SAMVÆR TIL BARNETS BEDSTE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMVÆR TIL BARNETS BEDSTE?"

Transkript

1 SAMVÆR TIL BARNETS BEDSTE? Om regler og praksis på samværsområdet A F M A I HEIDE OT TOSEN 04:04

2 SAMVÆR TIL BARNETS BEDSTE? Om regler og praksis på samværsområdet M A I HEIDE OT TOSEN K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 4

3 F O R O R D Den foreliggende rapport er baseret på en sociologisk analyse af 75 komplicerede samværssager, som blev behandlet ved statsamtet og Civilretsdirektoratet, og belyser, hvordan myndighederne fortolker barnets bedste i den familieretlige forvaltning af samværskonflikter. Undersøgelsen blev igangsat på initiativ af tidligere justitsminister Frank Jensen i forbindelse med vedtagelsen af Børneloven i Justitsministeriet har finansieret undersøgelsen. Seniorforsker, ph.d. Mai Heide Ottosen er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen og dens resultater. Til undersøgelsen har lektor i familieret Ingrid Lund-Andersen, Århus Universitet, fungeret som juridisk konsulent. Ingrid Lund-Andersen er endvidere forfatter til rapportens kapitel 2 om den juridiske kontekst og baggrund og kapitel 14, der juridisk reflekterer undersøgelsens resultater. Stud. scient.soc. Tea Torbenfeldt Bengtsson, Socialforskningsinstituttet, og stud.scient.soc. Anne Birk Frederiksen, Ålborg Universitet, har stået for den omfattende dataoparbejdningsproces og har bidraget til undersøgelsen med præliminære analyser. Civilretsdirektoratet bistod i forbindelse med indsamling af undersøgelsens datamateriale og takkes herfor. Til undersøgelsen har været knyttet en følgegruppe, som har fulgt projektet. Følgegruppen skal takkes for sine bidrag til projektet. 2 F O R O R D

4 Endelig skal lektor i familieret ved Københavns Universitet, Annette Kronborg, der har læst og kommenteret manuskriptet, takkes for inspirerende og nyttige råd og kommentarer. København, februar 2004 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 R E S U M E For det store flertal af danske skilsmissebørn fungerer samværet og det fortsatte forældreskab på en måde, som både børn og forældre er tilfredse med. Et mindretal af børnene oplever dog, at forældrene bliver så uenige om, hvordan samværet skal foregå, at myndighederne må inddrages for at få afgjort konflikten. Denne undersøgelse bygger på 75 komplicerede samværssager, som blev behandlet ved statsamtet og efterfølgende i Civilretsdirektoratet. Flertallet af de børn, der var involveret i disse sager, var under 8 år, og de var sjældent omfattet af fælles forældremyndighed. I forhold til andre skilsmissebørn havde de mindre samvær med den forælder, de ikke boede sammen med: Kun 40% af børnene endte med at blive omfattet af en almindelig samværsordning, 20% havde begrænset eller overvåget samvær, mens samværet helt ophørte for resten. Der var en markant social slagside i sagerne. Mindst hver tredje af de involverede forældre var uden for arbejdsmarkedet, og blandt de forældre, der var i arbejde, var der en overvægt af ufaglærte. I godt 60% af sagerne var der tegn på sociale problemer, enten fordi forældrene havde kontakt med de sociale myndigheder, politiet/ retsvæsenet, det psykologisk/psykiatriske hjælpeapparat, eller fordi der var misbrugsproblemer. Sagerne bar altså præg af, at børn, der involveres i samværskonflikter, ofte lever i familier præget af social marginalisering og udsathed. 4 R E S U M É

