Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011"

Transkript

1 Sundhedsfremmende tilbud til Socialudsatte borgere med risiko for KOL. Aktivitets tilbud på væresteder August 2009-juni 2011 Evalueringsrapport Denne gruppe har brug for nogen, som er tæt på dem Juni 2011 Inge Jekes Udviklingssygeplejerske 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet... 3 Afgrænsning... 3 Projektets formål... 4 Mål... 4 Tilbud... 5 Evaluering... 5 Antal deltager... 5 Frafald... 5 Motion... 6 Rygning... 7 Kost... 8 Oplevet forbedret livskvalitet... 8 Positiv oplevelse med sundhedsvæsnet... 9 Faggruppernes evaluering Rådgivningscenteret Sygeplejen Medborgerhuset Konklusion Anbefalinger Bilag Kroniks obstruktiv lungelidelse (KOL)

3 Baggrund for projektet Den kommunale Sygepleje har i samarbejde med Rådgivningscenteret og Medborgerhuset afviklet sundhedsfremmende aktiviteter for socialudsatte borgere med økonomisk støtte fra Velfærdsministeriet. Rådet for Socialt Udsatte udkom med rapporten Dårligt liv- dårligt helbred, social udsattes oplevelse af eget liv og sundhed i Rapporten viste, at socialt udsattes helbred er markant dårligere end den øvrige befolknings, og dette gælder uanset hvilket mål for sygelighed, der anvendes. Derudover oplever de socialt udsatte deres helbredsmæssige og sociale problemer som selvforskyldte snarere end som konsekvens af uheldige og urimelig livsbetingelser. Rapporten viser endvidere at den selvoplevede helbredsmæssige opfattelse er sundhedsrisici, og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet og dette medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed statistisk set. Den sociale ulighed i sundhed kommer blandt andet til udtryk i forhold til de særligt udsatte grupper som fx misbrugere. For disse grupper er der tale om, at deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom er markant højere end for nogle andre befolkningsgrupper. I mødet med sundhedsvæsnet oplever de social udsatte at blive mødt med en nedladende tone, en mindre grad af imødekommenhed og en nedværdigende eller manglende behandling fra sundhedspersonalets side. Rapporten 1 peger på, at der er behov for fysisk og psykisk omsorg overfor socialt udsatte i sundhedsvæsnet samt behov for mere viden om, hvordan denne gruppe bedst håndteres. Afgrænsning I Kalundborg kommune valgte vi at afgrænse målgruppen ved at fokusere på social udsatte borgere med risiko for KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (bilag 1) med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tidlig opsporing og opfølgning, behandling og rehabilitering for KOL 2. Årsagen til at fokus blev Kol var blandt andet, at lungeforeningen opfordrede kommunerne til at gå målrettet efter risikogrupperne, bl.a. rygerne, da årsagen til KOL i % skyldes rygning. 1 SIF.2009 Rådet for Socialt Udsatte, Dårligt liv og dårligt helbred. 2 Sundhedsstyrelsens 2007; KOL- kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. 3

4 De arenaerne, der blev udvalgt, var som nævnt Medborgerhuset, som er et åbent værested, hvor det er tilladt at ryge, og mange af brugerne er rygere. Stedet besøges dagligt af brugere. Medborgerhusets målgruppe er social udsatte, bruger af alkohol og stoffer, ensomme såvel yngre som ældre, sindslidende af begge køn, hvoraf mange har komplekse problemstillinger. Den anden arena var Rådgivningscenterets cafe, hvor der er rygeforbud. Brugerne har mulighed for at ryge udenfor på en overdækket terrasse. Rådgivningscenteret har ca. 200 bruger af stoffer og 100 bruger af alkohol. De kommunale sygeplejersker opsøgte deltagerne i medborgerhuset og på rådgivningscenteret, og aktiviteterne fandt sted der, så deltagerne ikke skulle møde op et ukendt sted. Projektets aktiviteter startede i oktober 2009 og blev afsluttet april Projektets formål Formålet var. at opspore og tilbyde vejledning, og sundhedsfremmende aktiviteter samt evt. behandling til socialudsatte borgere med risiko for kol, ved at o forbedre livskvaliteten o bryde isolationen o højne ernæringstilstanden o øge den fysiske formåen ved hjælp af træningstilbud samt vejledning i korrekt indtagelse af medicin o Tilbyde rygeophør at give socialudsatte borgere en positiv oplevelse med sundhedsvæsnet afprøve alternative måder at organisere sundhedstilbud til social udsatte at øge medarbejdernes viden om, hvilke midler og metoder, der virker på målgruppen Mål Forventninger var at 50 % af deltagerne fuldførte aktivitets tilbuddet, da erfaringer viser, at såvel Kol patienter, som værestedets brugere besidder færre ressource, og derfor kan være svære at fastholde i et tilbud. Antal af brugere som forventes at ophøre med at ryge var begrænset. 4

5 Tilbud Deltagerne fik tilbudt vejledning i medicinsk behandling, rygeophør, kostvejledning, fysisk træning, undersøgelse for KOL ved spirometri 3.Træning og vejledning blev tilbudt to gange ugentligt af to timers varighed i 10 uger. Undervisningen blev varetaget af sygeplejersker, som har viden om kol og de pædagogiske kompetencer i relation til formidling. Medarbejderne på værestederne blev informeret om sygdommen og mulige forebyggelse og behandlings muligheder. Der er foretaget måling på kvantitative data hos deltagerne før og efter forløbet, samt ved afsluttende samtale, hvor deltagerne har foretaget egen vurdering af, om de oplever en positiv ændring i deres tilværelse. Ved projektets afslutning evaluerede personalet de opnåede erfaringer med henblik på yderligere sundhedsfremmende aktiviteter i forhold til målgruppen. Evaluering Antal deltager Der er afholdt fire åbent hus arrangementer, hvor 86 personer har fået målt spirometri og blodtryk. Aldersgruppen var fra 24 til 84 år. 56 % mænd og 44 % kvinder. Af de 86 personer, som deltog i åbent hus arrangement, havde 22 borger forhøjet blodtryk og 17 borger en unormal lungefunktion. Disse borgere blev vejledt i, hvad de selv kunne gøre for at ændre på dette, samt opfordret til at kontakte egen læge med henblik på udredning og diagnose. En enkelt borger, som var psykisk syg, blev meget utryg ved at få målt disse test. Af de 86 personer valgte 17 deltager at deltage i 8-10 ugers forløb. Hold størrelsen var fra 2 til 7 personer. Derudover var der et åbent hold hvor bruger af stoffer havde mulighed for at komme og gå efter eget ønske, her kom 10 mænd og 3 kvinder i de 10 uger, vi var til stede. Frafald Ud af de 17 deltagere var der et frafald på 5 deltager, hvilket var væsentlig mindre end forventet, men hold størrelser var ligeledes meget mindre en forudset. Det har generelt været svært at rekruttere deltagere. Ved første hold valgte 4 borgere ikke at gennemføre forløbet. Årsagen til dette skyldes til dels, at sygeplejerskerne havde tilrettelagt et 8 ugers forløb, godt 3 Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen. Spirometri er en de vigtigste undersøgelser i vurderingen af patienter med lungesygdomme og bruges meget i undersøgelsen af patienter med astma og KOL. Mange borgere har sygdommen uden at vide det, mange vil kunne få et bedre liv med kol, hvis diagnosen stilles tidligt.(sundhedsstyrelsen 2007; Anbefalinger for Kol). 5

6 nok i samarbejde med deltagerne, men der blev ikke taget højde for den enkeltes ønske og målsætning. Det var i stedet gruppens mål, hvilket medførte usikkerhed hos borgerne i forhold til at kunne leve op til egne krav og forventninger. F. Eks. ønskede en at løbetræne, da dette så blev en realitet, mødte personen ikke op. Efterfølgende angav deltageren at være nervøs for ikke at kunne gennemføre. En anden blev konfronteret med sin manglende fysiske formåen, da han cyklede, konstaterede han, at det var umuligt at cykle i 5 minutter, og udtrykte at dette var for stort et nederlag, da han sammenlignede sig med andre. Dersom deltagerne ikke mødte op, kontaktede, vi dem telefonisk og udviste bekymring for, hvorfor de ikke kom. Dette tror vi efterfølgende har været med til at fastholde gruppen. En enkelt deltager blev depressiv i forløbet og blev derfor opsøgt privat, hvilket bevirkede, at hun kom med på holdet igen. Det sociale fællesskab var af stor betydning for gruppen. Det at man bekymrede sig om hinanden var vigtigt for deltagerne. Som nævnt var der stor stabilitet efter afvikling af første hold, nogle deltager meldte afbud, hvis de ikke kunne komme. Personalet på rådgivningscenteret vurderer, at dersom de havde afsat ressourcer til at deltage, ville de kunne have været mere behjælpelig med at rekruttere og fastholde deltagerne, specielt stofmisbrugerne. Motion Deltagerne blev tilbudt fysisk aktivitet i form af gå eller løbeture, cykling på motionscykel, stolegymnastik, stepbænke og aktivitetspladsen(udendørs motionsredskaber i nærområdet). 6

7 Jo mere aktiv sygeplejerskerne selv var, jo mere aktiv var deltagerne også. To deltager blev introduceret for motionscenter, hvor de blev fulgt af sygeplejerskerne. Deltagerne er efterfølgende fortsat i motionscenteret. De to deltager havde i forvejen kendskab til hinanden. Dersom deltagerne deltog aktivt i 8-10 uger ændrede deres fysiske formåen sig. Koordinering af arme og ben og balancen ændrede sig i positiv retning. Fra at kunne cykle 5 minutter opnåede de fleste at cykle 30 minutter og tilbage lagde 8-10 km. De subjektive oplevelser udtrykkes som mindre for pustet, at kunne gå på trapper uden gener. En har valgt ikke at forny buskort, men cykler nu i stedet. Tiden foran computeren blev ændret fra 8 til 4 timer for en af deltagerne. Som en deltager sagde: Jeg kan nu cykle hjem, altså opad bakken og ikke kun herned. Spirometri 4 målingerne ændrede sig som forventet ikke ved øget motion, men deltagernes subjektive vurdering på MRC(The Medical Research Council Dyspnoe Scala) 5 skalaen ændrede sig i positiv retning for ca. 50 %. Rygning Alle 17 deltagere var ryger af et eller andet, og alle havde et ønske om at ændre på dette. På de første hold blev deltagerne tilbudt de etablerede rygestopkurser på byens apoteker. Rygestop instruktøren blev inviteret til at komme og fortælle om rygestop. Informationerne, der blev givet første gang, blev leveret yderst professionelt, men da det efterfølgende viste sig, at målgruppen ikke kunne fastholdes, var det svært at få rygestop instruktørerne til at lave aftaler med deltagerne. Vi følte os derfor nødsaget til at uddanne en instruktør blandt sygeplejerskerne, hvis deltagerne skulle have et reelt tilbud. 4 Spirometri er en lungefunktionsundersøglse, som er den eneste metode, der med sikkerhed kan måle luftvejsobstruktion hos patienter med KOL. 5 MRC er en skal fra 1-4 som giver mulighed for at bedømme åndenød. 7

8 Fire personer har modtaget rygestop kursus, og alle fire har nedsat deres forbrug og to personer er stoppet med at ryge. Det har været meget vigtigt for deltagerne, at de har kunne komme i dialog med rygestop instruktøren to gange om ugen i gennem forløbet. Den ene deltager gav dette som begrundelse for, at det var lykkedes at stoppe med at ryge denne gang. Deltageren havde tidligere modtaget rygestopkursus via apoteket og følte, det var svært at deltage med de øvrige borgere på holdet, og at der gik for lang tid i mellem samtaler, hvorfor hun faldt i. I projektet var der mulighed for samtale to gange om ugen. Apotekerne har oplyst, at deres tilbud er målrettet den brede befolkning, og derfor har svært ved at inkludere de socialt udsatte. Deltagerne evnede ikke at udfylde det udleveres materiale, hvorfor dette blev gjort af sygeplejersken i samarbejde med deltageren. Lederen af medborgerhuset udtrykker. Kost Jeg kan mærke, at de tænker mere over rygning på en anden måde end før ved møder i huset, er der ikke mere aksebægre på bordet, men rygepauser. Deltagernes BMI befandt sig i intervallet mellem 18-25, og de fleste i den lave ende. Deltagerne manglede viden omkring kost og kostens betydning. De fleste deltagere indtog to måltider dagligt. Til et møde var medbragt yoghurt med højt fedt og protein indhold, købt i en lokal discount butik, disse blev spist, inden det var muligt at forklare nærignsværdien, hvilket kunne tyde på sult. Det var lettere for deltagerne at ændre vaner, når sygeplejerskerne var meget konkrete i deres formidling. Hvor kan hvad købes og til hvilken pris. Deltagerne fik udleveret plancher, som tydeligt angav, hvad der var rigtigt og forkert for dem at spise. Der blev udarbejdet individuel kost skema, som kunne hænges på køleskabet. Deltagernes BMI ændrede sig ikke markant i perioden, men de fleste havde ændret vaner i form af ændrede varer indkøb og flere måltider. Personalet på Rådgivningscenteret har efterfølgende meddelt, at deres indtryk er, at kostsamtalerne har været specielt godt for stofmisbrugerne. Der overvejes på Rådgivningscenteret at udskifte det hvide brød med små yoghurter til brugerne, som blev introduceret i projektperioden. Oplevet forbedret livskvalitet Alle deltagere har givet udtryk for, at forløbet har påvirket dem i positiv retning. Deltagerne har generelt givet udtryk for, at de er blevet gladere, og har mere energi. 8

9 Det, der ligeledes er fælles for gruppen, er det øget selvværd, der har gjort, at deltagerne tør indgå i andre sociale sammenhæng. Som en kvinde på 62 år udtrykker det. Jeg ryger ikke så tit ned i et hul, mit humør er blevet bedre. Jeg er begyndt at arbejde i en genbrugsbutik, det havde jeg aldrig troet. Jeg er vist blevet mere udadvendt. Deltagerne som har været med i projektet i medborgerhuset har efterfølgende haft kontakt med hinanden. Lederen af medborgerhuset konkluderer: Tilbuddet har haft stor værdi i forhold til de brugere, der har været med.. de har fået en fællesskabsfølelse og skabt sig et netværk der rækker ud over projektet, idet de fortsat vil mødes 2 gange om ugen og holder kontakt via sms til hinanden Positiv oplevelse med sundhedsvæsnet Det var tydeligt, at deltagerne havde behov for at se sygeplejerskerne an. Der blev spurgt meget ind til, om vi var en del af behandlerteamet på rådgivningscenteret. Da dette var afklaret, blev der hurtigt skabt kontakt. Brugerne sagde ikke ret meget til en, på mig virkede det som om kitlen(sundhedspersonalet) og det at man var fremmed gjorde, at der ikke var meget kommunikation. Efter noget tid, begyndte folk ligeså stille og åbne op. Det at der blev vist interesse for dem gjorde noget. Specielt stofmisbrugerne, som ikke formåede at møde op på et hold, søgte ofte råd og vejledning i relation til sundhed hos sygeplejerskerne. Da deltagerne fik mulighed for at låne video og blodtryks apparat med hjem, havde de svært ved at tro på, at dette var muligt, og gentog flere gange overfor os, at de nok skulle aflevere det igen. Dette tolker vi, som deltagerne ikke er vant til at blive mødt med den slags tillid. Deltagerne ventede uden for Rådgivningscenteret eller på den overdækkede terrasse, selvom der var personale inde i bygningen uanset vejret, det var svært for sygeplejerskerne at vende sig til, og det opleves som en uheldig signalværdi. 9

10 Der var flere af deltagerne, som blev bedt om at kontakte deres egen læge med henblik på influenza vaccine, men blev afvist med besked om, at der ikke var nok vaccine. Denne frustration og vrede blev ikke på noget tidspunkt vendt mod sygeplejerskerne. Deltagerne har udtrykt, at det betyder meget at blive mødt med tillid, at der har været tid til at blive lyttet til og at til at blive taget alvorlig. Desuden kom det til udtryk, at det var godt, at forløbene blev afholdt i omgivelser, hvor deltagerne var vant til at komme. Følgende afsnit beskriver den betydning projektet har haft for de involverede faggrupper. Faggruppernes evaluering Rådgivningscenteret Personalet på rådgivningscenteret har oplevet, at samarbejdet med sygeplejen har ført til en bedre udnyttelse af hinandens kompetencer. Der er blevet opbygget et netværk, hvor det er muligt at anvende hinandens ressourcer. Projektet har medvirket til at belyse, at der er behov for, at der sættes mere fokus på sundhed. Personalet har generelt en social pædagogisk tilgang, trods det at der er ansat sundhedsfagligt personale på Rådgivningscenteret. Projektet har bevirket, at såvel brugerne som personalet har øget deres fokus på sundhed. Ved at andre faggrupper stiller spørgsmål til ens vaner og rutiner, skabes der refleksion, f. eks at misbrugerne mødes med en lukket dør, og at serveringen består af lyst brød. Personalet udtrykker, at det har været vigtigt, at det var de samme sygeplejersker, der kom, og at disse sygeplejersker havde lyst til og interesse i at lære at forstå målgruppen og deres behov. Det har været rigtig rart for os at opleve, hvordan sygeplejerskerne er kommet til at "brænde" for vores målgruppe i takt med at viden omkring denne er blevet udvidet. Vi har været meget glade for samarbejdet. Personalet ønsker at fortsætte samarbejdet, da sygeplejerskernes viden kan anvendes til at foretag sundhedstjek på brugerne og i gangsætte sundhedsfremmende aktiviteter. Sygeplejen Sygeplejerskerne har erfaret, at de blevet mere bevidst om den pædagogiske tilgang, der skal anvendes for at nå målgruppen. 10

11 Jeg må erkende, da projekt beskrivelsen blev lanceret, var jeg nok ikke den, der stod forrest i køen for at tag imod. Jeg har altid opfattede ud fra mit sygeplejesyn, at de social udsatte altid har været meget belastende og ikke har været til at rykke. Men efter meget overvejelse, valgte jeg, at det skulle blive min udfordring. I takt med at man lærte de forskellige personligheder at kende, fandt man også ud af, at der var et menneske bag afhængigheden/ den psykiske lidelse. Projektet har givet mig en hel anden tilgang til denne gruppe, lysten til at ville denne gruppe i forhold til tidligere. Samarbejdet med Rådgivningscenteret og medborgerhuset har medvirket til et bedre tværfagligt samarbejde. Rådgivningscenterets personale har efterfølgende været ude og informere sygeplejerskerne i hele kommunen om deres arbejde og deres målgruppe, hvilket har været utrolig lærerigt for sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne var meget forundret over stofmisbrugerne tilstand såvel fysisk som psykisk. Flere bar tydelig præg af fejlernæring, ringe muskelmasse, dårlig tandstatus og hygiejne. Sygeplejerskerne er blevet mere bevidst omkring deres målsætning, så de humanistiske værdier medtænkes som f. eks betydningen af socialt fællesskab for livskvalitet. Medborgerhuset Betydningen for personalet har været begrænset, da der ikke er meget fastansat personale tilknyttet stedet. Rygepolitikken er blevet ændret i den periode, hvor projektet er blevet afviklet. Konklusion De sociale kompetencer hos deltagerne var meget forskellige. Nogle manglede tydeligt overjeg i sociale sammenhæng og havde et udtalt behov for at blive set og bekræftet. Andre trak sig tilbage, og havde svært ved at deltage i fælles dialog. Det må konkluderes, at målgruppen kræver meget opmærksomhed, så det vil næppe være realistisk med for store hold. Hvis der er mere end fem deltager, er det umuligt at tilfredsstille gruppens behov. Deltagerne har mange ønsker og krav til sig selv, som de ikke har ressourcer til at indfri, hvorfor det er vigtigt, at der bliver opsat realistiske mål, så der ikke opleves nederlag, da dette gør at målgruppen opgiver og fravælger de sundhedsfremmende tiltag. Det sociale fællesskab mellem deltagerne og relationerne mellem sygeplejerskerne har stor betydning for, om deltagerne kan fastholdes. Hvorfor det er vigtigt, at det er den samme 11

12 fagperson, som er gennemgående i forløbet. At kontakte deltagerne ved telefonisk kontakt har været en måde at fastholde gruppen på. Målgruppen mangler generelt viden omkring kost og ernæring, formidlingen skal være konkret, og gerne brug af flere sanser, så er det muligt at ændre vaner. Målgruppen er ikke vant til at skrive og læse, hvorfor de har svært ved at læse skriftlig information og svært ved at udfylde skemaer. Dette viste sig f. eks i forbindelse med udfyldelse af arbejdsark ved rygestop. Rygestop kræver derfor meget små hold og mulighed for individuelle samtaler og tættere forløb, da målgruppen ikke har det netværk, der skal til for at kunne støtte op omkring dem. De ydre rammer med røgfri miljøer vil gøre det nemmere for målgruppen at ændre adfærd, og de vil gerne holde op med at ryge, og de kan holde op med at ryge, men der er behov for mere støtte og tilpassede rygestoptilbud. Deltagernes fysiske formåen ændrer sig, hvis der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og forløbet har en varighed af 8-10 uger. Det er vigtigt, at gøre deltagerne opmærksom på, ikke at drage sammenligning med øvrige deltager, da dette kan medføre nederlag. Deltagernes aktivitet øges, hvis fagpersonerne er aktive. Det er vigtigt at få motionen ind i en socialkontekst for at fastholde deltagerne. At brugerne af rådgivningscenteret venter uden for afspejler en skæv magtbalance, hvorfor det ville være hensigtsmæssigt med et venterum, hvor brugerne kunne opholde sig. Da en enkelt borger, som var psykisk syg blev meget utryg ved at få foretaget test som blodtryks måling og spirometri, bør det nøje overvejes, om det er etisk i orden at foretage disse målinger hos i forvejen psykisk syge og skrøbelige mennesker, der bør som minimum sikre, at der er personale til stede, som kender deltagerne og kan følge op på dette. Det sundhedspædagogiske arbejde skal knytte sig til et åbent humanistisk sundhedsbegreb, hvor der skabes mulighed for en sundhedspædagogik, og hvor deltagernes forskellige værdier bliver medtænkt, og hvor kommunikationen forgår som en ligeværdig dialog med respekt for den enkeltes mening, vane, livsstil og levevilkår. Personalet skal være ydmyg og udvise interesse, være lyttende og tage deltagerne alvorligt. Deltagerne har tydelig udtrykt, at det betyder meget at blive mødt med tillid, og at der har været tid til, at der bliver lyttet til dem, og at de bliver taget alvorlig. Desuden kom det til udtryk, at det var godt, at forløbene blev afholdt i omgivelser, hvor deltagerne var vant til at komme. Projektet har haft stor betydning på tværs i organisationen, det har bevirket, at der er skabt et samarbejde mellem sygeplejen, rådgivningscenteret og medborgerhuset. Herved udnyttes de 12

13 faglige kompetencer bedre. Det har skabt refleksion over egen praksis såvel i sygeplejen, som på Rådgivningscenteret og medborgerhuset Anbefalinger Der bør opbygges en struktur, der støtter det sundhedsfaglige arbejde, hvor der er behov for systematisk kollegial sparring. Sygeplejerskernes viden kan med fordel inddrages i arbejdet på rådgivningscenteret og i medborgerhuset. F. eks vil sygeplejerskerne med fordel kunne foretage sundhedssamtaler med brugerne, samt afholde åbent hus arrangement hvert ½ år med henblik på at opspore deltager til et forløb på 8-10 uger. Det kræver, at sygeplejerskerne udviser forståelse for målgruppen og anvender deres pædagogiske kompetencer. Ved at anvende sygeplejersker, som ikke er direkte ansat på rådgivningscenteret eller medborgerhuset kan det være med til at sikre, at sygeplejersken bevarer det sundhedsfaglige fokus. Ligeledes vil rådgivningspersonalets viden med stor fordel kunne anvendes f. eks der, hvor sygeplejerskerne udleverer antabus til borgerne f. eks i sygeplejeklinikkerne eller i borgernes hjem. Rådgivningscenteret støtte-kontakt-persons (SKP medarbejder) kompetence kan med fordel anvendes i de forløb, hvor sygeplejerskerne har svært ved at nå /opnå at yde sygepleje til de socialt udsatte. Disse borgere har ofte kontakt med mange instanser, hvor en behandler fra Rådgivningscenteret har andre kompetencer til at varetage denne opgave, herved vil der kunne gives et samlet tilbud til borgerne og ofte ved brug af færre ressourcer. Der bør tilbydes mindre hold eller individuelle rygestop kursus i de miljøer, hvor målgruppen færdes, hvis man ønsker at ændre på at over 80 % af socialt udsatte borgere er rygere. Som det fremgår af nedenstående diagram. Kilde: Rådet for Socialt Udsatte, 2007 Sundhedsstyrelsen, 2010 At etablere rygestop kursus på Medborgerhuset forudsætter at stedet understøtter dette med røgfrit miljø. En af sygeplejerskerne slutter: Rygere Storrygere Befolkningen Udsatte borgere Jeg mener helt klart, at der skal være en form for kontakt til de social udsatte fra sygeplejersken/sundhedspersonale ellers vil projektet bare have givet et kort frisk pust og derefter forsvinde ligeså hurtig, som det kom. Denne gruppe har brug for nogen, som er tæt på dem 13

14 Bilag 1 Kroniks obstruktiv lungelidelse (KOL) KOL rammer næsten 15 % af voksne danskere over 45 år. Op mod 40 % af alle dagligrygere vil ende med at få KOL. Ca i Danmark skønnes at have KOL. Hvert år dør der ca personer af KOL i Danmark. Der er indlæggelser på danske hospitaler hvert år pga. KOL. KOL er desværre en meget hyppig sygdom både i Danmark og i resten af verden. På verdensplan regner man med, at næsten 3 millioner mennesker dør af sygdommen hvert år. I Danmark viser de nyeste tal, at ca skønnes at have KOL, fordelt på ca med KOL i mild grad, hvor de måske ikke har symptomer endnu, men ofte vil de få det, hvis de fortsætter med at ryge. Årsagen til langt de fleste tilfælde af Kol(85-90 %) er tobaksrygning, og det tobaksbetinget tab af lungefunktionen kan kun bremses ved rygeophør. Det er derfor af afgørende betydning at opspore sygdommen så tidligt som muligt i forløbet og motivere til rygestop, samt at vurdere de evt. fysiske og psykiske behov der måtte være forbundet med sygdomme. KOL klassificeres ud fra FEV1, som det fremgår af nedenstående skema. Ca har KOL i moderat grad, og ca har KOL i sværere grad(svær og meget svær KOL) og vil ofte have daglige symptomer i form af åndenød (Resultater fra Østerbro undersøgelsen publiceret i Ugeskrift for læger, 169/46 12.november 2007). Mild KOL FEV1> 80 % af forventet værdi Moderat KOL 50 % <FEV1<80 % af forventet værdi Svær KOL 30 % <FEV1<50 % af forventet værdi Meget svær KOL FEV1< 30 % ad forventet værdi 14

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere