Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.3 Inddragelse af plejebørns perspektiv September November 2017

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører løbende auditforløb. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. Udgangspunktet for denne rapport er et auditforløb, der havde afsæt i to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Midt. Begge sager omhandler driftsorienterede tilsyn med plejefamilier. Temaet for auditeringen var inddragelse af plejebørns perspektiv i socialtilsynenes vurdering af kvaliteten af plejefamilier. På auditmødet deltog i alt fem ansatte fra de to socialtilsyn alle fra plejefamilieområdet. Fra Socialtilsyn Syd deltog en tilsynskonsulent og to faglige ledere. Tilsynskonsulenten deltog dog ikke i det opfølgende møde. Fra Socialtilsyn Midt deltog en tilsynskonsulent og en faglig konsulent. Derudover deltog en vidensperson med særlig viden om plejefamilieområdet fra Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune. På baggrund af auditforløbet har Socialstyrelsen opstillet en anbefaling: Anbefaling 1. Udvikling af konkrete metoder til inddragelse af plejebørns perspektiv Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer, at der udvikles konkrete metoder og tilgange, der sikrer, at plejebørns perspektiv i praksis systematisk afdækkes og inddrages i vurderingen af kvaliteten i plejefamilier. Dette kan med fordel gøres i et samarbejde mellem de fem socialtilsyn. Ved begrebet plejebørns perspektiv menes plejebørns oplevelser, tanker og synspunkter om de forhold, som socialtilsynet vurderer plejefamiliens kvalitet ud fra. Plejebørns perspektiv kan afdækkes via samtaler med plejebarnet. Det kan også være relevant at anvende andre metoder, fx at observere et plejebarn i samspillet med plejefamilien eller indhente oplysninger fra andre, fx oplysninger fra biologiske forældre og anbringende kommuner. 3

4 I den forbindelse er det væsentligt at tage i betragtning, at der fra lovgivers side er en klart udtrykt intention om, at borgerne skal sættes i centrum i socialtilsynet. Dette er afspejlet i lov om socialtilsyn ( 7 stk. 2), pkt 4, hvor det fremgår, at socialtilsynet skal indhente oplysninger fra borgere i tilbuddene. Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af arbejdet med inddragelse af plejebørns perspektiv, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: 1. Forberedelse af plejebørn forud for tilsynsbesøg De fem socialtilsyn kan med fordel have øget fokus på at sikre, at plejebørn er forberedt på formålet med og indholdet i tilsynsbesøg. Det er vigtigt, at plejebørn kender formålet med besøget, at de ved, hvorfor socialtilsynet gerne vil møde og tale med dem, hvad socialtilsynet gerne vil tale med dem om, samt at de er informerede om, hvordan oplysningerne vil blive brugt. Dette kan fx være i form af, at socialtilsynene sender dagsorden eller lignende information til plejebarnet/-børnene forud for de enkelte tilsynsbesøg. Det kan også understøttes i form af et mere generelt informationsmateriale om socialtilsynet, der udarbejdes specifikt til plejebørn. Socialstyrelsen indgår gerne i et samarbejde med socialtilsynene om udarbejdelse af et sådant informationsmateriale. I det følgende redegøres i afsnit A for auditpanelets drøftelser på auditmødet. Formålet med auditforløbene er nærmere beskrevet i afsnit B. Auditskemaet er vedlagt i bilag. A. Auditpanelets drøftelser I det følgende afsnit redegøres der overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. 4

5 Genstand for auditforløbet har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Midt. Sagerne var udvalgt af de to deltagende socialtilsyn og omhandlede begge to driftsorienterede tilsyn med plejefamilier. Der var i begge sager tale om plejefamilier, hvor socialtilsynet havde vurderet kvaliteten som god. Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med tre spørgsmål. 1) I det første spørgsmål skulle deltagerne vurdere, i hvor høj grad plejebarnets/-børnenes perspektiv var inddraget i tilsynsrapporten som helhed. 2) Derefter skulle deltagerne fremhæve gode eksempler på, hvordan plejebørns perspektiv var inddraget og tillagt vægt i vurderingen. 3) Endelig skulle deltagerne give bud på, hvordan inddragelse af plejebørns perspektiv kunne kvalificeres, og herunder diskutere, hvilke dilemmaer, der ligger i at inddrage plejebørns perspektiv, og hvordan disse dilemmaer kan håndteres. Deltagerne vurderede/auditerede på baggrund af tilsynsrapporterne og udvalgt sagsmateriale. 1. Inddragelse af plejebarnets perspektiv i tilsynsrapporten. Deltagerne drøftede først, i hvilken grad plejebarnets/-børnenes perspektiv var inddraget i kvalitetsvurderingerne/-tilsynsrapporterne som helhed. I begge sager var der enighed om, at plejebørnenes perspektiv i rapporterne som helhed kun i nogen eller mindre grad var inddraget, og fortrinsvist i bedømmelsen af indikator 6.a og 10.a 1. I begge sager havde tilsynskonsulenten talt med plejebarnet/- børnene under besøget, men havde ikke i særligt stort omfang inddraget oplysninger fra plejebarnet i kvalitetsvurderingen. For begge rapporter var det kendetegnende, at bedømmelserne af indikatorerne hovedsageligt var baseret på oplysninger fra plejefamilien. Enkelte steder var der også inddraget oplysninger fra anbringende kommune (sagsbehandler og familieplejekonsulent). 1 Indikator 6.a: Barnet trives i plejefamilien. Indikator 10.a: Barnet trives i de fysiske rammer. 5

6 Desuden blev det fremført, at det generelt var svært at danne sig indtryk af, hvordan oplysningerne fra plejebarnet var fremkommet, herunder om tilsynet havde talt med plejebarnet, eller på anden måde inddraget plejebarnets perspektiv, og i hvilken udstrækning dette var tilfældet. Det blev fremført, at det til dels hænger sammen med, at oplysninger om datakilder findes bagerst i rapporten. Dette fremgår ikke af læsevejledningen først i tilsynsrapporten, og er dermed ukendt for udefra kommende læsere (se også del 3, afsnittet om tilsynsrapporten). 2. Gode eksempler på inddragelse af plejebørns perspektiv Auditpanelet var enigt om, at der generelt kun var få gode eksempler på, at barnets perspektiv var inddraget i kvalitetsvurderingerne. De få gode eksempler, der blev fremhævet af auditpanelet, var i relation til bedømmelsen af indikator 6.a og 10.a. Et eksempel, der blev fremhævet, var, at tilsynet i en af sagerne, havde inddraget observationer vedrørende en varm og kærlig omgangstone og observeret, at børnene agerede frit og utvungent under tilsynsbesøget. Et andet eksempel, der blev fremhævet, var beskrivelsen af en situation, hvor den tilsynsførende havde talt med et af plejebørnene. Heraf fremgik blandt andet: Ved tilsynsbesøget sidder ut. og Xx på terrassen og taler sammen. Xx er åben og taler om mange ting. Ut spørger, hvordan det ellers er at bo hos plejefamilien. Xx siger med et glimt i øjet og taler højere og kigger ind i køkkenet efter plejefamilien, at han får tæsk to gange om dagen, og at der bliver sat mælk uden for døren. Herefter griner han og siger, Jeg har det godt her. Ovenstående blev fremhævet som et godt eksempel, fordi det her dels er tydeligt, at tilsynet har talt med plejebarnet. Samtidig indfanger beskrivelsen af situationen det, som barnet udtrykker nonverbalt (med et glimt i øjet, taler højere, kigger ind i køkkenet efter plejefamilien), hvilket giver et billede af stemningen. Desuden får man indtryk af den kontekst, samtalen er foregået i. Det blev dog samtidig påpeget, at det i det nævnte eksempel ikke er tydeligt, hvilken betydning, tilsynet tillægger observationen. Da tilsynets bedømmelse er, at indikatoren (6.a) i meget høj grad er opfyldt, ligger der implicit en tolkning af, at plejebarnets attitude (kan lave sjov og forholde sig ironisk til spørgsmålet), er et tegn på, at plejebarnet trives. Det blev diskuteret, at det imidlertid også kan være udtryk for, at plejebarnet var bevidst om, at plejefamilien blev vurderet, og at han derfor ikke 6

7 kunne tale frit. Da situationen derfor potentielt rummer flere fortolkningsmuligheder, er det vigtigt, at tilsynet er eksplicit i forhold til, hvilken betydning det observerede tillægges. Derudover blev der fremhævet et par eksempler, hvor det fremgik, at konkrete udsagn stammede fra plejebarnet, hvoraf man kunne udlede, at tilsynet havde talt med plejebarnet. Der blev dog også fremdraget nogle opmærksomhedspunkter og dilemmaer knyttet hertil (se senere under afsnittet Anvendelse af oplysninger fra plejebørn i tilsynsrapporten ). 3. Eksempler på hvordan plejebarnets/-børnenes perspektiv i højere grad kunne inddrages i kvalitetsvurderingen Auditpanelet drøftede endvidere, hvad der kan gøres i forhold til at styrke inddragelsen af plejebørns perspektiv i kvalitetsvurderingerne. Der blev peget på forskellige initiativer og aktiviteter, der både i tilrettelæggelsen og i selve gennemførelsen af tilsynsbesøget kan understøtte dette. Der blev fremhævet følgende initiativer og aktiviteter: Ledelsesmæssig udmelding/klar tilkendegivelse af, at plejebørns perspektiv skal inddrages i tilsynet. Tydelighed i forhold til hvad der er formålet med socialtilsynets samtale med plejebørn. Udvikling af redskaber, der kan anvendes i dialogen med mindre plejebørn, fx spørgsmål, hvor barnet kan svare i form af smileys. Udvikling af inspirationsmateriale på indikatorniveau, som tilsynskonsulenterne kan anvende i samtalen med plejebørn. Forberedelse af plejebarnet/børnene på tilsynsbesøget. Det er vigtigt, at plejebarnet/-børnene kender formålet med besøget, og ved hvorfor socialtilsynet gerne vil møde og tale med plejebarnet/-børnene. Endvidere at plejebarnet ved, hvad socialtilsynet gerne vil tale med barnet om, og hvordan oplysningerne vil blive brugt. Dette kan understøttes i form af et informationsmateriale om socialtilsynet, der udarbejdes specifikt til plejebørn. Samtalen med plejebarnet kan kvalificeres ved at sende et informationsbrev og en dagsorden specifikt til plejebarnet/-børnene forud for tilsynsbesøget. 7

8 Udarbejdelse af informationsmateriale til plejeforældre om formålet med socialtilsynet og tilsynsbesøgene, herunder formålet med at socialtilsynet vil møde og tale med plejebørnene, og eventuelt hvordan plejefamilien kan hjælpe med at forberede barnet på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporten Der blev endvidere peget på, at det vil kvalificere tilsynsrapporterne og styrke validiteten, hvis der er mere tydelighed omkring datakilder. Det vil blandt andet sige, at det skal være tydeligt, hvornår noget bygger på andres udtalelser, og hvornår noget er socialtilsynets egne vurderinger. I den forbindelse blev opbygningen af rapporten også drøftet. Oplysninger om datakilder har betydning for læserens kendskab til rapporternes empiriske og metodiske grundlag og dermed dens validitet. Det ville dermed styrke rapporten, hvis det fremgik af læsevejledningen først i tilsynsrapporten, hvor oplysninger om datakilderne findes, så det var mere tydeligt for læseren. Derudover blev det fremført, at det vil kvalificere tilsynsrapporterne, hvis metoderne bliver tydeligere beskrevet. Det kunne blandt andet blive udfoldet noget mere, hvordan socialtilsynet har inddraget plejebørnene. Bagerst i rapporten i feltet om interviewkilder kunne der skrives noget mere om konteksten for de gennemførte samtaler og observationer. Det kunne fx være en kort beskrivelse af, hvor samtalen foregik, hvor længe den varede ol. Kontekstbeskrivelser er med til at tydeliggøre, hvordan det er foregået, hvilket validerer oplysningerne, og de er også væsentlige i forhold til at kunne dokumentere praksis. Ligeledes kunne feltet observation anvendes til at folde konteksten lidt ud, hvilket giver nyttig information. Hvis tilsynet ikke har talt med, eller på anden måde har indhentet oplysninger fra plejebarnet/- børnene, vil det kvalificere tilsynsrapporten at angive begrundelsen for, at dette ikke er sket. Bevidsthed om metodevalg Det fremgik af drøftelserne, at praksis i forhold til at inddrage plejebørn i tilsynet, og herunder det at tale med plejebørn under tilsynsbesøget, er meget forskellig. Det er i vid udstrækning op til den enkelte konsulent, hvordan tilsynsbesøget tilrettelægges og gennemføres ud fra en konkret vurdering af den specifikke situation. Det er blandt andet forskelligt, hvilken information plejefamilien får forud for besøget, om der stilles 8

9 krav til, at plejebarnet/-børnene er hjemme under besøget, hvordan plejebørn inddrages under tilsynsbesøget, og hvad der spørges om. I den forbindelse foreslog videnspersonen, at tilsynene udarbejder fælles guidelines med inspiration til metodiske perspektiver og tilgange fx i forhold til at observere eller tale med plejebørn i forbindelse med tilsynsbesøg. Fælles guidelines kunne også omfatte inspiration til de gode spørgsmål målrettet forskellige aldersgrupper af plejebørn fx i forhold til at undersøge, om barnet trives i plejefamilien. Guidelines kunne endvidere understøtte refleksion og medvirke til at sikre, at de valg og fravalg, den enkelte konsulent nødvendigvis må foretage i praksis, sker på grundlag af faglige, metodiske overvejelser og ikke vilkårligt. 3.1 Barrierer i forhold til inddragelse af plejebørns perspektiv Auditpanelet drøftede også, hvilke barrierer der kan være i forhold til inddragelse af plejebørns perspektiv, og hvor der evt. kan være behov for at justere på arbejdsgange eller iværksætte udviklingsinitiativer. Følgende barrierer blev nævnt: Hvis tilsynsbesøgene som hovedregel skal foregå indenfor almindelig arbejdstid, vanskeliggør det samtaler med plejebørn, der går i skole. Såfremt tilsynet skal møde plejebørnene og tale med dem, skal plejebørnene holde fri fra skole, hvilket er uhensigtsmæssigt. Videnspersonen påpegede, at det er en kendt problematik, at anbragte børn og unge har en del fravær på grund af møder med kommunen. Samtalen med plejebarnet/-børnene er ikke forberedt på forhånd, men sker usystematisk, hvis muligheden opstår. Det kan være vanskeligt for plejebørnene at adskille, hvad de kan tale med henholdsvis deres sagsbehandler og socialtilsynet om. Der kan opstå situationer, hvor barnet gerne vil tale om problemstillinger, som socialtilsynet ikke kan gå ind i. Plejebørnene har ikke lyst til at tale med tilsynet. Der er ingen fastlagt praksis i forhold til indhentning af oplysninger fra andre personer end plejebørnene selv, der kan understøtte inddragelse af plejebørns perspektiv. 9

10 3.2 Dilemmaer i forhold til inddragelse af plejebørns perspektiv Anvendelse af oplysninger fra plejebørn i tilsynsrapporten Auditpanelet drøftede endvidere anvendelsen af udsagn fra plejebørn i tilsynsrapporten, og de dilemmaer, der kan være forbundet hermed. Det blev fremført, at udsagn på den ene side gør det tydeligt, at tilsynet har talt med plejebarnet og giver et godt indblik i plejebørnenes egne perspektiver på deres skolegang, venskaber fritidsliv, om de bliver inddraget og hørt mv. Der blev dog på den anden side også fremdraget nogle væsentlige opmærksomhedspunkter og dilemmaer knyttet hertil. Dels kan det være nødvendigt at være tilbageholdende med at formidle udsagn fra plejebørn direkte i rapporten, hvis plejebarnets udsagn kan kompromittere plejebarnets relationer til plejefamilien. I sådanne situationer er det væsentligt at overveje barnets situation, når plejefamilien får rapporten. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alt, hvad plejebarnet fortæller, der skal og kan anvendes i vurderingen af plejefamiliens kvalitet. Herunder er udsagn fra barnet om problematiske forhold ikke nødvendigvis udtryk for mangler i plejefamiliens kvalitet, men kan være udtryk for, at der fx er sket fejlmatch, eller at der er sket noget i dynamikken. Derfor kan sådanne udsagn aldrig stå alene, men må altid undersøges nærmere, således at socialtilsynet kan vurdere om, og på hvilken måde, udsagn skal indgå i vurderingen af plejefamiliens kvalitet, herunder hvordan det skal formidles i tilsynsrapporten. Desuden er det vigtigt ved brug af udsagn fra plejebørn, at de ikke efterlader et rum for fortolkning. Det vil sige, at det skal være tydeligt, hvilken betydning socialtilsynet tillægger udsagnet. Brug af citater Auditpanelet diskuterede i forlængelse af ovenstående brugen af citater fra samtaler med plejebørn. Det blev fremført, at tilsynskonsulenterne almindeligvis ikke skriver noget ned under samtaler med plejebørn ud fra en betragtning om, at samtalen med plejebarnet kan foregå mere afslappet og uformelt, når konsulenten ikke samtidig skal sidde og skrive på sin pc. Der foreligger således ikke referater eller særskilte 10

11 noter fra samtalerne. Videnspersonen pointerede, at det derfor er problematisk, hvis der anvendes direkte citater, da det giver usikkerhed om citatets præcise ordlyd. Udtalelser fra barnet kan imidlertid omskrives i tilsynsrapporten, så det ikke er et direkte citat. Videnspersonen foreslog i den forbindelse, at socialtilsynene får udviklet en systematik for at tage noter under samtaler med plejebørn og som minimum tage noter umiddelbart efter besøget, fx når man kommer ud i bilen, mens man kan huske, hvad plejebarnet sagde. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at plejebørnene ikke selv har mulighed for at bekræfte, at det der videregives i rapporten er rigtigt, da tilsynsrapporten ikke sendes i høring til dem. Endvidere blev det fremført, at en fordel ved observationsmetoden er, at der ikke er den samme risiko for at kompromittere plejebarnet, fordi det er den tilsynsførende som har set noget og ikke er noget, plejebarnet har sagt. Oplysninger fra biologiske forældre I begge de deltagende tilsyn har det indtil videre ikke været praksis at tale med eller på anden måde indhente oplysninger fra biologiske forældre. Dette ud fra den betragtning, at biologiske forældre kan have modstand mod anbringelsen, og at samarbejdet mellem biologiske forældre eller anbringende kommune kan være konfliktfyldt, hvilket kan være med til at farve de biologiske forældres oplevelse af plejefamiliens kvalitet. Desuden kan det være svært og dermed tidskrævende at få fat på og lave aftaler om samtaler med biologiske forældre. Der er således få erfaringer fra samtaler med biologiske forældre. I det ene socialtilsyn afprøves det pt. at tale med biologiske forældre til børn, der er i aflastning. Dette dels fordi, at børn, der er i aflastning er svære for tilsynet at træffe, og dels fordi aflastning er en mindre gennemgribende foranstaltning end anbringelse, ligesom det ofte opleves som en hjælp af forældrene. Derfor forventes det at være relativt nemt at få forældre i tale, og ikke så stor risiko for, at der er konflikter i samarbejdet med plejefamilien eller kommunen. Videnspersonen fremførte i den forbindelse, at plejefamiliens egne børn kan have nogle gode perspektiver på plejebørnenes trivsel. De kan således være en vigtig informationskilde, der ikke kun kan tages i anvendelse i forbindelse med godkendelse, men også i det løbende tilsyn. 11

12 Med udgangspunkt i det gennemførte auditforløb opstiller Socialstyrelsen følgende anbefaling og fokuspunkt: Anbefaling 2. Udvikling af konkrete metoder til inddragelse af plejebørns perspektiv Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer, at der udvikles konkrete metoder og tilgange, der sikrer, at plejebørns perspektiv i praksis systematisk afdækkes og inddrages i vurderingen af kvaliteten i plejefamilier. Dette kan med fordel gøres i et samarbejde mellem de fem socialtilsyn. Fokusområde 2. Forberedelse af plejebørn forud for tilsynsbesøg De fem socialtilsyn kan med fordel have øget fokus på at sikre, at plejebørn er forberedt på formålet med og indholdet i tilsynsbesøg. Det er vigtigt, at plejebørn kender formålet med besøget, at de ved hvorfor socialtilsynet gerne vil møde og tale med dem, hvad socialtilsynet gerne vil tale med dem om, samt at de er informerede om, hvordan oplysningerne vil blive brugt. Dette kan fx være i form af, at socialtilsynene sender dagsorden eller lignende information til plejebarnet/-børnene forud for de enkelte tilsynsbesøg. Det kan også understøttes i form af et mere generelt informationsmateriale om socialtilsynet, der udarbejdes specifikt til plejebørn. Socialstyrelsen indgår gerne i et samarbejde med socialtilsynene om udarbejdelse af et sådant informationsmateriale. B. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. 12

13 At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. Anbefalinger og fokuspunkter På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i auditforløbet. Anbefalingerne kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne kan der være fremhævet nogle fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. 13