Opsummering af møde i Historiestudiets Aftagerpanel d. 3. maj 2010

Transkript

1 Aalborg Universitet d. 25. maj 2010 Opsummering af møde i Historiestudiets Aftagerpanel d. 3. maj 2010 Til stede: Knud Holch Andersen (KHA), Maibritt Rohde Christensen (MRC), Maibritt S. Kristiansen (MSK), Jane Lanng (JL), Jens Topholm (JT) Poul Duedahl (PD), Stephanie Erlenbach (SE), Simon Kringelum (SK), Troels Ness (TN), Adam Petersen (AP), Mogens Rüdiger (MR), Anna-Birte Ravn (ABR). Afbud fra: Stig Magnussen, Lars Nørbach, Torben Pedersen, Inger Grund Petersen, Troels Rasmussen, Søren Steensen Ellen Christensen. Indledning ABR bød velkommen og uddelte: - Akkrediteringsrapport. Bachelor og kandidatuddannelse i Historie, Aalborg Universitet, ACE Denmark, Turnusakkreditering, efterår Akkrediteringsrapport, Masteruddannelse i Informationsforvaltning, Aalborg Universitet, ACE Denmark, Ny uddannelse, efterår Historie, Aalborg Universitet, januar Tillæg til studieordning for bacheloruddannelsen, februar 2010 (2. semester/modul 2). Mødet indledtes med en kort præsentationsrunde og godkendelse af forslag til dagsorden. Akkrediteringer hvad har vi lært? Akkreditering af Historie ABR henviste til akkrediteringsrapportens indstilling (s. 6), der viser, at bachelor- og kandidatuddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet akkrediteres ubetinget positivt på alle 10 kriterier, som akkrediteringen omfatter. Uddannelsens kvalitet og relevans er således meget tilfredsstillende. Udbyttet af akkrediteringsprocessen havde været begrænset i hvert fald målt i forhold til den arbejdsindsats, processen havde krævet, mente ABR. Det er rart at vide fx, at produktiviteten på studiet er høj (lidt højere end på humaniora på landsplan), at de færdige kandidater finder beskæftigelse i stort set samme omfang som kandidater fra landets øvrige historieuddannelser, og at næsten alle kandidater udnytter viden, færdigheder og kompetencer erhvervet på uddannelsen i deres jobs. Men det eneste punkt, hvor akkrediteringsprocessen havde givet vigtig ny viden, handlede om frafald: Frafaldet på Historie, AAU, er ikke større end på humaniora på landsplan, men i modsætning til den hidtidige antagelse - at frafaldet på AAU især skyldes studieskift til andre uddannelser ved fakultetet viser det sig, at der i høj grad også er tale om, at studerende dropper helt ud. Frafaldet sker overvejende på 1. år (eller i starten af 2. år), og ABR formodede, at de nye adgangskrav (siden 2008 krav om et 2. sprog på højniveau) sammen med reformen af 1. år (Basisåret reduceret til et Fællessemester 2009), vil mindske frafaldet. Akkreditering af masteruddannelse i Informationsforvaltning 1

2 Forslaget til en ny masteruddannelse i Informationsforvaltning er også akkrediteret positivt, jf. indstilling (s. 6 i rapporten), selv om ACE Denmarks vurdering er, at kriterium 4 - uddannelsen skal være baseret på et aktivt forskningsmiljø - kun er opfyldt delvist tilfredsstillende. Baggrunden er, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er spredt på mange miljøer - foruden AAU stadsarkiverne i Aalborg, Frederiksberg og København, Rigsarkivet/Statens Arkiver og Danmarks Biblioteksskole. AAU har argumenteret, at alle betydende forskere inden for informationsforvaltning i hele landet er tilknyttet uddannelsen, at forskningsmiljøer i vore dage i høj grad er organiseret i netværk på tværs af institutioner, og at der er tale om en masteruddannelse, dvs. en deltidsuddannelse, hvor de studerende kun møder forskerne/underviserne på weekendseminarer det er altså ikke vigtigt, at forskerne/underviserne sidder dør om dør på én institution. ACE Denmark har accepteret denne argumentation og i øvrigt efterfølgende ændret beskrivelsen af kriterium 4 i retningslinjerne for akkreditering af nye uddannelser. AAU har i akkrediteringsansøgningen forpligtet sig til at udbygge forskningsmiljøet i informationsforvaltning med en ph.d. efterfulgt af en adjunkt, en post.doc. og hvis der kan skaffes medfinansiering yderligere en ph.d. Uddannelsen udbydes på AAU s campus i København. ABR takkede JT som idémanden bag uddannelsen. Bacheloruddannelsen ABR redegjorde for optagelsestal 2009: Der blev optaget 43 studerende på Historie i af dem følger p.t. 2. semester, og alt tyder på, at det samme antal studerende vil fortsætte på 3. semester i efteråret Der er altså tale om en betydelig fremgang i forhold til det katastrofale optag i 2008, hvor kun 12 (af oprindeligt 22 indskrevne) studerende fortsatte på 2. og de efterfølgende semestre. Formodningen om, at frafaldet på 1. år er blevet reduceret (jf. ovenfor), ser også ud til at holde stik. Kvote 2- tallene for optaget 2010 er lidt bedre end de foregående år. LUI LærerUddannelse Integreret forløb Samarbejdet mellem AAU og UCN (University College Nordjylland i praksis seminarierne i Aalborg og Hjørring) om en fælles bacheloruddannelse for kommende folkeskole- og gymnasielærere blev indledt i foråret Tanken er, at de studerende efter den integrerede bacheloruddannelse kan vælge at fortsætte 1 år på UCN og blive folkeskolelærere eller 2 år på AAU og blive gymnasielærere. Der er 6 fag involveret i LUI foruden Historie, Dansk, Engelsk, Matematik, Idræt og Naturfag. Begge de involverede ministerier, Undervisningsministeriet (UM) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU), er positive, men sidstnævnte har forlangt en akkreditering, bl.a. m.h.p. at sikre de faglige mindstekrav til undervisere i de gymnasiale uddannelser. Der skal derfor indsendes akkrediteringsansøgning pr. 1. juni 2010, og uddannelsen kan tidligst starte fra efteråret Der var udsendt udkast til studieordning for LUI-bacheloruddannelsen i Historie, samt model for den samlede gymnasielæreruddannelse i Historie. ABR uddelte på mødet oversigt over modul- og ECTS-fordeling, der gælder for alle 6 fag involveret i uddannelsen. Central- og tilvalgsfag følges sideløbende fra 2. semester. Aftagerpanelet havde følgende hovedkommentarer til LUI generelt og til udkast til studieordning specielt: 2

3 - Denne type uddannelse er der meget fremtid i, jf. udenlandske eksempler (bl.a. Finland). Det vigtige er, at de studerende får en forskningsbaseret evne til selvudvikling på det fagdidaktiske område. Derfor skal undervisningen helst foregå på universitetet, hvor der er et forskningsmiljø. (KHA) - Folkeskolerne foretrækker lærere med flest mulige linjefag. Hvordan er der taget højde for det? (MSK) - Man kan forestille sig, at folkeskolelærere uddannet på LUI især ansættes på store folkeskoler (og de bliver jo stadig flere i disse år) som særlige ressourcepersoner med ansvar for at sætte udvikling i gang inden for faget i folkeskolen. Et af problemerne i folkeskolen er, at der især undervises i Danmarkshistorien (jf. historiekanon). Det er nødvendigt, at perspektivet udvides til resten af verden. (KHA) - I dag er der meget stor forskel på folkeskole- og gymnasielæreres kompetencer. Forslaget til studieordning tilgodeser især gymnasierne, men det er godt, at pædagogikken opprioriteres i gymnasielæreruddannelsen. (JL) - Der er god overensstemmelse mellem kompetencemål beskrevet i udkast til studieordning og målene for gymnasieskolen. Måske kunne kompetencemålene også lægge vægt på Histories brobyggerrolle i forhold til andre fag. (KHA) - Det er vigtigt, at forskning i fagdidaktik opprioriteres. IT-revolutionen er godt på vej til at skabe papirløse klasser, hvilket stiller nye krav til formidling af historien. Voksenelever på VUC og HF skal også tænkes ind i forhold til LUI. (KHA) - Det er en meget god og fremtidsrettet idé, at projektpædagogikken tænkes ind i forhold til praktikken. (JL og KHA) Kandidatuddannelsen Optagelsestal 2010 Der var deadline for tilmelding til kandidatuddannelsen d. 20. april På gymnasielæreruddannelsen regnes med ca. 15 kandidatstuderende. Normalt vælger ca. halvdelen af en årgang at uddanne sig til gymnasielærere. Foreløbig 11 studerende har tilmeldt sig kandidatuddannelsen i almen Historie, hvilket er en stor fremgang fra tidligere år ( studerende, studerende). De studerende på almen Historie fordeler sig således på specialiseringerne: - Informationsforvaltning 3. - Kulturformidling 7. - Historie 1. Selv om der kun er 3 tilmeldte til Informationsforvaltning, håber ABR at få timer nok fra fakultetet til at sætte uddannelsen i gang. Tilmeldingerne til de 2 andre specialiseringer er tilfredsstillende. Kandidatuddannelsen i almen Historie De små tal for tidligere års tilmeldinger til kandidatuddannelsen i almen Historie har ført til overvejelser i lærergruppen om revision af kandidatstudieordningen. Ét forslag er at slå specialiseringerne i Informationsforvaltning og Kulturformidling sammen og udvide uddannelsens fokus til hele ABM-området. Tanken er at lave et fleksibelt forløb, hvor de studerende kan vælge moduler fra de to specialiseringer til og fra. (MR) Flere elementer er i forvejen fælles, bl.a. tilgængeliggørelse og formidling. (JT) En anden overvejelse er igen at åbne mulighed for en kandidatuddannelse i ren Historie for studerende, der ikke sigter mod en forskerkarriere. 3

4 De studerende mente, at fleksibiliteten er vigtig. Det skal være muligt at vælge moduler fra kandidatuddannelsen i Historie sammen med moduler fra andre studier, at sammensætte sin egen kandidatspecialisering ud fra interesser. (SE) Aftagerpanelets kommentarer pegede i lidt forskellige retninger: - Det er en god idé ikke at lægge sig alt for fast på et bestemt kandidatforløb. Der er mange muligheder for historikere, og fremtidens arbejdsmarked vil uden tvivl blive præget af folk, der på individuelt plan er specielt gode til noget bestemt. (KHA) - Den nuværende kandidatstudieordning er et stort fremskridt i forhold til tidligere; at åbne op for ren Historie uden noget bestemt formål vil være et tilbageskridt. Der skal være en plan for kandidatstudiet. (JL) - Fleksibilitet og generelle historikerkompetencer er vigtige. (NRC, MSK, JT) Nordisk master i Informationsforvaltning? Arbejdet med masteruddannelsen i Informationsforvaltning, der også indebar kontakter til mulige samarbejdspartnere i Norden, Europa og USA, har affødt et forslag fra Norge (Riksarkivet i Oslo og universitetet i Tromsø) om at søge midler i Nordisk Ministerråd til udvikling af en Nordic Master inden for området. En ansøgning forudsætter bl.a. samarbejde mellem tre universiteter i tre nordiske lande. Både universitetet i Tromsø og det svenske Mittuniversitetet i Härnösund har masteruddannelser (kandidatuddannelser). Deadline for ansøgningen er 15. september Aftagerpanelets medlemmer fandt, at det er en meget god idé at søge. Informationsforvaltning udbydes ikke af andre universiteter i Danmark, og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på AAU burde afsætte midler til ansøgningsarbejdet. Gymnasielæreruddannelsen Efter tre års ventetid har VTU i 2009 svaret på AAU s henvendelse vedrørende den normerede studietid for gymnasielæreruddannelser, hvor centralfag og tilvalgsfag går på tværs af hovedområder. Beslutningen er, at studietiden på kandidatdelen forlænges med et semester (30 ECTS). Historie defineres som et humanistisk fag, dvs. at tilvalgsstuderende i Historie, der har centralfag på det samfundsvidenskabelige eller det teknisk-naturvidenskabelige hovedområde, skal gennemføre 75 ECTS på kandidatuddannelsen (på hele uddannelsen 120 ECTS). ABR nævnte, at tilvalgsstuderende især efterlyser mere undervisning i ældre perioder. Aftagerpanelets medlemmer mente, at hensigten måtte være at udbygge de studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for især humanistisk videnskabsteori og metode. Nyt institut og ny organisering af uddannelserne ( skoler ) Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold (I4), som Historie hører under, sammenlægges pr. 1. august 2010 med Institut for Sprog og Kultur (I12). Det betyder, at humanioradelen af instituttet styrkes. Det nye institut får godt 100 ansatte. Sammenlægningen involverer flytning af Historiestudiet til Kroghstræde-området. Aftagerpanelet mente, at det er kolossalt vigtigt, at lærere og sekretærer sidder tæt på de studerende, og at der indrettes flere arbejdspladser for de studerende i håndbiblioteket. 4

5 Samtidig oprettes en skole (School of? navnet er endnu ikke besluttet) som overbygning på de studienævn, der hører under det nye institut, nemlig ud over Historie, kandidatuddannelser i Internationale Studier (Europæiske Studier, Udvikling og Internationale Studier), KKG (Kultur, Kommunikation og Globalisering) og Turisme på I4, Dansk og bacheloruddannelserne SIS (Sprog og Internationale Studier) og SIV (Sprog og International Virksomhedskommunikation) på I12. Et af formålene med den nye organisering er at fremme samarbejde mellem mange små studier. Alle de nævnte uddannelser bortset fra Dansk og Historie udbydes på engelsk. Det aktualiserer spørgsmålet om udbud af moduler på engelsk også på Historiestudiet. De studerende i studienævnet har uafhængigt af institutsammenlægning og skole foreslået, at mindst ét modul på bacheloruddannelsen i Historie udbydes på engelsk. Aftagerpanelets medlemmer fandt, at engelsksprogede moduler er en superidé. Det er vigtigt, at de studerende lærer at formulere sig på engelsk. Derfor skal projekterne også skrives på engelsk. (MSK) Engelsksprogede forløb kan også give mere synergi i forhold til forskningen (konferencer etc.). (KHA) Rektor har besluttet, at skolelederen er studieleder i Universitetslovens forstand, og at de nuværende studieledere bliver studienævnsformænd/-kvinder. Desuden står det fast, at studienævnene for de enkelte fag bevares og bibeholder deres kompetence. Derimod er arbejds- og kompetencefordeling mellem skole-/studieleder og studienævnsformænd/-kvinder endnu uafklaret. Aftagerpanelets sammensætning /14 Ifølge prodekanens Notat om aftagerpaneler af 29. april 2008 (uddelt på mødet) er panelernes funktionsperiode 4 år med mulighed for forlængelse i op til 6 år. Det nuværende panel blev nedsat i 2006; det er m.a.o. tid til udskiftning af hensyn til kontinuitet dog således, at halvdelen af medlemmerne udskiftes nu, den anden halvdel om 2 år. ABR sender brev ud til alle medlemmer af panelet m.h.p. at afklare, hvem der ønsker at trække sig nu, og hvem der gerne fortsætter i 2 år mere. Panelet kan have max. 13 eksterne medlemmer. Siden sidst KHA og JL rapporterede fra gymnasieskolen: Gymnasiereformen inklusive AT er kommet for at blive og fungerer godt. Men derudover er der to voldsomme ændringer. For det første overgangen til selveje, overtagelse af bygninger og dermed langt større mulighed for selvstændig og fleksibel disponering af ressourcer. Historie berøres ikke direkte, men konsekvensen bliver meget forskellige gymnasier og fx fusioner mellem almene og tekniske gymnasier. For det andet er IT-revolutionen godt på vej til at afskaffe klasseundervisning og gøre mere projektbaserede forløb til dominerende undervisningsform. Kandidater fra Historiestudiet i Aalborg er godt rustede til denne arbejdsform. Århus-initiativet danmarkshistorien.dk bruges meget i gymnasiet, især fordi den integrerer kilder. Der er stort behov for tilsvarende initiativer navnlig i perioden efter 1914 og med fokus på historien uden for Europa. MSK havde bemærket, at næsten 30 % af kandidaterne fra Historie på AAU er beskæftiget i den private sektor, men mest i undervisning. Hun argumenterede for, at det skal være muligt på kandidatuddannelsen at tage et modul i markedsføring, og at muligheden for praktik i private 5

6 virksomheder skal gøres mere synlig. Historikeres generelle kompetencer er i høj grad anvendelige her, og også i forhold til den private sektor er engelsksprogede moduler en god idé. JT understregede, at inden for forvaltnings- og arkivverdenen er det område, der vokser mest, digital arkivering og tilgængeliggørelse af information i forhold til både forvaltninger og borgere. Der er meget stort behov for systemarkitekter også i den private sektor. (MSK) Næste møde Næste møde afholdes mandag d. 2. maj ABR takkede Aftagerpanelets medlemmer for et godt og konstruktivt møde. Mogens Rüdiger & Anna-Birte Ravn 6