REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3"

Transkript

1 REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER en vejledning til sundhedslovens 119, stk

2 Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Udarbejdet af Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Faglig rådgivningsgruppe: Maj-Britt Laursen, Konsulent, Danske Regioner Lise Holten, Konsulent, Kommunernes Landsforening Jane Pedersen, Specialkonsulent, Region Nordjylland Lise Søndergaard, Sundhedskoordinator, Aalborg Sygehus Mette Kjølby, Kontorchef, Region Midtjylland Jens Rubak, Praksiskoordinator, Region Midtjylland Helle Rasmussen, Sundhedschef, Kolding kommune Anne Smetana, Chefkonsulent Region Syddanmark Margit Rasmussen, Chefkonsulent, Region Sjælland Ib Haurum, Chefkonsulent, Chefkonsulent, Region Hovedstaden Jean Hald Jensen, Sundhedskoordinator, Helsingør kommune Kategori: Vejledning Emneord: sundhedsloven, regioner, kommuner, forebyggelse, patientrettet forebyggelse, rådgivningsforpligtelse, sygehus, praksissektor Version 1.0 Versionsdato: 17. december 2009 Format: pdf Oplag: 1000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) Udgivet af Sundhedsstyrelsen december 2009 Copyright: Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Telefon Hjemmeside:

3 Forord Det er en løbende udfordring at sikre en sammenhængende og systematisk forebyggelsesindsats af høj kvalitet for patienter i et tiltagende specialiseret sundhedsvæsen. Der er fortsat brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem stat, regioner og kommuner for at løfte forebyggelsesopgaverne. Regionerne har med udgangspunkt i sundhedslovens 119, stk. 3 ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der foregår på sygehuset og i praksissektoren samt en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne med hensyn til deres forebyggelsesindsats. Denne vejledning rådgiver om måder at tilrettelægge de regionale forebyggelsesopgaver på og uddyber intentionerne med loven og de tilknyttede lovbemærkninger. Målgruppen for vejledningen er politikere, forvaltningschefer samt fagmedarbejdere i regioner og kommuner på de ansvarsområder, der har indflydelse på sundheden. Det er håbet, at vejledningen vil bidrage til løsningen af forebyggelsesopgaverne og medvirke til større systematik, kvalitet og sammenhæng i opgavevaretagelsen, både inden for regionen og på tværs af sektorerne. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke den faglige rådgivningsgruppe, der har bistået med rådgivning til vejledningsarbejdet og de mange høringsparter, der har kommenteret på udkast til vejledningen. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 1

4 2 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

5 Indhold 1 Læsevejledning Indledning De regionale forebyggelsesopgaver Centrale aktører i forebyggelsen Rammer for den regionale forebyggelse Forskning og kvalitet Forebyggelse i praksissektoren Forebyggelse på sygehuset Regionernes rådgivning til kommunerne Bilag: internationale strategier og resolutioner for forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 3

6 1 Læsevejledning Vejledningen er delt op i tre dele: Den fælles første del (kapitel 2-3) diskuterer med udgangspunkt i sundhedslovens 119, stk. 3 overordnet de regionale forebyggelsesopgaver samt rammerne for disse. De tværgående temaer forskning og kvalitet, som understøtter forebyggelsen, har et særligt fokus i denne første del. Den næste del af vejledningen (kapitel 4-5) omhandler forebyggelsesindsatserne i det regionale sundhedsvæsen, dvs. i praksissektoren og på sygehusene. I vejledningens sidste del (kapitel 6) belyses regionernes rådgivningsforpligtelse i relation til kommunernes forebyggelsesindsats. I princippet kan de to dele, forebyggelse i det regionale sundhedsvæsen og regionernes rådgivning til kommunerne, læses som to selvstændige og uafhængige vejledninger. Eftersom de er fastlagt i samme lovstykke, er de to dele her medtaget i én vejledning med en fælles indledning. Det gør at der kan forekomme visse overlap og gentagelser i vejledningen, som er nødvendige, for fuldstændighedens skyld. Indsat i teksten er fodnoter med litteraturhenvisninger, overvejende til Sundhedsstyrelsens faglige udmeldinger, samt tekstbokse med gode grunde til at forebygge også i det regionale sundhedsvæsen. 4 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

7 2 Indledning Ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende: Stat, regioner og kommuner samarbejder om at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorgrænserne. Samarbejdet gælder også de patientrettede forebyggelsesopgaver, der er et delt ansvar mellem regioner og kommuner som fastlagt i sundhedsloven, og hvorom de to parter indgår lovbundne sundhedsaftaler. Med sundhedsloven fra 2005 og strukturreformen i 2007 har organiseringen af forebyggelsen i Danmark ændret sig: Kommunerne har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og tilvejebringe forebyggende tilbud til borgerne lokalt, dvs. den borgerrettede forebyggelse. Kommunerne og regionerne har et fælles ansvar for at fremme sundhed og forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere hos patienter, dvs. den patientrettede forebyggelse. Vi lever længere Den danske middellevetid er steget over en lang årrække. Kvinder kan i gennemsnit forvente at leve, til de bliver 81 år og mænd til 76 års alderen. Når man lever længere, har man større risiko for flere leveår med kronisk sygdom og oftere brug for kontakt med sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen varetager den generelle sundhedsfaglige vejledning af regioner og kommuner om udførelse af opgaver efter sundhedsloven, herunder på forebyggelsesområdet, se bl.a. Sundhedsstyrelsens vejledning om kommunernes forebyggelsesopgaver fra Nærværende vejledning rådgiver om tilrettelæggelsen af den regionale forebyggelsesindsats efter sundhedslovens 119, stk. 3. Formålet med vejledningen er at beskrive regionens forebyggelsesopgaver i henhold til denne lovparagraf og derigennem fagligt styrke den regionale forebyggelsesindsats. I vejledningen er der fokus på de muligheder, der er for at synliggøre, systematisere og videreudvikle den regionale forebyggelsesindsats, både indholdsmæssigt og organisatorisk, med det overordnede mål at sikre en bedre og mere ligeligt fordelt sundhed i befolkningen. 1 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. En vejledning til sundhedslovens 119 stk. 1 og 2, Sundhedsstyrelsen 2007 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 5

8 Vejledningen præciserer opgavefeltet, men ikke den konkrete arbejdsdeling mellem aktørerne i region og kommune. Den specifikke opgave- og ansvarsfordeling i forhold til de patientrettede forebyggelsesopgaver skal fastlægges i sundhedsaftalerne eller i andre lokalt indgåede aftaler. Jf. sundhedslovens 119, stk. 3 har den regionale forebyggelsesopgave to hensigter: at tilbyde patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren at rådgive kommunerne om varetagelsen af de kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsloven 119 stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2 (dvs. kommunens etablering af sunde rammer og forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne). I bemærkningerne til Sundhedsloven påpeges det, at regionernes forebyggelsesopgave især knytter sig til den patientrettede forebyggelse, herunder samarbejdet med kommunerne om indsatsen i forhold til borgere med kronisk sygdom. Regionerne forudsættes samtidig at få tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelse. Det er væsentligt, at kvalitetsudviklingen sker parallelt i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen og følger fælles standarder. Regionernes opgaver i forhold til de tværgående opgaver vil desuden finde sted i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med kommunerne. Herved vil regionerne få en viden som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejde, erfaringer mv., mellem kommunerne i regionen. Regionerne kan derudover i samarbejde med kommunerne bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering. 6 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

9 Ud over hvad der fastlægges i 119, stk. 3, er der beskrevet mere specifikke regionale patientrettede forebyggelsesopgaver i en række andre paragraffer i sundhedsloven og tilhørende bekendtgørelser, fx forebyggende sundhedsydelser til børn og unge hhv. svangre, specialiseret tandpleje til børn og unge, vaccinationer, m.m., som denne vejledning kun berører perifert. I forhold til vejledning på disse konkrete områder henvises til Sundhedsstyrelsens specifikke anbefalinger, vejledninger og øvrige rådgivning. Ud over de i loven nævnte opgaver i praksissektoren og sygehusvæsen har regionerne som arbejdsgiver mulighed for at styrke forebyggelsen. Det gælder også inden for de andre ansvarsområder, regionen bestrider. Disse opgaver ligger dog uden for denne vejlednings område. Samarbejdet mellem de regionale ansvarsområder er en vigtig forudsætning for en vellykket sammenhængende forebyggelsesindsats. Dette samarbejde er imidlertid heller ikke omfattet af vejledningen. Sundheden er ulige fordelt Personer med lav socioøkonomisk status eller med kort uddannelse har en højere risiko for sygdom, nedsat livskvalitet og tidlig død end andre. Derfor er det nødvendigt, at forebyggelsesindsatserne differentieres i forhold til forskellige befolkningsgruppers levevilkår, sundhedsadfærd og ressourcer og særligt, at de tænkes ind i allerede eksisterende tilbud og ydelser. Strukturelle forebyggelsestiltag vil alt andet lige gavne udsatte borgere mest. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 7

10 3 De regionale forebyggelsesopgaver Regionens opgaver på forebyggelsesområdet knytter sig specielt til den patientrettede forebyggelse og gælder såvel for patienter med somatiske som med psykiske sygdomme. Dertil kommer som nævnt rådgivningsforpligtelsen i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats, såvel borgerrettet som patientrettet. Derimod har regionen ikke ansvar for at udføre borgerrettet forebyggelse. I dette kapitel redegøres overordnet for de regionale forebyggelsesopgaver og væsentlige principper, rammer, begreber og aktører i relation hertil. Forskning og kvalitet drøftes som tværgående og understøttende funktioner for forebyggelsesindsatsen. Vejledningen bygger på følgende faglige strategiske principper fra Sundhedsstyrelsen, som bør være pejlemærker i regionernes opgavevaretagelse på forebyggelsesområdet: Faglige principper for den regionale forebyggelsesindsats Patientrettet forebyggelse skal på dagsordenen Prioritering af forebyggelsen i sundhedsvæsenet og blandt beslutningstagere, herunder i alle sundhedsrelaterede strategier og planer, er en forudsætning for en effektiv forebyggelsesindsats. Forebyggelse skal systematisk indgå i patientforløb Forebyggelse skal systematisk indtænkes i behandlingsindsatserne og i samarbejdet om patienterne på tværs af sektorgrænser. Patienterne i centrum Det er patienter og pårørendes ressourcer, motivation og tilbagemeldinger, der skal være omdrejningspunktet i den patientrettede forebyggelsesindsats. Behandlingsmiljøet skal fremme sundheden Behandlingsmiljøets rammer og rutiner skal være så sundhedsfremmende som muligt til gavn for både patienter og ansatte. 8 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

11 Samarbejde er en forudsætning God organisering og dialog på tværs af fag- og sektorgrænser er nødvendig i den patientrettede forebyggelse. Høj kvalitet kræver kompetencer Forebyggelsesydelser af høj kvalitet kræver et forebyggelseskompetent og lærende sundhedsvæsen. Forskning og kvalitetsudvikling understøtter forebyggelsen Forskningsbaseret viden bidrager til at tilrettelægge, monitorere og evaluere omkostningseffektive forebyggelsesindsatser af høj kvalitet. Via de lovbundne sundhedsaftaler er regionerne og kommunerne i regionen forpligtet til at indgå aftaler om arbejdsdeling, sammenhæng, dialog m.v. om en sammenhængende forebyggelsesindsats over for patienter med behov herfor, jf. bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og tilhørende vejledning, se side 15. Regionerne og kommunerne i regionen skal i regi af sundhedsaftalerne lokalt aftale arbejdsdelingen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, herunder fx hvem der konkret skal forestå de enkelte patientrettede forebyggelsestilbud. Regionerne kan, i tillæg til hvad der er fastlagt i sundhedsaftalerne, sikre implementering af forebyggelsestilbud i samarbejde med andre aktører og fx indgå aftaler om præoperative forebyggelsestilbud 2 med kommunerne eller private udbydere (fx patientorganisationer og apoteker). Regionerne har således et solidt fundament og gode muligheder for at varetage og videreudvikle forebyggelsesarbejdet, herunder at løfte rådgivningsforpligtelsen over for kommunerne i relation til de lokale forebyggende indsatser på udvalgte områder og formidle samarbejde, erfaringer m.v. mellem kommunerne i regionen. Det regionale sundhedsvæsen omfatter praksissektoren med almen praksis som en væsentlig aktør, samt sygehusene i regionen. Forebyggelsesindsatserne kan her både ske i relation til den konkrete sygdomsbehandling og som en intervention med udgangspunkt i patientens samlede helbredstilstand og risikoprofil. Læs mere om opgaverne i kapitel 4 om forebyggelse i praksissektoren og kapitel 5 om forebyggelse på sygehuset. 2 Præoperativ forebyggelse: Forebyggelsesindsats der tilbydes patienter forud for operation med henblik på at opnå et så komplikationsfrit operationsforløb som muligt. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området: sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/regioner%20og%20forebyggelse/forebyggelse%20paa%20sygehuse/ Praeoperative%20anbefalinger.aspx. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 9

12 Nedenfor diskuteres kort centrale begreber i relation til den regionale forebyggelsesindsats. Centrale forebyggelsesbegreber i denne vejledning Forebyggelse og sundhedsfremme vil overordnet sige, at man søger at undgå, at sygdom opstår og videreudvikler sig og sigter på at fremme sundhed, bl.a. ved at styrke de individuelle ressourcer, sociale sammenhænge og samfundsmæssige rammer, der påvirker vores sundhedstilstand og -adfærd. Borgerrettet forebyggelse: forebyggelse rettet mod raske borgere. Borgerrettet forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og forebygge, at sygdom og ulykker opstår og retter sig mod hele befolkningen eller udvalgte risikogrupper. Patientrettet forebyggelse: Forebyggelse, der søger at undgå at sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Man kan tale om to slags patientrettet forebyggelse: a) Sygdomsspecifik forebyggelse: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til den sygdom, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Fx rygestopintervention hos en patient med KOL eller kostvejledning og patientuddannelse til patienter med diabetes. b) Generel forebyggelse i sundhedsvæsenet: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til patientens generelle sundhedstilstand og ikke kun til den årsag, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Målet er at forebygge, at yderligere sygdom opstår (multisygdom/komorbiditet). Indsatsen kan tage udgangspunkt i patientens risikoprofil og fx være et tilbud om rygestop til rygere med ikke-rygerelateret kronisk sygdom. Ovenstående definitioner tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikation om terminologi på folkesundhedsområdet: Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

13 Der er en glidende overgang mellem borger- og patientrettede forebyggelsesopgaver, idet man ofte benytter sig af de samme tilbud og metoder. Områderne er under stadig udvikling. Dertil kommer, at der ofte vil være en tæt sammenhæng mellem patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Der vil oftest indgå elementer af patientrettet forebyggelse i rehabiliteringsforløb. Den nærmere afgrænsning af rehabiliteringsopgaverne ligger uden for denne vejlednings rammer. Centrale aktører i forebyggelsen Myndighedsansvaret på forebyggelsesområdet er fordelt mellem regioner, kommuner og stat, mens en række andre aktører bidrager aktivt til implementering af forebyggelsesopgaverne. Dette afsnit omhandler de væsentligste aktører på forebyggelsesområdet. Regionernes forebyggelsesopgaver løses i et felt med mange andre væsentlige aktører og samarbejdsparter: Centrale aktører på forebyggelsesområdet Sundhedsstyrelsen Frivillige organisationer Kommuner Patientorganisationer Borger Patient Sygehuse Private aktører Almen praksis Øvrig praksissektor Region regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 11

14 Regionen Regionen er myndighed for sygehussektoren i den pågældende region og ansvarlig for den patientrettede forebyggelsesindsats her. Regionen har ligeledes ansvaret for at tilvejebringe tilbud i praksissektoren gennem indgåelse af overenskomstaftaler med sektoren, herunder om forebyggelsesydelser i almen praksis. Endvidere kan regionerne, i samarbejde med kommunerne, varetage tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. borgerrettet forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering. Regionens samarbejde med kommunerne om den patientrettede forebyggelse fastlægges i sundhedsaftalerne, og dertil skal regionen understøtte det kommunale forebyggelsesarbejde gennem rådgivning, se kapitel 6. Regionerne og kommunerne bør med afsæt i sundhedsaftalen og på grundlag af monitorering af sundhedstilstanden aftale, hvordan regionen kan målrette dels deres forebyggelsesindsats, dels deres rådgivning til de lokale behov, muligheder og udfordringer i kommunerne. Samarbejdet med kommunerne gælder både det kommunale sundhedsområde og andre kommunale myndighedsområder og ydelser, som er relevante for sundhedsindsatsen. Regionerne har organiseret sig forskelligt med hensyn til at varetage forebyggelsesopgaverne. Det virker hensigtsmæssigt at trække på eksisterende dialogfora og samarbejdsstrukturer, herunder sundhedsaftaleorganisationen med kommunerne, frem for at skabe nye parallelle organiseringer med henblik på at løfte forebyggelsen. Man kan med fordel arbejde systematisk med forebyggelsen på tværs af de regionale ansvarsområder. Kommunen Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats og varetager derudover patientrettede forebyggelsesopgaver i et delt ansvar med regionen. Kommunen har et medansvar for at sikre sammenhængende patientforløb, specielt for patienter (uanset alder) med kronisk eller langvarig sygdom. Det gøres bl.a. ved indgåelse af sundhedsaftaler med regionsrådene. Kommunens sundhedsområde og andre relevante myndighedsområder samarbejder således med almen praksis og sygehusene om de patientrettede forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen På statsligt niveau varetager Sundhedsstyrelsen nationale opgaver på forebyggelsesområdet, herunder udarbejdelsen af faglige vejledninger og anbefalinger til sundhedsvæsenet samt information af befolkningen om særlige sundhedsforhold. Sundhedsstyrelsen følger befolkningens sundhedstilstand og rådgi- 12 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

15 ver centrale og decentrale myndigheder, herunder regioner og kommuner, vedr. forebyggelsesfaglige områder. Som led heri udgiver Sundhedsstyrelsen løbende anbefalinger og rådgivningsmaterialer vedrørende mere konkrete fagområder inden for forebyggelse og sundhedsfremme, fx vedr. ulighed i sundhed, mental sundhed, dokumentation af forebyggelsesmetoder og etiske aspekter. Materialerne er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Embedslægerne er placeret decentralt i Sundhedsstyrelsens lokale kontorer i hver region og har bl.a. som opgave at rådgive lokale myndigheder i sundhedsfaglige problemstillinger. Embedslægerne kan på forespørgsel rådgive såvel region som kommuner om samfundsmedicinske spørgsmål, fx relateret til sundhedslovgivning, miljø- og socialmedicin, epidemiologi, statistik m.v. Sundhedsstyrelsen er løbende i dialog med regioner og kommuner om udviklingen af forebyggelsesindsatserne på baggrund af styrelsens nationale overvågnings- og rådgivningsforpligtelse. Mens Sundhedsstyrelsens forebyggelsesrådgivning og -initiativer er fælles for alle regioner og kommuner, kan regionernes og kommunernes egen forebyggelsesdialog udspringe af viden om lokale sundhedsforhold og behov, og dermed i højere grad tilpasses nærmiljøet. Andre aktører En række frivillige organisationer og private aktører bidrager ligeledes til at skabe sunde rammer og etablere særlige patientrettede forebyggelsestilbud lokalt. Regionerne har mulighed for at indgå partnerskaber med relevante aktører med henblik på at løfte forebyggelsesopgaverne for patienterne. Der er gode erfaringer med fx patientorganisationer, som varetager tilbud inden for patientuddannelse, -netværk og information, mens andre aktører tilbyder rygestopkurser, kostvejledning eller fysisk aktivitet til udvalgte patientgrupper. Hvis private aktører leverer forebyggende ydelser som led i sundhedsaftalerne, bør deres funktion og opgavevaretagelse beskrives i aftalen. Rammer for den regionale forebyggelse En række internationale, nationale og regionale styringsredskaber skaber rammerne for den regionale forebyggelse. Afsnittet beskriver disse redskaber og centrale faglige værktøjer og påpeger særlige muligheder for at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i den regionale sundhedsplanlægning, implementering og monitorering. Internationale strategier Danmark har også engageret sig internationalt som medunderskriver af internationale politikker på forebyggelsesområdet, ligesom flere regioner arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i internationale partnerskaber, fx som led i forsknings- og udviklingsprojekter. Det kan derfor være nyttigt at kende regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 13

16 til internationale politikker og strategier, der har betydning for forebyggelsesområdet, se bilag. Nationale strategier, programmer og handlingsplaner Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet, de nationale mål og strategier for folkesundheden , fokuserer på forebyggelse af otte store folkesygdomme og deres risikofaktorer og fastlægger målet om, at forebyggelse bliver en integreret del af sundhedsvæsenets opgaver på linje med undersøgelse, behandling og pleje og med tilbud, som svarer til patienternes motivation og behov. Sund hele livet peger desuden på udfordringen med den fortsatte udbredelse og udvikling af effektive forebyggelsestilbud i sundhedsvæsenet. Regeringens Sundhedspakke 2009 har en målsætning om, at middellevetiden skal øges med tre år i løbet af ti år. I den tilhørende nationale handlingsplan for forebyggelse fremhæves en målrettet indsats over for de væsentligste risikofaktorer for udvikling af langvarig, kronisk og livsforkortende sygdom usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Handlingsplanen formulerer 30 konkrete initiativer, der først og fremmest sigter på en borgerrettet og strukturel forebyggende indsats. Regionerne nævnes eksplicit i relation til samarbejdet om national monitorering af befolkningens sundhed og sygelighed på kommuneniveau. Nationale strategier og handlingsplaner på konkrete sygdomsområder, fx psykiatri- og kræftområdet har fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats generelt og specifikt i sundhedsvæsenet. Regionale strategier, politikker og sundhedsplaner Erfaringer viser, at overordnede tværgående regionale strategier kan bidrage til at skabe synlighed, synergi og samarbejde om fælles mål for arbejdet. Regionerne kan vælge at udarbejde strategier eller politikker for forebyggelsesarbejdet suppleret med implementeringsaftaler. Ofte er udgangspunktet den regionale sundhedsprofil, der synliggør forebyggelsesmuligheder og -behov og fører til formulering af konkrete målsætninger for indsatsen. Lige så vigtig som det færdige produkt er selve processen omkring udarbejdelsen af politikken. Det handler bl.a. om at sikre inddragelse af politikere og sundhedsbrugerråd samt en bred involvering af de faglige miljøer med henblik på at skabe ejerskab og berede vejen for implementering af politikken. Ledelsesmæssig prioritering og opbakning, gerne på tværs af enheder og ansvarsområder, er vigtig. Regionerne skal udarbejde sundhedsplaner for den samlede virksomhed på sundhedsområdet, herunder planer for sygehus, praksis og psykiatri, og skal, i henhold til sundhedslovens 206, stk. 2, som led heri indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. 14 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

17 Overvejelser om patientrettet forebyggelse, herunder planlægning af den forebyggende indsats i sygehusvæsenet, i almen praksis og i speciallægepraksis bør indgå i planerne, således at forebyggelsesindsatsen prioriteres og tænkes ind i sundhedsplanarbejdet. Det kan fx ske ved udarbejdelse af strategier for folkesundhed, ældreplaner, forebyggelsesaftaler med de enkelte sektorer m.m. Sundhedsaftaler Regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftaler (jf. 205 i sundhedsloven), om arbejdsdelingen og samarbejdet på obligatoriske indsatsområder på sundhedsområdet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 3 fastlægger de konkrete indsatsområder og krav til sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fra 2009 uddyber disse nærmere 4. Der er herudover mulighed for at indgå frivillige aftaler på andre områder. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, er et obligatorisk indsatsområde med selvstændige krav til indhold i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalerne omfatter desuden indsatsområdet de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, som er reguleret af sundhedsloven Formålet med sundhedsaftalen på dette område er at sikre, at borgere og patienter med behov tilbydes en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats. Aftalen kan være en anledning til at sikre fokus og prioritering af særlige fælles forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i region og kommuner rettet mod udvalgte risikofaktorer, kroniske sygdomme, målgrupper og arenaer. I den forbindelse er det oplagt, at regionens rådgivningsforpligtelse over for kommunerne aftales nærmere. Planlægning og opfølgning på sundhedsaftalerne samt organiseringen omkring dem er vigtige anledninger til at styrke samarbejdet og udviklingen af den regionale forebyggelse, herunder en konkretisering af rådgivningsforpligtelsen. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammer for kronisk sygdom er et vigtigt redskab til at skabe sammenhæng og systematik i indsatsen over for patienter med en konkret kronisk sygdom, uanset alder, på tværs af sektorer og faggrupper. Med baggrund i Sundhedsstyrelsens generiske model kan regioner og kommuner med fordel videreudvikle forløbsprogrammerne med henblik på at styrke integrationen af sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing i programmerne. 3 Sundheds- og forebyggelsesministeriets Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, BEK nr. 778 af Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, VEJ nr af 21/08/2009, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 15

18 Dette vil bidrage til at sikre og systematisere sammenhængende forebyggelsesforløb på tværs af sektorgrænserne. I den forbindelse er kommunikationen mellem praksis og sygehus og praksis og kommunerne central, ligesom dialogen mellem sygehus og kommuner. Den Danske Kvalitetsmodel omfatter standarder for samarbejdet mellem sygehus og primærsektoren (standard nr ). Patientens forebyggelsesbehov og iværksatte interventioner samt aftaler om opfølgning bør klart fremgå af såvel henvisninger som epikriser med henblik på at styrke kvaliteten og sammenhængen i forebyggelsesforløbet på tværs af sektorerne for patienten. Elektroniske henvisninger, statusmeddelelser og epikriser vil kunne lette dialogen om forebyggelsesforløbene mellem aktørerne. Udviklingspotentialer på området omfatter patientens forløbsprogram, der er et forløbsprogram set fra patientens perspektiv med bl.a. patientinformation, værktøjer og uddannelse, der kan understøtte forløbet for patienten. Elektroniske beslutningsværktøjer baseret på evidensbaserede kliniske retningslinjer vil ligeledes kunne styrke patientforløbene, herunder den patientrettede forebyggelse. Pakkeforløb Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med kliniske arbejdsgrupper udarbejdet pakkeforløb for alle kræftformer samt pakkeforløb inden for hjerteområdet. Et pakkeforløb er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder om diagnostiske undersøgelser samt behandling, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbet starter ved begrundet mistanke om sygdom og slutter ved første kontrolbesøg efter færdigbehandling. Der arbejdes tillige fra centralt hold på at få integreret rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse i pakkerne. Sundhedsprofiler Efter aftale med de involverede parter 5 skal alle regioner fra 2010 udarbejde sundhedsprofiler med udgangspunkt i en national sundhedsprofil og stille dem til rådighed for kommunerne. Sundhedsprofiler afdækker befolkningens sundhedstilstand og sundhedsadfærd, og de er et godt redskab til at inspirere, dagsordenssætte, planlægge og evaluere fremtidige forebyggelsesindsatser. Den nationale sundhedsprofil indeholder 51 obligatoriske og standardiserede spørgsmål og er dermed sammenlignelig på tværs af regioner og kommuner og giver desuden større mulighed for benchmarking. Den nationale sundhedsprofil skal gennemføres hvert 4. år og på samme tidspunkt i alle regioner. Resultaterne kan kobles med oplysninger fra de centrale registre. 5 Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed har i 2008 indgået aftale om organisering og finansieringen af den nationale sundhedsprofil 16 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

19 En sundhedsprofil for alle regionens kommuner kan bruges som prioriteringsredskab og på den baggrund medvirke til at initiere forebyggelsesindsatser både regionalt, for klynger af kommuner og for den enkelte kommune. Forskning og kvalitet På behandlingsområdet arbejder regionerne i videst muligt omfang evidensbaseret og kvalitetssikret. Der er stadig meget, vi ikke ved om den bedste tilrettelæggelse af effektive og sammenhængende forebyggelsesforløb, og der er brug for ny viden på området. Forskning og kvalitetsarbejde understøtter tilrettelæggelsen af forebyggelsesindsatserne. Dette afsnit giver nogle pejlemærker for regionernes forskningsforpligtelse og ser på muligheder for at styrke kvalitetsarbejdet i relation til forebyggelse 6. Forskning Forskningsforpligtelsen på sundhedsområdet er først og fremmest placeret i regionerne, mens kommunerne skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde, jf. sundhedslovens 194. Regionernes forpligtelse til forskning gælder hele sundhedsområdet, herunder både den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. Af bemærkningerne til sundhedsloven fremgår, at regionernes forskningsforpligtelse omfatter forskning på sygehuse samt i praksissektoren, hvor forskningsarbejde sker som led i overenskomstaftalerne. Herudover skal regionerne i samarbejde med kommunerne bidrage til forskning, der relaterer sig til de kommunale sundhedsydelser. Det vil typisk være sundhedstjenesteforskning, hvor fokus særligt er at styrke patientforløbet og det tværsektorielle samarbejde samt at optimere opgavefordelingen mellem primær- og sekundærsektor, men naturligvis også klinisk forskning som grundlag for udvikling af ydelserne i fx hjemmesygeplejen. Regionerne skal således bidrage til, at der genereres ny viden og til at understøtte, at forebyggelsesindsatser tilrettelægges i henhold til den aktuelt bedste viden om årsager til og udbredelse af sygdom, effekter af indsatserne og den mest hensigtsmæssige implementering af disse. Det vil være centralt at inddrage borgere og patienters hverdagsliv og arbejde målrettet på at få mere viden om tilrettelæggelse af differentierede forebyggelsesindsatser. Regionen har gode forudsætninger for og bør formidle samarbejdet mellem forskning og praksis og være den koordinerende part mellem kommunerne og relevante forskergrupper. Det vil i den forbindelse være relevant, at regionen har eller kan trække på kompetencer inden for centrale forebyggelsesdiscipli- 6 Sundhedsstyrelsen har oprettet Evidensbasen: forebyggelse, der indeholder to kategorier af publikationer om evidens i forebyggelsen: 1. evidensrapporter om effekten af forskellige forebyggelsesmetoder og 2. generel rådgivning om evidensbaseret forebyggelse. Se regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 17

20 ner, herunder epidemiologi, statistik, almen medicin, arbejdsmedicin, miljømedicin og socialmedicin, sociologi, sundhedspædagogik, sundhedsøkonomi, sundhedstjenesteforskning, sundhedspsykologi, etik 7, evaluering og implementering. Dette kan eventuelt etableres i form af kombinationsstillinger mellem universitet og region af samme type, som allerede findes på det kliniske område. Flere regioner har allerede etableret et veludviklet samarbejde med forskningsinstitutioner, der understøtter regionernes og kommunernes forebyggelsesplanlægning og -praksis. Et sådant forsknings-praksis-samarbejde sikrer adgang til kompetencer, som de færreste kommuner selv har adgang til og giver mulighed for et integreret langsigtet samarbejde mellem regioner, kommuner og universiteter til gavn for alle parter. Forskningssamarbejdet mellem kommuner, regioner og forskningsinstitutioner bør bl.a. omfatte de områder, hvor kommunerne har brug for viden, herunder effekten af forebyggelsesindsatser samt viden om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af disse indsatser. Ud over den egentlige forskning kan kommunerne støttes i dataindsamling og monitorering samt gennemførelse af lokale kontekstafhængige analyser 8. Kvalitet Som fastlagt i sundhedsloven påhviler det regioner og kommuner at sikre, at sundhedsvæsenets ydelser, herunder også patientrettede forebyggelsesydelser, tilbydes sammenhængende og er af en høj kvalitet. Sundhedsaftalerne understøtter, på baggrund af sundhedslovens 193, kvalitetsudviklingen af den patientrettede forebyggelse. Kvalitetsudvikling bør, jf. Sundhedsstyrelsens nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet 9, basere sig på WHO s fem kvalitetsmål: Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Der er i de kommende år brug for en styrket indsats, hvor det eksisterende kvalitetsarbejde i forebyggelsen fastholdes og systematisk videreudbygges i regionerne (og kommunerne). I den forbindelse findes der allerede en række kvalitetssikringsværktøjer, som regionerne (og kommunerne i fællesskab) bør benytte sig af og fra starten medtænke i forebyggelsesindsatserne: 7 Vedr. etik, se Sundhedstyrelsens publikation Etik i forebyggelse og sundhedsfremme, Sundhedsstyrelsen, Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Det nationale råd for kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne - eksempler til inspiration Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden

Et sundere Nordjylland. Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Et sundere Nordjylland Region Nordjyllands indsats for folkesundheden Udgivet i juni 2009 af: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet Bilag a) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet November 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Afrapportering fra arbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere