GENERELT OM DE HÅNDVÆRKSMÆSSIGE FÆRDIGHEDER:

Transkript

1 GENERELT OM DE E FÆRDIGHEDER: Eleven skal opnå teoretiske og praktiske håndværksmæssige færdigheder, således at eleven dels kan udvikle sine kvalifikationer i den efterfølgende uddannelse, dels kan udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsopgaver om bord i et skib. Indledende håndværksmæssig uddannelse består samlet af følgende fag/delemner: 1. Værkstedsteknik..p Materialelære..p Teknisk dokumentation..p 4 4. Arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø. p Vedligeholdelse. p Motor- og el-lære. p. 7 Undervisningsplaner for disse fag er beskrevet hver for sig Denne faggruppe udgør tilsammen 12 ETCS-point Fagene er ikke nødvendigvis adskilte, idet de ofte glider sammen i den praktiske undervisning. Således vil arbejdet i værkstedet både indeholder elementer af arbejdssikkerhed, teknisk dokumentation, materialelære og værkstedsteknik. Der undervises i arbejdssikkerhed og vedligeholdelse i samme periode. Der undervises dels adskilt i de 2 fag, således at hvert fags specifikke elementer fremstår tydeligt for eleverne, men de 2 fag kobles også sammen i den naturlige sammenhæng de har. Der undervises i motorlære og i el-lære i en 2 ugers periode, og fagene er tæt knyttet sammen Ad. 1. Værkstedsteknik, skruestiksarbejde og termisk sammenføjning: Målbeskrivelse for faget/delemne værkstedsteknik, skruestiksarbejde og termisk sammen føjning: Efter afsluttet skoleophold er det målet, at eleven skal Kunne planlægge mindre arbejdsopgaver Kunne udføre ukomplicerede arbejdsopgaver inden for fremstilling, reparation og vedligehold af anlæg, systemer og komponenter ved anvendelse af indlærte teknikker for skruestiksarbejde, MAG, lysbuesvejsning samt flammeskæring 1

2 Have forståelse for tolerancer og andre kvalitetsmål ved fremstilling, reparation og vedligehold. Indhold / pensum i faget værkstedsteknik, skruestiksarbejde og termisk sammenføjning: Navne og benævnelser på håndværktøjet i et metalværksted samt brug, opbevaring, vedligeholdelse og sikkerhed Anvendelse og pasning af almindeligt forekommende håndværktøj til opmærkning, bukke-, file-, save-, bore-, smede- og gevindskæringsopgaver Roterende værktøj / brug, vedligeholdelse og sikkerhed (herunder bænksliber, søjleboremaskine, vinkelsliber) Opvarmning og hærdning af stål Arbejde i stål og andre metaller og udføre bundne opgaver efter mål. Måleværktøj / brug og opbevaring. Lysbuesvejsning: Under vejledning udføre strenge på plade samt hæftning og stående kantsøm. TIG-svejsning: Orienteret om TIG-svejsning ikke udførelse af denne form for svejsning. Flammeskæring: Ilt og gasanlæg, brug af flammeskærer, sikkerhed, vedligeholdelse og teknikker. Arbejdssikkerhed i forbindelse med svejsning og termisk skæring i stål. Orientering om luftforurening, sundhedsrisiko, forebyggelse af sundhedsskadelige påvirkninger. Der må ikke svejses eller skærebrændes i rustfrit stål (jvf. brev fra Søfartsstyrelsen pr ) Organisering af undervisningen Der undervises i alt i 5 uger i Håndværksmæssige færdigheder i værkstedet. Det forløber normalt med: 2 samlede uger med indledende undervisning i arbejdssikkerhed, teknisk dokumentation, materialelære og skruestiksarbejde. Eleverne producerer 3-5 individuelle opgaver og bliver introduceret til brug af bænksliber og søjleboremaskine samt håndværktøj. 1 uge med teoriundervisning arbejdssikkerhed, vedligeholdelse m.m. 2 uger med undervisning i svejsning, flammeskæring og rørarbejde sammenkædet med arbejdssikkerhed, materialelære. 2

3 Metoder: Læreroplæg, demonstration efterfulgt af praktisk øvelsesopgaver/ elevarbejder. Vejledning i forhold til projektopgaver. Elevarbejderne: F.eks: - Bore og gevindplade - Rørsamling m. gevindskæring - Øjebolt: Bukke og svejseopgave samt gevindskæring - Hammerhoved : file og boreopgave - Oplukker : boring og forarbejdning af messing Projekopgaver: Projektopgaver kan forekomme og udvikles individuelt til hvert hold. Tidligere projektopgaver har bla. været : - Parkbænke - Havegrill - Rygeovn - Andre opgaver, som udvikles til hvert hold Prøver / Kontrol: Der gives 1 karakter i faget. Mundtlig/praktisk prøve med ekstern censor afholdes efter fagets afslutning. Karakter for elevopgaver tæller 50 % og mundtlig/praktisk prøve tæller 50 %. Faget kan udtrækkes til eksamensfag ved afslutning af kurset. I så fald tæller eksamenskarakteren for 50 % og karakteren for perioden for 50 %. Materialer til værkstedsteknik: Søfartens ABC Hæfte med tegninger af elevopgaver samt mål Plancher og relevante film Håndværktøj, måleværktøj Gevindskæreværktøj, rør og fittings Bænkslibere, Vinkelslibere, Søjleboremaskiner Svejseværker + skærebrænder, elektroder 3

4 Personlige værnemidler Jern, stål, messing, aluminium, kobber Kontrol Ved projektarbejde under skoleforløbet uddeles der ikke karakterer, dog vil Projektforløbet indgå som en del af elevvurderingen i karakteren samarbejde. Ad 2. Materialelære: Målbeskrivelse for faget/delemne Materialelære: Eleverne skal kunne vælge egnede konstruktions-, sammenføjnings- og pakningsmaterialer til konkrete arbejdsopgaver ud fra et grundlæggende kendskab til disse materialers begrænsninger og egenskaber. Pensum: Forskellige materialers beskaffenhed og anvendelse: - jern, stål, aluminium, kobber, messing. Kendskab til sammenføjningsmaterialer: - elektroder, loddetin, bolte, møtrikker, skruer. Metode: Faget Materialelære er inkluderet i faget værkstedsteknik. Her gennemgås materialelære i sammenhæng med de materialer, som eleverne skal anvende i værkstedet, samt lektioner i forhold til introduktion til værkstedsfaget generelt. Ad 3. Teknisk Dokumentation Målbeskrivelse for faget/delemne teknisk dokumentation: Efter afsluttet skoleophold er det målet, at eleven skal: Have kendskab til almene tegneregler og generelle tegningsangivelser (målsætning, tolerancer, kanter, overfladebeskaffenhed m.v.) med henblik på at kunne tolke isometriske tegninger og tegninger i retvinklet projektion samt kunne udføre simple produktions- og installationstegninger. Indhold / pensum i delemnet teknisk dokumentation: Almene tegneregler Læsning af tekniske tegninger i værkstedsteknik og maskinlære/el-lære Læsning af og udførelse af simple produktions- og installationstegninger. Kontrol Prøven er skriftlig, og der gives en karakter for faget. 4

5 Ad 4: Arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø Generelt om undervisningen i arbejdssikkerhed, arbejdsmiljø og vedligeholdelse Undervisningen i arbejdssikkerhed, arbejdsmiljø og vedligeholdelse er tæt knyttet sammen. Den teoretiske undervisning foregår derfor i samme lektioner. Arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø er i undervisningsplanen beskrevet under ét. Vedligeholdelse har sit eget afsnit. Formål: Formålet er at eleven opnår forståelse for skibes almene sikkerheds-og miljømæssige forhold. Eleven skal opnå forståelse for brugen af personlige værnemidler og deres korrekte anvendelse. Endvidere skal eleven kende de risici, der er forbundet med håndværksmæssigt arbejde, forebyggelse af ulykker samt kende til sikkerhedsorganisationen om bord i et skib. Målbeskrivelse for faget/delemne arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø Efter afsluttet skoleophold er det målet, at eleven skal: Have kendskab til de risici, der er forbundet med udførelse af håndværksmæssigt arbejde på såvel en fast som en midlertidig etableret arbejdsplads, samt have kendskab til, hvorledes disse risici fjernes eller minimeres. Kunne forstå den sikkerhedsmæssige betydning af afspærringer, afskærmninger, skiltning, belysning, orden og ryddelighed, personlige værnemidler, korrekt udstyr og værktøj, instruktioner samt de øvrige sikkerhedsprocedurer, som skal iagttages, før et arbejde må iværksættes. Kunne foretage en generel vurdering af arbejdssikkerheden i forbindelse med udførelsen af en opgave, og - før den enkelte arbejdsfunktion skal udføres - være bevidst om mulige unormale hændelser og herved undgå eventuelle ulykker. Være bevidste om risici ved anvendelse af stoffer og materialer i en arbejdsproces. Arbejdsmiljø kende gældende regler for arbejdsmiljø i handelsskibe og regler om handelsskibes sikkerhedsorganisation Kende til mærkning af farligt gods og sikkerhedsmæssig korrekt adfærd omkring farligt gods SMS og Near Miss. Procedurer og beredskab til håndtering af ulykkes- og nødsituationer om bord, samt vigtigheden af at kunne lære af Near Miss-situationer. Psykisk arbejdsmiljø redskaber til at udvikle sig i det forpligtigende samarbejde. Indhold/ Pensum i fag/delemne arbejdssikkerhed: Sikkerhed i forbindelse med brug af roterende værktøj, svejseværk og ilt og gasanlæg, Planlægge af en opgave, herunder anvendelse af Arbejds PladsVurdering (APV), SMS og Near-Miss Personlige beskyttelsesmidler således at arbejdsskader undgås Lov om skibes sikkerhed. Arbejdsbetingede lidelser blandt søfarende. 5

6 Forebyggelse af ulykker. Farlige stoffer og farligt gods Sikkerhed ved malerarbejde. Beredskabsplan. Sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsorganisationen. Anmeldelse af arbejdsulykker. Fatique Metoder: Lærergennemgang, gruppearbejde Materialer: Søfartens ABC Materiale fra nettet Diverse pjecer og film. Kontrol: Der gives 1 samlet karakter for fagene arbejdssikkerhed og vedligeholdelse. Efter undervisningsperioden afholdes en skriftlig prøve i arbejdssikkerhed og vedligeholdelse, samt evt. fremvisning af og overhøring omkring den praktiske vedligeholdelsesopgave og den anvendte arbejdssikkerhed i forbindelse med arbejdet. Ad 5: _Vedligeholdelse: Målbeskrivelse for fag/delemne vedligeholdelse: Formålet er at sætte eleverne i stand til under vejledning at medvirke ved udførelse af almindeligt forekommende rengørings- og vedligeholdelsesarbejder om bord under iagttagelse af de sundheds- og sikkerhedsmæssige holdninger og krav.træne eleverne i at arbejde effektivt, og i at udføre en opgave med høj kvalitet. Indhold / pensum i fag/delemne vedligehold: - Rustens skadelige virkning, korrekt forarbejde med efterfølgende maling af emner - Vigtigheden af korrekt smøring / smøreskema - Vedligeholdelsesmanual - Diverse hånd-, luft- og elværktøj - Rengøringsprincipper, rengøringsmidler, rengøringsmetoder, rengøringsmaskiner - Datablade og sikkerhedsdatablade - Sikkerhedsudstyr ved rust- og malearbejder - Vedligeholdelsesopgavers udførelse sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Undervisningsmidler 6

7 Søfartens ABC Diverse film Arbejdspladsvurderinger. Arbejdsmiljømanual. Søfartens Arbejdsmiljøråd. Div. publikationer fra Arbejdsmiljørådet Sikkerhedsdatablade. Metoder: Faget er på mange måder smeltet sammen med fagene arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø. Der er teori i klasseværelse med bøger, oplæg, film gruppearbejder Der er praktik med konkrete opgaver Den praktiske indlæring foregår i forbindelse med et vedligeholdelsesarbejde. Det kan være fast definerede opgaver på skolens bygninger, værksteder og skibe. Rengøringsopgaver udføres dagligt i forbindelse med den daglige drift af skolen. I løbet af et kursus vil der være mindst 1 weekend med vedligeholdelsesarbejder på skole eller skib. Opgaverne vil hovedsaligt være maleropgaver, hvor eleverne lærer at male. I forbindelse med vedligeholdelsesopgaven laves der ofte en arbejdspladsvurdering. I vedligeholdelse/arbejdssikkerhed bedømmes efter følgende: Arbejdssikkerhed - Det håndværksmæssige resultat - Flid - Produktivitet. - Orden med materialer og omkring arbejdspladsen, samt ved afslutning af opgaven - Samarbejde/arbejdsklima Prøver/kontrol: Der gives 1 samlet karakter for fagene arbejdssikkerhed og vedligeholdelse. Efter undervisningsperioden afholdes en skriftlig prøve i arbejdssikkerhed og vedligeholdelse, samt evt. fremvisning af og overhøring omkring den praktiske vedligeholdelsesopgave og den anvendte arbejdssikkerhed i forbindelse med arbejdet. Karaktergivning: 1 samlet karakter i faget arbejdssikkerhed og vedligeholdelse. Ad 5: _Motorlære og el-lære: FORMÅLSBESKRIVELSE Eleven skal opnå viden om skibes maskinanlæg i forbindelse med den daglige drift og vedligeholdelse. Herunder opnå viden om de væsentligste maskinkomponenter, samt kendskab til normale driftstilstande for fremdrivnings- og hjælpemaskineri med tilhørende systemer, herunder kendskab til klargøring, start, stop og afrigning af skibsdieselmotoranlæg. Eleven skal endvidere gennem undervisningen opnå elementært kendskab til skibets elforsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere, således at eleven i den efterfølgende fartstid ikke udsætter sig selv for personlig risiko eller forårsager driftsforstyrrelsen. Sikkerhed identifikation af situationer, hvor der kan opstå berøringsfare, kortslutning eller 7

8 brandfare ved omgang med elektriske anlæg; faremomenter ved brug af el-svejseaggregater; afbrydning af elforsyning under normale forhold og i nødsituationer. Elektriske hovedkomponenter identifikation af hovedkomponenter i skibes elektriske hovedfordelingsanlæg på grundlag af et-stregsdiagram. Overstrømsbeskyttelse og spænding formålet med overstrømsbeskyttelse af afgangene på skibes fordelingsanlæg; systemspændinger og disses anvendelse, herunder anvendelse af sikkerhedsspænding og batteriforsyning. Målbeskrivelse Efter afsluttet skoleophold, er det målet, at eleverne skal Have kendskab til konstruktion og virkemåde af en dieselmotor, herunder totakts- og firtaktsmotorer, trunk- og krydshovedmotorer samt turboladere Have kendskab til konstruktion og virkemåde af almindeligt forekommende pumper, filtre og afspærringsmidler/ventiler/haner og deres betjening Have kendskab til den principielle opbygning af smøreolie-, brændstofolie-, starteluftog kølevandssystemer (salt - og ferskvands) hørende til en dieselmotor. Have kendskab til normale driftstilstande og til klargøring, start, stop og afrigning af skibsmaskinanlæg. Have kendskab til forskellige driftsforstyrrelser på dieselmotorer Have kendskab til drift-time bestemte eftersyn Have kendskab til forebyggelse af olieforurening fra skibe i henhold til MARPOLkonventionen Kunne identificere situationer, hvor der kan opstå berøringsfare, kortslutning eller brandfare ved omgang med elektriske anlæg; faremomenter ved brug af elsvejseaggregater; afbrydning af elforsyning under normale forhold og i nødsituationer. Kunne identificere hovedkomponenter i skibes elektriske hovedfordelingsanlæg på grundlag af et-stregs diagram. Kende formålet med overstrømsbeskyttelse af afgangene på skibes fordelingsanlæg; systemspændinger og disses anvendelse, herunder anvendelse af sikkerhedsspænding og batteriforsyning. Pensum/Indhold Afsnit Signaturer for røranlæg, maskinkomponenter, rørkendingsfarver Afspærringsmidler, Emne Almindelige signaturer i forbindelse med røranlæg Rørkendingsfarver Haner forskellige typer 8

9 pumper og fremdrivning Ventiler forskellige typer Pumper forskellige typer Fremdrivning Akselledning Trykleje, bærelejer Stævnrør, stævnrørspakdåse Fremdrivningsystemer Forbrændingsmotorer Forbrændingsmotorens hoveddele Motortyper: dieselmotor, benzinmotor, totakt og firtakt motorer og deres arbejdsgang Brændselsolie og Brændstof brændstofsystemer Brændstofsystemer Brændselsoliefiltre, pumper, ventiler, seperator Smøremidler og Smøreolie, additiver, smøresystemer Smøremetoder Køling og kølesystemer Luftkøling, søvandskøling, ferskvandskøling Pladekølere, rørkølere Søfiltre Hydroforanlæg Hydroforanlæg, hydrofortank Start af motorer Håndstart og el-start, luftstart Opstart af maskinanlæg, Klargøring før start, start pasning under drift og Drift kontrol efter start, kontrol under drift standsning Standsning Havmiljøet Marpol-konventionen Lænse- og ballastsystemer Lænse- og ballastsystemer Dynekilens maskinrum Hovedmotor Hjælpemotorer Trykluftsystemer Lænsesystemer Træning på øvelsesskib Praktisk træning Forskellige driftsforstyrrelser på dieselmotorer Grundlæggende el-teori samt komponenter Sikkerhed Overstrømsbeskyttelse og spænding. spænding, strøm, modstand, effekt.. Det simple jævnstrømskredsløb, vekselstrøm og jævnstrøm Forskellige komponenter Generatorer Akkumulatorer, funktion, pasning, sikkerhed. Sikkerhed - sikringer, polafbrydere, relæer, isolation Fordelingssystemer, standardsystemer, enfaset og trefaset. Startermotorer Landstrømstilslutning Øvelsesskibene hovedfordelingsanlæg og undertavler Kortslutning i anlæg, fare ved svejsning Afbrydning af elforsyning under normale forhold og i nødsituationer Kende formålet med overstrømsbeskyttelse af afgangene på skibes fordelingsanlæg; systemspændinger og disses anvendelse, herunder anvendelse af sikkerhedsspænding og batteriforsyning. 9

10 UNDERVISNINGSMIDLER Søfartens ABC Motorlære til duelighedsprøve i motorpasning Knud Friis - Søfartsstyrelsen Forskellige demonstrations-maskindele (gennemskårne eller hele modeller) Dynekilens eller andre øvelsesskibes maskinrum Plancher Diverse undervisningsfilm Maskinvagtcheckliste Bådens elektriske system, af Henrik Juul METODER Undervisningen finder sted i klassen og ombord på øvelsesskib - i havn og under sejlads. Teori: undervisning i klasse og gennemgang i maskinrummet. Praktik: Øvelsesskibs maskinrum med betjening, start, stop og pasning af hovedmotor, hjælpemotorer, brand- og lænsepumper, andre pumpetyper, kompressorer, haner og ventiler, skrueaksel, el-system m m. Alle elever går på skift selvstændig maskinvagt. KONTROL: Faget afsluttes med en mundtlig/praktisk prøve efter 2 ugers undervisning. 10