Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011

Transkript

1 Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011 Evalueringsrapport Denne gruppe har brug for nogen, som er tæt på dem Juni 2011 Inge Jekes Udviklingssygeplejerske 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet... 3 Afgrænsning... 3 Projektets formål... 4 Mål... 4 Tilbud... 5 Evaluering... 5 Antal deltager... 5 Frafald... 5 Motion... 6 Rygning... 7 Kost... 8 Oplevet forbedret livskvalitet... 8 Positiv oplevelse med sundhedsvæsnet... 9 Faggruppernes evaluering Rådgivningscenteret Sygeplejen Medborgerhuset Konklusion Anbefalinger Bilag Kroniks obstruktiv lungelidelse (KOL)

3 Baggrund for projektet Den kommunale Sygepleje har i samarbejde med Rådgivningscenteret og Medborgerhuset afviklet sundhedsfremmende aktiviteter for socialudsatte borgere med økonomisk støtte fra Velfærdsministeriet. Rådet for Socialt Udsatte udkom med rapporten Dårligt liv- dårligt helbred, social udsattes oplevelse af eget liv og sundhed i Rapporten viste, at socialt udsattes helbred er markant dårligere end den øvrige befolknings, og dette gælder uanset hvilket mål for sygelighed, der anvendes. Derudover oplever de socialt udsatte deres helbredsmæssige og sociale problemer som selvforskyldte snarere end som konsekvens af uheldige og urimelig livsbetingelser. Rapporten viser endvidere at den selvoplevede helbredsmæssige opfattelse er sundhedsrisici, og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet og dette medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed statistisk set. Den sociale ulighed i sundhed kommer blandt andet til udtryk i forhold til de særligt udsatte grupper som fx misbrugere. For disse grupper er der tale om, at deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom er markant højere end for nogle andre befolkningsgrupper. I mødet med sundhedsvæsnet oplever de social udsatte at blive mødt med en nedladende tone, en mindre grad af imødekommenhed og en nedværdigende eller manglende behandling fra sundhedspersonalets side. Rapporten 1 peger på, at der er behov for fysisk og psykisk omsorg overfor socialt udsatte i sundhedsvæsnet samt behov for mere viden om, hvordan denne gruppe bedst håndteres. Afgrænsning I Kalundborg kommune valgte vi at afgrænse målgruppen ved at fokusere på social udsatte borgere med risiko for KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (bilag 1) med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tidlig opsporing og opfølgning, behandling og rehabilitering for KOL 2. Årsagen til at fokus blev Kol var blandt andet, at lungeforeningen opfordrede kommunerne til at gå målrettet efter risikogrupperne, bl.a. rygerne, da årsagen til KOL i % skyldes rygning. 1 SIF.2009 Rådet for Socialt Udsatte, Dårligt liv og dårligt helbred. 2 Sundhedsstyrelsens 2007; KOL- kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. 3

4 De arenaerne, der blev udvalgt, var som nævnt Medborgerhuset, som er et åbent værested, hvor det er tilladt at ryge, og mange af brugerne er rygere. Stedet besøges dagligt af brugere. Medborgerhusets målgruppe er social udsatte, bruger af alkohol og stoffer, ensomme såvel yngre som ældre, sindslidende af begge køn, hvoraf mange har komplekse problemstillinger. Den anden arena var Rådgivningscenterets cafe, hvor der er rygeforbud. Brugerne har mulighed for at ryge udenfor på en overdækket terrasse. Rådgivningscenteret har ca. 200 bruger af stoffer og 100 bruger af alkohol. De kommunale sygeplejersker opsøgte deltagerne i medborgerhuset og på rådgivningscenteret, og aktiviteterne fandt sted der, så deltagerne ikke skulle møde op et ukendt sted. Projektets aktiviteter startede i oktober 2009 og blev afsluttet april Projektets formål Formålet var. at opspore og tilbyde vejledning, og sundhedsfremmende aktiviteter samt evt. behandling til socialudsatte borgere med risiko for kol, ved at o forbedre livskvaliteten o bryde isolationen o højne ernæringstilstanden o øge den fysiske formåen ved hjælp af træningstilbud samt vejledning i korrekt indtagelse af medicin o Tilbyde rygeophør at give socialudsatte borgere en positiv oplevelse med sundhedsvæsnet afprøve alternative måder at organisere sundhedstilbud til social udsatte at øge medarbejdernes viden om, hvilke midler og metoder, der virker på målgruppen Mål Forventninger var at 50 % af deltagerne fuldførte aktivitets tilbuddet, da erfaringer viser, at såvel Kol patienter, som værestedets brugere besidder færre ressource, og derfor kan være svære at fastholde i et tilbud. Antal af brugere som forventes at ophøre med at ryge var begrænset. 4

5 Tilbud Deltagerne fik tilbudt vejledning i medicinsk behandling, rygeophør, kostvejledning, fysisk træning, undersøgelse for KOL ved spirometri 3.Træning og vejledning blev tilbudt to gange ugentligt af to timers varighed i 10 uger. Undervisningen blev varetaget af sygeplejersker, som har viden om kol og de pædagogiske kompetencer i relation til formidling. Medarbejderne på værestederne blev informeret om sygdommen og mulige forebyggelse og behandlings muligheder. Der er foretaget måling på kvantitative data hos deltagerne før og efter forløbet, samt ved afsluttende samtale, hvor deltagerne har foretaget egen vurdering af, om de oplever en positiv ændring i deres tilværelse. Ved projektets afslutning evaluerede personalet de opnåede erfaringer med henblik på yderligere sundhedsfremmende aktiviteter i forhold til målgruppen. Evaluering Antal deltager Der er afholdt fire åbent hus arrangementer, hvor 86 personer har fået målt spirometri og blodtryk. Aldersgruppen var fra 24 til 84 år. 56 % mænd og 44 % kvinder. Af de 86 personer, som deltog i åbent hus arrangement, havde 22 borger forhøjet blodtryk og 17 borger en unormal lungefunktion. Disse borgere blev vejledt i, hvad de selv kunne gøre for at ændre på dette, samt opfordret til at kontakte egen læge med henblik på udredning og diagnose. En enkelt borger, som var psykisk syg, blev meget utryg ved at få målt disse test. Af de 86 personer valgte 17 deltager at deltage i 8-10 ugers forløb. Hold størrelsen var fra 2 til 7 personer. Derudover var der et åbent hold hvor bruger af stoffer havde mulighed for at komme og gå efter eget ønske, her kom 10 mænd og 3 kvinder i de 10 uger, vi var til stede. Frafald Ud af de 17 deltagere var der et frafald på 5 deltager, hvilket var væsentlig mindre end forventet, men hold størrelser var ligeledes meget mindre en forudset. Det har generelt været svært at rekruttere deltagere. Ved første hold valgte 4 borgere ikke at gennemføre forløbet. Årsagen til dette skyldes til dels, at sygeplejerskerne havde tilrettelagt et 8 ugers forløb, godt 3 Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen. Spirometri er en de vigtigste undersøgelser i vurderingen af patienter med lungesygdomme og bruges meget i undersøgelsen af patienter med astma og KOL. Mange borgere har sygdommen uden at vide det, mange vil kunne få et bedre liv med kol, hvis diagnosen stilles tidligt.(sundhedsstyrelsen 2007; Anbefalinger for Kol). 5

