HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

Transkript

1 HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D

2 Fakta, statistik: Knap børn og unge er anbragt uden for hjemmet ½ familiepleje, ¼ døgninstitution, 1/6 opholdssted, 1/10 eget værelse, kost/efterskole mv. Ca er i alderen 7-16 år modtager undervisning på interne skoler/dagtilbud, ca. 350 institutioner ( Ramb. 2012) Anbragte modtager ofte ikke undervisning i længere perioder (10-15 % ifølge Ankestyrelsen) 2

3 Fakta ift. skole og uddannelse, kvantitative undersøgelser: 1/2 17% af unge på år (anbragt som 16 -årige) har ikke færdiggjort folkeskolen sammenlignet med 3% af alle unge på samme alder, flest unge mænd (Bryd. 2012) 12% af unge på år (anbragt som 16-årige) har ikke færdiggjort folkeskolen sammenlignet med 1% af alle unge på samme alder, flest unge mænd (Bryd. 2012) 40% af de unge på år (anbragt som 16 -årige) har taget en ungdomsuddannelse sammenlignet med 80% af alle unge på samme alder, ens kønsfordeling (Bryd. 2012) 3

4 Fakta vedr. anbringelses- og skoleform, kvantitative undersøgelser: 2/2 Ingen forskelle ift. anbringelses - og skoleform for årige ift. uddannelse (Bryd. 2012) Færre tidligere anbragte unge får en ungdomsuddannelse sammenlignet med alle unge, færrest blandt unge, der har været anbragt på institutioner (RFF 2013) 60% af alle anbragte unge på 17 år modtager (bredt) specialundervisning, 80% af unge på institutioner, mens 50% af unge i familiepleje klarer sig fint i folkeskolen (SFI 2013) 4

5 Resultater intern undervisning, kvalitative undersøgelser (Bryd. 2001,2002, SFI Ramb 2012) 1/2 Fokus på problemer og mangler knyttet til individet, i kraft af disse særlige behov har brug for særlig støtte Mindre fokus på, at indlæringsvanskeligheder kan tilskrives forhold som mangelfuld undervisning, skoleskift, folkeskolens manglende rummelighed mm. Kompensatorisk pædagogisk tænkning svar på problemer i opvækst og/eller huller i det faglige Et stærkt individualiseret udviklingssyn og mangelfuldt fokus på oplæring til og under normale betingelser 5

6 Resultater intern undervisning, kvalitative undersøgelser (Bryd. 2001,2002, SFI Ramb. 2012) 2/2 Specialundervisningen tilrettelægges primært ud fra elevernes personlige og sociale problemer og i mindre ud fra grad deres faglige standpunkter Specialundervisningen har en stærk kompensatorisk karakter og en udpræget her -og-nu tænkning De færreste elever vurderes at blive i stand til at vende tilbage til folkeskolen Få fag, udpræget undervisningsdifferentiering og fokus på lærer-elev relation og eneundervisning 6

7 Karakteristik af anbragte børn/unge og deres baggrund (Bryd. 2012) Kommer fra socialt udsatte familier uden uddannelseskultur/erfaringer Mangelfulde og spinkle sociale netværk og kompetencer Oplevelsesfattigdom og mangelfuld dannelse Få unge har positive erfaringer fra folkeskolen Alle mangler voksenstøtte og hjælp til lektier og uddannelsesvalg 7

8 Barrierer ift. anbragte unges uddannelse (Bryd. 2012) Manglende fokus på skolegang ifm. anbringelse Sene anbringelser/indsatsformer Folkeskole præget af skift, huller, mobning Problemer med lektiehjælp og støtte til uddannelsesvalg Mangelfuldt socialt netværk 8

9 Støttende faktorer ift. anbragte unges uddannelse (Bryd. 2012) Tidlige anbringelser/indsatsformer Vellykket folkeskoleforløb Anbringelsessteder med kvalifikationer ift. lektiehjælp og støtte til uddannelsesvalg Efterværn Stabilt socialt netværk (familie, venner, fritidsaktiviteter mv.) 9

10 Perspektiveringer, intern undervisning For lave ambitioner Afgangseksamen Tilbage til folkeskolen (med støtte) Flere fag Manglende progression i undervisningsformer Fra lærestyret eneundervisning til fællesundervisning/kollektive læringsformer til folkeskolen med støtte (socialpædagogisk og indlæringsmæssigt) til folkeskole uden støtte Tænkning i fremtidige kompetencer Indlæring (flere fag, sprog, IT m.v.) Sociale kompetencer Almene kompetencer 10

11 Perspektiveringer, kompetencekrav i det moderne samfund Ansvar for egen læring i et livslangt perspektiv Individuel læring i kollektive (livs -) sammenhænge Eget ansvar for at udvikle identitet, sociale relationer og netværk Eget ansvar for udvikling af selvværd, kontinuitet og meningsfuldhed Kontinuerligt at reflektere over egen situation (nutid, fortid, fremtid) Social og kompetencemæssig mobilitet Social, kulturel og samfundsmæssig løbende integration 11

12 Referencer 1/2 A n d e r s e n, S i g n e H a l d e t a l. ( ) N å r man a n b r i n g e r e t b a r n I I. R o c k wo o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d o g Syd d a n s k U n i ve r s i t e t s f o r l a g. B r yd e r u p, I n g e M., B e n t M a d s e n o g A n e t t e S e j e r P e r t h o u ( ). S p e c i a l u n d e r v i s n i n g p å a n b r i n g e l s e s s t e d e r o g i d a g b e h a n d l i n g s t i l b u d. K ø b e n h a vn : D a n m a r k s P æ d a g o g i s k e I n s t i t u t. B r yd e r u p, I n g e M., B e n t M a d s e n o g A n e t t e S e j e r P e r t h o u ( ). S p e c i a l u n d e r v i s n i n g p å a n b r i n g e l s e s s t e d e r o g i d a g b e h a n d l i n g s t i l b u d E n u n d e r s ø g e l s e a f p æ d a g o g i s k e p r o c e s s e r o g s a m a r b e j d s f o r m e r. K ø b e n h a vn : D a n m a r k s P æ d a g o g i s k e U n i ve r s i t e t. B r yd e r u p, I n g e M. o g Gry A n d s a g e r ( ). S k o l e g a n g f o r a n b r a g t e b ø r n o g u n g e. K ø b e n h a vn : D a n m a r k s P æ d a g o g i s k e U n i ve r s i t e t s F o r l a g. B r yd e r u p, I n g e M. ( ). A n a l ys e s o f E s s a ys m a d e b y Children A Q u a l i t a t i ve A p p r o a c h t o o b t a i n K n o wledge a b o u t P l a c e m e n t a n d S c h o o l i n g. P I n : B r yd e r u p, I n g e M. ( e d. ) E v i d e n c e b a s e d a n d K n o w l e d g e B a s e d S o c i a l W o r k Research M e t h o d s a n d A p p r o a c h e s i n S o c i a l W o r k R e s e a r c h. Å r h u s : A a r h u s U n i ve r s i t e t s f o r l a g. 12

13 Referencer 2/2 B ryderup, Inge M. & Trentel, Marlene Q. (2012). Ti d l igere a n b ragte u n g e o g uddannelse. Å r h u s : F o r l a g e t K l i m. B r yderup, Inge M. & Tr e n t e l, Marlene Q. (2013). T h e importance o f s o c i a l r e l a t i o n s hips f o r young people i n c a r e. In: E u r o p e a n J o u r n a l o f S o c i al W o rk. B r yderup, Inge M. (2013). Vær varsom på et forskningstyndt o m r å d e. K r o n i k i J yl l a n d s - P o sten 2 4. a p r i l M i n i s t e riet f o r børn og undervisning/rambøll (2013) K o rtlægning a f u n d e r v i sning p å d ø g n i n s t itutioner, o p h o l d s s t e der o g dagbehandlingstilbud. S F I r a p p o r t 0 8 : 1 4 S FI rapport 08:21 S F I r a p p o r t 08:25 S F I r a p p o r t 11 : 3 5 S F I r a p p o r t 13:07 13

14 Tak for opmærksomheden! 14