Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Amtssygehuset i Herlev Klinisk kemisk afd. Speciale/specialer: Klinisk biokemi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 3/4 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 i 1. rsl. og 1 i introduktionsstilling Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Vi drøftede med de yngre læger afprøvningen af introduktionsprogrammet, der strækker sig over otte må-neder. Introduktionslægen, som var næsten færdig med det, var tilfreds med programmet, som gav mulig-hed for individuel planlægning, således at tomme dage i forskningen kunne anvendes til introduktionspro-grammet. Der var en særdeles positiv holdning til introduktionsprogrammet og introduktionslægen blandt de øvrige medarbejdere på afdelingen. Der var ikke egentlig planlagte møder med bioanalytikerne, men intro-duktionsreservelægen opsøgte selv mulighederne. Introduktionslægen fandt, at der var en fin balance mel-lem rutine og forskning i introduktionsprogrammet. Der var en del tid fokuseret på forskning, hvad publikati-onslisten også tydeligt viste. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Overlægerne oplyste at uddannelsesprogrammer i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse er un-der udarbejdelse og vil blive sendt. B 3.3. Evalueringssystemet 1

3 Der var blevet gennemført introduktionssamtaler med alle 3 yngre læger og lavet aftaler ½ år frem samt etableret en uddannelsesplan. Vi diskuterede, om denne handlemåde var en fordel, eller om det var en bureaukratisering af uddannelsen, men alle var enige om, at det var positivt, at der blev ført en struktureret samtale om overordnede aspekter af uddannelsen, som binder hinanden op. Det kunne virke lidt akavet og formelt, men som helhed fandt de, at det var godt at gennemføre samtalen. B 3.4. Vejledning Den administrerende overlæge er blevet inddraget i vejledningen og undervisningen i større omfang. B 3.5. Konferencer De yngre læger skiftedes til at være mødeledere på konferencer og blev deri trænet i at lytte, fokusere, diskutere og konkludere. B 3.6. Undervisning Udover den fremrågende højtspecialiserede forskertræning de modtog på afdelingen, kunne de yngre læger give flere eksempler på træning i mere dagligdags problemstillinger, f.eks. undervisning i rutinebiokemi i forbindelse med indkørsel af Immulite og Centauer. På det administrative område havde 1. reservelægen haft lejlighed til at deltage i sygefraværssamtaler og et overlæge-ansættelsesforløb og ansættelsessamtalen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen fortsætter sin tradition som en forskningsintensiv afdeling. Herudover er de yngre læger aktive i analyseudvikling, specielt indenfor molekylærbiologi, men også ved andre områder. F.eks. havde introduktionslægen være med i opsætningen af S--Transferrin receptor analysen. Som en supplement til de yngre lægers deltagelse i analyser kvalitetssikringsmøder, havde 1. reservelægen også deltaget i "manuelle møder, hvor man gennemgik afdelingens manuelle procedurer og lavede flowdiagrammer for at undgå fejl i de manuelle procedurer. Ligeledes havde 1. reservelægen, sammen med den administrerende overlæge arbejdet med rapportering af utilsigtede hændelser. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse B 3.9. Uddannelsesmiljø B Andet Inspektorerne omtalte, at man i uddannelsesforløbet for de reservelæger der uddannes efter den gamle ordning bør forholde sig til de syv roller, således at man til en senere overlægeansøgning kan dokumentere at have erfaring på disse områder B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring. 2

4 B 5. Konklusion Vi gennemgik aftalerne i aftaleskemaet med overlægerne og konstaterede, at de tre indgåede aftaler var blevet overholdt. Uddannelsesprogrammer i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse er under udarbejdelse og vil blive sendt. Vi må konkludere, at afdelingen har overholdt aftalen, og at uddannelsen af yngre læger fungerer godt. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? 3

5 Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige 4

6 for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 5