6 nok i samarbejde med deltagerne, men der blev ikke taget højde for den enkeltes ønske og målsætning. Det var i stedet gruppens mål, hvilket medførte usikkerhed hos borgerne i forhold til at kunne leve op til egne krav og forventninger. F. Eks. ønskede en at løbetræne, da dette så blev en realitet, mødte personen ikke op. Efterfølgende angav deltageren at være nervøs for ikke at kunne gennemføre. En anden blev konfronteret med sin manglende fysiske formåen, da han cyklede, konstaterede han, at det var umuligt at cykle i 5 minutter, og udtrykte at dette var for stort et nederlag, da han sammenlignede sig med andre. Dersom deltagerne ikke mødte op, kontaktede, vi dem telefonisk og udviste bekymring for, hvorfor de ikke kom. Dette tror vi efterfølgende har været med til at fastholde gruppen. En enkelt deltager blev depressiv i forløbet og blev derfor opsøgt privat, hvilket bevirkede, at hun kom med på holdet igen. Det sociale fællesskab var af stor betydning for gruppen. Det at man bekymrede sig om hinanden var vigtigt for deltagerne. Som nævnt var der stor stabilitet efter afvikling af første hold, nogle deltager meldte afbud, hvis de ikke kunne komme. Personalet på rådgivningscenteret vurderer, at dersom de havde afsat ressourcer til at deltage, ville de kunne have været mere behjælpelig med at rekruttere og fastholde deltagerne, specielt stofmisbrugerne. Motion Deltagerne blev tilbudt fysisk aktivitet i form af gå eller løbeture, cykling på motionscykel, stolegymnastik, stepbænke og aktivitetspladsen(udendørs motionsredskaber i nærområdet). 6

7 Jo mere aktiv sygeplejerskerne selv var, jo mere aktiv var deltagerne også. To deltager blev introduceret for motionscenter, hvor de blev fulgt af sygeplejerskerne. Deltagerne er efterfølgende fortsat i motionscenteret. De to deltager havde i forvejen kendskab til hinanden. Dersom deltagerne deltog aktivt i 8-10 uger ændrede deres fysiske formåen sig. Koordinering af arme og ben og balancen ændrede sig i positiv retning. Fra at kunne cykle 5 minutter opnåede de fleste at cykle 30 minutter og tilbage lagde 8-10 km. De subjektive oplevelser udtrykkes som mindre for pustet, at kunne gå på trapper uden gener. En har valgt ikke at forny buskort, men cykler nu i stedet. Tiden foran computeren blev ændret fra 8 til 4 timer for en af deltagerne. Som en deltager sagde: Jeg kan nu cykle hjem, altså opad bakken og ikke kun herned. Spirometri 4 målingerne ændrede sig som forventet ikke ved øget motion, men deltagernes subjektive vurdering på MRC(The Medical Research Council Dyspnoe Scala) 5 skalaen ændrede sig i positiv retning for ca. 50 %. Rygning Alle 17 deltagere var ryger af et eller andet, og alle havde et ønske om at ændre på dette. På de første hold blev deltagerne tilbudt de etablerede rygestopkurser på byens apoteker. Rygestop instruktøren blev inviteret til at komme og fortælle om rygestop. Informationerne, der blev givet første gang, blev leveret yderst professionelt, men da det efterfølgende viste sig, at målgruppen ikke kunne fastholdes, var det svært at få rygestop instruktørerne til at lave aftaler med deltagerne. Vi følte os derfor nødsaget til at uddanne en instruktør blandt sygeplejerskerne, hvis deltagerne skulle have et reelt tilbud. 4 Spirometri er en lungefunktionsundersøglse, som er den eneste metode, der med sikkerhed kan måle luftvejsobstruktion hos patienter med KOL. 5 MRC er en skal fra 1-4 som giver mulighed for at bedømme åndenød. 7

8 Fire personer har modtaget rygestop kursus, og alle fire har nedsat deres forbrug og to personer er stoppet med at ryge. Det har været meget vigtigt for deltagerne, at de har kunne komme i dialog med rygestop instruktøren to gange om ugen i gennem forløbet. Den ene deltager gav dette som begrundelse for, at det var lykkedes at stoppe med at ryge denne gang. Deltageren havde tidligere modtaget rygestopkursus via apoteket og følte, det var svært at deltage med de øvrige borgere på holdet, og at der gik for lang tid i mellem samtaler, hvorfor hun faldt i. I projektet var der mulighed for samtale to gange om ugen. Apotekerne har oplyst, at deres tilbud er målrettet den brede befolkning, og derfor har svært ved at inkludere de socialt udsatte. Deltagerne evnede ikke at udfylde det udleveres materiale, hvorfor dette blev gjort af sygeplejersken i samarbejde med deltageren. Lederen af medborgerhuset udtrykker. Kost Jeg kan mærke, at de tænker mere over rygning på en anden måde end før ved møder i huset, er der ikke mere aksebægre på bordet, men rygepauser. Deltagernes BMI befandt sig i intervallet mellem 18-25, og de fleste i den lave ende. Deltagerne manglede viden omkring kost og kostens betydning. De fleste deltagere indtog to måltider dagligt. Til et møde var medbragt yoghurt med højt fedt og protein indhold, købt i en lokal discount butik, disse blev spist, inden det var muligt at forklare nærignsværdien, hvilket kunne tyde på sult. Det var lettere for deltagerne at ændre vaner, når sygeplejerskerne var meget konkrete i deres formidling. Hvor kan hvad købes og til hvilken pris. Deltagerne fik udleveret plancher, som tydeligt angav, hvad der var rigtigt og forkert for dem at spise. Der blev udarbejdet individuel kost skema, som kunne hænges på køleskabet. Deltagernes BMI ændrede sig ikke markant i perioden, men de fleste havde ændret vaner i form af ændrede varer indkøb og flere måltider. Personalet på Rådgivningscenteret har efterfølgende meddelt, at deres indtryk er, at kostsamtalerne har været specielt godt for stofmisbrugerne. Der overvejes på Rådgivningscenteret at udskifte det hvide brød med små yoghurter til brugerne, som blev introduceret i projektperioden. Oplevet forbedret livskvalitet Alle deltagere har givet udtryk for, at forløbet har påvirket dem i positiv retning. Deltagerne har generelt givet udtryk for, at de er blevet gladere, og har mere energi. 8

9 Det, der ligeledes er fælles for gruppen, er det øget selvværd, der har gjort, at deltagerne tør indgå i andre sociale sammenhæng. Som en kvinde på 62 år udtrykker det. Jeg ryger ikke så tit ned i et hul, mit humør er blevet bedre. Jeg er begyndt at arbejde i en genbrugsbutik, det havde jeg aldrig troet. Jeg er vist blevet mere udadvendt. Deltagerne som har været med i projektet i medborgerhuset har efterfølgende haft kontakt med hinanden. Lederen af medborgerhuset konkluderer: Tilbuddet har haft stor værdi i forhold til de brugere, der har været med.. de har fået en fællesskabsfølelse og skabt sig et netværk der rækker ud over projektet, idet de fortsat vil mødes 2 gange om ugen og holder kontakt via sms til hinanden Positiv oplevelse med sundhedsvæsnet Det var tydeligt, at deltagerne havde behov for at se sygeplejerskerne an. Der blev spurgt meget ind til, om vi var en del af behandlerteamet på rådgivningscenteret. Da dette var afklaret, blev der hurtigt skabt kontakt. Brugerne sagde ikke ret meget til en, på mig virkede det som om kitlen(sundhedspersonalet) og det at man var fremmed gjorde, at der ikke var meget kommunikation. Efter noget tid, begyndte folk ligeså stille og åbne op. Det at der blev vist interesse for dem gjorde noget. Specielt stofmisbrugerne, som ikke formåede at møde op på et hold, søgte ofte råd og vejledning i relation til sundhed hos sygeplejerskerne. Da deltagerne fik mulighed for at låne video og blodtryks apparat med hjem, havde de svært ved at tro på, at dette var muligt, og gentog flere gange overfor os, at de nok skulle aflevere det igen. Dette tolker vi, som deltagerne ikke er vant til at blive mødt med den slags tillid. Deltagerne ventede uden for Rådgivningscenteret eller på den overdækkede terrasse, selvom der var personale inde i bygningen uanset vejret, det var svært for sygeplejerskerne at vende sig til, og det opleves som en uheldig signalværdi. 9

10 Der var flere af deltagerne, som blev bedt om at kontakte deres egen læge med henblik på influenza vaccine, men blev afvist med besked om, at der ikke var nok vaccine. Denne frustration og vrede blev ikke på noget tidspunkt vendt mod sygeplejerskerne. Deltagerne har udtrykt, at det betyder meget at blive mødt med tillid, at der har været tid til at blive lyttet til og at til at blive taget alvorlig. Desuden kom det til udtryk, at det var godt, at forløbene blev afholdt i omgivelser, hvor deltagerne var vant til at komme. Følgende afsnit beskriver den betydning projektet har haft for de involverede faggrupper. Faggruppernes evaluering Rådgivningscenteret Personalet på rådgivningscenteret har oplevet, at samarbejdet med sygeplejen har ført til en bedre udnyttelse af hinandens kompetencer. Der er blevet opbygget et netværk, hvor det er muligt at anvende hinandens ressourcer. Projektet har medvirket til at belyse, at der er behov for, at der sættes mere fokus på sundhed. Personalet har generelt en social pædagogisk tilgang, trods det at der er ansat sundhedsfagligt personale på Rådgivningscenteret. Projektet har bevirket, at såvel brugerne som personalet har øget deres fokus på sundhed. Ved at andre faggrupper stiller spørgsmål til ens vaner og rutiner, skabes der refleksion, f. eks at misbrugerne mødes med en lukket dør, og at serveringen består af lyst brød. Personalet udtrykker, at det har været vigtigt, at det var de samme sygeplejersker, der kom, og at disse sygeplejersker havde lyst til og interesse i at lære at forstå målgruppen og deres behov. Det har været rigtig rart for os at opleve, hvordan sygeplejerskerne er kommet til at "brænde" for vores målgruppe i takt med at viden omkring denne er blevet udvidet. Vi har været meget glade for samarbejdet. Personalet ønsker at fortsætte samarbejdet, da sygeplejerskernes viden kan anvendes til at foretag sundhedstjek på brugerne og i gangsætte sundhedsfremmende aktiviteter. Sygeplejen Sygeplejerskerne har erfaret, at de blevet mere bevidst om den pædagogiske tilgang, der skal anvendes for at nå målgruppen. 10

11 Jeg må erkende, da projekt beskrivelsen blev lanceret, var jeg nok ikke den, der stod forrest i køen for at tag imod. Jeg har altid opfattede ud fra mit sygeplejesyn, at de social udsatte altid har været meget belastende og ikke har været til at rykke. Men efter meget overvejelse, valgte jeg, at det skulle blive min udfordring. I takt med at man lærte de forskellige personligheder at kende, fandt man også ud af, at der var et menneske bag afhængigheden/ den psykiske lidelse. Projektet har givet mig en hel anden tilgang til denne gruppe, lysten til at ville denne gruppe i forhold til tidligere. Samarbejdet med Rådgivningscenteret og medborgerhuset har medvirket til et bedre tværfagligt samarbejde. Rådgivningscenterets personale har efterfølgende været ude og informere sygeplejerskerne i hele kommunen om deres arbejde og deres målgruppe, hvilket har været utrolig lærerigt for sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne var meget forundret over stofmisbrugerne tilstand såvel fysisk som psykisk. Flere bar tydelig præg af fejlernæring, ringe muskelmasse, dårlig tandstatus og hygiejne. Sygeplejerskerne er blevet mere bevidst omkring deres målsætning, så de humanistiske værdier medtænkes som f. eks betydningen af socialt fællesskab for livskvalitet. Medborgerhuset Betydningen for personalet har været begrænset, da der ikke er meget fastansat personale tilknyttet stedet. Rygepolitikken er blevet ændret i den periode, hvor projektet er blevet afviklet. Konklusion De sociale kompetencer hos deltagerne var meget forskellige. Nogle manglede tydeligt overjeg i sociale sammenhæng og havde et udtalt behov for at blive set og bekræftet. Andre trak sig tilbage, og havde svært ved at deltage i fælles dialog. Det må konkluderes, at målgruppen kræver meget opmærksomhed, så det vil næppe være realistisk med for store hold. Hvis der er mere end fem deltager, er det umuligt at tilfredsstille gruppens behov. Deltagerne har mange ønsker og krav til sig selv, som de ikke har ressourcer til at indfri, hvorfor det er vigtigt, at der bliver opsat realistiske mål, så der ikke opleves nederlag, da dette gør at målgruppen opgiver og fravælger de sundhedsfremmende tiltag. Det sociale fællesskab mellem deltagerne og relationerne mellem sygeplejerskerne har stor betydning for, om deltagerne kan fastholdes. Hvorfor det er vigtigt, at det er den samme 11

12 fagperson, som er gennemgående i forløbet. At kontakte deltagerne ved telefonisk kontakt har været en måde at fastholde gruppen på. Målgruppen mangler generelt viden omkring kost og ernæring, formidlingen skal være konkret, og gerne brug af flere sanser, så er det muligt at ændre vaner. Målgruppen er ikke vant til at skrive og læse, hvorfor de har svært ved at læse skriftlig information og svært ved at udfylde skemaer. Dette viste sig f. eks i forbindelse med udfyldelse af arbejdsark ved rygestop. Rygestop kræver derfor meget små hold og mulighed for individuelle samtaler og tættere forløb, da målgruppen ikke har det netværk, der skal til for at kunne støtte op omkring dem. De ydre rammer med røgfri miljøer vil gøre det nemmere for målgruppen at ændre adfærd, og de vil gerne holde op med at ryge, og de kan holde op med at ryge, men der er behov for mere støtte og tilpassede rygestoptilbud. Deltagernes fysiske formåen ændrer sig, hvis der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og forløbet har en varighed af 8-10 uger. Det er vigtigt, at gøre deltagerne opmærksom på, ikke at drage sammenligning med øvrige deltager, da dette kan medføre nederlag. Deltagernes aktivitet øges, hvis fagpersonerne er aktive. Det er vigtigt at få motionen ind i en socialkontekst for at fastholde deltagerne. At brugerne af rådgivningscenteret venter uden for afspejler en skæv magtbalance, hvorfor det ville være hensigtsmæssigt med et venterum, hvor brugerne kunne opholde sig. Da en enkelt borger, som var psykisk syg blev meget utryg ved at få foretaget test som blodtryks måling og spirometri, bør det nøje overvejes, om det er etisk i orden at foretage disse målinger hos i forvejen psykisk syge og skrøbelige mennesker, der bør som minimum sikre, at der er personale til stede, som kender deltagerne og kan følge op på dette. Det sundhedspædagogiske arbejde skal knytte sig til et åbent humanistisk sundhedsbegreb, hvor der skabes mulighed for en sundhedspædagogik, og hvor deltagernes forskellige værdier bliver medtænkt, og hvor kommunikationen forgår som en ligeværdig dialog med respekt for den enkeltes mening, vane, livsstil og levevilkår. Personalet skal være ydmyg og udvise interesse, være lyttende og tage deltagerne alvorligt. Deltagerne har tydelig udtrykt, at det betyder meget at blive mødt med tillid, og at der har været tid til, at der bliver lyttet til dem, og at de bliver taget alvorlig. Desuden kom det til udtryk, at det var godt, at forløbene blev afholdt i omgivelser, hvor deltagerne var vant til at komme. Projektet har haft stor betydning på tværs i organisationen, det har bevirket, at der er skabt et samarbejde mellem sygeplejen, rådgivningscenteret og medborgerhuset. Herved udnyttes de 12

13 faglige kompetencer bedre. Det har skabt refleksion over egen praksis såvel i sygeplejen, som på Rådgivningscenteret og medborgerhuset Anbefalinger Der bør opbygges en struktur, der støtter det sundhedsfaglige arbejde, hvor der er behov for systematisk kollegial sparring. Sygeplejerskernes viden kan med fordel inddrages i arbejdet på rådgivningscenteret og i medborgerhuset. F. eks vil sygeplejerskerne med fordel kunne foretage sundhedssamtaler med brugerne, samt afholde åbent hus arrangement hvert ½ år med henblik på at opspore deltager til et forløb på 8-10 uger. Det kræver, at sygeplejerskerne udviser forståelse for målgruppen og anvender deres pædagogiske kompetencer. Ved at anvende sygeplejersker, som ikke er direkte ansat på rådgivningscenteret eller medborgerhuset kan det være med til at sikre, at sygeplejersken bevarer det sundhedsfaglige fokus. Ligeledes vil rådgivningspersonalets viden med stor fordel kunne anvendes f. eks der, hvor sygeplejerskerne udleverer antabus til borgerne f. eks i sygeplejeklinikkerne eller i borgernes hjem. Rådgivningscenteret støtte-kontakt-persons (SKP medarbejder) kompetence kan med fordel anvendes i de forløb, hvor sygeplejerskerne har svært ved at nå /opnå at yde sygepleje til de socialt udsatte. Disse borgere har ofte kontakt med mange instanser, hvor en behandler fra Rådgivningscenteret har andre kompetencer til at varetage denne opgave, herved vil der kunne gives et samlet tilbud til borgerne og ofte ved brug af færre ressourcer. Der bør tilbydes mindre hold eller individuelle rygestop kursus i de miljøer, hvor målgruppen færdes, hvis man ønsker at ændre på at over 80 % af socialt udsatte borgere er rygere. Som det fremgår af nedenstående diagram. Kilde: Rådet for Socialt Udsatte, 2007 Sundhedsstyrelsen, 2010 At etablere rygestop kursus på Medborgerhuset forudsætter at stedet understøtter dette med røgfrit miljø. En af sygeplejerskerne slutter: Rygere Storrygere Befolkningen Udsatte borgere Jeg mener helt klart, at der skal være en form for kontakt til de social udsatte fra sygeplejersken/sundhedspersonale ellers vil projektet bare have givet et kort frisk pust og derefter forsvinde ligeså hurtig, som det kom. Denne gruppe har brug for nogen, som er tæt på dem 13

14 Bilag 1 Kroniks obstruktiv lungelidelse (KOL) KOL rammer næsten 15 % af voksne danskere over 45 år. Op mod 40 % af alle dagligrygere vil ende med at få KOL. Ca i Danmark skønnes at have KOL. Hvert år dør der ca personer af KOL i Danmark. Der er indlæggelser på danske hospitaler hvert år pga. KOL. KOL er desværre en meget hyppig sygdom både i Danmark og i resten af verden. På verdensplan regner man med, at næsten 3 millioner mennesker dør af sygdommen hvert år. I Danmark viser de nyeste tal, at ca skønnes at have KOL, fordelt på ca med KOL i mild grad, hvor de måske ikke har symptomer endnu, men ofte vil de få det, hvis de fortsætter med at ryge. Årsagen til langt de fleste tilfælde af Kol(85-90 %) er tobaksrygning, og det tobaksbetinget tab af lungefunktionen kan kun bremses ved rygeophør. Det er derfor af afgørende betydning at opspore sygdommen så tidligt som muligt i forløbet og motivere til rygestop, samt at vurdere de evt. fysiske og psykiske behov der måtte være forbundet med sygdomme. KOL klassificeres ud fra FEV1, som det fremgår af nedenstående skema. Ca har KOL i moderat grad, og ca har KOL i sværere grad(svær og meget svær KOL) og vil ofte have daglige symptomer i form af åndenød (Resultater fra Østerbro undersøgelsen publiceret i Ugeskrift for læger, 169/46 12.november 2007). Mild KOL FEV1> 80 % af forventet værdi Moderat KOL 50 % <FEV1<80 % af forventet værdi Svær KOL 30 % <FEV1<50 % af forventet værdi Meget svær KOL FEV1< 30 % ad forventet værdi 14