6 Gennemgående konflikttemaer Der var en række gennemgående konflikttemaer, som dækkede stort set alle sagerne i undersøgelsesmaterialet, men flere konflikttemaer kunne godt være indvævet i den samme sag: I en tredjedel af sagerne var problemet, at forældrene ikke kunne blive enige om omfanget og detaljerne ved samværet: Hvornår og hvor ofte skal det foregå? Disse sager var oftest underkastet en ren juridisk sagsbehandling. Den konflikttype, statsamtet hyppigst kommer i kontakt med, er Den ustabile samværsforælder. Det drejer sig om samværsforældre, der har misbrugsproblemer, er psykisk syge eller uligevægtige, har nedsat forælderevne eller er involveret i kriminalitet, ofte i kombinationer. Bedømmelsen i de tungeste af disse sager endte ofte med at ske ud fra en vurdering af, om samværet var til gavn og glæde for barnet, mens hensynet til samværsforælderens rettigheder kom til at spille en mindre rolle. Knap en tredjedel af sagerne havde overgreb som et centralt konflikttema. En del handlede om, at bopælsforælderen havde været udsat for hustruvold, andre sager handlede om vold over for børnene. I voldssagerne var børn generelt mere synlige og blev indkaldt til samtale i statsamtet for at bevidne hændelserne og tilkendegive deres mening om samværet. Statsamtet vægtede beskyttelsesperspektivet højt, i den forstand at der hurtigt blev truffet afgørelser, som hindrede, at børnene blev udsat for yderligere overgreb. Endelig er der konflikttemaet om Den ukendte far. Disse sager drejede sig om, hvilken kontakt det er, der skal søges etableret, når en biologisk far efter længere tids fravær eller uden tidligere væsentlig kontakt vil have samvær med barnet. At dømme ud fra sagernes forløb og udfald var konfliktpotentialet mellem forældrene ofte for stort til, at samværet kunne gennemføres på en måde, der var fornuftig for barnet. Tendensen var, at børn, der havde været igennem en samværssag med ukendte fædre, endte med at få ganske lidt eller slet intet samvær. R E S U M É 5

7 Børns synlighed og indflydelse I en tredjedel af sagerne var de børn, som konflikten drejede sig om, så godt som usynlige. I andre sager blev børnene præsenteret indirekte gennem oplysninger fra fx forældrene eller fra professionelle børneeksperter, som havde undersøgt eller observeret barnet. Kun i hver fjerde sag optrådte børnene som direkte aktører, dvs. kom til orde gennem samtaler med enten statsamtets juridiske sagsbehandler eller en af de børnesagkyndige rådgivere. De ældre børn (der er fyldt 12 år) ser ud til at have en status som (rets)subjekter, som man lytter til og tager alvorligt. De kan karakteriseres som ret magtfulde aktører, fordi de ikke kun har opnået legitim anerkendelse, men også har afgørende indflydelse på beslutningsprocessen. Der er også sager, hvor yngre børn (ned til 5-6-årsalderen) optræder som sociale aktører. Gennemgangen af sagerne tydede imidlertid på, at det familieretlige system er præget af ambivalens, når det gælder spørgsmålet om, hvilken status yngre børns meninger skal tillægges, og man kan næppe karakterisere de yngre børn som særligt magtfulde aktører. I lyset heraf kan man efterlyse en øget synliggørelse af børnene og et tydeligere børneperspektiv i forvaltningen, således at der i højere grad tages udgangspunkt i, hvordan de konkret involverede børn oplever samværet. En styrkelse af børneperspektivet i forvaltningen af det familieretlige samvær drejer sig imidlertid ikke altid kun om at lade børn komme mere direkte til orde i sagen og tage deres synspunkter alvorligt. For at beskytte barnet mod at ende i en position, hvor det optræder som sagens tredje part, og derved blive bragt i loyalitetskonflikt mellem forældrene, kan forvaltningen indlejre et børneperspektiv i den administrative praksis, fx så konflikterne hurtigere finder en løsning. En belastende konflikt, der strækker sig over flere år, kan opleves som en stor del af barndommen. Barnets bedste I forvaltningen af det familieretlige samvær afdækker undersøgelsen tre konkurrerende syn på, hvad der er til barnets bedste: 6 R E S U M É

