Referat af møde i Historiestudiets Aftagerpanel d. 4. maj 2009

Transkript

1 Aalborg Universitet d. 18. maj 2009 Referat af møde i Historiestudiets Aftagerpanel d. 4. maj 2009 Til stede: Jane Lanng (JL), Inger Grund Petersen (IGP) indtil kl. 13, Søren Steensen (SS), Knud Holch Andersen (KHA), Lars Nørbach (LN), Jens Topholm (JT) Mogens Rüdiger (MR), Troels Ness (TN), Anna-Birte Ravn (ABR). Afbud fra: Troels Rasmussen, Stig Magnussen, Maibritt Rohde Christensen, Torben Pedersen Poul Duedahl, Marie Spejlborg, Stephanie Erlenbach. Fraværende uden afbud: Maibritt Sloth Kristensen Rasmus Østergaard. Indledning ABR bød velkommen og uddelte: - Studieordning for Kandidatuddannelse i almen Historie, Aalborg Universitet, september 2008 med ændringer 2009, - Studieordning for Kandidatuddannelse med Historie som centralfag samt tilvalgsfag, Aalborg Universitet, september 2008 med ændringer 2009, - Kandidat- og aftagerundersøgelsen Udvalgte kørsler til akkreditering for Historie, Karrierecentret, AAU, april 2009 (også udsendt på mail). Bacheloruddannelsen ABR redegjorde for det lave optag i 2008 og mulige årsager hertil: Ifølge AAU Interne Nøgletal af (udsendt som Bilag 1) var optaget på Historie i mod ca. 60 de to foregående år, altså en nedgang på godt 60 %. Nedgangen var generel for AAU, men den var særlig stor for Historie. På landsplan gik optaget på Historie også tilbage, på SDU med samme styrke som på AAU, mens nedgangen for Historie på de to gamle universiteter var knap så markant. En væsentlig årsag, der gjorde sig gældende på landsplan, var de ændrede adgangskrav til Historiestudiet og specielt kravet om et 2. fremmedsprog på højniveau. Trods protester fra universiteterne ser det ikke ud til, at dette krav ændres i AAU har aftalt med Nørresundby Gymnasium og HF, at der udbydes turbokurser i sprogfag i sommerferien LN bemærkede, at kravet om 2. sprog på højniveau formodentlig udelukker matematikere, hvilket han fandt uheldigt. KHA understregede vigtigheden af at informere gymnasiernes studievejledere om det nye adgangskrav. På nogle gymnasier er det muligt at vælge et sprog på højniveau i 3. g. Af nøgletallene fremgår også, at den regionale rekruttering til Historiestudiet blev forstærket i Forholdsvis flere kom fra det tidligere Nordjyllands Amt, mens andelen af studerende fra de gamle Viborg, Ringkøbing, Vejle og Århus Amter blev markant reduceret. Desuden skete der et fald i andelen af kvinder, der vil læse Historie i Aalborg. 1

2 JL mente, at en del af forklaringen på nedgangen kunne være det pressede forløb i Historie på gymnasierne der er kommet mere oversigtsstof, hvilket måske gør Historie mindre spændende. KHA nævnte, at en nylig undersøgelse viser, at 20 % af historielærerne i gymnasiet er over 60 år, hvilket er et vigtigt argument for at søge Historiestudiet. ABR redegjorde derefter for Studienævnets tiltag for at vende udviklingen: En undersøgelse af baggrunden for, at de studerende havde valgt AAU, blev foretaget på Basisårets 1. semester, efteråret Undersøgelsen viste, at de studerende først og fremmest havde lyttet til deres mor, men næsten lige så mange havde fundet frem til ønskestudiet på Internettet. Mødet med en universitetslærer på gymnasiet var også en vigtig bevæggrund. På denne baggrund har Studienævnet iværksat følgende tiltag: - Ny hjemmeside og opdatering af informationer om Historie på Studieguiden.aau.dk - Brev til almene gymnasier i Nord-, Midt- og Vestjylland med tilbud om gratis foredrag ved en lærer fra Historiestudiet (sendt til Historiefaggruppen i december 2008, til hver enkelt historielærer samt rektor personligt i april 2009). - Opfølgning på Brobygningsarrangement efteråret 2008 (de 12 elever, der deltog i arrangementet, fik en personlig indbydelse til at deltage i Byvandring i Aalborg v/helge Gamrath og Birgitte Wåhlin). Aftagerpanelets medlemmer mente, at vi ikke skal begrænse vores fremstød til gymnasier i Nord-, Midt- og Vestjylland, men også sende tilbud om foredrag til gymnasier i Århus m.v. Desuden anbefalede panelet, at gymnasieeleverne også møder unge rollemodeller i form af studerende på studiet og nyuddannede kandidater, gerne med et spændende job. KHA foreslog at sende tilbudet om foredrag til historielærernes blad Noter og hjemmeside EMU (Peder Wiben). Eftersom flere af foredragene er tænkt ind i en AT-ramme, nævnte JL muligheden for at sende tilbudet også til det udvalg på gymnasierne, der står for fællestimer. KHA omtalte AAU-studerendes overtagelse af Thisted Gymnasium en uge i efteråret 2008 som et godt initiativ, der havde haft positiv effekt på gymnasieelevernes holdning til at studere ved AAU. Panelet efterlyste desuden arrangementer på AAU for gymnasielærere m.fl. SS henviste til kandidatnetværk inden for Politik og Administration, der afholder arrangementer på AAU 1-2 gange om året. Her præsenteres den nyeste forskning, og netværk af denne type giver efter SS s mening en rigtig god mulighed for PR for studiet. Vedr. Basis og ny bachelorstudieordning: ABR redegjorde for frafald på Basisåret Der er registreret 20, som burde være startet i september På 2. semester med start februar 2009 er der kun 12 studerende. Studievejlederen på Basisåret har forsøgt at finde ud af årsager til frafaldet på 8. P.gr.a. opstramning i AAU s administration er alle kontaktoplysninger om de 8 slettet. Det er lykkedes at komme i kontakt med 4 af de 8, hvoraf ingen nogensinde er startet på Basisåret. Trods talrige forsøg er det ikke lykkedes at finde frem til de sidste 4. Fra efteråret 2009 reduceres Basisåret til ét fælles semester for alle studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Forslag til indhold i dette 1. semester er p.t. til høring i de 7 2

3 studienævn med ansvar for bacheloruddannelser på fakultetet. Når 1. semester er på plads, udarbejdes ny Bachelorstudieordning, der inkluderer 2. semester. Deadline for denne studieordning er 1. september Med den nye studieordning forventes spørgsmålet om tilvalgsfagets længde afklaret. Spørgsmålet blev diskuteret på Aftagerpanelets møde i 2008, hvor panelet kraftigt anbefalede, at tilvalgsfag på AAU, der nu er på 90 ECTS, får samme længde som på Aarhus Universitet, hvor det fylder 105 ECTS. (Tilvalgsfag på Københavns Universitet fylder 90 ECTS). Rektor Finn Kjærsdam har besluttet at alle gymnasielæreruddannelser på AAU skal indføre et flerfagligt projekt, både på Bachelor- og på Kandidatuddannelsen. For Historiestudiets vedkommende er det helt uproblematisk på Kandidatuddannelsen, hvor vi i forvejen har et flerfagligt projekt et historieprojekt, der inddrager en problemstilling, teori el.lign. fra tilvalgsfaget. Desuden tilstræbes, at specialet er flerfagligt, jfr. Uddannelsesbekendtgørelsen af På Bacheloruddannelsen derimod volder det problemer. Aftagerpanelet udtrykte anerkendelse af det flerfaglige projekt på Kandidatuddannelsen, men mente fortsat, at 90 ECTS på det egentlige tilvalgsfag er for lidt. ABR nævnte desuden, at tilvalgsfagets placering, der betyder halve 5. og 8. semestre, er et problem for de studerende, specielt hvis tilvalget ligger i Århus eller på Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet (INS) ved AAU. Historiestudiet kan imidlertid ikke egenhændigt ændre modellen. Der forventes et udspil om ny fælles model fra AAU s fakulteter snarest. Endelig orienterede ABR om planerne om en såkaldt Integreret læreruddannelse, d.v.s. en ny Bacheloruddannelse, hvor kommende folkeskole- og gymnasielærere følger det samme forløb i 3 år, hvorefter de kan vælge at fortsætte 1 år på seminariet og blive folkeskolelærere eller 2½ år på universitetet og blive gymnasielærere. Planerne er en udmøntning af samarbejdsaftale mellem AAU og UCN (University College Nordjylland), i dette tilfælde lærerseminarierne i Hjørring og Aalborg. Undervisningsministeriet (UM), som UCN/seminarierne hører under, er meget positiv over for planerne, og ansøgning om en forsøgsordning er sendt til UM d. 17. april Hvis ansøgningen imødekommes, starter undervisningen på den integrerede læreruddannelse d. 1. september Fælles Bachelorstudieordning udarbejdes inden udgangen af uge 22. IGP advarede mod en sænkning af det faglige niveau. Hun havde selv haft dårlige erfaringer med praktikanter fra UCN dog ikke studerende fra lærerseminarierne. JT havde gjort tilsvarende erfaringer. På spørgsmål fra LN svarede ABR, at der i høj grad kan blive tale om genbrug af undervisning, som tilbydes studerende på den ordinære Bacheloruddannelse. De indholdsmæssige krav i studieordningen på Historie/AAU og studieordningen for linjefaget i Historie på UCN er i høj grad sammenfaldende. Forskellen er primært, at UCN/seminarierne lægger stor vægt på pædagogik/fagdidaktik. ABR nævnte i den forbindelse, at 11 studerende fra Historie (5 med centralfag og 6 med tilvalgsfag) har deltaget i gymnasiepraktik i januar Gymnasiepraktikken foregår på gymnasier i det gamle Viborg Amt og handelsgymnasier i Aalborgområdet. De studerendes evaluering af praktikforløbet var meget positiv, men de efterlyser bl.a. mere vægt på pædagogik/fagdidaktik i studiet. 3

4 KHA opfattede initiativet til en integreret læreruddannelse som helt i tråd med det stigende fokus på kernefaglighed i folkeskolen, og JT vurderede, at realiseringen af planerne kunne have den positive effekt at skabe sammenhæng mellem historieundervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Fotografering Efter frokost stillede de fremmødte medlemmer af Aftagerpanelet op til fotografering individuelt. Hensigten er at bruge billederne på Historiestudiets nye hjemmeside sammen med en udtalelse om studiet. ABR sender retningslinjer ud for disse udtalelser (indhold, omfang m.v.). Kandidatuddannelsen Til punktet Kandidatundersøgelse hvor går de studerende hen? var udsendt 2 bilag: 1. Universitets- og Bygningsstyrelsens seneste opgørelse over Nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse, juli Kandidat- og Aftagerundersøgelsen Udvalgte kørsler til akkreditering for Historie, Karrierecentret, AAU, april Til det første bilag, der viser andelen af beskæftigede, ledige m.v. blandt kandidater i Historie uddannet på hvert af de 5 danske universiteter i perioden , bemærkede ABR, at årgangen fra Aalborg Universitet skiller sig ud ved en meget lav beskæftigelsesgrad og en meget høj ledighed. For de øvrige årgange er der ikke væsentlige forskelle mellem historiekandidater fra AAU og de andre universiteter. Aftagerpanelet mente ikke, at der var grund til panik. IGP hæftede sig ved, at også de andre universiteter har høje ledighedstal i nogle år. Desuden er det vigtigt at huske på, at de absolutte tal for kandidater fra AAU er små, og at ganske få personer kan få procenterne til at variere markant. Kandidat- og Aftagerundersøgelsen 2009 omfatter kandidatårgangene Af de i alt 197 dimittender (inklusive enkelte bachelorer) fra Historie har godt 50 % svaret på spørgeskemaundersøgelsen. ABR hæftede sig ved følgende resultater: - At ledigheden blandt deltagerne i undersøgelsen er 7 %. Stig Magnussen havde telefonisk meddelt ABR, at magisterledigheden p.t. er 4 % (og at den ikke er stigende). På denne baggrund må en ledighed på 7 % for kandidater i Nordjylland anses for acceptabel. - At 28 % er beskæftiget i den private sektor. - At kandidaterne selv betragter generalistkompetencer som meget vigtige. - Men at de på den anden side efterlyser mere praktik o.lign på studiet. Aftagerpanelets medlemmer hæftede sig ved, at kandidaterne også efterlyser bedre evner til at formidle mundtligt og til at arbejde kreativt og innovativt. KHA foreslog, at studiet lægger mere vægt på mundtlig formidling ved eksamen, og der var enighed om, at vægtning af praktik er vigtig. Færdigheder i regnskab og IT, som kandidaterne også peger på som mangler ved studiet, mente Aftagerpanelet, at de studerende selv må erhverve sig. Studiet skal koncentrere sig om kernefagligheden. Som afslutning på dette punkt om kandidaternes beskæftigelse nævnte ABR, at Karrierecentret ved AAU gør en stor indsats for at lette de færdige kandidaters overgang til arbejdsmarkedet. To nye tiltag fra Karrierecentret er for det første en netbaseret Jobbank, der også indeholder relevante studiejob og praktiksteder arbejdsgivere kan her lægge tilbud om beskæftigelse m.v., og de 4

5 studerende/kandidaterne kan indlægge profil med cv. Karrierecentrets personale giver hjælp til jobog praktikansøgning, udarbejdelse af cv m.v. For det andet har Karrierecentret oprettet et Kandidatnet, som færdige kandidater kan tilmelde sig, og som studierne kan bruge til at gøre opmærksom på nyheder og arrangementer. Karrierecentrets Kandidatguide 2009 blev uddelt. Den reviderede kandidatstudieordning i Almen Historie med mulighed for specialisering i Informationsforvaltning, Kulturformidling eller Historie, samt for Selvvalgt specialisering, trådte i kraft 1. september 2008 samtidig med, at studiets hidtil mindste årgang på oprindelig 28 studerende skulle vælge kandidatuddannelse. De fleste havde allerede valgt Gymnasielæreruddannelsen. Af de resterende valgte 4 Informationsforvaltning, ingen valgte Kulturformidling, 2 valgte Historie, og 2 fik forhåndsmerit til Selvvalgt specialisering (1 på Antropologi i Århus, 1 på Europæiske Studier ved AAU). Yderligere et par studerende valgte kandidatuddannelser ved et andet universitet. Det forventes, at Kulturformidling starter op i efteråret Vedr. Informationsforvaltning: Den første årgang på denne specialisering har været ovenud godt tilfreds. De studerendes evaluering af uddannelsen er éntydigt positiv. Foranlediget af Aftagerpanelets anbefalinger på mødet i maj 2008 har Historiestudiet udbudt specialiseringen i Informationsforvaltning som efter-/videreuddannelse (indtægtsdækket virksomhed) både i efteråret 2008 og i foråret Tilmeldingerne har imidlertid været for få til, at uddannelsen kunne sættes i gang. Vi har derfor besluttet at udbyde Informationsforvaltning på Aalborg Universitets campus i København (Ballerup), dels som kandidatuddannelse fra efteråret 2009, og dels som masteruddannelse fra efteråret En masteruddannelse kræver præakkreditering, bl.a. anbefalinger fra potentielle aftagere. Uddannelsen i København skal trække på lokale undervisere, og takket være JT er der indledt et meget konstruktivt samarbejde med stadsarkiverne i Frederiksberg og København. Der er også kontakt til Rigsarkivet og til Danmarks Biblioteksskole. Aftagerpanelet fandt, at en masteruddannelse i Informationsforvaltning er en rigtig god idé. Akkreditering Historiestudiet i Aalborg skal akkrediteres i efteråret (Historie på de øvrige fire universiteter er blevet det i foråret resultatet kendes endnu ikke). Studiets egen rapport skal afleveres i slutningen af september. Det aftaltes, at Aftagerpanelets medlemmer får tilsendt rapporten. Siden sidst Gymnasierepræsentanterne nævnte, at AT for fremtiden reduceres lidt, og at antal eksamener nedskæres fra 11 til 9. Deres vurdering var, at den nye pædagogikumordning, der træder i kraft fra august 2009, er en fordel, fordi alle kandidater har mulighed for at søge og få en reel ansættelse. De 5

6 mente desuden, at rektorer ser positivt på kandidater, der er trænet i problemorienteret projektarbejde. Foranlediget af spørgsmålet om, hvorfor Historiestudiet i de nye kandidatstudieordninger har afskaffet specialeudtalelsen (undtagen i kandidatspecialiseringen i Historie, der sigter mod forskeruddannelse el.lign.), fremhævede MR, at specialet i Aalborg som det eneste sted i landet også evalueres mundtligt, og at vi altid er parate til at skrive anbefalinger, hvis kandidater be r om det. Dette affødte en diskussion om, hvad ansættende myndigheder lægger vægt på. Et gennemgående synspunkt var, at karakterer ikke er afgørende. Praktik og praktikudtalelser kan derimod være meget vigtige. Næste møde Næste møde afholdes mandag d. 3. maj ABR takkede Aftagerpanelets medlemmer for et godt og konstruktivt møde. Mogens Rüdiger & Anna-Birte Ravn 6