Abstract: Bitten Møller Jensen. IVA København. 24/5 2012

Transkript

1 Abstract: Demoteket describes itself as a group of undergrond libraries. They are situated in a number of public libraries, some in Copenhagen and one in Kolding. Demoteket is highly influenced by the Do It Yourself (DIY) culture. The values that lie within the DIY culture conflict with the institutional culture to a certain extent. Demoteket and the public library misunderstand each other on certain points, which is the result of having roots in different cultural fields; the DIY culture and the institutionalized library. A reason for this misunderstanding can be found in the fact that the public library and Demoteket have very different norms and backgrounds. The public library is deeply founded in the instutional culture, which has little in common with the DIY culture the essence of Demoteket. This thesis aims to analyze what happens when underground culture is to coorporate with the institutional culture. 1

2 Indholdsfortegnelse S. 1. Abstract. S. 2 Indholdsfortegnelse S. 3 Problemformulering S 3. Teori og metode S. 4. Indledning S 4. Hvad er Demoteket. Analyseafsnit S. 7. Hvad formidler Demoteket? S. 8. Analyse af Demotekets virtuelle formidlingsmåder S. 8. Demotekets Hjemmeside S.12. Demotekets facebook side S. 15. Demotekets fysiske formidlingsmåde S. 15. At katalogisere undergrundsmateriale S. 16. DIY kulturens historie S. 17. Værdigrundlag og mentalitet i DIY kulturen S. 18. Symtomatisk lige nu/ Hvorfor er der plads og brug for demoteket? S. 20. Demoteket i det fysiske bibliotek S. 21. Værdigrundlag i Folkebiblioteket. Folkebiblioteket som institution. S. 24. Når undergrundskultur møder institutionskultur. S. 27. Hvad tilføjer Demoteket Folkebiblioteket? S. 29. Formidlingsforskelle S. 32. Konklusion. 2

3 Demoteket: Et undergrunds bibliotek i Biblioteket. Problemformulering: Hvordan forholder Demoteket sig til det etablerede bibliotek som institition? Hvad sker der, når et undergrundsbibliotek relateret til DIY kulturen, skal samarbejde og indpasses konventionelle rammer, som det, et folkebibliotek er? Hvilket kulturbegreb og formidlingsbegreb arbejder Demoteket ud fra i forhold til det etablerede og traditionelle bibliotek? Hvad gør de anderledes? Og hvilke problemer kan der opstå, når to forskelligt funderede kulturformidlingsorganisationer skal arbejde sammen? Teori og Metode Med udgangspunkt i Demotekets hjemmeside, facebookprofil, og fysiske formidlingstilgang undersøger jeg, hvad der adskiller Demoteket fra det almindelige folkebiblioteket, og konkluderer at Demoteket tilhører det der kaldes Do It Yourself kulturen. Meget af min viden bygget op omkring feltstudier i DIY mijøet, og til Demotekets arrangementer. Jeg har brugt Demotekets evalueringsrapport fra Maj 2011, til at belyse hvilke problemer der kan opstå, når DIY mijøet, bliver inkoorpereret i en folkelig institution som biblioteket, og hvorledes den første periode på 2 år er forløbet. Og jeg har brugt et antal webartikler, til at undersøge hvad Demoteket er, og hvorledes dette fungerer. Endvidere har jeg foretaget et skriftligt interview med Projektlederen Hans Henrik Skov, for at verificere nogle af de teser jeg stiller i min opgave. Udfra konklusionen, at Demoteket er bygget op omkring DIY kulturens pricipper, har jeg ved hjælp af bogen Generation Kan selv, af William Arbrahamsen og Kathrine Storm, et interview med projektlederen for Demoteket, og de førnævnte artikler foretaget en analyse af DIY kulturens værdigrundlag. Den konklusion bruger jeg til at analysere Demotekets værdigrundlag ud fra, hvilket jeg sammenstiller med det almindelige danske folkebiblioteks værdigrundlag. Udfra Nanna Kann-Christensens artikel, Institutionel teori, om institutions logik, sætter jeg Demoteket op i mod 3

4 folkebibliotekets værdier. Derefter bruger jeg afsnittet om biblioteket i oplevelsessamfundet i Rasmus Grøns PhD afhandling, Oplevelsens rammer, til at belyse hvilken betydning det har haft for folkebiblioteket og Demoteket at træde ind i den performativite fase, og hvilke indvirkninger dette har haft på eventuelle misforståelser, men også på at der er plads til Demoteket på folkebiblioteket af samme grund. Indledning Demoteket, beskriver sig selv som et undergrundsbibliotek, og er et forholdsvist nyt projekt, som tager DIY kulturelle metoder i brug på et etableret sted, som folkebibliotekerne. Hvad brugeren, Demoteket, og biblioteket får ud af denne nye konstellation, er relevant, både biblioteks historisk set, sociologisk set, og set i lyset af, at bibliotekerne disse år, går gennem mange udfordringer med hensyn til selvfornyelse og identitet. Det er i dette felt, mange områder, som er på forsøgsstadiet, og derfor udfylder min opgave et videnshul, hvorigennem jeg forhåbentlig kan undersøge og sætte ord på, hvordan denne formidlingsmåde influerer de involverede aktører. Folkebiblioteket bygger på en lang række traditioner og har et værdigrundlag, som er et resultat af denne organisations opbygning og historie gennem tiden. Det samme er gældende for Demoteket, som er tæt forbundet til Do It Yourself miljøet, der også har deres egne traditioner, regler og normer, hvilket indebærer en anderledes formidlingstilgang, end den folkebibliotekerne benytter sig af. Endvidere gælder det for begge parter, at dét værdigrundlag disse hver især har, er kulturelt funderet i hver deres tradition, hvilket influerer på alle områder i hver organisation. Hvorledes denne forankring i to vidt forskellige kulturer påvirker samarbejdet imellem disse, vil jeg belyse i denne bachelor. Hvad er Demoteket? Demotekets hovedpræmis, er at gøre den kunstneriske undergrund tilgængelig for alle, og fungerer på den måde, at alle kan aflevere deres selvproducerede værk, som så bliver registeret og lånt ud. Demoteket som idé, er taget fra Sverige, hvor det første demotek startede i Grundideen i Danmark, ligger op af den svenske, som er således beskrevet på den 4

5 svenske wikipediaside: Demoteket är ett ungdomsprojekt vars grundidé är att göra det möjligt för unga människor att lämna in sina egenproducerade alster till biblioteket, i form av film, text och musik m.m. Utöver själva grundidén jobbar projektet med många andra idéer som handlar om unga människors användande av dagens och morgondagens bibliotek. Driver projektet gör Reaktor Sydost som är ett resurscentrum för film och ung kommunikation. 1 Der findes indtil videre demoteker i 49 svenske byer. Demoteket i Danmark opstartede i 2010 som et offentligt støttet forsøgsprojekt på 6 Københavnske biblioteker. De 6 biblioteket var oprindeligt Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Vigerslev Bibliotek, Vesterbro Bibliotek og Øbro Jagtvejens Bibliotek 2. Vigerslev afdelingen er siden flyttet til Valby. Og endvidere er der opstartet et demotek i Brønshøj, Herlev og Kolding indenfor det sidste år. Ideen bag Demoteket er, at unge mennesker skal kunne indlevere værker, man selv har lavet. På denne måde bliver brugeren involveret i biblioteket på en helt ny måde, og som ny udøvende kunstner, forfatter, eller filmmager, er det på denne måde muligt at få formidlet sine ting ud på biblioteket, uden andre mellemled end Demoteket. At få sit værk på demoteket er forholdsvist enkelt. På demotekets hjemmeside finder man en blanket, som man udfylder og underskriver. Se Bilag 1. Demoteket er generelt rigtigt gode til at promovere sig selv, og sætte ord på, hvad de gerne vil. På bibliotek.kk.dk, sælger nørrebros demotek sig således: På Demoteket er vi af den overbevisning, at dine værker er værd at se og høre, uden indblanding fra store forlag og pladeselskaber. Vi mener at Do It Yourself-kulturen er en af de mest banebrydende og dynamiske udviklinger indenfor det københavnske kulturliv i senere tid. Demoteket bygger videre på et godt gammeldags biblioteksprincip om, at kultur og viden skal være gratis og tilgængeligt for alle. Som youtube-generation har vi mere end 1 Kilde wikipedia, lokaliseret d 23/ på: 2 Demotekets evalueringsrapport. s.3 5

6 nogensinde taget gratiskulturen til os men er også blevet vant til dårlig lyd og dårlig opløsning. På Demoteket vil vi igen kunne opleve noget så luksuriøst som at stå med et værk i hånden: mærke det, vende det om, se bagsiden, folde det ud, se og høre det som en helhed, og hvordan det var meningen det skulle lyde eller se ud. Demoteket er en platform, ét enkelt samlingspunkt, hvor alle kan gå ned og se alle de værker, man altid gerne ville se, men ikke fik fat i. Fordi man ikke lige var til den rette releasefest, pirat-bio eller street art event, hvor det blev solgt eller givet væk. Både indenfor ens eget miljø og alle de andre subkulturer, man ikke lige får linket sig ind på. Det er selvfølgelig her, hvor du kommer ind i billedet: Uden jeres værker, intet Demotek! Du kan donére dine værker til biblioteket ved hjælp af et par få lette trin1) Print og underskriv en kopi af kontrakten. Den garanterer at det er dit eget værk, og at vi må låne det ud. 2) Smid værk og kontrakt ned på dit lokale Demotek. Gerne i 6 eksemplarer, så der kan stå et på hvert Demotek.3) Du kan evt. søge om støtte til materialeomkostninger. På den måde kan du være med til at skabe et aktivt og konstant voksende undergrundsarkiv. Du kan give dine venner og fans en mulighed for at opleve dine værker, som de var tænkt. (Selv dine venner i Ålborg vil kunne låne det gennem bibliotek.dk!) Og du vil kunne bruge det som en platform til at nå et bredere netværk. 3 Denne præsentation af Demoteket er stort set ens, for alle 6 Demotekers præsentation af dem selv. Styrelsen for bibliotek og medier beskriver demoteket således: Idéen med Demoteket er, at unge kan indsende deres demoer, dvs. værker, hvad enten det er musik, litteratur eller film til Demoteket der så gør de fysiske demoer tilgængelige på Københavns biblioteker og tilgængeliggør dem digitalt viahjemmesiden Demoteket.dk. Demoteket vil desuden give unge mulighed for at vise og udvikle deres egenproduktion på bibliotekerne ved at arrangere koncerter, udstillinger og workshops med fokus på DIY indenfor musik, film og litteratur. Demoteket inddrager unge brugere på biblioteket og positionerer os som en dynamisk, attraktiv og værdifuld partner for 3 6

7 unge. 4 Hvad formidler demoteket? Som nævnt, er det brugerne selv, der indleverer materialet til demoteket. Så det er brugerne der bestemmer hvad Demoteket skal bestå af. En stor del af materialet, som er til udlån, består af musikudgivelser. Disse er tit meget kunstfærdigt fremstillede udgivelser, som brugeren har brugt lang tid på at lave coveret til, og stilmæssigt bevæger disse sig indenfor mange forskellige genrer, som har det tilfælles at tilhøre DIY kulturen. Musikken er tit indspillet for relativt få penge, som bandsene selv har skaffet, og kunstnerne har tit selv brændt cd'erne og brugt meget energi på at lave flotte og nogle gange også unika covers til deres musik. 5 Endvidere formidler Demoteket selvfølgeligt litteratur, som brugerne selv har trykt, eller som er udgivet på små uafhængige forlag. Andre effekter som brugerne har sendt ind til Demoteket har været hjemmedesignet tøj, kunstinstallationer og sågar et koben, som ironisk nok blev stjålet. På Demoteket er vi af den overbevisning, at dine værker er værd at se og høre, uden indblanding fra store forlag og pladeselskaber. Vi mener at Do It Yourself-kulturen er en af de mest banebrydende og dynamiske udviklinger indenfor det københavnske kulturliv i senere tid. 6 Demoteket er andet og mere end bare et undergrundsbibliotek i biblioteket, og derfor har der været gode muligheder for at skabe et solidt fundament for at skabe sig et navn som folk kan huske. Opbyggelsen af Demoteksets navn er noget der har taget lang tid, og noget der har været en vigtig del af det grundlæggende arbejde med at gøre Demoteket både synligt og troværdigt. Det kræver det stort arbejde at blive husket indenfor dette miljø. Men Demotekets 4 (kilde evalueringsrapporten, s. 4men find selv citatet på siden for styrelsen for bibliotek og medier) 5 Baseret på feltundersøgelse 6 Fra: (fundet i evalueringsrapporten) 7

8 styrke er netop, at det kan samarbejde på tværs af forskellige interessefaktorer, og miljøer og knytte disse sammen. Desuden er Demoteket meget loyale overfor deres brugere, hvilket også er en force. De brugere der indleverer materialer til Demoteket, synliggør Demoteket på forskellige måder. Via deres hjemmeside, facebook side, eller ved at booke et demoteksband til en koncert. Læring tilbage til undergrunden er også et vigtigt emne i Demotekets arbejde. HHS understreger dette, i mit interview med ham: Hvad føler du, er demotekets vigtigste opgave? HHS: Indsamling og videreformidling af undergrundskunst. Læring tilbage til undergrundmiljøerne. Analyse af Demotekets virtuelle formidlingsmåder: Demotekets hjemmeside. Demotekets hjemmeside er simpel, men oplysende, og formidler dét den skal. Vedlagt som bilag 2, er et screenshot af hjemmesiden. Denne beskrivelse er foretaget udfra seneste observation af siden, fortaget d. 22/5 2012, hvilket er relevant i og med at hjemmesiden jævnligt bliver tilføjet nye informationer, funktioner og opdateringer. Hjemmesidens adresse er: fra hvilken alle oplysninger er taget. Demotekets DIY rødder, kommer klart til udtryk gennem hele hjemmesiden, og meget symbolsk er forsiden et hjemmelavet tv i pap, som man lavede dem, da man var barn. Det hjemmelavede tv's knapper leder videre til hjemmesidens undersider: Om. Aflever. Events. Teve. Nyhedsbrev. Hvilke jeg vil gennemgå i nævnte rækkefølge. Under Om, kan man trykke sig videre til Hvad, og Hvor. Under Hvad, er der en beskrivelse til brugeren af hvad demoteket er: Demoteket er dit undergrundsbibliotek. I februar 2010 sneg undergrunden sig ind på seks af Københavns biblioteker. Hvert bibliotek har en ny reol med alt fra krøllede soveværelses-produktioner til indieselskabers avantgarde-udgivelser. Fra dubplates til 8

9 zines, fra kunstfilm til digtsamlinger, fra streetart-bøger til stencils. Bedst af alt: du kan få lov til at låne det med hjem ligesom med alle andre biblioteksmaterialer. Og endnu bedre: du kan aflevere dine egne ting, så andre kan få glæde af dem! Husk! Hvis du vil lave foredrag eller spille eller læse op eller... så skriv en mail til Under Hvor, er der en liste over de 6 Demoteker i København, med kontaktinformation tilknyttet. Blågårdens Bibliotek, Brønshøj, Nørrebro Bibliotek, Biblioteket Rentemestervej, Valby Bibliotek, Vesterbro Bibliotek. Under Aflever, er der en udførlig guide til hvordan man afleverer det, man gerne vil have skal udlånes på Demoteket. Det kan være tekst, musik, kunst, film. Det eneste bureaukratiske krav der er at finde på hjemmesiden, er en kontrakt man skal udfylde, for at tilkendegive at man selv er lovmæssigt ophavsmand til det pågældende materiale. Man kan selv udfylde kontrakten med emneord, hvilket giver brugeren mulighed for at udfylde emneord, der måske er vanskelige for en bibliotekar at tilføje, hvis ens musik f.eks tilhører en meget smal genre. Udover dette er Demotekskontraktens funktion at give brugeren mulighed for at tilføje kontaktoplysninger til værket, så det på denne måde er muligt at netværke med andre brugere og lånere. Til allersidst giver denne blanket brugeren mulighed for at søge om bibliotekspenge for sit værk. Demotekskontrakten er vedlagt som bilag 1, som tidligere nævnt. Under "Lån", kommer man videre til den en underside med tre videre undersider: "Hvor", "Biblioteksbasen", og "Anbefalinger". Hvor der understreges endnu engang hvilke Demoteker man kan låne på. Endnu engang er det kun de Københavnske Demoteker der er kontaktoplysninger på. Dette kan måske tilskrives at Kolding og Herlev afdelingen er så nye, at de endnu ikke er kommet på siden. Hvis man trykker på "Biblioteksbasen", bliver man ledt videre ind på Købnhavns bibliotekers hjemmeside. Adressen: Her 9

10 finder man alt registreret demoteksmateriale. Screenshot er vedlagt som bilag 3 Ud fra denne side kan meget aflæses. Her får man blandt andet et indtryk af, hvilke genrer demoteket indeholder, hvor populært et medie grammafonpladen stadig er i undergrundsmiljøt ( Demoteket indeholder 111 grammafonplader. Og tilsammenligning indeholder det 79 musik cd'er) Nogle effekter har været svære at placere emneord på, og er blevet placeret under kategorien undefined. F.eks en bordeux lilla kjole, designet og lavet af Josefine Gerstenfeldt, der dog alligevel har fået klassemærket skønlitteratur. Tilsidst på denne underside, kan man læse tre anbefalinger. Een for et projekt der hedder Den Nørrejyske Ø's stororkester for opløst mønster musik, Tilsidst på denne underside, kan man læse 4 anbefalinger. Een for et projekt der hedder Den Nørrejyske Ø's stororkester for opløst mønster musik, som Demoteket udtrykker stor glæde for at snart at fået med i deres samling. Pladerne er lavet af en række avantgardemusikere, og beskrives som havende en indbygget mulighed for interaktion mellem låner og musiker. Boxen indeholder 4 Lp'er, en dvd og en plakat, og det er meningen at lytteren skal kunne afspille de 4 plader, for på denne måde at danne ny musik ud af disse: Kort og simpelt fortalt består boxen af en masse stykker musik der kan afspilles samtidig i forkellige tempo og rækkefølge f.eks, for at danne ny musik hvis man har flere pladespillere og en mixer er det optimalt, men det kan også lade sig gøre at downloade numrene og lave ny musik i sit musik editor program. 7 Envidere er der en anbefaling af en feministisk artikel samling, Feministiske Perspektiver- Køn og kapitalisme, som en feministgruppe kaldet KRAN har lavet. En digtsamling af Andreas Secher Boyes; Sundhedsforsygelsen, som beskrives som mavesure, morsomme og samfundsrevsende, Og en opsamlingsplade ( ) af et undergrundsband, kaldet Mit Nye Band. 7 Webside. Lokaliseret d. 22/ på 10

11 Under "Events" på forsiden, kommer man om til undersiden, hvor alle oplysninger om events er. Under "Denne måned, er der en bekskrivelse af en udvalgt event: et fordrag om human bodymodification, hvor der også vil være koncert med bandet Spost, plus en mulighed for at blive tatoveret gratis. En nærmere beskrivelse af dette event findes på side 18 Under "kalender", er der remset 4 arrangementer op der løber fra februar til maj, med en påhæftet advarsel om at alle events indeholder musik. Under "tidligere events" er to events nævnt: En poesi jam, og et event: Frankering for folket. En fax installation lavet af Jacob Sikker Remin, hvor man kunne lave julekort som blev frankeret af de til demoteket tilhørende Brunette Bros, eller man kunne faxe dem på fax installationen, hvilket ville udmunde i en bog med alle faxene i. Se bilag nr 4. Under "Video" ligger der en video fra en animationsworkshop Demoteket har afholdt. og endvidere to videoer fra koncerter. Den ene koncert med Henning Frimann, Vagn E. Olsson, Elisabetta Saiu, som jeg ikke har kompetencer nok til at genreplacere, men som indbefatter indkøbsvogne, postpakkevogne, gryder, og skrammel bygget sammen til instrumenter, med en monotom klagende messen tilsat. Den anden video er fra en noisekoncert, afholdt på spillestedet Mayhem, med kunstneren Eric Copeland. Under fotogalleri er et lille udvalg af Demotekets enorme fotosamling, og et link videre til Flickr. På Flickr har Demoteket ikke mindre end 200 fotos liggende fra de forskellige arrangementer de har lavet på adressen, hvorfra jeg også har alle fotos brugt i opgaven: Under TeVe på Demotekets forside, kommer man ind på en underside med forskellige videolinks. Under Søndagspakke ligger der skiftende aktuelt indhold op. Dette kan være reklamer for et aktuelt Demoteksband. I dette tilfælde dokumenteres et Københavnsk reaggeabands tur til Århus, hvor de spiller et gig på gågaden i sneen. Videoerne har tit 11

12 en humouristisk, drillende, eller satirisk undertone. Midt i den korte video om Bo Marley, klippes der over i en satirisk anmeldelse af det Københavnske band Frisk Frugt. Indtil videre jeg ikke på hjemmesiden observeret en seriøs anmeldelse, og det er heller ikke tilfældet med anmeldelsen af bandet Frisk Frugt. En Voiceover stemme er lagt hen over anmelderens rigtige stemme, og anmelderen misforstår med vilje alt omkring pladen og bandet. På undersiden er der herefter en række muligheder, der ser ud til at være under opbygning, eller hvor der ikke er materiale endnu. Under "Har lånt", "Har mødt" er der således ikke andet end en pauseskærm. Under "Guide", er der en kort naivistisk tegnet video, akkompaneret af muzak og blokfjøjte der beskriver hvorledes man afleverer sine ting til Demoteket. Under Credits takkes alle dem, der har hjulpet eller støttet. Feks: Udviklingspuljen, Styrelsen for Bibliotek og Medier.Københavns Kommune, der har støttet økonomisk, og.projektværkstedet, Det Danske Filminstitut, som er et sted, hvor man kan søge om at få gratis eller støttet hjælp til filmning og klipning. Endvidere takkes en række mennesker, der har været med til at lave filmene, eller musikken i videoerne, og sidst men ikke mindst takkes Byen Lys, som en gammel biograf på Christiania, der hver måned ligger rammer til at fremvise et nyt afsnit af Demotekets Tv. Hermed bliver formidlingsformen fysisk, og social. Den sidste knap på Demotekets forside er knappen "Nyhedsbrev" Her kan man skrive sig op til at modtage Demotekets nyhedsbrev på mail, så man altid kan holde sig opdateret. Demotekets facebook side. Demoteket har to facebooksider tilknyttet sig. Endvidere har Herlev og Kolding Demotek hver deres egen side, som vedrører deres egne lokale arrangementer. De to sider hedder begge Demoteket, med man kan adskille dem fra, at den ene er registreret som en gruppe, og har 316 medlemmer (registreret d 24/4 2012). Denne side, 12

13 promoverer udelukkende demotekets TeVe, som er et projekt, hvor der hver måned anmeldes nye kunstnere. Disse anmeldelser vises hver måned i en gammel biograf, Byens lys på Christiania. Indholdet i dette, analyserer jeg i afsnittet om Demotekest hjemmeside. Den anden gruppe, som jeg vil kalde hovedsiden er den mest aktive, med mange daglige statusupdates, som hovedsagligt reklamerer for Demotekets aktiviteter. Hovedsiden kan man kende ved, at den udover at hedde Demoteket, også et tilføjet kategorierne Library, Købanhavn, Denmark. Denne tæller over 1011 medlemmer (registreret 24/4 12) De 1011 medlemmer ser ved første øjekast ikke så aktive ud. Der er likes ved de enkelte opslag, men ikke særligt mange kommentarer eller intern snak. Man kan dog ikke bruge dette fact alene til at fastslå, om medlemmerne vitterligt bruger siden eller ej. Mange faktorer kan være gældende. At demoteket har et aktivt støttebagland sammenstillet med den forholdsvist ikke så aktive brugerinvolvering på facebookgruppen, kan skyldes et miks af mange ting. For det første traditionen indenfor den pågældende kultur. I modsætning til f.eks popkultur, er der ikke tradition for indenfor punkmiljøet, at man nødvendigvis behøver at rose og bekendtgøre at man kan lide det, man kan lide. Man støtter, ved at møde op til arrangementerne, eller være indvolverede på anden måde, som kontakt, eller hjælper og lignende. En anden forklaring kan være, at selv om Demoteket har mange aktive brugere, kender disse brugere ikke nødvendigvis hinanden, og er derfor mere tilbageholdende med at ytre sig på siden. Selvom København er en lille by, indeholder denne flere forskellige subkulturelle grupperinger, som ikke nødvendigvis kommunikerer særligt meget indbyrdes. Derfor kan et Demotek arrangement være det eneste, sådanne forskellige grupperinger har til fælles vedrørende et bestemt arrangement. Jeg har på facebook siderne observeret at den største indbyrdes brugermæssige aktivitet indenfor det subkulturelle miljø, foregår indenfor mere fasttømrede og homogene grupper, hvor brugerne til en vis grad også kender hinanden i virkeligheden. Eet eksempel Facebooksiden for Dansk Punk 8, hvor der er stor diskussionsaktivitet. Den gennemsnitlige bruger af denne side, ser ud til at have været ung i 80'ernes punkmiljø, og postningen af videoer derinde er også en blanding af punk fra 80'erne, og helt ny

14 punk. En hurtig observation af kommentererne derinde vidner om, at her kommenteres der af nostalgiske grunde. At brugerne af Demotekets facebook gruppe er tilbageholdende med at ytre sig derinde, betyder ikke at de ikke bruger siden. Mange af Demotekets opslag får mange shares, i forhold til hvor få der kommenterer, hvilket altså betyder at nogen har synes det var mere vigtigt at dele begivenheden, end at like, eller kommentere den. Der er mange måder at vise engagement på, og når man deler en begivenhed, laver man permanent reklame for det pågældende link, i og med dette bliver synligt både på ens facebookvæg, og i ens venners newsfeed. Et like indeholder ikke det samme aktive element, som et share gør, og har dermed mindre social effekt. Denne side bliver benyttet bredt. Til at fortælle om alle Demotekets arrangementer, også de ikke Københavnske. Af brugerne eller frænder i DIY miljøet, som ligger links ind, om alt fra at søge kulturstøtte, til fest i nærmiljøet tilhørende blågårdsgades Demotek. På facebooksiden, bliver tilknytningen tik DIY miøjet klar. Man bliver hele tiden opfordret til at deltage i noget, eller sende noget ind, på en ikke-anmasende måde. Man kan også finde en vejledning til, hvorledes man laver sin egen miljøvenlige mosgraffitti. En instruktionsvejledning i, hvordan man laver sin egen spiselige, realistiske chokoladehjerne, ud fra data fra en MRI scanner. Hvorledes man sniger sin egen kunst ind på et kustmuseum for at få det udstillet, en invitation til Lyd og litteraturfestival og meget mere. En blanding af informative opslag, der viser Demotekets enorme kulturelle netævrk, og af elementer der indeholder lige dele sjov, og opfordring til diverese DIY aktivitet. Ud fra facebooksiden, er det nemt at se, at Demoteket har en fastømret og gennemarbejdet identitet. Hvad denne identitet har for Demoteket og dens arbejde med bibliotekssektoren, vil jeg uddybe senere i opgaven. Demotekets fysiske formidlingsmåde. Demoteket er et undergrundsbibliotek med fast base på de 6 Fysiske Københavnske biblioteker, Eet i Herlev, og eet i Kolding, som tidligere nævnt. De 6 Københavnske biblioteker har hver især fået foræret et møbel af en kunstner, hvorfra Demotekets material bliver formidlet. Se bilag 5. Demoteket griber desuden udover rammerne indenfor det fysiske bibliotek, og arrangerer også forskellige kulturelle tiltag udenfor bibliotekets rammer. F.eks har 14

15 Demoteket haft et bibliotek på Roskilde festival, deltaget til Blågårdsgadefest på Nørrebro, og holdt koncerter og fødselsdag på Mayhem, (et alternativt spillested i nordvest, drevet af frivillige indenfor DIY miljøet) Indenfor biblioteketes fysiske rammer er der blever arrangeret et væld af arrangementer, workshops og events. Stencilworkshop, hvor man kunne lære at lave stencils (skabeloner til grafitti), Byg dit eget instument workshop, tegneserie workshop, oplæsning af digteren T.S. Høeg. Og eventen Frankering for folket, som tidligere beskrevet i opgaven, som var en fax event, der udmundende i en bog. At katalogisere undergrundsmateriale Ifølge HHS er en af de største udfordringer for Demoteket at kategorisere og sætte emneord på de indkomne materialer. Nogle af de indkomne værker er f.eks installationskunst, stencils (skabeloner, man bruger til at lave grafittikunst med), et koben og en enkelt pige har indleveret 6 stykker tøj, hun selv har syet og designet. Hvilket klassemærke tildeler man et stykke tøj? Og hvordan placerer man en chip i dette, så det kan udlånes? Endvidere tilhører meget af den musik der bliver sendt ind, meget smalle og svært definerede genrer, som er svære at genrebestemme, selv med et meget godt musikkendskab, og en biblioteksuddannelse. Et eksempel er no wave bandet Spost, som også udlånes på Demoteket. Spost havde spillet sammen i over to år, uden selv at kunne genrebestemme deres musik, indtil en bekendt kategoriserede dem som værende no wave. No wave er ikke en klart afgrænset musikgenre med konsekvente bestanddele, og endvidere bruger forskellige grupper indenfor genren, elementer fra andre genrer som punk, jazz, avantgarde, eksperimentel, funk og blues. Fælles elementer indenfor genren er brug af skurrende atonale lyde, gentagende fremaddrivende rytmer og en tendens til at betone musisk tekstur over melodi 9 Når man på bibliotek.dk søger på Spost, og finder pladen Uuul, er de tildelte emneord til paden følgende: Emne: rock ; lo-fi ; psykedelisk rock ; vokal ; instrumental ; ; Danmark =&field3=person&term3=&field4=titel&term4=&field5=htitel&term5=&field1=fritekst&term1=&c 15

16 Emneordet no wave er altså ikke tildelt. Men hvis selv bandet havde svært ved at finde ud af, at de tilhørte denne genre, er emneordstildeleren lovligt undskyldt. Endvidere kan man, når man afleverer sit værk, selv udfylde emneordfeltererne, så når man indleverer har man også selv et ansvar for at tilføje informationer herom, hvis ens værk tilhører en meget smal genre niche, man gerne vil gøre søgbar for brugeren.( se bilag 1, demotekskontrakt) DIY kulturens historie. Do it yourself fænomenet, var oprindeligt set et punk og indie fænomen indenfor musik og litteratur kredse. Bevægelsen startede op omkring punk miljøet i slut 70'erne som en modreaktion på den kapitalistiske tilgang til formidlelse af musik, litteratur og kunst. Indenfor punkmiljøet begyndte man selv at opstarte uafhængige pladeselskaber, stable egne arrangementer på benene, og distribuere fanzines; små magasiner om egen kultur, som man lagde rundt omkring til koncerter, eller solgte billigt i små pladebutikker. Op igennem 90'erne opstod mange små pladeselskaber og indiebands ud fra samme koncept. De sidste år, har DIY kulturen brudt igennem på mange forskellige områder, hvor denne ikke har været brugt før. Tekniske fremskridt har gjort formidlingsprocessen endnu mere uafhængig af markedskræfterne end før. Især pga internettets fremkomst, har det været muligt at sprede sin musik sin film eller sit budskab. Også andre tekniske fremskridt som meningmands adgang til printerere og cd brændere har været medvirkende til at fremme de små uafhængige pladeselskaber, hvor musikken bliver udgivet på cd-r og artworket bliver lavet i hånden. Formidlingshastigheden har internettet forkortet, ligesom dette også har gjort det muligt at samles i forskellige interessefællesskaber på tværs af lande osv. Mellemled som forlag, pladeselskaber og filmselskaber, er led man nemmere kan overflødiggøre/springe over, og derved formidle mere direkte fra kunstner til bruger. Overalt i kulturelle sammenhænge kan man observere Do It Yourself formidlingstilgangen, hvor kunstneren formidler direkte til brugeren, uden forstyrrende og kontrollerende mellemmænd. Denne formidlingsmåde har længe været brugt i de 16 clbuf=&divbuf=alle+genrer&field_genre=&term_genre=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog=&ter m_mat%5b%5d=%28ma%3dlm+ikke+ma%3dmu%29

17 alternative miljøer, men også mere etablerede kunstnere, der gerne vil være fri af krav fra pladeselskaber, forlag eller store selskaber, er begyndt at benytte sig af DIY inspirerede værktøjer, for at være sikret selvbestemmelse. Værdigrundlag og mentalitet i DIY kulturen. Tanken bag DIY-kulturen er, at skabe et uafhængigt netværk af kunstnere, aktivister og fristeder, der alle har dét til fælles, at man laver kultur fordi man og vil, og ikke for pengene og prestigens skyld. I DIY-kulturen er alle lige, så uanset om man booker shows, spiller i band, bygger cykler, laver folkekøkken eller noget helt andet, bidrager man lige så meget til at kulturen holdes i live, ubetinget af aktiv deltagelse eller den blotte tilstedeværelse. Netop denne mentalitet har gjort, at det kan lade sig gøre at have et stærkt internationalt netværk på tværs af konstruerede grænser, som nationalitet, køn, seksuel orientering, alder og erfaring. Hvad den kommercielle industri og tilhørende forbrugskultur ser som et problem, vælger menneskene i DIY-kulturen at se som en udfordring, samt en mulighed for at afprøve nye grænser, og lære mere om hinanden og de mennesker man er i en verden der tilhører alle. 11 DIY kulturen er en kultur, der gerne benytter sig af humor, og som er går ind for et frit flow af gode ideer, der ikke må stoppes af kapitaliske forhindringer så som mangel på materialer, penge, og lign. Hvis du f.eks har lyst til at udgive musik, jamen så indspiller man da bare et bånd på sin kassettebåndoptager i soveværelset og udgiver den i et oplag via demoteket. Synes du gaderne er for grå og grimme? Så kan du på demotekets facebookside finde en opskrift på grøn graffitti, der kan forskønne byens vægge uden at skade den. Denne kultur er præget af en stort brug af netværk/kontakter, hurtig intern kommunikation, og et stort netværk, fordi DIY miljøet spænder meget bredt. Endvidere har mennesker indenfor denne kultur generelt et bredt netværk. Endvidere er København er en forholdsvis lille by, hvor alle der på den ene eller anden mådes færdes i miljøet kender hinanden, og kender stedernes muligheder hvis man f.eks skal holde et arrangement, koncert, festival og lignende. I og med der i dette miljø ikke eksisterer et overordnet bureukrati, formelle mellemveje og deslige, kan man desuden reagere 11 Evalueringsrapport for Demoteket. S

18 hurtigt i forhold til at skabe nye arrangementer, events og koncerter. Symtomatisk lige nu/ Hvorfor er der plads og brug for demoteket? Kulturelle strømninger opstår altid som en reaktion på hvad der sker i omkringliggende samfund sideløbende, så derfor er det essentielt at pege enkelte faktorer ud, som kan have haft indflydelse på demotekets opståen. I demotekets evalueringsrapport nævnes der to vægtige grunde, der kan have haft betydning for, at der på givne tidspunkt var samfundmæssige forhold, der gav plads til at demoteket kunne udvikles, og at der var plads og brug for det. Demotekets evalueringsrapport giver dette bud på, hvorfor DIY der blev plads i Købanhavn til kulturen: DIYkulturen voksede for alvor frem i slutningen af 90 erne. Her var især efter Ungdomshuset på Jagtvej en væsentlig aktør (dette fremgår også tydeligt af deres nuværende hjemmeside) og bl.a.teknisk Skole på Julius Thomsensgade, hvor man selv indbandt sine bøger og udgav dem vha af teknologiske muligheder. Ambassadørerne mener DIYkulturen eksploderede da Ungdomshuset blev lukket. Det skabte en nærmest eksplosiv politisk bevægelse fra alle mulige kredse.. 12 Julius Thomsengades tekniske skole, var en skole i København, der var specielt populær blandt unge kreative i aldersgruppen mellem 20 og 30. Julius Thomsensgades tekniske skole adskilte sig fra resten af de tekniske skoler, fra at have undervisningsforløb der fokuserede på den kreative proces, og blev i høj grad brugt af unge, der gerne ville søge ind på kunstakademiet, filmskolen, og designskolen, og af unge tilknyttet undergrundsmiljøet, ungdomshuset og DIY kulturen. I og med at jeg selv var elev på skolen, hviler det på egne observationer, at mange af de personer der gik der i løbet af 00'erne, nu er de samme, der arrangerer kulturelle arrangementer og koncerter indenfor undergrundsmiljøet i København. I 2008 fandt den daværende regering ud af, at skolen ikke fik særligt mange elever ud i lærepladser i rent praktiske fag, hvilket er meningen med en teknisk skole, og derfor blev omreformering af skolen 12 Demotekets evalueringsrapport s. 9 og

19 blev gennemført. Skolen gik fra at være en skole, hvor man kunne producere film, male billeder, lave hjemmesider, og lave egne bøger til en rendyrket teknisk skole, hvor formålet nu er at uddanne teknisk trykkere. Indefor 2 år havde Københavns undergrundsmiljø mistet 2 for dem, betydningsfulde udfoldelsessteder. Julius Thomsensgade i 2008, og Ungdomshuset Jagtvej, 2007, hvilket skabte et vakuum, et tomrum og en plads til at nye tiltag kunne opstå. Mangel på udfoldelsessteder, skaber i mange tilfælde nye tiltag i undergrundsmiljøerne, hvor DIY tanken er så indgroet, at man ikke kan lade være med at skabe noget, hvis man synes det mangler. I bogen Generation kan selv, som består af små portrætter af denne tids skabende individualister, fortæller forfatteren Mads Egelund i afsnittet: Litterært lir i privaten, om hvordan hans personlige frustrationen over et stagneret og stillestående litteraturmijlø i København år 2008, kom til at medføre at en række såkaldte piratoplæsninger skød op, rundt omkring i København. På en blog kom han til at skrive følgende, i frustration: Jeg savner sjove oplæsningsarrangementer som spoken word revival 08 i Valby. Er der noget på vej? Kunne man forstille sig at lave oplæsninger i private hjem? - Desværre er min egen lejlighed for lille er der nogen der vil være med til at lave sådan noget, nogen der har en stor stue? - En månedlig oplæsningsrække oder so. Skal vi ikke lave lidt lir? 13 Jesper Elg, kurator og gallerist forklarer i samme bog, i artiklen Min generation er ikke en rigtig generation, hvilken indstilling der er drivkraften for denne generation af kulturelle iværksættere: Vi har valgt ikke at være ansatte i ånden. Det er vi måske i dagtimerne. Men mens de andre sover, laver vi klubber, spiller musik, udgiver magasiner, kuraterer udstillinger, skaber kunst, laver grafitti og kører på skateboard. Vi gør det, der skal tilfor at kunne gøre det, vi føler vi bør gøre. Vi har flere jobs, arbejder gratis, samarbejder med virksomheder, som ofte gerne vil have en bid af ånden, og tager en bid af hånden. ( )Vi skaber ting, som måske har et elitært indhold i klassisk forstand, men vi vil gerne formidle det så bredt som muligt. Mange vil sikkert hævde at det der bliver skabt, er unødvendigt. Men de som skaber, føler en kulturel nødvendighed i det de frembringer. De har noget på hjerte og de har noget på spil. De håber på at 13 Generation kan selv. Mads Eslund. Litterære lir i privaten. S

20 bidrage. Med noget originalt, underholdende, udfordrende, provokerende søgende eller overbevisende. Motivationen er nysgerrighed og lidenskab. 14 Endvidere er det vigtigt at tage med, at undergrundsmiljøet i København blomstrer som aldrig før. Vigtige faktorer indenfor denne sammenhæng er undergrundskoncertsteder som Mayhem, Bolchefabrikken, og en ny generation af punkbands, som skyder op over hele byen, og endda for nogle vedkommende får international opmærksomhed, som punkbandet Iceage, selvom disse stadig spiller for en entre bestående af en tyver i Mayhem, og på Herlev bibliotek for Demoteket. Som ovenstående afsnit uddyber, opstår en stor del af undergrunds og DIY arrangementerne ud fra det udgangspunkt, at nogen i miljøet synes der mangle noget. Et tomrum kan udfyldes. En idé er så god, at den bare MÅ realiseres. Demoteket i det fysiske bibliotek. Eksempel på et Demoteksarrangement: Bilag nr 6, viser en plakat fra et Demoteksarrangement. Jeg var ude at lave reseach på arrangementet, der skulle foregå i Valby. Det blev annonceret at en medarbejder fra kommunen skulle have haft et brændemærke med Københavns kommunes logo, men i stedet blev det til en tatovering med logoet, da brændemærkeren havde aflyst. Den pågældende medarbejder, der blev tatoveret, var den projektansvarlige for Demoteket, Hans Henrik Schou. Hvad arrangementet bød på, viser med stor tydelighed, hvor spredte demotekets virkemidler og interesser er. Foredrag af (hvem). Koncert med no wave bandet Spost, Gratis øl, og et ret blandet publikum. Demotekets force er, at de er i stand til at henvende sig i mange retninger, og samtidig bibeholde en autencitet. Demoteket i Valby holder til i en meget lille kælder, og der var ikke fysisk plads til alle de mennesker, der havde meldt sig til arrangementet. Arrangementet startede med at den kommunale medarbejder fik sin gratis tatovering, og derefter var der er foredrag om human bodymodification