SAMVÆR TIL BARNETS BEDSTE?
|
|
- Joachim Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMVÆR TIL BARNETS BEDSTE? Om regler og praksis på samværsområdet A F M A I HEIDE OT TOSEN 04:04
2 SAMVÆR TIL BARNETS BEDSTE? Om regler og praksis på samværsområdet M A I HEIDE OT TOSEN K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 4
3 F O R O R D Den foreliggende rapport er baseret på en sociologisk analyse af 75 komplicerede samværssager, som blev behandlet ved statsamtet og Civilretsdirektoratet, og belyser, hvordan myndighederne fortolker barnets bedste i den familieretlige forvaltning af samværskonflikter. Undersøgelsen blev igangsat på initiativ af tidligere justitsminister Frank Jensen i forbindelse med vedtagelsen af Børneloven i Justitsministeriet har finansieret undersøgelsen. Seniorforsker, ph.d. Mai Heide Ottosen er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen og dens resultater. Til undersøgelsen har lektor i familieret Ingrid Lund-Andersen, Århus Universitet, fungeret som juridisk konsulent. Ingrid Lund-Andersen er endvidere forfatter til rapportens kapitel 2 om den juridiske kontekst og baggrund og kapitel 14, der juridisk reflekterer undersøgelsens resultater. Stud. scient.soc. Tea Torbenfeldt Bengtsson, Socialforskningsinstituttet, og stud.scient.soc. Anne Birk Frederiksen, Ålborg Universitet, har stået for den omfattende dataoparbejdningsproces og har bidraget til undersøgelsen med præliminære analyser. Civilretsdirektoratet bistod i forbindelse med indsamling af undersøgelsens datamateriale og takkes herfor. Til undersøgelsen har været knyttet en følgegruppe, som har fulgt projektet. Følgegruppen skal takkes for sine bidrag til projektet. 2 F O R O R D
4 Endelig skal lektor i familieret ved Københavns Universitet, Annette Kronborg, der har læst og kommenteret manuskriptet, takkes for inspirerende og nyttige råd og kommentarer. København, februar 2004 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3
5 R E S U M E For det store flertal af danske skilsmissebørn fungerer samværet og det fortsatte forældreskab på en måde, som både børn og forældre er tilfredse med. Et mindretal af børnene oplever dog, at forældrene bliver så uenige om, hvordan samværet skal foregå, at myndighederne må inddrages for at få afgjort konflikten. Denne undersøgelse bygger på 75 komplicerede samværssager, som blev behandlet ved statsamtet og efterfølgende i Civilretsdirektoratet. Flertallet af de børn, der var involveret i disse sager, var under 8 år, og de var sjældent omfattet af fælles forældremyndighed. I forhold til andre skilsmissebørn havde de mindre samvær med den forælder, de ikke boede sammen med: Kun 40% af børnene endte med at blive omfattet af en almindelig samværsordning, 20% havde begrænset eller overvåget samvær, mens samværet helt ophørte for resten. Der var en markant social slagside i sagerne. Mindst hver tredje af de involverede forældre var uden for arbejdsmarkedet, og blandt de forældre, der var i arbejde, var der en overvægt af ufaglærte. I godt 60% af sagerne var der tegn på sociale problemer, enten fordi forældrene havde kontakt med de sociale myndigheder, politiet/ retsvæsenet, det psykologisk/psykiatriske hjælpeapparat, eller fordi der var misbrugsproblemer. Sagerne bar altså præg af, at børn, der involveres i samværskonflikter, ofte lever i familier præget af social marginalisering og udsathed. 4 R E S U M É
6 Gennemgående konflikttemaer Der var en række gennemgående konflikttemaer, som dækkede stort set alle sagerne i undersøgelsesmaterialet, men flere konflikttemaer kunne godt være indvævet i den samme sag: I en tredjedel af sagerne var problemet, at forældrene ikke kunne blive enige om omfanget og detaljerne ved samværet: Hvornår og hvor ofte skal det foregå? Disse sager var oftest underkastet en ren juridisk sagsbehandling. Den konflikttype, statsamtet hyppigst kommer i kontakt med, er Den ustabile samværsforælder. Det drejer sig om samværsforældre, der har misbrugsproblemer, er psykisk syge eller uligevægtige, har nedsat forælderevne eller er involveret i kriminalitet, ofte i kombinationer. Bedømmelsen i de tungeste af disse sager endte ofte med at ske ud fra en vurdering af, om samværet var til gavn og glæde for barnet, mens hensynet til samværsforælderens rettigheder kom til at spille en mindre rolle. Knap en tredjedel af sagerne havde overgreb som et centralt konflikttema. En del handlede om, at bopælsforælderen havde været udsat for hustruvold, andre sager handlede om vold over for børnene. I voldssagerne var børn generelt mere synlige og blev indkaldt til samtale i statsamtet for at bevidne hændelserne og tilkendegive deres mening om samværet. Statsamtet vægtede beskyttelsesperspektivet højt, i den forstand at der hurtigt blev truffet afgørelser, som hindrede, at børnene blev udsat for yderligere overgreb. Endelig er der konflikttemaet om Den ukendte far. Disse sager drejede sig om, hvilken kontakt det er, der skal søges etableret, når en biologisk far efter længere tids fravær eller uden tidligere væsentlig kontakt vil have samvær med barnet. At dømme ud fra sagernes forløb og udfald var konfliktpotentialet mellem forældrene ofte for stort til, at samværet kunne gennemføres på en måde, der var fornuftig for barnet. Tendensen var, at børn, der havde været igennem en samværssag med ukendte fædre, endte med at få ganske lidt eller slet intet samvær. R E S U M É 5
7 Børns synlighed og indflydelse I en tredjedel af sagerne var de børn, som konflikten drejede sig om, så godt som usynlige. I andre sager blev børnene præsenteret indirekte gennem oplysninger fra fx forældrene eller fra professionelle børneeksperter, som havde undersøgt eller observeret barnet. Kun i hver fjerde sag optrådte børnene som direkte aktører, dvs. kom til orde gennem samtaler med enten statsamtets juridiske sagsbehandler eller en af de børnesagkyndige rådgivere. De ældre børn (der er fyldt 12 år) ser ud til at have en status som (rets)subjekter, som man lytter til og tager alvorligt. De kan karakteriseres som ret magtfulde aktører, fordi de ikke kun har opnået legitim anerkendelse, men også har afgørende indflydelse på beslutningsprocessen. Der er også sager, hvor yngre børn (ned til 5-6-årsalderen) optræder som sociale aktører. Gennemgangen af sagerne tydede imidlertid på, at det familieretlige system er præget af ambivalens, når det gælder spørgsmålet om, hvilken status yngre børns meninger skal tillægges, og man kan næppe karakterisere de yngre børn som særligt magtfulde aktører. I lyset heraf kan man efterlyse en øget synliggørelse af børnene og et tydeligere børneperspektiv i forvaltningen, således at der i højere grad tages udgangspunkt i, hvordan de konkret involverede børn oplever samværet. En styrkelse af børneperspektivet i forvaltningen af det familieretlige samvær drejer sig imidlertid ikke altid kun om at lade børn komme mere direkte til orde i sagen og tage deres synspunkter alvorligt. For at beskytte barnet mod at ende i en position, hvor det optræder som sagens tredje part, og derved blive bragt i loyalitetskonflikt mellem forældrene, kan forvaltningen indlejre et børneperspektiv i den administrative praksis, fx så konflikterne hurtigere finder en løsning. En belastende konflikt, der strækker sig over flere år, kan opleves som en stor del af barndommen. Barnets bedste I forvaltningen af det familieretlige samvær afdækker undersøgelsen tre konkurrerende syn på, hvad der er til barnets bedste: 6 R E S U M É
8 Den rent juridiske stiler oftest mod en normalisering af samværsrelationen og bliver ofte begrundet med henvisninger til den almindelige eller normale praksis. Den anskuer konflikten som en tvist mellem de to forældreparter. I den udstrækning, der henvises til børn og deres behov, er det det generaliserede barns behov for samvær, der bliver henvist til. Det er således en spinkelt defineret forståelse af barnets bedste, der kommer til udtryk, en forståelse, der ikke substantielt tager udgangspunkt i det berørte barn. I de tunge sager formes konflikten som barnet vs. far og/eller mor. Dette perspektiv på barnet i fare hidrører fra de såkaldte psy-professioner, dvs. børneeksperterne. Barnet får en mere synlig, men indirekte placering i konflikten. Bedømmelsen af dets bedste finder sted ud fra et individuelt skøn og får dermed et dybere og mere konkretiseret indhold, men tager som udgangspunkt ikke afsæt i barnets egne oplevelser. Beskyttelsesperspektivet konstruerer overvejende barnet som passivt og objektgjort. Autoriteten til at definere det bedste for barnet bliver hentet ud fra de vurderinger og fortolkninger, som professionelle efter først at have undersøgt eller gennemlyst det involverede barn og dets forældre finder er bedst, og her er observationerne navnlig fokuseret på de indre eller psykologiske aspekter ved barnets velfærd. Endelig er der ansatser til en tredje og konkurrerende konstruktion af barnet som kompetent aktør, hvor det anlagte kriterium for barnets bedste er subjektiverende, dvs. tager udgangspunkt i barnets egen opfattelse. Dette syn kan både eksponeres af aktører fra det juridiske og det børnesagkyndige felt. Tendensen kommer tydeligst frem i de sager, der omhandler ældre børn, og hvor et abstrakt alderskriterium oftest syntes at fungere som en magisk grænse for, om de får tilkendt status som betydningsfulde aktører. De tre konkurrerende syn på barnet og dets bedste kan ses i den samme sag, men optræder ikke sideordnede. Set i et anvendelsesorienteret perspektiv peger undersøgelsen i retning af, at det i forvaltningen af de komplekse sager kan være formålstjenligt på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet at nedtone rationalet om barnets behov for samvær til fordel for et mere helhedsorienteret perspektiv, der vurderer konflikten og prognosen for et fremtidigt samvær med udgangspunkt i det konkrete barns sociale og historiske, dvs. biografiske kontekst. R E S U M É 7
9 I N D HOL D F O RO R D 2 R E S U M E 4 1 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E TO D E 14 Undersøgelsens baggrund 14 Formålet med undersøgelsen 16 Genstandsfeltet: Forvaltningen og fortolkningen 16 af barnets bedste Perspektiv, analysemodel og temaer 22 Undersøgelsens tilrettelæggelse og metode 27 Fremstillingens disposition 34 8 I N D H O L D
10 2 D E N J U R I D I S K E KO N T E K S T 36 O G B A G G RU N D ved Ingrid Lund-Andersen Historisk tilbageblik 36 Lovændringen i Barnets indflydelse på en afgørelse om samvær 47 En samværssags behandling i statsamtet 49 Inddragelse af børnesagkyndige 54 En samværssags behandling i Civilretsdirektoratet 55 Kommunens og fogedrettens inddragelse 56 i en samværssag Sammenfatning 58 3 S K I L S M I S S E B Ø R N O G S A M V Æ R S - 60 KO N F L I K T E R : E T O V E R B L I K Skilsmissebørns samvær fungerer i almindelighed godt 60 Hvornår går forældre til statsamtet om samvær? 63 Når de komplekse samværssager påklages 66 Overordnede mønstre ved de sager, der indgår 69 i denne undersøgelse 4 S A M V Æ R E T S O M FA N G O G D E TA L J E R 82 Case Generelle karakteristika ved sagerne 85 Forældrenes konflikt 87 Statsamtets rolle i sagerne 89 Opsummering og perspektivering 93 I N D H O L D 9
11 5 D E N U S TA B I L E S A M V Æ R S F O R Æ L D E R 96 Generel beskrivelse af sagerne 96 Case 4: Den bekymrede bopælsforælder 101 Case 28: Samværsforælderen misligholder aftalen 105 Case 10: Truede børn 108 Opsummering og perspektivering V O L D M O D B O P Æ L S F O R Æ L D E R E N 116 Case Generel beskrivelse af sager om vold mod 117 bopælsforældre Kommentarer til case V O L D M O D B Ø R N 124 Case Generel beskrivelse af sagerne om vold mod børn 127 Kommentarer til case Opsummering og perspektivering I N C E S T 134 Case Generel beskrivelse af incestsagerne 136 Kommentarer til case I N D H O L D
12 9 D E N U K E N D T E FA R 144 Case Generel beskrivelse af sagerne om den ukendte far 145 Kommentarer til case N Å R S A M V Æ R E T H I N D R E S 156 Case Om hindring af samvær 158 Problemer ved at indkredse fænomenet 159 Fænomenets udbredelse og dynamik 162 Sanktioner og sagernes faktiske udfald 164 Perspektivering B Ø R N S O M A K T Ø R E R I 170 S A M V Æ R S S A G E R N E Indledning 170 Børns synlighed i sagerne 172 Statsamtet som initiativtager 176 ønsket om at kende børnenes mening Ældre børns selvbestemmelsesret 178 Yngre børn som aktører 180 ønsket om at få forholdene ændret Børn, der modsætter sig samvær 185 Perspektivering 186 I N D H O L D 11
13 1 2 S TAT S A M T E T O G R E L AT I O N E N T I L 190 A N D R E S Y S T E M E R Klageinstansen: 191 Civilretsdirektoratets ændringsafgørelser Den børnesagkyndige rådgivning 192 Børnesagkyndige undersøgelser 194 i det familieretlige system Overvågning som foranstaltning 196 De sociale myndigheder 200 Udtalelser fra praktiserende læger og uafhængige 202 repræsentanter fra psy-professionerne Opsummering 203 Konstruktioner af barnets bedste i samværssagerne O P S U M M E R I N G O G 210 P E R S P E K T I V E R I N G Undersøgelsens hovedresultater 210 Konkluderende diskussion J U R I D I S K E R E F L E K S I O N E R 222 v e d I n g r i d L u n d - A n d e r s e n B I L A G 228 L I T T E R AT U R L I S T E 246 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T S 254 U D G I V E L S E R S I D E N I N D H O L D
14 S I D E F O D 13
15 K A P I T E L 1 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T ODE Undersøgelsens baggrund Baggrunden for at iværksætte en undersøgelse om regler og praksis på samværsområdet udsprang af et ønske om at få klarlagt, hvordan udviklingen forløber, navnlig for barnet. Gennem de senere år har det familieretlige felt været præget af en række lovgivningsmæssige tiltag, som bevidst har haft til formål at forbedre fædres retsstilling i forhold til deres børn, herunder bl.a. også tiltag, der kunne skabe bedre muligheder for, at den sociale relation kan opretholdes mellem børn og fædre, som ikke lever sammen. Dette udmøntede sig bl.a. i ændringen af forældremyndighedsloven fra 1995, som åbnede mulighed for at fastsætte samvær til fædre, også selv om disse aldrig har boet sammen med deres børn. Også i forbindelse med den nye Børnelov, som blev vedtaget i 2001, var der initiativer, som tilsigtede at forbedre fædrenes retsstilling, om end ikke alle elementer endte med at blive vedtaget: Den lettere adgang til fælles forældremyndighed for ugifte forældre, den skærpede oplysningspligt for enlige mødre og ikke mindst forslaget om indførelse af søgsmålsret til 3. part. Parallelt med denne udvikling af retsreglerne har man kunnet iagttage, at statsamternes praksis har ændret sig på samværsområdet. Set over en årrække er samværets omfang øget betydeligt. De statistisk baserede efterretninger fra statsamterne viser således, at 80% af alle børn, der er omfattet af samværsreglerne, er sammen med samværsforælderen mindst hver anden weekend (Civilretsdirektoratet, 2001). 14 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E
16 Debatten på det familieretspolitiske felt har afspejlet, at der er delte meninger om denne udvikling. I forbindelse med folketingets behandling af lovene har man således i den offentlige debat kunnet iagttage en skala, der afspejler forskellige grader af bekymring og anfægtelser. Bekymringen har ikke sjældent fundet næring ved, at hårrejsende enkeltsager er blevet fremhævet i medierne. Hovedbudskabet i disse sager har kunnet sammenfattes i følgende spørgsmål: Har konsekvenserne af lovændringerne ført til en for vidtgående retslig praksis, hvor fædres forbedrede retsstilling i realiteten har fundet sted på bekostning af hensynet til barnets bedste? Dette spørgsmål har ikke mindst været aktualiseret i forbindelse med de sager, hvor der er uenighed mellem forældrene om, hvordan det fortsatte forældreskab skal udformes. Kort sagt: Er statsamternes praksis blevet for vidtgående, både i forhold til fastsættelse af samværets omfang og i forhold til den gruppe af forældre, der får tildelt normalt eller udvidet samvær? Eller er der, som nogle organisationer omvendt hævder, slet ikke samvær nok? En anden del af den offentlige debat om den familieretlige udvikling har udfoldet sig omkring interessepositioner: Én position i debatten koncentrerer sig groft sagt om retten til barnet og er navnlig blevet eksponeret af organisationer med kønspolitiske interesser. En anden position forsøger i højere grad at sætte en dagsorden ved at tage udgangspunkt i barnets ret eller bedste. Indtrykket er, at denne diskurs fortrinsvis har været eksponeret af det familieretlige ekspertsystem, dvs. af forskere og praktikere, men også af organisationer, der varetager børns retssikkerhed. I realiteten kan disse diskurser dog virke sammenvævede og vanskelige at adskille, og det er derfor ofte uigennemskueligt, hvornår hensynet til barnets bedste retorisk bliver anvendt som et skalkeskjul for andre interesser. Det var på baggrund af disse bekymringer og det til tider ophedede debatklima, at tidligere justitsminister Frank Jensen i forbindelse med vedtagelsen af Børneloven besluttede, at der skulle iværksættes en undersøgelse af regler og praksis på samværsområdet, og at denne skulle gennemføres af uafhængige forskere. F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 15
17 Formålet med undersøgelsen Spørgsmålet om, hvorvidt praksis på samværsområdet er adækvat eller er blevet for vidtgående, rummer et andet underliggende spørgsmål, nemlig: for vidtgående i forhold til hvad? I forhold til de retspolitiske intentioner, der har ligget bag formuleringen og vedtagelsen af bl.a. reglerne på samværsområdet? Og herunder også i forhold til, hvad man i almindelighed anser for at være rimelige hensyn til barnets tarv eller bedste? Eller for vidtgående i forhold til, om børn faktisk trives med eller tager skade af at være underlagt de rammer, som foreskrives med den gældende praksis på samværsområdet? Set fra et praktisk og politisk perspektiv er disse spørgsmål uløseligt forbundet med hinanden. Men formuleret som forskningsmæssige spørgsmål er der tale om to forskellige problemstillinger, som ville skulle besvares ved hjælp af forskellige undersøgelsesstrategier og metoder og derfor vanskeligt vil kunne rummes inden for den samme undersøgelsesramme. Nærværende undersøgelse lægger op til at belyse det første spørgsmål og sætter dermed fokus på systemsiden. Undersøgelsens formål er bredt at undersøge, hvilke rationaler myndighederne lægger til grund, når de træffer afgørelser om samværskonflikter. Undersøgelsen interesserer sig navnlig for at kortlægge, hvilke forståelser der gennem disse afgørelser bliver genereret om barnets bedste. Det er dermed forvaltningssystemet in casu statsamterne og klageinstansen Civilretsdirektoratet og det materiale, dette system producerer, der er undersøgelsens genstandsfelt. Dette kapitel redegør for, hvordan undersøgelsen er tilrettelagt, herunder også hvilken sociologisk forståelsesramme og teoretisk betragtningsmåde der ligger til grund for analysen. På denne baggrund følger en redegørelse for, hvordan problemstillingen er operationaliseret til undersøgelsestemaer, hvordan datamaterialet er oparbejdet og analyseret, og endelig hvordan undersøgelsesresultaterne er disponeret. Genstandsfeltet: Forvaltningen og fortolkningen af barnets bedste Som en bagvedliggende analytisk tankefigur for undersøgelsen anlægges i det følgende den betragtning, at forvaltningen af det familieretlige samvær sammenkobler to rationaler eller perspektiver: 16 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E
18 På den ene side hører forvaltningen af samvær til en juridisk diskurs. Spørgsmål om forældremyndighed og samvær er genetisk født af et juridisk rationale, som tilskriver forældre kompetence over for børn, der er retsundergivne. Forvaltningen af samvær udøves fra statsamtet, der er en statslig (regional) administrativ institution med stærk juridisk kompetence. Denne institution refererer i disse spørgsmål til overmyndigheden Civilretsdirektoratet, som hører under Justitsministeriet. De aktører, der henvender sig til statsamtet for at få uenigheder om samvær afgjort, iklædes rollen som parter, der skal have tvister afgjort. Forvaltningen er med andre ord indskrevet i en retlig orden. Ud fra en systemteoretisk betragtning har den retlige orden eller det retlige system som andre sociale delsystemer (fx økonomien, politikken, familien) en bestemt og specialiseret funktion i det moderne differentierede samfund: Den skal opretholde generaliserede normative forventninger, den skal løse konflikter, og den kan virke som politisk styringssystem. Som andre sociale delsystemer har også den retlige orden sine egne rationaler, procedurer og kommunikationskoder, og derfor følger den sin egen sti med hensyn til, hvad der er de bedste eller rigtige løsninger. Heraf følger på den ene side, at samfundets forskellige delsystemer fungerer relativt autonomt; hvert socialt delsystem vil have en tendens til at være lukket og selvrefererende. Det indebærer på den anden side, at delsystemerne har vanskeligt ved at kommunikere med hinanden, fordi de er centreret om deres egne rationaler eller koder. Som socialt system er den retlige orden ud fra den systemteoretiske betragtning centreret omkring den binære kommunikationskode ret/uret. Den legale diskurs anskuer og reproducerer med andre ord verden inden for en forståelsesramme om ret og uret og interesserer sig principielt ikke for andet. Som følge af, at samfundets forskellige delsystemer er relativt lukkede, er det derfor også kun retten selv, der kan afgøre, hvad der er ret eller uret (Luhmann, 2000; King & Piper, 1995; Arnoldi, 1998). På den anden side skal de afgørelser, som det familieretlige system træffer i sager, hvori der er børn involveret, træffes under hensynet til, hvad der er bedst for barnet. Dette sætter den retlige orden i en paradoksal situation, for ifølge den teoretiske betragtning er det juridiske/retlige system ikke i sig selv i stand til at producere konstruktioner om eller tage stilling til, hvad der er barnets bedste. Ret- F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 17
19 ten og dens professionelle ved principielt intet om børn. Hvis man antager præmissen om, at retten kun kan kommunikere inden for og forholde sig til et skema om ret og uret, hvordan kan den så håndtere et koncept som barnets bedste? Dette koncept er forankret i et andet binært kodningsskema, nemlig et skema, som interesserer sig for, hvad der er godt eller skidt, gavnligt eller skadeligt, sundt eller sygdomsfremkaldende for børn. Det er disse to rationaler: et rationale om forældres ret til barnet (eller evt. barnets ret til forældrene) og et rationale om barnets behov der sammenkobles i forvaltningen af det familieretlige samvær. Selv om konceptet om barnets bedste altså er den grundpille, hvorpå lovgivningen om forældremyndighed og samvær hviler, kan man ikke karakterisere det som en retsregel i traditionel forstand. Barnets bedste kan karakteriseres som et i princippet åbent og ikke særligt veldefineret koncept, som skal give retten/det retlige system mulighed for at foretage en helhedsbedømmelse af det enkelte barns forhold. At konceptet er åbent, indebærer på den ene side, at det kan tillægges et meget skiftende indhold, og på den anden side, at der er mulighed for at tage hensyn til det enkelte barns individuelle situation. Hermed efterlades et stort rum for skønsmæssig vurdering (Schiratzki, 1997). Empirisk baserede undersøgelser, som er gennemført på forældremyndighedsområdet og tilgrænsende felter (børneforsorgen), viser da også, at de professionelle aktører (dommere, sagsbehandlere, advokater mv.) opfatter eller forstår begrebet om barnets bedste som utilstrækkeligt eller uklart defineret. Det kan efterlade de sagsbehandlere, der skal skønne over barnets bedste, i et tomrum (Rejmer, 2003; Egelund & Thomsen, 2002). Samtidig kan det individuelle skøn være problematisk ud fra en juridisk/retlig synsvinkel, fordi der dermed er risiko for, at retssikkerhedskriterierne om forudsigelighed og ligebehandling for loven sættes over styr. Begrebet om barnets bedste er spinkelt defineret i selve lovteksten, men det vil være ukorrekt at hævde, at der slet ingen standarder findes. Lovgivningen om forældremyndighed og samvær er baseret på såkaldte præsumtioner, dvs. bestemte antagelser eller formodninger om, hvad der er barnets bedste. Disse præsumtioner, som kan være stærkere eller svagere, er indoptaget i retskilderne og kommer både til syne som implicitte og mere generelle principper bag hele lovkomplekset, men også som en række mere eksplicit formulerede 18 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E
20 og specifikke retningslinjer, der kan vejlede sagsbehandlerne, når de skal træffe afgørelser i konkrete sager. Det spørgsmål, der i denne sammenhæng skal forfølges, er: Når retten ifølge den teoretiske præmis ikke selv er i stand til at konstruere og kommunikere inden for koden om, hvad der er gavnligt eller skadeligt for børn, hvem er da egnet til at vurdere barnets bedste? Er det sagernes parter, forældrene eller den ene af dem, er det barnet selv, eller er det et andet professionelt ekspertsystem? Når temaer som børns behov og forældrekvalitet bringes for retlige beslutninger, som det er tilfældet i forældremyndigheds- og samværssager, må retten hente autoritativ sagkundskab fra og bliver derfor afhængig af andre vidensdomæner. Retten trækker i denne sammenhæng på indsigt fra ekspertise, hvis sagkundskab er funderet i videnskabelige diskurser om børns velfærd. Denne ekspertise har med videnskaben i ryggen forudsætninger for at kunne bedømme, hvad der er sandt eller falsk, når det gælder barnets bedste. Som sådan er feltet børnevelfærd både repræsenteret ved praktikere og teoretikere. Den kundskab, der produceres om børns velfærd, udøves fra et bredt socialvidenskabeligt felt. Børns velfærd kan udforskes fra mange vinkler, det være sig økonomiske, sociale, pædagogiske, psykologiske, medicinske etc., og børnevelfærdsforskningens resultater hviler derfor også på forskellige videnskabelige paradigmer, teoretiske modeller og komplekse metodiske forudsætninger. Der eksisterer med andre ord mange forskellige diskurser om børns velfærd, som selv producerer forskellige versioner om virkeligheden gennem forskellige videnskabelige procedurer. Den vidensbase, som retten har mulighed for at trække på, når den skal finde autoritativt grundlag for, hvad der skader eller gavner børns velfærd, er bred og kompleks. Forskningsresultaterne fremstår som multi-faktorielle og til tider endog som indbyrdes modsætningsfyldte (Egelund, 2003). Det vidensområde om børns velfærd, som retten overvejende orienterer sig imod i sager om forældremyndighed og samvær, er sagkundskab, som hidrører fra de såkaldte psy-professioner, dvs. psykologer, psykiatere, socialarbejdere etc. Dette ekspertsystem kommer til syne i det familieretlige system på både et generelt og et konkret niveau. F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 19
21 Generelt ytrer det sig som nævnt i de underliggende forudsætninger og principper, som lovgivningens forarbejder og retlige regler og vejledninger er baseret på. På et mere konkret niveau er psy-systemet repræsenteret ved tilstedeværelsen af levende professionelle aktører (fx børnesagkyndige rådgivere, undersøgere, overvågningspersonale) gennem sagsbehandlingsprocessen. Disse udfører i konkrete enkeltsager samtaler med, undersøgelser eller overvågning af børn og forældre og udarbejder derpå vurderinger, som kommer til at indgå som et grundlag for den afgørelse om samvær, som de juridiske sagsbehandlere i statsamtet skal træffe. Det teoretiske spørgsmål er, hvordan psy-professionernes rationaler om, hvad der er gavnligt/skadeligt for børns velfærd, harmonerer med og bliver inkorporeret i retlige rationaler om ret og uret. Formår de to kommunikationssystemer at komme i tale og føre en ligeværdig dialog? King & Piper (1995:133-36) argumenterer teoretisk for, at der ikke opstår en frugtbar sammenblanding af disciplinerne, men at den komplekse videnskabelige kundskab om børns velfærd bliver underordnet og gjort til slave ( enslavement ) i juraen. For at retten kan udføre sin sociale funktion effektivt, er den nødt til at foretage en udvælgelse af de teoretiske aspekter af/vinkler på børns velfærd, som er forenelige med rettens egen tankegang og rationaler. Gennem denne selektionsproces bliver børnevelfærdsdiskursen forenklet og dermed i realiteten rekonstrueret. Retten koncentrerer sig om individualiserede adfærdsmønstre, fx om forældres egenskaber eller børns udviklingspotentialer, eller diskursen kan dukke op som normative tommelfingerregler eller diktater til forældre (Sandberg, 2001). Gennem denne forenklingsproces mindsker retten risikoen for, at de traditionelle retssikkerhedskriterier bliver trådt for nær, men ulempen er omvendt, at nogle aspekter af barnets bedste bliver nedprioriteret til fordel for andre. For at illustrere den teoretiske tankegang kan man tage udgangspunkt i den lovgivning, der regulerer forholdet mellem børn og forældre. Lovgivningen om forældremyndighed og samvær er fx baseret på det overordnede princip om, at samvær har vital betydning for børn. Dette er et eksempel på en meget stærk præsumtion. Grundsynspunktet er, at et barn, så vidt det er muligt, har ret til både en far og en mor, at barnets kontakt med begge forældre, så vidt det er muligt, skal bevares, og at disse i videst muligt omfang skal have 20 F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E
22 ansvar for barnets opdragelse og udvikling. For at bevare kontakten til begge forældre, skal der derfor som udgangspunkt være samvær med den af forældrene som barnet ikke lever sammen med. Det gælder også i tilfælde, hvor barnet aldrig har levet sammen med forælderen. Denne ret er knyttet til forælderen og ikke til barnet. Forarbejderne til loven viser, at præsumtionen om samværets vitale betydning var baseret på to hovedargumenter. Det ene argument udsprang af en ligestillingsdiskurs og trak på den sociologiske sagkundskab: Udvalget bag betænkningen fandt, at lovgivningen burde være opdateret i henhold til befolkningens holdninger og adfærd. Hen over en årrække har familiestrukturen ændret sig, og arbejdsdelingen mellem kønnene har forandret sig og medført, at fædre i højere grad end tidligere nu tager del i ansvaret og omsorgen for børnene. Lovgivningen skulle ikke stille sig hindrende i vejen for, at det ligestillede forældreskab kunne realiseres heller ikke efter samlivsbruddet. 1 Det andet argument, som hidrører fra en psykologisk inspireret diskurs om barnets tarv eller bedste, gik på, at det er væsentligt for et barns identitetsdannelse at have kendskab til sine rødder og gennem opvæksten både have mandlige og kvindelige forbilleder (Justitsministeriet, 1994: 105). Ved at inkorporere den psykologiske sagkundskab i argumentationen kunne retten hente et autoritativt grundlag for synspunktet om nødvendigheden af, at barnet har kendskab og kontakt til begge forældre. At sagkundskaben om børns velfærd imidlertid kun blev indoptaget selektivt og dermed gjort til slave for det retlige system, fremgår af eksemplet ved, at de procedurer, som gælder for denne sagkundskab blev siddet overhørigt. Fra sagkundskabens perspektiv ville man have drøftet spørgsmålet om, hvilke faktorer der er betydningsfulde for børns socialiseringsproces med større nuancerigdom. Fra både et sociologisk og psykologisk perspektiv forekommer det fx fremmed at operere med en forståelse af, at det er ultimativt for et barns socialisering at have to forældre, eller at et forældreskab kan løsrives fra dets sociale dimension. 1. Problemstillingen var navnlig aktuel i forhold til samboende fædres svage retsstilling i forbindelse med forældremyndighedsspørgsmålet. F O R M Å L, B E G R E B E R O G M E T O D E 21
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEtablering af Familieretshusene den 1. april 2019
Etablering af Familieretshusene den 1. april 2019 Den 1. april 2019 træder en ny lovændring (nr.1702 af 27.december 2018) i kraft om Familieretshuset, der grundlæggende ændrer det familieretlige system.
Læs mereStatistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne
J.nr.: 2010-7200-00008 Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne 1. Baggrund Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober
Læs mereSTATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE
2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereHØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)
Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereUDVIKLING I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER. Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 289 Offentligt UDVIKLING I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER Mai Heide Ottosen, SFI 19. Maj 2016 MIT OPDRAG: HVAD ER STATE-OF-THE-ART? Hvad kan vi ud fra
Læs mereKOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær
MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereIDEAL. Vores forestillinger
Fælles forældremyndighed Af Helene Flendt Et ofte misforstået Et ofte misforstået IDEAL FOTOS: BILLEDHUSET Det er blevet moderne at have fælles forældremyndighed som ugift og ikke mindst som fraskilt.
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereOm Børneinddragelse - generelle betragtninger
Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereBemærkninger til VIVEs rapport Forældrekonflikter efter samlivsbruddet
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København V Att.: Børne- og Socialminister Mai Mercado OG Folketingets Socialordførere København, den 8. november 2017 Bemærkninger til VIVEs rapport Forældrekonflikter
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereForord. Anita Plesner Björk
Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er
Læs mereKommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager
Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager 1 11 1. PJECENS INDHOLD Fra den 1. april 2019 behandles familieretlige
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereRevision af forældreansvarsloven
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 253 Offentligt Revision af forældreansvarsloven Teknisk gennemgang af forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale
Læs mereGennemgang af seks sager fra Qaasuitsup Kommunia om anbringelse af børn uden for hjemmet med samtykke
2019-3 2. september 2019 Nal. nr./j.nr.: 2016-909-0007 All. nr./brevnr.: 63157 Sull./sagsbeh.: MALL Emner: Samtykke, handleplaner Gennemgang af seks sager fra Qaasuitsup Kommunia om anbringelse af børn
Læs mereAfgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn
FOU nr 2012.0019 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: Folketinget Opfølgning / Opfølgning til Ingen 2012-19. Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn Resumé
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereUndervisning af bred almen karakter på frie kostskoler
Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSocialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede
Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn Udgivet af Socialstyrelsen September 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser, Børnesagkyndige undersøgelser og Sagkyndige erklæringer
Forældrekompetenceundersøgelser, Børnesagkyndige undersøgelser og Sagkyndige erklæringer www.kk.dk/bfck KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børnefamiliecenter København 7.12.11 Forældrekompetenceundersøg
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereIndhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i
Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereJanuar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling
Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereForældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller
Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet
Læs mereVed Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen
PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereKAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD
INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereSkolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.
Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereBekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256820 af 723. december november 20175 som ændret ved
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereBekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.3 Inddragelse af plejebørns perspektiv September November 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereEndelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge
Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge 30. maj 2008 Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen. Det er min opfattelse at det er kritisabelt at nævnet har kasseret
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDet var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.
2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets
Læs mereDelvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 26. oktober 2015 Udskriftsdato: 25. december 2018 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereBØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE
Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereHøringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.
Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereLogikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed
HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens
Læs mereKend spillereglerne!
Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse
Læs mereOffentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt
Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet Ankestyrelsens brev til en borger Dato: 12-06-2017 Henvendelse vedrørende aktindsigt Slagelse Kommune har den 1. juli 2016 fremsendt en klage af 20. juni 2016
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mere