ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE Det samlede regnskabsresultat for bevillingsområdet blev en nettoudgift på 476,5 mio. kr.

Transkript

1 Bevillingsområde Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. Ansvarligt udvalg Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sammendrag Det samlede regnskabsresultat for bevillingsområdet blev en nettoudgift på 476,5 mio. kr. Budget var fastlagt til netto 428,7 mio. kr. Der er gennem året meddelt tillægsbevillinger mv. på i alt 42,7 mio. kr. inkl. overførsler til og fra andre udvalg og rammer. Heraf skyldes mere end 10 mio. kr. lovændringer, DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip) mv. Det samlede ajourførte for blev netto 471,4 mio. kr. Rammen endte således med et merforbrug på 5,1 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. overføres til Merforbruget skyldes væsentligt højere udgifter til beskæftigelsesindsatsen end teret, mens udgifterne til forsørgelse blev mindre end teret: På aktiveringsområdet (inkl. mentorstøtte) er der et merforbrug på 19,1 mio. kr. Der er endvidere samlede merudgifter til indsats i form af uddannelse (STU mv.) på 1,7 mio. kr. Udgifterne til Jobcenter Ballerups løn og drift svarer til årets bevilling, således at underskuddet fra 2014 på ca. 1,5 mio. kr. videreføres til Mindreforbruget på forsørgelse vedrører primært de ledighedsrelaterede områder, dvs. A-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse (9,5 mio. kr.) samt kontant- og uddannelseshjælp (4,5 mio. kr.). Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse (inkl. jobafklaringsforløb), som i løbet af året har modtaget tillægsbevillinger, udviser et mindreforbrug på i alt 3,6 mio. kr. Beskrivelse af opgaver Med det enstrengede beskæftigelsessystem er det kommunen, der har ansvaret for forsørgelse og aktivering for ledige og længerevarende sygemeldte borgere, der opholder sig lovligt her i landet, og som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk. Lovhjemmel Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesloven) Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Lov om danskuddannelse af voksne udlændinge mfl.

2 Politiske målsætninger Ballerup Kommune arbejder med mål, som er prioriterede i kommunen, både politisk og administrativt for at sikre den bedst mulige tværgående indsats og service for borgerne i kommunen. Målene tager udgangspunkt i de af Beskæftigelsesministeriet udmeldte mål for kommunerne på beskæftigelsesområdet. Ballerup Kommune arbejder desuden med selvstændige mål, som er prioriterede i kommunen både politisk og administrativt, for at sikre den bedst mulige tværgående indsats og service for borgerne i kommunen I var Ballerup Kommune blandt de bedst præsterende kommuner i hele landet og markant over landsgennemsnittet på flere områder. Den generelle ledighed er faldet med 0,5 procentpoint i Ballerup Kommune, svarende til 111 personer, sammenlignet med et fald på 0,4 procentpoint i hele landet. Ledigheden er også lavere i Ballerup (4,1 pct.) ved udgangen af end i hele landet (4,4 pct.). Det samlede antal forsørgede personer er faldet med 5,3 pct. i Ballerup Kommune i sammenlignet med et fald på 2,2 pct. i hele landet. I Ballerup udgør de forsørgede 19 pct. af befolkningen (16-66 år), mens andelen er 19,3 i hele landet. Ligeledes er andelen faldet med 1,1 procentpoint i Ballerup. Opfølgning på de fire ministermål Antallet af langtidsledige personer i Ballerup er faldet med 31,9 pct. i, sammenlignet med året før, hvilket er et fald, der er tre gange så stort som i hele landet. I Ballerup Kommune er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere faldet med 33,1 pct. mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er faldet med 30,7 pct. Langtidsledighed Antal langtidsledige (ministermål) Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Ballerup Hele landet Ballerup Hele landet Ballerup Hele landet december ,134 december ,812 Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer december ,6 25,7 24,4 17,8 44,9 46,3 december 25,3 26,1 18,6 17,6 38,7 47,9 Langtidsledige personer ændring i pct. (fra december 2014 til december ) -31,9-10,0-33,1-12,8-30,7-7,3

