REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER. en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3"

Transkript

1 REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER en vejledning til sundhedslovens 119, stk

2 Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Udarbejdet af Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Faglig rådgivningsgruppe: Maj-Britt Laursen, Konsulent, Danske Regioner Lise Holten, Konsulent, Kommunernes Landsforening Jane Pedersen, Specialkonsulent, Region Nordjylland Lise Søndergaard, Sundhedskoordinator, Aalborg Sygehus Mette Kjølby, Kontorchef, Region Midtjylland Jens Rubak, Praksiskoordinator, Region Midtjylland Helle Rasmussen, Sundhedschef, Kolding kommune Anne Smetana, Chefkonsulent Region Syddanmark Margit Rasmussen, Chefkonsulent, Region Sjælland Ib Haurum, Chefkonsulent, Chefkonsulent, Region Hovedstaden Jean Hald Jensen, Sundhedskoordinator, Helsingør kommune Kategori: Vejledning Emneord: sundhedsloven, regioner, kommuner, forebyggelse, patientrettet forebyggelse, rådgivningsforpligtelse, sygehus, praksissektor Version 1.0 Versionsdato: 17. december 2009 Format: pdf Oplag: 1000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) Udgivet af Sundhedsstyrelsen december 2009 Copyright: Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Telefon Hjemmeside:

3 Forord Det er en løbende udfordring at sikre en sammenhængende og systematisk forebyggelsesindsats af høj kvalitet for patienter i et tiltagende specialiseret sundhedsvæsen. Der er fortsat brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem stat, regioner og kommuner for at løfte forebyggelsesopgaverne. Regionerne har med udgangspunkt i sundhedslovens 119, stk. 3 ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der foregår på sygehuset og i praksissektoren samt en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne med hensyn til deres forebyggelsesindsats. Denne vejledning rådgiver om måder at tilrettelægge de regionale forebyggelsesopgaver på og uddyber intentionerne med loven og de tilknyttede lovbemærkninger. Målgruppen for vejledningen er politikere, forvaltningschefer samt fagmedarbejdere i regioner og kommuner på de ansvarsområder, der har indflydelse på sundheden. Det er håbet, at vejledningen vil bidrage til løsningen af forebyggelsesopgaverne og medvirke til større systematik, kvalitet og sammenhæng i opgavevaretagelsen, både inden for regionen og på tværs af sektorerne. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke den faglige rådgivningsgruppe, der har bistået med rådgivning til vejledningsarbejdet og de mange høringsparter, der har kommenteret på udkast til vejledningen. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 1

4 2 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

5 Indhold 1 Læsevejledning Indledning De regionale forebyggelsesopgaver Centrale aktører i forebyggelsen Rammer for den regionale forebyggelse Forskning og kvalitet Forebyggelse i praksissektoren Forebyggelse på sygehuset Regionernes rådgivning til kommunerne Bilag: internationale strategier og resolutioner for forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 3

6 1 Læsevejledning Vejledningen er delt op i tre dele: Den fælles første del (kapitel 2-3) diskuterer med udgangspunkt i sundhedslovens 119, stk. 3 overordnet de regionale forebyggelsesopgaver samt rammerne for disse. De tværgående temaer forskning og kvalitet, som understøtter forebyggelsen, har et særligt fokus i denne første del. Den næste del af vejledningen (kapitel 4-5) omhandler forebyggelsesindsatserne i det regionale sundhedsvæsen, dvs. i praksissektoren og på sygehusene. I vejledningens sidste del (kapitel 6) belyses regionernes rådgivningsforpligtelse i relation til kommunernes forebyggelsesindsats. I princippet kan de to dele, forebyggelse i det regionale sundhedsvæsen og regionernes rådgivning til kommunerne, læses som to selvstændige og uafhængige vejledninger. Eftersom de er fastlagt i samme lovstykke, er de to dele her medtaget i én vejledning med en fælles indledning. Det gør at der kan forekomme visse overlap og gentagelser i vejledningen, som er nødvendige, for fuldstændighedens skyld. Indsat i teksten er fodnoter med litteraturhenvisninger, overvejende til Sundhedsstyrelsens faglige udmeldinger, samt tekstbokse med gode grunde til at forebygge også i det regionale sundhedsvæsen. 4 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

7 2 Indledning Ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende: Stat, regioner og kommuner samarbejder om at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorgrænserne. Samarbejdet gælder også de patientrettede forebyggelsesopgaver, der er et delt ansvar mellem regioner og kommuner som fastlagt i sundhedsloven, og hvorom de to parter indgår lovbundne sundhedsaftaler. Med sundhedsloven fra 2005 og strukturreformen i 2007 har organiseringen af forebyggelsen i Danmark ændret sig: Kommunerne har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og tilvejebringe forebyggende tilbud til borgerne lokalt, dvs. den borgerrettede forebyggelse. Kommunerne og regionerne har et fælles ansvar for at fremme sundhed og forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere hos patienter, dvs. den patientrettede forebyggelse. Vi lever længere Den danske middellevetid er steget over en lang årrække. Kvinder kan i gennemsnit forvente at leve, til de bliver 81 år og mænd til 76 års alderen. Når man lever længere, har man større risiko for flere leveår med kronisk sygdom og oftere brug for kontakt med sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen varetager den generelle sundhedsfaglige vejledning af regioner og kommuner om udførelse af opgaver efter sundhedsloven, herunder på forebyggelsesområdet, se bl.a. Sundhedsstyrelsens vejledning om kommunernes forebyggelsesopgaver fra Nærværende vejledning rådgiver om tilrettelæggelsen af den regionale forebyggelsesindsats efter sundhedslovens 119, stk. 3. Formålet med vejledningen er at beskrive regionens forebyggelsesopgaver i henhold til denne lovparagraf og derigennem fagligt styrke den regionale forebyggelsesindsats. I vejledningen er der fokus på de muligheder, der er for at synliggøre, systematisere og videreudvikle den regionale forebyggelsesindsats, både indholdsmæssigt og organisatorisk, med det overordnede mål at sikre en bedre og mere ligeligt fordelt sundhed i befolkningen. 1 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. En vejledning til sundhedslovens 119 stk. 1 og 2, Sundhedsstyrelsen 2007 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 5

8 Vejledningen præciserer opgavefeltet, men ikke den konkrete arbejdsdeling mellem aktørerne i region og kommune. Den specifikke opgave- og ansvarsfordeling i forhold til de patientrettede forebyggelsesopgaver skal fastlægges i sundhedsaftalerne eller i andre lokalt indgåede aftaler. Jf. sundhedslovens 119, stk. 3 har den regionale forebyggelsesopgave to hensigter: at tilbyde patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren at rådgive kommunerne om varetagelsen af de kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsloven 119 stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2 (dvs. kommunens etablering af sunde rammer og forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne). I bemærkningerne til Sundhedsloven påpeges det, at regionernes forebyggelsesopgave især knytter sig til den patientrettede forebyggelse, herunder samarbejdet med kommunerne om indsatsen i forhold til borgere med kronisk sygdom. Regionerne forudsættes samtidig at få tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelse. Det er væsentligt, at kvalitetsudviklingen sker parallelt i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen og følger fælles standarder. Regionernes opgaver i forhold til de tværgående opgaver vil desuden finde sted i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med kommunerne. Herved vil regionerne få en viden som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejde, erfaringer mv., mellem kommunerne i regionen. Regionerne kan derudover i samarbejde med kommunerne bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering. 6 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

9 Ud over hvad der fastlægges i 119, stk. 3, er der beskrevet mere specifikke regionale patientrettede forebyggelsesopgaver i en række andre paragraffer i sundhedsloven og tilhørende bekendtgørelser, fx forebyggende sundhedsydelser til børn og unge hhv. svangre, specialiseret tandpleje til børn og unge, vaccinationer, m.m., som denne vejledning kun berører perifert. I forhold til vejledning på disse konkrete områder henvises til Sundhedsstyrelsens specifikke anbefalinger, vejledninger og øvrige rådgivning. Ud over de i loven nævnte opgaver i praksissektoren og sygehusvæsen har regionerne som arbejdsgiver mulighed for at styrke forebyggelsen. Det gælder også inden for de andre ansvarsområder, regionen bestrider. Disse opgaver ligger dog uden for denne vejlednings område. Samarbejdet mellem de regionale ansvarsområder er en vigtig forudsætning for en vellykket sammenhængende forebyggelsesindsats. Dette samarbejde er imidlertid heller ikke omfattet af vejledningen. Sundheden er ulige fordelt Personer med lav socioøkonomisk status eller med kort uddannelse har en højere risiko for sygdom, nedsat livskvalitet og tidlig død end andre. Derfor er det nødvendigt, at forebyggelsesindsatserne differentieres i forhold til forskellige befolkningsgruppers levevilkår, sundhedsadfærd og ressourcer og særligt, at de tænkes ind i allerede eksisterende tilbud og ydelser. Strukturelle forebyggelsestiltag vil alt andet lige gavne udsatte borgere mest. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 7

10 3 De regionale forebyggelsesopgaver Regionens opgaver på forebyggelsesområdet knytter sig specielt til den patientrettede forebyggelse og gælder såvel for patienter med somatiske som med psykiske sygdomme. Dertil kommer som nævnt rådgivningsforpligtelsen i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats, såvel borgerrettet som patientrettet. Derimod har regionen ikke ansvar for at udføre borgerrettet forebyggelse. I dette kapitel redegøres overordnet for de regionale forebyggelsesopgaver og væsentlige principper, rammer, begreber og aktører i relation hertil. Forskning og kvalitet drøftes som tværgående og understøttende funktioner for forebyggelsesindsatsen. Vejledningen bygger på følgende faglige strategiske principper fra Sundhedsstyrelsen, som bør være pejlemærker i regionernes opgavevaretagelse på forebyggelsesområdet: Faglige principper for den regionale forebyggelsesindsats Patientrettet forebyggelse skal på dagsordenen Prioritering af forebyggelsen i sundhedsvæsenet og blandt beslutningstagere, herunder i alle sundhedsrelaterede strategier og planer, er en forudsætning for en effektiv forebyggelsesindsats. Forebyggelse skal systematisk indgå i patientforløb Forebyggelse skal systematisk indtænkes i behandlingsindsatserne og i samarbejdet om patienterne på tværs af sektorgrænser. Patienterne i centrum Det er patienter og pårørendes ressourcer, motivation og tilbagemeldinger, der skal være omdrejningspunktet i den patientrettede forebyggelsesindsats. Behandlingsmiljøet skal fremme sundheden Behandlingsmiljøets rammer og rutiner skal være så sundhedsfremmende som muligt til gavn for både patienter og ansatte. 8 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

11 Samarbejde er en forudsætning God organisering og dialog på tværs af fag- og sektorgrænser er nødvendig i den patientrettede forebyggelse. Høj kvalitet kræver kompetencer Forebyggelsesydelser af høj kvalitet kræver et forebyggelseskompetent og lærende sundhedsvæsen. Forskning og kvalitetsudvikling understøtter forebyggelsen Forskningsbaseret viden bidrager til at tilrettelægge, monitorere og evaluere omkostningseffektive forebyggelsesindsatser af høj kvalitet. Via de lovbundne sundhedsaftaler er regionerne og kommunerne i regionen forpligtet til at indgå aftaler om arbejdsdeling, sammenhæng, dialog m.v. om en sammenhængende forebyggelsesindsats over for patienter med behov herfor, jf. bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og tilhørende vejledning, se side 15. Regionerne og kommunerne i regionen skal i regi af sundhedsaftalerne lokalt aftale arbejdsdelingen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, herunder fx hvem der konkret skal forestå de enkelte patientrettede forebyggelsestilbud. Regionerne kan, i tillæg til hvad der er fastlagt i sundhedsaftalerne, sikre implementering af forebyggelsestilbud i samarbejde med andre aktører og fx indgå aftaler om præoperative forebyggelsestilbud 2 med kommunerne eller private udbydere (fx patientorganisationer og apoteker). Regionerne har således et solidt fundament og gode muligheder for at varetage og videreudvikle forebyggelsesarbejdet, herunder at løfte rådgivningsforpligtelsen over for kommunerne i relation til de lokale forebyggende indsatser på udvalgte områder og formidle samarbejde, erfaringer m.v. mellem kommunerne i regionen. Det regionale sundhedsvæsen omfatter praksissektoren med almen praksis som en væsentlig aktør, samt sygehusene i regionen. Forebyggelsesindsatserne kan her både ske i relation til den konkrete sygdomsbehandling og som en intervention med udgangspunkt i patientens samlede helbredstilstand og risikoprofil. Læs mere om opgaverne i kapitel 4 om forebyggelse i praksissektoren og kapitel 5 om forebyggelse på sygehuset. 2 Præoperativ forebyggelse: Forebyggelsesindsats der tilbydes patienter forud for operation med henblik på at opnå et så komplikationsfrit operationsforløb som muligt. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området: sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/regioner%20og%20forebyggelse/forebyggelse%20paa%20sygehuse/ Praeoperative%20anbefalinger.aspx. regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 9

12 Nedenfor diskuteres kort centrale begreber i relation til den regionale forebyggelsesindsats. Centrale forebyggelsesbegreber i denne vejledning Forebyggelse og sundhedsfremme vil overordnet sige, at man søger at undgå, at sygdom opstår og videreudvikler sig og sigter på at fremme sundhed, bl.a. ved at styrke de individuelle ressourcer, sociale sammenhænge og samfundsmæssige rammer, der påvirker vores sundhedstilstand og -adfærd. Borgerrettet forebyggelse: forebyggelse rettet mod raske borgere. Borgerrettet forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og forebygge, at sygdom og ulykker opstår og retter sig mod hele befolkningen eller udvalgte risikogrupper. Patientrettet forebyggelse: Forebyggelse, der søger at undgå at sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Man kan tale om to slags patientrettet forebyggelse: a) Sygdomsspecifik forebyggelse: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til den sygdom, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Fx rygestopintervention hos en patient med KOL eller kostvejledning og patientuddannelse til patienter med diabetes. b) Generel forebyggelse i sundhedsvæsenet: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til patientens generelle sundhedstilstand og ikke kun til den årsag, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Målet er at forebygge, at yderligere sygdom opstår (multisygdom/komorbiditet). Indsatsen kan tage udgangspunkt i patientens risikoprofil og fx være et tilbud om rygestop til rygere med ikke-rygerelateret kronisk sygdom. Ovenstående definitioner tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikation om terminologi på folkesundhedsområdet: Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

13 Der er en glidende overgang mellem borger- og patientrettede forebyggelsesopgaver, idet man ofte benytter sig af de samme tilbud og metoder. Områderne er under stadig udvikling. Dertil kommer, at der ofte vil være en tæt sammenhæng mellem patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Der vil oftest indgå elementer af patientrettet forebyggelse i rehabiliteringsforløb. Den nærmere afgrænsning af rehabiliteringsopgaverne ligger uden for denne vejlednings rammer. Centrale aktører i forebyggelsen Myndighedsansvaret på forebyggelsesområdet er fordelt mellem regioner, kommuner og stat, mens en række andre aktører bidrager aktivt til implementering af forebyggelsesopgaverne. Dette afsnit omhandler de væsentligste aktører på forebyggelsesområdet. Regionernes forebyggelsesopgaver løses i et felt med mange andre væsentlige aktører og samarbejdsparter: Centrale aktører på forebyggelsesområdet Sundhedsstyrelsen Frivillige organisationer Kommuner Patientorganisationer Borger Patient Sygehuse Private aktører Almen praksis Øvrig praksissektor Region regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 11

14 Regionen Regionen er myndighed for sygehussektoren i den pågældende region og ansvarlig for den patientrettede forebyggelsesindsats her. Regionen har ligeledes ansvaret for at tilvejebringe tilbud i praksissektoren gennem indgåelse af overenskomstaftaler med sektoren, herunder om forebyggelsesydelser i almen praksis. Endvidere kan regionerne, i samarbejde med kommunerne, varetage tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. borgerrettet forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering. Regionens samarbejde med kommunerne om den patientrettede forebyggelse fastlægges i sundhedsaftalerne, og dertil skal regionen understøtte det kommunale forebyggelsesarbejde gennem rådgivning, se kapitel 6. Regionerne og kommunerne bør med afsæt i sundhedsaftalen og på grundlag af monitorering af sundhedstilstanden aftale, hvordan regionen kan målrette dels deres forebyggelsesindsats, dels deres rådgivning til de lokale behov, muligheder og udfordringer i kommunerne. Samarbejdet med kommunerne gælder både det kommunale sundhedsområde og andre kommunale myndighedsområder og ydelser, som er relevante for sundhedsindsatsen. Regionerne har organiseret sig forskelligt med hensyn til at varetage forebyggelsesopgaverne. Det virker hensigtsmæssigt at trække på eksisterende dialogfora og samarbejdsstrukturer, herunder sundhedsaftaleorganisationen med kommunerne, frem for at skabe nye parallelle organiseringer med henblik på at løfte forebyggelsen. Man kan med fordel arbejde systematisk med forebyggelsen på tværs af de regionale ansvarsområder. Kommunen Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats og varetager derudover patientrettede forebyggelsesopgaver i et delt ansvar med regionen. Kommunen har et medansvar for at sikre sammenhængende patientforløb, specielt for patienter (uanset alder) med kronisk eller langvarig sygdom. Det gøres bl.a. ved indgåelse af sundhedsaftaler med regionsrådene. Kommunens sundhedsområde og andre relevante myndighedsområder samarbejder således med almen praksis og sygehusene om de patientrettede forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen På statsligt niveau varetager Sundhedsstyrelsen nationale opgaver på forebyggelsesområdet, herunder udarbejdelsen af faglige vejledninger og anbefalinger til sundhedsvæsenet samt information af befolkningen om særlige sundhedsforhold. Sundhedsstyrelsen følger befolkningens sundhedstilstand og rådgi- 12 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

15 ver centrale og decentrale myndigheder, herunder regioner og kommuner, vedr. forebyggelsesfaglige områder. Som led heri udgiver Sundhedsstyrelsen løbende anbefalinger og rådgivningsmaterialer vedrørende mere konkrete fagområder inden for forebyggelse og sundhedsfremme, fx vedr. ulighed i sundhed, mental sundhed, dokumentation af forebyggelsesmetoder og etiske aspekter. Materialerne er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Embedslægerne er placeret decentralt i Sundhedsstyrelsens lokale kontorer i hver region og har bl.a. som opgave at rådgive lokale myndigheder i sundhedsfaglige problemstillinger. Embedslægerne kan på forespørgsel rådgive såvel region som kommuner om samfundsmedicinske spørgsmål, fx relateret til sundhedslovgivning, miljø- og socialmedicin, epidemiologi, statistik m.v. Sundhedsstyrelsen er løbende i dialog med regioner og kommuner om udviklingen af forebyggelsesindsatserne på baggrund af styrelsens nationale overvågnings- og rådgivningsforpligtelse. Mens Sundhedsstyrelsens forebyggelsesrådgivning og -initiativer er fælles for alle regioner og kommuner, kan regionernes og kommunernes egen forebyggelsesdialog udspringe af viden om lokale sundhedsforhold og behov, og dermed i højere grad tilpasses nærmiljøet. Andre aktører En række frivillige organisationer og private aktører bidrager ligeledes til at skabe sunde rammer og etablere særlige patientrettede forebyggelsestilbud lokalt. Regionerne har mulighed for at indgå partnerskaber med relevante aktører med henblik på at løfte forebyggelsesopgaverne for patienterne. Der er gode erfaringer med fx patientorganisationer, som varetager tilbud inden for patientuddannelse, -netværk og information, mens andre aktører tilbyder rygestopkurser, kostvejledning eller fysisk aktivitet til udvalgte patientgrupper. Hvis private aktører leverer forebyggende ydelser som led i sundhedsaftalerne, bør deres funktion og opgavevaretagelse beskrives i aftalen. Rammer for den regionale forebyggelse En række internationale, nationale og regionale styringsredskaber skaber rammerne for den regionale forebyggelse. Afsnittet beskriver disse redskaber og centrale faglige værktøjer og påpeger særlige muligheder for at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i den regionale sundhedsplanlægning, implementering og monitorering. Internationale strategier Danmark har også engageret sig internationalt som medunderskriver af internationale politikker på forebyggelsesområdet, ligesom flere regioner arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i internationale partnerskaber, fx som led i forsknings- og udviklingsprojekter. Det kan derfor være nyttigt at kende regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 13

16 til internationale politikker og strategier, der har betydning for forebyggelsesområdet, se bilag. Nationale strategier, programmer og handlingsplaner Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet, de nationale mål og strategier for folkesundheden , fokuserer på forebyggelse af otte store folkesygdomme og deres risikofaktorer og fastlægger målet om, at forebyggelse bliver en integreret del af sundhedsvæsenets opgaver på linje med undersøgelse, behandling og pleje og med tilbud, som svarer til patienternes motivation og behov. Sund hele livet peger desuden på udfordringen med den fortsatte udbredelse og udvikling af effektive forebyggelsestilbud i sundhedsvæsenet. Regeringens Sundhedspakke 2009 har en målsætning om, at middellevetiden skal øges med tre år i løbet af ti år. I den tilhørende nationale handlingsplan for forebyggelse fremhæves en målrettet indsats over for de væsentligste risikofaktorer for udvikling af langvarig, kronisk og livsforkortende sygdom usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Handlingsplanen formulerer 30 konkrete initiativer, der først og fremmest sigter på en borgerrettet og strukturel forebyggende indsats. Regionerne nævnes eksplicit i relation til samarbejdet om national monitorering af befolkningens sundhed og sygelighed på kommuneniveau. Nationale strategier og handlingsplaner på konkrete sygdomsområder, fx psykiatri- og kræftområdet har fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats generelt og specifikt i sundhedsvæsenet. Regionale strategier, politikker og sundhedsplaner Erfaringer viser, at overordnede tværgående regionale strategier kan bidrage til at skabe synlighed, synergi og samarbejde om fælles mål for arbejdet. Regionerne kan vælge at udarbejde strategier eller politikker for forebyggelsesarbejdet suppleret med implementeringsaftaler. Ofte er udgangspunktet den regionale sundhedsprofil, der synliggør forebyggelsesmuligheder og -behov og fører til formulering af konkrete målsætninger for indsatsen. Lige så vigtig som det færdige produkt er selve processen omkring udarbejdelsen af politikken. Det handler bl.a. om at sikre inddragelse af politikere og sundhedsbrugerråd samt en bred involvering af de faglige miljøer med henblik på at skabe ejerskab og berede vejen for implementering af politikken. Ledelsesmæssig prioritering og opbakning, gerne på tværs af enheder og ansvarsområder, er vigtig. Regionerne skal udarbejde sundhedsplaner for den samlede virksomhed på sundhedsområdet, herunder planer for sygehus, praksis og psykiatri, og skal, i henhold til sundhedslovens 206, stk. 2, som led heri indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. 14 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

17 Overvejelser om patientrettet forebyggelse, herunder planlægning af den forebyggende indsats i sygehusvæsenet, i almen praksis og i speciallægepraksis bør indgå i planerne, således at forebyggelsesindsatsen prioriteres og tænkes ind i sundhedsplanarbejdet. Det kan fx ske ved udarbejdelse af strategier for folkesundhed, ældreplaner, forebyggelsesaftaler med de enkelte sektorer m.m. Sundhedsaftaler Regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftaler (jf. 205 i sundhedsloven), om arbejdsdelingen og samarbejdet på obligatoriske indsatsområder på sundhedsområdet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 3 fastlægger de konkrete indsatsområder og krav til sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fra 2009 uddyber disse nærmere 4. Der er herudover mulighed for at indgå frivillige aftaler på andre områder. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, er et obligatorisk indsatsområde med selvstændige krav til indhold i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalerne omfatter desuden indsatsområdet de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, som er reguleret af sundhedsloven Formålet med sundhedsaftalen på dette område er at sikre, at borgere og patienter med behov tilbydes en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats. Aftalen kan være en anledning til at sikre fokus og prioritering af særlige fælles forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i region og kommuner rettet mod udvalgte risikofaktorer, kroniske sygdomme, målgrupper og arenaer. I den forbindelse er det oplagt, at regionens rådgivningsforpligtelse over for kommunerne aftales nærmere. Planlægning og opfølgning på sundhedsaftalerne samt organiseringen omkring dem er vigtige anledninger til at styrke samarbejdet og udviklingen af den regionale forebyggelse, herunder en konkretisering af rådgivningsforpligtelsen. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammer for kronisk sygdom er et vigtigt redskab til at skabe sammenhæng og systematik i indsatsen over for patienter med en konkret kronisk sygdom, uanset alder, på tværs af sektorer og faggrupper. Med baggrund i Sundhedsstyrelsens generiske model kan regioner og kommuner med fordel videreudvikle forløbsprogrammerne med henblik på at styrke integrationen af sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing i programmerne. 3 Sundheds- og forebyggelsesministeriets Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, BEK nr. 778 af Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, VEJ nr af 21/08/2009, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 15

18 Dette vil bidrage til at sikre og systematisere sammenhængende forebyggelsesforløb på tværs af sektorgrænserne. I den forbindelse er kommunikationen mellem praksis og sygehus og praksis og kommunerne central, ligesom dialogen mellem sygehus og kommuner. Den Danske Kvalitetsmodel omfatter standarder for samarbejdet mellem sygehus og primærsektoren (standard nr ). Patientens forebyggelsesbehov og iværksatte interventioner samt aftaler om opfølgning bør klart fremgå af såvel henvisninger som epikriser med henblik på at styrke kvaliteten og sammenhængen i forebyggelsesforløbet på tværs af sektorerne for patienten. Elektroniske henvisninger, statusmeddelelser og epikriser vil kunne lette dialogen om forebyggelsesforløbene mellem aktørerne. Udviklingspotentialer på området omfatter patientens forløbsprogram, der er et forløbsprogram set fra patientens perspektiv med bl.a. patientinformation, værktøjer og uddannelse, der kan understøtte forløbet for patienten. Elektroniske beslutningsværktøjer baseret på evidensbaserede kliniske retningslinjer vil ligeledes kunne styrke patientforløbene, herunder den patientrettede forebyggelse. Pakkeforløb Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med kliniske arbejdsgrupper udarbejdet pakkeforløb for alle kræftformer samt pakkeforløb inden for hjerteområdet. Et pakkeforløb er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder om diagnostiske undersøgelser samt behandling, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbet starter ved begrundet mistanke om sygdom og slutter ved første kontrolbesøg efter færdigbehandling. Der arbejdes tillige fra centralt hold på at få integreret rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse i pakkerne. Sundhedsprofiler Efter aftale med de involverede parter 5 skal alle regioner fra 2010 udarbejde sundhedsprofiler med udgangspunkt i en national sundhedsprofil og stille dem til rådighed for kommunerne. Sundhedsprofiler afdækker befolkningens sundhedstilstand og sundhedsadfærd, og de er et godt redskab til at inspirere, dagsordenssætte, planlægge og evaluere fremtidige forebyggelsesindsatser. Den nationale sundhedsprofil indeholder 51 obligatoriske og standardiserede spørgsmål og er dermed sammenlignelig på tværs af regioner og kommuner og giver desuden større mulighed for benchmarking. Den nationale sundhedsprofil skal gennemføres hvert 4. år og på samme tidspunkt i alle regioner. Resultaterne kan kobles med oplysninger fra de centrale registre. 5 Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed har i 2008 indgået aftale om organisering og finansieringen af den nationale sundhedsprofil 16 regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

19 En sundhedsprofil for alle regionens kommuner kan bruges som prioriteringsredskab og på den baggrund medvirke til at initiere forebyggelsesindsatser både regionalt, for klynger af kommuner og for den enkelte kommune. Forskning og kvalitet På behandlingsområdet arbejder regionerne i videst muligt omfang evidensbaseret og kvalitetssikret. Der er stadig meget, vi ikke ved om den bedste tilrettelæggelse af effektive og sammenhængende forebyggelsesforløb, og der er brug for ny viden på området. Forskning og kvalitetsarbejde understøtter tilrettelæggelsen af forebyggelsesindsatserne. Dette afsnit giver nogle pejlemærker for regionernes forskningsforpligtelse og ser på muligheder for at styrke kvalitetsarbejdet i relation til forebyggelse 6. Forskning Forskningsforpligtelsen på sundhedsområdet er først og fremmest placeret i regionerne, mens kommunerne skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde, jf. sundhedslovens 194. Regionernes forpligtelse til forskning gælder hele sundhedsområdet, herunder både den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. Af bemærkningerne til sundhedsloven fremgår, at regionernes forskningsforpligtelse omfatter forskning på sygehuse samt i praksissektoren, hvor forskningsarbejde sker som led i overenskomstaftalerne. Herudover skal regionerne i samarbejde med kommunerne bidrage til forskning, der relaterer sig til de kommunale sundhedsydelser. Det vil typisk være sundhedstjenesteforskning, hvor fokus særligt er at styrke patientforløbet og det tværsektorielle samarbejde samt at optimere opgavefordelingen mellem primær- og sekundærsektor, men naturligvis også klinisk forskning som grundlag for udvikling af ydelserne i fx hjemmesygeplejen. Regionerne skal således bidrage til, at der genereres ny viden og til at understøtte, at forebyggelsesindsatser tilrettelægges i henhold til den aktuelt bedste viden om årsager til og udbredelse af sygdom, effekter af indsatserne og den mest hensigtsmæssige implementering af disse. Det vil være centralt at inddrage borgere og patienters hverdagsliv og arbejde målrettet på at få mere viden om tilrettelæggelse af differentierede forebyggelsesindsatser. Regionen har gode forudsætninger for og bør formidle samarbejdet mellem forskning og praksis og være den koordinerende part mellem kommunerne og relevante forskergrupper. Det vil i den forbindelse være relevant, at regionen har eller kan trække på kompetencer inden for centrale forebyggelsesdiscipli- 6 Sundhedsstyrelsen har oprettet Evidensbasen: forebyggelse, der indeholder to kategorier af publikationer om evidens i forebyggelsen: 1. evidensrapporter om effekten af forskellige forebyggelsesmetoder og 2. generel rådgivning om evidensbaseret forebyggelse. Se regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3 17

20 ner, herunder epidemiologi, statistik, almen medicin, arbejdsmedicin, miljømedicin og socialmedicin, sociologi, sundhedspædagogik, sundhedsøkonomi, sundhedstjenesteforskning, sundhedspsykologi, etik 7, evaluering og implementering. Dette kan eventuelt etableres i form af kombinationsstillinger mellem universitet og region af samme type, som allerede findes på det kliniske område. Flere regioner har allerede etableret et veludviklet samarbejde med forskningsinstitutioner, der understøtter regionernes og kommunernes forebyggelsesplanlægning og -praksis. Et sådant forsknings-praksis-samarbejde sikrer adgang til kompetencer, som de færreste kommuner selv har adgang til og giver mulighed for et integreret langsigtet samarbejde mellem regioner, kommuner og universiteter til gavn for alle parter. Forskningssamarbejdet mellem kommuner, regioner og forskningsinstitutioner bør bl.a. omfatte de områder, hvor kommunerne har brug for viden, herunder effekten af forebyggelsesindsatser samt viden om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af disse indsatser. Ud over den egentlige forskning kan kommunerne støttes i dataindsamling og monitorering samt gennemførelse af lokale kontekstafhængige analyser 8. Kvalitet Som fastlagt i sundhedsloven påhviler det regioner og kommuner at sikre, at sundhedsvæsenets ydelser, herunder også patientrettede forebyggelsesydelser, tilbydes sammenhængende og er af en høj kvalitet. Sundhedsaftalerne understøtter, på baggrund af sundhedslovens 193, kvalitetsudviklingen af den patientrettede forebyggelse. Kvalitetsudvikling bør, jf. Sundhedsstyrelsens nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet 9, basere sig på WHO s fem kvalitetsmål: Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Der er i de kommende år brug for en styrket indsats, hvor det eksisterende kvalitetsarbejde i forebyggelsen fastholdes og systematisk videreudbygges i regionerne (og kommunerne). I den forbindelse findes der allerede en række kvalitetssikringsværktøjer, som regionerne (og kommunerne i fællesskab) bør benytte sig af og fra starten medtænke i forebyggelsesindsatserne: 7 Vedr. etik, se Sundhedstyrelsens publikation Etik i forebyggelse og sundhedsfremme, Sundhedsstyrelsen, Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Det nationale råd for kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen, regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3

Udkast til Vejledning om regionale forebyggelsesopgaver 101109

Udkast til Vejledning om regionale forebyggelsesopgaver 101109 Indholdsfortegnelse 1. Forord og læsevejledning 2. Indledning 3. De regionale forebyggelsesopgaver Udkast til Vejledning om regionale forebyggelsesopgaver 101109 - Centrale aktører i forebyggelsen - Rammer

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

PLO s forebyggelsespolitik 2011

PLO s forebyggelsespolitik 2011 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 24.11.2011 PLO s forebyggelsespolitik 2011 Sagsnr. / Dok.nr. 2010-3453 / Indhold. I Indledning.... 2 II Resumé og anbefalinger.... 6 III Forebyggelsesindsatsen for

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale

Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale Nærværende bilag indeholder input til de politiske målsætninger, som temagrupperne ser relevante for deres pågældende delområde.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere