbet og de lærings- og evalueringsprincipper, der anvendes til opfyldelse af målbeskrivelsen. Sønderborg sygehus generelt Sønderborg sygehus er centralsygehus for Sønderjyllands Amt. Sygehuset har 405 senge- pladser og rummer udover medicinsk afdeling også afdelinger for geriatri og rehabilitering, neuromedicin, pædiatri, parenkymkirurgi (kirurgisk gastroenterologi og urologi), ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik, oto-rhino-laryngologi, odontologi og oftalmologi. Endvidere findes afdelinger for anæstesiologi, røntgendiagnostik (med både CT- og MR-skanner), klinisk kemi, klinisk mikrobiologi, blodbank og klinisk immunologi, patologi og sygehusapotek. På ambulatoriebasis findes adgang til specialerne arbejdsmedicin, børnepsykiatri, karkirurgi, neuropsykologi og på tilsynsbasis psykiatri, dermatologi og reumatologi. Sønderjyllands Amt har per 2/ udmeldt en rammebeskrivelse for sygehusvæsenet, som skal implementeres i Medicinsk afdeling generelt Medicinsk afdeling modtager uselekterede medicinske patienter fra et primært optageområde på ca indbyggere henvist af primærlæge eller vagtlæge og selekterede (nyremedicinske, onkologiske og lungemedicinske) patienter fra et område på ca indbyggere. Patienter i samordnet pleje modtages også uden henvisning. I 2002 havde afdelingen 4992 indlæggelser, heraf 92 % akutte. Den ambulante aktivitet omfattede besøg, heraf 4234 onkologiske besøg.

2 Sengeafsnit: 1 sal: M 41 kardiologi 2 sal: M 42 lungemedicin 3 sal: M 43 Nef. og Onk. Amb: M 51: Onk M 52: Nef. kælder: lægekontorer stuen : M 60 Hæmodialysen 1.sal: M61: AMVA 2.sal: M62 Med amb. Medicinsk afdelings geografiske placering på sønderborg Sygehus

3 Medicinsk afdelings opbygning Medicinsk afdeling indeholder 4 sengeafsnit, ialt 75 stationære senge, som alle modtager almen intern medicinske patienter såvel elektive som akutte foruden diverse specialepatienter. AMVA / M 61 med 26 senge: Akut modtageafsnit for almen intern medicinske patienter foruden patienter med hepatologiske og gastroenterologiske sygdomme, samt isolationskrævende patienter med smitsomme sygdomme. Gastro- og koloskopi på medicinske patienter foregår på sammedagkirurgisk afsnit. M 41 med 16 senge : Modtager patienter med hjertekarsygdomme og er afdelingens koronarafsnit. Ekkokardiograf til indlagte patienter. M 42 med 16 senge : Modtager patienter med diabetes mellitus og med lungemedicinske sygdomme. M 43 med 17 senge : Modtager patienter med nyresygdomme samt onkologiske patienter i aktiv behandling. Afsnittet har amtsfunktion i nefrologi og onkologi. M 51: Indeholder onkologisk ambulatoriefunktion og sekretariat M 52: Indeholder ambulatorieafsnit for nefrologiske patienter og patienter i peritonealdialyse. Indeholder diætistfunktionen M 60: Er afdelingens hæmodialyseafsnit med 20 dialysestationer. M 62: Indeholder ambulatorieafsnit for øvrige medicinske patienter. Her findes ekkokardiograf (med Doppler og transøsofagalekko), udstyr til arbejdsforsøg, udvidede respirationsfysiologiske undersøgelser (Combitest) samt udstyr til rektoskopi. Her udføres tillige leverbiopsi, knoglemarvspunktur, pleura- og laparocentese. Afdelingens faste lægestab Ledende overlæge Peter Qvist (speciallæge i intern medicin og gastroenterologi). Overlæge Brita Bjerregaard Jensen (speciallæge i onkologi ). Overlæge Óli Jacobsen (speciallæge i intern medicin og medicinsk gastroenterologi) og klinisk lektor. Overlæge Jan Petersen (speciallæge i intern medicin og kardiologi). Overlæge Niels Kragh-Thomsen (speciallæge i intern medicin). Overlæge Ebbe Lindegaard Madsen (speciallæge i onkologi). Overlæge Poul Freese (speciallæge i intern medicin og nefrologi). Overlæge Stig Lykkegård (speciallæge i intern medicin og nefrologi). Orlov per 1/2-2004

4 Overlæge Eggert Lafrenz (speciallæge i intern medicin). Afdelingslæge Hans Ryegaard Rasmussen (speciallæge i intern medicin). Konstitueret overlæge Afdelingslæge Gabrielle Jensen (speciallæge i intern medicin) Overlægernes vagtforpligtelser 4-skiftet beredskabsvagt i intern medicin. 2-skiftet beredskabsvagt for de nefrologiske overlæger. Uddannelsesstillinger for yngre læger 7 stillinger 1 klassificeret til turnusuddannelse. 4 stillinger i almen blok. 5 introduktionsstillinger i intern medicin 2. 3 hoveduddannelsesstillinger i nefrologi. 2 hoveduddannelsesstillinger i medicinsk gastroenterologi * 1-1½ år af (common trunck del) af hoveduddannelse i reumatologi Arbejdsforhold for reservelæger Forvagtslaget: 12-skiftet tilstedeværelsesvagt. Dagvagt fra kl til kl Aften-/nattevagt fra kl til ca. kl ved morgenkonferencens afslutning. Arbejder efter et forud fastlagt rulleskema og roterer imellem afdelingens afsnit efter en forud fastlagt plan. Rotation mellem afsnittene (teams) forudsætter mere end ½ års ansættelse i afdelingen af hensyn til kontinuiteten. Almindelig dagtjeneste fra kl til kl UGE Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn 1 V2 AV / DV AV / DV 2 D D D D F F F 3 / DV AV / V2 AV / 4 D D D D D F F 5 AV / V2 AV / F F 6 D D D D D DV V3 7 F / / / F F F 8 D D D D D F F 9 DV V2 DV V2 DV F F 10 D D D D D V3 AV 11 / F F F F F F 12 D D D D D F F D ialt Antal stillinger angivet som årsværk 2 Den ene i samarbejde med gigthospitalet, Gråsten

5 D= dagarbejde , DV= , V2 = AV= aftenvagt ,V3 = 9.00 til 16.00, / = stregdag, F= fridag Tabel 1. Viser rulleskemaet i forvagtslaget som løber over 12 uger. Bagvagtslaget: 8-skiftet rådighedsvagt fra bolig. Dagtjeneste til kl med efterfølgende rådighed fra bolig til kl Arbejder efter et forud fastlagt rulleskema og roterer imellem afdelingens forskellige afsnit efter en forud fastlagt plan. 1. reservelægerne roterer mellem sengeafsnittene hver 24. uge. Almindelig dagtjeneste fra kl.8.00 til kl Afdelingens drift Det tilstræbes, at den daglige kliniske virksomhed varetages af faste behandlerteams med det formål at skabe den størst mulige kontinuitet i udredning og behandling. Konferencer Kl Morgenkonference med afrapportering fra vagthavende. Kl Røntgenkonference (dog kl på onsdage). Kl Konference på de enkelte sengeafsnit. Kl Fælles afdelingskonference. Kl fredage Mikrobiologkonference. Undervisning medicinsk afdeling (konferencerum) Tirsdag kl : Systematisk gennemgang af praktiske intern medicinske problemer. Undervisere: Mere erfarne yngre læger. Målgruppe: Yngre læger. Onsdag kl : Emner fra intern medicin og tilgrænsende specialer med vægt på videnskabelig udvikling og kvalitetssikring. Administrative emner. Den 4. onsdag i måneden afholdes undervisningen i samarbejde med patologerne på Patologisk institut. Afdelingens speciallæger er ansvarlige for undervisningen. Målgruppe: Alle læger. Fredag kl : Casepræsentation ved turnus-, introduktionslæge eller medicinstuderende. Målgruppe: Alle læger. Uddannelsen

6 Mål Afdelingens uddannelsesprogrammer er på en række områder sammenlignelige for de forskellige stillingskategorier. Det forventes, at den uddannelsessøgende i takt med stigende kompetence og selvstændighed medvirker til at præge afdelingens arbejde og uddannelsestilbud. Det er den uddannelsessøgende læge, som gennem sit engagement og sin viden er ansvarlig for at demonstrere, at den nødvendige kompetence er opnået i henhold til kompetencemålene. Medicinsk afdeling sørger for rammerne. I ansættelsesforløbet er planlægges således en grundig introduktion og afdelingens arbejdsplaner søges udformet under hensyntagen til udnyttelse af læringsmetoderne: mesterlære, afdelingsundervisning, opgave og selvstudium, kursus, læringsdagbog og evt. deltagelse i videnskabeligt (eller kvalitetssikrings-) projekt. Tilsvarende benyttes evalueringsmetoderne: observation i klinikken (struktureret/ikke struktureret), vejledersamtale, journalaudit, 360 graders evaluering, opgavebedømmelse, kursusgodkendelse. Hvilke lærings- og evalueringsmetoder, der anvendes for de forskellige kompetencer fremgår af kapitel III. Nedenstående beskrives afdelingens introduktionsprogram, stedets uddannelsesfaciliteter, herunder muligheder for selvstudium, kursusdeltagelse samt vejlederfunktionen. Herefter følger kapitel III, som er de gældende kompetencekrav i skemaform. I kapitel IV Klinisk uddannelse - findes en gennemgang af elementerne i den daglige kliniske hverdag, der skal føre frem til opnåelse af kompetencerne i rollen som medicinsk ekspert og de øvrige 6 kompetencer. Introduktion Inden tiltrædelse får den uddannelsessøgende tilsendt: afdelingens arbejdsinstruks. arbejdsplan. uddannelsesprogram for stillingen. introduktionsprogram Den uddannelsessøgende introduceres i afdelingen efter et fastlagt program de første 10 arbejdsdage (se bilag 1 og 2). I denne periode vil vedkommende i videst mulig omfang være fritaget for de normale funktioner i arbejdsplanen. I løbet af den første måned gennemføres introduktionssamtale med vejlederen. Ved samtalen redegør den uddannelsessøgende for sit hidtidige uddannelsesforløb og for sine forventninger til ansættelsen set i relation til målbeskrivelse og uddannelsesprogram. Vejlederen gennemgår arbejdstilrettelæggelsen i afdelingen og beskriver den uddannelses- søgendes arbejdsopgaver i afdelingen. Uddannelsesprogrammet gennemgås punkt for punkt. Vurdering af den uddannelsessøgendes kompetencer foregår løbende og registreres i de relevante kompetencekort. Den uddannelsessøgendes forskningsinteresser klarlægges og det afklares hvilke muligheder afdelingen har for at imødekomme disse. Senere i uddannelsesforløbet arrangeres yderligere to planlagte samtaler. Den uddannelsessøgende pålægges at gennemgå afdelingens instruksbog og katastrofeplan i løbet af den første uge.

7 Sygehusets uddannelsesfaciliteter. Fagbiblioteket beliggende på M 44 bemandet med en bibliotekar 4 timer dagligt, abonnerer på en række tidsskrifter. Ved henvendelse til bibliotekaren kan man få username og password til British Medical Journal, Lancet og New England Medical Journal over Internet. I Uddannelseslaboratoriet findes pc ere med ordbehandlings-regne-grafik- og præsentationsprogrammer. Der er adgang til internet med PubMed og Cochrane, desuden abonneres på UpToDate. Harrison s Principles of Internal Medicine på CD-rom og meget andet på CD-rom forefindes, se venligst selv oversigten over dette på uddannelseslaboratoriet. Uddannelseslaboratoriet rummer også fantomer for genoplivning, lumbalpunktur, ledpunktur og meget mere. Uddannelseslaboratoriet anordner regelmæssigt kurser i blandt andet genoplivning, kommunikation og brug af præsentationsprogrammet PowerPoint. Den sidste fredag i hver måned afholdes der en temadag for turnuslæger. Afdelingens uddannelsesfaciliteter Afdelingen råder over et mindre bibliotek med de mest almindelige medicinske lærebøger. Derudover har afdelingen computeradgang med tilhørende printer (2 uddannelsessøgende- læger per computer). En række informationer til yngre læger gives via lotus notes. Det forudsættes at den uddannelsessøgende læge behersker microsofts brugerflade. Alle reservelægekontorer indeholder en pc med adgang til: sygehusets intranet. internet. Harrisons s Principles of Internal Medicine på CD-Rom. ACCSAP,en interaktiv CD-ROM i kardiologi. Ugeskrift for læger på CD-ROM. Amtets IT-politik skal efterleves. Selvstudium Det forventes, at den uddannelsessøgende opdaterer, uddyber og udvider sin viden om intern medicinske sygdomme. Det største faglige udbytte af ansættelsen opnås ved, at den uddannelsessøgende lader uddannelsesprocessen forløbe som en vekselvirkning imellem tilegnelse af klinisk og teoretisk viden. Det fremgår af afsnittet: Præsentation af kompetenceudvikling hvilke kompetencer, der bør udvikles ved. Medicinsk Kompendium vil i de fleste tilfælde kunne anvendes til tilegnelse af nødvendig baggrundsviden. Som lærebøger anbefales:

8 Medicinsk kompendium. Harrison's Principles of Internal Medicine. Følgende tidsskrifter anbefales: Ugeskrift for læger British Medical Journal Lancet New England Journal of Medicine

9 Kurser Den uddannelsessøgende læge bør desuden i rimeligt omfang deltage i videnskabelige møder og tværfaglige kurser både indenfor og udenfor afdelingen. Der er ikke i afdelingen tilrettelagt kursusrække for den uddannelsessøgende. Lægen forudsættes selv at være opmærksom på kurser og søge om deltagelse heri. Det er afdelingens politik i videst mulig omfang at bevilge frihed til kursusdeltagelse svarende til et tidsrum af 10 dage per år. Der skal indleveres et udfyldt ansøgningsskema uanset om kurset er obligatorisk eller frivilligt. Ansøgning om frihed til kursusdeltagelse skal først forelægges den teamansvarlige overlæge af hensynet til teamets arbejdsmæssige belastning. Ansøgningen skal efter godkendelse hos den teamansvarlige forelægges skemalæggeren såfremt kursusperioden inddrager vagtfunktion. Derefter forelægges kursusansøgningen den administrerende overlæge, som foretager den endelige indstilling. Tjenestefri med løn gives kun svarende til en normal arbejdsdag. Der gives kørselstilskud svarende til billigste transportmulighed. Kursusansøgeren har pligt til at give skemaplanlæggeren besked, så snart den endelige indstilling foreligger fra den administrerende overlæge. Kursusansøgningen skal fremsendes senest 1½ måned før kursets afholdelse ellers bliver ansøgningen ikke behandlet. 1 uge efter kurset er afholdt skal kursusansøgeren have udfyldt et evalueringsskema, samt et kort resume på en A4 side over kursets indhold. Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse af den uddannelsessøgende er baseret på, at han/hun deltager i afdelingens almindelige drift på basis af sit kompetenceniveau. Dette vil således omfatte journalskrivning, stuegang, konferencer og vagtarbejde. Den uddannelsessøgendes kliniske uddannelse opnås ved varetagelse af de funktioner, som er planlagt iflg. arbejdsskemaet. Om muligt planlægges egentlige superviserede og/eller dublerede funktioner sammen med vejleder. Herudover forventes det, at den uddannelsessøgende benytter mulighederne for at opsøge kliniske problemer af uddannelsesmæssig værdi, herunder: tilser patienter med karakteristiske og lærerige sygdomsbilleder følger behandlingen af patienter modtaget i vagten overværer diagnostiske og behandlingsmæssige procedurer. Som led i denne proces forventes det, at den uddannelsessøgende rådspørger sin vejleder eller afdelingens øvrige stab om tvivlspørgsmål i diagnostik, terapi og profylakse. Målet er at opøve den uddannelsessøgende i kritisk at kunne gennemgå og overskue forløbet af den kliniske beslutningsproces. Diagnostik og terapi skal foretages med mindst muligt ubehag og risiko for patienten og med mindst muligt forbrug af ressourcer. En grundig anamnese og klinisk undersøgelse er ofte det vigtigste, diagnostiske redskab og afgørende for udformningen af et relevant undersøgelses- og behandlingsprogram. Den uddannelsessøgende bør opøves i pålidelighedsvurdering af diagnostiske metoder, og i at kunne forudse konsekvenser af undersøgelsesresultater.

10 Den billigst mulige, forsvarlige, medikamentelle behandling skal benyttes. Omfanget af diagnostik og behandling skal afvejes over for patientens udbytte. Den uddannelsessøgende skal under sin ansættelse selv medvirke til at opøve ovennævnte, kliniske færdigheder. Journalskrivning Den uddannelsessøgende deltager heri i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til afdelingens drift. Stuegang Det forventes, at den uddannelsessøgende selvstændigt går stuegang, foretager gennemgang af nyindlagte patienter og i forbindelse hermed planlægger undersøgelsesprogrammer og iværksætter behandling. Tilsyn Afdelingens tilsynsvirksomhed er knyttet til bagvagtsfunktionen og det forudsættes, at tilsynene konfereres med en af afdelingens speciallæger, i det omfang bagvagten ikke har fornøden viden til at tage selvstændig stilling. Ambulatoriearbejde Den uddannelsessøgende deltager i ambulatoriearbejdet i det omfang afdelingstilknytningen og teamfunktionen muliggør dette. Ambulatoriearbejdet forudsættes udført på selvstændig vis under supervision af en af teamets speciallæger. Konferencer Det er afdelingens mål, at den uddannelsessøgende i løbet af sin ansættelse bliver i stand til at foretage en relevant udvælgelse af problemer til forelæggelse ved konferencer. Fremlæggelsen bør være kort, stringent og problemorienteret. Det forventes at man deltager aktivt i diskussionen af problemet og medvirker til skitsering og effektuering af løsninger. Vagtarbejde Det forventes, at den uddannelsessøgende i vagten tilser akutte og indkaldte patienter i det omfang, der er behov herfor og planlægger/iværksætter relevante diagnostiske og behandlingsmæssige procedurer. Diagnostiske og terapeutiske procedurer Det tilsigtes at den uddannelsessøgende opnår rutine i relevante diagnostiske og terapeutiske procedurer (se kompetencekort)

11 Tilegnelse af øvrige kompetencer Den uddannelsessøgende skal opnå rutine i: formidling af kontakt til andre afdelinger. formidling af kontakt til andre personalegrupper. formidling af kontakt til primærsektoren. Desuden bør den uddannelsessøgende være rutineret i de praktisk relevante sider af den administrative medicin, så som: udfyldelse af dødsattest. kendskab til hvornår dødsfald skal anmeldes til politi/embedslægeinstitution. udfyldelse blanket, til ansøgning om medicintilskud ved Sundhedsstyrelsen. kendskab til forvaltningsloven angående tavshedspligt, oplysninger til offentlige myndigheder og journalindsigt. kendskab til bistandsloven herunder regler for medicintilskud. kendskab til regler for tvangsforanstaltninger. kendskab til patienters klagemuligheder. Den uddannelsessøgende bør være velorienteret i egen overenskomst og deltage aktivt i udformning af vagtskema og arbejdsplan i det omfang, der er behov herfor. Holdning og etik Den uddannelsessøgende bør via sit daglige arbejde med patienter og pårørende tilegne sig forståelse for fagets etiske aspekter i relation til det lægefaglige arbejde og i forhold til den enkelte patient. Afdelingen lægger stor vægt på åbenhed i behandling af patienter og søger at bibringe alle den holdning, at patienter bør være velinformerede om deres sygdom, behandlingen og evt. risici. Der tilstræbes et sprog, som både er sobert og letforståeligt for patienten, ligesom patienten i det omfang, det er muligt, medinddrages i beslutninger vedrørende diagnose og behandling. Information til pårørende gives afhængigt af patientens ønske, og som hovedregel sammen med patienten. Rådgivningen af patienter skal ske ud fra disses helhedssituation således at man ud over de medicinske forhold tager hensyn til personens sociale og psykologiske vilkår. Rationelle undersøgelses- og behandlingsforanstaltninger bør således ikke alene vurderes ud fra teknisk formåen. Den uddannelsessøgende bør gennem sin færden i afdelingen opnå en vis indsigt i og holdning til sundhedsøkonomiske aspekter og bør kende de almindelige regler for gennemførelse af patientrelateret klinisk forskning, herunder Helsinki deklarationen.

12 Værdigrundlag Sønderborg Sygehus har udarbejdet et værdigrundlag angivet i Fokus Den uddannelsessøgende læge vil få udleveret dette ved ansættelsen, og afdelingen forventer at dette værdigrundlag efterleves. Vejleder Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er Peter Qvist. Blandt afdelingens overlæger, afdelingslæger og reservelæger i hoveduddannelsesforløb udpeges en vejleder for den uddannelsessøgende, således at vedkommende har en personlig vejleder under hele ansættelsesforløbet. Vejlederen vil normalt være på det afsnit man tilknyttes ved starten af ansættelsen. Uddannelse af lægestaben anses for at være en gensidig proces. Den uddannelsessøgende opfordres derfor til aktivt at medvirke til, at han/hun når de mål, der er fastlagt for ansættelsen og selv medvirker til, at særlige uddannelsesmæssige ønsker opfyldes. Vejlederen har ansvaret for, at afdelingen og den uddannelsessøgende hver især lever op til uddannelsesprogrammet. Afdelingen håber, at den enkelte uddannelsessøgende med sin viden og holdning er med til at tilføre afdelingens stab nye impulser og hermed bidrage til at uddannelsestilbudet i afdelingen stadig udvikles. Den uddannelsessøgende opfordres til jævnligt at være i kontakt med sin vejleder. Evaluering I ansættelsesforløbet planlægges som et minimum introduktionssamtale ved start af ansættelse, og herudover to planlagte samtaler inden ansættelsens afslutning. Ved sidstnævnte samtale bør såvel vejleder som uddannelsesansvarlig overlæge deltage. VELKOMMEN TIL MEDICINSK AFD., SØNDERBORG SYGEHUS INTRODUKTIONS PROGRAM. Sønderborg marts 2004 Kære uddannelsessøgende. Såfremt medicinsk afdeling er dit første ansættelsessted på Sønderborg Sygehus vil der førstedagen være et introduktionsprogram udsendt fra sygehuset. Programmet for introduktionen som er fremsendt vil indeholde en oversigt som ikke nødvendigvis følger omstående tjekliste kronologisk. Inden introduktionen på de forskellige specialeafsnit bør du have gjort dig bekendt med de forskellige emner, som står anført for specialet i introduktionsprogrammet, men også orienteret dig i afdelingens instruksbog.

13 Du vil så være bedre rustet til at kunne stille relevante spørgsmål ved introduktionen på det pågældende specialeafsnit og dermed opnå et større udbytte af selve introduktionen. Da introduktionen overvejende sker i forbindelse med stuegangen på de forskellige specialeafsnit, vil de forskellige emner for specialet blive gennemgået i det omfang tiden tillader. Ansatte som ikke har modtaget introduktion til sygehuset Der fremsendes særskilt invitation fra administrationen, hvor mødetidspunkt og mødested fremgår. Den uddannelsessøgende bliver ved frokosttid, i kantinen, mødt af en kollega fra afdelingen eller efter aftale. Ansatte som har modtaget introduktion til sygehuset Det fremgår af fremsendte materiale, at man møder til morgenkonference kl. 8.00, hvor der vil ske rundvisning ved en kollega. 2. dagen vil der ske en introduktion til serviceafdelingerne: patologi, mikrobiologi og klinisk kemisk afd. Mødestedet vil være patologisk institut kl Der vil blive givet besked ved morgenkonferencen kl Det aftales at den uddannelsessøgende efter ovennævnte introduktion til service afdelingerne, varighed ca. 2½ time, møder på afdelingen til videre introduktion. Herefter fortsætter introduktionsprogrammet med en samtale med ledende/uddannelses-ansvarlige overlæge. De efterfølgende dage introduceres de enkelte grenspecialer og de kliniske teams.