Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg"

Transkript

1 Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg LCI/LCA for forbrændingsanlægget Version 5-2. april 2007 Christian Riber Institut for Miljø & Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING ANLÆGSBESKRIVELSE OVNLINJE 1 OG 2 SEMITØR RØGGASRENSNING (NID) OVNLINJE 4 - VÅD RØGGASRENSNING SYSTEMAFGRÆNSNING DATAGRUNDLAG MASSEBALANCE STOFBALANCE ENERGIREGNSKAB LCI LCA SCENARIO 1 FØR/NU SCENARIO 2 ENERGI EFFEKTIVITET SCENARIO 3 - AFFALD DE VIGTIGSTE PÅVIRKNINGER KONKLUSION REFERENCER BILAGSOVERSIGT... 16

3 1 Indledning Dette dokument er udarbejdet som led i et større projekt, hvis formål er at udføre miljøvurdering af affaldshåndteringen i Århus Kommune. I dokumentet beskrives alle væsentlige miljøparametre ved affaldsforbrændingsprocessen på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg (AÅF), ud fra tilgængelige data, hvorefter der opstilles en livscyklusopgørelse (LCI) for processen. Denne LCI benyttes til en egentlig livscyklusvurdering (LCA) af AÅF hvor den funktionelle enhed er et ton affald. Der sammenlignes i rapporten med en lignende undersøgelse for forbrændingsanlægget i Herning fordi dette anlæg rent logistisk kunne være et alternativ til forbrænding i Århus. 2 Anlægsbeskrivelse AÅF består af 3 ovnlinjer og er godkendt til at forbrænde bl.a. husholdnings, industri- og erhvervsaffald. Herudover findes en speciel ovn til forbrænding af kliniske risikoaffald, hvilken ikke inkluderes i denne LCI. Ovnlinje 1 og 2 er kraftvarmeproducerende og røggassen renses i et tørt NID anlæg, hvor der indblæses kul og kalk i røggassen inden den passerer et posefilter, der udskiller det reagerede kul og kalk samt partikler fra gassen. Ovnlinje 4 er ligeledes kraftvarmeproducerende og røggassen renses først i et posefilter og herefter i en våd proces 1. Der renses for dioxin på alle ovnlinjer med aktivt kul samt for NO x med SNCR 2. Forbrændingsanlægget har en oplagringskapacitet i affaldssiloen på m 3 affald, og en samlet forbrændingskapacitet på de tre ovne på 31 tons/h. Der behandles i alt mellem og tons affald pr. år /AÅF, 2005/ 2.1 Ovnlinje 1 og 2 Semitør røggasrensning (NID) Herunder ses de til ovnlinje 1 og 2 hørende anlægsparametre der har størst betydning for LCI en og det procesflow der karakteriserer ovnlinjerne (Figur 1) - Kapacitet: 7,6 ton/time (gennemsnitlig ton/år i alt) - Ovntype: Bevægelige luftkølede riste - Forbrændingstemperatur: º C - Kedeltype: Damp til kraftvarme produktion - Støvudskillelse: Efterstillet posefilter - Dioxin rensning: Aktivt kul i NID reaktor - NO x rensning: SNCR - Restprodukter: Slagge, røggasrensningsprodukt og røggas. /AÅF, 2005/, /Fredriksen G. et. al., 2003/ 1 Først vaskes røggassen i en skrubber, hvor kun vand tilsættes, og herefter i en basisk skrubber, hvor røggassen vaskes med en kalkslurry. Processen giver spildevand, der ved rensning giver en slamkage og spildevand der kan udledes til det kommunale spildevandssystem. /Fredriksen G. et. al., 2003/ 2 Semi Non Catalytic Reduction udføres ved at indsprøjte ammoniak i ovnrummet hvorved NO x reduceres til frit kvælstof. 1

4 Opblanding Keddel NID reaktor Røggas Affald Oplagring Restprodukt Posefilter Deponi Ovn Råslagge Slaggeoparb. Figur 1 : PProdukt rocesdiagram for opassiv vnlinje proces 1 og 2 våd røggaaktiv srensnin proces g Figur 1: Procesflow diagram for AÅFs ovnlinje 1 og 2. Faststofflow Gasflow Væskeflow 2.2 Ovnlinje 4 - Våd røggasrensning Herunder ses de til ovnlinje 4 hørende anlægsparametre der har størst betydning for LCI en og det procesflow der karakteriserer ovnlinjen ( Figur 2). - Kapacitet: 16 ton/time pr. ovn (ca ton/år) - Ovntype: Bevægelige vandkølede riste - Forbrændingstemperatur: º C - Kedeltype: Damp til kraftvarmeproduktion - Støvudskillelse: Foranstillet posefilter - Dioxin rensning: Aktivt kul efter kedel - NO x rensning: SNCR - Restprodukter: Slagge, flyveaske, slam, spildevand og røggas. /AÅF, 2005/ 2

5 Opblanding Keddel Posefilter Surt vasketrin Røggas Affald Oplagring Flyveaske/ Gips Basisk vasketrin Deponi Ovn Råslagge Vandrensning Slam Spildevand Slaggeoparb. Figur 2 : Procesdia Produkt gram for ovnlinje Passiv proces 1 og 2 våd røggaa sr ktiv ensning proces Figur 2: Procesflow diagr am for AÅFs ovnlinje 4 Faststofflow Gasflow Væskeflow 2.3 Anlægget generelt Anlægget modtager ud over affald også en række hjælpestoffer, som bruges i rensningen af røg og spildevand (se evt. Figur 3 og Figur 4). De væsentlige af disse hjælpestoffer ses i Tabel 1, hvor deres gennemsnitligt forbrugte mængde pr. ton forbrændt affald, samt hvilken ovnlinje der benytter stoffet, er angivet. Hjælpestofferne antages i det følgende at være rene, og medgår derfor kun med deres indhold af aktivstoffer. Tabel 1: Hjælpestoffer til AÅF. Enhed: kg/ton forbrændt affald. Mængde Mængde Ovnlinje Enhed Ton/år kg/ton Nr. Hjælpestoffer til røgrens CaCO 3 * ,90 4 CaCO 3 * 12,0 3 Hjælpestoffer til vandrens FeCl 3 3,75 3 0,06 4 TMT 15 5,25 0,04 4 Polymer 0,45 0,004 4 NaOH 108 0,97 4 /AÅF, 2003/ Afrundet til tre betydende cifre. * = Kun det totale kalkforbrug kendes, forbruget på ovnlinjerne estimeres ud fra et teknologigennemsnit for ovnlinje 1-2 og en beregnet værdi for ovnlinje 4. Udledningerne fra AÅF er, som det ses af Figur 1 og 3 Forbruget er ophørt og gennemsnittet er kun for år med forbrug 3

6 Figur 2; slagge, flyveaske, restprodukt, slam, spildevand og røggas. Råslaggen forarbejdes og genanvendes og ud over røggas og spildevand eksporteres de resterende restprodukter. Restprodukterne fra anlægget disponeres således: - Råslagge sendes til lokal slaggeoparbejdning og genanvendes. - Røggasrensningsrestprodukt eksporteres til udlandet - Flyveaske eksporteres til udlandet - Gips eksporteres til udlandet - Slam eksporteres til udlandet - Røggas udledes til luft - Spildevand udledes til kommunal kloak /AÅF, 2003/ 4

7 3 Systemafgrænsning Figur 1 og Figur 2fastsætter systemafgrænsningerne nær anlæggenes fysiske grænser, hvilket betyder at input og output kan relateres til hvad der faktisk til- og fraføres forbrændingsanlægget. I energibalancen regnes solgt og købt energi som henholdsvis inog output. Hermed opnås mulighed for at tilskrive energiforbruget og produktionen forskellige emissioner, svarende til at man ikke køber sin egen producerede energi. Transport til og fra anlægget medtages ikke da de ikke er en del af teknologien. Miljøpåvirkningerne fra genanvendelse af slagger og kommunal behandling af spildevand medtages ikke. Deponering af restprodukt, flyveaske, gips og slamkage antages ikke at have væsentlige miljøpåvirkninger. 3.1 Datagrundlag Datagrundlaget for denne LCI stammer fra registreringer af forbug, indkøb, salg, ind- og udvejninger samt målinger foretaget rutinemæssigt af personale på ÅKV men indsamlet specielt til denne LCI. Herudover er der gennemført forsøgsmåling af slaggeproduktionen og der er specielt til denne LCI indsamlet prøver af slagger fra hver ovnlinje, restprodukt og flyveaske samt slam til kemisk analyse. Restprodukt- og askeproduktionen er beregnet idet de ikke kan måles inden produkterne blandes. I beregningerne indgår bl.a. udvejninger og målinger af siloernes fyldning. Beregningen af askeproduktionerne (slagge, flyveaske og restprodukt) for hver ovnlinje valideres mod den samlede aske produktion for anlægget der er målt ved udvejning. Opgørelsesperioder Alle data er indsamlet i 2006 men de individuelle datasæt er ikke alle indsamlet samtidigt idet dette ikke var muligt. Langt de fleste data dækker helt eller delvist perioden fra februar til og med april, undtagelserne er slagge og askeproduktionerne der er udmålt i september og oktober. Alle data er korrigeret for den forbrændte mængde i den målte 5

8 periode og indgår således i LCI en som relative data idet disse over længere perioder er sammenlignelige. 4 Massebalance Figur 3 og Figur 4 viser al le relevante materialefraktioner i nd og ud af systemet, hvilket er baseret på en analyse af hvorledes masserne bevæ ger sig i forbrændingssystemer. Herudover er det forsøgt at eksemplificere, hvorledes de afgørende masseudvekslinger inde i systemet ser ud. Der er i den grafiske præsentation i Figur 3 og Figur 4 ikke taget hensyn til massernes indbyrde s størrelse. Slaggerne fra alle ovnlinjer blandes efter nedkøling og udvejes således sammen. Derfor krævede en massebalance pr. ovnlinje en måling af den aktuelle produktion pr. ovnlinje. Efter flere forsøg på opstilling af et fornuftigt system til separat håndtering af slaggen fra de enkelte ovnlinjer blev det besluttet at basere flowfordelingen på en måling på ca. en uge hvor kun ovn 4 var i drift. Resultaterne fra denne måling er dog lidt usikre grundet den korte måleperiode og resultaterne er derfor valideret med den samlede slaggeproduktion og tidligere målinger af ovn 1 og 2. Vandværksvand Sekundavand Råslagge Affald Ovn Filter / kedel Flyveaske Biobrændsel Forbrændingsluft Hjælpestoffer Våd rensning Vandsrensning Slam/Gips Røggas Spildevand Figur 3 : Procesdiagram Produkt for ovnlinje Passiv proces 1 og 2 våd røggasrensning Aktiv proces Figur 3: Masseflow diagram for AÅF ovnlinje 4. Faststofflow Gasflow Væskeflow 6

9 Vandværksvand Råslagge Affald Ovn Kedel Restprodukt Biobrændsel Posefilter Røggas NID-reaktor Forbrændingsluft Hjælpestoffer Fi gu Produkt Passiv proces Aktiv proces r 4 : Procesdiagram for ovnlinje 1 og 2 våd røggasrensning Figur 4: Masseflow for AÅF ovnlinje 1 og 2. Faststofflow Gasflow Væskeflow Den producerede flyveaske på ovn 4 og restproduktet produceret på ovn 1 og 2 opbevares i separate siloer men blandes ved bortkørsel af logistiske årsager. Derfor krævede denne massestrøm en nærmere analyse inden den kunne indgå i LCI en. Denne blev udført for oktober måned hvor hver enkelt udvejning blev sammenlignet med målinger af siloens fyldningsgrad så et præcist masseflow kunne beregnes. Alle masseflow er korrigeret i forhold til den forbrændte mængde affald og det antages at alle ovnlinjer har lige mange driftstimer på årsplan. I LCI en for hele AÅF vægtes resultaterne sammen ved forholdet mellem dagsproduktioner (24 timers drift). Masseflow af faste restprodukter er gengivet herunder i procent af affaldets askeindhold. Tabel 2 Masseflow af asker og faste restprodukter Ovn 1-2 Ovn 4 AÅF Restprodukt 19 % % Slagge 81 % 82 % 82 % Flyveaske - 15 % 10 % Gips % 1.5 % Filterkage % 0.30 % Alle værdier i procent af affaldets askeindhold. AÅF kolonnen er den vægtede sum af alle ovnlinjer i forhold til forbrændt mængde pr. døgn. 5 Stofbalance Den installerede teknologi, måden hvorpå anlægget drives og affaldet som forbrændes er alle medvirkende til at definere udledningerne fra anlægget. Generelt opdeles udledningerne efter om de hovedsageligt påvirkes af teknologi og drift (processpecifikke) 7

10 eller af affaldet (inputspecifikke). De inputspecifikke emissioner er hovedsageligt tungmetalemissioner i røggassen og de processpecifikke emissioner er hovedsageligt de resterende røggasemissioner (f.eks. HCl, SO 2 og NO x ). For de inputspecifikke emissioner gælder at de defineres af fordelingen til røggassen hvorfor en stofbalance er nødvendig. De koefficienter som beskriver fordelingen mellem output i procent af input for hvert stof kaldes fordelingskoefficienter. Disse koefficienter er gengivet i bilag 2. De processpecifikke emissioner er et resultat af den aktuelle rensning og er udelukkende en funktion af den forbrændte mængde. I Tabel 3 ses de processpecifikke emissioner der er medtaget i denne LCI. Tabel 3 Emissioner der er defineret udelukkende af den forbrændte mængde Ovn 1-2 Ovn 4 Vægtet * g/ton g/ton kg/ton HCl HF E-05 SO CO NO x Partikler Dioxin 4.86E E E-10 Enheden er g eller kg pr. ton vådt affald. * = Vægtet sum af ovnlinjerne, vægtet efter indfyrret mængde. 6 Energiregnskab AÅF modtager energi i form af affald og elektricitet og producerer energi i form af elektricitet, varme (fjernvarme), bortkølet varme, tab i røggassen samt en række strålingstab fra systemet. I Figur 5 ses disse strømme afbilledet i et energidiagram. Det skal bemærkes at strålingstab og tab via røggassen indgår i de beregninger der foretages for energiregnskabet i Tabel 4. Produktionen af el og varme er gengivet i procent af affaldets nedre brændværdi m en afspejler den aktuelle produktion inklusiv energien fra støttebrændsler. Den procentvise energieffektivitet er derfor lidt lavere end den i Tabel 4 viste da energien fra disse brændsler skal fratræ kkes. Bortkølling Olie Affald Dansk elektricitet Fjernvarme Kedel Turbine Generator Fjernvarme Elektricitet Strålingstab mm. Røggas Damp Figur 5 : Procesdiagram Produkt for ovnlinje Passiv proces 1 og 2 våd røggasrensning Aktiv proces Faststofflow Gasflow Energiflow 8

11 Figur 5 : Energidiagram for AÅF (alle ovnlinjer). Kedel, turbine og generator opfattes som aktive processer, fordi energien i disse processer skifter karakter. Der ses bort fra forbruget af biomasse og fjernvarme til opvarmning af administrationsbygninger da disse størrelser tidligere er vist negligeable. /AÅF, 2003/ Tabel 4 Energibalance for AÅF 2006 Ovn 1og 2 Ovn 4 Samlet AÅF Mwh/ton Mwh/ton Mwh/ton Elforbrug 0,0313 0,0818 0,0657 Elproduktion* 19,0% 21,4% 20,6% Varmeproduktion* 70,1% 75,7% 73,9% Samlet effektivitet* 89,1 % 97,1 % 94,5 % Kolonnen samlet er vægtet efter den forbrændte mængde på hver ovnlinje. * = i forhold til den nedre brændværdi. Det blandede affalds brændværdi kan beregnes til 10,2-10,9GJ/ton vådt affald ved opgørelse på henholdsvis ovn 1-2 og ovn 4. Vandindholdet beregnes til 22,8-24,4 % af det våde affald. 9

12 Den forbrugte og producerede el substituerer marginal elproduktion der i Danmark er kul hvilket antages at være gældende både på kort og langt stigt. Den producerede fjernvarme vurderes at substituere varmeproduktionen på det nærtliggende kraftværk i Studstrup. Den marginale varmeproduktion kan til dels hentes som en effektivisering (50%) og resten hentes ved kulfyring /Jacob Lerhøj, 2006/. Der regnes derfor kun med halv substitution af fjernvarmeproduktionen og emissionerne fra Studstrupværkes fordeles efter energikvalitet. Denne antagelse kan i kortere perioder over året være forkert grundet forhold ved Studstrupværket og/eller andre forhold i fjernvarme produktionen/forbruget. Denne undersøgelse har ikke haft til formål at udføre en nærmere analyse af den årstidsvariation der findes for marginalvarmeproduktionen på distributionsnettet, men det bør påpeges at det ikke kan udelukkes at dette kan påvirke vurderingerne. 7 LCI Livscyklusopgørelsen ( LCI en) er den totale opgørelse af emissioner og råstofforbrug der passerer systemafgrænsningen og beskriver således alle påvirkninger af miljøet ved fortsat anvendelse af systemet. LCI en er resultatet af forbrug, produktion, stoffer der udledes som konsekvens af røggasrensningen og stoffer som udledes som konsekvens af affaldet. Således fremkommer LCI en direkte som funktion af massebalancen og stofbalancen. Både massebalancen og stofbalancen er opgjort for hver ovnlinje separat og anlægget total. Totalkolonnen fremkommer med en vægtet opgørelse for anlægget som helhed og kan bruges til at opgøre marginalmiljøpåvirkningen 4 fra forbrænding af et ton affald i Århus. Den samlede LCI kan i sin helhed ses af bilag 3. Et resultat af LCI en er at den kemiske sammensætning af affaldet kan beregnes idet denne er den eneste ubekendte i stofbalancen. Affaldet som er blevet brændt i opgørelsesperioden er det blandede affald der modtages på AÅF. I Tabel 5 ses den kemiske sammensætning for en række af de vigtigste enkeltstoffer i denne LCI s periode samt for den tidligere opgørelse for årene Resultater for flere stoffer end gengivet i Tabel 5 er til stede i bilag 1. Tabel 5: Koncentrationer i affaldet for AÅF. Stof * As 15,4 19,0 Cd 5,91 14,1 Cr ,5 Cu Hg 0,439 1,20 Ni 27,5 19,8 Pb Zn Enhed: g/ton vådt affald */Fredriksen G. et. al., 2003/ 4 Den påvirkning forbrændingen af et ekstra ton affald medfører. 10

13 Flere af de vigtige tungmetaller, i Tabel 5, ses reduceret hvilket formegentligt primært skyldes effektiviseringer i indsamlingsordninger der kildesortere fraktioner med højt indhold af disse stoffer. Eksempelvis ses kviksølv reduceret med 63 %, cadmium reduceret med 59 % og bly reduceret med 41 % imens nikkel, kobber og krom er steget med henholdsvis 28 %, 8 % og 71 %. Stigningen kan skyldes ændrede forbrugsmønstre kombineret med en manglende kildesortering af materialefraktioner indeholdende disse stoffer. For krom er kilderne i dagrenovationen primært fraktionerne; Tekstiler, Sko og læder og Grønt glas, for nikkel er kilden primært Batterier og for kobber vurderes kilden primært at være fraktionen Andet af metal. /Riber C. & Christensen T.H, 2006/ 8 LCA Der er udført livscyklusvurderinger for det nuværende system ved AÅF sammenlignet med en række alternative scenarier. Der ses også på hvilke enkeltfaktorer der har størst betydning for de vigtigste potentielle miljøeffekter fra AÅF. I forhold til den i 2003 udførte LCA er der følgende ændringer: Dioxinemission inkluderet til luft Varmeproduktionen medfører halv substitution af den producerede mængde. Den substituerede varmeproduktion på Studstrupværket medfører et ekstra kulforbrug svarende til den halve energi mængde i forhold til den producerede fjernvarme. /Jacob Lerhøj, 2006/. Data stammer fra Studstrupværkets grønne regnskab 2005 og forbrug af primærenergikilder samt luftemissioner er medtaget. Elproduktionen substituere marginal kulfyret elproduktion hvor alle emissioner tilskrives elproduktionen. For den marginale elproduktion antages der ikke at være afsætning for den tilhørende varmeproduktion. Processen stammer fra Stigsnæsværket og data fra anlæggets grønne regnskab Forbrug af primærenergikilder og luftemissioner er medtaget. Varmeforbrug og forbrug af biobrændsel på AÅF medtages ikke. Affaldssammensætningen af dagrenovation er opdateret til at inkludere kemisk sammensætning for alle 48 materialefraktioner Det fossile CO 2 i affaldet tilskrives en emission hvorimod den biologiske del ikke tilskrives en emission i 2003 modelleringen var affaldet antaget CO 2 neutralt. LCA resultater vil i det følgende blive præsenteret som normaliserede data, hvilket vil sige at de potentielle effekter sammenlignes med en danskers samlede belastning i en personækvivalent. LCA resultaterne vurderes for alle emissioner i grupper af miljøeffekter men der vurderes ikke på baggrund af ressourceforbrug. De valgte scenarier der sammenlignes er angivet med de forudsætninger som de indebærer. LCA på baggrund af data indsamlet i dette studie for Affaldscenter Århus Forbrænding i 2006 kaldes i det følgende for AÅF Scenarierne vurderes i tre sammenligninger med forskellige formål, der er er angivet herunder. Scenarierne sammenlignes som bidrags scenarier hvilket vil sige scenarier der vurdere en ændring i forhold til AÅF samlede bidrag. 11

14 1. Substitution og før/nu Her vurderes udviklingen ved den teknologiopdatering som AÅF har været igennem de seneste år og der sammenlignes med det nærmeste alternative forbrændingsanlæg. Herudover er der medtaget et scenario med den nuværende teknologi men hvor der ervalgt nogle alternative substitutionsteknologier. Herning: Stammer fra en udmåling af Knudmoseværket i 2005 ved afbrænding af dagrenovation. Der er tilføjet en kørsel med svær lastbil i 80 km. AÅF LCI fra 2002 opdateret med dioxinemission ( ) dataene bag denne LCI stammer fra perioden og dokumentation kan findes i /AÅF LCI 2003/. Substitutionsteknologierne er ændret så de er de samme som LCI AÅF 2006 AÅF 2006 med substitution af kulfyret elproduktion og med 100 % substitution af dansk fjernvarme produceret på centrale værker begge med emissioner fordelt efter energikvalitet. 2. Energieffektivitet Denne sammenligning viser hvorledes ændringer i el og varme effektiviteten påvirker LCA en. AÅF 2006 (Uændret effektivitet) Som ovn 4 (+ 1 % elproduktion og + 2 % varme) Forbedret/opgraderet teknologi (+ 3 % elproduktion og + 5 % varme) Som ovn 1-2 (- 1,4 % elproduktion og - 4 % varme) 3. Affaldstyper og tungmetaller Denne sammenligning viser hvorledes forskellige affaldstyper påvirker LCA en. Dagrenovation (fra Miljøprojekt 1085, 2006) Blandet affald (fra LCI opgørelsen) Blandet affald (fra LCI opgørelsen) med dobbelt tungmetalindhold Resultatet af scenario beregningerne er gengivet som grafer i bilag 4. Resultaterne er opgivet i personækvivalenter pr. ton affald og er opdelt i ikke toksiske (non tox) og toksiske potentielle miljøeffekter (tox). 8.1 Scenario 1 før/nu Effektiviseringerne på AÅF ses tydeligt at have påvirket vurderingen af de ikke toksiske miljøeffekter positivt. Mest markant er påvirkningen for drivhuseffekten hvor der i 2006 spares dobbelt så meget som i Substitutionsteknologierne, i figur 1 bilag 4, spiller en vigtig rolle for drivhuseffekten og det alternative scenario er 50 % mere besparende end det nuværende scenario for AÅF hvilket hovedsageligt skyldes fuld substitution for fjernvarmeproduktionen. Forbrændingsanlægget i Herning klarer sig markant dårligst på drivhuseffekten med et netto positivt bidrag hvilket skyldes substitutionsforholdene for anlægget samt transporten. På forsuring vil der dog være en mindre fordel i at transportere affaldet til Herning i forhold til den nuværende miljøvurdering af AÅF, hvilket dog kan sættes over styr af valget af substitutionsteknologier. 12

15 For de toksikologiske miljøeffekter ses den teknologiske udvikling at have haft en meget positiv effekt idet den store potentielle miljøpåvirkning af mennesker via vand i figur 2 bilag 4 ses formindsket markant. Der spares miljøpåvirkning svarende til 0,71 personækvivalent pr. ton affald, hvilket er 10,5 gange den nuværende miljøeffekt for kategorien. Dette skyldes primært en mindre udledning af tungmetaller (specielt kviksølv) og dioxin via røggassen. Den mindre tungmetaludledning er også den vigtigste årsag til at værket i Herning klarer sig bedst i denne kategori men for flere af de andre toksiske kategorier opvejes dette af miljøeffekten af de 80 km transport. Værket i Herning har som det eneste en sparet miljøeffekten på mennesker via vand på 0,03 personækvivalenter. Det valgte alternative substitutionsscenarierne ses ikke at have den store effekt for de fleste toksiske miljøeffekter bortset fra effekten på mennesker via jord. 8.2 Scenario 2 energi effektivitet Som forventet ses en sammenhæng mellem den positive miljøpåvirkning af drivhuseffekten og effektiviseret energiproduktion af figur 3, bilag 4. En effektivitet svarende til ovn 4 sparer således 13 % mere drivhuseffekt end effektiviteten på ovn 1-2. For eutrofiering og forsuring ses samme tendens og besparelserne ligger på 87 og 77 % for en energiproduktion svarende til ovn 4 i stedet for ovn 1-2. For de toksiske miljøeffekter ses også mindre effekter af energieffektiviseringen (figur 4 bilag 4), største effekten er på mennesker via vand hvor effektiviseringen maksimalt sparer 26 %. 8.3 Scenario 3 - Affald Affaldets brændværdi og vandindhold er udgangspunktet for energiproduktionen og dermed for substitutionen og dette ses tydeligt i figur 5 i bilag 4. Der spares potentielt 9 % mere drivhuseffekt ved forbrænding af blandet affald end ved dagrenovation. Dette skyldes at blandet affald har en 10 % højere brændværdi og et ca. 5 % lavere vandindhold. Det blandede affald belaster grundet et lavere tungmetalindhold miljøet mindre end dagrenovationen med de toksiske miljøeffekter. Det blandede affald har et tungmetalindhold svarende til mellem 1/3 og 1/4 af det fundne i dagrenovationen, men det bør her bemærkes at dette er dansk dagrenovation målt i Scenariet med dobbelt tungmetalindhold viser hvordan miljøpåvirkningen ser ud med dobbelt tungmetaludledning f.eks. som konsekvens af et dårligt filter, se figur 6 bilag 4. De toksiske effekter på mennesker via vand øges 1,8 gange ved en fordoblet tungmetalmængde og via jord øges effekten 2,2 gange. 8.4 De vigtigste påvirkninger For at vurdere hvilke enkeltpåvirkninger fra systemet der er vigtigst for de enkelte miljøeffekter er det først nødvendigt at kende de processer som tilsammen tegner miljøeffekten (figur 7 og 8 i bilag 4). Herefter kan det analyseres hvilke stoffer der bidrager til miljøeffekten (figur 9-14 i bilag 4) og det kan vurderes for hvilke stoffer i hvilke processor der med fordel kan sættes ind for at mindske miljøeffekten. De mest 13

16 betydende miljøeffekter fra den forudgående analyse er for de ikke toksiske (non tox) effekter; drivhuseffekten, eutrofiering og forsuring og for de toksiske effekter (tox); toksicitet på mennesker via vand, toksicitet på økosystemer via vand og toksicitet på mennesker via jord. Drivhuseffekten er hovedsageligt påvirket af CO 2 udledninger, og som det ses i figur 7 i bilag 4 er det positive bidrag direkte fra forbrænding af fossilt kulstof i affaldet og forbruget af el. Substitueret el og til dels varmeproduktion giver besparelserne på drivhuseffekten. Eutrofiering er hovedsageligt påvirket af processpecifikke emissioner og i figur 13 i bilag 4 ses det tydeligt at dette skyldes NO x emissionen. Et lignende billede ses for forsuring (figur 7 og figur 14) der ligeledes er klart domineret af den direkte emission af NO x fra forbrændingsanlægget. Systemets samlede toksiske miljøeffekt på mennesker via vand tegnes næsten udelukkende af affaldsspecifikke emissioner og disse udgøres ligeledes næsten udelukkende af Hg med et mindre bidrag på 3 % fra dioxin. Påvirkningen af mennesker via jord sker næsten ligeligt af proces- og affaldsspecifikke emissioner og det ses af figur 10, bilag 4 at disser skyldes Hg og NOx. Et mere kompliceret billede tegner sig for de toksiske effekter på økosystemer via vand der belastes af en række processer og hvor substitutionen spiller en meget vigtig rolle. Denne miljøeffekt påvirkes næsten ligeligt af dioxin, Hg og Cu emissioner fra forbrændingsprocessen, affaldet, produktionen og forbrænding af fuelolie og fra elforbruget. På substitutionssiden spares der for denne miljøeffekt emissioner af PAH og Sr (Strontium) fra produktionen af el og til dels varme, hvor emissionerne hovedsageligt tilhører produktionen af kul. 14

17 9 8BKonklusion Forbrændingsanlægget AÅF er blevet miljøvurderet ud fra indsamlede data i 2006 efter anlægget har gennemgået en større teknologisk modernisering. Dataindsamlingen er udført for de to tilstedeværende teknologier på anlægget og der foreligger separate livscyklusopgørelser med den funktionelle enhed et ton blandet affald. Opgørelserne har medført viden om det blandede affalds kemiske sammensætning, vandindhold og brændværdi der sammen med tilsvarende data fra Miljøprojekt 1085, 2006 for dagrenovation har været grundlaget for modelleringer af AÅF. Anlægget er LCA modelleret med EASEWASTE 2006 og alle resultater er normaliserede til personækvivalenter. Ud over en vurdering af kilderne til AÅFs miljøpåvirkning i 2006 er der også analyseret på 3 sammenligninger af scenarier omhandlende: Før og efter teknologiopdatering samt ændret substitution af energi Højere og lavere effektivitet i energiproduktionen Forbrænding af dagrenovation, blandet affald og blandet affald med dobbelt tungmetalindhold Teknologiopdateringen fra 2003 til 2006 med erstatning af en gammel ovnlinje med en ny og opdateret røggasrensning på de to resterende har medført en markant mindre miljøbelastning. Den bedre rensning af røggasserne har medført at den vigtigste toksiske effektkategori, toksicitet på mennesker via vand, er reduceret til en tiendedel. Samtidigt har en bedre udnyttelse af energiindholdet i affaldet medført en dobbelt så stor besparelse for drivhuseffekten. Det kan således konkluderes at anlægget ved teknologiopdateringen er gået fra at have en samlet miljøbelastning til en næsten neutral effekt, hvor belastningerne er i samme størrelsesorden som besparelserne. AÅFs samlede marginale miljøpåvirkning ved behandling af dagrenovation sparer drivhuseffekt og forsuring men belaster med eutrofiering og toksiske effekter på mennesker via vand og jord. I personækvivalenter er de sparede miljøeffekter ikke lige så store som belastningerne men en samlet vurdering kan ændres ved vægtning miljøeffekterne imellem. Vurderingen af de vigtigste bidrag til den samlede miljøpåvirkning viser at affaldets Hg indhold og anlæggets NORxR udledning er de vigtigste enkeltparametre. Med den nuværende rensning er udledningen af Hg mere afhængig af affaldets indhold end det er tilfældet med den anvendte rensning i Herning. Hg emissionen kan således nedbringes ved at forbedre teknologien, ved at kildesortere flere batterier eller en kombination. I alt vurderes det at en forbedret indsats over for Hg kan nedbringe belastningerne med 90 %. NORxR emissionen kan kun nedbringes ved en mere effektiv rensning og en nærmere analyse bør klarlægge potentialet for en forbedret rensning. Substitutionen af anden el og varmeproduktion ved udnyttelse af affaldets brændværdi er en vigtig faktor i miljøvurderingen og dermed er en forbedret energiproduktion et alternativ til bedre rensning eller en indsats over for affaldet. Samtidigt bør det bemærkes at ændringer i forståelsen af substitutionen eller mindre justeringer i det nuværende 15

18 system kan ændre nogle af konklusionerne. En nærmere analyse af fjernvarmeforsyningens produktionsmarginaler i gennemsnit over året vil bidrage til valideringen af miljøpåvirkningerne fra AÅF. 10 9BReferencer /Hulgaard T., 2003/ Internt dokument; Forbrændingsberegninger Fast Affald Tore Hulgaard, Rambøll, 2003 /Fredriksen G, et. Al, (2003)/ LCI og Fordelingskoefficienter for affaldsforbrænding Gry A.S. Fredriksen og Christian Riber, Institut for miljø & Ressourcer, DTU, 2003 /Riber C. & Christensen T.H, 2006/ Tungmetaller i dagrenovation og småt brændbart, Christian Riber og Thomas H. Christensen, Miljøprojekt 1085, Miljøstyrelsen, 2006 /Lerhøj, Jacob, 2006/ Personlig kontakt med teknisk chef ved Dongenergy Studstrup kraftværk Jacob Lerhøj /AÅF, 2003/ LCI og LCA udført for Århus kommunale værker af DTU i 2003 /AÅF, 2005/ Brochuren Indvielse af ovnlinje 4 udgivet af ÅKV i Juni Bilagsoversigt Bilag 1 : Kemisk sammensætning af det blandede affald på baggrund af LCI Bilag 2 : Fordelingen af en række stoffer i kg/24 timer og i % Bilag 3 : LCI for AÅF pr ton affald forbrændt inklusiv eksterne processer Bilag 4 : Grafiske gengivelser af LCA på scenarier og for AÅF alene. 16

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Sporing af tungmetaller i husholdningsaffaldet

Sporing af tungmetaller i husholdningsaffaldet Sporing af tungmetaller i husholdningsaffaldet Måling af batterier, småt elektronik, stort brændbart og dagrenovation Version 4.1 april 2008 + Christian Riber DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Indholdsfortegnelse

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Miljøredegørelse. April 2014

Miljøredegørelse. April 2014 Miljøredegørelse 2013 April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2013 8 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 7 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2009 9 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2007 AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget Århus Kommune, Natur og Miljø AffaldVarme Århus Bautavej 1. 8210 Århus V. Telefon: 8940 1500. Telefax: 8940 1505 E-mail: ava@aarhus.dk. Hjemmeside:

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010 Roskilde Forbrændingsanlæg Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 09 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Livscyklusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald i Århus Kommune

Livscyklusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald i Århus Kommune Livscyklusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald i Århus Kommune Nuværende system Dagrenovation, storskrald og farligt affald 12.september, 27 Anna Warberg Larsen Hanna Merrild Jacob Møller

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

BE-MØDE 12.05.2015 BILAG 4. 2014 Miljøredegørelse

BE-MØDE 12.05.2015 BILAG 4. 2014 Miljøredegørelse 2014 Miljøredegørelse Indhold Generelle oplysninger... 2 Om I/S Reno Nord og denne EMAS redegørelse... 3 Hvem er vi?... 4 Miljøpolitik... 5 Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger... 6 Energianlæg

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere