Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Transkript

1 Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010

2 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier? Hvem bliver plejefamilie og hvorfor? Hvilke økonomiske vilkår har plejefamilier? Hvordan rekrutteres plejefamilier? Hvordan matches plejefamilier og børn? Hvordan organiseres plejefamilieområdet? Hvordan bliver plejefamilier klædt på til opgaven? Hvilken anden støtte kan plejefamilier få? 2

3 Formålet med undersøgelsen I forbindelse med Barnets Reform igangsatte Servicestyrelsen en undersøgelse om plejefamiliers rammer og vilkår. Formål: Bidrage med viden om vilkår og rammer for plejefamilier: - Klarlægge praksis - overblik over dilemmaer og udfordringer. - Belyse forhold der hæmmer/fremmer plejefamilieområdet. Undersøgelsen omfatter fire fokusområder: - Plejefamiliers sammensætning. - Plejefamiliers økonomi og ansættelsesvilkår. - Plejefamiliers adgang til uddannelse, supervision og anden formel støtte. - Organisering af plejefamilier. 3

4 Grundlaget for analysen Interview blandt nøgleaktører (forskere, interesseorganisationer, kommuner mv.) Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner Telefoninterview med 87 plejefamilier Telefoninterview med 15 tidligere anbragte børn Dybdegående analyser i 6 udvalgte kommuner (interview, fokusgrupper): Holbæk Kommune Deloitte

5 Hvordan bruges plejefamilier? På landsplan er 44 % af alle anbragte børn/unge anbragt i plejefamilier. Det svarer til, at børn/unge er anbragt i plejefamilier. Kommunerne har samlet set godkendt ca plejefamilier. Antal børn anbragt i plejefamilie Antal godkendte plejefamilier Kommune 54 4 Frederiksberg 36 3 Rødovre Assens Haderslev Forskellen i kommunernes praksis hænger bl.a. sammen med: - Kultur, traditioner, politiske strategier på området, mulighed for rekruttering af plejefamilier m.m.. 5

6 Hvordan bruges plejefamilier? 2/3 af kommunerne har en strategi for i højere grad at anbringe i plejefamilier. Forskelle på tværs af kommuner handler bl.a. om målgrupper (diagnose, problem) og aldersgrupper: - Nogle anvender som udgangspunkt plejefamilier til børn i alderen 0-12 år. - Andre har en praksis om, at behandlingskrævende børn (fx ADHD- eller udadreagerende børn) og tidligt skadede typisk ikke anbringes i plejefamilie. - Andre igen arbejder med plejefamilier i et bredere perspektiv og anvender typisk også flere forskellige typer af plejefamilier. 6

7 Hvem bliver plejefamilie og hvorfor? Familiernes sammensætning Typisk veletablerede kernefamilier bestående af: 2 voksne Der er gift eller lever i et fast parforhold Mellem år 1-3 børn (i teenagealderen eller ældre). Familiernes uddannelsesniveau Plejefamilier er karakteriseret ved: Mændene har erhvervsuddannelse, primært maskinarbejder, tømrer og smed. Kvinderne har en pædagogisk uddannelse; primært lærer, pædagog og socialpædagog. En eller begge plejeforældrene har professionel erfaring med børn. 7

8 Hvem bliver plejefamilie og hvorfor? Beskæftigelsesgrad Familiernes beskæftigelsesgrad ændres typisk, når de får et barn i pleje: En betydelig reduktion i plejefamiliers beskæftigelsesgrad. Tendensen er mest tydelig blandt kvinderne, hvor beskæftigelsesgraden halveres. For mændene reduceres beskæftigelsesgraden med en fjerdedel. 8

9 Hvem bliver plejefamilie og hvorfor? Motivation Familier vælger at blive plejefamilie med baggrund i: Et ønske om at gøre en forskel for børnene. Personlige eller faglige erfaringer med udsatte børn (eksempelvis gennem arbejde på daginstitutioner). Familien er blevet kontaktet af kommunen eller bekendte og opfordret til at blive plejefamilie. Ønsket om at få et barn (eksempelvis grundet ufrivillig barnløshed eller ønsket om en efternøler). Honoreringen er sjældent en motivationsfaktor! 9

10 Hvilke økonomiske vilkår har plejefamilier? Typisk kontraktansættelse og som udgangspunkt ikke omfattet af en overenskomst. Løn og ansættelsesforhold afhængige af opgavens karakter. Plejefamiliernes opsigelsesvarsel er typisk en måned 3% får arbejdsgiverbetalt pension hovedparten betaler ikke selv til en pensionsordning 10 Vederlag I gennemsnit er honoreringen: Mellem 4 og 7 vederlag per plejebarn. 10 % af plejefamilierne tildeles tre eller færre vederlag, 5 % tildeles flere end syv vederlag. Tendens til, at plejefamilier uden anden beskæftigelse, modtager et større antal vederlag. Halvdelen af plejefamilierne er tilfredse med antallet af vederlag, 25 % er direkte utilfredse med antallet af vederlag.

11 Hvilke økonomiske vilkår har plejefamilier? Genforhandling af vederlag Halvdelen af plejefamilierne får genforhandlet antallet af vederlag én gang årligt. 40 % får genforhandlet antallet af vederlag mindre end én gang årligt. Flest genforhandlinger resulterer ikke i ændringer i antal vederlag. 18 % resulterer i flere vederlag - 18 % resulterer i færre vederlag. Genforhandlinger kan give utryghed hos plejefamilierne omkring anbringelsesforløbet. 11

12 Hvordan rekrutteres plejefamilier? Rekrutteringsformer Via annoncering i dagspressen. Henvendelser fra familierne selv (har plejefamilier i netværk). 3/4 har ikke formaliseret samarbejde med fx andre kommuner eller familieplejeorganisationer om rekruttering. Rekrutteringsudfordringer Befolkningsmæssigt store kommuner har typisk udfordringer med at rekruttere plejefamilier, der er bosat i kommunen. Årsager er bl.a. familier i storbyer ofte: - Har anden familiestruktur end familier i oplandet - Bor i mindre boliger eller lejligheder. Kan give problemer i forhold til hensyn som nærmiljø. 12

13 Hvordan matches plejefamilier og børn? Matchet mellem plejebarn, forældre og plejeforældre er helt essentielt for et godt anbringelsesforløb og for at undgå sammenbrud. For at sikre det bedste match anvender kommunerne oftest: - Sammenligning af plejefamiliens forudsætninger med barnets baggrund og udviklingsbehov - Møde mellem plejefamilien og barnet og/eller forældrene. 13

14 Hvordan organiseres plejefamilieområdet? Organiseringens udfordringer: Stor udskiftning blandt gruppen af sagsbehandlere, der opleves over hele landet. Støtte kontinuitet blandt familieplejekonsulenten - som ofte møder barnet mere end sagsbehandlerne. Typiske konsekvenser: Kan begrænse muligheden for kontinuitet i anbringelsesforløbet (historik). Kan begrænse muligheden for at etablere en fortrolig relation mellem sagsbehandler og barn/forældre (plejefamilie). Rolle- og kompetenceforvirring fx det individuelle tilsyn, fastsættelse af antal vederlag, genforhandling af vederlag Dilemma om kompetencen til at beslutte fx ændringer i samvær. 14

15 Hvordan bliver plejefamilier klædt på til opgaven? Grundkurset Alle kommuner udbyder grundkurser til plejefamilier. Der er dog forskel på, hvordan grundkurset tilrettelægges: Varighed (2-5 hele dage eller 6-10 aftenmøder) Indgår som led i godkendelsesprocedure (afsæt i RUGO s koncept). 3/4 af de adspurgte plejefamilier havde afsluttet grundkurset, inden de fik et barn i pleje. Kendskab til mål med anbringelsen Plejefamilier føler sig typisk godt orienteret om baggrunden for anbringelsen. 3/4 af plejefamilierne er blevet orienteret om den formodede varighed af anbringelsen. Størstedelen af kommunerne udleverer hele eller dele af handleplanen til plejefamilien (8 % af kommunerne udleverer aldrig handleplanen). 15

16 Hvordan bliver plejefamilier klædt på til opgaven? Efteruddannelse Efteruddannelse opleves som vigtig. Halvdelen af kommunerne tilbyder efteruddannelse til plejefamilierne, 1/5 af kommunerne stiller krav om at plejefamilier deltager. Et flertal af plejefamilierne har ikke deltaget i efteruddannelse eller temamøder. Supervision Supervision betragtes som en forudsætning for en vellykket anbringelse. Ofte (50 %) gennemføres supervision i forbindelse med et tilsyn. Supervisionen gennemføres typisk af familieplejekonsulenter og består hovedsagelig af råd og vejledning. Plejefamilier har ofte svært ved at skelne mellem de generelle tilsyn, de individuelle tilsyn og den almindelige rådgivning og supervision. 16 Efteruddannelse vedrører typisk: Børns livshistorie. Forståelse af børn med særlige behov. ADHD og andre psykiske lidelser. Handicappede eller tidligt skadede. Anerkendende pædagogik.

17 Hvilken anden støtte kan plejefamilier få? Netværksgrupper Halvdelen af kommunerne tilbyder netværksgrupper. 1/3 af plejefamilierne oplyser, at de er interesseret i at deltage i et netværk for plejefamilier. 24 timers støtte og vejledning I 1/3 af kommunerne kan plejefamilier få støtte og vejledning 24 timer i døgnet fx hotline eller akutberedskab. I nogle tilfælde gives støtte og vejledning af personer med særlig indsigt i området - fx telefonvagtordning hos familieplejekonsulenter. 17 Aflastning Knap halvdelen af plejefamilierne oplever behov for aflastning Mange af de plejefamilier, som oplever et behov for aflastning, modtager ikke aflastning.

18 Deloitte s kontaktpersoner Mette Lindgaard Partner Marie Olund Manager mlindgaard@deloitte.dk molund@deloitte.dk Tlf.: Tlf.: