KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2005"

Transkript

1 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25

2

3 INDHOLD 2 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 8 TRANSPORTSYSTEMET 12 BIOLOGISK MANGFOLDIGHED OG REKREATIVE OMRÅDER 16 VANDOMRÅDER RESSOURCER 2 FORBRUG AF PRODUKTER OG AFFALDSDANNELSE 22 ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING 26 VANDFORBRUG OG VANDKVALITET MILJØ OG SUNDHED 3 LUFT- OG STØJFORURENING 34 JORD OG GRUNDVANDSFORURENING 36 FORANKRING HOS BORGERE OG VIRKSOMHEDER 4 HER ER DER HJÆLP AT HENTE DER FINDES TO GRØNNE REGNSKABER Københavns Kommune udgiver to grønne regnskaber. Denne publikation»københavnernes grønne regnskab 25«gør status over miljøtilstanden i byen København. Her kan du bl.a. læse om borgere og virksomheders forbrug af el, vand og varme, om trafikken, affald, vandkvalitet og bynatur.»københavns Kommunes grønne regnskab 25«gør status over miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune. Det er her du bl.a. kan læse om ressourceforbrug, økologi og miljøledelse i kommunens forvaltninger, institutioner og virksomheder.

4 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING 2 I Københavns Kommune vil vi noget med miljøet. Vi vil skabe et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag og aflevere byen til fremtidige generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den. Det er en ambitiøs vision for en storby i vækst og i Teknikog Miljøudvalget er vi bevidste om, at vi er i gang med det lange seje træk. Denne tiende udgave af Københavnernes grønne regnskab som følger op på udvalgte miljømål i vores Agenda 21-plan dokumenterer igen i år, at vi i København står over for meget store udfordringer. I nogle tilfælde er den største barriere af finansiel karakter. Det gælder f.eks. for tiltag, der kan dæmpe trafikstøjen i byen og for restaurering af vandområder. På nogle områder har vi som kommunal myndighed (endnu) ikke adgang til effektive redskaber. Det gælder bl.a. i forbindelse med eventuel indførelse af kørselsafgifter og miljøzoner. Realiseringen af flere af Agenda 21- planens mål afhænger ofte af et samspil mellem Københavns Kommune og andre aktører som f.eks. staten, andre kommuner, københavnerne og erhvervslivet. BILTRAFIKKEN VOKSER STADIG For megen og stigende biltrafik er kilden til de største miljøproblemer, vi står over for i København: forurenet luft og trafikstøj. En tilstrækkelig reduktion af biltrafikkens miljøbelastning kræver, at der kommer færre biler. Derfor har Københavns Kommune i 25 fået undersøgt forskellige modeller for kørselsafgifter. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i 26 gennemføre dialog med borgere, myndigheder og andre berørte parter om, hvilken model der skal arbejdes videre med. På baggrund af bl.a. Københavns Kommunes ønske om at indføre miljøzoner og efter at Justitsministeriet har overvejet sagen siden 23 vil KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING STATUS 25: Vurdering baseret på fremdriften mod målet fra 24 til 25: = fremdriften mod målet i 25 har været god = fremdriften mod målet i 25 er begrænset eller kun god på delområder. = fremdriften mod målet i 25 har været ringe eller helt fraværende. NÅR VI MÅLET?: Vurdering af, om de besluttede, kommunale virkemidler (herunder om der er sikret fi nansiering) er tilstrækkelige til at nå de aktuelle mål: = målet er nået eller vil kunne nås til tiden. = målet er kun delvist nået eller det er usikkert om målet vil kunne nås. = målet vil ikke kunne nås med de besluttede virkemidler.

