17 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 17 / september 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "17 MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 17 / 2.-4. september 2009"

Transkript

1 17 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 17 / september 2009 KONFERENCER JAGES UD AF DANMARK OP PÅ TÆERNE MED KARIN RIIS- JØRGENSEN FLEKSIBLE LØNPAKKER ER STADIG ATTRAKTIVE > SIDE 03 > SIDE > side Stor forskel på jobcentrenes brug af private jobrådgivere Jobcentrene er begejstrede for de private jobrådgivere. Men der ligger et stort uudnyttet potentiale for brugen af de private kræfter i jobformidlingen, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv Af Malene Billund Brugen af private jobrådgivere i beskæftigelsesindsatsen er lig med et kvalitetsløft og er et godt supplement, der understøtter ressourcerne i jobcentrene. Sådan lyder det fra de kommunale jobcenterchefer i ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Brugen af de private jobrådgivere, også kaldet andre aktører, varierer dog meget jobcentrene imellem: Det er positivt at se, at så mange jobcentre har gode erfaringer med brugen af private jobrådgivere. Langt de fleste jobcentre vil fortsætte brugen af de private kræfter på området, siger Stine Pilegaard Jespersen, afdelingschef for arbejdsmarked og erhvervsuddannelser, Dansk Erhverv. Hun henviser til undersøgelsen, hvor 40 % af jobcentrene svarer, at de andre aktører besidder en større viden i forhold til bestemte målgrupper end de enkelte jobcentre. Den hyppigste forklaring på brugen af andre aktører er ifølge 60 % af jobcentrene, at de supplerer jobcentrenes egne ressourcer og dermed hjælper til med at løfte de konkrete opgaver. Godt 80 % vil fortsætte brugen af andre aktører. Her går det godt Andel personer hos andre aktører i 2008 København 22,6 % Gentofte 21,9 % Vesthimmerland 21,7 % Slagelse 20,3 % Aabenraa 20 % Her går det mindre godt Andel personer hos andre aktører i 2008 Brønderslev 1 % Rebild 1,9 % Ikast-Brande 2,4 % Vejle 2,4 % Kerteminde 2,9 % Tallene bygger på indberetninger fra de tidligere statslige jobcentre. Det vil sige, at tallene dækker over antal ledige hos andre aktører på A-dagpenge. (Kilde: Jobindsats.dk). Meget store udsving Svarene i undersøgelsen vækker glæde og danner god grobund for et fortsat godt offentlig-privat samarbejde. Men det er vigtigt, at de positive erfaringer, som de statslige jobcentre har høstet ved at bruge private jobrådgivere, nu bliver ført videre i kommunalt regi og udbredt til de kommuner, der tidligere har været mere tilbageholdende med at bruge de private, understreger Stine Pilegaard Jespersen. Fortsættes på side 6-7. Er I klar til at få uventet besøg af Arbejdstilsynet? prøv en før-screening fra CRECEA T:

2 DANSK ERHVERV leder september 2009 S 2 hvad siger partierne: Brug krisen til langsigtede tiltag Skal der være ligestilling på momsen? Skal erhvervsmæssige køb af hotel- og restaurantydelser ligestilles med alle mulige andre erhvervsmæssige køb. Det vil sige, om den fulde fradragsret for momsen skal genindføres? Dansk Erhvervsavis har spurgt ordførerne fra Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti Af Jesper Brønnum Af Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Regeringens forslag til finanslov for 2010 blev forleden mødt af mange kritiske røster. Med et underskud på 86 milliarder kroner - svarende til 4,9 % af bruttonationalproduktet - er det da også det største underskud af sin art siden Alligevel er der ingen grund til panik. For det første kommer underskuddet efter en årrække med endog betydelige overskud på de offentlige finanser. Overskud der har bidraget til at nedbringe statens gæld betydeligt. Også på en række andre vigtige parametre er dansk økonomi i denne krise langt bedre rustet end under tidligere kriser. Ekspansive tiltag er efter Dansk Erhvervs opfattelse nødvendige i den nuværende alvorlige økonomiske konjunktursituation. Fremrykning af planlagte offentlige investeringer på 10 milliarder kr. - udover de allerede vedtagne initiativer - er både fornuftig og nødvendig. En kraftig offentlig underbudgettering er et uundgåeligt resultat af den internationale økonomiske krise og samtidig et vigtigt bidrag til at få økonomien på ret kurs igen. Men det er afgørende, at den ekspansive finanspolitik går hånd i hånd med en målrettet indsats på at anvende den til at gennemføre varige strukturforbedringer, der styrker Danmarks konkurrenceevne på lang sigt. Derfor bør regeringen tage de visionære briller på og prioritere at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, en øget produktivitet i den offentlige sektor og offensive investeringer i energiforbedringer. For nu blot at nævne et par eksempler. Dertil kommer, at behovet for strukturreformer på arbejdsmarkedet består. At dansk økonomi for tiden er i vanskeligheder, fjerner ikke behovet for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft på længere sigt. Både af hensyn til virksomhederne og de offentlige finanser. Med de offentlige underskud, der tegner sig i de kommende år, bliver de offentlige finanser jo sat under øget pres. Derfor er det bekymrende, at de forslag, som regeringens Arbejdsmarkedskommission netop har fremlagt, ikke ser ud til at få politisk opbakning. Kommissionens forslag har fortjent en bedre skæbne. Vi kan måske finde et kompromis Orla Hav Socialdemokraterne Vi er ikke i udgangspunktet indstillet på at ændre momsafløftningen for hoteller og restauranter. Men vi kan godt i en forhandlingsløsning gå ind i et kompromis på sagen. Det vender sådan i mit hoved, at når man producerer et fuldt opvarmet værelse, kan man godt spørge, om 25 % er en rimelig momsafløftningsgrad. Vi kunne godt overveje at indgå en aftale om, at hvis der investeres i energibesparelser, kan man opnå en højere procentsats på momsafløftning. Jeg må nøjes med sympati for tanken Jacob Jensen Venstre Jeg forstår branchens pointe, og jeg har svært ved at forstå det historiske argument for, at man afskaffede den fulde momsafløftning. Risikoen er jo, at virksomheder i stedet vælger at lægge deres arrangementer i Sverige, hvor man har fuld momsafløftning. Vi har visse begrænsninger i vores nuværende økonomiske situation. Jeg har sympati for tanken, men ændringer er ikke aktuelle i øjeblikket. Fjern det fjolleri UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion Teddy Østerlin Koch (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 layout og tryk: Schultz Grafisk Oplag: Udgives 24 gange i 2009 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Colette Brix Dansk Folkeparti Det ville være en glimrende idé. Vi er i konkurrence med andre lande, og virksomhederne ser på prisen - og så flytter de arrangementet over på den anden side af grænsen. Alle taler om, at vi skal sikre gode rammebetingelser for erhvervslivet, og her er en mulighed for at fjerne en fuldstændig fjollet konkurrenceforvridning. Den manglende momsafløftning koster landet masser af penge.

3 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 3 I praksis er der en særafgift på 18,75 % for erhvervsmæssige køb af hotel-, restaurant- og konferenceydelser i Danmark, og det jager konferencer til udlandet. Konferencer jages ud af Danmark Virksomhedernes mulighed for at få refunderet moms på køb af hotel-, restaurant- og konferenceydelser er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Nu taber Danmark for alvor terræn Af Jesper Brønnum Med finanskrisen er danske og internationale virksomheder blevet ekstra opmærksomme på de faktiske omkostninger ved at afvikle møder og kongresser i Danmark frem for i andre lande. Når danske eller udenlandske virksomheder køber et møde, kursus eller forretningsmiddag på danske hoteller og restauranter, kan de kun trække en fjerdedel af momsen fra. I praksis opleves det som en særafgift på 18,75 % for erhvervsmæssige køb af hotel- og restaurantydelser i Danmark. Vælger virksomheden at lægge sine arrangementer i Malmø eller Flensborg, får virksomheden hele momsbeløbet retur. Det rammer erhvervsturismen i Danmark. Seneste eksempel er Bella Center i København, som gennem flere år har haft den globale IT-gigant Cisco som fast kunde. I foråret indgik man endnu en aftale om en 4-dages konference med cirka deltagere i Umiddelbart efter sommerferien meddelte Cisco imidlertid, at man desværre havde valgt en anden destination og dermed med beklagelse fravalgt Bella Center. Begrundelsen er ene og alene, at man ikke kan afløfte momsen, fortæller Bella Centers administrerende direktør, Arne Bang Mikkelsen. Han har nu rejst sagen over for økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, skatteminister Kristian Jensen og erhvervsordførerne for en række partier. genererer vigtige valutaindtægter og er således et af vore største eksporterhverv. Derfor kommer vi ikke uden om at se på erhvervets rammebetingelser, påpeger chefkonsulent Christian Sestoft. Han opfordrer regeringen og de politiske partier til som et led i finanslovsforhandlingerne at indføre fuld momsafløftning: Det er ikke nok, at Skatteministeriet kun ser på det umiddelbare provenutab. Man bør se på hele den omsætning, konferencedeltagerne er med til at skabe. De deltagere ville have lagt mere end 60 millioner kr. i omsætning i hovedstaden over de fire dage. Momsrefusionen udgør en forsvindende lille del af det samlede beløb, siger Christian Sestoft. ER DU FANGET AF MILJØREGLERNE? Hjælp os med at gøre dem enklere. Provenutabet er uinteressant Dansk Erhverv vurderer, at den manglende ligestilling på momsområdet får stigende betydning: I krisetider bliver erhvervskunderne endnu mere prisbevidste. Globaliseringen medfører, at det bliver mindre afgørende i hvilket land, arrangementer holdes. Turistbranchen på Administrerende direktør Arne Bang Mikkelsen, Bella Center, måtte vinke farvel til en kontrakt om konferencegæster.

4 DANSK ERHVERV interview september 2009 S 4 Vi skal op på tæerne Hvis vi ikke tager os sammen, bliver vi en nation af wellness klubber, mener Karin Riis-Jørgensen, der har siddet 15 år i Europa-Parlamentet. Vi mødte hende til en samtale om at se Danmark udefra som globaliseret dansker - og indefra som fynbo Af Kathrine Læsøe Engberg Hun er født på Fyn, har siddet 15 år i Europa-Parlamentet for Venstre og flytter nu til London som ambassadørfrue. Hvis 56-årige Karin Riis-Jørgensen selv skal fortælle, hvad hun er mest - europæer eller dansker - så får man ikke et entydigt svar. Hun består nemlig af tre lige store dele: handelens dag Lær af konkurrenterne og plej dit netværk Fynboen som er opvokset i en Venstre-familie i Revninge ved Kerteminde, danskeren der som ung flyttede til København for at studere jura, og europæeren der de sidste 15 år på politisk plan har beskæftiget sig med europæiske spørgsmål. Dansk Erhvervsavis har sat hende stævne i København denne sommerdag, men ellers er solen, familien og > Onsdag den 23. september 2009 > Kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K På Handelens Dag deler en række repræsentanter for detailvirksomheder ud af erfaringerne med at forandre deres virksomheder, så de er klar til et nyt og udfordrende marked. De inspirerende oplæg kommer blandt andet fra: > Ib Berntsen, administrerende direktør, Imerco > Jesper Boysen, administrerende direktør, Elgiganten > Alfred Josefsen, administrerende direktør, Irma > Jesper Baun Mortensen, client manager, The Nielsen Company. Handelens Dag byder også på den nyeste viden om forbrugeradfærd præsenteret af AC Nielsen. Endelig kan du møde fremtidens talenter i dansk detailhandel i forbindelse med uddeling af Detailhandelens Fagprøvepris Tilmelding Det er gratis at deltage men nødvendigt at melde sig til. De første 100 tilmeldte deltagere får et eksemplar af Alfred Josefsens bog om ledelse, Kære Irma - it s all about people, gratis. Tilmelding kan ske på: > > Senest torsdag den 17. september. Yderligere information Kontakt chefkonsulent Gorm Johansen, Dansk Erhverv, på: > Telefon: > vennerne blevet nydt i sommerhuset ved Kerteminde. Det betyder nemlig noget, hvor man kommer fra. Man skal kende sine rødder og sin historie som dansker. Men det udelukker jo ikke, at man kan betragte sig selv som europæer - faktisk supplerer det hinanden. Jeg er utrolig ærgerlig over, at Dansk Folkeparti ikke anerkender sammenhængen, siger Karin Riis-Jørgensen og fortsætter: Vi lever i en global verden. Hvis ikke vi kommer ud af starthullerne, løber Kina med det hele. Vi risikerer at blive en nation af wellness klubber og gourmetrestauranter. Det har jeg fuld respekt for, men det er ikke nok. Vi kan ikke bare have nok i os selv, men skal i højere grad tænke globalt og satse på innovation og viden. Udnyt arbejdsløsheden Karin Riis-Jørgensen læner sig frem i stolen og forklarer. Hun mener, at det i den forbindelse netop nu er tid til at se mulighederne i krisen og arbejdsløsheden blandt akademikere, som desværre kun ser ud til at tiltage. Selv arbejdede hun i Håndværksrådet, da Danmark sidste gang oplevede en lignende stigning i ledigheden i 80 erne. Her sad hun med brobyggerprojekter, som skulle sørge for, at akademikernes viden kunne anvendes i virksomhederne. Det vil være frygteligt, hvis vi taber de unge veluddannede årgange på gulvet og ikke får brugt deres kompetencer. Fra politisk hold skal der selvfølgelig nogle initiativer til. Men de små og mellemstore virksomheder bør også selv tænke i de baner. Der er virkelig noget at hente ved at tage videnmedarbejdere ind nu. De har måske nogle andre og skæve tilgange, som kan skabe vækst og innovation. Vi skal op på tæerne, påpeger Karin Riis-Jørgensen. I samme åndedrag hilses også regeringens vækstforum velkommen. Hun håber imidlertid, at man vil have et globalt perspektiv og også vil fokusere på de kinesiske og asiatiske markeder og de muligheder, der ligger dér. Danmark er altid klar til omstilling Efter 15 år, hvor hun både har set på Danmark indefra som dansker - og udefra som europæisk politiker, er hun grundlæggende positiv, når hun skal vurdere Danmarks parathed til globalisering. Hun fremhæver især vores omstillingsparathed som en styrke. Vi er ikke et stort land med mange store, tunge virksomheder - til gengæld kan vi hurtigt tilpasse os vilkårene på markedet. Men hvis man beder hende om at komme med et godt råd til, hvad det danske erhvervsliv kunne gøre endnu bedre, er svaret klart: Europa: Med den nye Lissabon-traktat får Europa endnu større betydning for de rammevilkår, der bliver skabt for virksomhederne. Dermed får Europa-Parlamentet også endnu større betydning. Derfor er det meget vigtigt, at man som virksomhed ikke kun inddrager sine lokale folketingspolitikere, men også parlamentspolitikerne, i sin måde at lobbye på, pointerer Karin Riis-Jørgensen og fortsætter: Vi bør i det hele taget være mere opmærksomme på EU s rolle. For eksempel har vi undgået statsstøtte og en for dårlig konkurrencesituation, fordi vi har en stærk, kvindelig konkurrencekommissær, Neelie Kroes, som har stået fast på traktaten. Den sikrer os netop, at de store lande ikke kan overtrumfe os. Det bør vi værdsætte mere. Glæder sig til at skifte spor Vi sidder i Tietgenhus ved siden af Børsbygningen på Slotsholmen og taler sammen. Vi kunne nemlig ikke besøge Karin Riis-Jørgensen i dén lejlighed, som hun har boet i hver weekend med sin yngste søn, mens hun i hverdagene har levet et hektisk liv i Bruxelles som medlem af Europa- Parlamentet. Jeg vil fortsætte mit politiske arbejde og forsøge at blive næstformand i Det Europæiske Liberale Parti. Karin Riis-Jørgensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet Hun er nemlig i øjeblikket ved at flytte ud af lejligheden for at begynde en tilværelse som ambassadørfrue i London. Men det betyder ikke, at hun bare vil læne sig tilbage - akku-

5 DANSK ERHVERV interview september 2009 S 5 Karin Riis-Jørgensen: Der er virkelig noget at hente ved at tage videnmedarbejdere ind nu. De har måske nogle andre og skæve tilgange, som kan skabe vækst og innovation. (Foto: Peter Elmholt). rat som hun heller ikke gør det under interviewet - hun er simpelthen for engageret. Hele tiden forklarer hun sine synspunkter understreget af mimik, gestik og stemmeføring: Nu glæder jeg mig til at skifte spor og har mentalt forberedt mig på det de sidste to år. Jeg kommer fra landet og har den holdning, at et ægteskab også er et arbejdsfællesskab, og det bliver dejligt at kunne tage del i det. Men jeg vil fortsætte mit politiske arbejde. Jeg vil forsøge at blive næstformand i Det Europæiske Liberale Parti, og jeg vil fortsætte med at kæmpe for mine mærkesager, siger hun. Alle har brug for eget rum Én af mærkesagerne er kampen for privatlivets fred i forhold til overvågning. Karin Riis-Jørgensen henviser til Virginia Woolfs bog A Room of One s Own for at illustrere, at vi alle har brug for et privat rum, hvor vi ikke bliver set af andre. Men også på internettet er der brug for privatliv. Både private og virksomheder kan nemlig sagesløst blive hængt ud på nettet, og fortrolige oplysninger kan blive offentliggjort: Jeg er klassisk liberal og mener selvfølgelig, at privatlivets fred skal gå hånd i hånd med et moderne informationssamfund. Men sikkerheden på nettet er for ringe, og hver dag sker der brud på behandlingen af fortrolige oplysninger. Vi skal i langt højere grad tænke privacy ind i vore processer. Som det er nu, hersker der en falsk tryghed - både i forhold til øget overvågning og i forhold til færdslen på nettet, slutter hun. portræt Karin Riis-Jørgensen > Er 56 år. > Er født og opvokset i byen Revninge ved Kerteminde. > Har siddet i Europa-Parlamentet for Venstre de sidste 15 år, men valgte ikke at genopstille ved det seneste valg. > Flytter nu til London, hvor hun skal være ambassadørfrue. > Er gift med ambassadør Birger Riis-Jørgensen. > Er blevet kaldt campaigner-karin af Berlingske Tidende på grund af sin iver og sin evne til at gøre opmærksom på en sag. Hendes mærkesager er: Organdonation, kvindehandel og privatlivets fred. Dem vil hun fortsat kæmpe for. > Håber på at blive næstformand for Det Europæiske Liberale Parti. Men ellers skal det nye kapitel i hendes liv indeholde mere familie i form af hendes mand og to sønner, mere boglæsning og flere gåture.

6 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 6 Stor forskel på jobcentrenes brug af private jobrådgivere Fortsat fra forsiden En opgørelse fra 2008 på Beskæftigelsesministeriets webportal, jobindsats.dk, viser, at op mod 22 % af de forsikrede ledige i nogle jobcentre kommer forbi en anden aktør. Imens er tallet helt nede på én procent i visse jobcentre. De jobcentre, som med succes har benyttet private jobrådgivere, skal vi lytte til, når vi planlægger den fremtidige beskæftigelsesindsats. Vores undersøgelse bekræfter nemlig, at der er en kvalitets- og ressourcemæssig gevinst for jobcentrene ved at benytte sig af de private. Med andre ord skal de mindre gode jobcentre lære af de gode, understreger Stine Pilegaard Jespersen. måltal for brugen af andre aktører, uden at opgaverne har været i udbud: Det er problematisk, at der ikke stilles flere krav til kommunerne. Vi har brug for et marked, hvor private aktører kan konkurrere om opgaverne. Men et marked fungerer ikke optimalt, medmindre der er gennemsigtighed. Der skal derfor være åbenhed om for eksempel priser, betingelser og lige adgang til det kommunale ITsystem, påpeger Stine Pilegaard Jespersen. Her går det godt andre aktører i 2008 København 22,6 Gentofte 21,9 Vesthimmerland 21,7 Slagelse 20,3 Aabenraa 20 Hvordan forventer I, at brugen af andre aktører i opgaveløsningen vil udvikle sig efter 1. august? Her går det mindre godt Andel personer hos andre aktører i 2008 Brønderslev 1 Rebild 1,9 Ikast-Brande 2,4 Vejle 2,4 Kerteminde 2,9 Hvorfor bruger I andre aktører? Behov for mere gennemsigtighed Der bliver i dag ikke stillet krav til, hvordan kommunerne skal udbyde opgaverne, eller hvordan udbudsmaterialet skal udformes. Det er således muligt for kommunerne at overholde Det har været muligt at afgive flere svar Svarene er fra Dansk Erhvervs undersøgelse om de offentlige jobcentre. Fleksjobbere forskelsbehandles i jobcentrene Fleksjobbere er ledige dobbelt så længe i Halsnæs som i Gentofte. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at der er stor forskel på, hvor længe fleksjobbere går ledige i de enkelte kommunale jobcentre Af Malene Billund Der er mere end 15 ugers forskel på, hvor længe fleksjobbere i gennemsnit er på ledighedsydelse i henholdsvis det mest effektive og i det mindst effektive jobcenter. Også blandt jobcentre med samme rammevilkår er der stor forskel på, hvor lang tid den enkelte fleksjobber er på ledighedsydelse, fortæller Stine Pilegaard Jespersen, afdelingschef for arbejdsmarked og erhvervsuddannelser i Dansk Erhverv. Ledige fleksjobbere, der hører under jobcentret med længst varighed, er i gennemsnit 31,5 uger på ledighedsydelse. Mens fleksjobbere gennemsnitligt har 14,9 ugers ledighed, hvis de hører under det mest effektive jobcenter. Kommunerne har ansvaret for at formidle fleksjob. Men der er altså stor kommunal forskel på, hvor længe fleksjobberne er ledige. Selv om Helsingør og Esbjerg-Fanø har de samme rammevilkår, er den gennemsnitlige varighed for ledighedsydelsesmodtagere 15,6 uger i Esbjerg-Fanø mod 30,9 uger i Helsingør: Ledigheden blandt fleksjobbere er stort set den samme i kommuner med mindre gunstige vilkår som i kommuner med gunstige rammevilkår. Rammevilkår kan dermed ikke forklare de store kommunale forskelle, påpeger Stine Pilegaard Jespersen. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne dermed er rustet til at overtage indsatsen for dagpengemodtagere. I tråd med Arbejdsmarkedskommissionen mener Dansk Erhverv, at den statslige refusion på 35 % af kommu- Dobbelt så længe ledige i Halsnæs som i Gentofte Gennemsnitlig varighed på ledighedsydelser pr. modtager, jobcentre, uger, 2008 Top 5 Uger Bund 5 Uger 1. Gentofte 14,9 1. Halsnæs 31,5 2. Ikast-Brande 15,4 2. Helsingør 30,9 3. Esbjerg/Fanø 15,6 3. Guldborgsund 30,8 4. Morsø 16,1 4. København 30,2 5. Hørsholm 16,2 5. Fredensborg 29,5 Kilde: og egne beregninger. Tallene er opgjort på jobcentre, da nogle kommuner har fælles jobcentre. Mød beskæftigelsesministeren om jobcentrenes udvikling Siden 1. august 2009 har kommunerne overtaget det fulde ansvar for jobcentrene. Det betyder, at de nu også har ansvaret for de forsikrede ledige, der tidligere hørte til de nu hedengangne statslige jobcentre. Men hvordan skal fremtidens jobcenter se ud? Vær med torsdag den 24. september 2009 hos Dansk Erhverv, når beskæftigelsesminister Inger Støjberg sætter fokus på udfordringerne ved en ændret jobcenterstruktur.læs mere om konferencen på: nernes udgifter til ledighedsydelse bør afskaffes. Det vil øge kommunernes incitament til at hjælpe ledige fleksjobbere i beskæftigelse: Vi bør også indføre egentlige rådighedsregler for personer på ledighedsydelse i lighed med reglerne, som gælder for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, slutter Stine Pilegaard Jespersen.

7 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 7 Jobcenter Slagelse er glad for de private rådgivere Sørg for at være præcis med jeres ønsker til samarbejdet og inddrag den private samarbejdspartner på ledelsesniveau. Sådan lyder opfordringen fra Hans Erik Lund Rasmussen, der er jobcenterchef i Slagelse Af Malene Billund Slagelse er et af de jobcentre, der flittigt har benyttet sig af private kræfter. Både når de ledige skulle have hjælp i jobsøgningsfasen og i forhold til aktivering: Vi benytter de private jobrådgivere, fordi vi har erfaring med, at de meget hurtigt kan være på banen og hjælpe os med at løse en opgave. Eksempelvis har vi haft et samarbejde, hvor et privat firma har hjulpet os med at udarbejde et helt nyt projekt for ledige i matchgruppe 3, der har nogle særlige helbredsmæssige problemer. Det ville have taget os meget lang tid, hvis vi skulle have stået for projektet selv. Vi har således også fået mest valuta for pengene, fortæller jobcenterchef Hans Erik Lund Rasmussen. Jobcenter Slagelse har særlig god erfaring med at benytte de private jobrådgivere i forbindelse med enkeltsager, hvor fleksibilitet og hurtighed er nøgleordene: Vi har nogle faste samarbejdspartnere, som vi er glade for. For det tager selvfølgelig tid at lære at arbejde sammen. Mit råd er, at man er meget præcis i sine ønsker til sine samarbejdspartnere. Hvordan skal de private ellers kunne levere, hvis ikke man selv ved, hvad man vil have? spørger Hans Erik Lund Rasmussen. Jobcenterchefen foretrækker kontrakter med relativt korte opsigelsesfrister. Slagelse jobcenter benytter derfor standardfrister på kun 3 måneder: De korte frister er en forudsætning for at kunne agere i et meget omskifteligt marked. Vi lader desuden de private samarbejdspartnere blive en del af vores sagslogistik, så vi får en så lille snitflade som muligt. Vore samarbejdspartnere deltager også på vore ledermøder i perioder, igen for at minimere snitfladen, forklarer Hans Erik Lund Rasmussen. Sporene skræmmer, lyder et ordsprog. Hans Erik Lund Rasmussen vil dog gerne opfordre jobcentre med dårlige erfaringer i bagagen til ikke at lade sig afskrække: Vi skal lære af de dårlige erfaringer og blive bedre til at arbejde sammen, slutter han. Det handler ikke om dem og os HC Partners er en af spillerne på markedet for private jobrådgivere i Slagelse. Her er man meget tilfredse med samarbejdet med Jobcenter Slagelse Vi har haft et flerårigt samarbejde med Jobcenter Slagelse. Samarbejdet går helt tilbage fra før kommunesammenlægningen, og vi har løbende udviklet det, fortæller Søren Høybye, partner og stifter af HC Partners. Han fremhæver, at de rammer, som Jobcenter Slagelse tilbyder, giver rig mulighed for at sætte et tydeligt fingeraftryk på opgaveløsningen: Der er en accept af, at vores metode til at løse opgaverne er god. Vi kan dermed opfylde jobcenterets krav, og det er meget tilfredsstillende. Desuden sætter vi meget højt, at vi leverer det, vi lover. Det giver god grobund for et fortsat godt samarbejde, forklarer Søren Høybye. Jobcenter Slagelse inviterer en gang om måneden HC Partners med på et møde på ledelsesniveau: Ifølge Søren Høybye skal han og andre private jobrådgivere holde sig fra at diskutere den offentlige kundes dispositioner. Vi oplever, at der bliver lyttet meget til vore forslag og de erfaringer, vi gør os ude i marken. Møderne er en stor gave, der er med til at fremme en fælles kultur, så det ikke handler om dem og os. Men en fælles opgave der skal løses, siger Søren Høybye. Han har kun rosende ord om samarbejdet med Jobcenter Slagelse: Generelt har jeg det ønske til samarbejdet med offentlige myndigheder, at vi som anden aktør bliver betragtet som den entreprenør, vi jo i bund og grund er. Vi er en ekstra forvaltningsdel, der arbejder på lige fod med de offentlige myndigheder. Desuden skal private jobrådgivere holde sig fra at diskutere udbyders dispositioner. Kundens ønsker først, slutter Søren Høybye. Vi følger lovkravene Jobcenter Rebild har en beskeden placering på listen over jobcentrenes brug af private jobrådgivere. Faktisk var kun 20 ledige personer under Jobcenter Rebild på jobsøgningskursus eller lignende hos en privat jobrådgiver i Det svarer til under 2 % af de ledige På spørgsmålet om, hvorfor Jobcenter Rebild bruger andre aktører, svarer Kristian Korsgaard, der er økonom i Jobcenter Rebild, at det kun sker, når der er et lovkrav: Der er cirka 20 a-dagpengemodtagere, som har været hos en anden aktør, fordi der er et lovkrav, vi skal opfylde. Blandt de ikke-forsikrede ledige er vi dog mere tilbøjelige til at bruge en privat aktør, fortæller han. Kristian Korsgaard lægger ikke skjul på, at Jobcenter Rebild gerne vil løfte opgaverne med at få de ledige i job igen på egen hånd: Man kan jo spørge sig selv, hvilken berettigelse vi har som jobcenter, hvis vi sender en stor del af opgaverne ud af huset. Vi skal vise, at vi selv kan levere varen. Kan vi det, hvis vi for eksempel udliciterer 50 % af opgaverne? Hvorfor skulle staten så bruge penge på et jobcenter? spørger han. Kristian Korsgaard mener dog, at Jobcenter Rebild i fremtiden kommer til at benytte jobrådgivere i højere grad som følge af den stigende ledighed. Ansvaret for dagpengemodtagerne vil ligeledes lægge et øget pres på jobcenteret: Nu, hvor ledigheden stiger, får vi mange forskellige typer af ledige ind. Det kan derfor knibe med ressourcerne. Vi har planer om at benytte kommunens kompetencecenter fast som anden aktør. På den måde håber vi, at kommunen kan løfte opgaverne i det nye enstrengede system, pointerer Kristian Korsgaard. Han mener, det bliver svært at fortsætte med skræddersyede tilbud til den enkelte ledige. Der er visse fordele ved at benytte sig af en anden aktør. De besidder for eksempel nogle spidskompetencer, som vi kan have glæde af i forhold til visse målgrupper af ledige, påpeger Kristian Korsgaard. Han mener også, at de økonomiske incitamenter efterhånden er til at få øje på: De private aktører kan i nogle tilfælde gøre det billigere end jobcenteret. Med de nye muligheder for at få refunderet 50 % af udgifterne til den private aktør, er det da helt sikkert noget, vi kommer til at se mere til, slutter Kristian Korsgaard.

8 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 8 44 værdifulde forslag havnet i syltekrukke Den økonomiske krise har gjort presset på arbejdsmarkedet mindre, men ikke gjort Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger mindre påtrængende Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Så kom Arbejdsmarkedskommissionen med sin endelige rapport. Den er et værdifuldt katalog med 44 forslag til, hvordan den private beskæftigelse kan øges, og de offentlige udgifter mindskes med minimum 14 milliarder kr. årligt. Kommissionen foreslår blandt andet en dagpengereform, der øger lediges incitament til at søge arbejde ved, at dagpengeperioden nedsættes fra 4 år til 2 år. Der foreslås også at afvikle efterlønsordningen samt en række tiltag for personer med nedsat arbejdsevne gennem at ændre førtidspensionen og justere fleksjob-ordningen. Derudover foreslår kommissionen blandt andet en skattefri bonus til unge, der gennemfører deres uddannelse hurtigt. Endelig foreslås lempelser i virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft. Desværre har både regeringen og oppositionen været enige om at aflyse alle reformer på arbejdsmarkedet på grund af den økonomiske krise. Jo længere, desto hårdere Arbejdsmarkedskommissionens udspil får derimod opbakning i Dansk Erhverv. Den økonomiske krise har gjort presset på arbejdsmarkedet mindre, men ikke gjort kommissionens anbefalinger mindre påtrængende. Behovet for reformer går ikke væk, bare fordi man lukker øjnene. Tværtimod kan krisen underminere finanspolitikkens holdbarhed og øge behovet for reformer på arbejdsmarkedet. Skal der sikres langvarig ligevægt på de offentlige finanser, er det nødvendigt med tiltag, som øger arbejdsudbuddet på sigt. Jo længere, vi venter, desto hårdere bliver kuren. Behovet for reformer går ikke væk, bare fordi man lukker øjnene. Danmark kan ikke fastholde sin position som et af de mest velhavende samfund i verden, hvis ikke danskernes tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på efterløn, førtidspension eller andre passive overførselsindkomster stoppes. Fremtidens mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer skal løses nu - ikke når vi igen står midt i mangelproblemerne. Væk med efterlønnen Derfor vil Dansk Erhverv fortsat presse på for at få gennemført de nødvendige reformer, som Arbejdsmarkedskommissionen lægger op til. Ledigheden er på 3,7 %, nu hvor den økonomiske krise forhåbentlig har nået bunden. Selv om ledigheden fortsat vil stige, vurderer Dansk Erhverv, at vi på lidt længere sigt vil stå i en situation, hvor virksomhederne igen vil få svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal efterlønnen afskaffes, og dagpengesystemet skal indeholde yderligere incitamenter for ledige til at søge arbejde. Alle med en arbejdsevne i behold skal have en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. Ingen skal henvises til livsvarig overførselsindkomst, medmindre alle muligheder er udtømte. Endelig er det helt nødvendigt, at adgangen til udenlandsk arbejdskraft lettes for virksomhederne. Arbejdsmarkedskommissionens forslag om at nedsætte beløbsgrænsen til kr. årligt er et godt skridt på vejen. analyse E-handelskonferencen 30. september 2009 på ITU i København Få indblik i en lang række aktuelle emner om e-handel Optimering af online marketing strategier Webanalyse - sådan skabes ROI Forretning i sociale medier Business Intelligence for netbutikker Multichannel strategier Næste generations netbutik For første gang i Danmark FACEBOOK Førende juridisk rådgivning FORBRUGER- OMBUDSMANDEN International e-handelsekspertise INTERNET RETAILING Mød Trevor Johnson Mød Henrik Øe Mød Ian Jindal Tilmeld dig konferencen på Pris: Medlemmer af FDIH og Dansk Erhverv kr. ekskl. moms - Andre kr. ekskl. moms I samarbejde med:

9 DANSK ERHVERV globalisering september 2009 S 9 udstilling Dansk design møder dygtig afrikansk håndværk Repræsentanter for de vietnamesiske producenter var meget interesserede i at knytte kontakt med Henrik Jeppesen, International Managing Director for designvirksomheden CBD. (Foto: Kaj Bonne). Vietnamesiske eksportører efterspørger danske designere I dagene til og med søndag den 6. september 2009 gennemføres COPEN- HAGEN SHOW HOW, hvor der vises eksempler på indendørs arkitektur produkter udviklet af danske designere og designstuderende specielt til afrikanske producenter og fremstillet af bæredygtige materialer. Arrangementet er resultatet af et samarbejde mellem Danida, Dansk Erhverv og Udviklingscenter for Møbler og Træ. Det er vigtigt for os at vise, at Afrika har uhyre potentiale for at fremstille produkter af høj kvalitet af bæredygtige materialer - og det kan komme langt ved at få tilføjet dansk design. Vi er overbevist om, at etisk og bæredygtig produktion kombineret med dansk design vil være værdifulde markedsføringsredskaber i fremtiden, siger konsulent Vibeke Emborg, Dansk Erhverv. Facts om COPENHAGEN SHOW HOW: > Adresse: Hal-D, Strandgade 95 A, København K > Daglig åbningstid: Kl > Entré: Gratis. Repræsentanter for 10 vietnamesiske producenter af kunsthåndværk har været i Danmark for at møde danske designere Af Kristian Kongensgaard Vietnameserne er dygtige til at producere billige varer. Men det er ikke altid tilstrækkeligt, at varerne også er funktionelle og holdbar. Køberne skal også kunne holde ud at se på dem. For nylig besøgte en delegation på 10 vietnamesiske virksomheder inden for kunsthåndværk Danmark. I spidsen for delegationen var repræsentanter for deres organisation VIET- CRAFT - Vietnam Handicraft Exporters Association. Virksomhederne arbejder inden for eksempelvis kurve, møbler og fletværk af naturmaterialer samt lakarbejder, haveredskaber, træskærerarbejder og broderi. Under besøget formidlede Dansk Erhverv via organisationerne Danish Design Association og Danske Designere kontakten til en række danske designere og designvirksomheder. En af dem var Henrik Jeppesen, International Managing Director for designvirksomheden CBD, der både er repræsenteret i Danmark, Kina og Vietnam: Vi har været repræsenteret i Vietnam i 9 år, men det er vigtigt at have mange muligheder at trække på. Derfor leder vi altid efter nye producenter. Vietnamesere er meget troværdige og derfor gode at samarbejde med, siger han. CBD vil være repræsenteret i den erhvervsdelegation, der følger i hælene på det danske regentpar, når det besøger Vietnam fra mandag den 2. - fredag den 6. november Lederen af den vietnamesiske delegation i Danmark, generalsekretær Le Ba Ngoc, VIETCRAFT, siger om mødet med de danske designere: Vi er gode til at producere men har brug for noget mere kreativitet. Derfor er de vietnamesiske virksomheder og danske designere en god kombination. Le Ba Ngoc opfordrer danske designstuderende til at kontakte VIET- CRAFT, der gerne hjælper med at arrangere 2-3 ugers studieophold hos vietnamesiske producenter. Chefkonsulent Marie Visti Hansen, Dansk Erhverv, siger om matchmaking en mellem vietnamesere og danskere: Det er opløftende at se, hvor bevidste både de vietnamesiske producenter og danske designere er om betydningen af et samarbejde. COPENHAGEN SHOW HOW viser eksempler på kobling mellem afrikanske håndværkstraditioner og dansk design. Det danske statsbesøg i Vietnam Det danske statsbesøg i Vietnam løber fra mandag den 2. - fredag den 6. november Regentparret, kronprinsparret og kulturminister Carina Christensen står i spidsen for en stor dansk erhvervsdelegation. Alle danske virksomheder kan deltage. Der vil blive gjort en særlig indsats for at markedsføre danske kompetencer inden for: > Clean Tech > Den maritime sektor > Lufthavnsløsninger > ITC > Mode og design > Fødevarer. Hvis du gerne vil vide mere så kontakt følgende medarbejdere i Dansk Erhverv: Chefkonsulent Ole Christoffersen: > Globaliseringskonsulent Mimi Ipsen: > Chefkonsulent Erik Axel Johansson: > Du kan finde mere information på:

10 DANSK ERHVERV kursus september 2009 S 10 Trods skattereform og finanskrise er fleksible lønpakker stadig attraktive Dansk Erhverv inviterer i september til orienteringsmøder i henholdsvis Århus og København om mulighederne i fleksible lønpakker. Ifølge statsautoriseret revisor Niels Sonne er reglerne om skattebegunstigede personalegoder fortsat både relevante og attraktive for virksomhederne og deres medarbejdere Af Kristian Kongensgaard Personalegoder som billige kantineordninger, fester, skovture, sportsarrangementer, massage etc. er på grund af finanskrisen kommet under et alvorligt pres og er i mange virksomheder skåret ned eller helt fjernet. Det er hurtige og synlige besparelser, der signalerer, at virksomheden finder det nødvendigt at holde igen på omkostningerne. Men ifølge statsautoriseret revisor Niels Sonne, revisionsfirmaet Deloitte, er der for arbejdsgiverne så meget desto større grund til at rette opmærksomheden mod mulighederne i fleksible lønpakker: Med en voksende arbejdsløshed er der ganske vist ikke det samme behov for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Men set i det lange perspektiv bør man imidlertid ikke fjerne fokus fra også i dag at gøre noget ekstra for at holde på sine medarbejdere. Fleksible lønpakker udmærker sig ved, at de til forskel fra direkte personalegoder er omkostningsneutrale for virksomheden - bortset fra noget administration, pointerer han. Mange går galt i byen ved at tro, at man kan trylle skattepligtige goder om til skattefri fryns via en fleksibel lønpakke. Niels Sonne, statsautoriseret revisor, Deloitte Medarbejderaktier kan få et boost Det er en udbredt opfattelse, at med den seneste skattereform går glansen af fleksible lønpakker. Niels Sonne medgiver, at det på enkelte punkter kan se sådan ud, men at mulighederne set under ét fortsat er både attraktive og relevante: Fleksible lønpakker udmærker sig ved, at de til forskel fra direkte personalegoder er omkostningsneutrale for virksomheden - bortset fra noget administration. Det er korrekt, at muligheden for at sætte noget af lønnen i de meget populære skattebegunstigede medarbejderobligationer forsvinder fra nytår. Sjovt nok har reglerne om disse obligationer eksisteret i omkring 50 år, men det er først de senere år, at virksomhederne rigtigt har fået øjnene op for ordningen. Derimod vil reglerne om medarbejderaktier fortsat være gældende: De har imidlertid ikke været så udbredt som medarbejderobligationer. Men vi kan håbe på, at medarbejderaktier nu får et boost. Ikke mindst i de selskaber der hidtil har tilbudt medarbejderobligationer, siger Niels Sonne. Medarbejderaktier skal på samme måde som obligationerne tilbydes som en generel ordning til samtlige medarbejdere på ens vilkår - og kan også finansieres via en reduktion af kontantlønnen. Reglerne om medarbejderaktier - og -anparter - kan dog kun anvendes af arbejdsgivere, hvor virksomheden drives i selskabsform. Ved tildeling af medarbejderaktier skal man være opmærksom på, at medarbejderne bliver medejere af virksomheden - på godt og ondt. Multimedieskatten giver nye muligheder Et af de mest udskældte punkter i Orienteringsmøder om fleksible lønpakker Århus > Tirsdag den 22. september 2009 > Kl > Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1, Århus C Underviser: Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO ScanRevision. København > Torsdag den 24. september 2009 > Kl > Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K Underviser: Statsautoriseret revisor Niels Sonne, Deloitte, og ikke kollegaen Senior Tax Manager Tina Sørensen som annonceret i Dansk Erhvervs kursuskatalog. skattereformen er den nye multimedieskat af kr for at have en arbejdsgiverbetalt telefon, bredbåndsforbindelse eller pc. Niels Sonne betegner det som en skærpet beskatning, fordi flere end tidligere bliver ramt. Men hvis man indretter sig optimalt efter de nye regler, kan rigtig mange lønmodtagere vende det til en fordel: Ganske vist vil man fremover blive beskattet af en arbejdsgiverbetalt pc, selv om den primært er et arbejdsredskab. Men de kr , der skal betales skat af, dækker også en bredbåndsforbindelse og/eller telefoni. Hvis man ydermere kan indrette sig, så det kun er den ene ægtefælle eller samlever, der får alle medierne stillet til rådighed af sin arbejdsgiver, slipper den anden for at betale skat af andre kr , forklarer han. Desuden bliver det igen muligt fra 1. januar 2010 at stille en pc til rådighed for medarbejderen og finansiere pc en via lønreduktion før skat. Derfor vurderer Niels Sonne, at der er mange muligheder for at slippe billigt om ved multimedieskatten. Arbejdsgiverne skal være opmærksomme på, at frem til 1. januar 2010, hvor multimedieskatten træder i kraft, ligger der en større administrativ opgave: Multimediebeskatningen er A-indkomst og skal fremgå af lønsedlen. Så arbejdsgiver skal have styr på hvilke medarbejdere, som har pc, bredbånd og telefoni til rådighed. Alt skal være registreret og på plads omkring hver enkelt lønmodtager inden den første lønkørsel. Man kan ikke vente til foråret 2011, når selvangivelsen for 2010 skal indsendes, påpeger Niels Sonne. Alle skattepligtige goder skal indberettes Generelt omkring fleksible lønpakker gør han opmærksom på, at de for især arbejdsgiveren er forbundet med større eller mindre administrative byrder - alt efter hvordan pakkerne sammensættes: Nogle bliver overraskede over administrationens omfang. Arbejdet er imidlertid ikke uoverkommeligt, men det kræver planlægning. Eksempelvis vil indberetningspligten

11 DANSK ERHVERV POrtræt september 2009 S 11 Kurser efterår 2009 En software-person med hardware-kvalifikationer Morten Bangsgaard, der forlader sit job som generalsekretær for Det Konservative Folkeparti for at sætte sig i spidsen for IT-Branchen, betegnes som en usædvanlig venlig person og en meget dygtig analytiker I kursuskataloget side 6, der er vedhæftet denne udgave af Dansk Erhvervsavis, findes flere oplysninger om orienteringsmøderne om fleksible lønpakker. til skattevæsenet for personalegoder blive skærpet fra og med Hovedreglen er, at alle skattepligtige goder fremover skal indberettes. For mange lønmodtagere vil det ikke umiddelbart betyde en ekstra skat, fordi nogle af goderne hører under bagatelgrænsen. Men der er også nogen, der vil blive overrasket. Niels Sonnes klare budskab til arbejdsgiverne er at tilbyde medarbejderne selv at betale nogle af de personalegoder, de ønsker, via fleksible lønpakker. Ikke mindst hvis alternativet er, at goderne ellers helt vil blive afskaffet: Det vil for eksempel være helt oplagt omkring efteruddannelse og som sagt alle multimedier. Men generelt er der desværre mange, der går galt i byen ved at tro, at man kan trylle skattepligtige goder om til skattefri fryns via en fleksibel lønpakke, slutter Niels Sonne. Statsautoriseret revisor Niels Sonne, Deloitte, kan Dansk Erhvervs medlemmer møde på organisationens gratis 2-timers orienteringsmøde om fleksible lønpakker i København, torsdag den 24. september. Af Kristian Kongensgaard De flere end 500 medlemsvirksomheder i IT-Branchen, Danmarks ældste og største interesseorganisation for IT-erhvervet, får ny administrerende direktør. Valget er faldet på den 37-årige Morten Bangsgaard, der de seneste otte år har været generalsekretær for Det Konservative Folkeparti. I IT-Branchens chefstol afløser han Jakob Lyngsø, som døde i marts 2009, 61 år. Ifølge organisationens formand, Lars Monrad-Gylling, er Morten Bangsgaard den rette mand til at håndtere erhvervets interesser: Med ham får IT-Branchen en profil, som er umådelig trænet i det politiske spil, og som kan positionere branchen yderligere stærkt i de kommende år - både i den politiske verden og i den brede offentlighed. ITerhvervet er en af Danmarks styrkepositioner. Vi skal på alle måder sikre, at denne position udbygges de kommende år til gavn for hele Danmarks fremtidige velfærd, påpeger han. Selv siger Morten Bangsgaard om sit nye arbejde: Jeg har fået et af den slags tilbud, man ikke kan sige nej til og glæder mig til de nye udfordringer i en af de allervigtigste brancher i Danmark - en af de brancher, Danmark skal leve af. Et af mine hovedmål er at give branchen den tyngde og indflydelse, den fortjener. God til at finde løsninger IT-Branchen har til huse hos Dansk Erhverv i Børsbygningen i København, og paraplyorganisationens administrerende direktør, Jens Klarskov, ser frem til samarbejdet med den kommende leder af en af organisationens største medlemsbrancheforeninger: Jeg har kendt Morten Bangsgaard i mange år som en rigtig god analytiker med evnen til også at finde løsninger. Han besidder kombinationen af både at være behagelig at være sammen med og at vide, hvad han vil, siger han og tilføjer: Det er alt sammen karakteristika, som Morten Bangsgaard får brug for, når han skal fortælle og fremme historien om IT som nutidens og fremtidens erhverv og dets store betydning for både samfundsøkonomien og det enkelte menneske. Den eksisterende informationsteknologi er langt fra udnyttet endnu, og de næste store skridt bliver eksempelvis at nedbringe de offentlige administrationsomkostninger og fortsat fokusere på IT i blandt andet sundhedssektoren. Hvis det skal lykkes, har branchen - og dermed også Morten Bangsgaard - en stor opgave i at komme misforholdet til livs mellem den generelle fascination af IT i befolkningen og den forholdsvis beskedne interesse for at tage erhvervets uddannelser, påpeger Jens Klarskov. Morten er usædvanlig venlig og hjælpsom, måske grænsende til at være for flink indimellem. John Wagner, administrerende direktør, DSK Den eksklusive klub Når Morten Bangsgaard tiltræder sit nye job kan han sammen med John Wagner, De Samvirkende Købmænd, danne en ret eksklusiv klub af brancheforeningsdirektører i Dansk Erhverv med en fortid som generalsekretær for Det Konservative Folkeparti. John Wagner stod i spidsen for partiet fra og har de seneste 14 år været administrerende direktør for DSK. Han kender Morten Bangsgaard særdeles godt og giver ham dette skudsmål: Morten Bangsgaard tiltræder den 1. november sit nye job som administrerende direktør for IT-Branchen. Morten er både meget dygtig og meget flittig og formår at opbygge det politiske netværk, der er nødvendigt i job af den karakter. Han er usædvanlig venlig og hjælpsom, måske grænsende til at være for flink indimellem. Fra tid til anden opstår der konflikter, hvor man må træde i karakter som arbejdsgiver og tage rollen som den upopulære bavian på sig. Om forskellen på at arbejde i en partipolitisk og en erhvervspolitisk organisation siger John Wagner: For mig var det ikke noget voldsomt stort spring. Jeg har altid trivedes vældig godt i spændingsfeltet mellem det politiske, det ledelsesmæssige og det administrative. Men jeg er først og fremmest ramt af en politisk bacille og vil helst bruge kræfterne på det politiske. Glæden ved at stå i spidsen for en organisation kommer af, at man kan placere sig selv og overlade de øvrige opgaver til medarbejdere, der har større kompetencer og interesse for at løse dem. Det bliver en kæmpe opgave for Morten at løfte arven fra Jakob. Men jeg er sikker på, at han er den rigtige til at gøre det - og at branchen med ham også i fremtiden er sikret både en stor synlighed, lydhørhed og gennemslagskraft. Det gælder både på Christiansborg og i vor fælles hovedorganisation, Dansk Erhverv.

12 DANSK ERHVERV POLITIK september 2009 S 12 OPP holder budget og tidsramme på sporet To forskere fra henholdsvis Copenhagen Business School og Københavns Universitet tager i denne artikel pulsen på det danske marked for Offentlig-Private Partnerskaber og kigger nærmere på de foreløbige erfaringer med OPP fra ind- og udland. Forskerne peger på en række udfordringer, som offentlige og privat aktører må håndtere, hvis OPP for alvor skal blive en succes i Danmark Af Ole Helby Petersen Ph.d-stipendiat CBS - Copenhagen Business School Af Karsten Vrangbæk Lektor Københavns Universitet Da regeringen i 2004 introducerede Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber - OPP, blev det af mange tolket som et tegn på, at partnerskaber mellem offentlige og private nu for alvor skulle gøre indtog i Danmark. Men den efterhånden velkendte historie er, at det siden da er gået langsomt med at udbrede OPP. Ét OPP-projekt er gennemført - en folkeskole i Herning Kommune - og yderligere tre OPP-kontrakter er blevet underskrevet. Til sammenligning har Storbritannien gennemført cirka 950 OPP-projekter. Et land som Irland, som størrelsesmæssigt er mere sammenligneligt med Danmark, har cirka 60 projekter i forskellige stadier. På trods af en langsom start er der nu tegn på bevægelse i OPP-markedet, og flere projekter vil i de kommende år vokse frem. kravspecifikation og udbyder opgaven, mens den private part gennemfører byggeriet, står for vedligeholdelse og bygningsdrift og stiller med privat finansiering. Når byggeriet står færdigt, betaler den offentlige part en fast ydelse for brug af bygningerne. Det hele er nedskrevet i en samlet kontrakt, og aftalerne løber typisk over år. Muligheden for at tænke alle projektfaser ind i en samlet kontrakt fremhæves ofte som en væsentlig fordel ved OPP. Høje planlægningsomkostninger og tab af politisk fleksibilitet fremhæves omvendt som ulemper. Det nye ved OPP er længden af aftalen og mængden af de ydelser, som indskrives i samme aftale. Desuden er systematikken i risikodelingen, at risiciene forsøges placeret hos den part, der kan håndtere hver enkelt risiko bedst og billigst. Yderligere er det nyt, at der er opstået et egentligt internationalt OPP-marked, hvor finansieringskilder og forskellige typer private leverandører er klar til at samarbejde om at løse offentlige opgaver. Fordele og ulemper Med de sparsomme danske erfaringer med OPP kan det være naturligt at kigge til udlandet. Her har enkelte lande brugt OPP i mange år og i et helt andet omfang, end vi hidtil har set i Danmark. Storbritannien startede med OPP tilbage i 1992 og har anvendt modellen inden for blandt andet skoler, veje, fængsler, sygehuse, politistationer, offentlige kontorbygninger og forsvarsområdet. Lande som Australien og Canada har også brugt OPP i vidt omfang. Billedet i andre lande er blandet. Portugal har anvendt OPP-modellen på et antal vejprojekter, men har generelt temmelig dårlige erfaringer. Den offentlige sektor er endt med at betale en høj pris for projekterne, fordi risici ikke har været tilstrækkeligt overført til de private parter. Irland har ligeledes gennemført en række vejprojekter som OPP, og det samme har Norge og USA. Fælles for disse projekter er, at der er tale om private betalingsveje - de såkaldte koncessioner. Den norske regering CBS og Dansk Erhvervs partnerskab Dansk Erhverv og International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School har indgået et partnerskab om blandt andet at formidle brugerrelevant forskning for erhvervslivet. Omstående artikel om OPP - Offentlig-Private Partnerskaber er i den forbindelse det andet bidrag. Den første artikel, der handler om danske virksomheders globalisering og internationalisering, blev bragt i Dansk Erhvervsavis nr har for nylig evalueret de første projekter og konkluderet, at OPP ikke ser ud til at give billigere løsninger. Den norske statskasse bugner som bekendt med oliepenge og kan rigeligt finansiere de projekter, som måtte være nødvendige. OPP er indtil videre lagt på hylden i Norge. Risiciene forsøges placeret hos den part, der kan håndtere hver enkelt risiko bedst og billigst. Hvad kan vi lære af de udenlandske erfaringer? Det engelske finansministerium har de mest omfattende erfaringer og producerer løbende evalueringer af OPP-projekter. Disse evalueringer OPP binder parterne OPP er typisk blevet anvendt på bygge- og anlægsområdet. Den offentlige part udformer en åben OPP Motorveje og andre infrastrukturprojekter er oplagte muligheder til OPP - Offentlig- Private Partnerskaber.

13 DANSK ERHVERV finanskrise september 2009 S 13 peger på, at OPP-modellen i de fleste tilfælde har leveret fordelagtige løsninger og givet value-for-money. Men udenlandske forskere, som har evalueret de samme projekter, er mere skeptiske. De hævder, at der mangler beviser for, at OPP faktisk leverer billigere eller bedre løsninger. Tilsvarende har irske forskere flere gange påpeget, at de irske myndigheder aldrig har fremlagt beviser på, at OPP faktisk har leveret fordelagtige projekter. Erfaringerne med OPP i udlandet er derfor ikke entydigt positive, men to forhold fremstår dog som succeshistorier. For det første ser det ud til, at OPP-projekter i videre udstrækning end traditionelle anlægsprojekter overholder budgetterne. For det andet færdiggøres OPP-projekter oftere til tiden end traditionelle projekter. En forklaring er, at det simpelthen er for dyrt for de private virksomheder, hvis projektet overskrider tidsplanen eller budgettet. Derfor optimeres projektstyringen fra starten af. Disse fordele kan være tungtvejende, når vi ved, at offentlige anlægsprojekter ofte har svært ved at holde budgetrammen og tidsplanen. Mere OPP i Danmark? Transportministerens nylige udmelding om mere brug af OPP på trafikområdet er interessant - men uden konkrete initiativer. Vil vi se mere OPP i Danmark i de kommende år? Svaret er ja: > En OPP-skole på Langeland er på vej. > Staten opfører nye magasiner til Det Danske Rigsarkiv som OPP. > Landets tinglysningskontorer samles i en ny Tinglysningsret i Hobro - også opført som OPP. > Et motorvejsprojekt i Sønderjylland er desuden under planlægning. > Yderligere en række domstolsbygninger udbydes i nær fremtid som OPP-projekter. Herudover er OPP blevet undersøgt i forbindelse med en række sports- og kulturprojekter, blandt andet: > En skøjtearena i Haderslev. > Et sportskompleks i Hørsholm. > Et bibliotek i Nyborg. > En multihal i Århus. Så der er bevægelse i markedet - om end det sker efter de små skridts metode. Men har vi overhovedet brug for OPP i Danmark? Både-og! Hvis og såfremt OPP kan levere bedre eller billigere offentlige projekter, så har vi nu mere end nogensinde brug for omkostningseffektive og innovative løsninger i det offentlige byggeri. Men finansieringsmæssigt må vi siges at stå tættere på Norge end lande som Portugal og Storbritannien i vurderingen af, at den offentlige sektor grundlæggende ikke har brug for lånekapital. Det vil finanskrisen og enkelte års underskud på statsbudgettet ikke ændre væsentligt ved. Den danske, offentlige økonomi er generelt stærk. Det er altså ikke så meget i finansieringselementet, men i de potentielle effektiviserings- og innovationsgevinster, at fordelen ved OPP-modellen skal findes. Her har vi endnu til gode at se egentlige, systematiske evalueringer af OPP, som kan påvise sådanne gevinster. Projektstyring og ikke finansiering Hvis OPP både nu og i fremtiden skal være et seriøst alternativ til traditionelle løsningsmodeller, så er der behov for, at både offentlige og private aktører gør sig udfordringerne klart. På den offentlige side af bordet er det en grundlæggende forudsætning, at de politiske og reguleringsmæssige rammer er på plads. Det har de kun delvist været indtil nu. Det er endvidere vigtigt at kommunikere på en nuanceret måde om OPP, og at lade sin politik informere af de seneste forskningsresultater og evalueringer af OPP-projekter fra både indland og udland. På den anden side af bordet er det afgørende, at den private sektor primært fokuserer på bedre løsninger og effektiv projektstyring. Det er ikke i finansieringselementet, at man kan have noget at tilbyde offentlige aktører. Hvis offentlige og private parter kan finde sammen på disse præmisser, så kan OPP vise sig at levere bedre løsninger til den offentlige sektor og samtidig være en fornuftig forretning for de involverede private parter. Artiklens forfattere > Ole Helby Petersen Arbejder på en ph.d-afhandling om offentlig-private partnerskaber ved Copenhagen Business School og er redaktør af nyhedsbrevet OPP-nyt. > Karsten Vrangbæk Er lektor i statskundskab på Københavns Universitet og har forsket og undervist i offentlig-private partnerskaber med særlig fokus på sundhedssektoren. Århus er en mønsterby for visionen om Danmark som vidennation. Men der er også plads til forbedringer i byen, mener Dansk Erhverv. Stort uudnyttet OPSpotentiale i Århus Dansk Erhverv er begejstret for, at Århus Kommune satser på videnservice. I Århus hænger innovation og viden sammen, viser ny undersøgelse, men til gengæld halter det offentlig-private samarbejde Af Malene Billund Der er ros til Århus Kommune for at lade området vokse under mantraet viden til vækst : I Storårhus er der en høj koncentration af videnservice. Det giver muligheder for at skabe yderligere vækst og udvikling i fremtiden, siger vicedirektør Christian Tanggaard Ingemann, Dansk Erhverv, på baggrund af en undersøgelse fra Århus Kommune. Undersøgelsen og Århus Kommunes Erhvervshandlingsplan var forleden udgangspunktet for en konference om videnservice arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Århus Kommune, Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Dansk Erhverv har i længere tid arbejdet på at få videnservice på dagsordenen både i Storårhus og resten af Danmark. Organisationens publikationsserie om Danmark som vidennation har til formål at dokumentere betydningen af videnservice for den danske økonomi: For Danmark er det positivt, at Århus udskiller sig ved, at 7 ud af 10 videnservicevirksomheder er innovative. Det giver os håb for enden af tunnelen. Centralt er det, at vore virksomheder har et godt samarbejde med både videninstitutioner og kunderne. Det skærper innovationskraften, vurderer Christian Tanggaard Ingemann. Plads til forbedring Undersøgelsen viser samtidig, at virksomhederne vurderer, at de har mindre adgang til samspil med offentlige kunder: Når virksomhederne vurderer, at samspillet med det offentlige halter, så skal det tages alvorligt. Her ligger et stort uudnyttet potentiale for at forbedre det offentlig-private samarbejde - OPS. Vi skal nedbryde barrierer for at skabe ny innovation til gavn for områdets borgere og virksomhedernes eksportmuligheder, fastslår Christian Tanggaard Ingemann og tilføjer: Selv om Storårhus i dag er en innovationsmagnet, så skal vi i denne turbulente tid hele tiden have fokus på at øge dets kraft.

14 DANSK ERHVERV finanskrise september 2009 S 14 virksomhedsguide bankrelationer og??? spørg og få svar Pension og feriepenge af bidrag til sundhedsordninger Ifølge den i Kontor & Lageroverenskomsten etablerede sundhedsordning skal arbejdsgiveren bidrage med kr. 400,00 pr. år pr. medarbejder. Skal der beregnes feriepenge og pension af dette beløb? Svar: Nej, der skal hverken beregnes feriepenge eller pension af beløbet.??? Barselsorlovens begyndelse Hvornår anses barselsorloven for begyndt? Svar: De 14 ugers barselsorlov anses for begyndt dagen efter, at fødslen har fundet sted. Den nye Virksomhedsguide - Bankrelationer og finansiel styring i krisetider er gratis og kan under temasiden Økonomisk krise downloades på: Redigeret af hotlinechef Leif Graaskov Jensen Smil hele vejen til banken Sammen med både de statsautoriserede og de registrerede revisorer samt Finansrådet har Dansk Erhverv udgivet en virksomhedsguide, møntet på forholdet til banken I det seneste års tid har mange kunder ikke behøvet at tænke på påklædningen, når de skulle til møde med banken - de er alligevel blevet klædt af til skindet. Ikke mindst i krisetider er det en god idé at være opmærksom på at have et nært og tillidsfuldt samarbejde med virksomhedens pengeinstitut. Derfor har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Finansrådet og Dansk Erhverv i samarbejde udgivet en guide med gode råd til at pleje forholdet til banken og tilrettelægge den finansielle styring. I guiden står der blandt andet: I den nuværende situation kan det betale sig at være særlig opmærksom på bankernes tankegang og egen håndtering af virksomhedens bankforbindelse. Bankerne har blandt andet særlig fokus på følgende spørgsmål: > Lægger virksomheden solide planer og budgetter og følges de op? > Bruger virksomheden andre banker? > Hvad er bankens tab ved en konkurs? > Er regnskaberne forsinkede? > Forekommer der ekstraordinære kontoovertræk, som ikke er aftalt med banken? Plej dit forhold til banken Løbende kontakt til banken er mere nødvendig end nogensinde, og virksomhedsguiden giver blandt andet disse råd: > Kontakt din bank og rådgivere for at afklare, hvor ofte de ønsker at høre fra dig. > Tilbyd at fremsende kvartalsvise eller månedlige balancer. > Aftal hvilke og omfanget af fremadrettede informationer banken gerne vil modtage løbende. For eksempel oplysninger om nye kunder, leverandører og ordrer. > Informér og aftal altid med banken på forhånd, når der må forudses likviditetsovertræk. seminar Bliv klogere på de 13 INCOTERMS-klausuler > Torsdag den 17. september 2009 > Kl > Børsen, Slotsholmsgade, København K Find ud af, hvordan du skal forholde dig med aftaler, levering, betaling og forsikring. INCOTERMS står for anerkendte standarddefinitioner af internationale handelsklausuler. De styrer blandt andet varens levering, risikoovergang og fordeling af byrder og omkostninger mellem sælger og køber. INCOTERMS indgår som en del af købs- og salgsaftalen og er dermed et supplement til CISG, FN s konvention om aftaler om internationale løsørekøb, som er gældende i mere end 70 lande. Foredragsholdere > Søren Theilgaard, advokat og tidligere juridisk direktør i Codan. > Ib Simonsen, tidligere skadechef i Codan Forsikring. Målgruppe Blandt andet import- og eksportmedarbejdere, speditører, virksomhedsjurister og advokater. Pris > Kr ,- + moms for medlemmer af ICC Danmark. > Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmelding > >

15 DANSK ERHVERV fakta september 2009 S 15 MF_ann_tryk.pdf 17/08/06 10:11:48 C M Y UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE BENYT VORE FORSIKRINGS- OG PENSIONSPROGRAMMER Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber CM MY CY CMY K Ansæt en elev for din virksomheds skyld > KORT OM Ansættelse af elever 2009 > Ny udgave, maj 2009 > 60 sider Af Kristian Kongensgaard Ansæt en elev og vær med til at sikre din virksomhed for fremtiden! Sådan lyder opfordringen i 2009-udgaven af DA Forlags KORT OM Ansættelse af elever. Det er i dag muligt at ansætte elever inden for de fleste beskæftigelsesområder og brancher. Nogle arbejdsgivere holder sig imidlertid tilbage, fordi de finder det vanskeligt at få et overblik over regler, procedurer, forpligtelser og de mange tilskudsordninger, som kendetegner området. Men på disse punkter er bogen let at gå til og behandler blandt andet følgende temaer: > Godkendelse som praktiksted > Oprettelse af uddannelsesaftale > Løn- og ansættelsesforhold > Tilskudsmuligheder > Uddannelsesaftalens ophør. KORT OM Ansættelse af elever, der er forfattet af chefkonsulent Simon Neergaard Holm, Dansk Arbejdsgiverforening, er desuden rig på henvisninger til relevante hjemmesider, og centrale blanketter er medtaget som bilag. I 2009-udgaven er også mulighederne for med tilskud at ansætte unge i en Erhvervsgrunduddannelse - EGU beskrevet. Eleven ansættes tidsbegrænset i en stilling, og EGU er for unge, der er skoletrætte, eller som ønsker at blive opkvalificeret fagligt og personligt, inden de skal påbegynde en erhvervsuddannelse. nyhed fra da forlag Ansættelse af elever Bogen KORT OM Ansættelse af elever 2009 koster kr. 60,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Den kan bestilles hos Hotline på: > Telefon: Eller via: > TDC Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler 25 % Abonnement % Tillæg Intern kommunikation - Ekstra minimum 50 % Bredbånd TDC Bredbånd Professionel 12 % Telenor Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Abonnement % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % + op til 4 % bonus Udlandssamtaler 36 % + op til 4 % bonus Abonnement 42 % Tillæg Intern kommunikation - Ekstrarabat 66,7 % Statoil Detail Benzin kontokort - inkl. moms Diesel kontokort - inkl. moms Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: Nat Valente, telefon: Mette Herskind, telefon:

16 DANSK ERHVERV klumme september 2009 Af Linda Overgaard Erhvervsredaktør Berlingske Business DANMARK PP Magasinpost UMM ID-nr Glade kunder giver større forbrug Hvor er det dejligt, når man en sjælden gang er så heldig at dumpe ind i en butik, hvor service og professionalisme er i top. Når hvert et minut af ekspeditionen forløber harmonisk, og man slutter med at være en gladere kunde, end da man trådte ind ad døren. Desværre sker det ikke ofte. Men forleden fik undertegnede en udsøgt betjening i en brilleforretning. Smil, nærvær og faglig kompetence gjorde besøget til en supergod oplevelse - selv om det bestemt ikke blev billigt. Tilmed klarede ekspedienterne at holde kontakt med flere kunder på samme tid og samtidig bevare den positive attitude. Men hvorfor er der egentlig så mange kundemedarbejdere, der forpester arbejdsdagen ved at yde dårlig service? Tjah, det er nok ikke altid medarbejderens skyld En af Københavns fineste urforretninger tog for eksempel kr. for at udføre service på et ur, der gik upræcist. Kunden sagde dog nej tak, fordi han blev tvunget til at købe en hel servicepakke og ikke kunne slippe for at få sit ur poleret. I stedet fandt kunden en mindre urmager, som kvit og frit justerede lidt på uret - der siden har gået perfekt. Tankevækkende! Eller tag den bank, der sagde nej til at oprette en højrentekonto til en ny kunde med den begrundelse, at han SKULLE aftage mindst fem produkter. Ved at stille det krav gik banken glip af en kunde, som faktisk var på jagt efter en ny bankforbindelse. Som forbruger får man let fornemmelsen af, at man skal have heldet med sig for at få en god behandling. Enten fordi der er uorden i bagbutikken, fordi medarbejderne mangler viden, eller fordi de er trætte af deres job. Så her er en ekstra grund til, at vi undertiden lader pungen blive i lommen og ikke køber så meget, som butiksejerne kunne ønske sig. pengene fosser igen Finansminister Claus Hjort Frederiksen har fremlagt regeringens finanslovsforslag, som opererer med et rekordunderskud. (Tegning: Lars Andersen). DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK

Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK Resultat af analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen i FMK Der blev i maj 2010 nedsat en intern arbejdsgruppe med henblik på analyse af ovenstående område, samt at få et samlet

Læs mere

Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt.

Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt. Case Nikosax Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt. Illumis IT-platform henter pengene hjem Når

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere