Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme

Transkript

1 Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

2 Workshoppens forløb Bjarne Ibsen: Resultater fra analyser af samarbejde på sundheds- og forebyggelsesområdet mellem den frivillige og den offentlige sektor (15 minutter) Kirsten Magaard, Hjerteforeningen: Frivilligt arbejde i Hjerteforeningen (15 minutter) Spørgsmål og diskussion (30 minutter) Opsamling (5 minutter)

3 Hvor og hvor meget samarbejdes der på sundhedsområdet?

4 Vækst i samarbejdet på forebyggelsesområdet. Kommunale institutionstypers samarbejde med foreninger og frivillige i 2016 og 2018 (pct.) Folkeskole Ungdomsskole / fritidsklub Børneinstitution Ældreinstitution / plejecenter Kulturinstitution, bibliotek, musikskole, idrætsanlæg Sundhedscenter ol Anden kommunal indsats

5 Hvor finder vi samarbejdet? Den behandlende del af sundhedsvæsenet Frivillige på sygehusene (fx Hjerteforeningens patientstøtter) Den forebyggende del af sundhedsvæsenet Patientforeninger og idrætsforeningers samarbejde med kommuner om forebyggende aktiviteter, fx DGIs projekt Hold hjernen frisk Gigtforeningens varmt vands træning for gigtpatienter Kommunale forebyggelsesaktiviteter med frivillige, bl.a. Frivillige motionsguider Frivillige madguider

6 Hvor stort er potentialet for samarbejdet?

7 Hvem kan kommunen samarbejde med? Samarbejde med frivillige uden en foreningstilknytning Foreningers fordeling på samfundsområder (pct.) Folkeskole Ungdomsskole / Børneinstitution Ældreinstitution / Kulturinstitution, Sundhedscenter ol. Anden kommunal Kultur og kunst Idræt og motion Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Politik mv. International Religion Lokalsamfund og Arbejde Andre 2,

8 Forholdsvis få foreninger beskæftiger sig med sundhed og forebyggelse Andel af foreninger fordelt på samfundsområder (2016). Kultur, fritid, idræt Uddannelse og forskning Sundhed 10 Social indsats og service Bolig og lokalsamfund Politik mv. Internationale akt. Religion og forkyndelse Erhvervsinteresser og fagligt arbejde Miljø og natur Andet

9 Hvilken betydning har de frivillige for patienterne?

10 Hjertepatienters vurdering af patientstøtters samarbejde med dem Vi havde en god kontakt Jeg følte mig forstået i forhold til min situation Det var rart at høre patientstøttens / den frivillige forælders egne Det var godt at dele mine bekymringer med en anden Jeg fik information om Hjerteforeningens tilbud Jeg fik en større forståelse for min / patientens / barnets situation Jeg blev mere afklaret om indlæggelsen Jeg blev mere afklaret om operation/undersøgelser Jeg blev mere afklaret om udskrivningen Jeg sagde ja til samtalen, fordi jeg følte mig forpligtet Jeg fik ikke så meget ud af samtalen Samtalen kom for tæt på min privatsfære Andel af patienter / forældre som er meget enig eller enig i udsagnet

11 Hvad er det for en faglighed?

12 Samtalerne handler især om de frivilliges egne erfaringer patientstøttens / frivillige forældres egne erfaringer som hjertepatient den hjælp Hjerteforeningen kan tilbyde mine tanker og bekymringer som følge af sygdommen operationen / undersøgelsen indlæggelsen dagligdagen når jeg / patienten / barnet kommer hjem eventuel genoptræning efter udskrivningen specifikke spørgsmål til min / patientens hjertesygdom mine pårørendes bekymringer andre emner end min indlæggelse og hjertesygdom den medicin patienten / barnet eventuelt skal tage udskrivningen Andel af patienter / forældre som har svaret Meget eller en del

13 De frivillige er ikke-faglige Sundhedsområdet Det frivillige arbejde opfattes typisk som et ikke-fagligt supplement i forhold til det faglige arbejde I de tilfælde, hvor det frivillige arbejde berører det faglige arbejde, bliver arbejdet superviseret og kontrolleret af fagpersoner. Man stræber efter, at de frivillige indsatser følger evidens-baserede koncepter, som de frivillige kvalificeres til. Folkeskoleområdet Det frivillige arbejde opfattes som en anden faglighed, der har komplementær karakter. De frivillige har en særlig ekspertise og et stort engagement, som motiverer eleverne. Selvom frivillige organisationer har udviklet koncepter for samarbejdet, er der ingen krav om kvalificering til og supervision af de frivilliges arbejde.

14 Hvorfor denne forskel På tværs af de forskellige velfærdsområder er store forskelle på distancen mellem den faglige viden og den erfaringsbaserede viden. Der er forskelle på, hvor stærk fagpersonernes sociale og kulturelle autoritet er.

15 Potentialer og barrierer for et øget samarbejde

16 Potentialer Større involvering af de mange medlemmer at patientforeningerne, hvor forholdsvis få arbejder frivilligt Større integrering af et forebyggelseselement i foreningers primære aktiviteter (hvilket allerede sker i mange foreninger) Barrierer Den stærke afgrænsning af det frivillige arbejde fra det fagprofessionelle arbejde Ønsket om professionel udvikling, styring og kontrol af de frivillige indsatser, som koster