5 EMNE STATUS 25 NÅR VI MÅLET? BEMÆRKNINGER Transportsystemet Både bil- og cykeltrafikken samt kollektiv trafik er steget igen i 25. Metro Cityringen vil give et væsentligt løft for den kollektive transport, men indsatsen skal fortsat øges markant, hvis målet om at sikre et velfungerende transportsystem med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag skal nås. Trafikulykker Målet om at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og trafikdræbte med 4% i forhold til 1998 er nået syv år før tiden. Der var dog fortsat 34 alvorligt tilskadekomne og trafikdræbte i 24. Københavns Kommune overvejer nu at opstille nye skærpede mål på området. Luft Trods små fald i luftens indhold af store partikler og kvælstofdioxid i 24 udgør luftens indhold af stofferne fortsat et sundhedsproblem. EU s grænseværdier, som skal være overholdt i 25, vil ikke kunne overholdes til tiden (data for 25 er endnu ikke tilgængelige). Støj Ca. 4. boliger i Københavns Kommune er fortsat voldsomt belastet af støj. Målet om at halvere dette antal inden 21 kan ikke nås. Der er ikke afsat penge til at finansiere de støjreduktionstiltag, som er besluttet i Trafik- og Miljøplan 24. Jord og grundvand Strategien for at beskytte grundvand og indeklima skrider planmæssigt frem. Målet om at fjerne eller minimere den fare, som forurenet jord udgør, er kun delvist nået, men forfølges gennem en prioriteret indsats. Grønne områder Trods flere forskellige initiativer er det fortsat en stor udfordring at skabe flere rekreative områder i de bydele, der er underforsynede. Det er samtidig en stor opgave at sikre kvaliteten i de fremtidige friarealer i nye byområder. Træplantning Målet med 5 nye gadetræer i 25 er nået. Det er en stor økonomisk udfordring at fortsætte den gode udvikling og nå målet om 18. gadetræer, som før elmesygen. Pesticider Kommunens forbrug af kemisk ukrudtsbekæmpelse på egne arealer blev mere end halveret i 25 i forhold til 24. Det er målet at bringe forbruget til ophør inden udgangen af 26. Søer og vandløb Den positive udvikling i de Indre Søer er fortsat. Det samme gælder ikke for Utterslev Mose, Emdrup Sø og de øvrige nordlige vandområder. Målet om at alle vandområder er rene og klarvandede med et rigt og varieret dyre- og planteliv samt en høj hygiejnisk standard kan ikke nås, med mindre der bevilges penge til de tiltag, der er besluttet i Vandområdeplanen for de nordlige vandområder. Rørlagte vandløb I 25 blev der bevilget 1,5 mio. kr. til et forprojekt, som afsluttes i 26. En forudsætning for at nå målet om at skabe øget biologisk mangfoldighed og rekreativ udnyttelse af de rørlagte vandløb er, at der bevilges penge til fritlægningen af vandløbene. De marine vandområder Amager Strand åbnede i august 25. Den gode udvikling i havnen er fortsat i 25. Det er usikkert, om målsætningen for Kalveboderne nås. Det afhænger af, om oplandskommunerne gennemfører de nødvendige reduktioner i overløb mv. Sedimentet i havnen Planarbejdet er påbegyndt, og der udføres p.t. forundersøgelser. Det er usikkert, hvorvidt målet om at forbedre sedimentkvaliteten i havnen vil kunne nås, da der endnu ikke er afsat midler hertil. Det videre arbejde skal ses i relation til drøftelserne om en havnetunnel. Husholdningsaffald Genanvendelsensprocenten for husholdningsaffald er steget for første gang i mange år, dog kun en anelse. Målet i Affaldsplan 28 om genanvendelse af 27% af husholdningsaffaldet kan nås, hvis stigningen fortsætter i samme takt. Erhvervsaffald Genanvendelsesprocenten for erhvervsaffald for 24 er ikke nået. Det er usikkert om målet i Affaldsplan 28 for genanvendelse af 49% af erhvervsaffaldet kan nås. Datagrundlag og prognoser for den indsamlede mængde affald skal vurderes nærmere for at give et mere præcist billede af situationen. Bygge- og anlægsaffald Målet i Affaldsplan 28 for genanvendelse af 85% af bygge- og anlægsaffaldet er allerede nået. CO2-udledning Det samlede CO2-udslip er faldet lidt i 25, men udslippet fra trafikken er steget, ligesom elforbruget er det. Indsatsen skal forøges markant, hvis målet om at reducere udslippet med 35% fra 199 til 21 skal nås. Kommunens handlemuligheder er samtidigt blevet væsentligt mindre som følge af el-liberalisering, salg af energianlæg mv. Vandforbrug Målet for reduktion af husholdningernes vandforbrug til 11 liter/døgn/indbygger i 21 bliver svært at nå uden en ekstraordinær indsats. Det er usikkert, om målet for reduktion af erhvervslivets vandforbrug til 34 liter/døgn/indbygger i 21 kan nås. Forankring i virksomheder Det går fortsat fremad for Københavns Miljønetværk, og det ser ud til, at målet om 35 medlemmer i 28 vil blive nået med den besluttede indsats. Det samme gælder målet om, at 9 virksomheder i 28 skal have deltaget i et eller flere af netværkets arrangementer. Forankring i boligområder Der blev i 25 etableret Agenda 21-centre og -satelitter i yderligere tre bydele, og der arbejdes løbende med at støtte lokale miljøprojekter mv. Målet om at inddrage alle boligområder i at udarbejde lokale Agenda 21-planer kan ikke nås uden en markant forøgelse af indsatsen. De nuværende Agenda 21-centre og -satelitter er kun sikret finansiering til udgangen af 27. 3

6 4 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING ministeriet nu udarbejde et nyt lovforslag, der giver kommuner mulighed for at etablere miljøzoner. Loven forventes at blive vedtaget i 26. Det betyder, at vi tidligst får en miljøzone i København med virkning fra 28. Trods den stigende trafik er det lykkedes at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken mere, end vi turde håbe på. Vi overvejer nu at skærpe målsætningen endnu mere på dette så vigtige område. Københavnerne bruger ikke bare bilen mere, men tramper også længere i pedalerne. Det er godt at se, at investeringerne i bedre forhold for cyklisterne virker, og vi har i Teknik- og Miljøudvalget for nylig sikret flere midler til bedre fremkommelighed for cyklister. På grund af metroen ser der for første gang i mange år ud til at være fremgang for den kollektive trafik. Udbygningen af metroen med en metrocityring, som Københavns Kommune i 25 indgik aftale med staten om, vil fra 218 kunne tilbyde hurtig, komfortabel og miljøvenlig transport for mange københavnere i de centrale bydele. MANGLER FINANSIERING TIL GENOPRETNING AF VANDOMRÅDER Københavns kvalitet som en by ved vandet har de seneste år taget stormskridt fremad. Vi kan nyde strandlivet ved Amager Strand, tage en dukkert i havnen og sågar nu også hive fiskegrejet frem og prøve at få en torsk eller hornfisk på krogen. De Indre Søer har også klart og rent vand og bedre forhold for dyre- og planteliv, end der har været i mange år. Men der mangler finansiering, så vi også kan tilføje Utterslev Mose, Emdrup Sø og de øvrige nordlige vandområder til rækken af succesfuldt genoprettede vandområder fuld af liv og gode fritidsoplevelser. Vi har brug for i alt ca. 6 mio. kr. til genopretningen, som kommunen i henhold til EU s Vandrammedirektiv skal opfylde senest i 215. Ligeledes mangler vi finansiering til at nå kommunens mål om at fritlægge rørlagte vandløbsstrækninger. Der er bevilget 1,5 mio. kr. til et forprojekt, som afsluttes i 26. ULIGE FORDELING AF GRØNNE OMRÅDER MEN KVALITETEN KAN FORBEDRES De grønne og rekreative områder i København er, ligesom vandområderne, vigtige for livskvaliteten som byboer og for den biologiske mangfoldighed. Men de rekreative områder er ulige fordelt, og vi må se i øjnene, at fordelingen i høj grad vil forblive ulige på grund af den tætte eksisterende boligmasse i de

7 brokvarterer, der er underforsynede. Så meget desto vigtigere er det, at vi indarbejder flere offentlige friarealer i forbindelse med byudviklingen. Men det er lige så vigtigt at sikre en bedre kvalitet af både eksisterende friarealer og fremtidige i nye byområder. CO2-REDUKTION I STÆRK MODVIND Også med CO 2 -reduktionen bevæger vi os i stærk modvind: På trods af en fortsat stigning i den vedvarende og CO 2 -neutrale energi vil det ikke være muligt at nå vores mål. Det skyldes bl.a. stigningen i biltrafikken og den svage, men dog fortsatte stigning i elforbruget. Kommunens handlemuligheder er blevet væsentligt mindre som følge af elliberalisering, salg af energianlæg mv. Hvis kommunen skal nå målet om CO 2 -reduktion, er det nødvendigt, at vi udnytter de store potentialer inden for energibesparelser, teknologiudvikling og vedvarende energi. Og det er nødvendigt med en mere målrettet kommunal indsats. Københavns Kommune har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for en øget kommunal indsats på klimaområdet. Strategien forventes at blive behandlet politisk i 26. OGSÅ SVÆRT AT REDUCERE VANDFORBRUGET TILSTRÆKKELIGT Ligeledes bliver det meget svært at nå målene for vandforbrug og vandkvalitet, med mindre der tages ekstraordinære midler i brug. I det foreliggende forslag til ny Vandforsyningsplan er der foreslået yderligere tiltag, bl.a. en forøgelse af støtten til at opsætte individuelle vandmålere 5

8 6 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING og vandbesparende toiletter. Desuden foreslås det, at der laves en økonomisk analyse af andre mulige tiltag. ET VELFUNGERENDE AFFALDSSYSTEM Vi har i store træk et velfungerende affaldssystem og regner med at nå målene i Affaldsplan 28. De samlede affaldsmængder er stort set ikke steget i de seneste år. Det er usikkert om målene for genanvendelse af erhvervsaffald kan nås, og datagrundlag og prognoser for den indsamlede mængde skal vurderes nærmere for at få et mere præcist billede af situationen. En særlig udfordring har været og vil fortsat være at få udvidet og etableret nye genbrugsstationer og kvartermiljøstationer, som skal medvirke til at øge mulighederne for bedre kildesortering fra såvel husholdninger som erhverv med mindre affaldsmængder. Den største udfordring er dog at forebygge affald. GOD STRATEGI FOR FORURENET JORD Selvom vi må se i øjnene, at jorden i København aldrig bliver helt ren, så har vi i nogle år arbejdet efter en god prioritering, hvor der er udført afværgeforanstaltninger på alle relevante arealer, hvor børn er i offentlig pasning. Vi er nu i gang med at sikre indeklimaet og grundvandet mod forurenet jord. DET FRIVILLIGE, FOREBYGGENDE MILJØARBEJDE Københavns Kommune både kan og skal gå forrest, når vi taler om at regulere os ud af miljøproblemerne, men flere af vores miljømål kan ikke nås uden en samtidig frivillig indsats i københavnernes og de københavnske virksomheders hverdag. Vi har i nogle år arbejdet på at udvikle indsatsen og gøre det lettere for københavnerne og de københavnske virksomheder at agere mere miljøbevidst. Også inden for kommunens egne fire vægge arbejder vi målrettet med at feje for egen dør. Københavns Miljønetværk udvidede igen i år antallet af medlemsvirksomheder. Der blev i 25 etableret Agenda 21-centre og -satelitter i tre bydele, så i alt otte bydele har et center eller en satellit, og vi støtter løbende lokale miljøprojekter.

9 Målet om at inddrage alle boligområder i at udarbejde lokale Agenda 21-planer kan dog ikke nås uden en markant forøgelse af indsatsen. Centre og satelitter er kun finansieret til og med 27, så vi står også på dette område over for en kæmpe udfordring. Der er behov for yderligere at udvikle indsatsen, både den indsats som udføres af Teknik- og Miljøforvaltningen, og den som foregår i samarbejde med lokale organiseringer i de Københavnske bydele. For nyligt drøftede Teknik- og Miljøudvalget en status for mål og aktiviteter i Agenda 21-planen. Her bliver bl.a. peget på, at mange af målene er så upræcise, at de er svære at følge op på. De erfaringer, vi har fået i denne sammenhæng, vil vi bruge i det videre arbejde med revision af Agenda 21-planen og i det øvrige planarbejde. I Teknik- og Miljøudvalget sidder Teknik- og Miljøborgmester, Klaus Bondam (R) Winnie Berndtson (løsgænger) Lotte Thiim Bertelsen (SF) Anette Holst Christensen (A) Hamid El Mousti (A) Jette Gottlieb (Ø) Jesper Schou Hansen (V) Winnie Larsen-Jensen (A) Johannes Nymark (A) Karin Storgaard (O) Monica Thon (R) 7

10 BILTRAFIKKEN STIGER FORTSAT 8 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING TRANSPORT MÅL FOR TRANSPORT Københavns Kommune skal sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Det betyder, at den øgede trafi kale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafi k, cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret (Trafi k- og Miljøplan, 24). København er i konstant udvikling. Der bygges nye boliger, skabes nye arbejdspladser, og samtidig medfører den stigende velstand, at københavnerne køber flere biler. Det kan ses på trafikudviklingen. Biltrafikken har været stigende de senere år. Siden 24 er den steget med ca.,5 pct. Den stigende biltrafik medfører større trængsel i gaderne, dårligere fremkommelighed og et ringere miljø. FREMGANG FOR CYKEL OG KOLLEKTIV TRAFIK Der er dog også godt gang i pedalerne. I de senere år er cykeltrafikken steget væsentligt mere end biltrafikken, men i 25 var stigningen dog den samme som i biltrafikken; nemlig,5 pct. Efter flere års tilbagegang og stagnation er den kollektive trafik endelig i fremgang. I 25 vedtog Københavns Kommune en ny Trafik- og Miljøplan. Planen har som målsætning at sikre et velfungerende transportsystem med en væsentligt mindre miljøpåvirkning end i dag. Målsætningerne skal nås gennem en række forskellige indsatsområder: Ved at forbedre forhold for cyklister og kollektiv trafik, fredeliggøre boligområder, skabe forbedret adfærd og sikkerhed samt bekæmpe støj og luftforurening. Planen er ikke fuldt finansieret, f.eks. er der stort set ikke afsat midler til at bekæmpe støj. Trafik- og Miljøplanen skal anvise en strategi for trafikkens udvikling, som er både langsigtet og fleksibel. Store trafikinvesteringer som broer og metroer har typisk en levetid på omkring et århundrede. Det tager ofte årtier at planlægge, beslutte og gennemføre sådanne store trafikprojekter. NYE STORE TRAFIKANLÆG For at imødekomme kravet om tilgængelighed og mobilitet opererer Trafikog Miljøplanen med en række store, investeringstunge trafikanlæg som nye vejforbindelser, bl.a. en ny vej mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnen. Kommunen har desuden i 25 indgået aftale med staten om en ny metrocityring, som fra 218 vil kunne tilbyde hurtig, komfortabel og miljøvenlig transport for mange københavnere i de centrale bydele. I 25 besluttede Borgerrepræsentationen, at kommunen skal belyse, om en havnetunnel kan løse en væsentlig del af de trafikale udfordringer, som en ny byudvikling i Nordhavn, Refshaleøen og Amager medfører. FØRSTE SKRIDT MOD KØRSELSAFGIFTER Alle undersøgelser tyder imidlertid på, at investeringerne ikke kan stå alene, og at kommunen ikke kan bygge sig ud af trafikproblemerne. Biltrafikken vil nemlig stige hurtigere, end man kan og vil øge vejnettets kapacitet. Hvis trafikken skal tilpasse sig den eksisterende by og miljøproblemerne mindskes, er det derfor nødvendigt at regulere biltrafikken. F.eks. via kørselsafgifter. Derfor har Københavns Kommune i 25 fået undersøgt forskellige modeller for kørselsafgifter. Kommunen vil i 26 gennemføre dialog med borgere, myndigheder og andre berørte parter om, hvilken model der skal arbejdes videre med. Indførelse af kørselsafgifter kræver tilladelse fra staten. Se også rapporten Kørselsafgifter i København 25 på ÅRLIG STATUS Vej & Park har nu to gange udgivet publikationen Trafikken i København. Ud over at give overblik over udviklingen på trafik- og miljøområdet, gør den også status på Trafik- og Miljøplanens handlingsplan. Trafikken i København kan fås hos Vej & Park og findes på www. vejpark.kk.dk.

11 9

12 mio cykel km SAMLET ANTAL KM CYKELKØRSEL I KØBENHAVN PÅ ET DØGN 1,2 1,8,6,4, Cykeltrafikken holder det høje niveau I 25 blev der i alt kørt mere end 1 mio. km pr. døgn på cykel. Det er en stigning på ca. 22 pct. i løbet af de seneste 1 år. Københavnerne cykler altså mere, hvilket står i modsætning til udviklingen på landsplan, hvor der bliver cyklet mindre. I andre byer, hvor der ligesom i København bliver arbejdet for at forbedre forholdene for cyklister, oplever man også en stigning i cykeltrafi kken. Siden 1998 har cykeltrafi kken været konstant stigende, selv om stigningen er blevet lidt mindre gennem årene. De sidste par år har cykeltrafi kken stort set været uændret. Cykeltrafi kken stiger mest i de indre dele af byen, mens stigningen i de ydre dele af kommunen er mindre. SAMLET ANTAL KM BILKØRSEL I KØBENHAVN PÅ ET DØGN 1 mio bil km Biltrafikken er steget 15 pct. på 1 år I 24 blev der i alt kørt 4,5 mio. km i bil pr. døgn. Det er en stigning på ca. 15 pct. i løbet af de seneste 1 år. I sidste halvdel af 9 erne steg biltrafi karbejdet med ca. 3 pct. om året. Siden årtusindskiftet har stigningen dog været noget lavere, nemlig omkring 1 pct. om året. Biltrafi kken er steget mest i de ydre dele af kommunen, mens den har været stort set konstant i Centrum. KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING TRANSPORT ANTAL ALVORLIGT TILSKADEKOMNE OG DRÆBTE I TRAFIKKEN Målsætning Færre dør i trafikken Københavns Kommune har vedtaget en trafiksikkerhedsplan. Målet er, at antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafi kken i 212 skal være reduceret med 4 pct. i forhold til Udviklingen har været så positiv, at målet for 212 allerede er nået. Alene fra 23 til 24 faldt antallet med en fjerdedel. 1 af de dræbte og tilskadekomne er bilister og motorcyklister, 125 er cyklister, 28 er knallertkørere, og 86 er fodgængere. Antallet opgøres på grundlag af politiets indberetninger af færdselsuheld. På baggrund af den meget positive udvikling overvejer Københavns Kommune at skærpe målene i trafi ksikkerhedsplanen. Det er ikke muligt at skaffe 25-tal inden regnskabets deadline.

13 TRAFIK MELLEM DET CENTRALE KØBENHAVN OG AMAGER (ANTAL PERSONREJSER PR. DØGN) Fremgang for den kollektive trafik Metroen har haft stor betydning for, hvordan folk kommer frem og tilbage mellem det centrale København og Amager og Christianshavn. Figuren viser antal personrejser pr. døgn over Langebro og Knippelsbro og med metroen mellem Kongens Nytorv og Christianshavn. Tallene viser, at ca krydsede havnen en septemberdag i 25. Det er 26. fl ere end tre år før, hvor metroen endnu ikke var begyndt at køre. Der kører nu næsten lige så mange passagerer med metroen, som der kørte med bus i 22, samtidig med at der stadigvæk er en hel del passagerer i busserne. Samlet set er den kollektive trafi k steget med knap 5 pct. siden 22. Cykeltrafi kken er steget en anelse, og biltrafi kken faldet med ca. 4 pct. Cykel og knallert Bil Metro Bus BILEJERSKAB PR. 1. INDBYGGER Biler pr. 1. indbygger Varebiler Personbiler erhverv Personbiler privat Bilparken vokser I de sidste ti år er der kommet 2 pct. fl ere personbiler og 4 pct. fl e- re vare- og lastbiler i København. Det er bl.a. den økonomiske vækst, der giver fl ere københavnere råd til at købe bil. Andre kan være nødt til det, fordi de får et arbejde i omegnen, hvor det kan være svært at komme frem med tog, bus eller på cykel. Endelig er der blevet fl ere unge og færre ældre i Københavns Kommune. De unge, særligt dem der har børn, er mere tilbøjelige til at anskaffe sig bil end de ældre. Københavnerne har dog stadig langt færre biler pr. indbygger end resten af danskerne. I sidste halvdel af 9 erne steg antallet af privatbiler med op mod 8 pct. om året. De seneste par år har stigningen været lidt mindre, og i 23 er der kun kommet knap 2 pct. fl ere biler end i 22. Udviklingen i bilejerskabet er i øvrigt afhængig af faktorer som bilafgifter, skrotpræmier, benzinpriser m.v., som Københavns Kommune ikke har indfl ydelse på. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe tal for private hhv. erhvervspersonbiler for 24 og Personbiler i alt KØBENHAVNERNES VALG AF TRANSPORTMIDDEL TIL ARBEJDE ELLER UDDANNELSE I 25 8% 4% Mere end halvdelen går eller cykler på arbejde Cykel/Gang 5% I 25 gik eller cyklede mere end halvdelen af københavnerne på Bil arbejde. Det er fl ere end tidligere år. Samtidig er der færre, der kører 59% 24% Bus i bil eller benytter kollektiv trafi k: I 25 kørte ca. en fjerdedel i bil, Tog/Metro mens hver syvende benyttede kollektiv transport. Tidligere grønne regnskaber har vist, hvordan de, der arbejder på en arbejdsplads i Andet København, kommer på arbejde.

14 DET GRØNNE ER ULIGE FORDELT 12 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING REKREATIVE OMRÅDER MÅL FOR REKREATIVE OMRÅDER OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Det kommunale fritidsareal skal være 25 m 2 pr. indbygger. Der skal være lettilgængelige muligheder for udendørs ophold til rådighed inden for en afstand af 4 meter fra boligen. Enhver borger skal kunne se et træ fra sin bolig. Kvaliteten i eksisterende anlæg skal løbende forbedres. I forbindelse med planer og nybyggeri skal der tages stilling til, hvordan eksisterende grønne områder og træer kan passes ind i kommende anlæg, og hvordan nye grønne områder og grønne gaderum samt vandområder kan udvikles i lokalområderne. Inden 27 vil kommunen udvikle en strategi for biologisk mangfoldighed under hensyn til de særlige vilkår, som fi ndes i storbyen. Herbicider må ikke anvendes på kommunale arealer. Byens parker og grønne friarealer skal udvikles og plejes efter økologiske principper og med biologisk mangfoldighed for øje. Børn og unge i alle bydele skal have adgang til grønne områder med varieret natur. Nogle københavnere har naturen lige uden for døren. Andre må tage bussen for at komme en tur i det grønne. Fordelingen af offentlige grønne arealer mellem bydelene er fortsat meget skæv. Selvom kommunen i gennemsnit kan levere 25 m 2 offentligt grønt areal pr. københavner, så må borgere på Vesterbro, Indre og Ydre Nørrebro og i Sundbyvester nøjes med helt ned til 2-3 m 2 grønt areal pr. person. Gårdsaneringer på Vesterbro og Indre og Ydre Nørrebro har givet de lokale beboere flere naturoplevelser i hverdagen. Men kommunen vil gerne gøre endnu mere for at forbedre det samlede grønne tilbud i de bydele, der har færrest grønne arealer pr. indbygger. Planen er derfor at indarbejde flere offentlige friarealer i forbindelse med byudviklingen i de områder, som er underforsynet. Det er dog langt fra en let opgave at løse i disse tæt bebyggede områder. GIV TRÆER KAMPAGNE BLEV EN SUCCES Siden elmesygen har Københavns Kommune målrettet forsøgt at genetablere træbestanden. I 25 iværksatte Bygge- og Teknikforvaltningen f.eks. kampagnen Giv træer på Vesterbro. Kampagnen gav virksomheder og borgere mulighed for at sponsorere træer til Vesterbro. På selve plantedagen kunne trægiverne deltage i en planteceremoni. Kampagnen fik lokal opbakning fra bl.a. borgere, en andelsboligforening, virksomheder m.fl. Trægiverne har fået et diplom og en T-shirt og er kommet på den officielle liste over trægivere 25 på Vej & Parks hjemmeside. I 25 har Københavns Kommune også udarbejdet retningslinjer for at bevare og beskytte træer, som er mere end 2 år gamle, i nye boligområder. GRØNNE OMRÅDER FORBEDRES LØBENDE Det er ikke alene et spørgsmål om at skaffe flere grønne tilbud, men også et spørgsmål om at forbedre kvaliteten i eksisterende grønne områder og i de fremtidige nye byområder. Her mangler kommunen ofte de nødvendige værktøjer til at sikre kvaliteten i de grønne områder. F.eks. bliver mange friarealer lagt oven på betondæk (parkeringskældre), hvilket gør det svært at plante større træer og sikre en god oplevelsesmæssig kvalitet. Ud over plantning af nye træer har der i 25 også været særligt fokus på at forbedre græsset på boldbaner i byens parker. Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder desuden på at finde byens såkaldte FRImærker og omdanne dem til arealer med plads til leg, ophold og bevægelse. FRImærker findes f.eks. på de glemte hjørner og brede, men svagt trafikerede veje. Adgangen til de grønne områder forbedres også løbende. Bl.a. vil den sidste delstrækning af baneterrænet gennem Nørrebro mellem Jagtvej og Åboulevarden i løbet af 26 blive forvandlet til et grønt bånd med en cykelrute. Søndre Boulevard på Vesterbro bliver omdannet til et parkstrøg med grønne byrum, der inviterer til ophold, leg og bevægelse. Søndre Boulevard forventes færdig i november 26. Endelig bliver der lavet en cykel- og gangbro (Bryggebroen) fra Fisketorvet til Amager Fælled i 26. Broen skal give nemmere adgang til fælleden fra Vesterbro.

15 FÆLDEDE OG NYPLANTEDE TRÆER I PARKER OG PÅ OFFENTLIG VEJ nye træer i 25 I Teknik- og Miljøforvaltningens Strategi for grønne gaderum er målet, at der inden udgangen af 217 skal være genplantet det samme antal gadetræer som før elmesygen. Af de 1.19 træer, der blev plantet i 25, er 684 gadetræer, 71 blev plantet under Giv træer på Vesterbro, mens de sidste 264 er nye parktræer. I 25 blev der fældet 21 parktræer og 498 gadetræer, hvilket betød, at der netto blev plantet 186 gadetræer. Forvaltningen har brugt mange ressourcer på at udskifte midlertidige poppelplantninger, som blev plantet i midten af 199 erne, fordi det har vist sig, at poplerne har skabt problemer for belægningerne på cykelstier og fortove. 191 poppeltræer blev fældet og udskiftet med mere varige træbeplantninger. En del af de træer, som blev fældet i 25, vil i løbet af 26 blive genplantet: Det drejer sig f.eks. om træer på strækningen Gyldenløvesgade ved Søpavillionen og Ved Stranden. Det er en stor økonomisk udfordring at fortsætte den gode udvikling og nå målet om 18. gadetræer, som før elmesygen Fældede Plantede FORBRUG AF KEMISKE UKRUDTSBEKÆMPELSESMIDLER I PARKER OG LANGS OFFENTLIG VEJ Forbruget af sprøjtemidler er mere end halveret Forbruget af kemisk ukrudtsbekæmpelse (herbicider) er faldet til 12 liter. Det er mere end en halvering i forhold til 24. Faldet skyldes primært, at Københavns Kommune er gået mere systematisk til værks i bekæmpelsen af bjørneklo. Den systematiske kortlægning af bjørnekloens udbredelse har bl.a. ført til en tidligere og mere effektiv bekæmpelse af planten. Desuden har Københavns Kommune et tæt samarbejde med Det Økologiske Råd omkring bekæmpelse af bjørneklo. Det er målet at bringe forbruget til ophør inden udgangen af

16 DEN GRØNNE STRUKTUR I KØBENHAVNS KOMMUNE 14 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING REKREATIVE OMRÅDER Omr åder der har mindre end 4 m til større rekreative områder Større rekre ative områder som parker, kirkegårde og andre naturområder Utterslev Mose og Vestvolden spiller en overordentligt vigtig rolle som naturområde, men også som regionalt parkområde ikke mindst for borgere i Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse. Vigerslevparken, Damhusengen og -søen, Enghaven spiller en afgørende betydning for Krogebjergparken og Grøndalsparken danner borgerne på Vesterbro, hvor der kun er 2 m 2 grønt en sammenhængende parkstruktur. Københavns areal pr. indbygger. I de områder, hvor forsyningen Kommune og brugerråd for parkerne vil i løbet af grønne tilbud er lille, er det væsentligt at arbejde af 26 udarbejde retningslinjer for parkernes på at forbedre kvaliteten i eksisterende anlæg. I fortsatte udvikling. 26 vil Sønder Boulevard blive fornyet.

17 Lang vej til parkerne fra Vesterbro Kortet viser, hvilke områder i Københavns Kommune der har mindre end 4 m til større rekreative områder som parker, kirkegårde og andre naturområder. Kortet viser, at især borgere på Vesterbro, Kongens Enghave, dele af Østerbro og Ydre Nørrebro har langt til større rekreative arealer. Den grønne struktur i Københavns Kommune består dels af nogle store sammenhængende grønne områder som Utterslev Mose, Valbyparken, Fælledparken, Amager Fælled og Kalvebod Fælled, dels af mange mindre parkområder, f.eks. fæstningsringen, der tilsammen danner en sammenhængende struktur. Når man forbedrer adgangen til de grønne områder, får borgerne bedre muligheder for at benytte arealerne. Den direkte adgang mellem Fisketorvet og Amager Fælled, som etableres i løbet af sommeren 26, vil især give borgere i Kongens Enghave lettere adgang til naturen. Når Nordhavnen skal byudvikles, er det væsentligt at skabe en sammenhængende rekreativ struktur, ikke alene for de kommende beboere, men også som et tilbud til bydelens nuværende beboere. Fælledparken er byens mest benyttede park med ca. 11 mio. besøgende årligt. Parken fungerer både som et lokalt rekreativt parktilbud, men er derudover også kendetegnet ved at være en aktivitetspark, som mange Københavnere benytter sig af. Fæstningsringen ligger som et centralt grønt bånd omkring indre by og giver gode muligheder for daglig rekreation for mange mennesker. 15 Amager Strandpark er et nyt parkområde, som i årene fremover skal udvikle sig ikke kun som et lokalt rekreativt tilbud, men som et parktilbud for hele byen. Området vil formentligt blive brugt mest til weekend- og sommerudfl ugter. Amager Fælled ligger i forlængelse af Kalvebod Fælled og danner en grøn kile ganske tæt på Centrum. Der er i øjeblikket ikke så mange mennesker, der bor inden for gåafstand. Men i disse år bygges der intenst på begge sider af Amager Fælled, og fl ere mennesker vil derfor i fremtiden få glæde af det store og fredelige naturområde. Nørrebroparken og Nørrebro cykelrute spiller en afgørende betydning for beboerne på Nørrebro. I løbet af 26 vil etapen mellem Jagtvej og Ågade blive realiseret, og herved vil bydelen for såvel cyklister som gående blive forbundet med Frederiksberg, hvor cykelruten fortsætter til Roskildevejen.

18 HAV, HAVN OG SØER BLIVER STADIG RENERE 16 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING VANDOMRÅDER MÅL FOR VANDOMRÅDER Københavns Kommune vil sikre, at alle vandområder er rene og klarvandede med et rigt og varieret dyre- og planteliv samt har høj hygiejnisk standard senest i 215 (Kommuneplan 25). Målet er bindende i henhold til Miljømålsloven, der implementerer EU s Vandrammedirektiv. Sedimentkvaliteten i havnen skal forbedres inden udgangen af 215 (Agenda 21-plan). Der skal skabes øget biologisk mangfoldighed og rekreativ udnyttelse af de rørlagte vandløb inden 215 (Agenda 21-plan). Københavns Kommune vil så vidt muligt friholde arealer over rørlagte vandløbsstrækninger for byggeri og tekniske anlæg (Kommuneplan 25). Det går den rigtige vej med vandområderne i København. Mere badevand, nye regnvandsbassiner og nye fiskemuligheder er blandt de mest markante resultater i 25. Amager Strandpark åbnede officielt den 18. august 25 og var fra første dag velbesøgt af glade badegæster, der kunne boltre sig på den 4,6 km lange badestrand. De første målinger i 25 viste, at vandkvaliteten som forventet var fin både ved den nye kyst ud mod Øresund og i lagunen mellem Amager og Strandøen. Stranden vil fremover danne ramme for en lang række aktiviteter som f.eks. beachvolley, kajakløb og svømmestævner. Alle har mulighed for at afholde arrangementer på stranden. Siden 1995 har det være muligt at bade i Københavns Havn. Kun i få tilfælde med kraftig regn har grænseværdierne for E.-coli-bakterier været overskredet, fordi kloakkerne løber over. For at undgå denne forurening har Københavns Kommune bygget bassiner, der kan tilbageholde regn- og spildevand fra at løbe ud i havnen. I 26 afslutter Københavns Energi bygningen af et nyt regnvandsbassin ved det nye skuespilhus. Det betyder endnu bedre vandkvalitet i inderhavnen, så kravene til badevandets indhold af E.-coli nu kan overholdes i hele havnen. Det er dog ikke sikkert, at målsætningen om badevandskvalitet kan nås i Kalveboderne. Det afhænger af, om oplandskommunerne gennemfører de nødvendige reduktioner i overløb mv. I 27 går Københavns Kommune i gang med et projekt, som går ud på at forbedre vandkvaliteten i Svanemøllebugten. Målet er, at det bliver muligt at bade i Svanemøllebugten i løbet af NU BLIVER DET MULIGT AT FISKE I HAVNEN I april 26 blev det muligt at fiske efter torsk og hornfisk i Københavns Havn. Det er Miljøkontrollen og Fødevarestyrelsen, der står bag de undersøgelser, der giver grønt lys for torsk og hornfisk. Der er dog stadig et for højt indhold af bl.a. kviksølv i nogle fiskearter. I ørred er der f.eks. målt et for højt indhold af tungmetallet TBT, som kommer fra skibenes bundmaling. For at undersøge problemets omfang skal der i 26 laves flere undersøgelser af ørred. Hvis det skal være muligt at spise alle slags fisk fra havnen, er det nødvendigt at reducere påvirkningen fra de tungmetaller, som er ophobet på bunden af havnen. Det er usikkert, om målet om at forberede sedimentkvaliteten kan nås, da der ikke er afsat midler hertil. Planarbejdet er påbegyndt, og der udføres for øjeblikket forundersøgelser. FUGLE OG FISK TRIVES VED DE INDRE SØER De Indre Søer har nu klart vand og lever for tredje år i træk op til målet for sigtdybde. Forbedringen af vandkvaliteten skyldes en massiv indsats siden 22, bl.a. opfiskning af skidtfisk og udsætning af gedder mm. I 24 og 25 blev der på forsøgsbasis anlagt lavvandede områder med planter langs nogle af søbredderne. Lavvandsområderne fungerer som

19 SIGTDYBDE I KØBENHAVNS HAVN meter God sigtdybde i Københavns Havn Sigtdybden i havnen var i 25 lidt bedre end i 24, og har nu i over ti år ligget stabilt på over 4 meter. Der er ikke længere så meget trafi k i havnen, som hvirvler materiale op fra bunden, og der er færre udledninger af partikler, fosfor og kvælstof fra overløb fra kloaksystemet. Samtidig har havnen en stor vandgennemstrømning, der sikrer god udskiftning af havnevandet

20 DE RØRLAGTE ÅER I KØBENHAVNS KOMMUNE 18 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING VANDOMRÅDER opvækst- og gydeområder for gedderne. Det har vist sig at være en succes. Også mange af vandfuglene sætter stor pris på områderne. I 26 vil kommunen anlægge flere permanente lavvandsområder. Damhussøen har opfyldt målet for sigtdybde siden Søen har klart vand, og der er mange aborrer og planter på bunden af søen. Den gode tilstand holdes ved lige ved at sikre mindst mulig belastning fra den forurenede Harrestrup Å. RESTAURERING AF UTTERSLEV MOSE OG EMDRUP SØ AFVENTER FINANSIERING Hvis bevillingerne kommer i hus, skal Utterslev Mose og Emdrup Sø restaureres. Første led i Vandområdeplanen for Utterslev Mose og Emdrup Sø er at afskære tilledning af spildevand og restaurere vandløbene. Dette skal bl.a. ske ved at fjerne al slammet fra bunden af Nordkanalen og Søborghusrende. Samtidig skal Søborghusrende omlægges, så den får et mere slynget forløb. I 25 blev slamfjernelsen fra Nordkanalen og Søborghusrende planlagt i detaljer, men den endelige finansiering mangler stadigvæk. Senere skal der ske flere biologiske indgreb såsom at fiske skidtfisk op i Utterslev Mose, ligesom det er gjort i De Indre Søer. Alt i alt er udgiften for Københavns Kommune anslået til 6 mio. kr. Borgerrepræsentationen vedtog Vandområdeplanen i 24. ÅBNING AF RØRLAGTE ÅER UNDERSØGES I 25 gik kommunen i gang med at undersøge, om de rørlagte åer, Lygte Å, Grøndals Å og Ladegårds Å, kan frilægges. Og i givet fald, hvilke strækninger det drejer sig om. Formålet er at skabe et eller flere rigtige vandløb, så dyreog plantelivet får bedre levevilkår og, københavnerne får glæde af mere natur i byen. Et skitseforslag til frilægning af åerne skal ligge klar ved udgangen af 26. Forslaget skal beskrive de bedst egnede områder, og hvordan vandmængderne og andre fysiske forhold bedst kan spille sammen med økonomien i projekterne.

KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2004

KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2004 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 24 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 24 INDHOLDSFORTEGNELSE MILJØ- OG FORSYNINGSUDVALGETS BERETNING BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 8 Transportsystemet 12 Biologisk mangfoldighed og

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig Trafikken i København 2005 Foreløbig 27. januar 2006 1 Forord Trafikken i København 2005 er det andet af sin slags, som vi udgiver i Københavns Kommune. Hæftet har til formål at give alle interesserede

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.

Læs mere

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere