KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2005"

Transkript

1 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25

2

3 INDHOLD 2 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 8 TRANSPORTSYSTEMET 12 BIOLOGISK MANGFOLDIGHED OG REKREATIVE OMRÅDER 16 VANDOMRÅDER RESSOURCER 2 FORBRUG AF PRODUKTER OG AFFALDSDANNELSE 22 ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING 26 VANDFORBRUG OG VANDKVALITET MILJØ OG SUNDHED 3 LUFT- OG STØJFORURENING 34 JORD OG GRUNDVANDSFORURENING 36 FORANKRING HOS BORGERE OG VIRKSOMHEDER 4 HER ER DER HJÆLP AT HENTE DER FINDES TO GRØNNE REGNSKABER Københavns Kommune udgiver to grønne regnskaber. Denne publikation»københavnernes grønne regnskab 25«gør status over miljøtilstanden i byen København. Her kan du bl.a. læse om borgere og virksomheders forbrug af el, vand og varme, om trafikken, affald, vandkvalitet og bynatur.»københavns Kommunes grønne regnskab 25«gør status over miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune. Det er her du bl.a. kan læse om ressourceforbrug, økologi og miljøledelse i kommunens forvaltninger, institutioner og virksomheder.

4 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING 2 I Københavns Kommune vil vi noget med miljøet. Vi vil skabe et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag og aflevere byen til fremtidige generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den. Det er en ambitiøs vision for en storby i vækst og i Teknikog Miljøudvalget er vi bevidste om, at vi er i gang med det lange seje træk. Denne tiende udgave af Københavnernes grønne regnskab som følger op på udvalgte miljømål i vores Agenda 21-plan dokumenterer igen i år, at vi i København står over for meget store udfordringer. I nogle tilfælde er den største barriere af finansiel karakter. Det gælder f.eks. for tiltag, der kan dæmpe trafikstøjen i byen og for restaurering af vandområder. På nogle områder har vi som kommunal myndighed (endnu) ikke adgang til effektive redskaber. Det gælder bl.a. i forbindelse med eventuel indførelse af kørselsafgifter og miljøzoner. Realiseringen af flere af Agenda 21- planens mål afhænger ofte af et samspil mellem Københavns Kommune og andre aktører som f.eks. staten, andre kommuner, københavnerne og erhvervslivet. BILTRAFIKKEN VOKSER STADIG For megen og stigende biltrafik er kilden til de største miljøproblemer, vi står over for i København: forurenet luft og trafikstøj. En tilstrækkelig reduktion af biltrafikkens miljøbelastning kræver, at der kommer færre biler. Derfor har Københavns Kommune i 25 fået undersøgt forskellige modeller for kørselsafgifter. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i 26 gennemføre dialog med borgere, myndigheder og andre berørte parter om, hvilken model der skal arbejdes videre med. På baggrund af bl.a. Københavns Kommunes ønske om at indføre miljøzoner og efter at Justitsministeriet har overvejet sagen siden 23 vil KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING STATUS 25: Vurdering baseret på fremdriften mod målet fra 24 til 25: = fremdriften mod målet i 25 har været god = fremdriften mod målet i 25 er begrænset eller kun god på delområder. = fremdriften mod målet i 25 har været ringe eller helt fraværende. NÅR VI MÅLET?: Vurdering af, om de besluttede, kommunale virkemidler (herunder om der er sikret fi nansiering) er tilstrækkelige til at nå de aktuelle mål: = målet er nået eller vil kunne nås til tiden. = målet er kun delvist nået eller det er usikkert om målet vil kunne nås. = målet vil ikke kunne nås med de besluttede virkemidler.

5 EMNE STATUS 25 NÅR VI MÅLET? BEMÆRKNINGER Transportsystemet Både bil- og cykeltrafikken samt kollektiv trafik er steget igen i 25. Metro Cityringen vil give et væsentligt løft for den kollektive transport, men indsatsen skal fortsat øges markant, hvis målet om at sikre et velfungerende transportsystem med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag skal nås. Trafikulykker Målet om at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og trafikdræbte med 4% i forhold til 1998 er nået syv år før tiden. Der var dog fortsat 34 alvorligt tilskadekomne og trafikdræbte i 24. Københavns Kommune overvejer nu at opstille nye skærpede mål på området. Luft Trods små fald i luftens indhold af store partikler og kvælstofdioxid i 24 udgør luftens indhold af stofferne fortsat et sundhedsproblem. EU s grænseværdier, som skal være overholdt i 25, vil ikke kunne overholdes til tiden (data for 25 er endnu ikke tilgængelige). Støj Ca. 4. boliger i Københavns Kommune er fortsat voldsomt belastet af støj. Målet om at halvere dette antal inden 21 kan ikke nås. Der er ikke afsat penge til at finansiere de støjreduktionstiltag, som er besluttet i Trafik- og Miljøplan 24. Jord og grundvand Strategien for at beskytte grundvand og indeklima skrider planmæssigt frem. Målet om at fjerne eller minimere den fare, som forurenet jord udgør, er kun delvist nået, men forfølges gennem en prioriteret indsats. Grønne områder Trods flere forskellige initiativer er det fortsat en stor udfordring at skabe flere rekreative områder i de bydele, der er underforsynede. Det er samtidig en stor opgave at sikre kvaliteten i de fremtidige friarealer i nye byområder. Træplantning Målet med 5 nye gadetræer i 25 er nået. Det er en stor økonomisk udfordring at fortsætte den gode udvikling og nå målet om 18. gadetræer, som før elmesygen. Pesticider Kommunens forbrug af kemisk ukrudtsbekæmpelse på egne arealer blev mere end halveret i 25 i forhold til 24. Det er målet at bringe forbruget til ophør inden udgangen af 26. Søer og vandløb Den positive udvikling i de Indre Søer er fortsat. Det samme gælder ikke for Utterslev Mose, Emdrup Sø og de øvrige nordlige vandområder. Målet om at alle vandområder er rene og klarvandede med et rigt og varieret dyre- og planteliv samt en høj hygiejnisk standard kan ikke nås, med mindre der bevilges penge til de tiltag, der er besluttet i Vandområdeplanen for de nordlige vandområder. Rørlagte vandløb I 25 blev der bevilget 1,5 mio. kr. til et forprojekt, som afsluttes i 26. En forudsætning for at nå målet om at skabe øget biologisk mangfoldighed og rekreativ udnyttelse af de rørlagte vandløb er, at der bevilges penge til fritlægningen af vandløbene. De marine vandområder Amager Strand åbnede i august 25. Den gode udvikling i havnen er fortsat i 25. Det er usikkert, om målsætningen for Kalveboderne nås. Det afhænger af, om oplandskommunerne gennemfører de nødvendige reduktioner i overløb mv. Sedimentet i havnen Planarbejdet er påbegyndt, og der udføres p.t. forundersøgelser. Det er usikkert, hvorvidt målet om at forbedre sedimentkvaliteten i havnen vil kunne nås, da der endnu ikke er afsat midler hertil. Det videre arbejde skal ses i relation til drøftelserne om en havnetunnel. Husholdningsaffald Genanvendelsensprocenten for husholdningsaffald er steget for første gang i mange år, dog kun en anelse. Målet i Affaldsplan 28 om genanvendelse af 27% af husholdningsaffaldet kan nås, hvis stigningen fortsætter i samme takt. Erhvervsaffald Genanvendelsesprocenten for erhvervsaffald for 24 er ikke nået. Det er usikkert om målet i Affaldsplan 28 for genanvendelse af 49% af erhvervsaffaldet kan nås. Datagrundlag og prognoser for den indsamlede mængde affald skal vurderes nærmere for at give et mere præcist billede af situationen. Bygge- og anlægsaffald Målet i Affaldsplan 28 for genanvendelse af 85% af bygge- og anlægsaffaldet er allerede nået. CO2-udledning Det samlede CO2-udslip er faldet lidt i 25, men udslippet fra trafikken er steget, ligesom elforbruget er det. Indsatsen skal forøges markant, hvis målet om at reducere udslippet med 35% fra 199 til 21 skal nås. Kommunens handlemuligheder er samtidigt blevet væsentligt mindre som følge af el-liberalisering, salg af energianlæg mv. Vandforbrug Målet for reduktion af husholdningernes vandforbrug til 11 liter/døgn/indbygger i 21 bliver svært at nå uden en ekstraordinær indsats. Det er usikkert, om målet for reduktion af erhvervslivets vandforbrug til 34 liter/døgn/indbygger i 21 kan nås. Forankring i virksomheder Det går fortsat fremad for Københavns Miljønetværk, og det ser ud til, at målet om 35 medlemmer i 28 vil blive nået med den besluttede indsats. Det samme gælder målet om, at 9 virksomheder i 28 skal have deltaget i et eller flere af netværkets arrangementer. Forankring i boligområder Der blev i 25 etableret Agenda 21-centre og -satelitter i yderligere tre bydele, og der arbejdes løbende med at støtte lokale miljøprojekter mv. Målet om at inddrage alle boligområder i at udarbejde lokale Agenda 21-planer kan ikke nås uden en markant forøgelse af indsatsen. De nuværende Agenda 21-centre og -satelitter er kun sikret finansiering til udgangen af 27. 3

6 4 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING ministeriet nu udarbejde et nyt lovforslag, der giver kommuner mulighed for at etablere miljøzoner. Loven forventes at blive vedtaget i 26. Det betyder, at vi tidligst får en miljøzone i København med virkning fra 28. Trods den stigende trafik er det lykkedes at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken mere, end vi turde håbe på. Vi overvejer nu at skærpe målsætningen endnu mere på dette så vigtige område. Københavnerne bruger ikke bare bilen mere, men tramper også længere i pedalerne. Det er godt at se, at investeringerne i bedre forhold for cyklisterne virker, og vi har i Teknik- og Miljøudvalget for nylig sikret flere midler til bedre fremkommelighed for cyklister. På grund af metroen ser der for første gang i mange år ud til at være fremgang for den kollektive trafik. Udbygningen af metroen med en metrocityring, som Københavns Kommune i 25 indgik aftale med staten om, vil fra 218 kunne tilbyde hurtig, komfortabel og miljøvenlig transport for mange københavnere i de centrale bydele. MANGLER FINANSIERING TIL GENOPRETNING AF VANDOMRÅDER Københavns kvalitet som en by ved vandet har de seneste år taget stormskridt fremad. Vi kan nyde strandlivet ved Amager Strand, tage en dukkert i havnen og sågar nu også hive fiskegrejet frem og prøve at få en torsk eller hornfisk på krogen. De Indre Søer har også klart og rent vand og bedre forhold for dyre- og planteliv, end der har været i mange år. Men der mangler finansiering, så vi også kan tilføje Utterslev Mose, Emdrup Sø og de øvrige nordlige vandområder til rækken af succesfuldt genoprettede vandområder fuld af liv og gode fritidsoplevelser. Vi har brug for i alt ca. 6 mio. kr. til genopretningen, som kommunen i henhold til EU s Vandrammedirektiv skal opfylde senest i 215. Ligeledes mangler vi finansiering til at nå kommunens mål om at fritlægge rørlagte vandløbsstrækninger. Der er bevilget 1,5 mio. kr. til et forprojekt, som afsluttes i 26. ULIGE FORDELING AF GRØNNE OMRÅDER MEN KVALITETEN KAN FORBEDRES De grønne og rekreative områder i København er, ligesom vandområderne, vigtige for livskvaliteten som byboer og for den biologiske mangfoldighed. Men de rekreative områder er ulige fordelt, og vi må se i øjnene, at fordelingen i høj grad vil forblive ulige på grund af den tætte eksisterende boligmasse i de

7 brokvarterer, der er underforsynede. Så meget desto vigtigere er det, at vi indarbejder flere offentlige friarealer i forbindelse med byudviklingen. Men det er lige så vigtigt at sikre en bedre kvalitet af både eksisterende friarealer og fremtidige i nye byområder. CO2-REDUKTION I STÆRK MODVIND Også med CO 2 -reduktionen bevæger vi os i stærk modvind: På trods af en fortsat stigning i den vedvarende og CO 2 -neutrale energi vil det ikke være muligt at nå vores mål. Det skyldes bl.a. stigningen i biltrafikken og den svage, men dog fortsatte stigning i elforbruget. Kommunens handlemuligheder er blevet væsentligt mindre som følge af elliberalisering, salg af energianlæg mv. Hvis kommunen skal nå målet om CO 2 -reduktion, er det nødvendigt, at vi udnytter de store potentialer inden for energibesparelser, teknologiudvikling og vedvarende energi. Og det er nødvendigt med en mere målrettet kommunal indsats. Københavns Kommune har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for en øget kommunal indsats på klimaområdet. Strategien forventes at blive behandlet politisk i 26. OGSÅ SVÆRT AT REDUCERE VANDFORBRUGET TILSTRÆKKELIGT Ligeledes bliver det meget svært at nå målene for vandforbrug og vandkvalitet, med mindre der tages ekstraordinære midler i brug. I det foreliggende forslag til ny Vandforsyningsplan er der foreslået yderligere tiltag, bl.a. en forøgelse af støtten til at opsætte individuelle vandmålere 5

8 6 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING og vandbesparende toiletter. Desuden foreslås det, at der laves en økonomisk analyse af andre mulige tiltag. ET VELFUNGERENDE AFFALDSSYSTEM Vi har i store træk et velfungerende affaldssystem og regner med at nå målene i Affaldsplan 28. De samlede affaldsmængder er stort set ikke steget i de seneste år. Det er usikkert om målene for genanvendelse af erhvervsaffald kan nås, og datagrundlag og prognoser for den indsamlede mængde skal vurderes nærmere for at få et mere præcist billede af situationen. En særlig udfordring har været og vil fortsat være at få udvidet og etableret nye genbrugsstationer og kvartermiljøstationer, som skal medvirke til at øge mulighederne for bedre kildesortering fra såvel husholdninger som erhverv med mindre affaldsmængder. Den største udfordring er dog at forebygge affald. GOD STRATEGI FOR FORURENET JORD Selvom vi må se i øjnene, at jorden i København aldrig bliver helt ren, så har vi i nogle år arbejdet efter en god prioritering, hvor der er udført afværgeforanstaltninger på alle relevante arealer, hvor børn er i offentlig pasning. Vi er nu i gang med at sikre indeklimaet og grundvandet mod forurenet jord. DET FRIVILLIGE, FOREBYGGENDE MILJØARBEJDE Københavns Kommune både kan og skal gå forrest, når vi taler om at regulere os ud af miljøproblemerne, men flere af vores miljømål kan ikke nås uden en samtidig frivillig indsats i københavnernes og de københavnske virksomheders hverdag. Vi har i nogle år arbejdet på at udvikle indsatsen og gøre det lettere for københavnerne og de københavnske virksomheder at agere mere miljøbevidst. Også inden for kommunens egne fire vægge arbejder vi målrettet med at feje for egen dør. Københavns Miljønetværk udvidede igen i år antallet af medlemsvirksomheder. Der blev i 25 etableret Agenda 21-centre og -satelitter i tre bydele, så i alt otte bydele har et center eller en satellit, og vi støtter løbende lokale miljøprojekter.

9 Målet om at inddrage alle boligområder i at udarbejde lokale Agenda 21-planer kan dog ikke nås uden en markant forøgelse af indsatsen. Centre og satelitter er kun finansieret til og med 27, så vi står også på dette område over for en kæmpe udfordring. Der er behov for yderligere at udvikle indsatsen, både den indsats som udføres af Teknik- og Miljøforvaltningen, og den som foregår i samarbejde med lokale organiseringer i de Københavnske bydele. For nyligt drøftede Teknik- og Miljøudvalget en status for mål og aktiviteter i Agenda 21-planen. Her bliver bl.a. peget på, at mange af målene er så upræcise, at de er svære at følge op på. De erfaringer, vi har fået i denne sammenhæng, vil vi bruge i det videre arbejde med revision af Agenda 21-planen og i det øvrige planarbejde. I Teknik- og Miljøudvalget sidder Teknik- og Miljøborgmester, Klaus Bondam (R) Winnie Berndtson (løsgænger) Lotte Thiim Bertelsen (SF) Anette Holst Christensen (A) Hamid El Mousti (A) Jette Gottlieb (Ø) Jesper Schou Hansen (V) Winnie Larsen-Jensen (A) Johannes Nymark (A) Karin Storgaard (O) Monica Thon (R) 7

10 BILTRAFIKKEN STIGER FORTSAT 8 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING TRANSPORT MÅL FOR TRANSPORT Københavns Kommune skal sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Det betyder, at den øgede trafi kale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafi k, cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret (Trafi k- og Miljøplan, 24). København er i konstant udvikling. Der bygges nye boliger, skabes nye arbejdspladser, og samtidig medfører den stigende velstand, at københavnerne køber flere biler. Det kan ses på trafikudviklingen. Biltrafikken har været stigende de senere år. Siden 24 er den steget med ca.,5 pct. Den stigende biltrafik medfører større trængsel i gaderne, dårligere fremkommelighed og et ringere miljø. FREMGANG FOR CYKEL OG KOLLEKTIV TRAFIK Der er dog også godt gang i pedalerne. I de senere år er cykeltrafikken steget væsentligt mere end biltrafikken, men i 25 var stigningen dog den samme som i biltrafikken; nemlig,5 pct. Efter flere års tilbagegang og stagnation er den kollektive trafik endelig i fremgang. I 25 vedtog Københavns Kommune en ny Trafik- og Miljøplan. Planen har som målsætning at sikre et velfungerende transportsystem med en væsentligt mindre miljøpåvirkning end i dag. Målsætningerne skal nås gennem en række forskellige indsatsområder: Ved at forbedre forhold for cyklister og kollektiv trafik, fredeliggøre boligområder, skabe forbedret adfærd og sikkerhed samt bekæmpe støj og luftforurening. Planen er ikke fuldt finansieret, f.eks. er der stort set ikke afsat midler til at bekæmpe støj. Trafik- og Miljøplanen skal anvise en strategi for trafikkens udvikling, som er både langsigtet og fleksibel. Store trafikinvesteringer som broer og metroer har typisk en levetid på omkring et århundrede. Det tager ofte årtier at planlægge, beslutte og gennemføre sådanne store trafikprojekter. NYE STORE TRAFIKANLÆG For at imødekomme kravet om tilgængelighed og mobilitet opererer Trafikog Miljøplanen med en række store, investeringstunge trafikanlæg som nye vejforbindelser, bl.a. en ny vej mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnen. Kommunen har desuden i 25 indgået aftale med staten om en ny metrocityring, som fra 218 vil kunne tilbyde hurtig, komfortabel og miljøvenlig transport for mange københavnere i de centrale bydele. I 25 besluttede Borgerrepræsentationen, at kommunen skal belyse, om en havnetunnel kan løse en væsentlig del af de trafikale udfordringer, som en ny byudvikling i Nordhavn, Refshaleøen og Amager medfører. FØRSTE SKRIDT MOD KØRSELSAFGIFTER Alle undersøgelser tyder imidlertid på, at investeringerne ikke kan stå alene, og at kommunen ikke kan bygge sig ud af trafikproblemerne. Biltrafikken vil nemlig stige hurtigere, end man kan og vil øge vejnettets kapacitet. Hvis trafikken skal tilpasse sig den eksisterende by og miljøproblemerne mindskes, er det derfor nødvendigt at regulere biltrafikken. F.eks. via kørselsafgifter. Derfor har Københavns Kommune i 25 fået undersøgt forskellige modeller for kørselsafgifter. Kommunen vil i 26 gennemføre dialog med borgere, myndigheder og andre berørte parter om, hvilken model der skal arbejdes videre med. Indførelse af kørselsafgifter kræver tilladelse fra staten. Se også rapporten Kørselsafgifter i København 25 på ÅRLIG STATUS Vej & Park har nu to gange udgivet publikationen Trafikken i København. Ud over at give overblik over udviklingen på trafik- og miljøområdet, gør den også status på Trafik- og Miljøplanens handlingsplan. Trafikken i København kan fås hos Vej & Park og findes på www. vejpark.kk.dk.

11 9

12 mio cykel km SAMLET ANTAL KM CYKELKØRSEL I KØBENHAVN PÅ ET DØGN 1,2 1,8,6,4, Cykeltrafikken holder det høje niveau I 25 blev der i alt kørt mere end 1 mio. km pr. døgn på cykel. Det er en stigning på ca. 22 pct. i løbet af de seneste 1 år. Københavnerne cykler altså mere, hvilket står i modsætning til udviklingen på landsplan, hvor der bliver cyklet mindre. I andre byer, hvor der ligesom i København bliver arbejdet for at forbedre forholdene for cyklister, oplever man også en stigning i cykeltrafi kken. Siden 1998 har cykeltrafi kken været konstant stigende, selv om stigningen er blevet lidt mindre gennem årene. De sidste par år har cykeltrafi kken stort set været uændret. Cykeltrafi kken stiger mest i de indre dele af byen, mens stigningen i de ydre dele af kommunen er mindre. SAMLET ANTAL KM BILKØRSEL I KØBENHAVN PÅ ET DØGN 1 mio bil km Biltrafikken er steget 15 pct. på 1 år I 24 blev der i alt kørt 4,5 mio. km i bil pr. døgn. Det er en stigning på ca. 15 pct. i løbet af de seneste 1 år. I sidste halvdel af 9 erne steg biltrafi karbejdet med ca. 3 pct. om året. Siden årtusindskiftet har stigningen dog været noget lavere, nemlig omkring 1 pct. om året. Biltrafi kken er steget mest i de ydre dele af kommunen, mens den har været stort set konstant i Centrum. KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING TRANSPORT ANTAL ALVORLIGT TILSKADEKOMNE OG DRÆBTE I TRAFIKKEN Målsætning Færre dør i trafikken Københavns Kommune har vedtaget en trafiksikkerhedsplan. Målet er, at antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafi kken i 212 skal være reduceret med 4 pct. i forhold til Udviklingen har været så positiv, at målet for 212 allerede er nået. Alene fra 23 til 24 faldt antallet med en fjerdedel. 1 af de dræbte og tilskadekomne er bilister og motorcyklister, 125 er cyklister, 28 er knallertkørere, og 86 er fodgængere. Antallet opgøres på grundlag af politiets indberetninger af færdselsuheld. På baggrund af den meget positive udvikling overvejer Københavns Kommune at skærpe målene i trafi ksikkerhedsplanen. Det er ikke muligt at skaffe 25-tal inden regnskabets deadline.

