Referat af møde i Historiestudiets Aftagerpanel d. 6. maj 2008

Transkript

1 7. juli 2008 Referat af møde i Historiestudiets Aftagerpanel d. 6. maj 2008 Til stede: Afbud fra: Jane Lanng (JL), Maibritt Rohde Christensen (MRC), Knud Holch Andersen (KHA), Jens Topholm (JT), Søren Steensen (SS), Torben Pedersen (TP), Lars Nørbach (LN) Marie Spejlborg (MS), Stephanie Erlenbach (SE), Poul Duedahl (PD), Anna-Birte Ravn (ABR). Troels Rasmussen, Stig Magnussen, Maibritt Sloth Kristensen Mogens Rüdiger, Johan Heinsen. Fraværende uden afbud: Inger Grund Petersen. Indledning ABR bød velkommen og uddelte diverse materialer: - Årsberetning for Historiestudiet 2007, Aalborg Universitet (maj 2008) - Historie, Aalborg Universitet (studievejledningspjece, april 2007) - Studieordning for bacheloruddannelsen ved Aalborg Universitet, september Specialisering i Informationsforvaltning på kandidatuddannelsen i Historie, Aalborg Universitet (pjece, april 2008) - Uddrag af Aftagerpaneler på universiteterne. Samarbejde med virksomhederne om uddannelserne, debatpjece udg. af Dansk Industri og Danske Universiteter, marts 2008, s (Hele pjecen kan downloades som pdf-fil fra nettet. Den findes lettest ved at google Aftagerpaneler + Dansk Industri ). Efter en kort præsentationsrunde redegjorde ABR for Universitetslovens nye regler om Aftagerpaneler (LBK nr af 7. december 2007, 13), der gør det lovpligtigt for universiteterne at nedsætte Aftagerpaneler med henblik på: - at universiteterne har en dialog med aftagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet - at inddrage Aftagerpanelerne ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser - at inddrage Aftagerpanelerne ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Diskussion af nye kandidatstudieordninger Udkast til nye kandidatstudieordninger for 1) Historie som centralfag og tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelsen) og 2) almen Historie (specialiseringer i Informationsforvaltning, Kulturformidling, Historie og evt. Historie med 1-årigt suppleringsfag) var udsendt til mødets deltagere. Bortset fra krav til specialeemne er reglerne om specialet (10. semester) enslydende i de to studieordninger. ABR nævnte, at der har været en debat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om udmøntning af den såkaldte specialeregel, dvs. reglen om, at specialet skal færdiggøres inden for en tidsramme, der svarer til studieordningens ECTS-normering (LBK nr. 864 af 5. juli 2007). Specialet er normeret til 30 ECTS og skal således færdiggøres på et halvt år. Debatten på fakultetet 1

2 handler om, hvorvidt specialet skal være bedømt inden for de 6 måneder, eller det skal afleveres inden for denne frist. KHA understregede kraftigt, at den eneste rimelige fortolkning er, at specialet skal afleveres (ikke bedømmes) inden for 6 måneder. En specialeskrivningsperiode på godt 4 måneder er alt for kort. Forsamlingen gav sin tilslutning til dette synspunkt. LN nævnte, at specialereglen faktisk er et problem for aftagerne, fordi den gør det umuligt at besætte studiejobs med kvalificerede studerende. En generel kommentar til begge studieordninger fra JL og KHA var, at der er for lille forskel mellem målopfyldelse til karakteren 12 og målopfyldelse til karakteren 02. Det gjaldt især kravene til specialet. Enten er kravene for lave til et 12-tal, eller også er de for høje til et 02-tal, men nok især det sidste. KHA nævnte, at en for lille forskel let kan medføre klagesager, og foreslog at skrive mangler ind i målopfyldelsen for 02-tallet. En sidste generel kommentar til studieordningerne var, at der mangler en tydeliggørelse af det internationale perspektiv. 1. Kandidatuddannelsen med Historie som centralfag og tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelsen) På spørgsmål fra JL klargjorde ABR, at tilvalgsfaget ud over de 45 ECTS på kandidatuddannelsen består af 45 ECTS på bacheloruddannelsen, og at bachelordelen af tilvalget omfatter historisk videnskabsteori og metode (20 ECTS) og en før-moderne periode (15 ECTS). JL, MRC og KHA efterlyste mere vægt på formidling/fagdidaktik rettet mod de gymnasiale uddannelser - denne mangel er åbenlys ved sammenligning med kandidatuddannelsen i almen Historie og foreslog, at specialet kunne være fagdidaktisk. Endelig mente JL, at litteraturmængden til oversigtsforløb er for stort i forhold til den forholdsvis lave vægtning (5 ECTS). 2. Kandidatuddannelsen i almen Historie ABR fremhævede, at denne studieordning i højere grad end tidligere sigter mod at profilere kandidaternes erhvervskompetencer. Forsamlingen anerkendte denne intention og udtrykte tilfredshed med, at studieordningen lægger op til samarbejde med aftagerne. Der blev spurgt, om der er taget beslutning om optagelseskrav (jfr. 3). ABR svarede, at der ikke er truffet aftale med andre uddannelser (f.eks. Danmarks Biblioteksskole eller Scient.Adm på AAU) om frit optag for deres bachelorer. Indtil videre beror optagelse af andre end bachelorer i Historie derfor på et konkret skøn. - Der har været afholdt møde med Biblioteksskolen om at udveksle enkelte moduler (valgfrie, ikke konstituerende) mellem skolens kandidatuddannelse og specialiseringen i Informationsforvaltning. Denne mulighed er skrevet ind i studieordningen. Ideen er, at vores studerende følger et modul på Biblioteksskolen eller omvendt, og formålet er at få et hold, der er stort nok til at kunne udbyde undervisning af tilstrækkelig kvalitet. Både Biblioteksskolen og vi har et problem med tilstrækkelig volumen i uddannelsen. Til spørgsmålet, om kompetenceprofil og mål ( 6, stk. 4) skal beskrives for hver enkelt specialisering eller være fælles for alle specialiseringer, mente SS, at en ensartet profil og målformulering er at foretrække. 2

3 Aftagerpanelet mente i øvrigt, at enkeltmoduler i de to specialiseringer i Informationsforvaltning og Kulturformidling med fordel kan udbydes som efteruddannelse allerede fra efteråret 2008! 2.1 Specialiseringen i Informationsforvaltning Specialiseringen i Informationsforvaltning er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv, og JT redegjorde kort for hensigten med specialiseringen. Den er den eneste af sin art i Danmark. SS efterlyste en omtale af Offentlighedsloven (Modul 12a: Arkivteori). TP savnede begrebet Virksomhedskultur (Modul 12e: Formidling og kommunikation). Der var enighed om, at specialiseringen er yderst relevant, og en gennemgående kommentar fra Aftagerpanelet var, at specialiseringen skal synliggøres bedre og bredere udadtil. TP foreslog en pixie-udgave i et letfatteligt sprog af pjecen, der sendes rundt til aftagernetværk (bl.a. VL-grupper og Rotary-klubber) med et personligt brev. Desuden en omtale af uddannelsen i Børsen. SS understregede vigtigheden af kontakt til KL. JT svarede, at KL har været inddraget i arbejdet med specialiseringen. 2.2 Specialiseringen i Kulturformidling ABR beklagede, at udformningen af denne specialisering er knap så gennemtænkt som specialiseringen i Informationsforvaltning, og at der ikke har været tid/ressourcer til at inddrage oplagte aftagere som Nordjyllands Historiske Museum. Specialiseringen sigter mod kompetencer i Public History. LN var interesseret i samarbejde om uddannelsen. Konkret efterlyste han en omtale af planarbejdet i kommunerne (Modul 12i: Kulturmiljø, politik og forvaltning), som er et voksende arbejdsområde for museerne. Desuden fremhævede han nødvendigheden af kompetence i relevante databaser og GIS. I forhold til det praktiske kulturformidlingsprojekt anbefalede han at være opmærksom på digital formidling, bl.a. mobiltelefoni, og henviste til Jens F. Jensen og ApEX Center for anvendt oplevelsesøkonomi ved AAU. KHA nævnte, at museerne formidler til bl.a. skolevæsenet og således når meget bredt ud. Han fremhævede, at balancen mellem forskning og formidling i specialiseringen ikke skal tippe til fordel for det sidste. Og JL spurgte, hvordan vi vil evaluere læringsmålet om formidling til personer, der ikke selv arbejder dagligt med historiefaget. ABR svarede, at evalueringen af det store, praktiske kulturformidlingsprojekt ifølge forslaget til studieordning skal ske i overværelse af en bredere offentlighed (ideen er hentet fra arkitekternes afgangseksamen), mens de små moduler alene evalueres af eksaminator og censor. Det blev foreslået at inddrage brugergrupper. Aftagerpanelets generelle holdning var, at også denne specialisering er meget relevant, og at den bør synliggøres bedre udadtil. Der blev foreslået pixie-udgaver i Danske Museer m.v. og at inddrage Museumshøjskolen i forbindelse med opbygning af uddannelsen. 2.3 Specialiseringen i Historie JL foreslog, at optagelseskravet bliver et gennemsnit på 8,5, men mente ikke, at alle eksamener på f.eks. Basisåret skal inddrages i dette gennemsnit. Bachelorprojektet og 2-3 andre projekter kan indgå i bedømmelsesgrundlaget. En anden mulighed er kun at optage et max. antal studerende eller en kombination. 3

4 2.4 Specialiseringen i Historie med 1-årigt suppleringsfag Det blev foreslået, at 9. semester på denne specialisering hvis det ikke udgøres af praktik - kan udgøres af moduler fra specialiseringen i Informationsforvaltning og/eller Kulturformidling. Alternativt lægges vægten i dette semester på historiografi. Beskæftigelse ABR omtalte dekanatets besøgsrunde til studierne i efteråret Til den lejlighed havde universitetets statistiske kontor udarbejdet talmateriale om Historiestudiets gennemførelsesprocenter, frafald og produktivitet (målt som STÅ-produktion pr. lærertime) m.v. Konklusionen var, at Historie er et lille, men effektivt studium. Den eneste malurt i bægeret var beskæftigelsestallene (som i parentes bemærket ikke lå i opdateret form fra det statiske kontor, men alene i form af Videnskabsministeriets (VTU s) årlige opgørelse på grundlag af diverse databaser i Danmarks Statistik). Den seneste opgørelse fra VTU vedrører 2005-årgangen, dvs. kandidater, der blev færdige i perioden 1. juni maj Ifølge opgørelsen havde kandidater fra Historiestudiet ved Aalborg Universitet 6-18 måneder efter afslutningen af kandidatuddannelsen (uge ) en beskæftigelsesprocent på 50. Det tilsvarende tal på landsplan var 67. Det skal bemærkes, at denne årgang er ekstrem, og at de absolutte tal er små (der var ifølge VTU 26 kandidater fra Aalborg på 2005-årgangen) og 2004-årgangen af historiekandidater fra Aalborg følger nogenlunde landsgennemsnittet, hvad angår beskæftigelsesgrad (2003: Aalborg 65 %, landsplan 62 %. 2004: Aalborg 59 %, landsplan 62 %). PD nævnte, at vi bør kontakte Roskilde Universitetscenter, der har en meget høj beskæftigelsesgrad for deres færdige historiekandidater. Hvad har vi så gjort for at forbedre beskæftigelsestallene? ABR henviste først og fremmest til de nye kandidatstudieordninger og de muligheder for praktik, der ligger i specialiseringerne i Informationsforvaltning og Kulturformidling. Alle undersøgelser tyder på, at praktik i studietiden forbedrer muligheden for beskæftigelse efter endt uddannelse betydeligt. ABR var opmærksom på dette, også på Aftagerpanelets anbefaling ved mødet i 2007 af, at de studerende også vælger utraditionelle praktikpladser i den private sektor. Denne anbefaling har studiet indtil videre kun fulgt op på den måde, at praktikkoordinator Michael Wagner har været opmærksom på muligheden, men ingen af de studerende har været interesserede. Aftagerpanelet gjorde i 2007 også opmærksom på, at tilvejebringelse af utraditionelle praktikpladser kræver en længere planlægningshorisont. ABR meddelte, at de studerende, der starter på 7. semester (1. semester af kandidatuddannelsen) i almen Historie i efteråret 2008 bliver opfordret til at lave en plan for deres samlede kandidatforløb. Ideen er bl.a., at vi kan være tidligt ude i forhold til at skaffe praktikpladser. TP gjorde opmærksom på, at Vækstforum netop har bevilget penge til en ny dimittendundersøgelse. I øvrigt beklagede han nedlæggelsen af Kontaktudvalgene ved AAU, der tidligere fungerede som en vigtig kanal for samarbejde om bl.a. praktik. 4

5 Aftagerpanelets repræsentanter for de gymnasiale uddannelser opfordrede til at tage kontakt, direkte og med et personligt brev, til rektorerne og til tidligere studerende, der nu er ansat på disse uddannelser i regionen. De efterlyste også tilbud om efteruddannelse, især i forhold til Almen studieforberedelse, som Historiestudiet i Aalborg i kraft af projektarbejdsformen har gode forudsætninger for at bidrage konstruktivt til. KHA og JL vil meget gerne forholde sig til forslag til efteruddannelse. Desuden kunne nye specialiseringer markedsføres via HistorieOnline. Side-/tilvalgsfag Undervisningsministeriets forslag til ny lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, der var til høring i begyndelsen af marts 2008, afskaffer sidefagssuppleringen. Det forventes, at forslaget vedtages. Tilvalgsfagets omfang på Aalborg Universitet er 90 ECTS, dvs. 3 semestre, samme omfang som på Københavns Universitet, mens tilvalgsfag på Aarhus Universitet fylder 105 ECTS (3½ semester). Aftagerpanelets holdning ved mødet i 2007 var, at et tilvalgsfag i Historie på 90 ECTS er på grænsen af det forsvarlige. ABR mente, at med afskaffelsen af sidefagssuppleringen (25 ECTS) er grænsen overskredet. Det er nødvendigt at udvide side-/tilvalgsfaget. Et udvalg på tværs af AAU s fakulteter arbejder på hurtigt at træffe afgørelse i sagen. Siden sidst ABR spurgte, om hun skulle tro på avisomtaler af Almen studieforberedelse (AT), der afskaffer denne nyskabelse i gymnasiet. KHA og JL svarede, at AT næppe afskaffes. Projektarbejdet er kommet for at blive, og AT giver eleverne god forståelse for fagenes særpræg. JT nævnte, at Aalborg Stadsarkiv har aftaler med Hjørring og Frederikshavn Kommune plus flere store virksomheder i regionen om bistand til udvikling af IT-baserede arkiver. Arbejdet med disse arkiver kan evt. indgå som cases i specialiseringen i Informationsforvaltning. LN nævnte, at museumsområdet præges af større enheder og mere specialisering af de faglige medarbejdere. Planarbejdet, bl.a. Kulturarvskommuner, fylder mere og mere. Det er muligt at søge puljer i Kulturarvsstyrelsen til forskning. ABR oplyste, at den årgang, der starter på kandidatuddannelsen i efteråret 2008, er den mindste siden Historiestudiets genoprettelse i De første årgange af bachelorer var på ca årgangen var kun på 28. De to følgende årgange er på ca. 40. ABR nævnte, at Akkrediteringsloven (LBK nr af 22. august 2007) giver Akkrediteringsrådet pligt til at inddrage Aftagerpaneler i forbindelse med godkendelse af eksisterende og nye uddannelser. Godkendelser af eksisterende uddannelser er startet med pilot-akkrediteringer i foråret 2008, og en ny runde forventes i slutningen af efteråret. Vi ved endnu ikke, hvornår Historieuddannelserne skal akkrediteres. 5

6 Næste møde Næste møde afholdes mandag d. 4. maj Aftagerpanelet ønskede i den forbindelse tilsendt Vækstforums dimittend-undersøgelse. Som punkt på dagsordenen foreslog LN: Hvor kommer de studerende fra (tilgangs-undersøgelse), og hvor går de hen (dimittendundersøgelse)? ABR takkede Aftagerpanelets medlemmer for et godt og konstruktivt møde. Poul Duedahl & Anna-Birte Ravn 6