8 Den rent juridiske stiler oftest mod en normalisering af samværsrelationen og bliver ofte begrundet med henvisninger til den almindelige eller normale praksis. Den anskuer konflikten som en tvist mellem de to forældreparter. I den udstrækning, der henvises til børn og deres behov, er det det generaliserede barns behov for samvær, der bliver henvist til. Det er således en spinkelt defineret forståelse af barnets bedste, der kommer til udtryk, en forståelse, der ikke substantielt tager udgangspunkt i det berørte barn. I de tunge sager formes konflikten som barnet vs. far og/eller mor. Dette perspektiv på barnet i fare hidrører fra de såkaldte psy-professioner, dvs. børneeksperterne. Barnet får en mere synlig, men indirekte placering i konflikten. Bedømmelsen af dets bedste finder sted ud fra et individuelt skøn og får dermed et dybere og mere konkretiseret indhold, men tager som udgangspunkt ikke afsæt i barnets egne oplevelser. Beskyttelsesperspektivet konstruerer overvejende barnet som passivt og objektgjort. Autoriteten til at definere det bedste for barnet bliver hentet ud fra de vurderinger og fortolkninger, som professionelle efter først at have undersøgt eller gennemlyst det involverede barn og dets forældre finder er bedst, og her er observationerne navnlig fokuseret på de indre eller psykologiske aspekter ved barnets velfærd. Endelig er der ansatser til en tredje og konkurrerende konstruktion af barnet som kompetent aktør, hvor det anlagte kriterium for barnets bedste er subjektiverende, dvs. tager udgangspunkt i barnets egen opfattelse. Dette syn kan både eksponeres af aktører fra det juridiske og det børnesagkyndige felt. Tendensen kommer tydeligst frem i de sager, der omhandler ældre børn, og hvor et abstrakt alderskriterium oftest syntes at fungere som en magisk grænse for, om de får tilkendt status som betydningsfulde aktører. De tre konkurrerende syn på barnet og dets bedste kan ses i den samme sag, men optræder ikke sideordnede. Set i et anvendelsesorienteret perspektiv peger undersøgelsen i retning af, at det i forvaltningen af de komplekse sager kan være formålstjenligt på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet at nedtone rationalet om barnets behov for samvær til fordel for et mere helhedsorienteret perspektiv, der vurderer konflikten og prognosen for et fremtidigt samvær med udgangspunkt i det konkrete barns sociale og historiske, dvs. biografiske kontekst. R E S U M É 7

9 I N D HOL D F O RO R D 2 R E S U M E 4 1 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E TO D E 14 Undersøgelsens baggrund 14 Formålet med undersøgelsen 16 Genstandsfeltet: Forvaltningen og fortolkningen 16 af barnets bedste Perspektiv, analysemodel og temaer 22 Undersøgelsens tilrettelæggelse og metode 27 Fremstillingens disposition 34 8 I N D H O L D

10 2 D E N J U R I D I S K E KO N T E K S T 36 O G B A G G RU N D ved Ingrid Lund-Andersen Historisk tilbageblik 36 Lovændringen i Barnets indflydelse på en afgørelse om samvær 47 En samværssags behandling i statsamtet 49 Inddragelse af børnesagkyndige 54 En samværssags behandling i Civilretsdirektoratet 55 Kommunens og fogedrettens inddragelse 56 i en samværssag Sammenfatning 58 3 S K I L S M I S S E B Ø R N O G S A M V Æ R S - 60 KO N F L I K T E R : E T O V E R B L I K Skilsmissebørns samvær fungerer i almindelighed godt 60 Hvornår går forældre til statsamtet om samvær? 63 Når de komplekse samværssager påklages 66 Overordnede mønstre ved de sager, der indgår 69 i denne undersøgelse 4 S A M V Æ R E T S O M FA N G O G D E TA L J E R 82 Case Generelle karakteristika ved sagerne 85 Forældrenes konflikt 87 Statsamtets rolle i sagerne 89 Opsummering og perspektivering 93 I N D H O L D 9

11 5 D E N U S TA B I L E S A M V Æ R S F O R Æ L D E R 96 Generel beskrivelse af sagerne 96 Case 4: Den bekymrede bopælsforælder 101 Case 28: Samværsforælderen misligholder aftalen 105 Case 10: Truede børn 108 Opsummering og perspektivering V O L D M O D B O P Æ L S F O R Æ L D E R E N 116 Case Generel beskrivelse af sager om vold mod 117 bopælsforældre Kommentarer til case V O L D M O D B Ø R N 124 Case Generel beskrivelse af sagerne om vold mod børn 127 Kommentarer til case Opsummering og perspektivering I N C E S T 134 Case Generel beskrivelse af incestsagerne 136 Kommentarer til case I N D H O L D

12 9 D E N U K E N D T E FA R 144 Case Generel beskrivelse af sagerne om den ukendte far 145 Kommentarer til case N Å R S A M V Æ R E T H I N D R E S 156 Case Om hindring af samvær 158 Problemer ved at indkredse fænomenet 159 Fænomenets udbredelse og dynamik 162 Sanktioner og sagernes faktiske udfald 164 Perspektivering B Ø R N S O M A K T Ø R E R I 170 S A M V Æ R S S A G E R N E Indledning 170 Børns synlighed i sagerne 172 Statsamtet som initiativtager 176 ønsket om at kende børnenes mening Ældre børns selvbestemmelsesret 178 Yngre børn som aktører 180 ønsket om at få forholdene ændret Børn, der modsætter sig samvær 185 Perspektivering 186 I N D H O L D 11

13 1 2 S TAT S A M T E T O G R E L AT I O N E N T I L 190 A N D R E S Y S T E M E R Klageinstansen: 191 Civilretsdirektoratets ændringsafgørelser Den børnesagkyndige rådgivning 192 Børnesagkyndige undersøgelser 194 i det familieretlige system Overvågning som foranstaltning 196 De sociale myndigheder 200 Udtalelser fra praktiserende læger og uafhængige 202 repræsentanter fra psy-professionerne Opsummering 203 Konstruktioner af barnets bedste i samværssagerne O P S U M M E R I N G O G 210 P E R S P E K T I V E R I N G Undersøgelsens hovedresultater 210 Konkluderende diskussion J U R I D I S K E R E F L E K S I O N E R 222 v e d I n g r i d L u n d - A n d e r s e n B I L A G 228 L I T T E R AT U R L I S T E 246 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T S 254 U D G I V E L S E R S I D E N I N D H O L D

14 S I D E F O D 13

15 K A P I T E L 1 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T ODE Undersøgelsens baggrund Baggrunden for at iværksætte en undersøgelse om regler og praksis på samværsområdet udsprang af et ønske om at få klarlagt, hvordan udviklingen forløber, navnlig for barnet. Gennem de senere år har det familieretlige felt været præget af en række lovgivningsmæssige tiltag, som bevidst har haft til formål at forbedre fædres retsstilling i forhold til deres børn, herunder bl.a. også tiltag, der kunne skabe bedre muligheder for, at den sociale relation kan opretholdes mellem børn og fædre, som ikke lever sammen. Dette udmøntede sig bl.a. i ændringen af forældremyndighedsloven fra 1995, som åbnede mulighed for at fastsætte samvær til fædre, også selv om disse aldrig har boet sammen med deres børn. Også i forbindelse med den nye Børnelov, som blev vedtaget i 2001, var der initiativer, som tilsigtede at forbedre fædrenes retsstilling, om end ikke alle elementer endte med at blive vedtaget: Den lettere adgang til fælles forældremyndighed for ugifte forældre, den skærpede oplysningspligt for enlige mødre og ikke mindst forslaget om indførelse af søgsmålsret til 3. part. Parallelt med denne udvikling af retsreglerne har man kunnet iagttage, at statsamternes praksis har ændret sig på samværsområdet. Set over en årrække er samværets omfang øget betydeligt. De statistisk baserede efterretninger fra statsamterne viser således, at 80% af alle børn, der er omfattet af samværsreglerne, er sammen med samværsforælderen mindst hver anden weekend (Civilretsdirektoratet, 2001). 14 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E

16 Debatten på det familieretspolitiske felt har afspejlet, at der er delte meninger om denne udvikling. I forbindelse med folketingets behandling af lovene har man således i den offentlige debat kunnet iagttage en skala, der afspejler forskellige grader af bekymring og anfægtelser. Bekymringen har ikke sjældent fundet næring ved, at hårrejsende enkeltsager er blevet fremhævet i medierne. Hovedbudskabet i disse sager har kunnet sammenfattes i følgende spørgsmål: Har konsekvenserne af lovændringerne ført til en for vidtgående retslig praksis, hvor fædres forbedrede retsstilling i realiteten har fundet sted på bekostning af hensynet til barnets bedste? Dette spørgsmål har ikke mindst været aktualiseret i forbindelse med de sager, hvor der er uenighed mellem forældrene om, hvordan det fortsatte forældreskab skal udformes. Kort sagt: Er statsamternes praksis blevet for vidtgående, både i forhold til fastsættelse af samværets omfang og i forhold til den gruppe af forældre, der får tildelt normalt eller udvidet samvær? Eller er der, som nogle organisationer omvendt hævder, slet ikke samvær nok? En anden del af den offentlige debat om den familieretlige udvikling har udfoldet sig omkring interessepositioner: Én position i debatten koncentrerer sig groft sagt om retten til barnet og er navnlig blevet eksponeret af organisationer med kønspolitiske interesser. En anden position forsøger i højere grad at sætte en dagsorden ved at tage udgangspunkt i barnets ret eller bedste. Indtrykket er, at denne diskurs fortrinsvis har været eksponeret af det familieretlige ekspertsystem, dvs. af forskere og praktikere, men også af organisationer, der varetager børns retssikkerhed. I realiteten kan disse diskurser dog virke sammenvævede og vanskelige at adskille, og det er derfor ofte uigennemskueligt, hvornår hensynet til barnets bedste retorisk bliver anvendt som et skalkeskjul for andre interesser. Det var på baggrund af disse bekymringer og det til tider ophedede debatklima, at tidligere justitsminister Frank Jensen i forbindelse med vedtagelsen af Børneloven besluttede, at der skulle iværksættes en undersøgelse af regler og praksis på samværsområdet, og at denne skulle gennemføres af uafhængige forskere. F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 15

17 Formålet med undersøgelsen Spørgsmålet om, hvorvidt praksis på samværsområdet er adækvat eller er blevet for vidtgående, rummer et andet underliggende spørgsmål, nemlig: for vidtgående i forhold til hvad? I forhold til de retspolitiske intentioner, der har ligget bag formuleringen og vedtagelsen af bl.a. reglerne på samværsområdet? Og herunder også i forhold til, hvad man i almindelighed anser for at være rimelige hensyn til barnets tarv eller bedste? Eller for vidtgående i forhold til, om børn faktisk trives med eller tager skade af at være underlagt de rammer, som foreskrives med den gældende praksis på samværsområdet? Set fra et praktisk og politisk perspektiv er disse spørgsmål uløseligt forbundet med hinanden. Men formuleret som forskningsmæssige spørgsmål er der tale om to forskellige problemstillinger, som ville skulle besvares ved hjælp af forskellige undersøgelsesstrategier og metoder og derfor vanskeligt vil kunne rummes inden for den samme undersøgelsesramme. Nærværende undersøgelse lægger op til at belyse det første spørgsmål og sætter dermed fokus på systemsiden. Undersøgelsens formål er bredt at undersøge, hvilke rationaler myndighederne lægger til grund, når de træffer afgørelser om samværskonflikter. Undersøgelsen interesserer sig navnlig for at kortlægge, hvilke forståelser der gennem disse afgørelser bliver genereret om barnets bedste. Det er dermed forvaltningssystemet in casu statsamterne og klageinstansen Civilretsdirektoratet og det materiale, dette system producerer, der er undersøgelsens genstandsfelt. Dette kapitel redegør for, hvordan undersøgelsen er tilrettelagt, herunder også hvilken sociologisk forståelsesramme og teoretisk betragtningsmåde der ligger til grund for analysen. På denne baggrund følger en redegørelse for, hvordan problemstillingen er operationaliseret til undersøgelsestemaer, hvordan datamaterialet er oparbejdet og analyseret, og endelig hvordan undersøgelsesresultaterne er disponeret. Genstandsfeltet: Forvaltningen og fortolkningen af barnets bedste Som en bagvedliggende analytisk tankefigur for undersøgelsen anlægges i det følgende den betragtning, at forvaltningen af det familieretlige samvær sammenkobler to rationaler eller perspektiver: 16 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E

18 På den ene side hører forvaltningen af samvær til en juridisk diskurs. Spørgsmål om forældremyndighed og samvær er genetisk født af et juridisk rationale, som tilskriver forældre kompetence over for børn, der er retsundergivne. Forvaltningen af samvær udøves fra statsamtet, der er en statslig (regional) administrativ institution med stærk juridisk kompetence. Denne institution refererer i disse spørgsmål til overmyndigheden Civilretsdirektoratet, som hører under Justitsministeriet. De aktører, der henvender sig til statsamtet for at få uenigheder om samvær afgjort, iklædes rollen som parter, der skal have tvister afgjort. Forvaltningen er med andre ord indskrevet i en retlig orden. Ud fra en systemteoretisk betragtning har den retlige orden eller det retlige system som andre sociale delsystemer (fx økonomien, politikken, familien) en bestemt og specialiseret funktion i det moderne differentierede samfund: Den skal opretholde generaliserede normative forventninger, den skal løse konflikter, og den kan virke som politisk styringssystem. Som andre sociale delsystemer har også den retlige orden sine egne rationaler, procedurer og kommunikationskoder, og derfor følger den sin egen sti med hensyn til, hvad der er de bedste eller rigtige løsninger. Heraf følger på den ene side, at samfundets forskellige delsystemer fungerer relativt autonomt; hvert socialt delsystem vil have en tendens til at være lukket og selvrefererende. Det indebærer på den anden side, at delsystemerne har vanskeligt ved at kommunikere med hinanden, fordi de er centreret om deres egne rationaler eller koder. Som socialt system er den retlige orden ud fra den systemteoretiske betragtning centreret omkring den binære kommunikationskode ret/uret. Den legale diskurs anskuer og reproducerer med andre ord verden inden for en forståelsesramme om ret og uret og interesserer sig principielt ikke for andet. Som følge af, at samfundets forskellige delsystemer er relativt lukkede, er det derfor også kun retten selv, der kan afgøre, hvad der er ret eller uret (Luhmann, 2000; King & Piper, 1995; Arnoldi, 1998). På den anden side skal de afgørelser, som det familieretlige system træffer i sager, hvori der er børn involveret, træffes under hensynet til, hvad der er bedst for barnet. Dette sætter den retlige orden i en paradoksal situation, for ifølge den teoretiske betragtning er det juridiske/retlige system ikke i sig selv i stand til at producere konstruktioner om eller tage stilling til, hvad der er barnets bedste. Ret- F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 17

19 ten og dens professionelle ved principielt intet om børn. Hvis man antager præmissen om, at retten kun kan kommunikere inden for og forholde sig til et skema om ret og uret, hvordan kan den så håndtere et koncept som barnets bedste? Dette koncept er forankret i et andet binært kodningsskema, nemlig et skema, som interesserer sig for, hvad der er godt eller skidt, gavnligt eller skadeligt, sundt eller sygdomsfremkaldende for børn. Det er disse to rationaler: et rationale om forældres ret til barnet (eller evt. barnets ret til forældrene) og et rationale om barnets behov der sammenkobles i forvaltningen af det familieretlige samvær. Selv om konceptet om barnets bedste altså er den grundpille, hvorpå lovgivningen om forældremyndighed og samvær hviler, kan man ikke karakterisere det som en retsregel i traditionel forstand. Barnets bedste kan karakteriseres som et i princippet åbent og ikke særligt veldefineret koncept, som skal give retten/det retlige system mulighed for at foretage en helhedsbedømmelse af det enkelte barns forhold. At konceptet er åbent, indebærer på den ene side, at det kan tillægges et meget skiftende indhold, og på den anden side, at der er mulighed for at tage hensyn til det enkelte barns individuelle situation. Hermed efterlades et stort rum for skønsmæssig vurdering (Schiratzki, 1997). Empirisk baserede undersøgelser, som er gennemført på forældremyndighedsområdet og tilgrænsende felter (børneforsorgen), viser da også, at de professionelle aktører (dommere, sagsbehandlere, advokater mv.) opfatter eller forstår begrebet om barnets bedste som utilstrækkeligt eller uklart defineret. Det kan efterlade de sagsbehandlere, der skal skønne over barnets bedste, i et tomrum (Rejmer, 2003; Egelund & Thomsen, 2002). Samtidig kan det individuelle skøn være problematisk ud fra en juridisk/retlig synsvinkel, fordi der dermed er risiko for, at retssikkerhedskriterierne om forudsigelighed og ligebehandling for loven sættes over styr. Begrebet om barnets bedste er spinkelt defineret i selve lovteksten, men det vil være ukorrekt at hævde, at der slet ingen standarder findes. Lovgivningen om forældremyndighed og samvær er baseret på såkaldte præsumtioner, dvs. bestemte antagelser eller formodninger om, hvad der er barnets bedste. Disse præsumtioner, som kan være stærkere eller svagere, er indoptaget i retskilderne og kommer både til syne som implicitte og mere generelle principper bag hele lovkomplekset, men også som en række mere eksplicit formulerede 18 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E

20 og specifikke retningslinjer, der kan vejlede sagsbehandlerne, når de skal træffe afgørelser i konkrete sager. Det spørgsmål, der i denne sammenhæng skal forfølges, er: Når retten ifølge den teoretiske præmis ikke selv er i stand til at konstruere og kommunikere inden for koden om, hvad der er gavnligt eller skadeligt for børn, hvem er da egnet til at vurdere barnets bedste? Er det sagernes parter, forældrene eller den ene af dem, er det barnet selv, eller er det et andet professionelt ekspertsystem? Når temaer som børns behov og forældrekvalitet bringes for retlige beslutninger, som det er tilfældet i forældremyndigheds- og samværssager, må retten hente autoritativ sagkundskab fra og bliver derfor afhængig af andre vidensdomæner. Retten trækker i denne sammenhæng på indsigt fra ekspertise, hvis sagkundskab er funderet i videnskabelige diskurser om børns velfærd. Denne ekspertise har med videnskaben i ryggen forudsætninger for at kunne bedømme, hvad der er sandt eller falsk, når det gælder barnets bedste. Som sådan er feltet børnevelfærd både repræsenteret ved praktikere og teoretikere. Den kundskab, der produceres om børns velfærd, udøves fra et bredt socialvidenskabeligt felt. Børns velfærd kan udforskes fra mange vinkler, det være sig økonomiske, sociale, pædagogiske, psykologiske, medicinske etc., og børnevelfærdsforskningens resultater hviler derfor også på forskellige videnskabelige paradigmer, teoretiske modeller og komplekse metodiske forudsætninger. Der eksisterer med andre ord mange forskellige diskurser om børns velfærd, som selv producerer forskellige versioner om virkeligheden gennem forskellige videnskabelige procedurer. Den vidensbase, som retten har mulighed for at trække på, når den skal finde autoritativt grundlag for, hvad der skader eller gavner børns velfærd, er bred og kompleks. Forskningsresultaterne fremstår som multi-faktorielle og til tider endog som indbyrdes modsætningsfyldte (Egelund, 2003). Det vidensområde om børns velfærd, som retten overvejende orienterer sig imod i sager om forældremyndighed og samvær, er sagkundskab, som hidrører fra de såkaldte psy-professioner, dvs. psykologer, psykiatere, socialarbejdere etc. Dette ekspertsystem kommer til syne i det familieretlige system på både et generelt og et konkret niveau. F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 19

21 Generelt ytrer det sig som nævnt i de underliggende forudsætninger og principper, som lovgivningens forarbejder og retlige regler og vejledninger er baseret på. På et mere konkret niveau er psy-systemet repræsenteret ved tilstedeværelsen af levende professionelle aktører (fx børnesagkyndige rådgivere, undersøgere, overvågningspersonale) gennem sagsbehandlingsprocessen. Disse udfører i konkrete enkeltsager samtaler med, undersøgelser eller overvågning af børn og forældre og udarbejder derpå vurderinger, som kommer til at indgå som et grundlag for den afgørelse om samvær, som de juridiske sagsbehandlere i statsamtet skal træffe. Det teoretiske spørgsmål er, hvordan psy-professionernes rationaler om, hvad der er gavnligt/skadeligt for børns velfærd, harmonerer med og bliver inkorporeret i retlige rationaler om ret og uret. Formår de to kommunikationssystemer at komme i tale og føre en ligeværdig dialog? King & Piper (1995:133-36) argumenterer teoretisk for, at der ikke opstår en frugtbar sammenblanding af disciplinerne, men at den komplekse videnskabelige kundskab om børns velfærd bliver underordnet og gjort til slave ( enslavement ) i juraen. For at retten kan udføre sin sociale funktion effektivt, er den nødt til at foretage en udvælgelse af de teoretiske aspekter af/vinkler på børns velfærd, som er forenelige med rettens egen tankegang og rationaler. Gennem denne selektionsproces bliver børnevelfærdsdiskursen forenklet og dermed i realiteten rekonstrueret. Retten koncentrerer sig om individualiserede adfærdsmønstre, fx om forældres egenskaber eller børns udviklingspotentialer, eller diskursen kan dukke op som normative tommelfingerregler eller diktater til forældre (Sandberg, 2001). Gennem denne forenklingsproces mindsker retten risikoen for, at de traditionelle retssikkerhedskriterier bliver trådt for nær, men ulempen er omvendt, at nogle aspekter af barnets bedste bliver nedprioriteret til fordel for andre. For at illustrere den teoretiske tankegang kan man tage udgangspunkt i den lovgivning, der regulerer forholdet mellem børn og forældre. Lovgivningen om forældremyndighed og samvær er fx baseret på det overordnede princip om, at samvær har vital betydning for børn. Dette er et eksempel på en meget stærk præsumtion. Grundsynspunktet er, at et barn, så vidt det er muligt, har ret til både en far og en mor, at barnets kontakt med begge forældre, så vidt det er muligt, skal bevares, og at disse i videst muligt omfang skal have 20 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E

22 ansvar for barnets opdragelse og udvikling. For at bevare kontakten til begge forældre, skal der derfor som udgangspunkt være samvær med den af forældrene som barnet ikke lever sammen med. Det gælder også i tilfælde, hvor barnet aldrig har levet sammen med forælderen. Denne ret er knyttet til forælderen og ikke til barnet. Forarbejderne til loven viser, at præsumtionen om samværets vitale betydning var baseret på to hovedargumenter. Det ene argument udsprang af en ligestillingsdiskurs og trak på den sociologiske sagkundskab: Udvalget bag betænkningen fandt, at lovgivningen burde være opdateret i henhold til befolkningens holdninger og adfærd. Hen over en årrække har familiestrukturen ændret sig, og arbejdsdelingen mellem kønnene har forandret sig og medført, at fædre i højere grad end tidligere nu tager del i ansvaret og omsorgen for børnene. Lovgivningen skulle ikke stille sig hindrende i vejen for, at det ligestillede forældreskab kunne realiseres heller ikke efter samlivsbruddet. 1 Det andet argument, som hidrører fra en psykologisk inspireret diskurs om barnets tarv eller bedste, gik på, at det er væsentligt for et barns identitetsdannelse at have kendskab til sine rødder og gennem opvæksten både have mandlige og kvindelige forbilleder (Justitsministeriet, 1994: 105). Ved at inkorporere den psykologiske sagkundskab i argumentationen kunne retten hente et autoritativt grundlag for synspunktet om nødvendigheden af, at barnet har kendskab og kontakt til begge forældre. At sagkundskaben om børns velfærd imidlertid kun blev indoptaget selektivt og dermed gjort til slave for det retlige system, fremgår af eksemplet ved, at de procedurer, som gælder for denne sagkundskab blev siddet overhørigt. Fra sagkundskabens perspektiv ville man have drøftet spørgsmålet om, hvilke faktorer der er betydningsfulde for børns socialiseringsproces med større nuancerigdom. Fra både et sociologisk og psykologisk perspektiv forekommer det fx fremmed at operere med en forståelse af, at det er ultimativt for et barns socialisering at have to forældre, eller at et forældreskab kan løsrives fra dets sociale dimension. 1. Problemstillingen var navnlig aktuel i forhold til samboende fædres svage retsstilling i forbindelse med forældremyndighedsspørgsmålet. F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 21

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende:

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende: Oversigtsnotater For at tydeliggøre, hvilke problemer det er, forældre og børn slås med i relation til forældreansvarsloven - og administrationen af den - har fagnetværket Barnets Tarv Nu udarbejdet nedenstående

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar

Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar Høringssvar til lovforslag om forældreansvar Side 1 af 8 1. januar 2007 Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar Barnets tarv det bedste for barnet 4 omkvædet i loven - er en væsentlig og uundværlig

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Far, mor og børn Af Per Schaeffner

Far, mor og børn Af Per Schaeffner Far, mor og børn Af Per Schaeffner Karsten Larsen har i Psykolog Nyt 14/1999 et meget engageret indlæg om forældremyndighed. Som børnesagkyndig, der yder rådgivning og laver undersøgelser i sager om samvær

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord...9. Lidt historie...11

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord...9. Lidt historie...11 ISBN 87-7887-415-7 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...9 Lidt historie...11 Kommende ændringer m.v....20 Ændringer som følge af strukturreformen pr. 1.1.2007...20 Kommissorium for udvalget om forældremyndighed

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere