Kommuneplan GALTEN KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN. Kommuneplan

Transkript

1 Kommuneplan GALTEN KOMMUNE Kommuneplan HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN

2 Forord Galten Kommune har inden for de seneste år været inde i en mærkbar positiv udvikling, hvor vi har kunnet byde velkommen til mange nye borgere. Også antallet af arbejdspladser er steget pænt. På trods af et snævert økonomisk råderum er der blevet plads til en række nye tiltag samtidig med, at der fortsat kan tilbydes en kommunal service helt på niveau med vore naboer. Denne kommuneplan er anden etape i den egentlige revision af kommuneplanen. Kommuneplanen skal udstikke rammerne for udviklingen i de kommende 12 år. Med venlig hilsen Jens Grønlund Borgmester

3 EMNER I KOMMUNEPLAN Byer og erhverv Galten-Skovby Herskind og Stjær Byrådets langsigtede politik Kortbilag Galten-Skovby Kortbilag Herskind-Stjær Befolkning, sundhed og trivsel Befolkning Galten i dag Hvad er gennemført i planperioden? Byrådets langsigtede politik Landsbyerne og det åbne land Landsbyerne i dag og siden 1998 Byrådets langsigtede politik Kortbilag Storring, Sjelle, Skjørring, Høver og Skivholme Børn og unge Galten i dag Hvad er gennemført i planperioden? Byrådets langsigtede politik Ældre Galten i dag Hvad er gennemført i planperioden Byrådets langsigtede politik INDLEDNING Kultur og fritid for alle Kultur og fritid i dag Hvad er gennemført siden 1998? Byrådets langsigtede politik Trafik Vejsystemet og sikkerhed (supplement til Trafiksikkerhedsplanen) Kommunale veje siden 1998? Byrådets langsigtede politik Kortbilag Lokal Agenda 21 for Galten Kommune Byrådets politiske målsætning for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder Hvad er lokal Agenda 21? Igangværende Agenda 21 tiltag Strategi Kortbilag Galten-Skovby Kommuneplan

4 UDVIKLINGSPOLITIK FOR KOMMUNEN Galten Kommunes udviklingspolitik for INDLEDNING Udviklingspolitik Galten Kommunes udviklingspolitik Galten Kommune ønsker gennem en aktiv og målrettet udviklingspolitik at skabe forudsætninger for en udvikling præget af kvalitet. Vi har desuden det mål, at det er attraktivt at bo og bosætte sig i Galten Kommune. Byudviklingen til boliger og erhverv samt god service og en bred vifte af kulturelle tilbud skal sikre en økonomisk fremgang. En stadig optimering og effektivisering af kommunens servicetilbud skal sikre den bedst mulige kvalitet for børn, unge og ældre. Kommunens økonomiske politik skal understøtte en sund økonomisk udvikling i Galten, hvilket er en forudsætning for udvikling af kommunens serviceområder. Målet er en stadig balance mellem kommunens samlede indtægter og udgifter samt en kassebeholdning, der giver den nødvendige handlefrihed og robusthed. Samarbejde uden for kommunegrænsen. Galten Kommune ønsker fortsat et samarbejde om en aktiv udviklingspolitik for kommunerne omkring Århus. Dette er formaliseret gennem et aktivt samarbejde i det såkaldte 11-kommunes-samarbejde med Århus Kommune i spidsen. Ligeledes deltager Galten Kommune i en lang række mellemkommunale samarbejder. Den igangværende kommunalreform vil forventelig føre til ændringer i de hidtidig kendte samarbejdsformer. Indsatsområder: At sikre balance mellem en attraktiv byudvikling i kommunens politik for skoler og institutioner At skabe rum for, at de sociale og kulturelle aktiviteter kan styrkes og udvikles At fastholde en økonomisk politik som kan sikre et råderum for kommunens indsatspolitik At sikre et udbud af attraktive boligområder At sikre et attraktivt erhvervsmiljø Byrådets overordnede mål: At fastholde og styrke den positive befolknings og erhvervsudvikling i Galten Kommune i overensstemmelse med kommunens service- og kulturtilbud At fastholde attraktive bomuligheder At sikre fleksible arbejdstilbud At muliggøre et højt serviceniveau At skabe et attraktivt kulturmiljø kommuneplan

5 INDLEDNING Galten Byråd fremlægger hermed Kommuneplan Kommuneplanen bygger på strategiredegørelsen samt den efterfølgende offentlige debat. Byrådet har vedtaget at sætte fokus på byer og erhverv samt landsbyerne. For områder, der ikke er omfattet af denne Kommuneplan, gælder den nuværende Kommuneplan , revideret Forslag til Kommuneplan har være i offentlig høring fra den 19. maj 2004 til den 28. juli På baggrund af den offentlige debat samt indsigelser har Byrådet vedtaget Kommuneplan endeligt. INDLEDNING 1. Landsplanlægning Gennem landsplanlægningen, landsplandirektiver og vejledning fastlægger Miljøministeren overordnede rammer for regionplaner og kommuneplaner. 2. Regionplaner Gennem landsplanlægningen, landsplandirektiver og vejledning fastlægger Miljøministeren overordnede rammer for regionplaner og kommuneplaner. 3. Kommuneplaner Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden (4 år) fremlægge en strategi for kommuneplanlægningen. Derefter vedtages de nødvendige revisioner af kommuneplanen i øvrigt. 4. Lokalplaner Lokalplaner udarbejdes af kommunalbestyrelsen. Lokalplanen er en detailplan for et konkret område. Kommuneplan

6 BYER OG ERHVERV Byer og erhverv BYER OG ERHVERV Galten-Skovby Galten-Skovby Galten og Skovby har i en længere årrække gennemgået en betydelig udvikling. Denne byudvikling har medført en delvis sammenbygning af bysamfundene, der til stadighed adskilles af en grøn kile. Desuden er der sket en udbygning mod både øst og vest. Fremtidens udbygning vil ske mod vest og som en koncentreret indsats i området mellem bysamfundene. Denne udviklingsproces forventes dog at strække sig over en længere årrække. Inden for byvækstområderne kan der forekomme beskyttelsesinteresser vedrørende landskab, natur, kulturhistorie eller grundvand. Disse interesser vil blive indarbejdet i forbindelse med en detailplanlægning af det enkelte område. Bycenteret i Galten. De seneste års centerdannelse i bymidten har vist en tendens til, at forretninger og serviceerhvervene koncentrerer sig omkring Torvet, samt Nørregade fra Torvet til Fortevej. Denne udvikling er i overensstemmelse med Byrådets tanker om at styrke og samle centerfunktionerne i Galten. Skovby. Udbygningen i Skovby har i en længere årrække primært udviklet sig mod øst. Boligudbygningen er således sket ved Kirsebærvænget, Æblehaven og sidst ved en udbygning af Rønnebærvænget. Inden for de seneste år er et helt nyt område vest for Smedeskovvej under udbygning. Området kaldes Videnskabsparken, og 1. etape er et tæt/lavt boligområde ved Ole Rømers Alle samt et parcelhusområde på 29 parceller ved Niels Bohrs Alle. Den fremtidige byudvikling i Skovby vil ske som en fortsat udbygning af Videnskabsparken. 1 Galten. Vestbyen ud mod Søringen er afsluttet efter mange års udbygning. I perioden fra 1998 og frem til 2003 er der bygget over 180 nye boliger. De sidste års boligudbygning er primært foretaget på Solsikkevænget, Fasanvej, Nattergalevej, Firkløvervej og nu på Porsevænget. Herudover er der foretaget en del udfyldning inden for den eksisterende boligmasse. Det sidste byareal ved Porskjær er nu byggemodnet, og udbygningen forventes afsluttet i løbet af Herefter vil Byrådet satse på en udbygning vest for Søringen, hvilket kræver, at området inddrages i Regionplan for Galten - Skovby - Kommunecenter. Boligudviklingen skal styrkes ved at sikre attraktive boliggrunde i både Galten og Skovby. Boligudbygningen skal koordineres med skoler- og institutionskapaciteten. Centeret i Galten skal forstærkes og udbygges med Torvet som akse for både kultur og handel. Erhvervsområderne udbygges først fra Klankvej til Marktoften, herefter mod vest. Service- og kulturtilbudene i kommunecentrene skal matche de aktuelle behov. kommuneplan

7 BYER OG ERHVERV Byer og erhverv Galten-Skovby BYER OG ERHVERV Byrådets langsigtede politik: At sikre attraktive arealer til boligudbygningen i sammenhæng med bystrukturen og den grønne struktur i Galten-Skovby At udlægge arealer mellem motorvejen og Århusvej til attraktive og miljøsikre virksomheder, så der ikke opstår risiko for forureningsgener At der til stadighed vil være opmærksomhed på at forme boligudviklingen i takt med skole- og institutionskapaciteten. Udviklingen i Galten og Skovby har betydet, at de to bysamfund fremover ses som et samlet bysamfund Galten-Skovby! 1 Erhvervsparken ved Klank Videnskabsparken II Kommuneplan

8 BYER OG ERHVERV Byer og erhverv BYER OG ERHVERV Stjær Stjær Stjær har gennem en længere årrække udviklet sig roligt med 4 til 5 boliger om året. Stjær er kommunens største lokalcenter. Inden for den sidste planperiode er der opført 17 boliger, heraf 5 rækkehuse. Boligudviklingen har i de seneste år været en færdiggørelse af Toftkjærvej samt nogle tæt/lav boliger ved Møllebakken. Landsbymiljøet omkring den gamle bydel ligger praktisk talt urørt hen og kan gennem en byforskønnelse gøres mere attraktiv. Den nyeste udvikling ligger som et nyt boligområde ved Stenskovvej, hvor der i 2004 er udbygget et areal for 15 parcelhuse. Området tillader opførelse af træhuse og adskiller sig derved fra flere andre boligområder. For at fastholde Stjær som lokalcenter er der sket en udbygning af skolen. Ligeledes er der en børnehave samt en Dagligbrugs. Disse funktioner skal tilsammen sikre de basale funktioner til et lokalcenter. Stjær ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det er vurderet, at byudvikling på de udlagte arealer er mulig, men at grundvandstruende aktiviteter som udgangspunkt skal udelukkes. 1 Stjær Stjær - Lokalcenter. Boligudviklingen skal ske med attraktive grunde for at styrke lokalsamfundet. Fremtidig udbygning skal ske mod nord. Erhvervsområdet udbygges ved Tåstrupvej efter behov. Boligudbygningen i Stjær tilpasses kapaciteten i skoler og institutioner. Der er kapacitet til en egentlig udvidelse af boliger. Service- og kulturtilbudene i lokalcentret skal matche de aktuelle behov. kommuneplan

9 BYER OG ERHVERV Byer og erhverv Herskind Herskind Herskind har gennem en længere årrække udviklet sig kraftigt i forhold til byens størrelse med 6 til 7 boliger om året. Herskind er kommunens andet lokalcenter. Boligudviklingen har i de seneste år udmøntet sig i en færdiggørelse af Lærkevænget med i alt 23 boliger samt en videre udbygning af Levefællesskabet Hertha. For at fastholde byen som lokalcenter er der sket en udbygning af skolen. Ligeledes findes der en børnehave samt en Dagligbrugs. Disse funktioner sikrer de basale funktioner til et lokalcenter. Byens udviklingsmuligheder har ligget syd for landevejen samt i østlig retning. Hovedvækstretningen var valgt ud fra hensynet til det omkringliggende landskab, men landskabsinteresser danner i dag grænsen for byvækst mod syd. Der er inden for rammerne arealer nok til 4 til 6 års byudvikling i Herskind, hvorfor den fremtidige byudvikling skal afgrænses i den næste kommuneplan. Vækstretningen bør af hensyn til skole m.v. evt. ske i nordlig retning. BYER OG ERHVERV Herskind Herskind - Lokalcenter. Boligudviklingen skal ske med attraktive grunde for at styrke lokalsamfundet. Udbygningen i Herskind skal ske som en færdiggørelse af boligområdet ved Lærkevænget og Hertha. Boligudbygningen i Herskind tilpasses kapaciteten i skoler og institutioner. Der er kapacitet til en egentlig udvidelse af boligudbygningen. Service- og kulturtilbudene i lokalcentret skal matche de aktuelle behov. 1 Kommuneplan

10 LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND Landsbyerne og det åbne land LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND 2 Landsbyerne siden 1998 Galten Kommune har 5 landsbyer: Storring, Sjelle, Skjørring, Høver og Skivholme. Der er inden for de sidste 4 år bygget i alt 24 boliger i landsbyerne: Storring 2 åben/lav 5 tæt/lav Sjelle 6 åben/lav 0 tæt/lav Skjørring 8 åben/lav 0 tæt/lav Høver 0 åben/lav 0 tæt/lav Skivholme 4 åben/lav 0 tæt/lav Der har i de seneste år været en stor efterspørgsel på jordbrugsparceller i kommunens landsbyer. Regionplanen og Miljøministeriet har kun tilladt jordbrugsparceller i en afstand af 10 km fra landscenterets byzonegrænse. Denne afgrænsning vil ske med vedtagelse af Regionplan 2005 Herudover kan etableres almindelige parceller på op til ca m 2. Denne zone muliggør jordbrugsparceller i mindst 2 af kommunens landsbyer. Der er i Sjelle og Høver flere store landejendomme, som har stået tomme i en årrække. Mulighederne bør udnyttes. Der er i år 2000 opført en ny naturbørnehave i Storring. Børnehaven er normeret til 25 børn. Inden for de seneste 2 til 3 år har der både i Sjelle og Høver været ønske om flere boliger. I Sjelle har der været fremlagt et lokalplanforslag for 12 til 14 storparceller. Forslaget blev henlagt pga. indsigelser fra Amtet og Miljøministeriet. Der er et aktuelt behov for, at der i fremtiden skal ske en koordinering af spildevandsplanlægningen og boligudbygningen af landsbyerne. Årsagen er, at de seneste års udbygning har medført overbelastning af spildevandssystemet - især i Sjelle og Høver. Skivholme er separatkloakeret i 1999 og Rummeligheden af landsbyerne fremgår af skemaet på side 3 i Kommuneplanens rammer i landsbyerne Landsbyernes kvaliteter og særlige præg skal bevares. De eksisterende gårdmiljøer i landsbyerne bør indgå i udbygningen for at sikre landsbymiljøet. Der bør ske en koordinering af boligudbygningen og spildevandsplanlægningen, især i landsbyerne Sjelle og Høver. Byrådets langsigtede politik Der skal sikres en boligudbygning, der giver mulighed for boliger til forskellige aldersklasser inden for landsbymiljøet med mulighed for grønne oplevelser, sikre cykelruter m.v. Planer for udbygning af landsbyer skal sikre en sund sammenhæng mellem den eksisterende landsby og markerne. Udbygningen skal undgå at skabe miljøkonflikter mellem borgerne og landbrugene. kommuneplan

11 LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND Landsbyerne og det åbne land Sjelle Storring Skjørring LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND Høver 2 Skivholme Kommuneplan

12 LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND Landsbyerne og det åbne land LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND Skjørring Skjørring Skjørring er en gammel vejforteby, hvilket vil sige, at landsbyen er dannet omkring et grønt område, hvor vejene mødes, og hvor ejendommene lå. Efter at Langelinie er kommet, er der opstået en ny bydel mellem den gamle landsby og landevejen. I den gamle landsby er der flere bevaringsværdige huse, heraf flere i bindingsværk. Inden for byafgrænsningen, der er næsten identisk med landsbylokalplanens afgrænsning, er der en ledig byggekapacitet på ca. 10 grunde, hvilket er tilstrækkeligt for den kommende planperiode. Skjørring Skivholme 2 Sjelle Sjelle Sjelle er som landsby stærkt præget af strukturen, der blev skabt ved stjerneudstykningen i forrige århundrede. De store gårde ligger stadig langs den nord syd gående vej. Der har inden for de seneste år været en tendens til, at flere og flere ejendomme nedlægges som landbrugsejendomme, og flere ligger til forfald, hvis der ikke findes en mere attraktiv anvendelse. Inden for byafgrænsningen, der er næsten identisk med landsbylokalplanens afgrænsning, er der en ledig byggekapacitet på ca. 14 til 16 boliger, hvilket er tilstrækkeligt for den kommende planperiode. Boligudbygningen vil imidlertid kræve udarbejdelse af en ny lokalplan, idet der er tale om ændret anvendelse. Sjelle kommuneplan

13 LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND Landsbyerne og det åbne land Skivholme Skivholme Skivholme er kommunens mindste landsby med godt 40 boliger. Landsbyen strækker sig fra vejkrydset Skyttehusvej, Ladingvej ned langs med Borumvej til bækken, Borum Møllebæk. Der er indenfor de seneste år kommet en større interesse for etablering af nye boliger i Skivholme, især med mulighed for udsigt over engdraget og Lading sø. Galten Kommune har som konsekvens af denne interesse indpasset mulighed for etablering af 6 til 8 nye boliger. De nye parceller skal afslutte landsbyen mod nord. Høver Høver Høver er kommunens næstmindste landsby, og den har stadig bevaret sin blanding af landbrugsejendomme med landsbyhuse. Der er knap 50 boliger i Høver med mulighed for huludfyldning af 4 til 5 nye boliger. Der skal lægges vægt på, at miljøet i blandingen af store og små ejendomme bevares med grønne områder og gadekæret, som kiler sig ind til hjertet af landsbyen. Storring Storring kan opdeles i to dele, den eksisterende gamle landsby omkring Lilleringvej, Stjærvej og kirken samt de nye boligområder ved Solhøjparken og Kirkebakken. Storring er opstået på kanten af en sydvendt skråning med kirken beliggende som en markant bygning på bakketoppen, som vartegn for de vejfarende. Borgerne i Storring ønsker en rolig udbygning 2 til 4 boliger pr. år. Denne udbygning kan rummes inden for lokalplan 7.B2-01 for Storring by. Skovbørnehaven på Søballevej er en naturlig tilføjelse til bysamfundet for at understøtte den lokale udbygning af bysamfundet. Storring har tidligere haft en Brugs/købmand, smed, rytterskole og central foruden 6-7 landbrug. Tilbage er to landbrug, et forsamlingshus, en vognmand, kirken og sognegården. Landsbyen er i dag belastet af den gennemgående trafik. Der vil i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen blive sikret en indsats for at nedsætte hastigheden gennem byen. Storring Storring LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND 2 Høver Kommuneplan

14 BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL Befolkning BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL 3 Galten i dag Galten Kommune forventer en befolkningsudvikling på ca. 10% for de kommende 12 år i lighed med de seneste år Kommunen har i dag ca indbyggere. Der kan af befolkningsprognosen for 2004 til 2015 udledes følgende: Antallet af de erhvervsaktive forventes at blive på samme niveau. Antallet af børn og unge vil stige med knap 10%. Antallet af ældre vil næsten blive fordoblet. Gennemført i planperioden Der er i planperioden fra 1998 til 2002 sket en forholdsvis stor udbygning af institutioner, ældreboliger og boliger i øvrigt. Institutionerne: Udbygningen er sket for at imødekomme en stigning i antallet af børn, der skal passes p.t. svarer det til ca. 96% på børnehaveområdet. Skolerne: Der er med udgangspunkt i Helhedsplan 2000 sket en modernisering og udbygning af alle 4 folkeskoler. Lokalcenter og ældreboliger: Der er gennem de seneste år sket en udbygning af lokalcenter Tjørnehaven. Udbygningen består af 10 boliger med fællesfaciliteter for demente samt 4 almene ældreboliger. I Stjær er der opført 5 almene ældreboliger. Desuden er der bygget 34 seniorandelsboliger på Porskjær. Inden for perioden er der opført 220 boliger. I planperioden frem til 2014 vil der være følgende udfordringer i forhold til befolkningsudviklingen: Skole- og børnehavetilbud skal tilpasses de til enhver tid aktuelle behov. At fremtidssikre både børne- og ældrestrukturen til de skiftende tiders ændrede behov. Der bliver flere velfungerende ældre med nye krav til såvel boligformer som kulturtilbud. I takt med stigningen af ældre vil behovet for plejekrævende foranstaltninger øges. Der skal planlægges aktivt for placering af ældrefaciliteter i tilknytning til Porskjær og Tjørnehaven. Der er kapacitet til en egentlig udvidelse af boligudbygningen i Stjær. Service- og kulturtilbudene i kommuneog lokalcentrene skal matche de aktuelle behov. kommuneplan

15 BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL Befolkning Byrådets langsigtede politik At sikre attraktive arealer til boligudbygningen i sammenhæng med bystrukturen og den grønne struktur i Galten-Skovby. At udlægge arealer mellem motorvejen og Århusvej til attraktive og miljøsikre virksomheder, så der ikke opstår risiko for forureningsgener. Byrådet vil til stadighed være opmærksom på at forme boligudviklingen i takt med skole- og institutionskapaciteten. Udviklingen i Galten og Skovby har betydet, at de to bysamfund fremover ses som et samlet bysamfund Galten-Skovby! BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL 3 Kommuneplan

16 BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL Børn og unge BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL Galten i dag Beskrivelsen af børn og unge følger skole- og institutionsårgangene. I perioden fra 2000 til 2004 er der sket en stigning af antallet af børn i førskolealderen på 12 % og i folkeskolen på 13%. I perioden fra 2004 til 2016 forventes der i henhold til den seneste prognose et fald på ca. 10 % af børn under den skolepligtige alder, mens der bliver tale om en stigning i antallet af skolebørn på op mod 20 %. I begyndelsen af perioden vil der stadig være et begrænset underskud af børnehavepladser, trods etablering af ny børnehave i Dette pres hænger også sammen med en markant stigning i dækningsprocenten, hvorfor der stadig planlægges udvidelser, indtil det nødvendige antal pladser er til stede. Gennemført i planperioden. Der er i perioden sket en udbygning af daginstitutionsområdet, idet der er bygget en ny børnehave i Skovby til 60 børn, Græshoppen. Galten Børnehave er udvidet fra 40 til 60 børn. I Herskind er børnehaven udvidet med 26 pladser til 60 børn, og endelig er der bygget en ny naturbørnehave i Storring med 25 pladser. På skoleområdet er Helhedsplan 2000 på vej til virkelighed. Der er oprettet pædagogiske servicecentre på alle skoler, ligesom indskolingen er indrettet. Dermed er SFO fysisk blevet en del af skolerne. Helhedsplan 2000 er revideret i 2003 til Helhedsplan med henblik på en færdiggørelse af skoleudbygningerne. 3 Det bliver i den kommende planperiode nødvendigt løbende at tilpasse kapaciteten i børnehaverne til de aktuelle behov. Helhedsplan 2000 for folkeskolen lægger op til en fortsat om- og tilbygning af alle skoler, så der er overensstemmelse mellem lovens krav og skolernes fysiske rammer. Byrådets langsigtede politik at skabe grundlag for at fremme børn og unges udviklingsmuligheder at børn og unges selvværd styrkes gennem fællesskabet og udvikling af deres personlige kompetencer at fremme mulighederne for at børn og unge kan indgå i et forpligtende samarbejde med børn og voksne kommuneplan

17 BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL Ældreområdet Galten i dag Den del af befolkningen, som kaldes ældre er vokset, især gruppen de yngste ældre. I dag udgør de 9 %. Dette er således en stigning i indeværende planperiode. I dag får ca. 22 % af de ældre over 65 år hjælp til rengøring, personlig pleje, indkøb m.v. Ældre, der ikke kan klare sig i eget hjem, tilbydes plads i ældreboliger eller på Tjørnehaven. Den største del af de ældre bor i egen bolig. De er aktive både med hensyn til fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter. Gennemført i planperioden I planperioden er der bygget 4 nye boliger i tilknytning til Tjørnehaven, således at der i alt er 54 pleje- og ældreboliger. Ligeledes er der ved Tjørnehaven bygget 10 boliger Bøgehaven - for demente. Ved Porskjær er der opført 34 seniorandelsboliger for aktive ældre. Desuden er der i 1999 opført 5 almene ældreboliger i Stjær. Galten Kommune vil sikre mulighed for flere nye ældreboliger. Der skal indarbejdes mulighed for et leveog bomiljø for handicappede og udviklingshæmmede. Der skal ske en fastholdelse og udvikling af de nuværende aktiviteter omkring Tjørnehaven. Der skal planlægges alternative boformer for ældre og handicappede med nærhed for indkøb, bus og eventuel idræt. BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL 3 Byrådets langsigtede politik for befolkning sundhed og trivsel At sikre en bred vifte af botilbud til ældre At styrke forebyggende og frivilligt arbejde for de ældre At styrke de nære lokaliteter for socialt og kulturelt samvær At nærmiljøet for de ældre opprioriteres gennem en styrkelse af bl.a. det sociale netværk Kommuneplan

18 KULTUR OG FRITID FOR ALLE Kultur og fritid BEFOLKNING SUNDHED OG TRIVSEL 4 Kultur og fritid i dag Galten har i dag et forholdsvis stort udbud af kultur- og fritidstilbud, såsom biblioteker, idrætsanlæg, aftenskole, Bio-huset og lign. Vi har i dag et velfungerende folkebibliotek med helt nyt hovedbibliotek på Torvet i Galten, og bibliotekernes lokalafdelinger er blevet integreret i skolernes nye pædagogiske service-centre. Den kommunale musikskole er i en udvikling, hvor der til flere aktiviteter er ventelister. Idrætsanlæggene er inden for en årrække udbygget - især i området omkring Klank. Der er inden for de givne rammer mulighed for at dyrke mange forskellige sportsgrene på flere forskellige niveauer. Gennemført siden 1998 Der er siden 1998 bygget nye idræts og omklædningsfaciliteter i Herskind og på Klank. På folkeskolerne i Stjær, Herskind, Skovby og Galten er der sket en væsentlig modernisering, idet der er opført nye pædagogiske service-centre på alle fire skoler. Galten Kommune har sat fokus på det kulturelle område gennem udarbejdelse af en kultur- og fritidspolitik. Med den udvikling, som vi p.t. ser det i Galten Kommune såvel erhvervsmæssigt som boligog borgermæssigt, har borgerne krav på et bredere og mere varieret udbud af kultur. Der bliver i løbet af 2004 udarbejdet en overordnet plan for såvel den fremtidige udnyttelse af Bytoften samt idrætsfaciliteterne på Klank og i Herskind. Fællesbibliotekerne/de pædagogiske servicecentre vil i højere grad kunne tjene som lokale kulturcentre i lighed med aktiviteterne i Herskind. Byrådets langsigtede kultur- og fritidspolitik Galten-Skovby skal som kommunecenter udvikle sig med et bredt spektrum af kultur- og aktivitetsmuligheder - herunder med tilbud om musik og idræt i lokalområderne Borgernes ønsker om lokale tilbud skal imødekommes og matche og supplere storbytilbuddene Biohuset skal, foruden at være biograf, danne ramme om et bredt udbud af koncerter og forsamlingshusaktiviteter Biblioteket skal som videns- og informationscenter også rumme mulighed for skabende og udviklende aktiviteter kommuneplan

19 TRAFIK Kommunens veje og trafiksikkerhed Galten i dag Kommunale veje siden 1998 Aktiviteterne på trafikområdet har i de seneste år koncentreret sig om udbygningen af motorvejen fra Århus via Galten til Silkeborg/Herning. Motorvejen blev færdig nov Den planlagte byudvikling sammen med den øgede trafik har medført en vurdering af trafiksikkerheden både på det eksisterende trafiksystem såvel som i de nye boligområder. Der er gennemført hastighedsdæmpende foranstaltninger i landsbyerne Storring, Sjelle, Høver og i Stjær. Busnettet til Århus og Silkeborg er blevet forstærket med flere afgange i de seneste år, og samtidig forventes en udvikling af ventefaciliteterne på rutebilstationen i Galten i Der skal tages højde for en generel stigning i persontrafikken. Gennemførelse af Søringen til Silkeborgvej og Skjørringvej. Mindske hastigheden på fordelingsvejene Smedeskovvej, Østergårdsvej og Røddikvej. Trafiksikre vigtige vejkryds i Galten og Skovby. Færdiggørelse af stisystemet til Herskind og Storring. Gennemførelse af Ursusvej til Hørslevvej. TRAFIK Byrådets langsigtede politik for trafik Vejnettet skal tilpasses den fremtidige og planlagte erhvervs- og boligudbygning. Trafiksikkerheden skal forbedres, således at hastighed og personskader reduceres. Der skal skabes en bedre sammenhæng i stisystemet i forbindelse med institutioner, skoler, friarealer og centerområdet. 5 Kommuneplan

20 AGENDA 21 Lokal Agenda 21 for Galten Kommune Agenda 21 Agenda 21 Lokal Agenda 21 Kommuneplan skal ifølge Planloven indeholde en stillingtagen for Agenda 21 med følgende emner: Mindske miljøbelastningen Fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde. Fremme et samspil mellem beslutningerne i de miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Igangværende Agenda 21 tiltag Galten Kommune udarbejder hvert år en kombineret Grøn Årsberetning og Lokal Agenda 21 rapport, der redegør for kommunens miljøtiltag. Igangværende projekter er: Nedsættelse af elforbruget Tiltag for varmebesparelser Tiltag for vandbesparelser Grønne indkøb Bedre rensning af spildevandet Renovering af kloaksystemet Indsamling til genbrug Plantning af nye grønne områder, herunder Klank skoven Processen revideres årligt med henblik på at forbedre miljøet. 6 Energiforbruget i de offentlige bygninger skal nedsættes. Kloaknettet er under en løbende renovering, bl.a. ved at separere regnvand og spildevand for derved at optimere rensningen af spildevandet. Den grønne linie fra Gammelmose til Skovby skal udbygges. Byudviklingen skal ske under hensyn til de grønne områder med optimal trafiksikkerhed og let og direkte adgang til skoler og institutioner. Udfordringen er at skabe et bæredygtigt bysamfund. Bæredygtigheden ligger i at skabe balance mellem boligudbygning, aktiviteter på de grønne områder, et aktivt handels- og erhvervsliv samt den kollektive trafik. Det moderne menneske kræver nærhed, tryghed og let adgang til alle faciliteter. Det bliver derfor væsentligt at sikre en nærhed til alle servicefaciliteter, at sikre trafiksikre adgange samt et attraktivt boligmiljø. kommuneplan

21 UDVIKLINGSPOLITIK FOR KOMMUNEN Lokal Agenda 21 for Galten Kommune Agenda 21 Strategi Kommunens første strategi for Agenda 21 skal underbygge bysamfundenes bæredygtighed. Der tages udgangspunkt i Galten-Skovby. Den bæredygtige udvikling skal ses i relation til den grønne linie (hovedstiforbindelse), der gennemskærer begge bysamfund. Den grønne linie eller hovednerven skaber den korteste vej mellem bolig og friarealer, skole, børnehaver, bycenter, rutebilstation, bibliotek, Biohuset, idrætsanlæg med videre. Fremtidig byudvikling skal udbygge og forlænge denne hovedsti til Låsbyvej og Hørslevvej. Strategien med den grønne linie er at sikre mulighed for minimal transportenergiforbrug, god og nem adgang til grønne friarealer, institutioner samt service- og kulturtilbud. Desuden sikrer skæringslinierne mellem den grønne linie punkter for kollektiv trafik mod Århus, Silkeborg samt det øvrige opland. Strategien i forhold til erhvervene er i de seneste år foregået ved en øget information til virksomhederne vedrørende miljøet. Denne indsats skal videreføres og udbygges. Indsatsen for energibesparelse m.v. er indarbejdet i de nuværende tiltag. Agenda 21 6 Ådalen ved Lyngbygård Å og Tåstrup sø er i regionplanen udpeget til naturområde. Målsætningen er - i overensstemmelse med regionplanen - at bibeholde områderne som naturområder Inden for kommunen findes store områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse områder vil blive beskyttet i forhold til fremtidig byudvikling Kommuneplan

22 STRUKTURPLAN FOR GALTEN-SKOVBY Strukturplan GALTEN-SKOVBY Strukturplan Fremtidig udvikling i Galten-Skovby Strukturplanen er en strategiplan for byudviklingen i de kommende 10 til 15 år. Planen tager ikke højde for en egentlig tidsfølge af byudviklingen. Kommuneplanen er de initiativer, som Byrådet peger på for de kommende 4 til 8 år. Den offentlige debat kombineret med kommuneplanforslaget danner herefter baggrund for den endelige kommuneplan. kommuneplan

23 EGNE NOTATER EGNE NOTATER Kommuneplan

24 Kommuneplan Kommuneplan kan ses på Biblioteket, ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, Søndergade 27, 8464 Galten eller på Kommunens hjemmeside Kommuneplanen er Byrådets ønsker for udviklingen for de næste 4 til 8 år. Udarbejdet 2004 af Galten Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen kommuneplan