Grønt Miljø NOVEMBER Flisens hvirvlende skimmelsvampe. 8 Faldunderlag af sand skal kultiveres. 12 To kilometer kunstig strand

Transkript

1 7 NOVEMBER 2005 Grønt Miljø 4 Flisens hvirvlende skimmelsvampe 8 Faldunderlag af sand skal kultiveres 12 To kilometer kunstig strand 16 Norrvikens trädgårdar 22 Vejledning i plantning af bytræer 28 Naturen på golfbanen 34 Grænseløs krig mod kæmpebjørneklo 40 Havefest og farvepragt i Bayern GRØNT MILJØ 7/2005 1

2 A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 7/2005

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR DEN LÆSTE OPLEVELSE Computeren har ikke taget livet af bogen. Endnu er bogen langt overlegen i læsekomfort og det er tilmed blevet stadig billigere at trykke og udgive bøger. Så med efteråret og den nye bogsæson er bøgerne nærmest væltet frem. Også mere eller mindre fagrelevante bøger. Det bærer Grønt Miljø præg af med fem siders gennemgang af nye publikationer hvoraf flere anmeldes nærmere. De indeholder en kolossal mængde underholdende fagrelevant stof og en viden man ikke burde være foruden. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Men hvor meget læses der? Traditionelt er vi hverken et særligt skrivende eller læsende fag, heller ikke i fagets akademiske grene. Der læses det der er brug for i håndbøger og vejledninger. Men ekstrastoffet får for det meste lov at ligge. Den brede faglige orientering og oplevelser søges mere gennem samtaler, ture og rejser. Glimrende. Men bøgerne tilbyder alle genvejene. En af de anmeldte bøger tilbyder f.eks. en rejse til alle de mest interessante kirkegårde og deres udfordringer. En anden tilbyder en historisk rejse til 68 af Europas klassiske haver. En tredje tager os til Langeland og fortæller om øens lange skov- og landskabshistorie. Det er velovervejet stof præsenteret på sølvfad. Ikke noget vi umiddelbart selv kan opleve og snakke os til. Og oplevelsen føles tilmed meget levende når man gribes af skildringens atmosfære. Man går ind i en anden verden Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Men er det ikke den sikre vej til fagidioti at bruge sin sparsomme læsetid til fagbøger? Er det ikke bedre at fokusere mere på større spørgsmål? Slapper man ikke bedre af med at læse noget andet end fag som kan minde om det stressende arbejdsliv? Hvem har i øvrigt tid til at det læseri når man har familie og karriere at passe? Alt sammen rimelige indvendinger. De ændrer bare ikke ved at fagbøgerne er et tilbud om ny viden og oplevelser og i øvrigt stærkt ansporende til at opsøge nye steder og nye løsninger. Så vær opmærksom på bogens muligheder. Det forsøger Grønt Miljø at hjælpe til med. Både ved at fortælle om de bøger der udkommer. Og ved i mange tilfælde at referere bøgerne, især pligtstoffet. Men fagbladsartikler giver ikke det samme. Oplevelsen kan let forsvinde. Og den bør man unde sig selv en gang imellem. FORSIDEN Norrvikens Trädgårdar, den 100 år gamle barokhave nordligst i Skåne er indtaget af blomsterkunstneren Tage Andersen. Det har gjort en interessant have endnu mere interessant. De smukke rammer er givet på forhånd, mens Tage Andersens moderne havefortolkning er rettet mod inventar og blomster. Haven fascinerer i sine valg af materialer med rustent jern, grå zink samt masser af grønt hvor hvide og blå blomster lyser op. Gæsterne i forgrunden er så venlige at matche Tage Andersens farveunivers. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 300 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 23. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 7/2005 3

4 Flisens hvirvlende skimmelsvampe Der er god grund til at udføre flisarbejde på en måde så ingen risikerer helbredet Af Simon Skov, biolog, Skov & Landskab, KVL Det har længe været kendt at der vokser skimmelsvampe i flis. Nu er det også dokumenteret at anlægsgartnere, der arbejder med flisen udendørs, indånder store mængder skimmelsvampesporer under arbejdet. Hver gang flisen flyttes, læsses af eller på, hvirvler der så mange skimmelsvampe op i luften at det kan medføre helbredsproblemer. Det seneste halvandet år har Skov & Landskab og BAR Jord til Bord undersøgt arbejdsmiljøet i forbindelse med gartneres brug af flis. Det er sket ved at tage luftmålinger ved siden af gartnere der udførte flisarbejde. Målingerne er taget under normale forhold og viser derfor lige præcist hvad gartnerne er blevet udsat for under almindelige flisopgaver. Målingerne er delt op i kategorier efter hvilken arbejdsopgave der er blevet udført. Der- ved har det været muligt at vurdere sporeforureningen i forhold til de faser der indgår i håndteringen af flis. På hjemmesiden kan man læse om både skimmelsvampe, sygdomme og løsningerne. Der er beskrevet en række tips til hvordan man kan undgå at indånde skimmelsvampene fra flisen ved hjælp af hensigtsmæssige arbejdsrutiner og støvmasker. Syg af svampene Skimmelsvampene påvirker os meget forskelligt. Nogen kan arbejde i tætte sporeskyer uden at opleve gener, mens andre påvirkes af ganske lave koncentrationer, f.eks. de naturlige forekomster der findes om efteråret. Vi reagerer også forskelligt på skimmelsvampene. Nogle får hovedpine, andre røde øjne. Det er også almindeligt at få hoste og trykken for brystet. Det er alt sammen gener som mange mennesker oplever af og til, og som kan komme efter indånding af skimmelsvampe, eller have andre årsager. Selvom generne måske er til at leve med, er de bestemt værd at undgå. Skimmelsvampe kan også medføre mere alvorlige sygdomme som astma. Astmaen vil blive udløst hver gang man udsættes for skimmelsvampesporer over en vis koncentration. Det er en meget generende sygdom som påvirker patienten resten af livet. Det vil være umuligt at arbejde som anlægsgartner og samtidig have skimmelsvampe-astma. Det er heldigvis sjældent at det går så galt. Flisens kvalitet Der er endnu ikke lavet målrettede undersøgelser af hvordan fliskvaliteten hænger sammen med mængden af skimmelsvampesporer. Erfaringen viser dog at skimmelsvampene vokser langsommere i rent vedflis end i flis af bark eller af grønt flis af friske træer med blade og bark. Skimmelsvampene lever af de letomsættelige sukkerstoffer som især findes i bark og blade og nåle. Grønt flis af friske grene eller små træer, som f.eks. efter beskæring eller sanering af læhegn, er et meget velegnet levested for skimmelsvampene. I løbet af få dage er en stak frisk grønt flis kraftigt inficeret af skimmelsvampe. Det er derfor en dårlig ide at gemme denne type flis til senere brug. Generelt er der mange skimmelsvampe i alle typer flis efter det har ligget i stak. Det er derfor en stor fordel at bruge flisen direkte når den flises. Man kan som udgangspunkt regne med at al flis der for- Skimmelsvampene vokser hurtigt, på let omsættelige sukkerstoffer som f.eks. i marmelade, på franskbrød og i flis med grønne nåle/blade eller bark. Der vokser også skimmelsvampe på rent vedflis, men væksten går ikke så hurtigt som i andre flistyper. 4 GRØNT MILJØ 7/2005

5 Det er en stor fordel at få flisen leveret direkte i det bed hvor den skal ligge. Også denne aflæsningssituation medfører en kraftig sporeforurening, så aflæsningen må ske et stykke foran riveteamet. Arbejdet skal foregå så vinden blæser fra dem der river, og op til aflæsningen. Chaufføren bør selvfølgelig have P3-maske på under aflæsningen. handles f.eks. af vognmænd eller anlægsgartnere, har ligget i stak og derfor er inficeret af skimmelsvampe. Valg af støvmaske Sporer fra skimmelsvampe er meget små. De er kun mellem 2 og 20 tusindedele millimeter store. Altså langt mindre end man kan se. Derfor når de langt ned i lungerne og gør ekstra meget skade. Når sporerne skal fanges i en støvmaske, må masken slutte helt tæt til ansigtet og have et meget fint filter. En silikonemaske med P3-filtre er velegnet til at beskytte sig mod sporer. Man må dog kun bruge masken tre timer om dagen. Hvis man har skæg er en almindelig halvmaske ikke velegnet, idet skægget forhindrer masken i at sidde tæt til huden. Når der kan slippe ufiltreret luft ind i masken, virker den ikke efter hensigten. Man må i stedet bruge en hætte eller en maske der forsynes med luft fra en pumpe. I sidstnævnte tilfælde er der ingen tidsbegrænsning. Den typiske rutine Generelt medfører alle bevægelser i flisen at skimmelsvampenes sporer knækker af og hvirvler ud i luften. Den typiske rutine ved udlægning af flis er at flisen bliver afleveret af en vognmand i nærheden af stedet hvor flisen skal bruges. Derefter graver gartnere flisen op i en trillebør og læsser den af igen ud i bedet. Sidste opgave er at sprede flisen med en rive. Der er naturligvis masser af undtagelser fra denne rutine, men alligevel vil problemerne til en vis grad være de samme. 1. Aflæsning af flis Flisen bliver ofte leveret lige for fødderne af de gartnere der står og venter på flislæsset. Uanset om flisen bliver afleveret med en kran eller tippet af, vil der opstå en meget kraftig sporeforurening omkring aflæsningsstedet. Sporeskyen vil drive med vinden, men på grund af turbulens vil sporerne også sprede sig op mod den overordnede vindretning. Det bedste råd er at holde sig på afstand af aflæsningsstedet. Man må bruge P3-maske hvis der er opgaver der absolut skal løses i forbindelse med aflæsningen eller det af andre årsager ikke er muligt at komme på afstand. 2. Flis til bed Næste opgave er at læsse flisen op i en trillebør og køre det ud i bedet. Sporemængden i flisen er formodentlig mindre nu da mange sporer blev frigivet da flisen blev læsset af lastbilen. På den anden side foregår læsningen af børen typisk med greb hvor gartneren er meget tæt på flisen. Tit er der kun en halv meter mellem ansigtet og flisstakken. Derfor har indåndingsluften en meget høj koncentration af skimmelsvampe. Det er en stor fordel at bruge en frontlæsser eller minigraver til læsningen. Man sidder da på et par meters afstand til flisen og får opgaven løst i en fart. Arbejdet bør udføres med P3-maske på hvis maskinen ikke er udstyret med et effektivt ventilationssystem. Når flisen er kørt ud i bedet bliver den læsset af trillebøren. Også denne gang hvirvles der store mængder sporer op i luften. Skyen er naturligvis mindre end ved første aflæsning og afstanden til flisen er større end under læssearbejdet. Alligevel kommer man til at indånde sporeforurenet luft hvis man ikke sørger for at stå så vinden blæser sporerne væk. 3. Spredning af flis Sidste arbejdsopgave er at jævne flisen ud med en rive. Igen er der sporer i luften når flisen flyttes. Denne opgave adskiller sig fra de foregående ved at tage længere tid. Man risikerer altså at indånde sporeforurenet luft over længere tid. Selv om flisen nu er blevet håndteret flere gange, er der alligevel en høj koncentration af skimmelsvampesporer i luften under arbejdet. Flere om arbejdet Flisudlægning bliver ofte udført af sjak. Det har flere konsekvenser for arbejdsmiljøet. Arbejdet kan f.eks. organiseres så én gartner står for at læsse flis op i alle trillebørene. Denne person bliver ekstremt udsat for sporer hvis arbejdet udføres uden maske. På den an- GRØNT MILJØ 7/2005 5

6 den side er det også nemmere at det kun er én person der skal bruge P3-maske. Ved læsseren kan der blive kø af personer uden maske. Det er uheldigt. Ophold i nærheden af flisstakke hvor der bliver gravet, skal undgås. Lav køen et stykke væk fra stakken og modsat vindretningen så ventetiden bruges i frisk luft. Når trillebøren er kørt ud til bedet, må man tænke på sine kolleger. Det er ikke nok, at man selv er omhyggelig med at stå rigtigt i forhold til vinden, man må også undgå at støve på de andre. Arbejdet bør planlægges så man leverer flis til hver sit areal. På den måde undgår man at komme tæt på andres sporeskyer. Allerbedst er det at få flisen leveret med en lastbil med teleskopkran, så chaufføren kan lægge flisen direkte ud i små dynger i bedet. Så springer anlægsgartneren al håndtering af flisen over og kan straks gå i gang med at rive dyngerne ud til et jævnt lag. Også i denne sammenhæng er det dog uheldigt at opholde sig i nærheden af aflæsningsstedet. Gravemaskiner Forhandler man flis eller modtager det i større mængde, er det nødvendigt at tage en læssemaskine til hjælp. Her skal vi skelne mellem maskiner med og uden førerhus. Maskiner uden førerhus yder tydeligvis ingen beskyttelse mod støv og skimmelsvampesporerne i luften. Når man graver i flis med en maskine bliver luften ekstremt forurenet omkring arbejdsstedet. Det er selvfølgelig godt at man har en vis afstand til flisen - i modsætning til når man graver med greb. Men afstanden alene er ikke tilstrækkelig beskyttelse. Al maskinarbejde bør foregå med P3-maske. Da man ikke bliver forpustet under arbejdet, er det ikke ubehageligt at have P3-maske på. Førerhuset på en maskine beskytter føreren mod vind og vejr, støv og sporer. Sådan ser det i hvert fald ud. Målinger viser imidlertid at de fleste maskiner ikke holder luften i kabinen ren nok. Ældre maskiner har måske slet ikke noget filtersystem og måske kører maskinen ligefrem med åbne døre og vinduer for at lufte ud. Maskiner, der bruges til flisarbejde, bør have et vedligeholdt filtersystem og må aldrig bruges med åbne døre og vinduer. Filteret skal være af F7- kvalitet for at rense luften for sporer. Det viser sig at mange filtersystemer er utætte og ikke yder den forventede beskyttelse. Derfor er det en god ide at kontrollere om der er støv i kanalerne bag filteret. Hvis der er det, kommer der ufiltreret luft ind i systemet. Hvis det ikke er overkommeligt at udstyre maskinen med et funktionsdygtigt filtersystem og hvis kabinen i øvrigt er meget utæt, er det en god og billig løsning at bruge P3-maske under arbejdet. Når flisen ligger stille Når gartneren er gået og der ikke længere rodes op i flisen, er der fred og ingen fare. Ganske vist bliver flisen nedbrudt først af skimmelsvampe og siden af andre svampe, men da Filtersystemet på gamle maskiner yder sjældent beskyttelse mod de mange sporer som maskinen hvirvler op fra flisen. Det er god vane at sidde med P3-maske i maskiner der har dårligt filtersystem eller åbent førerhus. På hvis forside ses herover, kan man hente al den nødvendige information, bl.a. informationsark til kunder. Herunder kampagnens bomærke. Spørgsmål og kommentarer er i øvrigt velkomne hos Simon Skov (ssk@kvl.dk, tlf ) flisen ligger stille, spredes sporerne i et naturligt tempo. Sporernes koncentration bliver derfor ikke så stor som når store mængder flis bevæges på én gang. Der er ikke noget unaturligt i at der findes skimmelsvampe i et flislag på jorden. Da det ikke medfører høje koncentrationer af sporer i luften, er der heller ingen helbredsrisiko ved at omgive sig med flisbelagte bede f.eks. i haver. På kan man klikke på fanebladet kort info og få en kortfattet forklaring om flis og skimmelsvampe. På siden kan man printe et enkelt ark ud til kunder og andre brugere der skal have en forklaring på at gartnere bruger P3-masker, når flisen bliver lagt ud. Samtidig skal de vide at der ikke er risiko ved at have flis i bedene. Det er vigtigt at være bekymret på det rigtige niveau. Problemet med skimmelsvampe skal løses, men ikke overdrives. Der er ingen grund til at nægte al flisarbejde, men der er god grund til at udføre arbejdet på en måde så ingen risikerer helbredet. Alle ved, der er brandfare på en tankstation. Det afholder os ikke fra at tanke bilen. Vi ryger bare ikke samtidig. På samme måde skal man ikke fornægte flis, men bare udføre arbejde hensigtsmæssigt. 6 GRØNT MILJØ 7/2005

7 GRØNT MILJØ 7/2005 7

8 Faldunderlag af grus skal kultiveres Sliddet kan danne et sammenkittet hårdt lag Når faldunderlag af sand og grus skal vedligeholdes er det ikke nok at efterfylde og udjævne overfladen. Man skal også jævntligt løsne hele laget. Ellers kan det miste sin stødabsorberende virkning. Legens slid kan nemlig skabe en nedknusning og lagdeling af materialet med dannelse af et hårdt sammenkittet lag. Det gælder også materialer godkendt som faldunderlag. Tendensen ser ud til at hænge sammen med materialets dannelse og partiklernes styrke. Anlægsgartner Preben Ludvigsen blev i sommer kontaktet af Carlsberg Bryggeriernes Børnehave & Fritidshjem der klagede over at legepladsens faldunderlag af grus støvede stærkt. Ud over at støvet smittede af på tøjet var man bekymret for børnenes sundhed. Preben Ludvigsen kunne konstatere at der var et løst, støvende toplag. Men også at der 1-5 cm nede var et hårdt sammenkittet lag. Gruset, der var blevet lagt ud et år før, havde åbenbart lagdelt sig. Sammenkitningen og støvet pegede på at der også kunne være sket en vis knusning af gruset så der var dannet mere af det finstof. Materialet var nemlig 1/6 mm faldunderlagsgrus. Et vasket materiale der skulle være fri for finstof. Det var testet på Teknologisk Institut og holdt kravene i standarden DS/EN 1177 om stødabsorberende faldunderlag. Teknologisk Institut foreslog først at problemet kunne skyldes den maskinelle udlægning. Anlægsgartneren mente at årsagen snarere var legens slid. Det kunne også forklare hvorfor problemet især var udtalt under gynger og rutschebaner. løse lag var væsentligt grovere og havde 6% finstof hvor det sammenkittede lag havde 22%. Det er høje tal for vasket grus der oprindeligt havde praktisk talt 0% finstof. Materialetmængden under 1 mm var 28% for det løse materiale og 58% for det sammenkittede. Også høje tal når en fraktion på 1/6 mm tillader højst 20% underkorn under 1 mm. Som årsag til forskellen mellem prøverne angiver undersøgelsesrapporten at der enten er sket en mekanisk sortering eller knusning af korn. Desværre indgår udgangsmaterialet ikke i undersøgelsen, men hvis man går ud fra et vasket materiale på 1/6 mm må man nødvendigvis slutte at der er sket en voldsom nedknusning. Det flytter opmærksomheden mod kornenes styrke. Begge prøver havde et lavt indhold af kvarts og et stort indhold af krystallinske mineraler og sedimentære bjergarter. Undersøgelsen konkluderer ikke hvad det kan betyde i den aktuelle sag, men det det store Fra Carlsberg Bryggeriernes Børnehave & Fritidshjem. Faldunderlaget certificeret vasket 1/6 mm grus. Foto: Teknologisk Institut. indhold af de relativt svage sedimentære bjergarter er iøjnefaldende. Her kan forklaringen muligvis ligge. Der er årets løb tilført 1 m 3 sand til sandkassen hvis indhold langsom spredes af blæst og børns leg. Det kan dog kun marginalt påvirke prøverne der er taget et stykke fra sandkassen. Sandet består desuden af det hårde kvarts. Ikke skarpt materiale Man kunne måske tro at problemet med sammenkitning er knyttet til kantet, skarpt bakkemateriale. Kantethed er et kvalitetskriterium i bærelag fordi kanterne låser kornene i en fast struktur. Det er lige det man ikke ønsker for et faldunderlag. Sagen er imidlertid at der ikke godkendes skarpt materiale, oplyser Kaj Rosenstedt fra legepladscertificeringen på Teknologisk Institut i Århus. Det aktuelle materiale fra Carlsberg er ganske vist et bakkemateriale, men det gør det ikke nødvendigvis skarpt. Det kan f.eks. have en marin oprindelse lige som strandsandet. Netop strandsand fremhæves tit som et godt naturligt faldunderlag fordi det består af naturligt vaskede og slidte Meget fint stof Teknologisk Institut undersøgte prøver af henholdsvis løst overfladegrus og sammenkittet grus. Det viste sig at det Det løse toplag er skubbet til side og det sammekittede lag viser sig tydeligt. Foto: Teknologisk Institut. 8 GRØNT MILJØ 7/2005

9 runde korn der er svære at pakke. Det er dog en sandhed med modifikationer. Sømaterialer kan indeholde skarpe dele, f.eks. muslingeskaller. At det også kan pakkes kan man opleve på den den jyske vestkyst hvor biler kan gøre sandet kørestabilt. Problemet er derfor ikke nødvendigvis at der er tale om bakkegrus. Et generelt problem Den aktuelle sag sluttede ifølge Preben Ludvigsen med at leverandøren betalte en udskiftning af materialet med et sømateriale. Tilbage står dog et generelt problem. Sandkorn kan slides så materialet kitter sammen og bliver hårdt. Det er et generelt problem, for materialer med denne egenskab kan man finde mange steder, siger Kaj Rosenstedt. Vi ved ikke hvor meget slid der skal til, men det er den første reklamation vi har haft i de syv år vi har certificeret faldunderlag. Rosenstedt oplyser at det teknisk set er muligt at teste materialet for at se om det let kitter sammen eller ej, men der er ikke angivet værdier eller målemetode i legepladsstandarderne. Derfor bliver proceduren med kontrol af faldunderlag heller ikke ændret. Miséren kan klares ved at brugerne kultiverer sandet med mellemrum, men hvor tit de bør gøre det kommer an på produkter og sliddet. Det må man bedømme lokalt. Hvis leverandørerne får viden om at deres produkter kan kitte sammen, bør de også anføre i deres produktvejledning at materialet skal kultiveres med tilpas hyppige mellemrum, anbefaler Kaj Rosenstedt. Som årene går sker der formentligt en ophopning af finpartikler så problemerne gradvist øges. Det kan omvendt modvirkes af de supplerende tilførsler af grus. sh Carrarino 11 hk Lombardini benzin: Komplet redskabsprogram - Året rundt... Kr excl. moms Professionel gearkasse 3 gear frem + bak i begge retninger Store hjul, 500x10 Uafhængigt kraftudtag Kraftig fejemaskine, 80 cm Rondo 22 hk Yanmar diesel: Kr excl. moms Knækstyret Hydrostatisk 25 km/t Luksuskabine med varme Fejemaskine, 120 cm TJEK PRISEN..! Ingen kan slå disse tilbud... Lyngager 1-11, 2605 Brøndby. Tlf GRØNT MILJØ 7/2005 9

10 Naturens tilstand i indeks Med nyt system kan man se om naturplejen er god nok i forhold til de mål der er sat Med et nyt system kan man beskrive naturens tilstand på en letter måde. Man registrerer på 1-1½ times tid naturtypens areal, vegetationsstruktur og sammensætningen af arter. Derudfra beregnes en indeksværdi fra 0 til 1 hvor 1 er bedst. Disse værdier inddeles i fem grupper fra høj over moderat til ringe naturtilstand. Det svarer til de tilstandsklasser der i forvejen kendes fra vandrammedirektivet. Det er biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser der har udviklet systemet i tæt samarbejde med amterne og Skov- og Naturstyrelsen. Det skal bruges til amternes vurdering af naturtilstanden i de såkaldte Natura 2000 områder. Seniorrådgiver Jesper Fredshavn: Myndighederne har brug for et objektivt system som er nemt at anvende når de skal vurdere om indsatsen er god nok i forhold til de mål der er sat for et stykke natur. Det gælder især når vi taler om større internationalt beskyttede naturområder, men også i forbindelse med nationalparker, naturgenopretning eller vurdering af virkninger på miljøet ved anlægsarbejder. Ved hjælp af det nye system man kan også vurdere om et område egner sig som levested for bestemte planter eller dyr. Egnetheden angives også på en skala fra 0 til 1 hvor 1 er det optimale. På den måde kan man både vurdere om en truet art trives der hvor den findes, eller om den kan brede sig til et nyt område. F.eks. har den sjældne sommerfugl hedepletvinge, som lever på heder og overdrev, et strukturindeks på 0,72. Sommerfuglen har imidlertid et specifik levekrav i form af plantearten djævelbid. Derfor er mulighederne for at den kan sprede sig behersket. Sådanne oplysninger kan indgå i forvaltningens prioritering af naturplejen. Skal man f.eks. tilgodese djævelsbid og dermed hedepletvinge? Indtil videre er systemet udviklet til kun den truede og beskyttelseskrævende natur der er omfattet af habitatdirektivet. Det kan dog udvikles til hele naturens tilstand. dermed bliver det ifølge Jesper Fredshavn også interessant for ikke-fagfolk. Det kan skærpe interessen for naturen når flere får øjnene op for de forhold der er afgørende for hvorledes naturen i f.eks. den lokale mose har det. J.R. Fredshavn og F. Skov: Vurdering af naturtilstand. Faglig rapport nr Danmarks miljøundersøgelser Plantninger til gavn for de vilde dyr Hvis man har jord og lyst til at plante træer og buske til gavn for de vilde dyr kan man søge om tilskud til vildtplanter, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Man kan vælge mellem ca. 40 arter af træer og buske og få gratis rådgivning af vildtkonsulenten på det lokale Statsskovdistrikt. Der er to ansøgningsfrister om året. Sidste frist var 31. oktober til forårsplanter der leveres i april. Tilskuddet, der er skattepligtigt, er på 80% af planteprisen. I gennemsnit betaler man ca kr. (inklusiv egenbetaling og skat) for 500 Giftigt træaffald brændes i Tyskland Trykimprægneret træ og andet affaldstræ kan nu sendes til tyske kraftværker hvor det omdannes til varme og el. Dansk Affald og Dapa har fået Miljøstyrelsens tilladelse til at eksportere de første tons. I Danmark skal affaldstræ deponeres. Det må end ikke brændes under kontrollerede former på kraftværker. Det må træet i Tyskland hvorefter slaggerne deponeres. Med eksportaftalen slipper kommuner og entreprenører for at betale deponeringsafgift. Til gengæld skal eksporttræet sorteres og behandles efter kundens krav, dvs. flises op og renses for metal, plast og pap. planter. I 2004 blev der givet tilskud til 1 million planter fordelt på 1500 ansøgere. Formålet med tilskudsordningen, som er finansieret af jagttegnsmidler, er at vildtplanterne skal forbedre den vilde faunas levevilkår. Skovog Naturstyrelsen peger dog på at man skal bruge robust plantemateriale tilpasset danske vækstbetingelser. Det er Statsskovenes Planteavlsstation der sikrer at der anvendes det rette genetiske materiale til vildtplantning. Det sker gennem aftaler med de private planteskoler. Træet efterbehandles før det sendes til de tyske kraftværker. Foto: Dansk Affald. Overdrev i Mols Bjerge med træer præget af kreaturbid, mange spredte store sten m.m. Der er dog samtidig tegn på tilgroning fordi der græsses for lidt. Det nye system giver et strukturindeks på 0,82 og et artsindeks på 0,76, som samlet set betyder en god naturtilstand. Et nærliggende areal er mere tilgroet, men stadig med en del arter bevaret. Her vil en plejeindsats kunne bringe lokaliteten i gunstig tilstand, fordi arterne vil have mulighed for at genindvandre. Foto: Jesper Fredshavn, DMU. Vil betale for at beskytte grundvand I dag betaler en husstand i gennemsnit 4000 kr. om året for at få vand. Vi vil gerne betale omkring 1900 kr. ekstra for at beskytte grundvandet. Og vi betaler gerne yderligere 1200 kr. for at beskytte dyreog plantelivet i søer og vandløb som er en sidegevinst ved at beskytte grundvandet. Det viser to nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser. De viser også at forbrugerne vil betale mere for at beskytte grundvandet end for at rense det. For rensning vil vi nemlig kun slippe 900 kr. ekstra om året per husstand. Undersøgelsen er baseret på 900 repræsentative danskere hvoraf 65% svarede. Baggrun- den er at vandværkerne næppe fremover kan skaffe nok rent drikkevand uden at rense eller beskytte det bedre. Fuldmægtig Camilla Damgaard, Miljøstyrelsen: Hvis man vil vide noget om, hvordan danskerne opfatter værdien og nytten af rent grundvand så er det nødvendigt at undersøge hvad folk rent faktisk vil betale. Hun oplyser at den ny viden skal bruges i konkrete projekter, f.eks. at rejse skov eller undlade at sprøjte. Valuation of Groundwater Protection versus Water Treatment in Denmark by Choice Experiments and Contingent Valuation. Faglig Rapport 543. Danmarks Miljøundersøgelser Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvandet i Danmark, Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr GRØNT MILJØ 7/2005

11 NOVANA overvåger både vand og land Det går fortsat langsomt bedre med vandmiljøet. Det viser den årlige rapportering i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. En vigtig årsag er at stort set alt spildevand fra by og industri nu renses effektivt og at udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer er faldet. Dog er målene kun opfyldt i lidt over halvdelen af vandløbene og i mindre end hver tredje sø. Der peges derfor på at tilførsel af fosfor og kvælstof bør mindskes, at flere vandløb skal fysisk forbedres, og at udledningen af spildevand skal mindskes, bl.a. fra Byggebranchens største kooperative virksomhed, J&B Entreprise A/S, gik 13. oktober konkurs. Alle 350 ansatte har mistet deres arbejde i firmaet der også var et af fagets største anlægsgartnerfirmaer. Både 2003 og 2004 har givet store underskud, især grundet tab i to store enkeltopgaver. Den ene er den 250 million kr. store entreprise med ombygningen spredt bebyggelse. For første gang er plante- og dyrearter og naturtyper på land med i overvågningen, men selv om man overtager Danmarks Miljøundersøgelsers overvågning af enkelte arter, går der et par år før man kan beskrive en udvikling. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer overvågningen på land for at være for smalsporet og efterlyser et korps af naturelskere der skal holde øje med naturen. Vandmiljø og natur Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelser J&B Entreprise er gået ned med flaget af Codans hovedsæde i København. Det har været J&B s største enkeltopgave. Og den sidste. I et forgæves rekonstruktionsforsøg blev alle jyske og fynske aktiviteter i foråret solgt til MT Højgaard. J&B er fordelt i moderselskabet og to datterselskaber. 3F ejer knap halvdelen af aktierne. Andre ejes af AKF Holding, Arbejdernes Landsbank og Alka. Parkdiplom TDP Parkdiplom TDP MODUL 4 Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed Ny deltidsefteruddannelse opkvalificerer dig til de stigende Faglig kompetencekrav inden ledelse for: af nyanlæg og renoveringsopgaver Parkteknisk styring De nye samarbejdsformer mellem offentlig og privat virksomhed Kommunikation, ledelse og økonomi Drift og anlæg Første hold starter den 9. september 2004 med ansøgningsfrist den Planlægning 1. juli Økonomi Styring Effektivisering Organisation Samarbejde Yderligere information Start: januar se 2006 under efteruddannelse. Ansøgningsfrist: 15. december 2005 Studieleder Karsten Kring, kk@kvl.dk, tlf Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf Erhvervstilpasset videreuddannelse på deltid Tag hele uddannelsen eller dele af den Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, Læs formidling mere på og rådgivning vedr. se skov, under landskab efteruddannelse, og planlægning eller ved kontakt: Den Studieleder Kgl. Veterinær- Karsten og Landbohøjskole Kring, kk@kvl.dk, (KVL). tlf , Studiekonsulent Sally Thorning Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf FRA VIDEN TIL HANDLING Bobcat 323 minigraver 13 hk Kubota 3-cyl. diesel Gravedybde: 2,30 m Armrækkevidde: 3,91 m Hastighed: 3,8/2,3 km/t. Kampagneprisen er incl. førerkabine, radiokit, rotorblink, RH-Beco hurtigskift samt 30 cm graveskovl type 2. bider igen! Du bliver med garanti helt bidt af din nye Bobcat og til disse priser må du bare overgive dig og sige goddag til din nye kompakte og slidstærke kollega. Kampagnepriserne gælder indtil 31. marts 2006 eller så længe lager haves. Bobcat 463 minilæsser 22,5 hk Kubota 3-cyl. diesel Løftekapacitet: 329 kg Tippekapacitet: 660 kg Hastighed: 10,5 km/t. Kampagneprisen er incl. 111 cm / 44 skovl. Kampagnepriserne er gældende ved ren handel. Alle priser er excl. moms og der tages forbehold for trykfejl og mellemsalg. Bobcat 316 minigraver 10 hk Kubota 3-cyl. diesel Gravedybde: 1,55 m Hastighed: 10,5 km/t. Kampagneprisen er incl. RH-Beco hurtigskift samt 30 cm graveskovl type 2. Kontakt din lokale Bobcat salgskonsulent: Sjælland: Bo Houmann Midt-/Nordjylland: Jørgen Jensen Sønderjylland/Fyn: Ingolf Schauer Sven_nov05_188x134mm.indd :02:12 GRØNT MILJØ 7/