Lys i øjnene. hos børnene, de unge og de voksne. Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik

Transkript

1 Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik Godkendt i Byrådet den 23. juni 2010

2 Indhold Forord Værdisæt Tværgående målsætninger og indsatsområder Målsætninger og indsatsområder for de enkelte fagområder Dagtilbud Skoler Klubber Ungdomsskolen Familieområdet Sundhedsplejen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Tandplejen Standarder for sagsbehandling på familieområdet Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen i den enkelte sag Særlig indsats til unge der er fyldt 15 år

3 3

4 Forord 4 Hvis vi behandler et individ, som den han er, vil han blive ved med at være den, han er. Men hvis vi behandler ham, som om han var den, han kunne være, vil han være den, han kunne blive, Citat: Johan Wolfgang Goethe Denne politik skal bidrage til at skabe lys i øjnene hos børn og unge sammen med de voksne, der omgiver dem. Viborg Kommune har det børnesyn, at ethvert barn er unikt og kompetent og skal behandles som sådan. Uanset børns forskellighed, så har de alle lige stor værdi, og vi har som voksne en fælles forpligtelse til at sikre gode rammer for deres trivsel, udvikling, læring og fritid. Børne- og ungeområdet og familieområdet blev i 2009 samlet politisk og administrativt, hvilket allerede har vist sig at rumme nye muligheder for at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt. Med denne udgave af Lys i øjnene er der vedtaget en fælles politik for hele 0-18 års området, som udgør grundlaget for at styrke sammenhæng og helhed i indsatsen for børn, unge og deres familier. Lys i øjnene udpeger de værdier, målsætninger og indsatsområder, som Viborg Byråd ønsker skal præge børne- og ungeområdet. Politikken er med til at konkretisere Viborg Kommunes vision om at skabe børnenes og børnekulturens kommune. Der er i denne vision fokus på, at vi skal give børnene en tryg, god og indholdsrig opvækst. I processen med at udarbejde denne udgave af Lys i øjnene har Viborg Byråd modtaget idéer og synspunkter fra mange engagerede forældre, borgere og medarbejdere inden for børneog ungeområdet. Det har en stor værdi, da politikken netop henvender sig meget bredt. Lys i øjnene er et konkret arbejdsredskab for de mange medarbejdere, som arbejder på børne- og ungeområdet. Samtidig tilkendegiver politikken overfor forældre, brugere og interesserede borgere, hvad Viborg Byråd ønsker at sætte fokus på i de kommende år. Karin Gaardsted, Udvalgsformand Børne- og Ungdomsudvalget

5 Politikkens opbygning Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatsområder, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. De tværgående målsætninger og indsatsområder suppleres af målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for de enkelte fagområder. Sammenhængen mellem de forskellige dele af politikken er illustreret i figuren til højre. Lys i øjnene udgør den sammenhængende børne- og ungdomspolitik for Viborg Kommune, der har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med særlig behov for støtte. Derfor er standarder for sagsbehandling på Familieområdet vedlagt som bilag. Værdisæt Tværgående mål og indsatsområder Sundhedsplejen Dagtilbud Familie PPR Skoler Tandplejen Klubber Ungdomsskole Figurens skygger illustrerer, at værdisættet skal præge de øvrige dele af politikken, ligesom de tværgående målsætninger og indsatsområder skal præge politikken for de enkelte fagområder. 5

6 6

7 Værdisæt Følgende værdisæt udgør et fælles grundlag for arbejdet med børn og unge i Viborg Kommune: Børne - og ungesyn Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan Børn og unge Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Forældrene Børn er forældrenes ansvar - Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel Forebyggelse Alle arbejder målrettet med en sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats - Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet De professionelle Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne - Derfor anvender vi den viden, der virker 7

8 Tværgående målsætninger og indsatsområder Følgende målsætninger og indsatsområder er fælles for alle fagområder på børne- og ungeområdet: Målsætninger Barnet/den unge at børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at alle børn og unge tilbydes relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at der er helhed og sammenhæng i børn og unges liv at børn, unge og voksne har gode relationer Forældre at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling Forebyggelse at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst at sundhedsfremme og forebyggelse bidrager til, at børn og unge træffer sunde valg De professionelle at udvikling tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker at evaluering og dokumentation bruges aktivt i arbejdet med børn og unge at Viborg Kommune bidrager til udvikling af ny viden på børne- og ungeområdet 8

9 Indsatsområder Barnet/den unge Alle medarbejdere understøtter børn og unges deltagelse i sunde fællesskaber og fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning Løbende tilpasning og udvikling af lokale tilbud til børn og unge i Viborg Kommune Udvikling af nye metoder til inklusion Forældre Udvikling af nye metoder til forpligtende samarbejde med forældrene Forebyggelse KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), kropsbevidsthed og seksuel sundhed indarbejdes i indsatsen Fortsat udvikling af den sundhedsfremmende indsats De professionelle Fælles kompetenceudvikling for alle medarbejdere i temaerne inklusion og anerkendelse Udvikling af enkle og overskuelige kvalitetsplaner på alle områder 9

10 10

11 Målsætninger og indsatsområder for de enkelte fagområder I de næste afsnit beskrives de mål og indsatsområder, som er specifikke for de enkelte fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse mål og indsatsområder supplerer de tværgående mål og indsatsområder, som gælder for alle fagområder. Dagtilbud Skoler Klubber Ungdomsskolen Familieområdet Sundhedsplejen Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning Tandplejen 11

12 Dagtilbud Målsætninger Dagtilbuddene i Viborg Kommune består af dagpleje, vuggestuer og børnehaver. De er organiseret i en områdestruktur, hvor hvert område har en områdeleder, som er øverste leder for både dagpleje og kommunale institutioner i området. Hvert område har en forældrevalgt områdebestyrelse. I de enkelte institutioner kan forældrene engagere sig i forældreråd og aktivitetsudvalg. Nogle daginstitutioner er selvejende daginstitutioner, som har en driftsoverenskomst med Viborg Kommune. På dagtilbudsområdet findes også flere specialtilbud, som dels er knyttet op på enkelte institutioner og dels er selvstændige enheder. Der er desuden landsbyordninger, hvor daginstitution og skole fungerer under fælles ledelse og bestyrelse. Alle dagtilbud anvender læreplaner som et arbejdsredskab til at sætte fokus på læring og til at skabe rum for børns leg og udvikling. Barnet at alle børn udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt at børn trives i en tryg og genkendelig hverdag at børn bliver anerkendt og indgår i ligeværdige fællesskaber at børn bliver medinddraget i en dagligdag, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres at forældre tager ansvar for, at barnet er en del af sociale fællesskaber at børn bliver fortrolige med andre kulturer Udvikling at ny viden om pædagogiske tilgange og metoder bliver anvendt i den pædagogiske praksis at etablere en praksis for videndeling mellem dagtilbuddene i pædagogiske netværk 12

13 Indsatsområder Ramme at de fysiske rammer tilgodeser et spændende og udviklende læringsmiljø at der er fleksible tilbud, som tilgodeser forældrenes ønsker og behov for pasning og som samtidig tilgodeser den pædagogiske praksis at dagtilbud kan udvikle deres faglige profil med forskellige fokusområder Fortsat udvikling og implementering af områdestrukturen Løbende udvikling af specialgrupper og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold Skabe fagligt og økonomisk bæredygtige institutionsenheder Indsats for, at forældre tager aktiv del i og ansvar for arbejdet med fællesskaber og anerkendelse Udbrede kendskabet til nye initiativer på dagtilbudsområdet Udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats 13

14 Skoler 14 Skolerne i Viborg Kommune er kendetegnet ved at være afdelingsopdelte i en indskolingsafdeling for klasse, et mellemtrin for klasse og en udskoling for klasse. Indskolingsafdelingen er organiseret som en helhedsskole med et tæt og naturligt samarbejde med skolefritidsordningen. Skolefritidsordningen tilbyder fritidstilbud for elever i 0. til 3. klasse. Der ydes specialundervisning på alle skoler, og på kommunens specialskoler ydes mere specialiseret støtte. Alle lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team. Skolens ledelse er de fleste steder opdelt i pædagogisk og administrativ ledelse under en skoleleder. I enkelte landsbyer er der etableret landsbyordninger, hvor skole og daginstitution har fælles ledelse og fælles bestyrelse. Alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper. På alle skoler er der et kompetencecenter, der koordinerer indsatsen for børn med behov for særlig opmærksomhed. Målsætninger Barnet/den unge at børn og unge dannes og uddannes, så de mestrer deres liv ud fra deres individuelle forudsætninger at børn og unge opnår det højest mulige faglige niveau at alle børn og unge får udfordringer i forhold til deres potentiale at der anvendes forskellige læringsrum og forskellige læringspartnere, så børn og unge fortsat har lyst til at lære og uddanne sig at skolens SFO-tilbud bidrager til børn og unges udvikling dels ved egne aktiviteter og dels i samspil med skolens undervisningstilbud at skolen er inkluderende, så flest mulige børn og unge kan undervises i almenundervisningen at børn og unge, der ikke kan profitere af almenundervisningen, tilbydes specialiserede tilbud i deres nærmiljø at styrke børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer at børn og unge bliver fortrolige med andre kulturer og i stand til at begå sig i en globaliseret verden, både fysisk og virtuelt

15 Indsatsområder Udvikling at skolerne løbende vurderer og inddrager nye forskningresultater i undervisningen at skolerne har øje for best future practice at skolerne indgår i partnerskaber med andre skoler i Viborg Kommune, Danmark og/ eller udlandet om skoleudviklingsprojekter at understøtte videndeling mellem skolerne Ramme at sikre relevante, differentierede og kvalificerede undervisningstilbud til alle at de strukturelle rammer løbende justeres efter behov, så de enkelte skoler og deres tilbud er pædagogisk og økonomisk bæredygtige at skolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed at skolens rammer giver let adgang til at udnytte de teknologiske muligheder Samarbejdsaftaler med skoler i og uden for kommunen om udvikling Forsøgsprojekter i partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen af børn, der går i almenskolen Etablering af egne kommunale tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser Udvikling af en plan for, hvordan den internationale dimension praktiseres på hver skole Afprøvning af teknologiens muligheder i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Tiltag, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse 15

16 Klubber Klubområdet tilbyder fritidsklubtilbud for børn i klasse og ungdomsklubtilbud for unge i 7. klasse og op til 18 år. Fritidsklubberne har fortrinsvis eftermiddagsåbent, og ungdomsklubberne har fortrinsvis aftenåbent. De to cityklubber i Bjerringbro og Viborg tilbyder ungdomsklubtilbud både eftermiddag og aften. De forskellige tilbuds omfang, organisering og struktur er tilpasset lokale betingelser og forhold. I Viborg, Bjerringbro og Rødkærsbro er fritidsog ungdomsklubberne opdelt i områder med områdeledelse. I de enkelte klubber er der ansat en daglig leder, som refererer til områdelederen. Løgstrup Fritidscenter, Kværnen i Bruunshåb og Sted1 er selvstændige fritids- og ungdomsklubber med egen ledelse. I de øvrige områder har skolerne SFO-klubber for børn i klasse og Viborg Ungdomsskole har ungdomsklubber for 7. klasse - 18 år. Klubområdet har et bredt tilbud til alle børn og unge med mange forskellige aktiviteter, der alle har fokus på fællesskaber og de gode relationer. Der lægges vægt på, at børn og unge inddrages i beslutninger om indholdet i klubtilbuddet, og at der er plads til alle børn og unge i klubberne. 16

17 Målsætninger Barnet/den unge at alle børn og unge tilbydes samvær med andre børn og unge i sociale fællesskaber i fritiden at børn og unge indgår i demokratiske processer, hvor indflydelse og medbestemmelse medvirker til, at de kan tage medansvar og være med til at strukturere deres fritid at børn og unge udfordres og styrker deres sociale kompetencer og relationer gennem fælles oplevelser Udvikling at klubberne i deres lokalt forankrede arbejde er opsøgende overfor børn og unge, der ikke indgår i andre fællesskaber, og som kan profitere af et klubtilbud at det forebyggende og tværfaglige samarbejde med skoler, SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og øvrige institutioner udvikles og styrkes at udbuddet af klubtilbud afspejler de lokale behov Rammer at sikre gode fysiske rammer, der giver mulighed for at lave aktiviteter, som tilgodeser de unges interesser og udviklingsbehov at klubstrukturen tilpasses efter behov Indsatsområder Udvikle nye metoder til inklusion, så det er attraktivt for alle børn og unge at komme i klubberne Samarbejde både på tværs af klubområdet og på hele børne- og ungeområdet om den pædagogiske udvikling Udbygge og udvikle det opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, der har behov for et klubtilbud 17

18 Ungdomsskolen Målsætninger Viborg Ungdomsskole tilbyder frivillig undervisning for unge fra og med 7. klasse til de 18-årige. Det er et fritidstilbud, som både omfatter den almene undervisning, prøveforberedende undervisning, specialundervisning og særligt tilrettelagt undervisning for unge indvandrere. Al 10. klasses undervisning i Viborg Kommune er samlet på Viborg Ungdomsskole. Desuden tilbyder ungdomsskolen i dagtimerne specialundervisning, Erhvervs- og Grunduddannelsen samt undervisning for unge tosprogede og unge sent ankomne flygtninge og indvandrere. Barnet/den unge at unge får mulighed for at uddybe og udvide deres alsidige kompetencer at unge udvikler deres sociale, kreative og innovative potentiale at unge får øget indhold i deres tilværelse i kraft af, at de forstår samfundslivet og dygtiggør sig til det at unge udvikler deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at unge lærer at tage ansvar for egen uddannelse at ungdomsskolen yder en særlig indsats for at gøre unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse at unge udvikler deres internationale perspektiv og dannelse 18 Udvikling at Ungdomsskolen udvikler læringsmiljøer, hvor den unge lykkes med at udvikle sine kompetencer

19 Indsatsområder Rammer at Ungdomsskolen fremstår som et attraktivt og dynamisk ungdomsmiljø at Ungdomsskolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed Styrke samarbejdet med skolerne og øvrige uddannelsesinstitutioner for at lette overgangen mellem uddannelser Etablere nye undervisningsmiljøer med afsæt i analyser og undersøgelser af unges behov og interesser Udvikle det internationale perspektiv i ungdomsskolen Styrke den pædagogiske mangfoldighed i forhold til ungdomsskolens forskellige målgrupper Særlige tiltag, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ung-domsuddannelse Tiltag, der sikrer, at Ungdomsskolen til stadighed er en aktiv medspiller i udviklingen af Viborg Kommunes ungeindsats 19

20 Familieområdet Målsætninger Familieområdet tilbyder særlig støtte til børn, unge og deres familier efter serviceloven. Målgruppen er børn og unge under 18 år, som har behov for en særlig indsats på grund af manglende trivsel eller nedsat funktionsevne. På familieområdet udgør Familieafdelingen myndighedsområdet, mens Dagbehandlingen og en række døgninstitutioner udgør udførerområdet. Barnet/den unge at alle børn og unge støttes til at mestre eget liv, så de opnår de samme muligheder som deres jævnaldrende at fremme inklusion af børn og unge gennem en rådgivende funktion i det tværfaglige samarbejde at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Familieafdelingen yder råd og vejledning til børn, unge og deres familier og giver sparring til samarbejdspartnere. Når det viser sig, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, udarbejder Familieafdelingen en socialfaglig undersøgelse og en handleplan, der beskriver den nødvendige hjælp. Der er fokus på en tidlig indsats og andre tiltag, der kan forebygge anbringelser. De konkrete tiltag, som Familieafdelingen sætter igang, ydes primært af Dagbehandlingen og døgninstitutionerne på familieområdet. 20

21 Udvikling at det tværfaglige samarbejde bliver en naturlig del af den forebyggende indsats og arbejdet med familiesager at Familieafdelingens rådgivende funktion i det tværfaglige arbejde bliver udviklet og gjort synlig at samarbejdet med voksenområdet udbygges at Viborg Kommunes tilbudsvifte på familieområdet til enhver tid kan opfylde behovet for både forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger at Dagbehandlingen skal være fundamentet for det foregribende arbejde i Børn og Unge at der bliver fulgt op og evalueret på tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til enhver tid rettes mod de opstillede mål Rammer at der er den nødvendige kapacitet på dagog døgnbehandlingsområdet 21

22 Familieområdet - fortsat Indsatsområder Familieafdelingen Styrke en koordineret helhedsorienteret sagsbehandling i samarbejde med voksenområdet Styrke samarbejdet i SSP-regi (Skole, Socialforvaltning og Politi) Tilpasse og udvikle tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs af området Udvikle og forankre de selvstyrende team Udbygge og udvikle tilbud på aflastningsog plejefamilieområdet Døgninstitutioner Etablere egne døgntilbud i nærområdet, som er målrettet kommunens konkrete behov for at leve op til anbringelsesreformens tanker om at udnytte nærområdets resurser Udvikle kommunale døgntilbud i nærområdet Dagbehandlingen Implementere en ny distriktsopdelt struktur og et fælles udgangspunkt for arbejdet i Dagbehandling Tilpase og udvikle tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs af området Beskrive ydelserne, så det er tydeligt, hvilke ydelser Dagbehandlingen tilbyder Anvende behandlingsplaner som et redskab i arbejdet 22

23 23

24 Sundhedsplejen Målsætninger Sundhedspleje er et tilbud til alle børn fra nul til 16 år og deres familier. Der gives tilbud om besøg i hjemmet tidligt i barnets liv, hvilket næsten alle forældre tager imod. Sundhedsplejen arbejder på at styrke forældrene i at handle og tage forældreansvar. Sundhedsplejerskerne arbejder med udgangspunkt i et skoledistrikt. Sundhedsplejen arbejder med tidlig indsats, sundhedsfremme og forebyggelse i almenområdet. Den overvejende del af indsatsen sker de første af barnets leveår. Der arbejdes med familiedannelse og forældreansvar. Sundhedsplejen anvender elektroniske journaler og faglige standarder, der fungerer som et fælles fagligt udgangspunkt for arbejdet. Barnet/den unge at styrke børn, unge og deres familier at forberede familierne til familiedannelse og understøtte familiernes ressourcer at styrke forældrene i at kunne handle og tage forældreansvar at sikre tilsyn med børn og unges fysiske, mentale og sociale sundhed og udvikling Udvikling at sundhedsplejens tilbud og praksis matcher den moderne families behov at definere og synliggøre sundhedsplejerskernes rolle og funktion i den tværfaglige model at videreudvikle samarbejdet med Region Midt om gravide og den nye familie at sundhedsplejen udvikler indsatsen på skolerne 24

25 Indsatsområder Rammer at arbejdet tager udgangspunkt i de fælles faglige standarder, der hele tiden opdateres og udvikles at tilbuddet til de nye familier tager udgangspunkt i hjemmebesøg at sundhedsplejen har åbne, fleksible og let tilgængelige tilbud i lokalområderne Udvikle samarbejdet med dagtilbudsområdet med særligt fokus på dagpleje og vuggestuer Samarbejde internt i Familie og Rådgivning om at udvikle indsatsen til sårbare familier og mødre Udarbejde en struktur- og behovsanalyse, som bl.a. indeholder en ny vurdering af sundhedsplejens tilbud og praksis i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger Udvikle tilbud til børn og familier i kommende sundhedscentre Kvalificere sundhedsplejens konsulentfunktion Opkvalificere sundhedsplejens skriftlighed og datakvalitet gennem en bedre udnyttelse af elektronisk journalsystem 25

26 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Målsætninger Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR s) indsats er rettet mod børn og unge i alderen nul til 18 år, som har særlige vanskeligheder og behov. PPR arbejder efter folkeskoleloven. Indsatsen omfatter også rådgivning og vejledning af forældrene og de dagtilbud og skoler, som børnene og de unge går i. Henvisning til PPR sker fra skoler, dagtilbud eller Sundhedsplejen. Forældre, børn og unge kan også selv henvende sig direkte til PPR. Barnet/den unge at der ydes den rette rådgivning og vejledning til børn, unge og deres familier og til dem, der arbejder med barnet og/eller den unge at den forebyggende indsats understøtter almenområdets arbejde med at fremme inklusion af børn og unge Udvikling Det er Byrådets målsætning, at PPR har en synlig rådgivende rolle i det tværfaglige og forebyggende arbejde at PPR aktivt bidrager til at udvikle det tværfaglige samarbejde, så det gensidige kendskab og samarbejde mellem afdelinger styrkes 26

27 Indsatsområder Udvikle PPR s rådgivende kompetencer Konsolidere kompetencecentret i skolerne og fokusgruppemøderne i børnehaverne Udvikle samarbejdet med børnepsykiatrien, så arbejdet i højere grad bliver baseret på en fælles tænkning, en klar fordeling af opgaver og respekt for hinandens arbejde Tidlig indsats på det motoriske område 27

28 Tandplejen Målsætninger Den kommunale tandpleje tilbyder tandpleje til alle børn og unge mellem nul og 18 år. Der ydes gratis tandpleje på Viborg Kommunes egne klinikker og hos de private klinikker, som Viborg Kommune har en særlig aftale med. Ønsker man et andet tilbud end det gratis tilbud som Viborg Kommune stiller til rådighed, kan man benytte en anden kommunes tandpleje eller en privatpraktiserende tandlæge efter eget valg. Her vil der dog være egenbetaling på 35 % for børn og unge mellem nul og 15 år. Unge mellem 16 og 18 år kan vælge et andet tilbud uden egenbetaling. Barnet/den unge at børn og unge lærer at tage vare på egen tandsundhed Udvikling at Tandplejen indgår i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Rammer at Tandplejen diagnosticerer og behandler opståede skader og medfødte forstyrrelser, så yderligere sygdom forebygges at der gives den bedst mulige individuelle behandling at de fysiske rammer løbende tilpasses behovet at alle børn og unge med handicap tilbydes tandpleje, der tager hensyn til den enkeltes muligheder og resurser. Det sikres, at der tilbydes et relevant tandplejetilbud efter børne- og ungdomstandplejens afslutning 28

29 Indsatsområder Faglige indsatsområder Fælles standarder for undervisning, instruktion og motivation. Præcise mål for tandsundhedsfremme Handleplaner for forebyggelsesindsatsen på alle klinikker. Teknologi, fysiske rammer og kvalitet Analyse af de fysiske rammer for at tilpasse dem til de ændrede behov, der opstår som følge af generationsskifte og det ændrede sygdomsmønster Implementere kvalitetsstandarder for kommunal tandpleje inden 2011 Indrette en handicapklinik for børn og unge, der slet ikke eller kun meget vanskeligt kan anvende de almindelige klinikker Private klinikker og den kommunale tandpleje Udarbejde standarder og retningslinjer for de mest almindelige procedurer Analysere hvilke organisatoriske og strukturelle konsekvenser det kan få for den kommunale tandpleje at implementere kvalitetsstandarder for kommunal tandpleje 29

30 Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandling på familieområdet Målsætninger at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst - fra side 8 Om standarderne Standarderne for sagsbehandling på familieområdet baserer sig på målsætningerne i Lys i øjnene. Standarderne beskriver konkret, hvordan sagsbehandlingen skal foregå overfor børn og unge med særlig behov for støtte. Herved skal standarderne sikre sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den mere målrettede indsats overfor børn og unge med særlig behov for støtte. Den tværfaglige samarbejdsmodel: realisering af den politiske målsætning Forebyggelse og en hurtig og relevant indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en tryg, god og indholdsrig opvækst. Alle medarbejdere på børne- og ungeområdet er ansvarlige for, at børn og unge trives. De har dermed også ansvaret for at bidrage til at løse de udfordringer, som kan opstå i og omkring det enkelte barn og dets familie. Modellen for det tværfaglige samarbejde er udgangspunktet for den sammenhængende tidlige indsats. Forældrene, barnet eller den unge og eventuelt netværket og nærmiljøet omkring barnet eller den unge inddrages i hele processen. I modellen behandles en bekymring for et barn eller en ung på fire niveauer, før der kan oprettes en familiesag. 30

31 Standarder for sagsbehandling på familieområdet Niveau 1: Når den enkelte medarbejder er bekymret for et barn. Den enkelte medarbejder, der er bekymret for et barn, forsøger at finde en løsning sammen med barnet og barnets forældre. Hvis problemet ikke løses, løftes sagen til niveau 2 Niveau 2: Kollegateamet Medarbejderen, der har en bekymring, inddrager kollegaer i et kollegateam. På det første møde drøftes sagen, og der udpeges en tovholder for sagen. Problemets løsning er dog stadig et fælles ansvar. Kollegateamet har mulighed for at få råd og vejledning fra Sundhedsplejen, PPR og Familieafdelingen. Hvis problemet ikke løses, løftes sagen til niveau 3 Niveau 3: Institutionsteamet Tovholderen bringer sagen ind i institutionsteamet. Institutionsteamet er et team på institutionen eller i afdelingen. I institutionsteamet deltager lederen altid i møderne. Institutionstemaet vurderer, hvilke tværfaglige samarbejdsparter det er nødvendigt at involvere. De samarbejdsparter, der kontaktes af institutionsteamet, har pligt til at indgå i samarbejdet om barnet eller den unge. Hvis problemet ikke løses, løftes sagen til niveau 4 Niveau 4: Trivselsteamet Tovholderen bringer sagen ind i trivselsteamet, der er et fast team med repræsentanter fra sundhedsplejen, kompetencecentret, PPR og Familieafdelingen. Teamet forsøger at finde en løsningsmodel, der kan forbedre barnets eller den unges trivsel. Alle i teamet har ansvar for opgavens løsning, og alle deltagere i trivselsteamet tager som udgangspunkt en opgave med fra hvert møde. Hvis problemet ikke løses, bliver sagen til en familiesag. Niveau: Familiesag Familieafdelingen starter sagen hos den rådgiver, der ifølge cpr-fordelingen er ansvarlig for sagen. Der udarbejdes en lokal handleguide med udgangspunkt i den tværfaglige samarbejdsmodel, som er illustreret på næste opslag. 31

32 Standarder for sagsbehandling på familieområdet Underretning Alle fagpersoner skal være bekendte med: Retningslinjer og procedurer for underretning Familieafdelingens handlemåder og samarbejdsmuligheder i forbindelse med underretninger Den lokalt aftalte procedure for at afklare om Familieafdelingen skal underrettes Der udarbejdes en vejledningspjece, som informerer om underretningspligten og proceduren i den forbindelse. Modtagelse af underretningen 1. Når Familieafdelingen har modtaget en underretning, skal der sendes en kvittering til underretter inden seks dage. Modtages underretningen via telefon, gøres personen ved telefonsamtalens start opmærksom på notatpligt og tavshedspligtreglerne. I kvitteringsskrivelsen gøres opmærksom på, hvilken navngiven sagsbehandler, der fremover er ansvarlig for sagen 2. Familieafdelingen tager kontakt til familien, som orienteres, om at Familieafdelingen har modtaget underretningen 3. Derefter vurderes sagens karakter, og sagsbehandleren udarbejder en handleplan for at sikre en hurtig, effektiv og tidlig indsats. Det vurderes altid, om der er behov for en 50 undersøgelse 32

33 SAG Trivselsteam Fast team Nødvendig involvering Handling Kollega team 4 Institutions team Leder deltager 3 Handling Handling Den enkelte medarbejder Model for det tværfaglige samarbejde 1 2 Handling Positiv udvikling Positiv udvikling Positiv udvikling Positiv udvikling Positiv udvikling 33 Familieafdeling-team l Skal involvering PPR Barnet/den unge Forældre Nødvendig involvering Kompetencecenter/Fokusgrupperenc u Nødvendig konsultativ bistand Sundhedspleje Centralt Distrikt Institution Standarder for sagsbehandling på familieområdet

34 Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Standarder for sagsbehandling på familieområdet Målsætninger at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge - fra side 8 at samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling - fra side 8 Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Viborg Kommune inddrager forældre og barnet eller den unge så tidligt som muligt og løbende gennem hele processen. Forældre og barnet eller den unge mødes altid med åbenhed og en anerkendende tilgang. I en ligeværdig dialog findes en fælles forståelse af problemstillingen, hvilke mål man skal arbejde hen imod, og hvordan målene bliver opfyldt. Helt konkret sker inddragelsen af forældrene og barnet eller den unge i følgende faser: Ved afklaring af problemstillingen Ved indhentning af oplysninger om barnets og familiens forhold Ved socialfaglig undersøgelse efter servicelovens 50 Ved overvejelser om beslutninger/beslutningsprocessen Ved udarbejdelse af handleplaner Ved opfølgning i sagerne Ved ændringer af støtteforanstaltning Ved ophør af støtte til børn og unge 34

35 Standarder for sagsbehandling på familieområdet Inddragelse kan ske på flere måder bl.a. ved: Personlig samtale Mundtlig orientering Skriftlig kommunikation breve, Telefonisk samtale Aktindsigt I forbindelse med sagsbehandlingen oplyses altid om: Sagsbehandlerens myndighedsrolle At barnet har ret til en bisidder At forældremyndighedsindehaveren har ret til aktindsigt At forældremyndighedsindehaveren kan inddrage en anden forvaltning, hvis problemstillingen er tværgående. 35

36 Inddragelse af familie og netværk Standarder for sagsbehandling på familieområdet 36 Målsætninger at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge - fra side 8 Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Inddragelsen af familie og netværk skal ses i sammenhæng med den afdækning af problemstillinger og ressourcer, som finder sted i 50 undersøgelsen. Sagsbehandleren afdækker i samtaler med barnet og forældremyndighedsindehaveren, hvilke muligheder og barrierer, der findes i familien og i netværket. Det gælder både det private og det professionelle netværk. Ved alle former for inddragelse skal sagsbehandleren sikre en ligeværdig og respektfuld dialog med barnet, forældremyndighedsindehavere, samt det private og professionelle netværk. Når det vurderes at være til barnets bedste, inddrages familien og netværket i følgende sagsbehandlingsfaser - under forudsætning af accept fra barnet og de personer, der har forældremyndigheden: Udarbejdelse af handleplaner Iværksættelse af handleplan Opfølgning og revision af handleplan Ophør af foranstaltningen

37 Standarder for sagsbehandling på familieområdet Konkrete metoder til at inddrage familie og netværk er: Netværkskort eller genogram (stamtræ) Netværksmøder, som enten kan være: Sagsbehandlerens formelle møde med barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren, familien og det private netværk Sagsbehandlerens formelle møde med barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren, familien, det private netværk og det professionelle netværk Familierådslagning Samtaler med barnet og forældremyndighedsindehaveren er udgangspunktet for de metoder, der bruges når familien og netværket bliver inddraget. Barnet og forældremyndighedsindehaveren skal altid være indforstået med at familie og netværk bliver inddraget. 37

38 Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen i den enkelte sag Standarder for sagsbehandling på familieområdet 38 Målsætninger at der bliver fulgt op og evalueret på tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til enhver tid rettes mod de opstillede mål - fra side 21 Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Opfølgning og evaluering i den enkelte sag tager udgangspunkt i en ligeværdig dialog med barnet, forældremyndighedsindehaver og barnets familie og netværk. Der lægges også stor vægt på, at den professionelle opfølgning og vurdering af indsatsen sker i et tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i et helhedssyn på barnet eller den unge. Der følges op på alle sager ud fra en konkret vurdering af hyppighed og behov, dog minimum første gang efter tre måneder og derefter mindst en gang årligt. Ved anbringelser sker opfølgningen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge. I tilsynet er indeholdt regelmæssig kontakt med forældre, barnet/den unge og anbringelsesstedet. Der afholdes en personlig samtale mellem sagsbehandleren og barnet minimum 1 gang om året. Hyppigheden vurderes i den enkelte sag. Ved hjemgivelse sikres, at der udarbejdes plan for den videre indsats, og at netværket bliver orienteret i det omfang, at det er muligt. Hvis foranstaltninger forlænges efter, at barnet er fyldt 19 år, skal det sikres, at handleplanen bliver revideret. Samtidig overleveres sagen til en evt. ny opholds- og handlekommune.

39 Særlig indsats til unge der er fyldt 15 år Standarder for sagsbehandling på familieområdet Målsætninger at den særlige indsats ydes i nærmiljøet - fra side 20 Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Udgangspunktet for den indsats og de metoder, der anvendes til unge, der er fyldt 15 år, er, at der altid tages udgangspunkt i den unges resurser og egne ønsker. Det er helt afgørende at den unge føler ejerskab til målet og indsatsens enkelte elementer. Derfor er det vigtigt, at der skabes et tæt samarbejde med den unge, så den unge involveres i alle beslutninger. I arbejdet med unge er der ofte behov for en intensiv indsats i perioder, da der ofte opstår akutte situationer, der hurtigt skal tages hånd om. I anerkendelse af, at der er behov for en helt særlig indsats i forhold til de unge over 15 år, er der etableret et Team Ung, der udelukkende beskæftiger sig med ungesager. I forhold til at sikre relevante tilbud i nærmiljøet arbejdes der i øjeblikket på at tilpasse og udvikle tilbudsviften. 39

40 Børne- og Ungdomspolitik