Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020"

Transkript

1 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald. Boligpriserne synes nu at være tilbage på det langsigtede trendniveau. Samtidig peger denne analyse på, at der er kommet større overensstemmelse mellem boligpriserne og de underliggende økonomiske forhold som fx renteog indkomstudvikling, end der har været det seneste årti. De lave renter har helt ekstraordinært understøttet boligmarkedet i de senere år. Renterne vil dog gradvis stige igen, efterhånden som konjunktursituationen i Danmark og i udlandet bliver mere normal. De stigende renter vil lægge en dæmper på udviklingen i boligpriserne, mens den gradvise forbedring af beskæftigelsessituationen og dermed danskernes privatøkonomi til gengæld vil understøtte boligmarkedet frem mod 22. Beregninger på det danske boligmarked i denne analyse peger på, at de underliggende økonomiske forhold som rente- og indkomstudvikling samlet set vil indebære, at boligpriserne kan stige med omkring 2-2½ pct. om året frem mod 22, hvor rentestigningerne isoleret set ventes at dæmpe væksten i boligpriserne med gennemsnitligt 1½-2 pct.-point om året. Det indebærer, at de reale boligpriser, dvs. boligpriserne renset for den generelle prisudvikling, vil være omtrent konstante i indeværende årti. Det er en afvigelse fra den historiske trend siden 195 erne, hvor de reale boligpriser i snit er steget omkring 1½ pct. årligt. Ti turbulente år I årene omkring midten af erne voksede de danske boligpriser uholdbart kraftigt. Fra 24 til toppen i 27 steg de danske boligpriser med 56 pct. De betydelige prisstigninger blev drevet af lave renter, gunstig økonomisk udvikling og en udbredt optimisme i samfundet. Også den hastige udbredelse af nye finansieringsformer i form af afdragsfrie lån og variabelt forrentede lån ofte i kombination - bidrog til boligprisboblen. 1 Fra udgangen af 27 til sommeren 29 faldt boligpriserne med over 15 pct., hvor faldet især var koncentreret i de måneder, hvor finanskrisen eskalerede. Siden er priserne faldet yderligere, og selvom der igennem 213 er sket en stabilisering af boligmarkedet med moderate prisstigninger, er boligpriserne i midten af 213 omkring 17 pct. lavere end ved toppen i 27, dvs. ca. på 25-niveauet. Prisboblen på boligmarkedet var ikke et isoleret dansk fænomen. De danske boligpriser steg i årene op til finanskrisen i tandem med boligpriserne i en lang række andre vestlige lande. Og den kraftige efterfølgende priskorrektion er ligeledes at finde hos en række af de lande, der 1 Se Den finansielle krise i Danmark fra Udvalget om finanskrisens årsager (213) for en gennemgang af ejerboligmarkedet op til og under den finansielle krise. Desuden henvises til Økonomi- og Erhvervsministeriet (21). Økonomisk Analyse December 213 1

2 oplevede størst fremgang frem mod 27 - om end billedet er relativt fragmenteret på tværs af landene, jf. bilag 1. Hvor langt er boligmarkedet i tilpasningen efter boblen? Der er i løbet af 213 kommet flere og flere tegn på en stabilisering af boligmarkedet. De seneste års prisfald er nu erstattet af fremgang på dele af ejerboligmarkedet. Stabiliseringen skyldes især de historisk lave renter, som understøtter boligmarkedet ekstraordinært i disse år. Handelsaktiviteten er fortsat lav, hvilket hænger sammen med konjunktursituationen. I Økonomisk Redegørelse, august 213, ventes boligpriserne at stige med omkring 2½-3 pct. i både 213 og 214. Til at vurdere hvor langt boligmarkedet er kommet i tilpasningen efter boblen kan man sammenligne de aktuelle boligpriser med den langsigtede trendudvikling. 2 Der foreligger statistik for både boligpriserne og den generelle forbrugerprisudvikling tilbage til 1955 fra Danmarks Statistik. For at kunne sammenligne boligpriserne over tid er det nødvendigt at anvende de reale priser dvs. den faktiske udvikling i boligpriserne fratrukket udviklingen i forbrugerpriserne for at tage højde for de store skift i inflationsniveauer i denne næsten 6-år lange periode. Priserne på danske ejerboliger er igennem årtier steget kraftigere end den generelle prisudvikling i samfundet. De reale boligpriser har således været stigende, hvilket blandt andet skyldes, at byggegrunde især omkring de større byer er en knap ressource. Stigende efterspørgsel efter boliger, som følge af den demografiske udvikling og stigende velstand, har derfor resulteret i stigende reale priser på boliger og ikke alene i øget udbud af boliger. Boligpriserne er på kort sigt bestemt af efterspørgslen, da udbuddet af boliger kun kan ændre sig langsomt. Selv under et kraftigt byggeboom udvides udbuddet af boliger højst med et par procent. Det indebærer, at den faktiske boligpris i perioder kan afvige ganske markant fra trendudviklingen. Det er først på langt sigt, at boligudbuddet for alvor kan øges. På langt sigt bestemmes boligprisen således grundlæggende af omkostningerne ved at bygge nye boliger. Estimeres trenden over perioden 1955 til 212, bliver den gennemsnitlige årlige stigning i de reale boligpriser på 1,7 pct., jf. figur 1. Sammenlignet med denne trend lå de faktiske boligpriser godt 5 pct. lavere i 212. Såfremt trenden estimeres på baggrund af perioden frem til 25, dvs. umiddelbart før de unormalt høje prisstigninger i midten af erne, stiger priserne med en trendvækst på 1,4 pct. årligt. I 212 lå de reale boligpriser omkring 5 pct. over dette trendniveau. Bedømt ud fra figur 1 synes den faktiske boligpris ved udgangen af 213 at nærme sig niveauet, hvor priserne ville havde været, hvis væksten havde fulgt den historiske trend siden starten af erne, efter betydelige afvigelser under boligprisboblen og den efterfølgende priskorrektion. 2 Se også Det Økonomiske Råd (21). 2 Økonomisk Analyse December 213

3 Figur 1 Udvikling i reale boligpriser siden 1955 Indeks (25=) Indeks (25=) Faktisk real huspris Trend ( ) Trend ( ) Anm.: Real kontantpris på enfamiliehuse er beregnet som den nominelle boligpris deflateret med forbrugerpriserne, logaritmisk trend. Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 213, Danmarks Statistik og ADAM s databank og egne beregninger. Der findes også andre metoder, som i højere grad inddrager økonomiske sammenhænge til at vurdere, hvor langt boligmarkedet er kommet i tilpasningen efter boblen, blandt andet ud fra forholdet mellem udbud og efterspørgsel af boliger i Danmark på et givet tidspunkt. 3 Efterspørgslen efter bolig er bestemt af en række underliggende økonomiske forhold hos husholdningerne. Udviklingen i indkomster, renter, skatte- og finansieringsforhold, forventede kapitalgevinster på boliger mv. er alt sammen med til at præge boligefterspørgslen og dermed udviklingen i boligpriserne på kort sigt. I ADAM-modellen er der en estimeret sammenhæng mellem disse underliggende økonomiske forhold og ændringen i boligprisen, jf. boks 1. Udviklingen for en række af de underliggende variable bestemmes blandt andet af konjunktursituationen, og modellen beskriver således ikke en decideret strukturel prisudvikling, men snarere boligpriserne renset for forventningsdannelse og bobler, jf. nedenfor. Ud fra disse estimerede sammenhænge kan man fastlægge den underliggende boligpris. Hvis forskellen mellem den faktiske og den underliggende boligpris er lille, er det udtryk for, at der er overensstemmelse mellem boligpriserne og de underliggende økonomiske forhold som fx rente- og indkomstudvikling. Historisk set har den underliggende og den faktiske boligpris fulgt hinanden relativt tæt. Dog afviger den underliggende boligpris i flere perioder. Især årene umiddelbart efter årtusindeskiftet var karakteriseret af en særdeles kraftig vækst i de faktiske priser, der langt oversteg, hvad væksten i priserne baseret på den underliggende økonomiske udvikling kunne forklare. Den underliggende boligpris steg betydeligt i erne på grund af højere indkomst og til en vis grad lave renter. Samtidig fanger den underliggende boligpris delvis udbredelsen af nye låneformer og skattestoppet, som bidrog til stigningen. At de faktiske boligpriser steg kraftigere, 3 Se eksempelvis Nationalbanken (211). Økonomisk Analyse December 213 3

4 end de underliggende indikerer, at prisstigningerne skabte forventninger om yderligere prisstigninger og at boligpriserne var drevet af en lempelig kreditpolitik, som ikke fanges i den underliggende boligpris. 4 Figur 2 Underliggende og faktisk boligpris Indeks (25=) Indeks (25=) Fakstisk boligpris Underliggende boligpris Anm.: Der henvises til boks 1 for en gennemgang af den underliggende boligpris. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det skal understreges, at mens konjunkturforhold, såsom renten og indkomstudviklingen, er afgørende for husholdningernes boligefterspørgsel, er der også en betydelig effekt den anden vej gennem husholdningernes boligformue. Det bidrager til at understøtte husholdningernes forbrugsmuligheder, eksempelvis ved at øge muligheden for at optage billige realkreditlån i boligens friværdi. Det kan forklare noget af den kraftige stigning, der var i den underliggende boligpris fra 26 til 28 (og senere fald i 29). Således skyldes stigningen i privatforbruget i den periode ikke kun indkomstfremgang, men også selve boligboblen. Hertil kommer, at stigende boligpriser bidrager til at øge optimismen i samfundet og medvirker alene af den grund til øget forbrugstilbøjelighed. Udviklingen på boligmarkedet og konjunkturudviklingen er således gensidigt forstærkende såvel i opgangs- som i nedgangstider. Bedømt ud fra figur 2 synes boligpriserne ved udgangen af 213 at være tilbage på et niveau, hvor der er bedre overensstemmelse mellem de faktiske priser og priserne baseret på de underliggende økonomiske forhold som fx rente- og indkomstudvikling, end der har været det seneste årti. Samlet set peger både figur 1 og 2 på, at tilpasningen i de danske boligpriser efter et årti med store udsving er ved at være tilendebragt. 4 Den underliggende boligpris fanger ikke udsving i den konkrete kreditpolitik hos bankerne. Derudover forsøges der i den underliggende boligpris at korrigerer for nye låneformer. Indarbejdelsen er dog usikker. 4 Økonomisk Analyse December 213

5 Boks 1 Underliggende boligpris estimeret ud fra ADAMs model for det danske boligmarked ADAM indeholder en model for det danske boligmarked bestående af en estimeret relation for boligpris og en relation for boligmængden. Den underliggende boligpris bestemmes med udgangspunkt i denne model. Fundamentalt set vil boligpriserne på langt sigt være drevet af udviklingen i byggeomkostningerne, herunder arbejdskraft og materialeomkostninger samt grundpriserne. Er boligpriserne højere end omkostningerne ved at bygge et nyt hus, vil boliginvesteringerne stige. Det stigende udbud af boliger vil over tid dæmpe boligprisen. Men på kort sigt vil boligprisen primært være drevet af efterspørgsel, da boliginvesteringerne kun udgør en begrænset mængde af det samlede udbud, og fordi investeringerne ofte reagerer med en vis forsinkelse. Boligefterspørgslen afhænger af flere forhold som: husholdningernes forbrug, bolig- og forbrugerpriser samt brugerprisen ved at investere i en bolig, det såkaldte user cost. Denne er blandt andet bestemt ud fra realrenten efter skat, nedskrivninger/vedligeholdelse, afdrag og andre boligrelaterede skatter. Den underliggende boligpris tager højde for nye låneformer, herunder rentetilpasningslån og afdragsfrie lån, idet der lægges til grund, at halvdelen af husholdningerne er kreditrationerede og fokuserer på ydelsen, mens den anden halvdel af husholdningerne ikke er kreditrationeret og dermed ikke fokuserer på ydelsen. Udbredelsen af nye finansieringsformer (især lån med afdragsfrihed) øger dermed boligefterspørgslen i denne model. Da udbuddet af nye boliger er trægt, skal boligprisen sikre ligevægt på boligmarkedet, når efterspørgslen efter boliger skifter. Ændringen i den estimerede boligpris baseret på Adam s boligprisrelation er udregnet således: D(Boligpris) = F(C, usercost, fkbh/ fkbhw) Hvor C er real privatforbrug ekskl. boligbenyttelse, fkbh er den givne boligmængde, mens fkbhw er den ønskede boligmængde, som primært afhænger af privatforbrug og forholdet mellem prisen på privatforbrug eksklusive bolig og prisen på yderligere boligmængde (usercost gange boligprisen). Usercosten er defineret således: Usercost = (1 t)i + d ½π + s + ½a (1-t)i er den nominelle rente efter skat (rentefradragsværdi), hvor renten er et vægtet gennemsnit af den korte fleksrente og den 3 årige byggeobligation. d er et udtryk for afskrivninger, π er forventede prisstigninger på boliginvesteringerne (og dermed fremtidige boligpriser), og s er boligrelaterede skatter, dvs. grundskyld og ejendomsværdiskat, mens a er 1. års afdrag i forhold til gæld. Den underliggende boligpris er omdannet til niveauer ved at tage udgangspunkt i boligpriserne i 197/71 og dynamisk simulere den underliggende boligpris frem til 212. Derefter er den normeret således, at den gennemsnitligt har været i ligevægt i perioden fra 197 til 25. Den estimerede underliggende boligpris fra 197 til 212 tager den historiske udvikling i boligudbuddet, privatforbrug, renter, mv. for givet, og er dermed den pris, der vil have skabt ligevægt mellem udbud og efterspørgsel givet den historiske sammenhæng. Forskellen mellem de faktiske og de underliggende priser er således den del af prisudviklingen, som ADAM-modellens ligninger ikke kan forklare. På sigt vil boligpriserne som nævnt være drevet af udviklingen i byggeomkostningerne. Det betyder, at hvis man ønsker at fremskrive den forventede udvikling i boligpriserne frem mod 22, skal boligudbuddet modelleres: D(boligudbud) = F boligpris, nbs, afs omk Hvor omk er omkostningerne ved at bygge et nyt hus, defineret ved (.8 prisindeks for boliginvesteringer +.2 jordpris ), nbs er antallet af boliger under opførelse Økonomisk Analyse December 213 5

6 med offentlig støtte, mens afs er primoafgangsrate for boliger. Funktionen indeholder lagstruktur og tilpasser langsomt boligudbuddet, så længe der er forskel mellem prisen på boliger og omkostningerne ved at bygge et nyt hus. Anm.: Det er husholdningernes forbrug og ikke indkomst, der indgår i modellen for den underliggende boligpris, da bolig er en vare som alt andet forbrug, og efterspørgslen derfor afhænger af husholdningernes generelle efterspørgsel efter forbrug. Der henvises til beskrivelsen af boligmarkedet i Adam en model af dansk økonomi for mere information. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Konjunkturnormalisering frem mod 22 Den mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi frem mod 22 i Danmarks Konvergensprogram 213 forudsætter en relativt langsom genopretning, til konjunkturerne atter normaliseres i slutningen af perioden. Konjunkturnormaliseringen understøttes af de ekstraordinært lave renter i udgangspunktet. I takt med en gradvis fremgang i udlandet ventes renterne dog at stige. Genopretningen af global økonomi ventes samtidig at understøtte dansk økonomi gennem eksporten mm. Ligeledes ventes bedringen i dansk økonomi at blive ledsaget af en gradvis normalisering af virksomhedernes og husholdningernes investerings- og forbrugstilbøjelighed, i takt med at tilliden styrkes, og beskæftigelsen vokser. Således ventes BNP gradvist at nærme sig det strukturelle niveau i 219, jf. figur 3. Den gradvise lukning af outputgabet vil sammen med beskæftigelses- og produktivitetsfremgangen understøtte husholdningernes økonomi og bidrage positivt til boligprisudviklingen frem mod 22. Det nominelle private forbrug forventes at stige med ca. 4 pct. i gennemsnit fra 214 til 22. Konjunkturnormaliseringen er nærmere beskrevet i Danmarks Konvergensprogram 213. Figur 3 BNP og strukturelt BNP Figur 4 Renteudvikling frem mod 22 Mia. kr. 25-kædede Mia. kr. 25-kædede Pct. Pct BNP Strukturel BNP Fleksrente 3 årig byggeobligation Kilde: Konvergensprogram 213, Finansministeriet og egne beregninger 6 Økonomisk Analyse December 213

7 Det internationale renteniveau har været exceptionelt lavt de seneste år, blandt andet som følge af en meget lempelig pengepolitik og en svag global konjunktursituation. Det har blandt andet bidraget til meget lave markedsrenter i Danmark. Både korte og lange realkreditrenter befinder sig nu omkring et historisk lavpunkt. Frem mod 22 forudsættes en gradvis normalisering af pengepolitikken i euroområdet og Danmark. Renterne i Danmark ventes frem mod udgangen af 219 at vende tilbage på et konjunkturneutralt niveau. Det gælder også realkreditrenterne. Den tiårige danske statsobligationsrente ventes dermed at stige til 4¾ pct., hvilket indebærer en stigning i de lange realkreditrenter til ca. 6 pct., mens renten på variabelt forrentede boliglån ventes at stige til omkring 4 pct. i 22, jf. figur 4. Disse renteskøn bygger blandt andet på en antagelse om, at rentespændet mellem de korte og de lange realkreditrenter indsnævres, i takt med at konjunktursituationen normaliseres, og den ekstraordinært lempelige pengepolitik gradvist udfases. På langt sigt ventes realrenten (den inflationskorrigerede rente) at udgøre ca. 3 pct., mens den vækstkorrigerede rente ventes at stige til ca. 1¾ pct. Boligpriser frem mod 22 Boligpriserne vurderes omtrent at være tilbage på det langsigtede trendniveau og svarer til den underliggende prisudvikling ved udgangen af 213, jf. forudgående afsnit. Den nødvendige pristilpasning efter boligboblen synes således at være tilendebragt. Frem mod 22 vil boligmarkedet især være præget af den ventede konjunkturnormalisering. Det betyder både stigende renter og gradvis bedring af de økonomiske forhold. På baggrund af modellen for det danske boligmarked, jf. forudgående afsnit, kan man fremskrive den underliggende boligpris. Denne slags fremskrivninger er i sagens natur omfattet af usikkerhed, men giver en indikation af hovedretningen i boligmarkedet givet de makroøkonomiske forudsætninger, jf. boks 2. Det skal understreges, at de mere kortsigtede fluktuationer i boligpriserne, drevet af eksempelvis forventningsforskydninger, ikke kan indgå i denne form for beregninger. Økonomisk Analyse December 213 7

8 Boks 2 Antagelser bag beregning af boligpriser frem mod 22 I denne analyse tager de langsigtede prisberegninger udgangspunkt i en række antagelser omkring udviklingen i de underliggende variable, der ventes at drive prisudviklingen. Ud over den generelle konjunktur- og renteudvikling spiller en række forhold ind på udviklingen i den underliggende pris frem mod 22, herunder boligudbuddet og skatteforhold mm. Historisk set er boligudbuddet vokset med ca. 1-2 pct. om året. Den fremadrettede vækst i udbuddet af boliger er bestemt af forholdet mellem boligprisen og omkostningerne ved at bygge et nyt hus, herunder grundpriserne. Udbuddet i denne analyse er bestemt af den estimerede sammenhæng fra ADAM- modellen, som langsomt vil hæve udbuddet af boliger, så længe boligpriserne er højere end omkostningerne ved at bygge et nyt hus. 5 Skattereformen fra 212 indebærer en gradvis reduktion i værdien af rentefradraget frem mod 216, fra ca. 33 pct. til 25 pct. Da reduktionen af fradragssatsen kun gælder for renteudgifter over. kroner for et ægtepar og 5. kroner for enlige, vil mange boligejere ikke umiddelbart blive påvirket. Da beløbsgrænserne dog er låste, vil et stigende antal boligejere mærke reduktionen i takt med de generelle prisstigninger. Isoleret set ventes reduktionen af skatteværdien af renteudgifter at dæmpe prisstigningerne på boligmarkedet frem mod 22, om end med meget begrænset effekt. Den forventede ændring i det gennemsnitlige rentefradrag er baseret på beregninger på individniveau i lovmodellen. I fremskrivningen er det antaget, at prisindekset for boliginvesteringer vokser med gennemsnittet fra 199 til 212, og at de nominelle jordpriser er antaget at vokse med 4 pct. om året frem mod 22. Baseret på de underliggende makroøkonomiske forhold er der samlet set udsigt til stigende nominelle boligpriser frem mod 22, hvor prisniveauet ventes at ligge 15-2 pct. over niveauet i 213, jf. figur 5a. Fremgangen i boligpriserne vil dermed være mindre end væksten i husholdningernes nominelle indkomst frem mod 22, jf. bilag 2. Den langsigtede fremskrivning af boligprisudviklingen omregnet til reale priser fremgår af figur 5b. I de første år ventes konjunkturnormaliseringen sammen med fortsat lave renter at medføre en real fremgang i boligpriserne. Fra 217 og frem mod 22 vokser boligpriserne omtrent i samme tempo som de generelle forbrugerpriser, hvilket medfører, at udviklingen i de reale priser er næsten flad. Det indebærer, at de reale boligpriser vil være omtrent konstante i indeværende årti, hvilket er en afvigelse fra den historiske trend siden 195 erne, hvor de reale boligpriser i snit er steget omkring 1½ pct. årligt. 5 I fremskrivningen er det antaget, at prisindekset for boliginvesteringer vokser med gennemsnittet fra 199 til Økonomisk Analyse December 213

9 Figur 5 (a) Nominelle boligpriser, fremskrivning Indeks (25=) Indeks (25=) Faktsik boligpris Underliggende boligpris (b) Reale boligpriser, fremskrivning Indeks (25=) Indeks (25=) Faktisk real huspris Underliggende realpris Anm.: Real kontantpris på enfamiliehuse er beregnet som den nominelle boligpris deflateret med forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Beregningerne på modellen viser således, at den gunstige effekt på boligmarkedet fra bedre makroøkonomiske forhold vejer tungere end den prisdæmpende effekt fra stigende renter, der i gennemsnit ventes at udgøre omkring 1½-2 pct. Samlet set ventes boligpriserne at stige med omkring 2-2½ pct. om året i perioden 214 til Stigningerne ventes at være kraftigst i de første år, mens rentestigningerne og stigende udbud gradvist ventes at dæmpe væksten i de efterfølgende år. Boligudbuddet ventes blandt andet at stige som reaktion på de stigende boligpriser, jf. figur 6. 6 I Danmarks Konvergensprogram 213 er det beregningsteknisk lagt til grund at boligpriserne stige med 1¾-2 pct. om året frem mod 22, svarende til den almindelige forbrugerprisudvikling. Økonomisk Analyse December 213 9

10 Figur 6 Marginalt bidrag til ændringen i den underliggende boligpris, fremskrivning Pct.-point Pct Modeldynamik Udbud af boliger Forbrug (indkomst) User cost (rente mv.) Underliggende boligpris -6 Anm.: Figuren viser den årlige marginaleffekt af de forventede ændringer. Modellen indeholder også laggede forhold, som indgår i variablen modeldynamik. Den marginale effekt fra stigende forbrugerpriser indgår i variablen forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Modelberegningerne tyder således på, at de stigende renter ikke vil sætte boligmarkedet i stå, men derimod være med til at sikre en holdbar udvikling på boligmarkedet. En fastholdelse af det nuværende meget lave renteniveau vil til gengæld indebære en risiko for ny uholdbar udvikling i boligpriserne, jf. boks 3. 1 Økonomisk Analyse December 213

11 Boks 3 Rentenormalisering og boligbobler Den langsigtede fremskrivning er behæftet med betydelig usikkerhed, da den bygger på en række antagelser om udviklingen i de underliggende variable. Især renteudviklingen er af stor betydning for den fremadrettede udvikling i boligpriserne. I analysen antages en gradvis stigning i renterne i takt med en generel konjunkturforbedring både internationalt og i Danmark. Denne rentestigning ventes isoleret set at dæmpe prisudviklingen på boligmarkedet. Betydningen af rentenormaliseringen kan illustreres ved et hypotetisk scenarie, hvor renten forudsættes fastholdt på det ekstraordinært lave niveau i endnu en årrække. Hvis konjunkturforbedringen med stigende beskæftigelse og indkomster ikke går hånd i hånd med stigende renter, kan det potentielt virke destabiliserende på boligmarkedet. I sådan et tilfælde vil husholdningernes finansieringsmuligheder forblive meget lempelige, hvilket kan drive priserne på ejerboliger i vejret. I et scenarie, hvor renterne, alt andet lige, holdes uændret på 214 niveau frem mod 22, vil de modelberegnede prisstigninger følge et forløb, der svarer til de kraftige prisstigninger, der sås i boom-årene i midten af erne, jf. figur a. Modsat ventes priserne under antagelse af en rentenormalisering kun at stige 15-2 pct. fra 212 til 22. Ud fra en historisk sammenhæng kan et fravær af rentestigninger altså virke destabiliserende på dansk økonomi. Omvendt kan rentestigninger, der ikke går hånd i hånd med en konjunkturforbedring, betyde kraftige prisfald på boligmarkedet. Risikoen for sådanne rentestigninger afhænger blandt andet af de internationale finansmarkeders overordnede tiltro til den danske finanspolitik. Figur a Fremskrivning under antagelse af fasthold lave renter, Indeks (25=) Indeks (25=) Realiserede boligpris Underliggende boligpris - uændrede renter Underliggende boligpris Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Analyse December

12 Litteratur Økonomi- og Erhvervsministeriet (21), Økonomisk Tema Nr. 9: Boligmarkedet og boligejernes økonomi. Det Økonomiske Råd (21), Dansk Økonomi, efteråret 21. IMF (213), Nordic Regional Report, House prices and household debt. Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager (213), Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring. 12 Økonomisk Analyse December 213

13 Bilag 1 Udviklingen i reale boligpriser, udvalgte lande Figur a Figur b Indeks (2=) Indeks (2=) 2 2 Indeks (2=) Indeks (2=) Danmark Sverige Norge Finland Danmark USA Euro-området Storbritannien Figur c Figur d Indeks (2=) Indeks (2=) 2 2 Indeks (2=) Indeks (2=) Danmark Tyskland Frankrig Italien Holland Danmark Spanien Grækenland Portugal Irland Kilde: OECD. Økonomisk Analyse December

14 Bilag 2 Boligpriser og indkomster Der er traditionelt store udsving i forholdet mellem boligpriser og husholdningernes indkomst, jf. figur a. Økonomisk teori vil tilsige, at i takt med at man får flere kvadratmeter, falder marginalnytten af bolig. Man vil dermed efterspørge relativt mindre bolig og dermed også jord - i takt med at indkomsten stiger. Da boligpriserne på langt sigt vil være bestemt af omkostningerne ved at bygge et nyt hus (inklusive jordpris) må forholdet mellem boligpriser og indkomsten dermed være faldende over tid. Medmindre at omkostningerne stiger mere end indkomsten. Betragtes forholdet mellem boligudgifter og disponibel indkomst på tværs af individer er der tegn på, at indkomstelasticiteten af boligforbrug er under én, jf. figur b. Det vil sige, at jo højere indkomst et individ har, jo mindre andel bruges der på boligudgifter. Dette underbygger isoleret set, at boligudgifterne er faldende som andel af den samlede indkomst, da marginalnytten ved mere bolig falder relativt til andre forbrugsvarer. En ulempe ved mikrostudiet er, at der er tale om forholdene på ét tidspunkt, og at det ikke følger de samme personer over tid. Det kan blandt andet medføre, at der ikke tages højde for personernes boligudgifter over et helt livsforløb. Eksempelvis kan personer med relativt lav indkomst på et givet tidspunkt have en relativt dyr bolig, såfremt personen (og banken/realkreditinstituttet) har en forventning om en fremtidig indkomststigning. Desværre kan denne kritik ikke verificeres, da der kun er data tilbage til 2. Figur a Boligpriser delt med husholdningernes indkomst Figur b Indkomst vs. Boligpriser mikro sammenhænge Indeks (gnm.=) Indeks (gnm.=) Andel Andel gnm standardafvigelse +1 standardafvigelse Anm.: Figur a viser de nominelle boligpriser deflateret med udviklingen i den samlede nominelle disponible indkomst på makro-niveau. Fra 213 til 22 er de deflateret med udviklingen i det nominelle forbrug, som historisk er omtrent ens med udviklingen i den nominelle indkomst over tid. Figur b viser boligpriserne, beregnet ud fra de offentlige ejendomsvurderinger, i forhold til den disponible indkomst på individniveau. Kilde: Danmarks Statistik og ADAM s databank og egne beregninger på lovmodellen. 14 Økonomisk Analyse December 213

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset 7. februar 11 Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 8 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen

Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen NR. 8 / 27. JANUAR 2003 Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen Blandt hovedkonklusionerne er: Boligbyrden for en gennemsnitshuskøber er faldet 2,2 procentpoint siden "toppen" i 1. kvartal 2001

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 23. oktober 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 KRAFTIG AFKØLING AF BOLIGMARKEDET Vi forventer en kraftig afkøling af boligmarkedet med stagnerende boligpriser

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet

Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 57 Offentligt Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning... 4 Stigende boligpriser -

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

BOLIGMARKED I FLERE HASTIGHEDER

BOLIGMARKED I FLERE HASTIGHEDER BOLIGMARKED I FLERE HASTIGHEDER Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Boligpriserne stiger på landsplan, men boligmarkedet halter

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET 19. februar 2007 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET Resumé: Boligpriserne

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere