Høringssvar på drift- og plejeplan for Naturstyrelsen Blåvandshuks arealer

Transkript

1 Naturstyrelsen Blåvandshuk Ålholtvej Oksbøl Fremsendes elektronisk til blh@nst.dk 19. september 2012 Høringssvar på drift- og plejeplan for Naturstyrelsen Blåvandshuks arealer Friluftsrådet i kreds Sydvestjylland, der dækker Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder kommuner, har med stor interesse læst høringsmaterialet for Naturstyrelsen Blåvandshuk. Forslaget rummer mange gode initiativer, der er med til at sikre et godt friluftsliv i en rig og varieret natur. Vi har dog en række forslag/bemærkninger og bekymringer til den generelle del, samt til nogle af delområderne. Inden vi redegøre for vores forslag/bemærkninger til driftsplanen vil vi rette en skarp kritik af Naturstyrelsens måde at præsentere høringsmaterialet på. Det er helt urimeligt, at alle høringsberigtigede skal printe så omfattende et materiale eller læse det på skærmen. Ligeledes finder vi det kritisabelt, at driftsplanen ikke er samlet i ét dokument. For at læse driftsplanen og se de tilhørende kortbilag skal man åbne mere end 100 links, og mange steder skal man åbne links inde i links. Bemærkninger til indledningen Indledningsvis nævnes det, at planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode. Vi vil i denne forbindelse anbefale, at der fastlægges en revision af friluftslivsdelen hvert 6. år, og ikke hvert 15. år som resten af driftsplanen. Det vil gøre det muligt at tilpasse planen til ukontrollerede hændelser som f.eks. storme og orkaner samt nye tendenser i friluftslivet. Der kan i løbet af blot få år opstå nye friluftsaktiviteter eller naturhensyn, der kræver særlige forvaltningstiltag. Eksempelvis var der ingen for 15 år siden, der kunne forudse udviklingen i mountainbike og kitesurfing. Selv årstidens variationer vil påvirke et områdes egnethed i forhold til rekreativ anvendelse. Der kan være andre dele af planen, fx. driftsdelen, der kræver betydelig længere tidshorisont. Bemærkninger til handleplanes generelle del vedr. skovdrift Det glæder os at skovdriften tilrettelægges så den understøtter, at plantagerne også fremover skal bidrage med naturværdier og give mulighed for et alsidigt friluftsliv. Vi finder det særdeles positivt, at driften differentieres så produktion af gavntræ kun sker i egnede bevoksninger på de bedre jorde, mens natur og friluftsliv er opprioriteret i alle øvrige bevoksninger. Vi bemærker også med stor tilfredshed, at hugsten tilrettelægges så den understøtter andre formål end produktion alene.

2 I driftsplanen nævnes det, at der skal udarbejdes særlige Pas-på-kort til medarbejdere og eksterne entreprenører, hvor særlige biotoper er indtegnet (fx. biotoper med orkideer), således at der kan tages de nødvendige hensyn i forbindelse med driften. Det synes vi er et rigtig godt tiltag. Vi vil opfordre til at disse særlige biotoper også formidles til publikum, så de kan få en særlig naturoplevelse. Naturskov Med driftsplanen tages der sigte mod at udvide arealet med urørt skov væsentligt. Dette kan vi fuldt ud tilslutte os både ud fra et biologisk og rekreativt synspunkt, idet det nævnes, at stier og veje fortsat vedligeholdes og ryddes for væltede træer. I forbindelse med udlæg af arealer til urørt skov vil vi foreslå, at områderne med urørt skov forsynes med tekst og tegninger som forklarer naturens dynamik og derved skabe forståelse for at fremtidens skove ikke er bare bøgeskove med anemoner på bunden. Bemærkninger til handleplanes generelle del vedr. naturarealer og naturpleje Af driftsplanen fremgår det, at der tilstræbes en aktiv indsats for at bevare og forbedre lysåben natur på enheden. Helt centralt i plejen af Naturstyrelsens store engområder både ferske enge og strandenge står afgræsningen med kvæg gennem diverse forpagtnings- og græsningsaftaler. Desuden nævnes det, at der i planperioden vil blive startet ny græsning på en række heder, bl.a. Lyngbos Hede og Lønborg Hede. Alt i alt lægger driftsplanen således op til, at store arealer skal afgræsses. I denne forbindelse finder vi det vigtigt, at afgræsningen ledsages af formidling. Der bør opsættes infoplancher e. lign. ved indhegningerne og/eller iværksættes en anden formidling. Formålet med formidlingen er at give de besøgende nogle ekstra naturoplevelser og at give naturplejen en folkelig opbakning. Formidlingen kan dels være floraen og faunaen, dels naturplejen og naturplejens formål, bl.a. at det vil fremme de nøjsomme plantearter og den insektfauna og det fugleliv, der er knyttet hertil. Hvis græsning som virkemiddel ledsages af formidling, vil det skabe en win-win-situation: Bedre natur og flere naturoplevelser. Vi vil desuden opfordre til at publikum sikres adgang til de afgræssede arealer, så de forsat får mulighed for at færdes på arealerne og opleve plante- og dyrelivet på nærmeste hold. Der kan fx. etableres låger, kvægriste eller stenter. Fortidsminder mm. Naturstyrelsen fortjener ros for det fokus, der er lagt på at pleje/renholde fortidsminder og kulturelle spor i landskabet. Bemærkninger til handleplanes generelle del vedr. friluftsliv og friluftszonering Det bekymrer os, at naturstyrelsen gentagne gange i pressen har udtrykt, at forslaget til zonering på alle forvaltningsenheder beror på et stigende antal interessekonflikter blandt skovens brugere. En fornemmelse, der ofte forstærkes af mediernes søgen efter konfliktfyldte emner. I Friluftsrådet kan vi ikke genkende billedet af, at der er mange interessekonflikter mellem skovens brugere. Vi mener ikke, at der i Blåvandshuk er behov for en fast zonering, idet Naturstyrelsens arealer er meget store og det potentielle antal brugere forholdsvis lille. Det på trods af mange turister. Trykket

3 er størst i de områder, der fremover er planlagt som facilitetszoner. Det vil altid være muligt at finde endog meget store uforstyrrede områder i enhver plantage på enheden. Stiforløb I driftsplanen nævnes det, at den uorganiserede anvendelse af arealerne i høj grad vil blive styret via informationstavler til inspiration samt stier og afmærkede ruter, og sådan at der også kan sikres sammenhæng til stiforløb udenfor Naturstyrelsens arealer. Sidstnævnte vil vi gerne rose. Vi finder det helt rigtigt, at Naturstyrelsens planlægningen og forvaltningen ses i sammenhæng med de omgivende arealer. Dette bør dog ikke kun gælde stier, men også planlægningen af zonering. Det vil f.eks. være uhensigtsmæssigt at udlægge en stillezone i en plantage, hvor der i umiddelbart nærhed findes en privat skov med lavt besøgstryk, og hvor der jo også gælder andre regler med hensyn til muligheden for friluftsliv. En sådan privat skov fungerer som en stillezone, og derfor er det helt unødvendigt at udlægge stillezoner på Naturstyrelsens arealer i nærheden. Oprettelse af stillezoner Vi bemærker, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til at afholde organiserede aktiviteter i stillezonen. Vi synes, at det er svært at argumentere for, at eksempelvis orienteringsløbere eller spejdere på vej mod næste post forstyrrer mere end en familie med glade børn og hund, der er ude at gå en lang tur. Det foregår ofte højlydt. Vi mener ligeledes, at når der ansøges om afholdelse af større arrangementer, f.eks. orienteringsløb, må det være muligt i samarbejde at finde den bedste og mest udfordrende rute, som forstyrrer mindst muligt. Ved fornuftig banelægning vil der altid indlægges store vildtlommer (uforstyrrede områder), hvor de personer, der udelukkende vil nyde stilheden, kan finde den ro, de søger. Det samme gælder for andre aktiviteter som f.eks. vandre, spejdere og motionsløb. Da Naturstyrelsen foreslår at stillezonerne skal friholdes for organiserede arrangementer, må det naturligvis også gælde jagt, som formodes at være kommerciel og organiseret. I modsat fald vil en brugergruppe få særbehandling. Så logisk set skal stillezonerne være jagtfrie. Vi finder det problematisk, at stillezonen nogle steder er placeret lige op ad facilitetszonen. Andre steder laves nye kampvognsspor op ad zonen og et sted ligger stillezonen lige ud til det militære skydeterræn. Vi opfordrer til at der ikke oprettes stillezoner, men kun facilitetszoner. Hvis Naturstyrelsen alligevel opretter stillezoner, så bør de kun oprettes i de store skovområder. Oprettelse af facilitetszoner. Vi vil foreslå som nævnt, at der udelukkende etableres facilitetszoner. Zoner i områder hvor skov og natur er robust, og hvor der i forvejen er etableret faciliteter. Vi er meget enige i, at det er her der opretholdes, vedligeholdes og investeres i nye faciliteter. Vi er ligeledes enige i placeringen af disse zoner tæt ved adgangsveje. I den øvrige del af skoven kan man færdes til fods, på cykel eller hest uden at der etableres særlige faciliteter. Ved at udarbejde gode forslag til ture, kan man samtidigt lede den største del af færdslen uden om sårbare områder af hensyn til flora og fauna, og samtidigt friholde områder for en stor del af færdslen i skoven.

4 Jagt Det fremgår af mange af delplanerne at jagtudlejningen skal revurderes. Hvis man fastholder den tredelte zonering, kan der efter vores overbevisning kun foregå jagt i friluftszonen. Bemærkninger til nogle af delområderne I det følgende vil vi redegøre for vores bemærkninger til driftsplanen for de enkelte områder. Vi har dog udelukkende fokuseret på arealer beliggende i Varde og Fanø kommuner. Blåbjerg Plantage. Det glæder os, at der arbejdes på at udbygge stinettet, så der bliver bedre mulighed for rundture eller længere strækninger. Vi vil foreslå, at der ved P pladser er små kort eller foldere med turforslag i plantagen, som man kan tage. Mange turister har svært ved at finde tilbage til bilen. Det er vores opfattelse, at udsigten fra Blåbjerg ikke er lige så storslået, som for 8-10 år siden på grund af for høje træer. Blåbjerg Plantage er meget besøgt, og mange lufter hund i plantagen. Dermed er der også mange løse hunde. Der mangler en stor hundeskov. Naturstyrelsen Blåvandshuk skal have stor ros for etableringen af skiløjper i skoven. Vi vil blot henstille til, at man prøver at lægge sporene i den ene side på de større stier og veje. Den megen sne og hårde frost de sidste par vintre har medført, at det næsten har været umuligt at gå på de stier, hvor der også er etableret løjper på grund af frosne traktorspor. Med lidt omtanke kan der være plads til alle. Bordrup Oksby Plantage. Vi tilslutter os den langsigtede plan om at undersøge mulighederne for at etablere en cykelrute på det gamle jernbane trace gennem den sydlige del af plantagen. Det lyder som en rigtig god ide, at landskabets terrænformer tydeliggøres. Det er med til at understøtte den gode naturoplevelse. Planen om at veje og kampvognsspor på Bordrupsletten nedlægges eller fritages for færdsel i det lysåbne område, vil helt klart være med til at højne Natura 2000 område Kallesmærsk Hede. Fanø Plantage. Vi synes også, at det er en god ide at anlægge en ny hundeskov. Samtidigt glæder det os, at der er et ønske om at forbedre mulighederne for cyklister i samarbejde med Fanø kommune. Hvis stillezonen i den nordøstlige del af Fanø Plantage fastholdes, bør der ikke foregå jagt der. Vi forventer ligeledes at der ikke pålægges brugere af spejderhytten på kanten af stillezonen restriktioner. Kærgård Plantage.

5 Naturstyrelsen Blåvandshuk fortjener stor ros for de planlagte publikumstiltag. Nyminde Plantage. Det er planen at de afmærkede ruter skal tages op til vurdering og eventuelt omlægges. Det giver Naturstyrelsen god mulighed for at optimere vilkårene for kronhjortene i området. Nørre Nebel Skov. Fint fokus på friluftsliv på friluftsliv i denne bynære skov. Skallingen. Det er en rigtig god ide at bevare den vej, der har været brugt til arbejdskørsel i forbindelse med minerydningen. Muligheden for at gå eller cykle helt ud til det yderste af Skallingen er med til at øge naturoplevelsen, og kan være med til at afholde publikum fra at komme ind på de fredede områder. Vejers Plantage. Etableringen af et jagt- og forstyrrelsesfrit område for krondyr fortjener stor ros. Ikke mindst i forbindelse med de publikumstiltag, der er planlagt. Vi er ikke i tvivl om, at det vil blive en publikumsmagnet på linje med krondyrene ved Grærup Langsø. Også stor ros til de andre friluftstiltag. Vrøgum Plantage. De planlagte kulturhistoriske plejetiltag vil helt klart fremme publikumsinteressen. En ny vandretursfolder for Vrøgum og Ål Plantager er et godt initiativ. Ål Plantage. Er et attraktivt område, der tiltrækker et stort publikum ikke mindst den flotte hundeskov og naturlegepladsen. Udvidelsen af moseområdet ved Gåsekær til et stort sammenhængende vådområde, vurderer vi er et rigtig godt tiltag. Vi er ikke i tvivl om, at der på sigt nok skal blive behov for et udsigtstårn. Afslutning. Som sagt i indledningen, så glæder det os, at drift- og plejeplanen rummer rigtig mange gode tiltag. Vi har selvfølgelig fokuseret på friluftsdelen, men synes også at rigtig mange andre elementer i planen er rigtig gode. Vi håber på et fortsat godt samarbejde med Naturstyrelsen Blåvandshuk. Med venlig hilsen Hanne Voetmann Formand for Friluftsrådet Sydvestjylland