3 I var 25,3 pct. af borgerne langtidsledige i Ballerup Kommune, hvilket er en mindre andel end i hele landet (26,1 pct.). Antallet af modtagere af A-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse mellem 16 og 29 år, som ikke var i gang med uddannelse og i påbegyndte en uddannelse, ligger på niveau med resten af landet. I var andelen af borgere med påbegyndt uddannelse lidt højere end hele landet på kontanthjælpsområdet og lidt lavere på uddannelseshjælpsområdet. Unge på ydelse som påbegynder uddannelse (pct.) Hele landet Ballerup A-dagpenge 2,6 2,6 Arbejdsmarkedsydelse/særlig uddannelsesydelse 3,4 4,1 Kontanthjælp 2,5 3,2 Uddannelseshjælp 3,2 2,5 Samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder, målt ved andelen af virksomhedskontakter i kommunen, er stigende i Ballerup Kommune i (stigning på knapt 1 procentpoint), men stadigvæk lavere end i hele landet. Samarbejdsgrad i alt andel af virksomhedskontakter i kommunen (ministermålet) (i pct.) Hele landet Ballerup 2014 Juli 23,2 20,4 August 23,4 20,6 September 24,0 21,4 Oktober 24,4 22,3 November 24,3 22,3 December 23,3 21,7 Januar 23,3 21,5 Februar 23,7 21,9 Marts 24,1 22,7 April 24,3 21,8 Maj 24,6 22,0 Juni 24,7 21,7 Juli 23,9 21,2 Øvrige udviklinger i Ledighed Den generelle ledighed er faldet med 0,5 procentpoint i Ballerup Kommune, svarende til 111 personer, sammenlignet med et fald på 0,4 procentpoint i hele landet. Ledigheden er også lavere i Ballerup (4,1 pct.) ved udgangen af end i hele landet (4,4 pct.).

4 Den generelle ledighed (pct.) December 2014 December Årlig udvikling (procentpoint) Hele landet 4,8 4,4-0,4 Ballerup 4,6 4,1-0,5 Den arbejdsmarkedsparate ungeledighed (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år) er faldet med 0,5 procentpoint i Ballerup Kommune, sammenlignet med et fald på 0,2 procentpoint i hele landet. Arbejdsmarkedsparat ungeledighed (pct.) December 2014 December Årlig udvikling (procentpoint) Hele landet 5,1 4,9-0,2 Ballerup 5,9 5,4-0,5 Udvikling i antallet af forsørgede Det samlede antal forsørgede personer er faldet med 5,3 pct. i Ballerup Kommune i sammenlignet med et fald på 2,2 pct. i hele landet. I Ballerup Kommune udgør de forsørgede inkl. førtidspensionister og efterlønsmodtagere 19 pct. af befolkningen (16-66 år), mens andelen er 19,3 pct. i hele landet. Ligeledes er andelen faldet med 1,1 procentpoint i Ballerup Kommune. Udvikling i antal fuldtidspersoner Ballerup fuldtidspersoner Ballerup i pct. Hele landet i pct. A-dagpenge + arbejdsmarkedsydelse ,3-11,6 Sygedagpenge + jobafklaringsforløb 66 9,2 4,3 Kontanthjælp ,2 0,8 Uddannelseshjælp ,1-1,4 Fleksjob 5 1,5 6,6 Ledighedsydelse -2-1,4-6,6 Antallet af forsikrede ledige, målt i fuldtidspersoner, er faldet med 15,3 pct. i Ballerup Kommune sammenlignet med et fald på 11,6 pct. i hele landet. Mest markant er det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 11,2 pct. mens den gennemsnitlige kommune i resten af landet oplever en svag stigning. I modsætning til hele landet har Ballerup Kommune formået at nedbringe antallet af aktivitetsparate borgere (kontanthjælp og uddannelseshjælp). Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 12 pct., mens antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er faldet med 18 pct. Antallet af sygedagpengemodtagere (inkl. jobafklaringsforløb) har været stigende i hele landet og også i Ballerup Kommune. I kommunen har stigningen været på 9,2 pct. og væsentligt større end i hele landet, primært i første halvår.

5 Der er gennem hele blevet arbejdet med den tværfaglige og sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeriet har ikke udmeldt konkrete målepunkter, men Jobcenter Ballerup har varetaget og arbejdet fokuseret med indsatsen. Den aktive indsats Ballerup Kommunes aktiveringsgrad på dagpenge, sygedagpenge og uddannelseshjælp har i været højere end i hele landet, mens aktiveringsgraden på kontanthjælpsområdet har været lidt lavere end i hele landet. Dog er en højere andel af kontanthjælpsmodtagere blevet aktiveret i Ballerup Kommune (65,8 pct.) end i hele landet (64,8 pct.). Aktiveringsgrad Hele landet Ballerup A-dagpenge 13,0 16,7 Sygedagpenge 6,9 7,8 Kontanthjælp 23,2 22,3 Uddannelseshjælp 30,9 36,0 Ledighedsydelse 11,7 9,4 Aktiveringsberørte Hele landet Ballerup A-dagpenge 36,0 43,5 Sygedagpenge 10,9 10,3 Kontanthjælp 64,8 65,8 Uddannelseshjælp 73,2 79,4 Ledighedsydelse 52,3 55,4 Henholdsvis 44 pct. og 80 pct. af dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere er blevet aktiveret i i Ballerup Kommune. Andel af personer med mentor Hele landet Ballerup Kontanthjælp 17,5 25,8 Jobparat 2,2 1,6 Aktivitetsparat 25,6 43,2 Uddannelseshjælp 24,0 31,1 Åbenlyst uddannelsesparat 3,5 2,1 Uddannelsesparat 17,5 22,3 Aktivitetsparat 37,8 56,5 I gennemsnittet har 25,8 pct. af kontanthjælpsmodtagerne fået mentorstøtte i og 43,2 pct. af de aktivitetsparate, mens 56,5 pct. af de unge aktivitetsparate fik mentorstøtte i samme periode. Ballerup Kommune har brugt mentorredskabet i højere grad end den gennemsnitlige kommune i landet.

6 Antallet af virksomhedsrettede forløb er stigende igennem hele. Fx er antallet ultimo, 27 pct. højere, end antallet primo. Især ses der en markant stigning på brugen af virksomhedspraktikker, hvor antallet er næsten fordoblet i samme periode. Integrationsområdet Alle nyindrejste udlændinge er omfattet af integrationslovens treårige integrationsprogram i løbet af den første måned efter deres folkeregistertilmelding i kommunen. Samtidigt gøres de bekendt med deres retsstilling. De tilbydes samtaler om personlige forhold, som er af afgørende betydning for den enkeltes trivsel og integration, med råd og vejledning i forhold til fx familiesammenføringsbehov, helbredsmæssige og familiære forhold i øvrigt. Der sikres et forsørgelsesgrundlag og en boligløsning. Der udarbejdes et individuelt integrationsprogram, som skaber en sammenhæng mellem den enkeltes forudsætninger, ressourcer og muligheder for selvforsørgelse, udmøntet i en integrationskontrakt. Borgerne visiteres til danskundervisning og til sundhedstjenesten, skoler og dagtilbud. er i høj grad præget af flygtningesituationen i hele landet og ligeledes i Ballerup. I er antallet af integrationssager (kontanthjælpsmodtagere og modtagere af den nye integrationsydelse) steget med 65 pct., svarende til 13 sager. Dog er andelen, som de jobparate udgør, af den samlede tilgang i større (61 pct.) end i 2014 (20 pct.). I er 7 pct. af integrationsborgere, som påbegyndte deres ledighedsperiode i samme år, kommet i uddannelse. Tilbudsservice Tilbudsservice blev oprettet medio, efter nedlæggelse af Kompetencecentret, og er en del af Jobcenter Ballerups interne aktiveringstrekant. Tilbudsservice rummer 130 løbende pladser samt 50 nyttejob, og retter sig mod borgere i flere forskellige målgrupper, ikke mindst unge, ledighedsydelsesborgere og sygedagpengemodtagere. Tilbudsservice er kendetegnet ved lavere effektive priser samt forventeligt højere effekter end tidligere, som skal være på niveau med eksterne aktører. I kombination gør det, at prisen for at hjælpe ledige i job eller uddannelse bliver lavere. Samtidig skal det give mulighed for at frigøre midler til finansiering af uddannelse og opkvalificering til øvrige ledige. Belægningsgraden i Tilbudsservice har i hele perioden været tæt på 100 pct. og effekterne har været højere end i det tidligere Kompetencecentret.

7 Økonomisk driftsramme og bemærkninger Årets resultat for bevillingsområdet ser således ud: Økonomisk driftsramme (1.000 kr.) Vedtaget Korrigeret (3. BO) Regnskab Overført til 2016 *) Resultat efter overførsler Beskæftigelsesfr emmende foranstaltninger mv Bevillingsområdet fordeler sig på følgende aktiviteter: Aktiviteter på bevillingsområdet (1.000 kr.) Vedtaget **) Korrigeret (3. BO) Regnskab Overført til 2016 *) Resultat efter overførsler Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløb Øvrig forsørgelse Integration Uddannelse Aktivering Andet Jobcenter løn og drift I alt *) + = merudgifter eller mindreindtægter = mindreudgifter eller merindtægter **) Ændringerne på det korrigerede på de enkelte områder skyldes primært den efterfølgende fordeling af DUT-midler givet ved tredje opfølgning. Herudover er der sket tekniske omflytninger på aktiveringstet, da STU ikke længere indgår som en del af dette, men er flyttet til området uddannelse. Det største mindreforbrug ses på A-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Budgettet for A-dagpenge mv. blev nedjusteret ved de tre opfølgninger. Antallet af ledige har været faldende igennem hele.

8 Aktiveringsområdet ender med et merforbrug på 19,1 mio. kr. Aktiveringstet omfatter bl.a. Tilbudsservice, ekstern aktivering og mentorstøtte. Årsagerne hertil skal findes i: at Tilbudsservice i blev flyttet under aktiveringstet. Det isolerede regnskab for Tilbudsservice endte med et merforbrug på kr., hvilket primært skyldtes fratrædelsesgodtgørelser forbundet med nedlæggelsen af Kompetencecentret i. Lavere refusionsindtægter som følge af den faldende ledighed. Refusionstabet i har været 3-3,5 mio. kr. Samtidigt er der i blevet korrigeret for 2014-refusionsindtægten svarende til 0,5 mio. kr. Efter regnskabsafslutningen er der ligeledes blevet korrigeret for 7,6 mio. kr. i tidligere fejlagtigt indhentet refusion for. Alle korrektioner blev foretaget efter regnskabsafslutningen. Et stort merforbrug på mentorordningen i starten af på grund af snitfladeproblematikker mellem mentor og støttekontaktperson. Der blev ved indgangen til andet halvår iværksat en revidering af mentorpraksis for at nedjustere merforbruget: Den bagudrettede revidering af igangsatte mentorforløb blev gennemført delvist, da det viste sig, at det ikke var muligt at revidere varigheden eller timetallet på grund af kontraktuelle forhold eller særlige individuelle hensyn. Den bagudrettede revidering lykkedes med ca. 60 pct. Revidering af mentorbevillingspraksis blev gennemført, idet det gennemsnitlige ugentlige timetal blev halveret fra fire til to timer pr. uge. Siden er mentorniveauet yderligere nedjusteret. Konsekvensen af det høje aktivitetsniveau i første halvår, primært på mentorområdet, er regnskabsmæssigt slået igennem i andet halvår og primært i fjerde kvartal. Den samlede bogførte udgift i oktober, november og december (januar) er henholdsvis 2,5 mio. kr., 4 mio. kr. og 3,8 mio. kr. højere end det forventede. Regnskabet i er yderligere massivt belastet af udgifter, som hører til aktiviteter fra 2014 samtidigt med, at færre udgifter hørende til er blevet overført til efterfølgende regnskabsår. Dermed er, grundet konteringspraksis, belastet i højere grad end de tidligere år. Endeligt har den samlede eksterne indtægt været 0,6 mio. kr. lavere end forventet i.

9 Aktiviteter på bevillingsområdet (1.000 kr.) Vedtaget Korrigeret (3. BO) Regnskab Overført til 2016 *) Resultat efter overførsler Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløb Aktivering Jobcenter løn og drift Antal enhed R B B2016 B2017 B2018 B2019 Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Løntilskud Ressourceforløb Aktivering Jobcenter løn og drift Området er stærkt påvirket af reformer vedtaget i.

10 Regnskab Sygedagpenge 0% 11% 16% Kontanthjælp Dagpenge 13% Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløb 0% 3% 4% 23% Øvrig forsørgelse Integration 4% Uddannelse 9% 17% Aktivering Andet Jobcenter løn og drift