Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og. Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur. Transport- og Energiministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistrategi 2025. Perspektiver frem mod 2025 og. Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur. Transport- og Energiministeriet"

Transkript

1 Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Transport- og Energiministeriet

2 Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal København K Juni 2005 ISBN: ISBN: elektronisk Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens Netboghandel eller Danmark DK s Netboghandel på tlf.: 1881 Layout: MONTAGEbureauet ApS Oplag: Tryk: Kailow Graphic A/S

3 Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur

4 Indholdsfortegnelse Forord Regeringens energistrategi kort fortalt Langsigtede udfordringer og målsætninger Globale udfordringer Scenarier for udviklingen af det danske energisystem Målsætninger Fremtidssikring af den danske energisektor Økonomisk robusthed Marked og priser Miljø og klima Forskningsperspektiver Handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Perspektiver frem mod Storebælt Skagerrak Opgradering af forbindelse fra Jylland til Slesvig-Holsten Større indenlandske netudbygninger frem mod Indenlandske netudbygninger efter

5 Forord Energiforbruget er stigende i verden. Internationale vurderinger peger på, at det globale energiforbrug i 2030 kan blive 60% højere end i dag. I Danmark er vi selvforsynende med energi og har siden 1970 erne formået at fastholde et uændret energiforbrug trods en økonomisk vækst på over 50%. Alligevel vil den globale udvikling også påvirke os. En stadig større del af olieforbruget vil blive dækket af producenter fra politisk ustabile lande. Det kan få konsekvenser for oliepriserne og på lang sigt også for vores forsyningssikkerhed. Uden et kursskifte må en væsentlig del af den globale vækst i energiforbruget ventes at blive dækket af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. En udvikling som i givet fald ville føre til stigende udledning af drivhusgasser i stedet for den begrænsning af de menneskabte ændringer i klimaet, som er Klimakonventionens mål. Den udvikling kan Danmark ikke vende alene. Men vi kan sikre, at vi i Danmark er i stand til at møde de globale udfordringer. Samtidig skal vi udnytte de muligheder for vækst og erhvervsudvikling, eksempelvis inden for energibesparendeog vedvarende energiteknologi, som udviklingen åbner for danske virksomheder. Derfor har regeringen formuleret en sammenhængende energistrategi, der sikrer balance mellem forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomisk vækst. Udviklingen i energisektoren bør tage udgangspunkt i forbrugernes og erhvervslivets behov. Samtidig skal hensynet til miljø og forsyningssikkerhed varetages med lavere omkostninger end tidligere og ses i tæt sammenhæng med udviklingen på de internationale energimarkeder. Det er meget positivt, at der er udsigt til, at energisektoren i fremtiden vil blive endnu mere effektiv og konkurrencedygtig og samtidig vil bidrage til en væsentlig lavere miljøbelastning og den nødvendige tilpasning til de fremtidige klimaforpligtelser. 3

6 Energistrategi 2025 og oplæg til Handlingsplan for den overordnede elinfrastruktur er en del af opfølgningen på den brede politiske aftale af 29. marts Transportsektorens energiforbrug er for første gang integreret i en samlet energistrategi. Regeringens energipolitiske målsætninger skal nås gennem en effektiv indsats på tværs af alle sektorer. Energistrategi 2025 lægger rammerne for dansk energipolitik mange år frem. Jeg ser frem til at drøfte strategien og de kommende års opfølgning herpå med de øvrige partier i Folketinget, med sektoren og med andre interesserede parter. Flemming Hansen Transport- og energiminister 4

7 1. Regeringens energistrategi kort fortalt Et godt udgangspunkt Danmark har et godt udgangspunkt for at møde fremtidens udfordringer på energiområdet. Det danske energisystem er i dag robust, fleksibelt og orienteret mod internationale konkurrenceudsatte markeder. Danmark har en flerstrenget energiforsyning baseret på mange forskellige energikilder, en veludbygget energiinfrastruktur, en høj grad af effektivitet i energiforbruget og en betydelig egenproduktion af olie og naturgas. Endvidere fører regeringens politik til bedre udnyttelse af markedsmekanismen og en mere omkostningseffektiv indsats. De danske markeder for el og naturgas er fuldt ud liberaliserede og er en del af større nordiske og europæiske markeder med en betydelig handel over grænserne. Den tidligere aftagepligt for miljøvenlig elproduktion er afskaffet, og med gennemførelsen af CO 2 -kvoteordningen i EU er der sket afgørende fremskridt i fleksibiliteten i klimaindsatsen. Det reducerer energiomkostningerne og øger valgfriheden. Endelig er udviklingen i energisystemet i vidt omfang baseret på dansk teknologi og viden. Danske virksomheder besidder i dag væsentlige internationale styrkepositioner inden for energieffektiv teknologi og vedvarende energi. Langsigtede udfordringer Investeringer i energisektoren har ofte lange tidshorisonter. Infrastruktur og produktionsanlæg har mange års levetid, og udvikling af nye teknologier tager tid. Der er derfor behov for at tænke langsigtet i energipolitikken. På langt sigt tegner der sig tre hovedudfordringer: 5

8 Langsigtede energipolitiske udfordringer: Forsyningssikkerhed. Stærkt stigende energiforbrug i verden medfører stigende pres på de globale ressourcer, og stadig større dele af især olieforsyningen vil komme fra politisk ustabile regioner. Dansk økonomi skal i fremtiden fastholde en høj grad af robusthed over for høje og ustabile energipriser. Globale klimaforandringer. Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen og en fremtidig opfyldelse af Klimakonventionens mål om at begrænse de menneskeskabte ændringer i klimaet til et ikke-farligt niveau forudsætter kraftige globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser, herunder ikke mindst udledningen af CO 2 fra energiforbrug og forsyning. Vækst og erhvervsudvikling. Globaliseringen skaber øget international konkurrence og nye afsætningsmuligheder. Danske virksomheder skal have konkurrencedygtige rammevilkår, herunder adgang til effektive energimarkeder og effektiv anvendelse af energien. Desuden skal dansk forskning og viden om energiteknologier omsættes til eksport og arbejdspladser. Regeringen vil møde disse udfordringer med en sammenhængende strategi, der sikrer en balance mellem forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomisk vækst, og som udnytter mulighederne for, at disse hensyn kan gå hånd i hånd. Det er afgørende for regeringen, at de anvendte virkemidler er omkostningseffektive og tilpasset velfungerende markeder, hvor konkurrencen har mulighed for at udfolde sig til gavn for forbrugerne. Energistrategien skal ses i lyset af regeringens overordnede strategi om at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund og at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund i Langsigtet energiforsyningssikkerhed Hovedparten af det globale energibehov dækkes i dag af olie, kul og naturgas. De globale forekomster af disse ressourcer er rigelige til at dække det stigende behov frem mod i hvert fald Med tiden vil hovedparten af den globale produktion af først og fremmest olie og naturgas dog koncentreres i stadig færre regioner. Det gælder i særlig grad for olie, hvor de største reserver findes i regioner, der i dag er politisk ustabile. For at efterkomme den stigende efterspørgsel efter olie og naturgas kræves meget betydelige investeringer i efterforskning samt i kapacitet til produktion og transport. Der 6

9 er risiko for, at det ikke bliver muligt at tiltrække de fornødne investeringer til udviklingen af olieproduktionen i disse regioner. Resultatet kan blive stigende og ustabile priser på olie og dermed i et vist omfang også på naturgas og andre energiressourcer. Effektiv energianvendelse I sammenligning med andre vestlige økonomier er dansk økonomi godt rustet mod høje og ustabile energipriser. Energi anvendes i Danmark mere effektivt end i de fleste andre lande og der anvendes en lang række forskellige energiressourcer, der reducerer sårbarheden over for en anstrengt forsyningssituation for eksempelvis olie. På samfundsniveau modsvares øgede udgifter til energi endvidere i en vis udstrækning af øgede indtægter til staten og til private fra produktionen af olie og naturgas i den danske del af Nordsøen. Det skal sikres, at dansk økonomi fastholder denne høje grad af robusthed, også når produktionen i Nordsøen begynder at falde. Den langsigtede strategi for at imødegå ustabile energipriser vil bestå af en fortsat effektivisering af energiforbruget og udvikling og anvendelse af nye mere effektive teknologier, ikke mindst teknologier baseret på vedvarende energi. Regeringen har den 10. juni 2005 indgået en bred politisk aftale om en markant styrkelse af energispareindsatsen. Der er tale om en ambitiøs aftale, der fastlægger rammerne for en effektiv og øget energispareindsats i de kommende år. Parterne er enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug (excl. transport) skal falde. Der gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete, dokumenterbare energibesparelser svarende til i gennemsnit 7,5 PJ pr. år over perioden De øgede energibesparelser skal for en væsentlig dels vedkommende opnås ved, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser. Transport En særlig udfordring er transportsektoren, hvor energiforbruget historisk set har været i konstant vækst og næsten udelukkende er baseret på olie. Regeringen ønsker at sætte øget fokus på denne udvikling. Omkostningerne ved at reducere energiforbruget i transportsektoren med nationale virkemidler er generelt høje, hvilket skal ses i lyset af det i forvejen høje beskatningsniveau i transportsektoren. Regeringen vil lægge vægt på, at tiltag til begrænsning af energiforbruget til transport er omkostningseffektive. Mange tiltag vil desuden have en karakter, der taler for en fælles EU-indsats. Teknisk er der store muligheder for at forbedre bilernes energieffektivitet. Regeringen vil derfor i EU arbejde for at fremme tiltag, der kan påvirke den teknolo- 7

10 giske udvikling i en mere miljøvenlig og energieffektiv retning, og som kan øge produktion og markedsføring af sådanne teknologier. Der bør bl.a. satses på en videreførelse og yderligere opstramning af EU s aftale med bilindustrien om nedsat CO 2 -emission fra personbiler. På nationalt niveau vil regeringen sætte yderligere fokus på synergien mellem transport og energi ved at styrke den transport- og energirelaterede forsknings- og udviklingsindsats. Endvidere vil regeringen nedsætte et udvalg, som skal undersøge mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning. Med henblik på at etablere et grundlag for en langsigtet, mere ambitiøs indsats for at begrænse og reducere olieafhængigheden i transportsektoren vil regeringen nedsætte et udvalg, der skal etablere et overblik over perspektiver og potentialer for at udvikle og anvende konkurrencedygtige alternativer til benzin og diesel. Det drejer sig om biobrændstoffer, naturgas og på længere sigt brint. Vedvarende energi Vedvarende energi anvendes i stigende omfang i produktionen af el og fjernvarme. I 2003 blev mere end 25% af den forbrugte el og fjernvarme produceret på basis af vedvarende energi 1 og næsten 24% i elforsyningen alene. Energistyrelsen har foretaget fremskrivninger af det danske energiforbrug og produktionen af el og fjernvarme på basis af en række scenarier, der rækker frem mod I basisfremskrivningen 2, der baserer sig på en moderat udvikling i olieprisen og CO 2 - kvoteprisen, stiger andelen af vedvarende energi i el-forsyningen til over 36% i 2025 (se figur 1). Vindkraft vil udgøre en stor del af stigningen. Forudsætningerne frem til 2025 om ikke mindst oliepris og CO 2 -kvotepris er yderst usikre. Det er derfor væsentligt at bemærke, at udbygningen med vedvarende energi vil tilpasse sig de faktiske økonomiske rammebetingelser. Hvis olieprisen forbliver høj, og hvis der internationalt aftales ambitiøse klimamål med stigende CO 2 -kvotepriser til følge, vil især vindkraft, men også biomasse blive så rentabel, at andelen af vedvarende energi vil kunne stige markant. Med høje olieog CO 2 -priser vil en sådan udvikling endda kunne realiseres med reducerede produktionstilskud eller måske helt uden produktionstilskud til nye anlæg. 1 Hovedsagelig i form af biomasse, biologisk nedbrydeligt affald og vind. 2 Se Sammenfattende baggrundsrapport, Energistyrelsen

11 Regeringen ønsker at anvende markedet som basis for en fortsat øget anvendelse af vedvarende energi. En udbygning i takt med, at markedet får behov for ny kapacitet, vil være langt mere omkostningseffektiv end en politisk fastsat forceret udbygning. Rammerne for markedet skal tilrettelægges således, at vedvarende energi fremmes med midler, der står mål med de samfundsmæssige fordele, som disse energiformer giver. Herunder skal der tages hensyn til behovet for en vis kontinuitet i teknologiudviklingen, hvor der samtidig kan drages nytte af de driftsmæssige erfaringer, der høstes. 20 Figur 1: Basisfremskrivning af vedvarende energi i elforsyningen TWh 36% % Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Basisfremskrivningen er færdiggjort inden den nye aftale om energibesparelser blev indgået. Både denne og efterfølgende figurer indeholder derfor ikke effekten af de nye energibesparelsesinitiativer. I dag fremmes vedvarende energi gennem direkte produktionstilskud og fritagelse for energiafgift samt indirekte gennem CO 2 -afgifter og CO 2 -kvoter på andre energiformer. Endvidere understøttes udbygningen med vindkraft gennem nødvendig forstærkning og udbygning af el-nettet. I fremtiden vil øget fleksibilitet i elforbruget, herunder øget fleksibel anvendelse af el til opvarmning, kunne lette indpasningen af mere vedvarende energi i energisystemet. Regeringen ønsker, at der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet til havs og på land, og at dette sker på et økonomisk sundt grundlag. Udbygningen på land kan i forlængelse af gældende ordninger og under hensyn til de landskabelige og andre påvirkninger ske i takt med skrotningen af ældre vindmøller. Regeringen lægger vægt på, at der løbende sker den nødvendige afklaring af den fysiske planlægning 9

12 og myndighedsgodkendelse. Herunder vil grundlaget for at vurdere de fysiske placeringsmuligheder for nye havvindmølleparker og de forskellige natur-, miljø- og landskabelige hensyn og udfordringer, der er forbundet hermed, blive opdateret. Biomassebaserede anlæg anvender i dag først og fremmest indenlandske ressourcer. Ved en mere udbredt anvendelse af biomasse kan det blive nødvendigt at importere en større andel af biomassen. Udviklingen af internationale markeder for biomasse vil medvirke til at øge disse brændslers konkurrencedygtighed og deres bidrag til forsyningssikkerheden. 10

13 Initiativer for energibesparelser og vedvarende energi Regeringen vil: Sikre en markant styrkelse af energibesparelsesindsatsen Regeringen har den 10. juni 2005 indgået en bred politisk aftale om en markant styrkelse af energispareindsatsen. Parterne er enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug (excl. transport) skal falde. Der gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete, dokumenterbare energibesparelser svarende til i gennemsnit 7,5 PJ pr. år over perioden I 2008 gennemføres en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater. De øgede energibesparelser skal for en væsentlig dels vedkommende opnås ved, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser. Aftalen af 10. juni 2005 indeholder desuden en lang række andre nye initiativer, der styrker indsatsen i forlængelse af regeringens udkast til energisparehandlingsplan fra december Øge fokus på transportsektorens energiforbrug og olieafhængighed Udvikling af mere effektive teknologier og alternative drivmidler. Analyse af perspektiverne for udvikling og anvendelse af alternative drivmidler i transportsektoren, herunder naturgas, biobrændstoffer og brint. Regeringen vil inden for rammerne af lov om sektorforskning arbejde for en udvidelse af Danmarks TransportForskning til også at fokusere på energirelaterede udfordringer, således at Danmarks TransportForskning ændres til Danmarks Transport- og Energiforskning. En ambitiøs indsats i EU-regi for en langsigtet effektivisering af transportsektorens energiforbrug gennem udvikling og markedsføring af mere energieffektive biler. Undersøge mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning. Sikre øget anvendelse af vedvarende energi gennem fortsat gode rammebetingelser Udbygning af elinfrastrukturen, så den understøtter øget anvendelse af vedvarende energi. Fortsat gode økonomiske rammer for en markedsorienteret udbygning med vedvarende energi. Prioritering af vedvarende energi og energieffektivitet i forbindelse med offentlige forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogrammer, samt ved at arbejde for en tilsvarende prioritering inden for EU. Opdatering af grundlaget for at vurdere de fysiske placeringsmuligheder for fremtidige havvindmølleparker. 11

14 Umiddelbart er brug af biomasse til elproduktion en samfundsøkonomisk relativt dyr løsning, men med høje priser på CO 2 og fossile brændsler kan biomassebaseret el- og varmeproduktion blive et økonomisk fornuftigt valg. Der anvendes i dag en væsentlig mængde biomasse på kraftværkerne som følge af biomasseaftalen og de hermed forbundne tilskud. Dette medvirker til at fastholde det videnmæssige grundlag for en senere øget anvendelse af biomasse. EU-Kommissionen arbejder blandt andet på at fremlægge en samlet biomassehandlingsplan, og der må generelt forventes en stigende anvendelse af biomasse inden for EU i de kommende år. Herhjemme har det vist sig muligt at bygge og drive store biogasanlæg, som er samfundsøkonomisk rentable, såfremt de tilføres en vis mængde organisk affald. Der forventes derfor en øget anvendelse af biogas. Miljø og globale klimaforandringer Energisektorens største miljøudfordring er ændringerne i det globale klima, der forårsages af udledningen af CO 2 og andre såkaldte drivhusgasser. Hovedparten af den globale CO 2 -udledning kan henføres til anvendelsen af kul, olie og naturgas til el, varme og transport. Således også det danske. Det Internationale Energiagentur 3 (IEA) vurderer, at hvis der ikke foretages politiske indgreb forinden, vil den globale CO 2 -udledning i 2030 være steget med omkring 60% i forhold til i dag. EU har som målsætning at begrænse menneskeskabte klimaforandringer til et ikkefarligt niveau, defineret som globale temperaturstigninger på ikke over 2 C. I marts 2005 enedes EU s stats- og regeringschefer om et indspil til de internationale klimaforhandlinger. Heri understreges vigtigheden af en bred global deltagelse i indsatsen mod klimaforandringer, og der lægges op til, at der i forhandlingerne med andre parter overvejes reduktioner i størrelsesorden 15-30% i industrilandenes samlede drivhusgasudledninger frem mod 2020 og videre i lyset af konklusionerne fra miljøministrenes forudgående rådsmøde. Endvidere ønsker stats- og regeringscheferne at udvikle en EU-strategi for begrænsning af klimaforandringerne. Regeringen vil arbejde for, at EU aktivt søger en ambitiøs aftale om reduktion af drivhusgasser i god tid, før Kyoto-aftalens første fase udløber i Regeringen ønsker med en afklaring af de fremtidige klimaforpligtelser at sikre mere stabile rammer for erhvervslivets investeringer på energiområdet. Med implementeringen af EU s CO 2 -kvotesystem har regeringen sikret det afgørende virkemiddel til at leve op til Danmarks Kyoto-forpligtelse i Kvotesystemet sikrer dels, at de omfattede virksomheder lever op til deres forplig- 3 i World Energy Outlook 2004, IEA 12

15 telse, dels at de har mulighed for at efterleve deres forpligtelser mest effektivt og fleksibelt. Den danske energisektor er allerede i dag pålagt et betydeligt medansvar for at leve op til de danske CO 2 -forpligtelser, og det vil også være tilfældet i fremtiden. Rammerne for den fremtidige kvoteregulering skal dog samtidig tilrettelægges således, at vilkårene for at investere i nye energianlæg i Danmark ikke er afgørende forskellige fra vilkårene i de øvrige europæiske lande. Energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi vil blive fremmet som et resultat af kvotereguleringen. Samtidig vil fortsat udvikling af energieffektive og CO 2 -neutrale teknologier på sigt kunne understøtte opfyldelsen af Danmarks fremtidige klimaforpligtelser. Omfanget af de fremtidige udfordringer både globalt og i Danmark peger på, at udvikling af nye effektive energiteknologier bliver krumtappen i den langsigtede klimaindsats. Teknologisk udvikling inden for energisektoren vil endvidere kunne udgøre et konkret bidrag til at opfylde regeringens overordnede målsætning om at gøre Danmark til et førende vækst- og vidensamfund. Også nationale og regionale miljøhensyn skaber udfordringer for energiforsyningen. Udledningen af svovldioxid er efterhånden bragt ned på et lavt niveau, men overholdelsen af Danmarks internationale NO x -mål er fortsat en væsentlig udfordring. Hertil kommer lokale miljøpåvirkninger fra energiforsyningen, der kan indebære en væsentlig udfordring. Initiativer mod globale klimaforandringer Regeringen vil: Nationalt Sikre, at udledningen af drivhusgasser i Danmark reguleres omkostningseffektivt i en balance på tværs af sektorer. Regeringen vil arbejde for en fremtidig udvidelse af CO 2 -kvotesystemet til at omfatte flere sektorer, herunder transport. Støtte udviklingen af nye effektive energiteknologier, der kan bidrage til at opfylde fremtidige klimaforpligtelser til lavest mulige omkostninger. Fortsat tage hensyn til det lokale og regionale miljø i de energipolitiske prioriteringer. Internationalt Arbejde for, at EU aktivt søger en ambitiøs aftale om reduktion af drivhusgasser, i god tid før Kyoto-aftalens første fase udløber i Yde en aktiv indsats i de internationale klimaforhandlinger for at opnå langsigtede, holdbare klimapolitiske rammer på internationalt plan, der øger den miljømæssige effekt og samtidig sikrer erhvervslivet stabile, forudsigelige investeringsvilkår. 13

16 Vækst og erhvervsudvikling Regeringen vil gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Energisektoren kan bidrage til at nå denne målsætning gennem: velfungerende markeder med en høj daglig forsyningssikkerhed fortsat effektivisering af det danske energiforbrug udbygning af danske styrkepositioner inden for udvikling og produktion af effektiv energiteknologi. Velfungerende markeder En effektiv energiforsyning kræver, at den kurs, regeringen har lagt med liberaliserede markeder og markedsorienterede virkemidler fastholdes og videreudvikles. Danmark er tæt forbundet med markeder såvel i Norden, resten af Europa som globalt. Det skal sikres, at der også på langt sigt sker en sund udvikling af markederne hen mod fuld integration, åbenhed og konkurrence. Integration af markederne for el og naturgas kræver en veludviklet infrastruktur, der fysisk forbinder de regionale markeder. Gennem udbygning af elinfrastrukturen vil regeringen samtidig sikre forsyningssikkerheden samt sikre effektive rammer for indpasning af mere vedvarende energi. En elektrisk forbindelse under Storebælt vil forbedre funktionen af det samlede danske el-system, øge forsyningssikkerheden og skabe mulighed for mere konkurrence til glæde for forbrugerne. Det vil endvidere have en betydelig samfundsøkonomisk værdi, hvis forbindelsen vil kunne afværge blot en times systemnedbrud hvert tiende år. Idriftsættelsen af en forbindelse under Storebælt i 2010 vurderes at give et samfundsøkonomisk overskud på godt 400 mio. kr. over forbindelsens levetid. Et væsentligt element i vurderingen af forbindelsen er hensynet til at skabe et mere velfungerende dansk elmarked og større konkurrence. Det skønnes, at forbindelsen vil kunne forbedre konkurrencen svarende til et fald i den gennemsnitlige elmarkedspris på mellem 3 og 6%. Omfanget af denne effekt er dog forbundet med betydelig usikkerhed. Udviklingen af det danske gasmarked er præget af, at Danmark ligger i udkanten af det europæiske gasmarked, og at det danske gasmarked er lille i europæisk målestok. Effekten heraf på konkurrencesituationen skal modvirkes gennem effektive markedsvilkår og øget integration med de omgivende markeder. Danmark har i dag en gasinfrastruktur, der i tilstrækkelig grad understøtter forbrug og produktion. På længere sigt kan der i Danmark og Europa som helhed blive behov for at skabe adgang til nye kilder til gasleverancer. Regeringen vil derfor tage initiativ til at analysere det langsigtede behov for udvikling af gasinfrastrukturen. 14

17 Effektive internationale konkurrencemarkeder kræver ensartede regelsæt, der sikrer lige og fair konkurrence på tværs af landegrænser. Det vil være i dansk interesse at sikre en ensartet udvikling af de nationale gasmarkeder i Europa, og regeringen vil støtte nye ambitiøse tiltag i EU til forbedring af markedernes funktion. Økonomisk vækst forudsætter også, at den løbende forsyningssikkerhed for el og naturgas fastholdes på et højt niveau på de liberaliserede markeder. Forsyningssikkerheden kan styrkes med en effektiv infrastruktur, men regeringen vil også prioritere klare og stabile rammer for de kommercielle beslutninger om etablering af ny produktionskapacitet. Behovet for udbygning af infrastrukturen vil afhænge af den konkrete markedsudvikling - herunder af gasanvendelsen i elsektoren. Med udsigt til et nyt stort danskbaseret el- og naturgasselskab etableres en spiller på det nordeuropæiske marked, der kan bidrage til øget konkurrence i forhold til de store europæiske selskaber. Et stærkt danskbaseret energiselskab vil endvidere kunne bidrage markant til at fastholde og udbygge viden, kompetencer og udvikingsmiljøer inden for nye energiteknologier i et tæt samspil med det øvrige erhvervsliv, forskningsinstitutionerne og de offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer. Afgifter Energi- og CO 2 -afgifterne er komplicerede og fastsat under andre forhold end dem, der forventes at gælde fremover. Regeringen ønsker at modernisere og forenkle det danske energi- og CO 2 -afgiftssystem i lyset af, at der i EU regi er indført CO 2 -kvoter fra 1. januar Regeringen vil derfor fremlægge forslag om indretningen af de fremtidige energi- og CO 2 -afgifter. Regeringen har nedsat et udvalg, der undersøger spørgsmålet. Der kan eventuelt være behov for at foretage ændringer i dele af regelsættet før den egentlige revision, såfremt særlige forhold taler herfor. En række organisationer mv. inden for energisektoren har foreslået at ændre afgifterne på fjernvarme. Afgifterne på varme fra samproduktion af el og varme er lavere end afgifterne på separat fjernvarme og langt lavere end afgifterne på elvarme. Det indebærer i visse situationer en samfundsøkonomisk og miljømæssig uhensigtsmæssig overproduktion af el. Ved lave elmarkedspriser fremstilles der således elektricitet på kraftvarmeværker på trods af, at elprisen er lavere end omkostningerne, da dette tab ofte mere end opvejes af afgiftsbesparelsen. Ligeledes hindrer afgiftsreglerne mv., at der anvendes elektricitet til fremstilling af fjernvarme. Derved kan afgiftsreglerne blokere for, at man udnytter samfundsøkono- 15

18 misk fordelagtige muligheder for at producere fjernvarme ved elektricitet. Ved lave markedspriser på el er de samfundsmæssige omkostninger ved elvarme inklusive miljøomkostningerne lavere end omkostningerne ved brug af andre energikilder. Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne, og således, at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne, når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end omkostningerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne i givet fald skal være provenuneutrale, lægger regeringen vægt på, at de fordelingsmæssige virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklende. Teknologiudvikling På energiområdet er der gennem en lang årrække opnået værdifulde erfaringer med kommercialisering af ny viden og ideer og udvikling af arbejdspladser på baggrund heraf. Der er gode muligheder for, at danske kompetencer inden for energiteknologi kan gøre sig gældende på det globaliserede marked. Det gælder ikke kun eksisterende styrkeområder som f.eks. vindkraft, men også andre teknologier som f.eks. brændselsceller, biobrændstoffer og hele energisystemer, hvor nye teknologier indgår i en sammenhæng. Det indebærer potentielt betydelige erhvervsmæssige perspektiver for Danmark set i lyset af, at der i de kommende årtier forventes høj vækst i den internationale efterspørgsel efter nye miljøvenlige energiteknologier og løsninger. Regeringen ønsker generelt at styrke udviklingen af grøn teknologi i Danmark, således at danske styrkepositioner på bl.a. energiområdet kan udbygges og omsættes til eksport og arbejdspladser. Regeringen har for perioden afsat yderligere ca. 280 mio. kr. til strategisk forskning inden for området energi og miljø under Det Strategiske Forskningsråd. Regeringen har endvidere besluttet at etablere Højteknologifonden, der skal fremme højteknologisk forskning og innovation. Fondens midler målrettes udvalgte satsningsområder, især nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi. Der vil bl.a. blive lagt vægt på særligt løfterige områder, hvor de erhvervsmæssige interesser er åbenbare, og hvor Danmark samtidig har særlige forudsætninger og muligheder, hvilket kan omfatte støtte til udviklingen af højteknologiske løsninger på energiområdet. Hertil kommer, at den generelle teknologiudvikling inden for Højteknologifondens satsningsområder naturligt vil kunne spille en vigtig rolle i forbindelse med 16

19 udviklingen af nye energiteknologiske løsninger, både i udviklingen af enkeltstående teknologier og teknologier til styring af sammenhængende energisystemer. Eksempelvis er der inden for udviklingen af brændselsceller og biobrændstoffer behov for en markant teknologisk udvikling for at bringe teknologierne frem til et kommercielt niveau. Endvidere vil regeringen udarbejde en ambitiøs, samlet og flerårig strategi for at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Regeringen vil frem mod 2010 afsætte 10 mia. kr. til styrket uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Strategien ventes fremlagt i foråret 2006 og vil herefter udgøre en del af grundlaget for prioriteringen af de nye midler. Initiativer for velfungerende energimarkeder Regeringen vil: Sikre et velfungerende elmarked ved at Foretage en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udbygning af den overordnede elinfrastruktur. Energinet.dk indleder projekteringen af en elektrisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark under Storebælt. Endvidere arbejdes der for på sigt at styrke de elektriske forbindelser til Norge og Tyskland. Opstille klare krav og rammer for den nødvendige forsyningssikkerhed i det lokale elnet i en dialog med netselskaberne. Opstille et handlingsprogram for et mere fleksibelt elforbrug. Undersøge mulighederne for, at samfundsøkonomisk og miljømæssig hensigtsmæssig anvendelse af elektricitet i fjernvarmesystemer ikke hindres af afgiftsforskelle, og at afgifterne ikke unødigt fremmer elproduktion på tidspunkter, hvor omkostningerne herved er højere end elpriserne. Fremme et mere effektivt gasmarked ved at Arbejde for en øget integration af det danske gasmarked med andre europæiske gasmarkeder, bl.a. ved på europæisk plan at arbejde for ensartede og gennemsigtige rammebetingelser. Sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udbygning af gasinfrastrukturen i takt med den langsigtede udvikling i dansk gasforbrug og produktion. Sikre forbrugerne de lavest mulige varmepriser ved Fortsat at effektivisere fjernvarmeforsyningen gennem fokusering på omkostningerne hos selskaberne og en hensigtsmæssig indpasning af nye teknologier i varmeforsyningen generelt. 17

20 Initiativer for teknologiudvikling Regeringen vil: Fremme udvikling af ny teknologi og udnyttelse af erhvervspotentialer ved at Øge forskningsindsatsen generelt og styrke samarbejdet mellem den offentlige og den private indsats. Styrke indsatsen for udvikling og demonstration af nye energieffektive teknologier og vedvarende energi. Koordinere indsatsen på tværs af de offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer. Fokusere indsatsen på energiområdet mod realisering af særlige danske erhvervspotentialer og energipolitiske prioriteringer. Opfølgning Regeringen vil nøje følge udviklingen i produktionen og forbruget af energi med henblik på at sikre forsyningssikkerhed, miljøhensyn, velfungerende markeder og omkostningseffektivitet. Senest i 2010 vil regeringen tage initiativ til en samlet status for energistrategien på grundlag af den faktiske udvikling i energipriser, internationale CO 2 -kvotepriser og udviklingen af teknologier og markeder. 18

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere