Undervisningsplan for: Grundmodul for skibsassistenter, Skoleskibet DANMARK og MARTEC

Transkript

1 Undervisningsplan for: Grundmodul for skibsassistenter, Skoleskibet DANMARK og MARTEC

2 INDHOLDSFORTEGNELSE MASKINLÆRE... 4 EL LÆRE... 5 MARITIMT ENGELSK... 6 ARBDEJSMILJØ... 7 BRANDBEKÆMPELSE... 8 VAGTTJENESTE, SØVEJSREGLER OG NAVIGATION... 9 PRAKTISK SØMANDSKAB SKIBSTEKNIK SØSIKKERHED SUNDHEDSLÆRE TANKER FAMILIARIZATION COURSE VEDLIGEHOLDELSE TEKNISK DOKUMENTATION MATERIALELÆRE VÆRKSTEDSTEKNIK/ARBEJDSSIKKERHED SKRUESTIKS- OG PLADEARBEJDE... 24

3 : et med nærværende undervisningsplan er at tilføre eleverne faglige kompetencer som beskrevet i Søfartsstyrelsens Uddannelsesplan for Grundmodul for skibsassistenter, version 2.0 af 21. januar Organisation Afhængig af togtets varighed og kompetencerne samt mulighederne i øvrigt ombord, gennemføres dele af undervisningen i henhold til denne undervisningsplan om bord på Skoleskibet DANMARK. Den resterende del gennemføres på MARTEC. 3

4 MASKINLÆRE Eleven skal opnå viden om de væsentligste maskinkomponenter, der indgår i et skibsmaskinanlæg med hensyn til formål og primær funktion. Endvidere skal vedkommende have kendskab til normale driftstilstande for fremdrivnings- og hjælpemaskineri med tilhørende systemer, herunder have kendskab til klargøring, start, stop og afrigning af skibsdieselmotoranlæg. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at eleven skal: have kendskab til konstruktion og virkemåde af en dieselmotor, herunder totakts- og firtaktsmotorer, trunk- og krydshovedmotorer samt turboladere. have kendskab til konstruktion og virkemåde af almindeligt forekommende pumper, filtre og afspærringsmidler. have kendskab til den principielle opbygning af smøreolie-, brændselsolie-, startluft- og kølevandssystemer hørende til en dieselmotor. have kendskab til normale driftstilstande og til klargøring, start, stop og afrigning af skibsdieselmotoranlæg. kunne klargøre, starte, passe under gang og standse en dieselmotor. Undervisningsmidler Maskinrummet Bogen Duelighedsbevis i motorpasning samt kompendier. I undervisningsforløbet inddrages vagtholdsbekendtgørelsen for maskinvagthavende. Undervisningen Brændselsoliesystemer, herunder brændselsolietyper, brændselsolieanalyser, rensning af brændselsolier Smøring og smøreoliesystemer, herunder glidelejer, smøring af lejer, smøreoliesystemer for fremdrivningsmotorer, cylindersmøreoliesystem, systemer for stævnrør og akselbærelejer Kølevandssystemer, herunder søkølevandssystem, højtemperatur ferskvandskølesystem, lavtemperatur ferskvandskølesystem Trykluftsystemer, herunder starteluftsystem, arbejds- og styreluftsystem Højtrykssøvandsservicesystem, herunder brand- og spulesystem, ballast- og lænsesystem. Ud over ovennævnte kan følgende indgå i undervisningen: Overvågnings- og alarmanlæg i maskinen, herunder systemer for hovedmotor og hjælpemotor overvågning, systemer for overvågning af hjælpe- og servicesystemer Overvågnings- og alarmanlæg på broen, herunder automatiske brandalarmeringsanlæg, lanternekontrolanlæg, fjernstyring af vandtætte døre. Evaluering Eleverne afslutter faget med en duelighedsprøve i motorpasning 4

5 EL LÆRE Eleven skal opnå et elementært kendskab til skibes el-forsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere. Der skal opnås et sådant kendskab, at eleven i praktikperioden ikke udsætter sig for personlig risiko eller forårsager driftsforstyrrelser. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at eleven: 1. Skibshovedfordelingsanlæg: SHFA på etstrengsdiagram skal kunne identificere hovedkomponenterne i skibes elektriske hovedfordelingsanlæg, herunder nødforsyningsmuligheder. 2. Overstrømsbeskyttelse: OSB skal kunne redegøre for formålet med overstrømsbeskyttelse af afgangene på skibes fordelingsanlæg 3. Systemspænding: SS skal have tilegnet sig viden om de normalt forekommende systemspændinger og disses anvendelse, herunder anvendelse af sikkerhedsspænding og batteriforsyning 4. Personlig fare:ps skal kunne identificere situationer, hvor der ved omgangen med elektrisk anlæg kan opstå berøringsfare, kortslutning eller brandfare. 5. Faremomenter ved svejsning: FVS have forståelse for faremomenter ved brug af elsvejseaggregater 6. Afbrydelse af forsyningen: AAF skal kunne redegøre for, hvorledes elforsyningen kan afbrydes under normale forhold og i nødsituationer Undervisningsmaterialer 1 SHFA side 99 til 113 og side og side 133 til egne kopier 2 OSB side egne kopier 3 SS side 32 til 42 4 PS side 43 til 45 5 FVS side 45 til 48 6 AAF egne kopier (HPFI relæ mv.) Ud over ovennævnte kan følgende indgå i undervisningen: Styringsteknik (diagramlæsning, hovedstrømsskema, nøgleskema, PLC-styring, grundlæggende dokumentation, opbygning af alarmanlæg) Procesregulering (reguleringskredse, PID-regulering, øvelser med reguleringskredse, måleværdiomsættere, måling og justering på reguleringskredse) Evaluering Undervisningen afsluttes med en intern skriftlig prøve. 5

6 MARITIMT ENGELSK Eleven skal kunne opnå sådanne færdigheder i maritimt engelsk, at vedkommende kan forstå almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt kunne kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at eleven: skal have tilegnet sig et grundlæggende aktivt engelsk ordforråd inden for områderne skibsteknik, maskinlære og værkstedsteknik. skal kunne forstå engelsksproget skiltning og mærkning, som er almindeligt forekommende i skibe og havne, samt kunne forstå elementære skriftlige sikkerheds- og arbejdsprocedurer og lignende instruktioner. skal kunne samtale på engelsk om observationer og hændelser i forbindelse med den daglige skibsdrift. skal have tilegnet sig et aktivt engelsk ordforråd inden for området vagttjeneste, sådan at vedkommende mundtligt på engelsk kan redegøre for kommandoer og hændelser i forbindelse med bro- og maskinvagttjeneste samt fortøjningsarbejde. Undervisningsmaterialer Kompendier Uddannelsesbog Undervisningen omfatter The crew The ship Mooring The handling of various types of goods The bridge/wheelhouse and connected orders The engine compartment and its elements Standard tools and power tools in ordinary use Safety and emergency equipment Evaluering Resultatkontrol gennemføres som løbende delkontrol samt slutkontrol, der består i en skriftlig prøve. 6

7 ARBDEJSMILJØ At give eleven forståelse for skibes almene sikkerheds- og miljømæssige forhold og for brugen af personlige værnemidler. Desuden skal eleven have forståelse for skibes almene sikkerhed- og miljømæssige forhold. Endvidere skal eleven have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Eleven kan redegøre for personlige værnemidlers anvendelse i forbindelse med arbejdet om bord samt anvende disse værnemidler korrekt. have kendskab til de gældende arbejdsmiljøregler for handelsskibe, herunder regler om handelsskibes sikkerhedsorganisation. kunne redegøre for personlige værnemidlers anvendelse i forbindelse med arbejde og færdsel om bord i skibe samt kunne anvende disse værnemidler korrekt. kunne beskrive, hvorledes stoffer, der udgør en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, skal mærkes og behandles. kunne identificere og beskrive mærkningen af farligt gods og kunne beskrive sikkerhedsmæssig korrekt adfærd i forbindelse med farligt gods. Undervisningsmaterialer Søfartens ABC Personlige værnemidler Diverse film IMDG-koden, MFAG, EMS, beredskabsplaner eudstyr Undervisningen Ulykker, årsager og forebyggelse Personlige beskyttelsesmidler Vurdering af farlige forhold og farlige handlinger Ergonomi, løfteteknik Sikkerhedsorganisationen om bord Farligt gods Arbejdspladsvurdering og arbejdspladsbrugsanvisning ISM og SMS, MAL-koden Undervisningen foretages som teoriundervisning, og indgår endvidere som en integreret del i de vedligeholdelsesmæssige arbejder som eleverne udfører ombord Evaluering Resultatkontrol gennemføres som løbende delkontrol samt skriftlig slutkontrol. 7

8 BRANDBEKÆMPELSE Undervisningen i brandbekæmpelse og Røgdykning Undervisningen i brandbekæmpelse og røgdykning jf. STCW code table A-VI/1-2 varetages ved Nordjysk Brand- og Redningsskole der varetager undervisningsplanlægning og dokumentation. 8

9 VAGTTJENESTE, SØVEJSREGLER OG NAVIGATION Eleven skal opnå viden om grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold ombord i skibe. Eleven skal kunne opfylde STCW-konventionens reg. II/4 i løbet af første sejlperiode Efter afsluttet uddannelse skal eleven: være bekendt med den gældende bekendtgørelse om vagthold i skibe og kunne redegøre for de heri givne regler vedrørende meniges deltagelse i vagtordninger. kunne anvende og forstå rorkommandoer på dansk og engelsk. kunne anvende og forstå de internationale søvejsregler, hvad angår nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag kunne forstå og anvende kompasset i grader, samt redegøre for og anvende relative pejlinger Undervisningsmaterialer De internationale søvejsregler Vagtholdsbekendtgørelsen Skoleskibet DANMARK Undervisningen Undervisningen dækkes som en kombination af: fagene Maritimt engelsk og Søsikkerhed samt tjenesten som hhv. vaghavende elev på broen, udkig og rorgænger samt de i SMSen beskrevne kend dit skib procedurer. Evaluering Bevis for teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis. 9

10 PRAKTISK SØMANDSKAB Eleven skal opnå færdigheder i praktisk sømandskab, således at vedkommende under ledelse og faglig vejledning kan anvende og udvikle disse færdigheder ved praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, herunder almindeligt vedligeholdelsesarbejde, arbejde med fortøjning, ankring, surring, lodslejder, landgang og betjening af spil. Eleven skal kunne anvende de knob og stik, der er hensigtsmæssige i en given almindelig arbejdssituation, og kunne forklare fordele og ulemper ved de enkelte knob og stiks anvendelse. selvstændigt kunne udføre øjesplejsninger i treslået og flettet tovværk samt wirer. kunne anvende (herunder til- og afrigge) en talje, stilling, lodslejder og bådsmandsstol. kunne demonstrere almindeligt fortøjningsarbejde, som forekommer i forbindelse med ankomst og afgang, herunder kunne betjene spil, samt kunne forklare om til- og afrigning af landgang. kunne demonstrere surring af løst gods efter anvisning. selvstændigt udføre knob og stik og øjesplejs på treslået tovværk og flettet tovværk samt opnå begyndende færdighed i wiresplejs. Undervisningsmaterialer Søfartens ABC Tovværk Taljer, stilling, bådsmandsstol og lodslejder Undervisningen Knob og stik Taklinger, lagte og syede Treslået øjesplejs og kortsplejs Bændsler, musninger og tovværkssurringer Øjesplejs og langsplejs i flettet trosse Taljer, gier Bådsmandsstol og stilling Øjesplejs på wire (forbedret westcoast) Pullerter, trosser og kasteliner Evaluering Resultatkontrol gennemføres som løbende delkontrol af de praktiske arbejder samt slutkontrol, der består af praktisk prøve i: knob og stik. Øjesplejs, treslået tovværk. Øjesplejs, kvadratflettet trosse. Øjesplejs, seksslået wire. 10

11 SKIBSTEKNIK Eleven skal opnå teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr. Eleven skal opnå kendskab til begreberne dybgang og styrlastighed samt være orienteret om begrebet stabilitet og de faktorer der har indflydelse derpå. Kunne anvende almindeligt forekommende stopper, sling og anhugningsgrej under nødvendig hensyntagen hensyntagen til sikkerheden. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at eleven skal: kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning under anvendelse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord. Kunne definere begreberne tyngdepunkt, opdriftcenter, metacenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed kunne beregne SWL på wire og tovværk ud fra brudstyrketabeller, når sikkerhedsfaktoren er kendt, samt kunne redegøre for kassationsårsager. kunne redegøre for gældende sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med anhugning og anhugningsgrej være orienteret om anvendelse af PC-baseret software til skibstekniske beregninger Undervisningsmaterialer Søfartens ABC Surringsgrej Skibstegninger Modeller Film PC-software Undervisningen SWL Spredningsvinkler Surringsgrej Tovværk, wirer og kæder Håndteringssymboler, containerafmærkning og bayplaner Skibstyper, ladningsarter Skibes opbygning Ankergrej Ror og styregrejer Luger Ventilation og lastebehandling Lossegrej, anhugning Fortøjning og vægt, enheder Skibets mål Dybgang, styrlastighed Tonnage Deplacement Rumfangskoefficienter 11

12 Tyngdepunkt Opdriftcenter PC- bacerede beregningsprogrammer Evaluering Resultatkontrol udføres som løbende delkontrol samt slutkontrol, der består i to skriftlige prøver. Skibsteknik, beregninger Skibsteknik, teoretisk sømandskab 12

13 SØSIKKERHED Eleven skal opnå et sådant kendskab til skibes sikkerhedsorganisation og sikkerhedsruller (båd-, brand- og MOB-ruller), at vedkommende kan indgå i rullerne på funktionsniveau. Eleven skal endidere kunne anvende personlige redningsmidler og overlevelsesteknikker og skal under ledelse og faglig vejledning kunne anvende og vedligeholde skibes sikkerhedsudrustning, herunder redningsbåde og -flåder. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den eleven skal: kunne anvende og afprøve personlige redningsmidler korrekt. kunne skelne de alarmsignaler, der anvendes i handelsskibe, kunne forklare opbygningen og anvendelsen af et handelsskibs sikkerhedsruller samt kunne demonstrere korrekt optræden i henhold til disse. kunne anvende pyroteknisk nødsignalmateriel samt kunne redegøre for brugen af nødradioer og nødbøjer. kunne redegøre for redningsbådes- og flåders indretning og anvendelse samt om forholdsregler ved ophold i sådanne. kunne demonstrere udsætning af redningsbåd og -flåde samt af MOB-båd. være orienteret om vedligeholdelse af et handelsskibs redningsmateriel. Undervisningsmaterialer Søfartens ABC SOLAS-film m.fl. Personlige redningsmidler Davider og kran MOB-båd Redningsfartøjer og davider Udrustning til redningsbåde og flåder Oppustelig redningsflåde Redningsdragt Undervisningen Alarmsignaler, sikkerhedsruller Redningstjenestens organisation Overlevelsesteknik Personlige redningsmidler Udsætning, sejlads og optagning af MOB-både og redningsbåde Pyroteknik Ophold i redningsflåde Opretning af kæntret flåde og entring fra vandet Marine Escape Slides og Chutes Brug af redningsdragt Brug af heli-hoist Udsætning af nedfirbar flåde Eftersyn og vedligeholdelse af redningsmidler, herunder smøring af wire og davider. Evaluering 13

14 Resultatkontrol gennemføres som løbende delkontrol samt slutkontrol, der består i en praktisk prøve. 14

15 SUNDHEDSLÆRE Gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser at sætte eleven i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Desuden at give eleven kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at eleven skal: bestå et af Dansk Røde Kors godkendt grundkursus i førstehjælp. have kendskab til risikoen for smitte med tropesygdomme samt forholdsregler herimod kunne redegøre for varmes og kuldes indvirkning på mennesket, herunder påvirkning ved ophold i koldt vand kunne redegøre for særlige forholdsregler ved ophold i troperne og i kolde områder have kendskab til seksuelt overførte sygdomme kunne forklare risici ved forskellige rusmidler Undervisningsmaterialer Søfartsstyrelsens lægebog Røde Kors førstehjælpsbøger diverse pjecer og film førstehjælpsdukke, tæpper mv. almindelig båre og mandehulsbåre oppustelig frakturskinner mobilt genoplivningsudstyr Undervisningen Grundkursus i førstehjælp transport af tilskadekommen tropesygdomme og forebyggelse ophold i troperne og kolde områder hypotermi overlevelse i koldt vand seksuelt overførte sygdomme AIDS misbrug af rusmidler Evaluering Resultatkontrol udføres som løbende delkontrol og slutkontrol, der består af prøve i førstehjælp. Bevis Eleven får bevis for bestået prøve i 1. hjælp. 15

16 TANKER FAMILIARIZATION COURSE At eleven får et sådant kendskab til de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ladningshåndtering ombord i tankskibe, så vedkommende kan medvirke ved udførelsen af arbejdet ombord under iagttagelse af de gældende sikkerheds- og sundhedsforskrifter. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at eleven skal: kunne redegøre for risici og sikkerhedsudstyr ved tankskibsoperationer kunne redegøre for forskellige ladningers egenskab og giftighed kunne redegøre for forholdsregler ved udslip, hudkontakt og indånding af ladning. Undervisningsmaterialer Søfartens ABC Videofilm IMDG koden Sikkerhedsudstyr Undervisning Tanke Begreberne: Gas-freeing, Press-Vac, inert og vapour return Ladningsarter Tankrensning Miljøregler for udpumpning Gastankskibe Faget gennemføres i kombination med fagene Skibsteknik samt Arbejdssikkerhed Evaluering Resultatkontrol gennemføres som løbende delkontrol samt slutkontrol, der består i en skriftlig prøve. Der udstedes bevis for gennemført kursus iht. STCW reg. V/1 16

17 VEDLIGEHOLDELSE At sætte eleven i stand til at medvirke ved udførelse af almindeligt forekommende vedligeholdelsesarbejder med de rette værktøjer og midler og under iagttagelse af gældende forskrifter for sundhed og sikkerhed. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at eleven skal: skriftligt eller mundtligt, selvstændigt løse opgaver vedrørende anvendelse af rengøringsmidler, opløsningsmidler og malingssystemer. redegøre for betydningen af faresymboler, R- og S sætninger, MAL-koder, samt personlig sikkerhed ved rengørings- og malerarbejder. redegøre for grundprincipperne omkring tankrensning, herunder især krav til undgåelse af forurening af havmiljøet. redegøre for smøresystemer og vigtigheden af korrekt smøring træffe foranstaltninger, så de gældende sundheds- og sikkerhedsmæssige krav, der tilgodeser deres egen og omgivelsernes sikkerhed om bord. efter anvisning og ved hjælp af smøreskema selvstændigt eller sammen med kollegaer udføre nødvendige smøreopgaver. Undervisningsmaterialer Søfartens ABC Databøger om maling og rengøringsmidler Videofilm Rengøringsmidler Luftværktøj Smøreudstyr Tankrensningsudstyr Sikkerhedsudstyr Undervisning, teori Vedligeholdelsesprincipper rengøringsprincipper Rengøringsmetoder, rengøringsmidler og rengøringsmaskiner Sikkerhed ved rengøring (faresymboler, R/S sætninger) Stål, rustbehandling og rensningsgrader Malingssystemer Brug af databøger om maling Opløsningsmidlers virkning på mennesker Sikkerhed ved malerarbejde Smøring Undervisning, praktik Sikkerhedsudstyr, åndedrætsbeskyttelse Trykluftsværktøjs praktiske brug Evaluering Resultatkontrol gennemføres som løbende delkontrol samt slutkontrol, der består i en skriftlig prøve. 17

18 TEKNISK DOKUMENTATION Den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende kan anvende og fremstille teknisk dokumentation i form af tekniske tegninger, håndværksmæssige Instruktioner og andre tekniske vedligeholdsforskrifter eller anvisninger til brug inden for vedkommendes tekniske uddannelse og arbejdsområder. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne anvende relevante tegneregler og tegningsanvisninger ( målsætning, tolerancer, kanter og overfladebeskaffenhed mv. ) med henblik på at kunne fremstille egnede tekniske tegninger og arbejdsinstruktioner, 2. kunne fremstille egnet dokumentationsmateriale, gerne ved benyttelse af EDB- baserede dokumentationsprogrammer, 3. kunne anvende og udvikle kendskabet til teknisk dokumentation i den fortsatte læringsproces, 4. kunne anvende teknisk dokumentation ved fremstilling af maskintekniske komponenter og konstruktioner, 5. kunne anvende teknisk dokumentation ved planlægning og udførelse af vedligehold og reparationer, 6. kunne anvende teknisk dokumentation som værktøj ved eventuelle forslag til forbedringer og ændringer. Undervisningsmidler Teknisk Fagtegning Grundkursus Eget materiale. Undervisnings indhold og delmål Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi 3 Afbildning sætning Snit Signaturer / gevind forhold Svejse- og loddesymboler Geometri 3 Udfoldningsøvelser 3 18

19 Undervisningsmetoder: Der undervises på et teoretisk samt praktisk plan i emner, som danner grundlag for en dybere forståelse af opbygning, brug af ISO standarter samt tegneregler for at kunne fremstille teknisk dokumentation. Der tages udgangspunkt i den studerendes standpunkt, således at der sikres en videreudvikling af forståelsen for brug af teknisk dokumentation og fremover vedligeholdelse af denne. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Skriftlig intern tegningsprøve varighed 2 lektioner. Obligatoriske opgaver Ingen 19

20 MATERIALELÆRE Den studerende skal opnå sådanne kvalifikationer, at vedkommende kan vælge egnede materialer i form af konstruktions-, sammenføjnings- og pakningsmaterialer, der benyttes indenfor maskin- og elteknisk vedligehold og ved reparationer. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. - Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af konstruktionsmaterialer i form af jern, stål, kobber, aluminium og metaller, herunder lejemetaller, med vægt på disse materialers begrænsninger, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af sammenføjningsmaterialer og metoder i form af skrue og boltesamlinger, termisk sammenføjning - svejsning, hård- og blødlodning - og hertil anvendte tilsatsmaterialer, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af pakningsmaterialer i form af natur- og kunststofprodukter, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses Have praktisk kendskab til metoder for materialeprøvning, herunder trækprøve, slagsejhedsprøve, hårdhedsmåling. Endvidere praktisk kendskab til spændingstilstande i konstruktioner samt til begreber som krybning og udmattelse og kunne benytte denne viden, således at krav til styrke, formstabilitet, og andre materialeegenskaber samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses. 5. Have kendskab til metoder, omfattende af bl.a. varmebehandling, overfladebehandling og deformations-hærdning, der anvendes til ændring af materialestruktur og / eller materialespændinger. Undervisningsmidler Materialelære Materialelære Materialeforståelse 1 Materialeforståelse 3 K. Offer Andersen. B. Pedersen M. Andersen. Industriens forlag. Industriens forlag. 20

21 Undervisnings indhold og delmål / Punkt Beskrivelse af tekst Historisk tilbageblik Kapitel eller side Taksonomi Kemiske og fysiske tilstande Fremstilling af råjern Stålfremstilling Støbejern og tempergods Metallers struktur og egenskaber Jern og stål Stålets styrke Ståltyper Letmetaller De tunge metaller De lavtsmeltende metaller Loddemetaller og lejemetaller Korrosion og beskyttelse Ikke metalliske materialer Materialeprøvning Undervisningsmetoder: Der undervises teoretisk i faget materialelære, og praktiske øvelser i værkstedet, som danner grundlag for en god forståelse, omkring materialerne og ders egenskaber. Der laves 3 små projekter 3-5 sider i emnerne råjern stål støbejern Evaluering af de studerende. Evalueringen foregår ved hjælp af skriftlige opgaver, der omhandler alle de gennemgåede afsnit i bogen. De 3 projekter evalueres for sig selv. Men indgår i den samlede evaluering. Der evalueres løbende og efter 7 trins skalaen. Obligatoriske opgaver Alle opgaver i mappen materialelære. Projekter i råjern stål støbejern. 21

22 VÆRKSTEDSTEKNIK/ARBEJDSSIKKERHED Den studerende skal opnå sådanne kvalifikationer at vedkommende i praksis kan vælge egnede og hensigtsmæssige metoder og værktøjer samt kontroludstyr til maskintekniske processer inden for fremstilling, vedligehold, reparation og montage Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. Have forståelse af de korrekte funktioner og sikkerhed for håndværktøjer og måleudstyr samt værktøjsmaskiner inklusive tilhørende værktøjer. 2. Have forståelse af form og positionstolerancer samt kunne vælge egnede måleteknikker ved kontol og fremstillingsprocesser. 3. Kunne vælge korrekt anvendelse af normalt forekommende komponenter i form af skruer, bolte, skiver, møtrikker, stifter, splitter, låseringe, lejer og tætninger mm. samt hertil hørende principper og metoder, som anvendes ved samling/adskillelse og montage/demontage af maskinkomponenter, herunder at forstå sikringsmetoder imod at komponenterne utilsigtet løsner sig. 4. Have kendskab til udstyr og metoder, der anvendes til tæthedskontrol og lækagesøgning. 5. Have forståelse af ikke destruktive metoder ved revneundersøgelse af maskinkomponenter i form af magnaflux, penetrerende væske og ultralyd. 6. Have forståelse af metoder til at konstatere/vurdere et lejes tilstand 7. Have gennemført et 26 sikkerhedskursus Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik ESAB svejsehåndbog SKF- rulningsleje hæfte Industrien forlag svejsebøger anvendes som supplement til ESAB svejse håndbog Eget materiale Undervisnings indhold og delmål Beskrivelse af tekst 22 Kapitel eller side Skydelære Filen Save Mejsler ing Mikrometerskrue Tolerancer, pasninger, overfladeruhed Drejning, standtider og skære hastighed Fræsning Håndværktøj, skruer, bolte og Bor, sænkning, rivning Taksonomi 3

23 Gevind, snittappe, bakke Tæthedskontrol, lækage, søgning, revneundersøgelse Eget mat. 3 ved ESAB svejse håndbog Svejsning, MIG, MAG,TIG Side ved SKF- rulingsleje hæfte Rulningsleje Hele bogen 1 Undervisningsmetoder: Der undervises på et teoretisk plan i emner, som danner grundlag for en dybere forståelse af de håndværksmæssige fag og kvalifikationer, som er en nødvendighed for at blive en dygtig maskinmester. Der tages løbende hensyn til den udvikling og nytænkning i nye metoder, som foregår i industrien. Ligesom det er af stor vigtighed at krydre undervisningen med gode eksempler fra de virksomheder og skibe, hvor de studerende skal i praktik. Der skal dog altid lægges stor vægt på den grundfaglige forståelse, der for den studerende skal danne basis for egen udvikling og mulighed for at løse de opgaver der stilles i værkstedet. Evaluering af de studerende. Skriftlig intern prøve - varighed 2 lektioner. Evalueres kun af læreren. Obligatoriske opgaver Ingen 23

24 SKRUESTIKS- OG PLADEARBEJDE Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, reparation, afprøvning og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. Kunne anvende de til et maskinteknisk vedligeholds og reparationsværksted normalt hørende håndværktøjer og måleudstyr til almindelig forekommende fremstillings, vedligeholdsog reparationsopgaver og kunne demonstrere dette ved praktiske opgaver i pladebearbejdning, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet. 2. Kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr. 3. Kunne anvende gængse metoder til at adskillelse af vanskelige problematiske gevindsamlinger samt metoder til reparation af ødelagt eller beskadiget gevind. Undervisningsmidler Værkstedsteknik UTKE Mappen i skruestiksarbejde Mappen i pladearbejde Undervisningsmetoder: Der undervises i praktiske opgaver i værkstedet suppleret med teori. Evaluering af de studerende. Der evalueres løbende på alle opgaverne, der bedømmes efter 7 trins skalaen. Obligatoriske opgaver Alle emnerne i mappen skruestiksarbejde + pladearbejde. 24

25 TERMISK SAMMENFØJNING Det overordnede formål med emnet termisk sammenføjning herunder Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og flammeskæring/lodning er, at den studerende skal opnå grundlæggende praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre simple svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. Kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning 2. Kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af lysbuesvejsning med beklædt elektrode og autogensvejsning for sammenføjning af jern/stål med ringe kulstofindhold. 3. Kunne udføre kunne udføre hårdlodning i form af sølvslaglodning ved anvendelse af gasbrænder. 4. Kunne anvende udstyr til grundlæggende flammeskæringsopgaver Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik ESAB svejse håndbog Industrien forlag svejsebøger anvendes som supplement til ESAB svejsehåndbog Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på, hvor den pågældende svejse-/loddeopgave kan bruges i det virkelige liv efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave. Den studerende tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførelse rettes løbende. Evaluering af de studerende. Hvert emne bedømmes særskilt efter 7-trins skalaen 25