13 TRAFIK MELLEM DET CENTRALE KØBENHAVN OG AMAGER (ANTAL PERSONREJSER PR. DØGN) Fremgang for den kollektive trafik Metroen har haft stor betydning for, hvordan folk kommer frem og tilbage mellem det centrale København og Amager og Christianshavn. Figuren viser antal personrejser pr. døgn over Langebro og Knippelsbro og med metroen mellem Kongens Nytorv og Christianshavn. Tallene viser, at ca krydsede havnen en septemberdag i 25. Det er 26. fl ere end tre år før, hvor metroen endnu ikke var begyndt at køre. Der kører nu næsten lige så mange passagerer med metroen, som der kørte med bus i 22, samtidig med at der stadigvæk er en hel del passagerer i busserne. Samlet set er den kollektive trafi k steget med knap 5 pct. siden 22. Cykeltrafi kken er steget en anelse, og biltrafi kken faldet med ca. 4 pct. Cykel og knallert Bil Metro Bus BILEJERSKAB PR. 1. INDBYGGER Biler pr. 1. indbygger Varebiler Personbiler erhverv Personbiler privat Bilparken vokser I de sidste ti år er der kommet 2 pct. fl ere personbiler og 4 pct. fl e- re vare- og lastbiler i København. Det er bl.a. den økonomiske vækst, der giver fl ere københavnere råd til at købe bil. Andre kan være nødt til det, fordi de får et arbejde i omegnen, hvor det kan være svært at komme frem med tog, bus eller på cykel. Endelig er der blevet fl ere unge og færre ældre i Københavns Kommune. De unge, særligt dem der har børn, er mere tilbøjelige til at anskaffe sig bil end de ældre. Københavnerne har dog stadig langt færre biler pr. indbygger end resten af danskerne. I sidste halvdel af 9 erne steg antallet af privatbiler med op mod 8 pct. om året. De seneste par år har stigningen været lidt mindre, og i 23 er der kun kommet knap 2 pct. fl ere biler end i 22. Udviklingen i bilejerskabet er i øvrigt afhængig af faktorer som bilafgifter, skrotpræmier, benzinpriser m.v., som Københavns Kommune ikke har indfl ydelse på. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe tal for private hhv. erhvervspersonbiler for 24 og Personbiler i alt KØBENHAVNERNES VALG AF TRANSPORTMIDDEL TIL ARBEJDE ELLER UDDANNELSE I 25 8% 4% Mere end halvdelen går eller cykler på arbejde Cykel/Gang 5% I 25 gik eller cyklede mere end halvdelen af københavnerne på Bil arbejde. Det er fl ere end tidligere år. Samtidig er der færre, der kører 59% 24% Bus i bil eller benytter kollektiv trafi k: I 25 kørte ca. en fjerdedel i bil, Tog/Metro mens hver syvende benyttede kollektiv transport. Tidligere grønne regnskaber har vist, hvordan de, der arbejder på en arbejdsplads i Andet København, kommer på arbejde.

14 DET GRØNNE ER ULIGE FORDELT 12 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING REKREATIVE OMRÅDER MÅL FOR REKREATIVE OMRÅDER OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Det kommunale fritidsareal skal være 25 m 2 pr. indbygger. Der skal være lettilgængelige muligheder for udendørs ophold til rådighed inden for en afstand af 4 meter fra boligen. Enhver borger skal kunne se et træ fra sin bolig. Kvaliteten i eksisterende anlæg skal løbende forbedres. I forbindelse med planer og nybyggeri skal der tages stilling til, hvordan eksisterende grønne områder og træer kan passes ind i kommende anlæg, og hvordan nye grønne områder og grønne gaderum samt vandområder kan udvikles i lokalområderne. Inden 27 vil kommunen udvikle en strategi for biologisk mangfoldighed under hensyn til de særlige vilkår, som fi ndes i storbyen. Herbicider må ikke anvendes på kommunale arealer. Byens parker og grønne friarealer skal udvikles og plejes efter økologiske principper og med biologisk mangfoldighed for øje. Børn og unge i alle bydele skal have adgang til grønne områder med varieret natur. Nogle københavnere har naturen lige uden for døren. Andre må tage bussen for at komme en tur i det grønne. Fordelingen af offentlige grønne arealer mellem bydelene er fortsat meget skæv. Selvom kommunen i gennemsnit kan levere 25 m 2 offentligt grønt areal pr. københavner, så må borgere på Vesterbro, Indre og Ydre Nørrebro og i Sundbyvester nøjes med helt ned til 2-3 m 2 grønt areal pr. person. Gårdsaneringer på Vesterbro og Indre og Ydre Nørrebro har givet de lokale beboere flere naturoplevelser i hverdagen. Men kommunen vil gerne gøre endnu mere for at forbedre det samlede grønne tilbud i de bydele, der har færrest grønne arealer pr. indbygger. Planen er derfor at indarbejde flere offentlige friarealer i forbindelse med byudviklingen i de områder, som er underforsynet. Det er dog langt fra en let opgave at løse i disse tæt bebyggede områder. GIV TRÆER KAMPAGNE BLEV EN SUCCES Siden elmesygen har Københavns Kommune målrettet forsøgt at genetablere træbestanden. I 25 iværksatte Bygge- og Teknikforvaltningen f.eks. kampagnen Giv træer på Vesterbro. Kampagnen gav virksomheder og borgere mulighed for at sponsorere træer til Vesterbro. På selve plantedagen kunne trægiverne deltage i en planteceremoni. Kampagnen fik lokal opbakning fra bl.a. borgere, en andelsboligforening, virksomheder m.fl. Trægiverne har fået et diplom og en T-shirt og er kommet på den officielle liste over trægivere 25 på Vej & Parks hjemmeside. I 25 har Københavns Kommune også udarbejdet retningslinjer for at bevare og beskytte træer, som er mere end 2 år gamle, i nye boligområder. GRØNNE OMRÅDER FORBEDRES LØBENDE Det er ikke alene et spørgsmål om at skaffe flere grønne tilbud, men også et spørgsmål om at forbedre kvaliteten i eksisterende grønne områder og i de fremtidige nye byområder. Her mangler kommunen ofte de nødvendige værktøjer til at sikre kvaliteten i de grønne områder. F.eks. bliver mange friarealer lagt oven på betondæk (parkeringskældre), hvilket gør det svært at plante større træer og sikre en god oplevelsesmæssig kvalitet. Ud over plantning af nye træer har der i 25 også været særligt fokus på at forbedre græsset på boldbaner i byens parker. Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder desuden på at finde byens såkaldte FRImærker og omdanne dem til arealer med plads til leg, ophold og bevægelse. FRImærker findes f.eks. på de glemte hjørner og brede, men svagt trafikerede veje. Adgangen til de grønne områder forbedres også løbende. Bl.a. vil den sidste delstrækning af baneterrænet gennem Nørrebro mellem Jagtvej og Åboulevarden i løbet af 26 blive forvandlet til et grønt bånd med en cykelrute. Søndre Boulevard på Vesterbro bliver omdannet til et parkstrøg med grønne byrum, der inviterer til ophold, leg og bevægelse. Søndre Boulevard forventes færdig i november 26. Endelig bliver der lavet en cykel- og gangbro (Bryggebroen) fra Fisketorvet til Amager Fælled i 26. Broen skal give nemmere adgang til fælleden fra Vesterbro.

15 FÆLDEDE OG NYPLANTEDE TRÆER I PARKER OG PÅ OFFENTLIG VEJ nye træer i 25 I Teknik- og Miljøforvaltningens Strategi for grønne gaderum er målet, at der inden udgangen af 217 skal være genplantet det samme antal gadetræer som før elmesygen. Af de 1.19 træer, der blev plantet i 25, er 684 gadetræer, 71 blev plantet under Giv træer på Vesterbro, mens de sidste 264 er nye parktræer. I 25 blev der fældet 21 parktræer og 498 gadetræer, hvilket betød, at der netto blev plantet 186 gadetræer. Forvaltningen har brugt mange ressourcer på at udskifte midlertidige poppelplantninger, som blev plantet i midten af 199 erne, fordi det har vist sig, at poplerne har skabt problemer for belægningerne på cykelstier og fortove. 191 poppeltræer blev fældet og udskiftet med mere varige træbeplantninger. En del af de træer, som blev fældet i 25, vil i løbet af 26 blive genplantet: Det drejer sig f.eks. om træer på strækningen Gyldenløvesgade ved Søpavillionen og Ved Stranden. Det er en stor økonomisk udfordring at fortsætte den gode udvikling og nå målet om 18. gadetræer, som før elmesygen Fældede Plantede FORBRUG AF KEMISKE UKRUDTSBEKÆMPELSESMIDLER I PARKER OG LANGS OFFENTLIG VEJ Forbruget af sprøjtemidler er mere end halveret Forbruget af kemisk ukrudtsbekæmpelse (herbicider) er faldet til 12 liter. Det er mere end en halvering i forhold til 24. Faldet skyldes primært, at Københavns Kommune er gået mere systematisk til værks i bekæmpelsen af bjørneklo. Den systematiske kortlægning af bjørnekloens udbredelse har bl.a. ført til en tidligere og mere effektiv bekæmpelse af planten. Desuden har Københavns Kommune et tæt samarbejde med Det Økologiske Råd omkring bekæmpelse af bjørneklo. Det er målet at bringe forbruget til ophør inden udgangen af

16 DEN GRØNNE STRUKTUR I KØBENHAVNS KOMMUNE 14 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING REKREATIVE OMRÅDER Omr åder der har mindre end 4 m til større rekreative områder Større rekre ative områder som parker, kirkegårde og andre naturområder Utterslev Mose og Vestvolden spiller en overordentligt vigtig rolle som naturområde, men også som regionalt parkområde ikke mindst for borgere i Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse. Vigerslevparken, Damhusengen og -søen, Enghaven spiller en afgørende betydning for Krogebjergparken og Grøndalsparken danner borgerne på Vesterbro, hvor der kun er 2 m 2 grønt en sammenhængende parkstruktur. Københavns areal pr. indbygger. I de områder, hvor forsyningen Kommune og brugerråd for parkerne vil i løbet af grønne tilbud er lille, er det væsentligt at arbejde af 26 udarbejde retningslinjer for parkernes på at forbedre kvaliteten i eksisterende anlæg. I fortsatte udvikling. 26 vil Sønder Boulevard blive fornyet.

17 Lang vej til parkerne fra Vesterbro Kortet viser, hvilke områder i Københavns Kommune der har mindre end 4 m til større rekreative områder som parker, kirkegårde og andre naturområder. Kortet viser, at især borgere på Vesterbro, Kongens Enghave, dele af Østerbro og Ydre Nørrebro har langt til større rekreative arealer. Den grønne struktur i Københavns Kommune består dels af nogle store sammenhængende grønne områder som Utterslev Mose, Valbyparken, Fælledparken, Amager Fælled og Kalvebod Fælled, dels af mange mindre parkområder, f.eks. fæstningsringen, der tilsammen danner en sammenhængende struktur. Når man forbedrer adgangen til de grønne områder, får borgerne bedre muligheder for at benytte arealerne. Den direkte adgang mellem Fisketorvet og Amager Fælled, som etableres i løbet af sommeren 26, vil især give borgere i Kongens Enghave lettere adgang til naturen. Når Nordhavnen skal byudvikles, er det væsentligt at skabe en sammenhængende rekreativ struktur, ikke alene for de kommende beboere, men også som et tilbud til bydelens nuværende beboere. Fælledparken er byens mest benyttede park med ca. 11 mio. besøgende årligt. Parken fungerer både som et lokalt rekreativt parktilbud, men er derudover også kendetegnet ved at være en aktivitetspark, som mange Københavnere benytter sig af. Fæstningsringen ligger som et centralt grønt bånd omkring indre by og giver gode muligheder for daglig rekreation for mange mennesker. 15 Amager Strandpark er et nyt parkområde, som i årene fremover skal udvikle sig ikke kun som et lokalt rekreativt tilbud, men som et parktilbud for hele byen. Området vil formentligt blive brugt mest til weekend- og sommerudfl ugter. Amager Fælled ligger i forlængelse af Kalvebod Fælled og danner en grøn kile ganske tæt på Centrum. Der er i øjeblikket ikke så mange mennesker, der bor inden for gåafstand. Men i disse år bygges der intenst på begge sider af Amager Fælled, og fl ere mennesker vil derfor i fremtiden få glæde af det store og fredelige naturområde. Nørrebroparken og Nørrebro cykelrute spiller en afgørende betydning for beboerne på Nørrebro. I løbet af 26 vil etapen mellem Jagtvej og Ågade blive realiseret, og herved vil bydelen for såvel cyklister som gående blive forbundet med Frederiksberg, hvor cykelruten fortsætter til Roskildevejen.

18 HAV, HAVN OG SØER BLIVER STADIG RENERE 16 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING VANDOMRÅDER MÅL FOR VANDOMRÅDER Københavns Kommune vil sikre, at alle vandområder er rene og klarvandede med et rigt og varieret dyre- og planteliv samt har høj hygiejnisk standard senest i 215 (Kommuneplan 25). Målet er bindende i henhold til Miljømålsloven, der implementerer EU s Vandrammedirektiv. Sedimentkvaliteten i havnen skal forbedres inden udgangen af 215 (Agenda 21-plan). Der skal skabes øget biologisk mangfoldighed og rekreativ udnyttelse af de rørlagte vandløb inden 215 (Agenda 21-plan). Københavns Kommune vil så vidt muligt friholde arealer over rørlagte vandløbsstrækninger for byggeri og tekniske anlæg (Kommuneplan 25). Det går den rigtige vej med vandområderne i København. Mere badevand, nye regnvandsbassiner og nye fiskemuligheder er blandt de mest markante resultater i 25. Amager Strandpark åbnede officielt den 18. august 25 og var fra første dag velbesøgt af glade badegæster, der kunne boltre sig på den 4,6 km lange badestrand. De første målinger i 25 viste, at vandkvaliteten som forventet var fin både ved den nye kyst ud mod Øresund og i lagunen mellem Amager og Strandøen. Stranden vil fremover danne ramme for en lang række aktiviteter som f.eks. beachvolley, kajakløb og svømmestævner. Alle har mulighed for at afholde arrangementer på stranden. Siden 1995 har det være muligt at bade i Københavns Havn. Kun i få tilfælde med kraftig regn har grænseværdierne for E.-coli-bakterier været overskredet, fordi kloakkerne løber over. For at undgå denne forurening har Københavns Kommune bygget bassiner, der kan tilbageholde regn- og spildevand fra at løbe ud i havnen. I 26 afslutter Københavns Energi bygningen af et nyt regnvandsbassin ved det nye skuespilhus. Det betyder endnu bedre vandkvalitet i inderhavnen, så kravene til badevandets indhold af E.-coli nu kan overholdes i hele havnen. Det er dog ikke sikkert, at målsætningen om badevandskvalitet kan nås i Kalveboderne. Det afhænger af, om oplandskommunerne gennemfører de nødvendige reduktioner i overløb mv. I 27 går Københavns Kommune i gang med et projekt, som går ud på at forbedre vandkvaliteten i Svanemøllebugten. Målet er, at det bliver muligt at bade i Svanemøllebugten i løbet af NU BLIVER DET MULIGT AT FISKE I HAVNEN I april 26 blev det muligt at fiske efter torsk og hornfisk i Københavns Havn. Det er Miljøkontrollen og Fødevarestyrelsen, der står bag de undersøgelser, der giver grønt lys for torsk og hornfisk. Der er dog stadig et for højt indhold af bl.a. kviksølv i nogle fiskearter. I ørred er der f.eks. målt et for højt indhold af tungmetallet TBT, som kommer fra skibenes bundmaling. For at undersøge problemets omfang skal der i 26 laves flere undersøgelser af ørred. Hvis det skal være muligt at spise alle slags fisk fra havnen, er det nødvendigt at reducere påvirkningen fra de tungmetaller, som er ophobet på bunden af havnen. Det er usikkert, om målet om at forberede sedimentkvaliteten kan nås, da der ikke er afsat midler hertil. Planarbejdet er påbegyndt, og der udføres for øjeblikket forundersøgelser. FUGLE OG FISK TRIVES VED DE INDRE SØER De Indre Søer har nu klart vand og lever for tredje år i træk op til målet for sigtdybde. Forbedringen af vandkvaliteten skyldes en massiv indsats siden 22, bl.a. opfiskning af skidtfisk og udsætning af gedder mm. I 24 og 25 blev der på forsøgsbasis anlagt lavvandede områder med planter langs nogle af søbredderne. Lavvandsområderne fungerer som

19 SIGTDYBDE I KØBENHAVNS HAVN meter God sigtdybde i Københavns Havn Sigtdybden i havnen var i 25 lidt bedre end i 24, og har nu i over ti år ligget stabilt på over 4 meter. Der er ikke længere så meget trafi k i havnen, som hvirvler materiale op fra bunden, og der er færre udledninger af partikler, fosfor og kvælstof fra overløb fra kloaksystemet. Samtidig har havnen en stor vandgennemstrømning, der sikrer god udskiftning af havnevandet

20 DE RØRLAGTE ÅER I KØBENHAVNS KOMMUNE 18 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING VANDOMRÅDER opvækst- og gydeområder for gedderne. Det har vist sig at være en succes. Også mange af vandfuglene sætter stor pris på områderne. I 26 vil kommunen anlægge flere permanente lavvandsområder. Damhussøen har opfyldt målet for sigtdybde siden Søen har klart vand, og der er mange aborrer og planter på bunden af søen. Den gode tilstand holdes ved lige ved at sikre mindst mulig belastning fra den forurenede Harrestrup Å. RESTAURERING AF UTTERSLEV MOSE OG EMDRUP SØ AFVENTER FINANSIERING Hvis bevillingerne kommer i hus, skal Utterslev Mose og Emdrup Sø restaureres. Første led i Vandområdeplanen for Utterslev Mose og Emdrup Sø er at afskære tilledning af spildevand og restaurere vandløbene. Dette skal bl.a. ske ved at fjerne al slammet fra bunden af Nordkanalen og Søborghusrende. Samtidig skal Søborghusrende omlægges, så den får et mere slynget forløb. I 25 blev slamfjernelsen fra Nordkanalen og Søborghusrende planlagt i detaljer, men den endelige finansiering mangler stadigvæk. Senere skal der ske flere biologiske indgreb såsom at fiske skidtfisk op i Utterslev Mose, ligesom det er gjort i De Indre Søer. Alt i alt er udgiften for Københavns Kommune anslået til 6 mio. kr. Borgerrepræsentationen vedtog Vandområdeplanen i 24. ÅBNING AF RØRLAGTE ÅER UNDERSØGES I 25 gik kommunen i gang med at undersøge, om de rørlagte åer, Lygte Å, Grøndals Å og Ladegårds Å, kan frilægges. Og i givet fald, hvilke strækninger det drejer sig om. Formålet er at skabe et eller flere rigtige vandløb, så dyreog plantelivet får bedre levevilkår og, københavnerne får glæde af mere natur i byen. Et skitseforslag til frilægning af åerne skal ligge klar ved udgangen af 26. Forslaget skal beskrive de bedst egnede områder, og hvordan vandmængderne og andre fysiske forhold bedst kan spille sammen med økonomien i projekterne.

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

KØBENHAVNS AGENDA 21, 2004-2007 - STATUS FOR MÅL OG AKTIVITETER PR. 1. JANUAR 2007

KØBENHAVNS AGENDA 21, 2004-2007 - STATUS FOR MÅL OG AKTIVITETER PR. 1. JANUAR 2007 KØBENHAVNS AGENDA 21, 2004-2007 - STATUS FOR MÅL OG AKTIVITETER PR. 1. JANUAR 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN MAJ 2007 Kontakt Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Bilag 3 til indstilling om Udvalgshøring af Forslag til Københavns Agenda- 21 plan, 2008-2011. Økonomioversigt

Bilag 3 til indstilling om Udvalgshøring af Forslag til Københavns Agenda- 21 plan, 2008-2011. Økonomioversigt Bilag 3 til indstilling om Udvalgshøring af Forslag til Københavns Agenda- 21 plan, -. Økonomioversigt Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række mål og indsatser.

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

NYT LIV I MILJØDEBATTEN

NYT LIV I MILJØDEBATTEN KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2001 NYT LIV I MILJØDEBATTEN D et grønne regnskab for 2001, som du sidder med i hånden, er slet ikke så grønt endda. I København har vi nemlig lavet Københavnernes Grønne

Læs mere

Københavnernes Grønne Regnskab 2003

Københavnernes Grønne Regnskab 2003 Miljøborgmester Winnie Berndtsons forord Forordet bliver sat ind efter Miljø- og Forsyningsudvalgets godkendelse. Hvad gør kommunen selv for miljøet? Københavns Kommune er Danmarks femte største virksomhed.

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere