Forandring i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandring i organisationer"

Transkript

1 Forandring i organisationer - Den traditionelle tilgang og Appreciative Inquiry Kandidatafhandling Anders Peder Lysholm Hansen Cand.merc. Organisation og Strategi Aalborg Universitet 2009 Vejleder: Michael Fast

2 Forord Jeg vil gerne takke min vejleder, Michael Fast, for god og konstruktiv vejledning. Der skal også lyde en stor tak til Charlotte Dalsgaard, Grethe Andersen og Bo Vestergaard, som lod sig interviewe i forbindelse med denne kandidatafhandling. Anders Peder Lysholm Hansen Aalborg d. 8. oktober 2009

3 Executive summary Project title: Change in Organizations The Traditional Approach and Appreciative Inquiry In this master thesis I explore organizational change with an emphasis on what I define as the traditional approach to organizational change and Appreciative Inquiry or Appreciative Leadership which is a newer approach to organizational change. My goal is to compare the two different approachs and to discuss the benefits and problems associated with Appreciative Inquiry. Throughout the project I explore and discuss the theoretical and metatheoretical assumptions behind the two approaches. The first part of the discussion is based on books and articles. The second part of the discussion is based on three qualitative, semi-structured interviews I held with Appreciative Inquiry practitioners. Initially, I account for my paradigm which includes my view of social world, my scientific approach, the aesthetics of the thesis and ethical concerns. My view of the social world and my scientific approach is based on the works of Berger & Luckmann, Alfred Schutz, Maurice Merleau-Ponty, Kenneth Gergen and Hand-Georg Gadamer. I view the world as socially constructed. Through human interaction and dialectic processes individuals create an intersubjective world, wherein there are no objective facts. My approach to science reflects this view of the world. Therefore, it is not possible to perceive the social world free of prejudice. Every understanding and interpretation reflects the perception of the person doing the scientific study. The aim of this thesis is to obtain a fusion of horizons with the texts and interviews used throughout the thesis. The aesthetics of the thesis also reflects this view; I search for an unique interpretation of everyday life, not a universal truth about the world. As there are no damaging or confidential information in the interviews that I have held, I find no ethical problems in publishing this thesis publically. To discuss the difference between the two approaches and the benefits and problems with Appreciative Inquiry I mainly draw on the authors presented in my paradigm discussion and books or articles from the following authors: Finn Borum, Weick & Quinn, Allen Imershein, Kenneth J. Benson, French & Raven and Richard Harvey Brown. All of the authors provide relevant input to the discussions of the thesis. The traditional approach to change is represented by the works of Kurt Lewin, Edgar Schein and John Kotter. All three authors describe linear,

4 step based and rational change model. Schein based his Unfreeze- Change-Freeze model on Lewins action-research model, and Kotters model descents from Scheins model. The assumptions of these models are that the organization is viewed as stable and objectively accessible. The role of the change agent is to be a prime mover and knowledge is objective and individual. In contrast to this view, the assumptions of Appreciative Inquiry are that the world is socially constructed through language and interaction. Change is continuous, non-linear and nonrational. The organization is not objectively accessible to individuals. The change agent is a facilitator and knowledge is relational. According to Kenneth Gergen, the traditional approach creates a deficit discourse that creates problems rather than solving them, whereas Appreciative Inquiry seeks to create positive images. If organizations are viewed dialectically, different views of the organization should be nurtured instead of suppressed to create change and development. The traditional approach suppresses difference and goes as far as to recommend that you lay off workers, who do not live up to a vision constructed by a so called controlling coalition. When viewed as a method of interaction, Appreciative Inquiry nurtures difference, but if the objective is to create one common belief or view in the organization, this view can also suppress difference. According to the works on Appreciative Inquiry, the model breaks down power structures in organizations and democratizes the organization. However, I argue that power is still in play, when dealing with organizations and individuals. Another relevant discussion is that organizations can be seen as consisting of multiple, competing paradigms. There is often a dominant paradigm constructed by powerful individuals, but at the same time there are many paradigms in and around the organization that govern practical application of theories and interpretation of the world. The traditional approach takes for granted that you can create a vision that governs action throughout the organization. However, when dealing with multiple paradigms this cannot be the case. The vision is distorted and interpreted through the paradigms. However, this will also be the case if you interpret Appreciative Inquiry as a way to build a common view of the world in the organization.

5 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING PARADIGME VIRKELIGHEDSOPFATTELSE Berger & Luckmann Alfred Schutz Maurice Merleau-Ponty Kenneth J. Gergen Afrunding VIDENSKABSIDEAL Berger & Luckmann Alfred Schutz Maurice Merleau-Ponty Kenneth J. Gergen Hans-Georg Gadamer Afrunding ÆSTETIK ETIK TRADITIONEL ORGANISATIONSFORANDRING KURT LEWINS AKTIONSFORSKNING EDGAR SCHEIN Unfreeze Change Freeze JOHN KOTTER Etablering af en følelse af nødvendighed Oprettelse af den styrende koalition Udvikling af en vision og en strategi Kommunikation af forandringsvisionen Styrkelse af medarbejdernes kompetence Generering af kortsigtede gevinster Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Forankring af nye fremgangsmåder i kulturen APPRECIATIVE INQUIRY BASALE PRINCIPPER DE FEM TEORIER OM FORANDRING I APPRECIATIVE INQUIRY Social konstruktion af virkeligheden Den heliotropiske hypotese Organisationens indre dialog Løsning af paradoksale dilemmaer Anerkendende proces TRADITIONEL AKTIONSFORSKNING OG APPRECIATIVE INQUIRY DE FIRE D ER Opdage (Discovery) Drømme (Dream) Planlægge (Design) Realisere (Destiny)... 38

6 5.5 ANERKENDENDE LEDELSE FINN BORUM DEN TEKNISK-RATIONELLE ÆNDRINGSSTRATEGI DEN HUMANISTISKE ÆNDRINGSSTRATEGI DEN POLITISKE ÆNDRINGSSTRATEGI DEN EKSPLORATIVE ÆNDRINGSSTRATEGI DISKUSSION BORUMS IDEALTYPER I FORHOLD TIL LEWIN, SCHEIN, KOTTER OG AI ORGANISATIONSOPFATTELSE HVAD ER FORANDRING? FORANDRINGSAGENTENS ROLLE OPFATTELSE AF VIDEN ANDRE PERSPEKTIVER PÅ FORANDRING MANGELDISKURS ORGANISATIONSFORANDRING SOM ET PARADIGMESKIFT ET DIALEKTISK SYN PÅ ORGANISATIONER MAGT I ORGANISATIONER RATIONALITET I ORGANISATIONER PRAKTISK ANVENDELSE AF APPRECIATIVE INQUIRY/ANERKENDENDE LEDELSE FORDELE VED APPRECIATIVE INQUIRY/ANERKENDENDE LEDELSE PROBLEMER VED APPRECIATIVE INQUIRY/ANERKENDENDE LEDELSE INTERVIEWPERSONERNES RESULTATER KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER BILAGSLISTE INTERVIEWS MED UDØVERE AF APPRECIATIVE INQUIRY TILGANG TIL OG BEHANDLING AF INTERVIEWS Interviewpersoner Interviewform Behandling af interviews INTRODUKTION TIL FORTOLKNING AF INTERVIEWS HVORFOR APPRECIATIVE INQUIRY/ANERKENDENDE LEDELSE?

7 2 Indledning Ifølge en nyere bog om organisationsteori af Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik fremgår det, at medarbejdere og organisationer skal være forandringsvillige, og at en vigtig nøgle til succes er at kunne gennemføre succesfulde organisationsforandringer. Virksomheders evne til at gennemføre forandringer kædes ofte sammen med deres evne til at tilpasse sig samfundet omkring virksomheden, således at organisationen kan overleve over tid og skabe gode resultater (Jacobsen & Thorsvik 2002:354) En udbredt tilgang til organisationsforandring og aktionsforskning har sin oprindelse hos Kurt Lewin i 1946 og blev senere videreudviklet af Edgar Schein. Ifølge denne forandringsmodel er en organisation en statisk størrelse, der er stabil og ikke forandrer sig. Opgaven for en forandringsagent er at definere, hvilken forandring der skal ske, og derefter gennemføre denne. Et andet udtryk for denne tankegang kan ses i den nyere bestseller af John Kotter: I spidsen for forandringer fra Denne tilgang til forandring er meget udbredt i Danmark og anvendes af et meget stort antal ledere og konsulenter, når de mener, at det er tid til en forandring. I spidsen for forandringer er solgt i over 2 millioner eksemplarer på verdensplan (http://drfd.hbs.edu/fit/public/facultyinfo.do?facinfo=bio&facemid=jk otter). Der findes dog en alternativ tilgang til organisationsforandring, som tager sit udspring i det socialkonstruktionistiske paradigme, nemlig Appreciative Inquiry eller anerkendende ledelse, som først blev beskrevet af David Cooperrider. Tesen er hér, at den sociale virkelighed hele tiden udvikler sig og konstrueres gennem interaktion mellem individer. Da organisationer ikke anskues som stabile og uforanderlige, sættes der i Appreciative Inquiry i stedet fokus på, hvordan ansatte i organisationen skal omkonstruere deres virkelighed. Derudover lægges der i Appreciative Inquiry vægt på, at den sproglige interaktion mellem individer har konsekvenser for, hvilken virkelighed der konstrueres. Konsekvensen af dette er, at selve den måde, forandringen og problemer i organisationer italesættes, har en betydning for forandringens resultat. Appreciative Inquiry ligger desuden til grund for et generelt ledelseskoncept, der kaldes anerkendende ledelse. Appreciative Inquiry/Anerkendende ledelse anvendes på nuværende tidspunkt i organisationer som Region Nordjylland og Vester Mariendal skole samt af private konsulenter, jf. kapitel 8. 3

8 I denne kandidatafhandling vil jeg diskutere traditionel organisationsforandring repræsenteret ved Lewin, Schein og Kotter samt Appreciative Inquiry/anerkendende ledelse i et videnskabsteoretisk, teoretisk og empirisk lys. Diskussionen er relevant, da det traditionelle syn på organisationsforandringer tager udgangspunkt i en objektivt tilgængelig verden, som kan analyseres i et rationelt, problemsøgende lys og derefter forandres til det bedre jf. kapitel 4. Videnskabsteoretikere som Schutz, Merleau- Ponty og Kenneth Gergen kritiserer rationalitet og objektivitet jf. kapitel 3. Det vil fremgå af kandidatafhandlingen, at den antagelse, at sproget skaber virkeligheden, medfører, at den problemsøgende tilgang skaber problemer frem for at løse dem. Derudover er hele idéen om, at rationalitet er mulig, problematisk, hvis verden er socialt konstrueret, og rationalitet er konstrueret og afhænger af individer og paradigmer. Appreciative Inquiry/anerkendende ledelse tager netop udgangspunkt i denne relative rationalitet og forkaster den problemløsende tilgang jf. kapitel 5. Da mange ledere som illustreret tidligere anvender den traditionelle tilgang til forandring, vil jeg i denne kandidatafhandling diskutere forskellene på de to tilgange, og således sandsynliggøre de problemer, der ligger i anvendelsen af den traditionelle tilgang. Jeg vil diskutere hvordan Appreciative Inquiry imødekommer disse problemer. Samtidig vil jeg diskutere en række kritikker, der kan rettes mod Appreciative Inquiry/anerkendende ledelse. Jeg vil stille spørgsmål som: Hvad er baggrunden for Appreciative Inquiry og anerkendende ledelse? Hvordan er de forskellige teoriers forhold til virkeligheden, forandring, viden med videre? Hvilke fordele er der ved Appreciative Inquiry/anerkendende ledelse frem for traditionel organisationsforandring? Hvilken kritik kan der rejses af Appreciative Inquiry/anerkendende ledelse? Indledningsvis vil jeg diskutere disse spørgsmål ud fra videnskabsteoretiske og teoretiske vinkler, Hvorefter jeg vil fortolke og analysere interviews med personer, som anvender Appreciative Inquiry eller anerkendende ledelse i deres daglige arbejde, for derved at perspektivere den teoretiske og videnskabsteoretiske diskussion i forhold til deres erfaringer med og tanker vedrørende denne tilgang til forandring. 4

9 Problemformulering På baggrund af indledningen kan jeg opstille følgende problemformulering: Hvordan adskiller Appreciative Inquiry og anerkendende ledelse sig fra den traditionelle tilgang til organisationsforandring, og hvilke fordele og problemer er der ved tilgangen? Den traditionelle tilgang til organisationsforandring dækker over den tilgang til forandring, som tager sit udspring i Lewins aktionsforskning, se kapitel 4. Jeg bruger betegnelsen traditionel organisationsforandring, da både bøgerne om Appreciative Inquiry og Finn Borum i bogen Strategier for organisationsændringer fra 1995 bruger betegnelsen traditionel om Lewins teorier, jf. afsnit 5.3 og 6.4. Med fordele menes en diskussion af, hvad Appreciative Inquiry og anerkendende ledelse kan tilføre en organisation, som lægger ud over det, som den traditionelle tilgang til organisationsforandring kan bidrage med. Med problemer menes eventuelle kritikker der kan rettes mod Appreciative Inquiry/anerkendende ledelse. 5

10 3 Paradigme For at sikre mig, at denne kandidatafhandling er af videnskabelig karakter, må jeg beskrive min videnskabsteoretiske og metodiske standpunkt og forholde mig til dette. Thomas Kuhn kalder den tilgang, en forsker eller forskerskole har til verden og videnskabeligt arbejde, for et paradigme (Arbnor& Bjerke 1997:12-13). Thomas Kuhn har en revolutionær tilgang til paradigmebegrebet, idet han mener, at en videnskab vil være domineret af et enkelt paradigme, at videnskaben er monoparadigmatisk, og at paradigmer afløser hinanden ved en revolutionær proces. Jeg vil i stedet anvende Håkan Töhnebohms opfattelse af paradigmer. Töhnebohm ser videnskab som polyparadigmatisk hvorfor der findes en række samtidigt eksisterende paradigmer i videnskaben. Samtidig har Töhnebohm en evolutionær tilgang til paradigmer, da de ifølge ham udvikler sig løbende inden for og mellem forskerskoler (Arbnor & Bjerke 1997:12-13). Det, at videnskaben er polyparadigmatisk, kan ses ved at paradigmer som eksempelvis funktionalisme og konstruktionisme eksisterer sideløbende inden for organisationsteorien. Et paradigme indeholder en række udtalte og uudtalte kriterier for, hvad der er god videnskab, og hvad idealet er for videnskaben. Töhnebohm opstiller fire dimensioner, som et paradigme består af. Disse er: Virkelighedsopfattelse Videnskabsideal og -opfattelse Etiske aspekter Æstetiske aspekter (Arbnor & Bjerke 1997:13-16, Fast 1996: 34-35) I de følgende afsnit vil jeg beskrive min tilgang til denne kandidatafhandling, samt forholde mig til konsekvenserne af min tilgang. 3.1 Virkelighedsopfattelse I dette afsnit vil jeg beskrive min opfattelse af den virkelighed, vi som mennesker er en del af. Denne opfattelse kan også betegnes som ontologi. I Leksikon i sociologi betegnes ontologi som: ( ) læren om det værende, virkelighedens grundlæggende og dybeste natur. (Andersen et al 1998:186) 6

11 3.1.1 Berger & Luckmann Min opfattelse af virkeligheden tager udgangspunkt i Berger & Luckmanns værk Den sociale konstruktion af virkeligheden fra I værket opstiller de en teori om, at den sociale verden er socialt konstrueret. Med deres egne ord er: ( ) den institutionelle verdens objektivitet, hvor massiv den end forekommer individet, er en menneskeligt fremstillet og konstrueret objektivitet. (Berger & Luckmann, 1966: 99). deres livsverden på ny. For Berger & Luckmann findes der ikke en start og en slutning på disse processer da alle tre sker samtidig og løbende i interaktionen mellem individer (Berger& Luckmann 1966: 99, 169). Det dialektiske i processen skal forstås sådan, at de forskellige individers bevidsthedshorisonter mødes gennem sproget. Individerne udvikler derefter en ny, fælles bevidsthed, som Berger & Luckmann kalder intersubjektivitet. Denne intersubjektivitet er anderledes end de enkelte individers egne forståelser (Berger& Luckmann, 1966: 58). Mennesker skaber dermed de sociale sandheder, som kan opfattes som objektive sandheder for den enkelte. Den sociale konstruktion af virkeligheden er en dialektisk proces, hvor individer eksternaliserer deres livsverden gennem sproget. Disse eksternaliseringer kan derefter objektiveres, således at de forekommer objektivt sande for den enkelte. Endelig internaliseres de objektiverede sandheder i det enkelte individ. Internaliseringen kaldes også socialisering. Processen gentager sig i det uendelige, idet at individerne igen udtaler sig om den virkelighed, de oplever, og dermed eksternaliserer Alfred Schutz Berger & Luckmann er i høj grad inspireret af Alfred Schutz (Berger & Luckmann 1966:53-54). Til beskrivelse af hans idéer gør jeg brug af den danske udgave af værket Hverdagslivets sociologi. Denne udgave udkom i Han opfatter ligesom Berger & Luckmann den sociale verden som socialt konstrueret. Han skriver at: Al vor viden om verden, inden for såvel common sense som den videnskabelige tænkning, involverer konstruktioner, det vil sige et sæt af 7

12 generaliseringer, formaliseringer og idealiseringer, der er specifikke for det pågældende niveau af tankens organisering. (Schutz 2005:23-24) Der eksisterer ikke objektive kendsgerninger idet alle kendsgerninger er udvalgt af vores bevidsthed og fortolkede (Schutz 2005:24). Schutz skriver, at de konstruktioner, som videnskabsmænd opstiller, er konstruktioner af andre menneskers hverdagslivskonstruktioner. De er således konstruktioner af 2. orden (Schutz 2005:25). Den viden, et menneske har om verden, og som er i spil, når verden fortolkes, bygger på: et lager af tidligere erfaringer af den [verden], vore egne erfaringer eller dem, vi har fået overleveret fra vores forældre eller lærere; disse erfaringer fungerer som en referenceramme i form af forhenværende viden. (Schutz 2005: 27) Alle kulturgenstande - herunder også sproget, har sin oprindelse i menneskelige subjekters aktiviteter. Dette betyder, at forståelse af en kulturgenstand er umulig, hvis ikke den knyttes sammen med den menneskelige aktivitet, hvoraf den udspringer (Schutz 2005:31). Ligesom Berger & Luckmann kalder Schutz den sociale verden for en intersubjektiv verden, det er ikke en persons egne, private verden. Alle mennesker er forbundet med hinanden gennem fælles påvirkning og virksomhed i verden (Schutz 2005:31-32). Nedenstående citat understreger denne pointe: Vi fastslog tidligere, at den hverdagsverden, vi fødes ind i, fra begyndelsen er en intersubjektiv verden. Det indebærer på den ene side, at denne verden ikke er min private verden, men fælles for os alle, og at der på den anden side findes andre mennesker i denne verden, som jeg er forbundet med gennem en mangfoldighed af sociale relationer. (Schutz 2005:93) 8 Rationalitet er ikke en objektivt tilgængelig størrelse, men er afhængig af såkaldte relevanssystemer og perspektiver. Det, der er rationelt for ét menneske, er ikke nødvendigvis rationelt for et andet menneske, som ikke er del af det samme relevanssystem. Inden for et relevanssystem tages det for givet, at en person i samme relevanssystem handler på samme måde som én selv, og viden inden for et relevanssystem anse, af medlemmerne af systemet som værende objektiv og anonym (Schutz 2005:34-35, 55). Schutz skriver:

13 Vi kan forklare det rationelle i den menneskelige interaktion ud fra den kendsgerning, at begge aktører tilpasser deres handlinger efter bestemte normer, der er inden for den in-gruppe, aktørerne tilhører, nyder social anerkendelse som adfærdsregler ( ) Men hverken oprindelsen til den socialt anerkendte norm eller dens betydning forstås rationelt. (Schutz 2005:59) Jo mere standardiserede handlingsmønstrene er i et relevanssystem, des sværere er de at analysere (Schutz 2005:59-61). betydning for, hvad der opleves og opfattes (Merleau-Ponty 1962:10-11). Om empirismen skriver han: ( ) the nature about which empiricism talks is a collection of stimuli and qualities, and it is ridiculous to pretend that nature thus conceived is, even in intention merely, the primary object of our perception; it does in fact follow the experience of cultural objects, or rather is one of them. (Merleau-Ponty 1962:24) Maurice Merleau-Ponty En anden forfatter, som sætter fokus på objektivitet og rationalitet som konstruerede størrelser, er Maurice Merleau-Ponty. Til beskrivelse af hans tanker vil jeg gøre brug af værket The Phenomenology of Perception fra Merleau-Ponty skriver, at objektive videnskaber søger en objektiv forklaring på sansning og skabelse af viden i individet. Dette vil altid slå fejl. Det er umuligt at forklare opfattelse på en objektiv måde, da det man fokuserer på, og den mening der, lægges i en observation, har Videnskabeligt sprog og videnskabelige beskrivelser er altså kulturelle konstruktioner og ikke en objektiv beskrivelse af virkeligheden. Sansning og opfattelse er ikke objektivt tilgængelige for videnskaben, da de begge er styret af sproget og meningsdannelse. I stedet for at afsløre subjektivitet vil objektive videnskaber i stedet skjule den (Merleau- Ponty 1962:6). Ifølge Merleau-Ponty skal der i stedet findes tilbage til verden som en social verden, vi er i kontakt med i kraft af, at vi eksisterer i den, og som er en uadskillelig del af os. Den sociale verden er således ikke en objektiv størrelse, der står uden for os og kan observeres af os. Den er heller ikke en intern tankekonstruktion som kun eksisterer i vores bevidsthed (Merleau-Ponty 1962:362). Der er et bestemt 9

14 10 kulturelt fænomen, som Merleau-Ponty tillægger særlig værdi - sproget. Han skriver: There is one particular cultural object which is destined to play a crucial role in the perception of other people: language. In the experience of dialogue, there is constituted a between the other person and myself a common ground; my thoughts and his are interwoven into a single fabric, my words and those of my interlocutor are called forth by the state of discussion, and they are inserted into a shared operation of which neither of us are the creator. (Merleau-Ponty 1962:354) Sprog skaber dermed et fællesskab, som ingen af de involverede personer selvstændigt skaber. Perspektiver smelter sammen i den sproglige udveksling, og vi lever sammen i en fælles verden (Merleau-Ponty 1962:354). Ligesom Schutz betegner Merleau-Ponty verden som en intersubjektiv verden (Merleau-Ponty 1962:361) Kenneth J. Gergen En væsentlig bidragsyder til den sociale konstruktionisme, som samtidig spiller en væsentlig rolle i forhold til Appreciative Inquiry, er Kenneth Gergen jf. afsnit 7.2. Han tillægger ligesom Merleau-Ponty sproget en central rolle i skabelsen af den sociale verden. Til beskrivelse af hans idéer gør jeg brug af værkerne Virkelighed og Relationer fra 1997 samt Toward Transformation in Social Knowledge fra Ligesom Merleau-Ponty, Schutz og Berger & Luckmann mener Gergen, at den sociale verden er socialt konstrueret. Han beskriver direkte Berger & Luckmanns bog som et hovedværk inden for den sociale konstruktionisme, som har betydning for hans eget værk (Gergen 2005:90). Alt, hvad der synes rationelt, kan blive genstand for forandring (Gergen 2005:82). Han mener ikke, at det er muligt at udforme en direkte kobling mellem sprog og den virkelighed, sproget beskriver. Han skriver: Der er nu en almindelig enighed om, at man stadigvæk ikke har nogen tilfredsstillende forklaring på, hvordan man når frem til objektive repræsentationer i forbindelse med beskrivelser og forklaringer. (Gergen 2005: 54) Til denne pointe er Gergen inspireret af Ludwig Wittgenstein, som mener at sproget er tillært og har sine egne spilleregler, som ikke har

15 en direkte kobling til den verden, der beskrives (Wittgenstein 1995), se desuden afsnit 7.2 for en uddybende forklaring af koblingen mellem Wittgenstein og Gergen. For Gergen er det sproget, der er bærer af det, der opfattes som objektive sandheder (Gergen 2005:52). Han skriver: Det er ikke kendsgerningerne, som skaber paradigmet, men paradigmet, som bestemmer hvad der kan gælde som kendsgerninger. (Gergen 2005: 58) Det er altså ikke objektive kendsgerninger, der skaber verden og sproget, men derimod sproget der bestemmer, hvad der er kendsgerninger. konstruerer verden gennem sproglig interaktion. Konstruktionen er en dialektisk proces mellem individerne, en proces som ingen fuldt ud er herre over. Konstruktionerne kan opnå en status, hvor de opfattes som objektivt til stede for de enkelte individer - det Berger & Luckmann kalder objektiveringer, og Schutz kalder relevanssystemer. Den sociale verden er ikke en objektiv størrelse, der kan adskilles fra individerne, og heller ikke en tankekonstruktion, som kun findes i individernes bevidsthed. Den er et fællesskab, som vi alle er en del af og skaber sammen gennem sproget. 3.2 Videnskabsideal I dette afsnit vil jeg beskrive det videnskabelige ideal for denne kandidatafhandling. Det vil sige hvordan jeg undersøger verden, og frembringer viden om denne. Dette aspekt kaldes også epistemologi. I Leksikon i sociologi ses følgende beskrivelse af epistemologi: Afrunding Da min virkelighedsopfattelse bygger på de ovenfor beskrevne teoretikere og diskussioner, opfatter jeg verden som socialt konstrueret. Den består af en række individer, som fortolker den verden, de møder, og gren af filosofien, der handler om erkendelsens grundlag, forudsætninger og kilder, afgrænsningen af, hvad der i det hele taget kan erkendes og kriterier for sandhed. (Andersen et al 1998:60) 11

16 3.2.1 Berger & Luckmann Som nævnt i afsnit argumenterer Berger & Luckmann for, at den sociale verden er socialt konstrueret, og at der i stedet for objektivitet findes objektiveringer i den sociale virkelighed. Objektivitet er dermed socialt konstrueret, og der findes ikke en objektiv oprindelse til sproget. Sproget er ikke bare i stand til at skabe symboler, der er voldsomt abstrakte i forhold til hverdagens erfaringer, det kan også føre disse symboler tilbage og appræsentere dem som objektivt virkelige elementer af hverdagslivet. På den måde bliver symbolikken og det symbolske sprog essentielle dele af hverdagslivets virkelighed og den almindeligt udbredte virkelighedsopfattelse. (Berger & Luckmann 1966:79) Berger & Luckmann anfægter ikke, at der eksisterer en objektiv virkelighed, men mener ikke, at den objektive og den subjektive virkelighed er den samme. Disse virkeligheder modsvarer hinanden og kan oversættes til hinanden men er ikke ens (Berger & Luckmann 1966:174). Det enkelte individ opfatter sig hele tiden som både inden i og udenfor samfundet. Det er en aldrig statisk proces, hvor forholdet mellem den objektive og den subjektive virkelighed oprettes og genoprettes (Berger & Luckmann 1966:174). Sproget spiller en afgørende rolle for, hvad der opfattes som virkeligt. Berger & Luckmann skriver: Det, der opfattes som objektiv virkeligt, kan altså ikke umiddelbart føres tilbage til en reel objektiv virkelighed. I stedet kan opfattelsen opstå i sproget. Da den sociale verden er konstrueret på denne måde, medfører det nogle bestemte konsekvenser for analyse af samfundet samt teoretisering på baggrund af sådanne samfundsanalyser. Berger & Luckmann påpeger, at det er hverdagslivets virkelighed der skal studeres. Hverdagslivet er en virkelighed der er menneskeligt fortolket og meningsfuld for subjekter (Berger & Luckmann 1966:57). De forkaster kausale og genetiske forklaringer og skriver: 12 Den fænomenologiske analyse af hverdagslivet, eller rettere af den subjektive erfaring af hverdagslivet, afstår fra enhver kausal eller gene-

17 tisk hypotese, ligesom den afstår fra udsagn om de analyserede fænomeners ontologiske status. (Berger & Luckmann 1966:58) Det er ikke muligt for forskeren at afdække objektive, kausale forklaringer eller at afgøre, om et fænomen er virkeligt eller ej. Det enkelte individ befinder sig i en intersubjektiv verden, hvor vi tager for givet, at andres indstilling til verden svarer til vores egen. Samtidig ved vi, at den anden har et andet perspektiv på verden (Berger & Luckmann 1966:61) Alfred Schutz Som tidligere nævnt er Berger & Luckmann i høj grad inspirerede af Alfred Schutz. Schutz argumenterer for, at det ikke er muligt at forstå et andet menneske fuldt ud. Han skriver: Der er ikke alene forskel på, hvad en person ved i forhold til sin næste, men også på, hvordan begge individer erkender de samme kendsgerninger. (Schutz 2005:36) En kendsgerning, der fremstår for et enkelt individ på en bestemt måde, kan opfattes helt anderledes af et andet individ. Det er kun i den situation, hvor vi står overfor et menneske og deler tid og rum med personen, at vi kan begribe den biografiske situation. Dog vil vi selv i en sådan situation kun se en del af den anden, da det kun er en del af individet, der er synligt i situationen (Schutz 2005:41). Kommunikation forudsætter en såkaldt stille ind-relation, hvor det ene individs adfærd blive meningsfuld for et andet individ ved gensidig deltagelse i hinandens erfaringsstrøm via fælles gennemlevelse af nutiden (Schutz 2005:97, ). Derudover skriver Schutz, at en social handling betyder noget forskelligt for både den, der udfører handlingen, den der interagerer med den, der handler og den iagttager, der ser handlingen, men som ikke interagerer med den, der handler (Schutz 2005:49). Konsekvensen af dette er ifølge Schutz, at: Dét, som for iagttageren objektivt set synes at være den samme adfærd, kan for det handlende subjekt have mange forskellige betydninger eller ingen betydning overhovedet. (Schutz 2005:83) Schutz diskuterer i værket den videnskabelige iagttagers rolle i et forskningsprojekt. Ifølge ham bruger en videnskabelig iagttager meto- 13

18 dologiske redskaber til at opstille marionetter, hvilket er reducerede, idealtypiske konstruktioner af mennesker, som reagerer og handler på en bestemt måde. På denne baggrund opstilles typificerede modeller af den sociale verden, som er relevante for forskeren (Schutz 2005:37-40, 52-54, 141). Schutz ser ikke nogen objektiv oprindelse til disse modeller, han skriver i stedet: Disse virksomme handlinger og reaktioner er naturligvis rent fiktive, eftersom de ikke udspringer af en levende bevidsthed som manifestationer af deres spontanitet; marionetterne tillægges dem udelukkende, fordi videnskabsmanden vil det således. (Schutz 2005:141) Det bliver dermed videnskabens meningsstrukturer det videnskabelige korpus og forskerens subjektive meningsstruktur, der lægger grundlaget for fortolkningen af menneskelig handling (Schutz 2005: 65-69). Ifølge Schutz bygger en stor del af et individs fortolkning på det lager af erfaringer, som er overleveret til et individ fra forældre eller lærere. Han skriver: personlige erfaring. Størstedelen er socialt afledt, jeg har fået den overleveret fra mine venner, mine forældre, mine lærere og mine læreres lærere. (Schutz 2005:35) Det er altså ikke i særlig høj grad en persons personlige erfaringer og observationer, der ligger til grund for en fortolkning, men derimod denne overleverede viden. På grund af dette forhold kan vi ikke forholde os til sociale fænomener på samme måde som naturlige fænomener. Samfundsforskeren må: ( ) undersøge, eller han må i det mindste altid være i stand til at undersøge, hvad der foregår i bevidstheden på en individuel aktør, hvis handling har ført til det pågældende fænomen. (Schutz 2005: ) En social handling kan ikke forstås løsrevet fra motiver, menneskelige midler og mål samt menneskelig planlægning (Schutz 2005:174). Kun en meget lille del af min viden om verden har sin oprindelse i min 14

19 3.2.3 Maurice Merleau-Ponty Maurice Merleau-Ponty kritiserer i Phenomenology of Perception opfattelsen af, at fænomener kan observeres uden, at vores opfattelse og forståelse spiller ind. Han skriver: If we turn back to the phenomena, they show us that the apprehension of a quality is bound up with a whole perceptual context, and that the stimuli no longer furnish us with the indirect means we were seeking of isolating a layer of immediate impressions. (Merleau-Ponty 1962:8) Vores sansning af verden er bundet af vores forståelse. Det er ikke muligt at finde ind til umiddelbare sansninger, uden at vores forståelse indvirker på sansningen (Merleau-Ponty 1962:5-8). Den objektive videnskab har forsøgt at udvikle et billede af den menneskelige forståelse og skabelse af viden som en række fysiske reaktioner og stimuli. Gennem disse naturlove har forskere forsøgt at forklare selve fænomenet forståelse og opfattelse. De forsøgte dermed at opstille en objektiv videnskab om det subjektive. Dette forsøg vil ifølge Merleau- Ponty altid slå fejl, da selve det, man fokuserer på, og den mening, der 15 lægges i en observation, har betydning for, hvad der opleves og opfattes (Merleau-Ponty 1962:10-11). Han skriver: There is an empirical or second-order perception, the one which we exercise at every moment, and which conceals from us the former basic phenomenon, because it is loaded with earlier acquisitions and play, so to speak, on the surface of being (Merleau-Ponty 1962:43) Vi er i kraft af vores tidligere erfaringer afskåret fra basale fænomener og en opfattelse af den sande, objektive verden. Det er ikke muligt at verificere vores opfattelse af hverken den eksterne opfattelse eller den interne opfattelse, da begge dele udvikles i en syntese mellem det eksterne og det interne (Merleau-Ponty 1962:383). Ligesom Schutz mener Merleau-Ponty ikke, at det er muligt at opfatte fænomener og begreber på præcis samme måde som et andet menneske. Han skriver: If, moreover, we undertake some project in common, this common project is not one single project, it does not appear in the selfsame light

20 to both of us, we are not both equally enthusiastic about it, or at any rate not quite in the same way, simply because Paul is Paul and I am myself. Although his consciousness and mine, working through our respective situations, may contrive to produce a common situation in which they can communicate, it is nevertheless from the subjectivity of each of us that each one projects this one and only world. (Merleau- Ponty 1962:356) En fuldstændig forståelse af et andet menneske er således ikke muligt, men gennem en dialektisk proces kan vi opbygge et fælles sprog, som gør os i stand til at gennemføre projekter sammen og kommunikere med hinanden. Dog vil projektet fremstå forskelligt afhængigt af, hvem der anskuer det Kenneth J. Gergen I Gergens værker findes mange lighedstræk med Berger & Luckmann, Schutz og Merleau-Ponty. Gergen påpeger i lighed med de andre, at det i høj grad er forskeren eller praktikeren, der via sin forståelse af handlingsmønstre og reaktioner inden for det undersøgte område tilpasser observationer og teori til den viden, vedkommende allerede besidder. Der skabes dermed ikke ny viden om verden (Gergen 1994:77). Han skriver: Videnskabelige problemer bliver uvægerligt knyttet til bestemte perspektiver sprog, som beskriver dem som problemer og kræver noget, vi kalder løsninger. Tilsvarende vil den måde, et problem bliver formuleret på, samtidig afgrænse rækken af mulige udfald. Når et problem er blevet fremsat inden for et givet forståelsessystem, vil mulighederne begrænse dig til løsninger, som har deres rod i dette system, og man vil ikke anerkende påstande, som hører hjemme i alternative systemer. (Gergen 2005:289) Selve det spørgsmål, der stilles, og den måde det stilles på, begrænser dermed de svar der er mulige. Et problem og en løsning refererer altid til et forståelses system og begrænses af disse. Her er en parallel til Schutz begreb relevanssystem, som Schutz netop også ser som begrænsende for den viden, der fremskaffes, jf. afsnit Gergen mener dermed ikke, at det er muligt at fremskaffe objektiv viden om verden og finde frem til en sandhed (Gergen 2005:87). Han skriver: 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelse af multiparadigmatiske organisationer

Ledelse af multiparadigmatiske organisationer Ledelse af multiparadigmatiske organisationer Anders Peder Lysholm Hansen Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet Forskningsbaseret Paper Det Danske Ledelsesakademi, Konference 2011 Behov

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Alt for mange mål eller mangel på mål Detail styring og kontrol Konstant skiftende fokus Diffuse tiltag eller ingen strategisk højde Mangel på opbakning

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Controller - Skab medvind om forandringer

Controller - Skab medvind om forandringer Controller - Skab medvind om forandringer Thomas Mathiasen & DICM Udfordringen Som Controller skal du jævnligt indføre nye arbejdsgange og processer hos de forskellige medarbejdergrupper. Da du muligvis

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Forelæsningens disposition DEL I En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Praktisk Ledelse Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere