Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011"

Transkript

1 Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011 Evalueringsrapport Denne gruppe har brug for nogen, som er tæt på dem Juni 2011 Inge Jekes Udviklingssygeplejerske 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet... 3 Afgrænsning... 3 Projektets formål... 4 Mål... 4 Tilbud... 5 Evaluering... 5 Antal deltager... 5 Frafald... 5 Motion... 6 Rygning... 7 Kost... 8 Oplevet forbedret livskvalitet... 8 Positiv oplevelse med sundhedsvæsnet... 9 Faggruppernes evaluering Rådgivningscenteret Sygeplejen Medborgerhuset Konklusion Anbefalinger Bilag Kroniks obstruktiv lungelidelse (KOL)

3 Baggrund for projektet Den kommunale Sygepleje har i samarbejde med Rådgivningscenteret og Medborgerhuset afviklet sundhedsfremmende aktiviteter for socialudsatte borgere med økonomisk støtte fra Velfærdsministeriet. Rådet for Socialt Udsatte udkom med rapporten Dårligt liv- dårligt helbred, social udsattes oplevelse af eget liv og sundhed i Rapporten viste, at socialt udsattes helbred er markant dårligere end den øvrige befolknings, og dette gælder uanset hvilket mål for sygelighed, der anvendes. Derudover oplever de socialt udsatte deres helbredsmæssige og sociale problemer som selvforskyldte snarere end som konsekvens af uheldige og urimelig livsbetingelser. Rapporten viser endvidere at den selvoplevede helbredsmæssige opfattelse er sundhedsrisici, og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet og dette medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed statistisk set. Den sociale ulighed i sundhed kommer blandt andet til udtryk i forhold til de særligt udsatte grupper som fx misbrugere. For disse grupper er der tale om, at deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom er markant højere end for nogle andre befolkningsgrupper. I mødet med sundhedsvæsnet oplever de social udsatte at blive mødt med en nedladende tone, en mindre grad af imødekommenhed og en nedværdigende eller manglende behandling fra sundhedspersonalets side. Rapporten 1 peger på, at der er behov for fysisk og psykisk omsorg overfor socialt udsatte i sundhedsvæsnet samt behov for mere viden om, hvordan denne gruppe bedst håndteres. Afgrænsning I Kalundborg kommune valgte vi at afgrænse målgruppen ved at fokusere på social udsatte borgere med risiko for KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (bilag 1) med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tidlig opsporing og opfølgning, behandling og rehabilitering for KOL 2. Årsagen til at fokus blev Kol var blandt andet, at lungeforeningen opfordrede kommunerne til at gå målrettet efter risikogrupperne, bl.a. rygerne, da årsagen til KOL i % skyldes rygning. 1 SIF.2009 Rådet for Socialt Udsatte, Dårligt liv og dårligt helbred. 2 Sundhedsstyrelsens 2007; KOL- kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. 3

4 De arenaerne, der blev udvalgt, var som nævnt Medborgerhuset, som er et åbent værested, hvor det er tilladt at ryge, og mange af brugerne er rygere. Stedet besøges dagligt af brugere. Medborgerhusets målgruppe er social udsatte, bruger af alkohol og stoffer, ensomme såvel yngre som ældre, sindslidende af begge køn, hvoraf mange har komplekse problemstillinger. Den anden arena var Rådgivningscenterets cafe, hvor der er rygeforbud. Brugerne har mulighed for at ryge udenfor på en overdækket terrasse. Rådgivningscenteret har ca. 200 bruger af stoffer og 100 bruger af alkohol. De kommunale sygeplejersker opsøgte deltagerne i medborgerhuset og på rådgivningscenteret, og aktiviteterne fandt sted der, så deltagerne ikke skulle møde op et ukendt sted. Projektets aktiviteter startede i oktober 2009 og blev afsluttet april Projektets formål Formålet var. at opspore og tilbyde vejledning, og sundhedsfremmende aktiviteter samt evt. behandling til socialudsatte borgere med risiko for kol, ved at o forbedre livskvaliteten o bryde isolationen o højne ernæringstilstanden o øge den fysiske formåen ved hjælp af træningstilbud samt vejledning i korrekt indtagelse af medicin o Tilbyde rygeophør at give socialudsatte borgere en positiv oplevelse med sundhedsvæsnet afprøve alternative måder at organisere sundhedstilbud til social udsatte at øge medarbejdernes viden om, hvilke midler og metoder, der virker på målgruppen Mål Forventninger var at 50 % af deltagerne fuldførte aktivitets tilbuddet, da erfaringer viser, at såvel Kol patienter, som værestedets brugere besidder færre ressource, og derfor kan være svære at fastholde i et tilbud. Antal af brugere som forventes at ophøre med at ryge var begrænset. 4

5 Tilbud Deltagerne fik tilbudt vejledning i medicinsk behandling, rygeophør, kostvejledning, fysisk træning, undersøgelse for KOL ved spirometri 3.Træning og vejledning blev tilbudt to gange ugentligt af to timers varighed i 10 uger. Undervisningen blev varetaget af sygeplejersker, som har viden om kol og de pædagogiske kompetencer i relation til formidling. Medarbejderne på værestederne blev informeret om sygdommen og mulige forebyggelse og behandlings muligheder. Der er foretaget måling på kvantitative data hos deltagerne før og efter forløbet, samt ved afsluttende samtale, hvor deltagerne har foretaget egen vurdering af, om de oplever en positiv ændring i deres tilværelse. Ved projektets afslutning evaluerede personalet de opnåede erfaringer med henblik på yderligere sundhedsfremmende aktiviteter i forhold til målgruppen. Evaluering Antal deltager Der er afholdt fire åbent hus arrangementer, hvor 86 personer har fået målt spirometri og blodtryk. Aldersgruppen var fra 24 til 84 år. 56 % mænd og 44 % kvinder. Af de 86 personer, som deltog i åbent hus arrangement, havde 22 borger forhøjet blodtryk og 17 borger en unormal lungefunktion. Disse borgere blev vejledt i, hvad de selv kunne gøre for at ændre på dette, samt opfordret til at kontakte egen læge med henblik på udredning og diagnose. En enkelt borger, som var psykisk syg, blev meget utryg ved at få målt disse test. Af de 86 personer valgte 17 deltager at deltage i 8-10 ugers forløb. Hold størrelsen var fra 2 til 7 personer. Derudover var der et åbent hold hvor bruger af stoffer havde mulighed for at komme og gå efter eget ønske, her kom 10 mænd og 3 kvinder i de 10 uger, vi var til stede. Frafald Ud af de 17 deltagere var der et frafald på 5 deltager, hvilket var væsentlig mindre end forventet, men hold størrelser var ligeledes meget mindre en forudset. Det har generelt været svært at rekruttere deltagere. Ved første hold valgte 4 borgere ikke at gennemføre forløbet. Årsagen til dette skyldes til dels, at sygeplejerskerne havde tilrettelagt et 8 ugers forløb, godt 3 Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen. Spirometri er en de vigtigste undersøgelser i vurderingen af patienter med lungesygdomme og bruges meget i undersøgelsen af patienter med astma og KOL. Mange borgere har sygdommen uden at vide det, mange vil kunne få et bedre liv med kol, hvis diagnosen stilles tidligt.(sundhedsstyrelsen 2007; Anbefalinger for Kol). 5

6 nok i samarbejde med deltagerne, men der blev ikke taget højde for den enkeltes ønske og målsætning. Det var i stedet gruppens mål, hvilket medførte usikkerhed hos borgerne i forhold til at kunne leve op til egne krav og forventninger. F. Eks. ønskede en at løbetræne, da dette så blev en realitet, mødte personen ikke op. Efterfølgende angav deltageren at være nervøs for ikke at kunne gennemføre. En anden blev konfronteret med sin manglende fysiske formåen, da han cyklede, konstaterede han, at det var umuligt at cykle i 5 minutter, og udtrykte at dette var for stort et nederlag, da han sammenlignede sig med andre. Dersom deltagerne ikke mødte op, kontaktede, vi dem telefonisk og udviste bekymring for, hvorfor de ikke kom. Dette tror vi efterfølgende har været med til at fastholde gruppen. En enkelt deltager blev depressiv i forløbet og blev derfor opsøgt privat, hvilket bevirkede, at hun kom med på holdet igen. Det sociale fællesskab var af stor betydning for gruppen. Det at man bekymrede sig om hinanden var vigtigt for deltagerne. Som nævnt var der stor stabilitet efter afvikling af første hold, nogle deltager meldte afbud, hvis de ikke kunne komme. Personalet på rådgivningscenteret vurderer, at dersom de havde afsat ressourcer til at deltage, ville de kunne have været mere behjælpelig med at rekruttere og fastholde deltagerne, specielt stofmisbrugerne. Motion Deltagerne blev tilbudt fysisk aktivitet i form af gå eller løbeture, cykling på motionscykel, stolegymnastik, stepbænke og aktivitetspladsen(udendørs motionsredskaber i nærområdet). 6

7 Jo mere aktiv sygeplejerskerne selv var, jo mere aktiv var deltagerne også. To deltager blev introduceret for motionscenter, hvor de blev fulgt af sygeplejerskerne. Deltagerne er efterfølgende fortsat i motionscenteret. De to deltager havde i forvejen kendskab til hinanden. Dersom deltagerne deltog aktivt i 8-10 uger ændrede deres fysiske formåen sig. Koordinering af arme og ben og balancen ændrede sig i positiv retning. Fra at kunne cykle 5 minutter opnåede de fleste at cykle 30 minutter og tilbage lagde 8-10 km. De subjektive oplevelser udtrykkes som mindre for pustet, at kunne gå på trapper uden gener. En har valgt ikke at forny buskort, men cykler nu i stedet. Tiden foran computeren blev ændret fra 8 til 4 timer for en af deltagerne. Som en deltager sagde: Jeg kan nu cykle hjem, altså opad bakken og ikke kun herned. Spirometri 4 målingerne ændrede sig som forventet ikke ved øget motion, men deltagernes subjektive vurdering på MRC(The Medical Research Council Dyspnoe Scala) 5 skalaen ændrede sig i positiv retning for ca. 50 %. Rygning Alle 17 deltagere var ryger af et eller andet, og alle havde et ønske om at ændre på dette. På de første hold blev deltagerne tilbudt de etablerede rygestopkurser på byens apoteker. Rygestop instruktøren blev inviteret til at komme og fortælle om rygestop. Informationerne, der blev givet første gang, blev leveret yderst professionelt, men da det efterfølgende viste sig, at målgruppen ikke kunne fastholdes, var det svært at få rygestop instruktørerne til at lave aftaler med deltagerne. Vi følte os derfor nødsaget til at uddanne en instruktør blandt sygeplejerskerne, hvis deltagerne skulle have et reelt tilbud. 4 Spirometri er en lungefunktionsundersøglse, som er den eneste metode, der med sikkerhed kan måle luftvejsobstruktion hos patienter med KOL. 5 MRC er en skal fra 1-4 som giver mulighed for at bedømme åndenød. 7

8 Fire personer har modtaget rygestop kursus, og alle fire har nedsat deres forbrug og to personer er stoppet med at ryge. Det har været meget vigtigt for deltagerne, at de har kunne komme i dialog med rygestop instruktøren to gange om ugen i gennem forløbet. Den ene deltager gav dette som begrundelse for, at det var lykkedes at stoppe med at ryge denne gang. Deltageren havde tidligere modtaget rygestopkursus via apoteket og følte, det var svært at deltage med de øvrige borgere på holdet, og at der gik for lang tid i mellem samtaler, hvorfor hun faldt i. I projektet var der mulighed for samtale to gange om ugen. Apotekerne har oplyst, at deres tilbud er målrettet den brede befolkning, og derfor har svært ved at inkludere de socialt udsatte. Deltagerne evnede ikke at udfylde det udleveres materiale, hvorfor dette blev gjort af sygeplejersken i samarbejde med deltageren. Lederen af medborgerhuset udtrykker. Kost Jeg kan mærke, at de tænker mere over rygning på en anden måde end før ved møder i huset, er der ikke mere aksebægre på bordet, men rygepauser. Deltagernes BMI befandt sig i intervallet mellem 18-25, og de fleste i den lave ende. Deltagerne manglede viden omkring kost og kostens betydning. De fleste deltagere indtog to måltider dagligt. Til et møde var medbragt yoghurt med højt fedt og protein indhold, købt i en lokal discount butik, disse blev spist, inden det var muligt at forklare nærignsværdien, hvilket kunne tyde på sult. Det var lettere for deltagerne at ændre vaner, når sygeplejerskerne var meget konkrete i deres formidling. Hvor kan hvad købes og til hvilken pris. Deltagerne fik udleveret plancher, som tydeligt angav, hvad der var rigtigt og forkert for dem at spise. Der blev udarbejdet individuel kost skema, som kunne hænges på køleskabet. Deltagernes BMI ændrede sig ikke markant i perioden, men de fleste havde ændret vaner i form af ændrede varer indkøb og flere måltider. Personalet på Rådgivningscenteret har efterfølgende meddelt, at deres indtryk er, at kostsamtalerne har været specielt godt for stofmisbrugerne. Der overvejes på Rådgivningscenteret at udskifte det hvide brød med små yoghurter til brugerne, som blev introduceret i projektperioden. Oplevet forbedret livskvalitet Alle deltagere har givet udtryk for, at forløbet har påvirket dem i positiv retning. Deltagerne har generelt givet udtryk for, at de er blevet gladere, og har mere energi. 8

9 Det, der ligeledes er fælles for gruppen, er det øget selvværd, der har gjort, at deltagerne tør indgå i andre sociale sammenhæng. Som en kvinde på 62 år udtrykker det. Jeg ryger ikke så tit ned i et hul, mit humør er blevet bedre. Jeg er begyndt at arbejde i en genbrugsbutik, det havde jeg aldrig troet. Jeg er vist blevet mere udadvendt. Deltagerne som har været med i projektet i medborgerhuset har efterfølgende haft kontakt med hinanden. Lederen af medborgerhuset konkluderer: Tilbuddet har haft stor værdi i forhold til de brugere, der har været med.. de har fået en fællesskabsfølelse og skabt sig et netværk der rækker ud over projektet, idet de fortsat vil mødes 2 gange om ugen og holder kontakt via sms til hinanden Positiv oplevelse med sundhedsvæsnet Det var tydeligt, at deltagerne havde behov for at se sygeplejerskerne an. Der blev spurgt meget ind til, om vi var en del af behandlerteamet på rådgivningscenteret. Da dette var afklaret, blev der hurtigt skabt kontakt. Brugerne sagde ikke ret meget til en, på mig virkede det som om kitlen(sundhedspersonalet) og det at man var fremmed gjorde, at der ikke var meget kommunikation. Efter noget tid, begyndte folk ligeså stille og åbne op. Det at der blev vist interesse for dem gjorde noget. Specielt stofmisbrugerne, som ikke formåede at møde op på et hold, søgte ofte råd og vejledning i relation til sundhed hos sygeplejerskerne. Da deltagerne fik mulighed for at låne video og blodtryks apparat med hjem, havde de svært ved at tro på, at dette var muligt, og gentog flere gange overfor os, at de nok skulle aflevere det igen. Dette tolker vi, som deltagerne ikke er vant til at blive mødt med den slags tillid. Deltagerne ventede uden for Rådgivningscenteret eller på den overdækkede terrasse, selvom der var personale inde i bygningen uanset vejret, det var svært for sygeplejerskerne at vende sig til, og det opleves som en uheldig signalværdi. 9

10 Der var flere af deltagerne, som blev bedt om at kontakte deres egen læge med henblik på influenza vaccine, men blev afvist med besked om, at der ikke var nok vaccine. Denne frustration og vrede blev ikke på noget tidspunkt vendt mod sygeplejerskerne. Deltagerne har udtrykt, at det betyder meget at blive mødt med tillid, at der har været tid til at blive lyttet til og at til at blive taget alvorlig. Desuden kom det til udtryk, at det var godt, at forløbene blev afholdt i omgivelser, hvor deltagerne var vant til at komme. Følgende afsnit beskriver den betydning projektet har haft for de involverede faggrupper. Faggruppernes evaluering Rådgivningscenteret Personalet på rådgivningscenteret har oplevet, at samarbejdet med sygeplejen har ført til en bedre udnyttelse af hinandens kompetencer. Der er blevet opbygget et netværk, hvor det er muligt at anvende hinandens ressourcer. Projektet har medvirket til at belyse, at der er behov for, at der sættes mere fokus på sundhed. Personalet har generelt en social pædagogisk tilgang, trods det at der er ansat sundhedsfagligt personale på Rådgivningscenteret. Projektet har bevirket, at såvel brugerne som personalet har øget deres fokus på sundhed. Ved at andre faggrupper stiller spørgsmål til ens vaner og rutiner, skabes der refleksion, f. eks at misbrugerne mødes med en lukket dør, og at serveringen består af lyst brød. Personalet udtrykker, at det har været vigtigt, at det var de samme sygeplejersker, der kom, og at disse sygeplejersker havde lyst til og interesse i at lære at forstå målgruppen og deres behov. Det har været rigtig rart for os at opleve, hvordan sygeplejerskerne er kommet til at "brænde" for vores målgruppe i takt med at viden omkring denne er blevet udvidet. Vi har været meget glade for samarbejdet. Personalet ønsker at fortsætte samarbejdet, da sygeplejerskernes viden kan anvendes til at foretag sundhedstjek på brugerne og i gangsætte sundhedsfremmende aktiviteter. Sygeplejen Sygeplejerskerne har erfaret, at de blevet mere bevidst om den pædagogiske tilgang, der skal anvendes for at nå målgruppen. 10

11 Jeg må erkende, da projekt beskrivelsen blev lanceret, var jeg nok ikke den, der stod forrest i køen for at tag imod. Jeg har altid opfattede ud fra mit sygeplejesyn, at de social udsatte altid har været meget belastende og ikke har været til at rykke. Men efter meget overvejelse, valgte jeg, at det skulle blive min udfordring. I takt med at man lærte de forskellige personligheder at kende, fandt man også ud af, at der var et menneske bag afhængigheden/ den psykiske lidelse. Projektet har givet mig en hel anden tilgang til denne gruppe, lysten til at ville denne gruppe i forhold til tidligere. Samarbejdet med Rådgivningscenteret og medborgerhuset har medvirket til et bedre tværfagligt samarbejde. Rådgivningscenterets personale har efterfølgende været ude og informere sygeplejerskerne i hele kommunen om deres arbejde og deres målgruppe, hvilket har været utrolig lærerigt for sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne var meget forundret over stofmisbrugerne tilstand såvel fysisk som psykisk. Flere bar tydelig præg af fejlernæring, ringe muskelmasse, dårlig tandstatus og hygiejne. Sygeplejerskerne er blevet mere bevidst omkring deres målsætning, så de humanistiske værdier medtænkes som f. eks betydningen af socialt fællesskab for livskvalitet. Medborgerhuset Betydningen for personalet har været begrænset, da der ikke er meget fastansat personale tilknyttet stedet. Rygepolitikken er blevet ændret i den periode, hvor projektet er blevet afviklet. Konklusion De sociale kompetencer hos deltagerne var meget forskellige. Nogle manglede tydeligt overjeg i sociale sammenhæng og havde et udtalt behov for at blive set og bekræftet. Andre trak sig tilbage, og havde svært ved at deltage i fælles dialog. Det må konkluderes, at målgruppen kræver meget opmærksomhed, så det vil næppe være realistisk med for store hold. Hvis der er mere end fem deltager, er det umuligt at tilfredsstille gruppens behov. Deltagerne har mange ønsker og krav til sig selv, som de ikke har ressourcer til at indfri, hvorfor det er vigtigt, at der bliver opsat realistiske mål, så der ikke opleves nederlag, da dette gør at målgruppen opgiver og fravælger de sundhedsfremmende tiltag. Det sociale fællesskab mellem deltagerne og relationerne mellem sygeplejerskerne har stor betydning for, om deltagerne kan fastholdes. Hvorfor det er vigtigt, at det er den samme 11

12 fagperson, som er gennemgående i forløbet. At kontakte deltagerne ved telefonisk kontakt har været en måde at fastholde gruppen på. Målgruppen mangler generelt viden omkring kost og ernæring, formidlingen skal være konkret, og gerne brug af flere sanser, så er det muligt at ændre vaner. Målgruppen er ikke vant til at skrive og læse, hvorfor de har svært ved at læse skriftlig information og svært ved at udfylde skemaer. Dette viste sig f. eks i forbindelse med udfyldelse af arbejdsark ved rygestop. Rygestop kræver derfor meget små hold og mulighed for individuelle samtaler og tættere forløb, da målgruppen ikke har det netværk, der skal til for at kunne støtte op omkring dem. De ydre rammer med røgfri miljøer vil gøre det nemmere for målgruppen at ændre adfærd, og de vil gerne holde op med at ryge, og de kan holde op med at ryge, men der er behov for mere støtte og tilpassede rygestoptilbud. Deltagernes fysiske formåen ændrer sig, hvis der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og forløbet har en varighed af 8-10 uger. Det er vigtigt, at gøre deltagerne opmærksom på, ikke at drage sammenligning med øvrige deltager, da dette kan medføre nederlag. Deltagernes aktivitet øges, hvis fagpersonerne er aktive. Det er vigtigt at få motionen ind i en socialkontekst for at fastholde deltagerne. At brugerne af rådgivningscenteret venter uden for afspejler en skæv magtbalance, hvorfor det ville være hensigtsmæssigt med et venterum, hvor brugerne kunne opholde sig. Da en enkelt borger, som var psykisk syg blev meget utryg ved at få foretaget test som blodtryks måling og spirometri, bør det nøje overvejes, om det er etisk i orden at foretage disse målinger hos i forvejen psykisk syge og skrøbelige mennesker, der bør som minimum sikre, at der er personale til stede, som kender deltagerne og kan følge op på dette. Det sundhedspædagogiske arbejde skal knytte sig til et åbent humanistisk sundhedsbegreb, hvor der skabes mulighed for en sundhedspædagogik, og hvor deltagernes forskellige værdier bliver medtænkt, og hvor kommunikationen forgår som en ligeværdig dialog med respekt for den enkeltes mening, vane, livsstil og levevilkår. Personalet skal være ydmyg og udvise interesse, være lyttende og tage deltagerne alvorligt. Deltagerne har tydelig udtrykt, at det betyder meget at blive mødt med tillid, og at der har været tid til, at der bliver lyttet til dem, og at de bliver taget alvorlig. Desuden kom det til udtryk, at det var godt, at forløbene blev afholdt i omgivelser, hvor deltagerne var vant til at komme. Projektet har haft stor betydning på tværs i organisationen, det har bevirket, at der er skabt et samarbejde mellem sygeplejen, rådgivningscenteret og medborgerhuset. Herved udnyttes de 12

13 faglige kompetencer bedre. Det har skabt refleksion over egen praksis såvel i sygeplejen, som på Rådgivningscenteret og medborgerhuset Anbefalinger Der bør opbygges en struktur, der støtter det sundhedsfaglige arbejde, hvor der er behov for systematisk kollegial sparring. Sygeplejerskernes viden kan med fordel inddrages i arbejdet på rådgivningscenteret og i medborgerhuset. F. eks vil sygeplejerskerne med fordel kunne foretage sundhedssamtaler med brugerne, samt afholde åbent hus arrangement hvert ½ år med henblik på at opspore deltager til et forløb på 8-10 uger. Det kræver, at sygeplejerskerne udviser forståelse for målgruppen og anvender deres pædagogiske kompetencer. Ved at anvende sygeplejersker, som ikke er direkte ansat på rådgivningscenteret eller medborgerhuset kan det være med til at sikre, at sygeplejersken bevarer det sundhedsfaglige fokus. Ligeledes vil rådgivningspersonalets viden med stor fordel kunne anvendes f. eks der, hvor sygeplejerskerne udleverer antabus til borgerne f. eks i sygeplejeklinikkerne eller i borgernes hjem. Rådgivningscenteret støtte-kontakt-persons (SKP medarbejder) kompetence kan med fordel anvendes i de forløb, hvor sygeplejerskerne har svært ved at nå /opnå at yde sygepleje til de socialt udsatte. Disse borgere har ofte kontakt med mange instanser, hvor en behandler fra Rådgivningscenteret har andre kompetencer til at varetage denne opgave, herved vil der kunne gives et samlet tilbud til borgerne og ofte ved brug af færre ressourcer. Der bør tilbydes mindre hold eller individuelle rygestop kursus i de miljøer, hvor målgruppen færdes, hvis man ønsker at ændre på at over 80 % af socialt udsatte borgere er rygere. Som det fremgår af nedenstående diagram. Kilde: Rådet for Socialt Udsatte, 2007 Sundhedsstyrelsen, 2010 At etablere rygestop kursus på Medborgerhuset forudsætter at stedet understøtter dette med røgfrit miljø. En af sygeplejerskerne slutter: Rygere Storrygere Befolkningen Udsatte borgere Jeg mener helt klart, at der skal være en form for kontakt til de social udsatte fra sygeplejersken/sundhedspersonale ellers vil projektet bare have givet et kort frisk pust og derefter forsvinde ligeså hurtig, som det kom. Denne gruppe har brug for nogen, som er tæt på dem 13

14 Bilag 1 Kroniks obstruktiv lungelidelse (KOL) KOL rammer næsten 15 % af voksne danskere over 45 år. Op mod 40 % af alle dagligrygere vil ende med at få KOL. Ca i Danmark skønnes at have KOL. Hvert år dør der ca personer af KOL i Danmark. Der er indlæggelser på danske hospitaler hvert år pga. KOL. KOL er desværre en meget hyppig sygdom både i Danmark og i resten af verden. På verdensplan regner man med, at næsten 3 millioner mennesker dør af sygdommen hvert år. I Danmark viser de nyeste tal, at ca skønnes at have KOL, fordelt på ca med KOL i mild grad, hvor de måske ikke har symptomer endnu, men ofte vil de få det, hvis de fortsætter med at ryge. Årsagen til langt de fleste tilfælde af Kol(85-90 %) er tobaksrygning, og det tobaksbetinget tab af lungefunktionen kan kun bremses ved rygeophør. Det er derfor af afgørende betydning at opspore sygdommen så tidligt som muligt i forløbet og motivere til rygestop, samt at vurdere de evt. fysiske og psykiske behov der måtte være forbundet med sygdomme. KOL klassificeres ud fra FEV1, som det fremgår af nedenstående skema. Ca har KOL i moderat grad, og ca har KOL i sværere grad(svær og meget svær KOL) og vil ofte have daglige symptomer i form af åndenød (Resultater fra Østerbro undersøgelsen publiceret i Ugeskrift for læger, 169/46 12.november 2007). Mild KOL FEV1> 80 % af forventet værdi Moderat KOL 50 % <FEV1<80 % af forventet værdi Svær KOL 30 % <FEV1<50 % af forventet værdi Meget svær KOL FEV1< 30 % ad forventet værdi 14

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag ydelsen Kriterier for at få Serviceloven 79 a tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv bedst

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Beredskabsforslag. Budget 2016-19

Beredskabsforslag. Budget 2016-19 Harmonisering af sygepleje Ændringer i driftsbudgettet 1.200 1.700 1.700 1.700 I Skive Kommune har man som en af landets eneste kommuner haft en privat leverandør af sygepleje siden 2003. Ordningen har

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Opskriften på det gode netværk

Opskriften på det gode netværk Opskriften på det gode netværk Det gode netværk har 3 ben Tovholdere Kommune Netværk Danmarks Lungeforening En netværksgruppes start Starten på et netværk er oftest via en fagperson i kommunens sundhedscenter,

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere