Generel Klinisk Studieplan for modul 1-4 For ASA akutsengeafsnit, Holstebro

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 1-4 For ASA akutsengeafsnit, Holstebro Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen som sygeplejestuderende på akutsengeafsnittet ASA, Holstebro. ASA Holstebro er organisatorisk placeret i akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Akutafdelingen består af akutmodtagelsen i både Holstebro og Herning, akutsengeafsnittene (ASA) i Holstebro og Herning, akutklinikken i Ringkøbing, og den centrale hospitalsvisitation. Akutafdelingen er således fysisk placeret på 3 af hospitalsenheden Vest hospitaler, med fælles afdelingsledelse på tværs af husene. Organiseringen af akutafdelingen startede i I februar 2009 åbnede hospitalsvisitationen og ASA Holstebro opstartede d. 3/ ASA, Holstebro tager imod akut syge patienter døgnet rundt, fra de praktiserende læger, vagtlæger, samt fra skadestuen/modtagelsen. Patienterne indlægges til observation og behandling i ASA. Ved behov for indlæggelse udover 24 timer vil patienten blive viderevisiteret til det specialerelevante afsnit. Akutsengeafsnittene råder over: 33 akutte sengepladser ved Regionshospitalet Herning 25 akutte sengepladser ved Regionshospitalet Holstebro Formålet med ASA, er at medvirke til og optimere det akutte patientforløb. Et team af sygeplejersker og special uddannede akutmediciner skal sikre, at der lægges en pleje- og behandlingsplan. Herefter kan patienten visiteres til videre indlæggelse på specialerelevant afsnit opfølgning hos egen læge opfølgning i dagafsnittene opfølgning i ambulatorierne opfølgning i primærsektor ASA kan herved sikre unødvendige indlæggelser i de specialerelevante afsnit. Derudover skal ASA være med til at effektivisere de lægelige arbejdsgange, ved at de akutte patienter rent fysisk er samlet et sted. Patienter indlægges til observation og behandling i akutsengeafsnittene i samarbejde med de enkelte specialer. Organisatorisk består Hospitalsenheden Vest af 15 kliniske afdelinger, 7 kliniske serviceafdelinger og 2 serviceafdelinger. Vi er nærhospital for hen ved borgere, råder over 550 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 1,7 mia. kr. Missionen for Hospitalsenheden Vest er at fremme sundheden for borgerne i den vestlige del af Region Midtjylland samt for en række udvalgte sundhedsfaglige segmenter. Side 1 af 18

2 Vi når missionen ved hele tiden at forbedre vores resultater i forhold til Region Midtjyllands mål om Sundhedsfaglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Patientoplevet kvalitet Budgetoverholdelse Produktivitet Uddannelse og forskning Samarbejdsrelationer ASA samarbejder med de medicinske afdelinger og deres tilhørende ambulatorier. Derudover urologisk, neurologisk og ortopædkirurgisk afdeling og deres tilhørende ambulatorier. ASA samarbejder ligeledes med en række dagafsnit og serviceafdelinger om patienternes pleje- og behandlingsplan. I medicinsk center, Regionshospitalet Holstebro findes desuden et geriatrisk team. Dette er en udadgående funktion med henblik på at optimere samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedstjeneste. Patient/borger kategorier Den akutte syge patient, uanset diagnose, med få undtagelser. ASA Holstebro har 25 sengepladser og modtager akut syge patienter, døgnet rundt. Patienterne ankommer på mange forskellige måder til ASA. De kan komme gående, siddende eller kørende med Falck og der er stor variation i patientens tilstand ved ankomsten. Nogle er helt upåvirkede, mens andre kan være meget dårlige og kræve intensiv pleje og behandling. Centrale kliniske problemstillinger ASA modtager akutte patienter døgnet rundt. De patientkategorier giver mulighed for at studere forskellige sygeplejefaglige problemstillinger. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende er afklaret med behov for egen læring og er god til at prioritere og stille krav i forhold til studiefokus. ASA kan tilbyde sygeplejestuderende at arbejde med følgende sygeplejefaglige problemområder. Selvstændighedsniveauet vil være ud fra tidligere erhvervede kompetencer. Dvs at du ikke skal/ kan nå at fordybe dig i alle områder, - men derimod følge punkterne for læring i forhold til den konkrete beskrivelse af dit nuværende modul. Så du skal på ingen måde kunne nå at lære alle de mulige problemområder. Brug de nedenfor listede punkter til at se hvor meget forskellig sygepleje der findes på ASA, som er en akut modtagelse. Fokuser derefter på det der er beskrevet for dit modul senere i denne studieplan. Side 2 af 18

3 Modtage, udskrive samt overflytte patienter til andet afsnit Observere og indsamle data i.f.t. den nyindlagte/akutte medicinske patient, ud fra f.eks. Vigiana Hendersons behovsteori. Øve sig i hvordan man observerer en patient Udvikle det kliniske blik/det sygeplejefaglige skøn Prioritere i hvilken rækkefølge sygeplejeopgaverne skal udføres i.f.t. den akutte medicinske patient Udføre grundlæggende sygepleje til patienter med akutte og kroniske medicinske lidelser Anvendelse af sygeplejeprocessen som styringsredskab for sygeplejearbejdet Udføre speciel sygepleje; anlæggelse af KAD, engangskaterisation, anlæggelse af venflon evt. lægge ventrikkelsonde, give inhalationer til KOL og Astma patienter m.m. Palliativ, terminal, støttende og lindrende sygepleje Udføre indlæggelses- samt udskrivelsessamtaler Planlægge sygeplejen hos de tildelte patienter Øve dokumentation af de udførte/planlagte/ordinerede sygeplejehandlinger i sygeplejejournalen, medicinmodulet, på observationsskemaer, væskeskemaer etc. Anvende IT (Labka 2, blod online, medicin.dk, MEM, E-dok, PTI systemet m.v.) Tværfagligt samarbejde med argumentation for sygeplejens virksomhedsområder. Pædagogiske læresituationer i samspillet med patient, pårørende, kolleger og andre studerende Handle i.f.t. den kriseramte patient og støtte mestringen hos den akutte og kronisk syge medicinske patient Have pårørendekontakt/håndtere pårørendes behov for sygepleje samt undervisning Øve sig i, at få overblik i akutte situationer Være med til /udføre akut sygepleje Vurdere og skabe sig overblik over flere patienter samt samle op i.f.t. diverse undersøgelser, samt kunne handle derudfra Evaluere den udførte sygepleje og komme med nye handlingsforslag Få kendskab til standarder for bestemte medicinske sygdomme, som f.eks. medicinske instrukser og hygiejnehåndbogen Kontakte hjemmeplejen Øve sig i.f.t. de hygiejniske principper Identificere etiske problemstillinger og handle herudfra Side 3 af 18

4 Administrere medicin samt intravenøse væsker Være 2. person ved blodtransfussioner Identificere ernærins- og decubitustruede patienter, samt iværksætte behandlingstiltag Tværfaglige og tværsektorielle forhold ASA har i øjeblikket ansat ca. 35 sygeplejersker og 3 Social og sundhedsassistenter. Som akut medicinsk modtageafsnit, er afsnittet præget af stor tværfaglighed gennem hele døgnet. Udover sygeplejersker og SOSU er samarbejder vi med andre faggrupper som Falck, sekretærer, læger, bioanalytikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, HSA er og portører, samt et bredt udsnit af regionshospitalets øvrige afdelinger. Foruden sygeplejestuderende er der SOSU-elever, redderelever samt medicinstuderende i afsnittet. Regionshospitalet Holstebro har et geriatrisk team. Dette er en funktion, der er oprettet med henblik på at optimere samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedstjeneste. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener ASA modtager akutte og subakutte medicinske patienter til udredning og behandling indenfor de fleste medicinske patientkategorier. Vores hyppigste patientkategorier og dermed næsten sikre studiemuligheder indenfor sygdomslæren er følgende: Patienter med respirationsproblemer: KOL-forværring Astma Pneumoni Dyspnø Allergier (bistik, hugormebid) Patienter med kredsløbsproblemer: Hyper- og hypotension Atrieflimmer/-flagren Angina smerter DVT/lungeemboli Lipotymi Side 4 af 18

5 Patienter med gastrointestinale problemer: Gastroenteritis Kvalme/opkast Diarre Patienter med hæmatologiske problemer: Anæmi (udredning) Blodtransfusion/trombocytpool Koagulationsforstyrrelser Forskellige blodsygdomme bl.a. leukæmi Patienter med reumatologiske problemer: Rygsmerter (diskusprolaps/sammenfald) Ledsmerter Reaktioner/justering af medicin Udredning/diagnosticering smertebehandling Patienter med nefrologiske lidelser: Nyreinsufficiens akut/kronisk Glomerulonephritis Dialysepatienter Nyretransplanterede bl.a. med febrilia Patienter med væske-/elektrolytforstyrrelser: Dehydratio Hypo-/hyperkaliæmi Hypo-/hypernatriæmi Patienter med endokrine lidelser: Diabetes type (nyopdaget/dysreguleret) Ketoacidose Insulinchok Hypoglycæmi Side 5 af 18

6 Stofskiftesygdomme Patienter med infektionssygdomme: Febrilia Sepsis UVI Patienter med onkologiske sygdomme: Cancer Kemo- og strålebehandlede patienter Udredning /diagnostisering Smertebehandling Patienter med forgiftninger/allergiske reaktioner/suicidalforsøg: Medicinforgiftninger Kulilteforgiftning Ebrietas Abstinensbehandling Delirium Anafylaktiske reaktioner udløst af medicin, dyr eller insektbid Urologiske patienter med : Nyresten Urinretension og kateterproblemer Akut Scrotum Neurologiske patienter med: Epilepsi tegn, enkeltstående krampeanfald Besvimelse SAH / Subaracnoidal hæmatom Kronisk subduralt hæmatom Comotio cerebri sequele Ortopædkirurgiske patienter med: Tydelige tegn på hoftenære frakturer Hofteluxation ved alloplastik patienter Side 6 af 18

7 Flexor sene patienter Herudover vil ASA rumme patienter med meget specielle og sjældne diagnoser, og du vil således kunne komme til at opleve/studere mangfoldigheden i sygeplejen. Sygeplejefaglige opgaver Modul 1 - Fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante for de studerende i forhold til det aktuelle modul. Der er afsat 3 dage til kliniske studier i ca. 3.uge af modulet. Disse dage er planlagt som observationsstudier, dvs. den studerende bliver tilknyttet et udpeget personale/ personaler gennem klinikken. Den enkelte studerende indsamler data om følgende områder: 1. Sygeplejerskens virksomhedsområde: fx Hvad laver en sygeplejerske? Hvor arbejder hun? Hvordan er det at være sygeplejerske? Dette område kan studeres på MVA ved: Rundvisning på afdelingen, med fokus på funktioner af de enkelte rum Præsentation af personale / tværfaglige samarbejdspartnere Dialog med sygeplejersker om professionens indhold herunder uniformsetikette og tavshedspligt Observere og evt. deltage i sygeplejerskens samlede virksomhedsområde. Fx Deltage i små grundlæggende og specielle plejeopgaver, dokumentation, medicinadministration, tværfagligt samarbejde, samarbejde med pårørende samt kollegial sparring. 2. Patientoplevelser: fx Hvornår og hvor er man patient? Hvad betyder det at være patient? Hvordan oplever den enkelte mødet med systemet? Hvordan oplever den enkelte at være syg Hvornår er man syg? Dette område kan studeres på MVA ved: Møde den indlagte patient Snakke med den indlagte patient Deltage ved modtagelse af ukomplicerede/ stabile patienter, herunder indlæggelsessamtale og udførelse af ordinationer fra lægen 3. Samarbejdsrelationer: Hvad sker der på hospitalet? Hvem samarbejder sygeplejersken med? Dette område kan studeres på MVA ved: Overvære planlægning af arbejdsopgaver (sygeplejeprocessen) Rundvisning på regionshospitalet Overvære samarbejdet med andre faggrupper Side 7 af 18

8 Modul 2 Sundhed og sygepleje Tema: Sygepleje sundhed og sygdom At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante for de studerende i forhold til det aktuelle modul. Der er afsat 2 ugers kliniske studier i begyndelsen af modulet. Den studerende vil være deltagende i forskellige sygeplejefaglige opgaver af grundlæggende karakter. Her vil den studerende få kendskab til patienten og dennes behov. Virginia Hendersons teori om grundlæggende sygepleje ud fra de 14 behovsområder samt sygeplejeprocessen vil være gennemgående styringsredskaber for dette modul. Den studerende bliver tilknyttet et udpeget personale/ personaler gennem klinikken. Den enkelte studerende skal arbejde ud fra følgende centrale fagområder. 1. Klinisk observation: Dette område kan studeres på akut afsnittet ASA Holstebro: Du vil sammen med en sygeplejerske skulle deltage i helhedsplejen af tildelte patienter. I samarbejde med sygeplejersken synliggøres arbejdet med sygeplejeprocessens faser. I samarbejde med sygeplejersken indsamle relevante data om tildelte patienter ud fra Virginia Hendersons teori om grundlæggende sygepleje. Data indsamles ved, at i sammen læser i sygeplejejournalen, kommunikerer med patienterne med udgangspunkt i patientens kommunikative færdigheder og eventuelle begrænsninger, som ex. syns- og hørenedsættelse. I samarbejde med sygeplejersken planlægges gennemførelsen af den grundlæggende sygepleje med begrundelse for valg af handlinger inklusiv etiske overvejelser. I samarbejde med sygeplejerske gennemføres den grundlæggende sygepleje, og den studerende deltager i opgaverne ud fra det aktuelle kompetenceniveau. F.eks. kan du hjælpe patienterne med den personlige hygiejne, påklædning, mobilisering, servering af mad og drikkevarer samt redde senge og rydde op i afsnittet. I samarbejde med sygeplejersken måle blodtryk, tælle puls, måle temperatur, tælle respirationsfrekvens, og måle saturation, måle højde og vægt på patienterne. I samarbejde med sygeplejerske deltage i observation af patienten ved at bruge alle dine sanser, fx røre ved patienten og føle deres hudtemperatur, se hudfarven, se bevidshedsniveauet, og lugte til patienten, samt observere deres udskillelser. I samarbejde med sygeplejersken indsamle data om patientens seksuelle behov. Side 8 af 18

9 I samarbejde med sygeplejersken gennemføre ernæringsscreening og screene for decubitus risiko, samt planlægge og udføre eventuelle handlinger. 2. Klinisk vurdering: Dette område kan du studere på ASA ved: I samarbejde med sygeplejersken redegøre for udvalgte dele af patientens organismes opbygning og funktion. I samarbejde med sygeplejerske vurdere enkelte undersøgelsesresultater, som urin- stix samt temperatur ændringer, hos patienten med en infektionspatologisk sygdom. I samarbejde med sygeplejersken vurdere hvornår apparaturer skal afsprittes, rengøres med virkon eller vaskes i sæbevand. I samarbejde med sygeplejersken vurdere hvornår hænderne skal vaskes, eller sprittes, samt hvornår der bruges handsker både for at beskytte personale og hindre smittespredning i forhold til at forebygge sygehusinfektioner. I samarbejde med sygeplejerske gennemføre korrekt affaldshåndtering. I samarbejde med sygeplejerske vurdere behov for linnedskift, udluftning og sengeredning. I samarbejde med sygeplejerske vurderer dataindsamling fra de 14 grundlæggende behovsområder, og herved identificere behov for sygeplejehandlinger. F. eks. Skal patienten have hjælp til personlig hygiejne, som barbering, bad, tandbørstning, udskillelse af affaldsstoffer, og hjælp til mobilisering, linnedskift osv. I samarbejde med sygeplejerske vurdere og forklare den ikke komplicerede patientens fysiologiske funktioner f.eks. blodtryk, puls og respiration, udregne BMI udfra højde og vægt, samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale. I samarbejde med sygeplejersken vurdere seksuelle behov udtrykt gennem fysisk kontakt og holde i hånd. Hvornår er det aktuelt at tale om. I samarbejde med sygeplejerske beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler. Her bevidstgøres patientens egne ressourcer og begrænsninger. Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante for de studerende i forhold til det aktuelle modul. Modul 4 er 10 ugers kliniske studier. Her vil den studerende få større dybde og Side 9 af 18

10 selvstændighed i udvalgte sygeplejefaglige problemområder, afhængigt af deres individuelle kompetenceniveau. Modulet retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til den grundlæggende medicinske og kirurgiske sygepleje. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske. Den studerende bliver tilknyttet et udpeget personale/ personaler gennem klinikken. Den enkelte studerende skal arbejde ud fra følgende centrale fagområder. 1. Patientologi Dette område kan studeres på akut afsnit ASA I samarbejde med sygeplejersken møde den akut indlagte patient I samarbejde med sygeplejersken tale med den akut indlagte patient, om reaktioner på sygdom og indlæggelse. I samarbejde med sygeplejerske modtagelse den ukomplicerede/stabile patient, herunder indlæggelsessamtalen. 2. Patient/borger og sygeplejerske relation Dette område kan studeres på akut afsnit ASA I samarbejde med sygeplejerske bevidstgøre overvejelser om mødet med patienten. I samarbejde med sygeplejersken bevidstgøres og argumenteres for forskellige tiltaleformer til patienten. I samarbejde med sygeplejerske opretholde uniformsetikette. I samarbejde med sygeplejersken i talesætte og overholde tavshedspligten. I samarbejde med sygeplejerske arbejde bevidst med begreberne nærhed og afstand i sygeplejehandlingerne. F.eks. sygeplejerskens placering i forhold til patienten. Respektere såvel patientens såvel som den studerendes egne grænser. Ligeledes respekteres patientens og den studerendes egen blufærdighed, vha. faglige og etiske overvejelser. I samarbejde med sygeplejerske deltage i det tværfaglige samarbejde omkring patientens samlede pleje og behandlingsplan. F.eks. sygeplejerske og læge, terapeuter og primær sektor. I samarbejde med sygeplejerske opnå et kendskab til og forståelse af patientens livshistorie, levevilkår, evner og muligheder. Hertil anvendes indlæggelsessamtalen, samspillet med patienten og interaktionen mellem sygeplejersken, studerende og patienten. I samarbejde med sygeplejersken opnå kendskab til pårørendes behov for sygepleje. I samarbejde med sygeplejersken informere patienter og pårørende om afdelingens døgnrytme og indretning, samt små procedurer som f.eks. Side 10 af 18

11 urinprøvetagning, kostformer, og afbrydelse af smitteveje. 3. Grundlæggende og symptomatisk sygepleje relateret til fysiologiske behov Dette område kan studeres på akut afdelingen FAME I samarbejde med sygeplejerske bevidstgøre og anvende teorier af Katie Eriksson, Ida Jean Orlando og Virginia Henderson i planlægningen af sygeplejen. I samarbejde med sygeplejerske i hver enkelt patientsituation identificerer og planlægger sygeplejen der kan være sundhedsfremmende, forebyggende, lindrende og rehabiliterende samt behandlende for patienten. I samarbejde med sygeplejerske observere den enkelte patient ud fra f.eks. Virginia Hendersons behovsområder, ABCDE princippet, top til tå. Herved identificere de fysiologiske behov. Det kan du gøre ved at observere patientens respiration, kredsløb, væske og elektrolytbalance, ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, mobilisation, søvn og hvile, legemstemperatur, huden, smerter, sår, og personlig hygiejne. I samarbejde med sygeplejerske anvende forskellige kommunika-tionsformer. ( Målrettet samtale, lukkede eller åbne spørgsmål, aktiv lytning m.m.) I samarbejde med sygeplejerske øve sig i prioritering af udvalgte sygeplejeopgaver hos den enkelte patient. I samarbejde med sygeplejerske arbejde ergonomisk med egne arbejdsstillinger, forflytninger og lejringer af patienter. 4. Hygiejne Dette område kan studeres på akut sengeafsnit ASA I samarbejde med sygeplejersken vurdere hvornår apperaturer skal afsprittes, rengøres med virkon eller vaskes i sæbevand. I samarbejde med sygeplejersken vurdere hvornår hænderne skal vaskes, eller sprittes, samt hvornår der bruges handsker både for at beskytte personale og hindre smittespredning i forhold til at forebygge sygehusinfektioner. I samarbejde med sygeplejerske gennemføre korrekt affaldshåndtering. I samarbejde med sygeplejerske anvende hygiejnehåndbogen og de hygiejniske principper samt gøre brug af disse. I samarbejde med sygeplejerske få kendskab til steril, rene og urene utensilier og procedurer. 5. sygeplejeprocessen Side 11 af 18

12 Dette område kan studeres på akut sengeafsnit ASA I samarbejde med sygeplejerske anvende sygeplejeprocessens 4 faser, som styringsredskab gennem sygeplejearbejdet. Dvs. i samarbejde med sygeplejerske indsamle data omkring hele patientens situation i vurderingsfasen, planlægge relevante handlinger i planlægningsfasen, gennemføre disse handlinger i interventionsfasen og evaluerer sygeplejen i evalueringsfasen. 6. Andre kliniske metoder og begreber Dette område kan studeres på akut sengeafsnit ASA I samarbejde med sygeplejersken gennemføre ernæringsscreening og screene for decubitus risiko, samt planlægge og udføre eventuelle handlinger. I samarbejde med sygeplejerske ud fra tildelt patientpleje, varetage plejen af de tildelte patienter. I samarbejde med andre sygepleje- og assistent og falckredderelever, varetage plejen af tildelte patienter, med klinisk vejleder som backup. I samarbejde med sygeplejerske opleve hvordan kliniske retningslinier, kvalitetsrapporten og aktuelle projekter implementeres. 7. Smittekæden Dette område kan studeres på akut sengeafsnit ASA I samarbejde med sygeplejerske identificere og opnå viden om patienter med endogene og eksogene infektioner. I samarbejde med sygeplejerske forebygge, afbryde og behandle endogene og eksogene infektioner. I samarbejde med sygeplejerske få kendskab til isolationspatienten, samt varetage plejen ud fra hygiejniske retningslinier. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På afsnittet har vi deltaget i projektet Opration Life, som blev lanceret d.16. april 2007 og sluttede 16. oktober Operation Life er en landsdækkende kampagne for kvalitet og patientsikkerhed på de danske sygehuse. Personalet er i 2008 blevet introduceret til medicin modulet EPJ, som vi nu er en integreret del af afsnittet. Alt medicin registreres elektronisk i MEM systemet. Blodprøvebestilling er inden for de seneste år blevet elektronisk i LABKA systemet, og alle kan nu se bestilte prøver og prøvesvar, samt bestille prøver på tværs af afdelingerne. Personalet har i 2007 udarbejdet et værdigrundlag, som skal styrke den fælles tilgang til patienter og arbejdet på afsnittet. Der er uddannet 4 personaler til at varetage superviserende samtaler for kolleger. Vi er i gang med at udvikle undervisningsprogrammer, Side 12 af 18

13 samt udarbejde intro- og oplæringsmateriale til nyansatte kolleger. I medicinsk regi har man set at der er alt for mange genindlæggelser blandt de ældre. Derfor er der fokus på at forebygge genindlæggelser hos ældre borgere over 78 år. Der er i 2009 udarbejdet et forsøgsprogram der hedder opfølgende hjemmebesøg. På afsnittet er vi med til at finde frem til de ældre borgere hvor det er relevant at arrangere et opfølgende hjemmebesøg. Vi er med til at screene om den ældre over 78 år opfylder kriterierne, og har lyst til at få besøg. Det foregår vha. afkrydsningsskemaer med spørgsmål til den ældre. Forsøget er i gang sat af kommunerne i samarbejde med geriatrisk team, som også foretager de opfølgende hjemmebesøg. Akut mobil Team er blevet introduceret i hvor alle medarbejdere har fået undervisning i at score den akutte syge patient ud fra ABCD princippet og skemaet ISBAR. Akut mobil team er et tiltag, der skal forebygge at akut dårlige patienter ligger for længe på sengeafsnittene, før de ender på intensiv afdeling. Teamet består af intensive sygeplejersker, der kan tilkaldes til sengeafsnittet for at hjælpe med vurdering af den meget dårlige patient. Læger og sygeplejersker kan tilkalde en fra akut mobil team, og derved få et par ekstra øjne til at vurdere patientens tilstand, samt give råd om tiltag og behandling. På afsnittet er der i 2009 fokus på stress håndtering. Der er en arbejdsgruppe der skal udarbejde en plan for hvordan vi laver røde, gule og grønne dage på afsnittet i forhold til hvor travlt der er den pågældende dag. Det primære formål er at forebygge stress blandt ansatte og give dårlig samvittighed. Vi er blevet bevidste om at der på en akut afdeling er meget forskel på dagenes arbejdsmængde, og derfor også må være forskel på de opgaver vi kan tilbyde at udføre for patienterne, derfor arbejdes der med de røde, gule og grønne dage. Arbejdsgruppen skal lave en plan for hvad der som et minimum må gøres på en rød dag (meget travl dag). På en gul dag (medium travl) og på en grøn dag (Hvor der er god tid til ekstra opgaver og patientpleje). Det er meningen det skal legalisere at alle patienter ikke nødvendigvis får samme grundige pleje på en meget travl rød dag, hvor alle kun kan gøre det nødvendige, som på en rolig grøn dag, hvor der er tid til at ex. Klippe negle på patienterne og tage alle i bad osv. Akut afsnit ASA skal omstruktureres i løbet af 2009, så der bliver flere sengepladser. Det er planen at der skal være plads til 25 patienter, hvor der i dag kun kan være 18. Det vil indebære flere patientkategorier, hvilket betyder oplæring af personalet, nye normeringer, samt udarbejdelse af retningslinier for sygeplejen, patient forløb ovs. Det er planen at der skal implementeres et IT-hospital den 1/6 2009, som en del af den nye fælles akut modtagelse i Herning og Holstebro. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I akut afsnittet ASA anvender vi sygeplejeprocessen, når vi indlægger patienterne og indsamler data i sygeplejejournalen. Vi arbejder ud fra de kliniske retningslinier fra E-doc. Vi bruger EPJ til medicinregistrering i systemet MEM. Vi gør brug af Akut mobil team til akutte dårlige patienter. Når patienterne indlægges tildeles de en sundhedsfaglig kontaktperson, hvilket er den modtagende sygeplejerske. Vi gør brug af sygeplejefaglig vejledning gennem superviserende samtaler. Side 13 af 18

14 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode på afsnittet. Udgangspunktet er modulets kompetencer. Der gøres brug af den individuelle kliniske studieplan til at tilpasse forløbet den enkelte studerendes niveau og kompetencer. På ASA vil den studerende altid være tilknyttet en daglig vejleder, da afdelingen ikke egner sig til total selvstændighed. Sygeplejersken den studerende følges med/ er tilknyttet den pågældende dag planlægger sammen med den studerende hvilke opgaver der er relevante for den studerende at arbejde med den pågældende dag. Dette bestemmes ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen. Den kliniske vejleder har 6 timer pr. studerende pr. uge til at være uden for normeringen. Dvs. at den kliniske vejleder kan vælge at gå sammen med den studerende, hvor der kan gives fx. før- under- og eftervejledning. Der vil være god tid idet hverken studerende eller vejleder tæller med i normeringen disse dage. De 6 timer bruges også til startdrøftelse, midtvejsevaluering samt slutevaluering. Der er også mulighed for at lave planlagte refleksioner samt undervisning på disse dage. Timerne planlægges individuelt, afhængigt af den enkelte studerendes behov og ønske, i samarbejde mellem vejleder og studerende. Den kliniske vejleder har både dag- aften og nattevagter, og det er derfor en god ide, at den studerende følger med i vagterne af og til. ASA modtager akutte patienter døgnet rundt, så muligheden for læring er optimal uanset hvilken vagt man deltager i. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi kan tilbyde dig et studiemiljø, hvor kvalitetssikring, patientsikkerhed og den kontinuerlige udvikling af sygeplejen er i højsædet. Trivsel, læring og udvikling er nemlig ligeså vigtigt for os som sygeplejersker, som det er for dig som sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende ser vi dig, som en aktiv medspiller i denne fortløbende udvikling, og glæder os til dit bidrag hertil. Afsnittet rummer relevant litteratur omkring akut medicinsk sygepleje/behandling og du vil have adgang til IT/internettet. Den første dag i ASA, vil du blive introduceret til afsnittet, studiemiljø, studievilkår og potentielle læringsmuligheder af den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder vil før klinikstart tilsende dig specifikt introduktionsmateriale. Hun vil i samarbejde med dig som sygeplejestuderende planlægge klinikperioden med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Dine tidligere erhvervede kompetencer vil være bestemmende for, i hvilket omfang du kan arbejde observerende, interagerende eller professionsrettet, således at du får et målrettet og udviklende forløb. Som sygeplejestuderende på ASA vil du sammen med den kliniske vejleder tilbydes særlige vejledningsdage gennem den kliniske periode. Disse dage kan anvendes til patientpleje med større mulighed for fordybelse heri sammen med den kliniske vejleder. Der vil ligeledes være mulighed for refleksion og opfølgning. Vi vil anbefale dig at deltage i aften, nat og weekendarbejde for at studere de områder, som er tydeligst her. F.eks. pårørendekontakt, patienternes, afsnittets og hospitalets døgnrytme. ASA s funktion som akut medicinsk modtageafsnit døgnet rundt, medfører en afvekslende og til tider hektisk hverdag. Afsnittet er præget af stor uforudsigelighed med de udfordringer Side 14 af 18

15 dette indebærer, og vi kan derfor tilbyde dig som sygeplejestuderende et bredt spekter af læringsmuligheder. Disse brede læringsmuligheder danner sammen med den individuelle kliniske studieplan rammen for dine kliniske studier. At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. Som sygeplejestuderende på ASA har du gode muligheder for sygeplejefaglig kompetenceudvikling/læring indenfor sygeplejen til den medicinske patient. Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som sygeplejestuderende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større selvstændighedsniveau i forhold til den tilhørende aktuelle sygepleje. På ASA er der rig mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være åbenhed for, at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentation for sygeplejen. ASA vil kunne tilbyde dig studiemuligheder omkring somatisk og akut sygepleje hos den voksne medicinske og kirurgiske patient. Vejlednings- og evalueringstilbud Den generelle funktionsbeskrivelse for de kliniske vejledere ved hospitalsenheden Vest er fastsat til at indeholde følgende: Introducere den sygeplejestuderende til ASA I samarbejde med den studerende, planlægge og koordinere studietiden i klinisk praksis ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan. Støtte, vejlede og inspirere den studerende til at finde studieegnede situationer med afsæt i modulbeskrivelsen samt den individuelle kliniske studieplan. Skabe mulighed for før-, under- og eftervejledning. Afholde planlægnings-, midtvejs- og slutsamtale, samt tilstræbe løbende evaluering af den studerendes opnåede kompetencer ud fra Bondy s kriterier Være bindeled mellem den studerende og afsnittets øvrige personale, således at det enkelte moduls læringsudbyttet sikres. Supervisere øvrigt personale i ASA i vejledningsmæssige spørgsmål, samt ajourføre dem om sygeplejerskeuddannelsen Som sygeplejestuderende på ASA vil du sammen med den kliniske vejleder tilbydes særlige vejledningsdage gennem den kliniske periode. Disse dage kan anvendes til patientpleje med større mulighed for fordybelse heri sammen med den kliniske vejleder. Der vil ligeledes være mulighed for refleksion og opfølgning. På ASA ønsker vi at gøre dine læringsmuligheder som studerende så optimale som muligt. Side 15 af 18

16 Dette sikres ved, at du som studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker på ASA. Herved øges muligheden for at samarbejde med den kompetente sygeplejerske i specifikke situationer. Den kompetente sygeplejerskes rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygeplejeviden og erfaring Give konstruktiv kritik til dig som studerende og til den kliniske vejleder Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Der er nuværende ansat en klinisk vejleder på akut afsnittet ASA Holstebro, der varetager den kliniske vejledning for sygeplejestuderende på 2008 uddannelsen. Den nuværende kliniske vejleder er uddannet november 2004 fra Holstebro sygeplejeskole efter 2001 uddannelsen. Hun har i efteråret 2008 gennemført diplom modulet for kliniske vejledere. Hun har været ansat på afsnittet siden maj 2005, og har siden september 2008 fungeret som klinisk vejleder. Derudover har hun erfaring fra hjemmeplejen, samt lungemedicinsk afdeling. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Intranettet Region Midtjylland: E-dok: *Hygiejemappen * Ernæringsenheden * Røntgenhåndbogen * Klinisk metode håndbog for medicinske og kirurgiske patienter (opslagsværk for alle sygdomme) * Laboratoriehåndbogen til opslag af blodprøver * Sundhedsaftaler indlæggelser og udskrivelser- kontakt til komuner osv. Interne dokumenter i papirform: * Procedurermappen * Modtagelse af den akutte patient med. * Diverse patientfoldere Bøger der findes i afdelingen: Fahmy, Peter. Knudsen, Troels Bygum: Blodprøver. (Munksgaard)1.udg.4.oplag Pp ( Bruges primært som opslagsværk) Engelmann, Mads m.flere. Akutte medicinske tilstande. (FADL S forlag) 8.udgave.1.oplag. Pp (Bruges primært som opslagsværk, når vi møder den enkelte sygdom i praksis) Nielsen, Oluf og Springborg, Anni. Ind under huden- Anatomi og Fysiologi. (Munksgaard) 2.udgave.2 oplag Pp ( Bruges primært som opslagsværk i afdelingen, når vi møder en konkret tilstand) Schulze, Svend og Schroeder, Torben V. Basisbog i sygdomslære. (Munksgaard) 1.udgave. 1.oplag Pp (Bruges primært som opslagsværk når dette er relevant i forhold til Side 16 af 18

17 en patient) Lunde, Per Halvor. Bevegelse og forflytning- et alternativ til løftning. Universitetsforlaget.2.udgave Pp (Bruges som opslagsværk i afdelingen) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende i akutafdelingen ASA er det vigtigt at du selv siger til og fra overfor de opgaver og udfordringer du møder i afsnittet. Du må kende dine kompetencer, og aldrig gøre noget på egen hånd du er usikker på. Vi passer akut syge mennesker, og har derfor af og til et stort ansvar i forhold til at i gangsætte relevant speciel sygepleje. Derfor forventer vi at du passer på dig selv, ved at sige nej til opgaver du er utryg ved eller ikke har kompetence til at udføre på nuværende tidspunkt. Du vil opleve at du lærer meget ved at arbejde sammen med de kompetente sygeplejersker på afdelingen, og der er stor velvilje til at lære studerende nye kompetencer, så bare spørg, og husk at sige til og fra. Vi forventer at du er engageret og villig til at tage initiativ. Du er altid velkommen til at spørge og opsøge ny viden og kompetence blandt kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Som studerende må du vælge de specialområder du ønsker at arbejde med den pågældende uge. Der tages dog forbehold for at der er indlagt patienter der passer. Det er vigtigt ikke at bredde sig ud over for mange diagnoser af gangen, da det vil give en urolig og ustruktureret praktik. Vi ønsker at der skal være struktur over din kliniske periode. Der vil derfor være en startdrøftelse, en midtvejsevaluering samt en slutsamtale. Vi forventer at du deltager i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt du har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af din individuelle kliniske studieplan om du på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere opfyldelse af deltagelsespligten, skal der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Side 17 af 18

18 Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Lisbeth Sørensen Side 18 af 18