Evaluering SAAFFIK Landsdækkende Center for Børn og Unge udsat for seksuelt misbrug

Transkript

1 Evaluering 2014 SAAFFIK Landsdækkende Center for Børn og Unge udsat for seksuelt misbrug

2 Indhold Forord Kapitel 1 Indledning og baggrund Kapitel 2 Evaluerings mål og design Kapitel 3 Hovedkonklusioner relateret til hensigterne i Projektmodel for Børnehus i Grønland Kapitel 4 Sammenfatning og anbefalinger til indsatsområder i relation til evalueringens mål Strukturelle udfordringer, ledelsesmæssige og organisatoriske tilpasninger Værdien og kvaliteten af ledende og tværfaglige metodevalg og samarbejde Identificerbare mønstre mellem lokal og landsdækkende indsats Kapitel 5 Evalueringsmetoder Datagenerering, analyse og bearbejdelse Begrebsafklaring og etiske betragtninger Kapitel 6 Perspektiver på Saaffiks kerneydelse Forankring, organisering og ledelsesstruktur Samrådet og Samarbejdsgruppen i Nuuk Behandlingsforløbene i Saaffik Landsdækkende arbejde, råd, vejledning og uddannelsesvirksomhed Kapitel 7 Sundhedsvæsenet, Politiet, Retsvæsenets og ansattes erfaringer og perspektiver Medicinske undersøgelser Politiet og Retsvæsenet, herunder videoafhøringer Ansattes erfaringer og perspektiver Kapitel 8 Summarisk sammenfatning af essentielle udfordringer Referencer og bilag

3 Forord Grundtanken om at samle og koordinere flere funktioner med barnet i centrum kommer til udtryk i etableringen af Saaffik som landsdækkende indsats overfor børn og unge udsat for seksuelle overgreb. Samarbejdsprojektet har en fælles platform på tværs af to departementer - Departementet for Familie og Justitsvæsen og Departementet for Sundhed og Infrastruktur og som lokaliseret i Nuuk, er Saaffik forankret i Departementet for Familie og Justitsvæsen. Ønsket om at bygge bro mellem børneperspektivet og det strafferetslige perspektiv kommer til udtryk i den praksis, som udføres i det fagspecifikke fællesskab. En konstant udfordring, at skulle håndtere den dobbelt funktion der repræsenteres ved, at rumme behandlingsperspektivet for børn og påførende og samtidig varetage efterforskningssporet gennem samarbejdet med politiet. Respekten for barnets og den unges perspektiv og forståelsen af hinandens professionelle ansvar og roller er helt afgørende for udfaldet. FN Konventionen om Barnets Rettigheder er implementeret i den grønlandske lovgivning. Det forpligter til at bevare dette fokus og til at skabe forbedringen af børn og unges livsvilkår. Saaffik er et eksempel på denne prioritering og på, at det nytter at forene kræfter og styrke de tværsektorielle bånd. Samarbejdet har en særstilling i samfundet, og er et erklæret mål indenfor børne- og ungdomsområdet, til gavn for børn og unge udsat for seksuelle overgreb. Evalueringen er påbegyndt juni 2014 og afsluttet juli 2014 Tak til de personer som har medvirket og bidraget med faglige erfaringer og viden og derved gjort denne evaluering mulig. Nuuk, Juli 2014 Charlotte Guldberg Organisations- og ledelsesrådgiver Ce Ge Nordic ApS 2

4 Kapitel 1. Indledning og baggrund Foreliggende evaluering er lavet på opdrag af Departementet for Familie og Justitsvæsen, som har ønsket en evaluering af de centrale dele af tilbuddet til børn og unge udsat for seksuelle overgreb. Oprettelsen af Saaffik, Landsdækkende Center for seksuelt misbrugte børn og unge i Nuuk er inspireret af den amerikanske model om Children s Advocacy Center som har eksisteret siden 1980 erne. Grundtanken her er, at medicinsk, psykologisk og juridisk undersøgelse og hjælp til barnet efter et seksuelt overgreb sker i et samarbejde med barnet i centrum og ud fra barnets præmisser. Modellen baseres på en-dørs-princippet, dvs. at børn og familier kun skal henvende sig ét sted hvor den tværfaglige ekspertise, der involveres efter et seksuelt overgreb, er samlet under samme tag. I juni 2010 besluttede Naalakkersuisut, at udarbejde en samlet strategi for en udvikling af børne- og ungdomsområdet i hele Grønland. Som et led i en forbedring blev der afsat en ekstra bevilling på kr.25 mio på finansloven fra Som en del af en række landsdækkende initiativer og med speciel prioritering af indsatsområder står behandling af seksuelt misbrug, herunder etablering af en enhed, hvor børn udsat for seksuelle overgreb, kan modtage undersøgelse og behandling. I landsstyrekoalitionsaftalen for perioden fremhæves også, at Naalakkersuisut i sit socialpolitiske arbejde lægger vægt på, at Der skal være hjælp at hente til ofre for seksuelt misbrug. Dette gælder for både voksne og børn. På børneområdet ønsker Naalakkersuisut at undersøge og udvikle en særlig indsats overfor børn der har været udsat for seksuelt misbrug Indsatsen specificeres som oprettelse af børnecenter i Nuuk og man lader sig inspirere af den islandske Barnahús-model. Børnehuset, som det blev kaldt dengang, skal endvidere fungere som videnscenter, hvor fagfolk kan søge råd og vejledning. (projektbeskrivelse 2010). Børnehuset fik navnet Saaffik Landsdækkende Center for seksuelt misbrugte børn og unge og blev officielt åbnet den 12.august 2011 i Nuuk. Saaffik er et fysisk hus med fastansat personale. Personalekategorierne er leder, psykolog, pædagog/psykoterapeut og kontorfuldmægtig. Dertil kommer Samarbejdsgruppen, som har ansvaret for koordineringen mellem Politi, Kommuneqarfik Sermersooq, Dronnings Ingrids Hospital samt Kredsretten i Kommuneqarfik Sermersooq. Etableringen af Saaffik er et projekt og projektperioden er afsluttet ved udgangen af Projektperioden er siden forlænget med 6 måneder. Børnerettighedsinstitutionen Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat s (MIO) undersøgelse antager, at én ud af 3 piger og én ud af 10 drenge har været udsat for overgreb/krænkelser (2013). Rapport fra Institut for Folkesundhed ved Syddansk universitet, viser, at antallet af seksuelle overgreb på unge i 9. og 10 klasse, er lige så høj i dag, som den var i Det overordnede formål med Saaffik er, at bidrage til at undersøge, udrede, behandle og følge op på sager om seksuelle overgreb mod børn og unge. Modellen er baseret på en-dørsprincippet, således at henvendelser integreres og derfor kun skal ske ét sted i børnevenlige omgivelser. Henvisningerne sker via den kommunale sagsbehandler, sundhedsvæsenet, via lægeklinik eller sygehus og politiet på baggrund af en politianmeldelse. 3

5 Hensigten med at samle den tværsektorielle ekspertise i Saaffik er ifølge projektbeskrivelsen 2010, at sikre: At indsatsen og koordineringen af indsatsen varetager barnets og den unges behov så optimalt og skånsomt som muligt, også for familier og pårørende. De medicinske, psykologiske og juridiske undersøgelser skal foregå i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, herunder koordinering og afholdes af samarbejdsmøder. Politiafhøringer (video) foretages også i Saaffik At der skabes et nationalt grundlag for videnssamling, dokumentation og forskning vedrørende sager om overgreb mod børn og unge samt at sikre en koordineret formidling af denne viden. Derudover har Saaffik ansvaret for formidling, rådgivning og vejledning af fagpersoner. Dette varetages bla.a. ved afholdelse af tværfaglige kurser, seminarer og konferencer At Saaffik tilbyder ekspertrådgivning til alle lokalområder i Grønland i sager om overgreb mod børn og unge. Det vil sige, at Saaffiks tilbud kan benyttes enten i Nuuk eller ved et rejsehold, som Saaffik har ansvaret for, og som efter aftale med kommunerne yder sin service lokalt. Det er den enkelte kommunes ansvar at sørge for, at der etableres et beredskab, som følges og træder i kraft, når der opstår viden om et seksuelt overgreb At der ydes rådgivning og støtte til pårørende, og tilbud om terapiforløb og krisepsykologisk førstehjælp. Saaffik har endvidere til opgave, at samle erfaringer og udbreder viden om overgrebenes art, konsekvenser, mulige risikofaktorer mv. med henblik på effektiv forebyggelse af seksuelle overgreb og bedring af disse børns stilling. Saaffik fungerer som nationalt videnscenter til fremme af, at der igangsættes et landsdækkende beredskab. Saaffik formidler viden og erfaring til forskellige faggrupper med henblik på etablering af lokal tilbud på landsbasis. Målgruppen er børn og unge udsat for seksuel vold, samt deres familier. I Saaffik er det målet, at alle faggrupper vil kunne mødes i et samarbejde omkring barnet og med barnet i centrum. Gennem lægelig, psykologisk, social og juridisk støtte, vejledning og behandling arbejdes der på, at der vil kunne ydes en samlet helhedsindsats i forhold til barnet/den unge og pårørende i trygge rammer.(status på Saaffiks projektperiode oktober 2013). 4

6 Kapitel 2. Evaluerings mål og design Evalueringen tager, på den baggrund, udgangspunkt i at undersøge nedenstående: synliggøre strukturelle udfordringer og anbefale eventuelle organisatoriske tilpasninger i forhold til bæredygtighed som landsdækkende indsats vurdering af værdien og kvaliteten af ledende og tværfaglige metodevalg og samarbejde identificere mønstre mellem lokal og landsdækkende indsats og udbytte Analyserne vil blive præsenteret som fremadrettede anbefalinger, med henblik på optimal udnyttelse af de tværfagligere ressourcer og kvalitetssikring af den konkrete indsats. Overordnet handler evalueringen om hvorvidt det for nuværende er lykkedes, at implementere de i projektbeskrivelsens (Model for børnehus i Grønland, A. Rust 2010) fastlagte mål, hvilke er udfærdiget ud fra en socialpolitisk beslutning om, at styrke indsatsen overfor børn og unge udsat for seksuelle overgreb. Evalueringsrapporten giver udover konklusioner, anbefalinger til hvorledes de nuværende og fremtidige udfordringer kan varetages, styrkes og forankres i Saaffik, med vægt på den landsdækkende tværsektoriel- og tværfaglig indsats. 5

7 Kapitel 3. Hovedkonklusioner relateret til hensigterne i Projektmodel for Børnehus i Grønland, 2010 Indsats og koordinering Set i lyset af den korte årrække Saaffik har eksisteret er der opnået betydeligt i forhold til etableringen af et tilbud for børn og unge, familier og pårørende, primært bosiddende i Nuuk. Den ekspertise som tilbyder undersøgelse og terapeutisk behandling er fagligt velfungerende. I forhold til koordineringen af indsatsen er der indgået aftaler i form af forretningsorden med Samarbejdsgruppe og der arbejdes fortsat på tilvejebringelse af samarbejdskontrakter med Politiet, Dronning Ingrids Hospital, Børne-Familieafdelingen i Kommuneqarfik Sermerssoq og Retskredsen i Kommuneqarfik Sermerssoq. Årsagen til at samarbejdskontrakterne stadig ikke er forhandlet på plads, kan være mange, men det giver anledning til at overveje om hensigten med at samle de medicinske, psykologiske og juridiske undersøgelser i én enhed er realistisk og i sidste ende ønskeligt for alle parter. Udfordringen med at få samarbejdet mellem retssystemet, psykologiske, og sundhedsfaglige behandlingssystemer er traditionelt set store og i denne sammenhæng reelt bestemmende for, om intensionen med en-dørsprincippet kan realiseres. Ved at forsøge at fastholde denne intension, vil der fremover skulle bruges mange ressourcer på at få dette til at fungere, frem for i stedet, at udbygge den del af samarbejdsmodellen, som allerede fungerer. Som det forholder sig nu, er en-dørs-princippet ikke i overensstemmelse med realiteterne, og begrebet er mere vildledende end tilrettevisende, både i forhold til brugerne og i forhold til forventningerne til Saaffik. National videnssamling, dokumentation og forskning Den velkonstruerede og brugervenlige hjemmeside kan ses, som en spæd begyndelse på, at oprette et nationalt videnscenter, hvor ekstern dokumentation og forskning vedrørende sager om overgreb mod børn og unge kan finde sted og hvorfra der kan ske en formidling af viden på landsplan. Saaffik har for nuværende intet eget forskningsprogram eller nogen form forskningstilknyttet samarbejde. Den sagsdokumentation og kundskabsregistrering der kommer til at finde sted, vil fremover være via den registerbaserede database. Såfremt intensionen skal blive til virkelighed, skal der speedes op og opgaven skal prioriteres mere end det er tilfældet nu. Med de forhåndenværende ressourcer lader dette sig ikke gøre uden, at andre opgaver, såsom undervisning nedprioriteres. Saaffik har med stor indsats og forbilledlig faglig kvalitet udarbejdet materiale, i form af et hæfte til brug for voksne der arbejder med børn og unge. 6

8 Hæftet er inddelt i afsnit omhandlende: Beredskab og handlevejledning ved viden eller mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge Gode råd til at kunne tale med børn og unge. En hjælp til samtalepartneren Vidensdeling og forebyggelse. Hæftet har endvidere henvisninger til materiale af faglig relevans. Den ansvarlige for udarbejdelsen af hæftet, er psykologen i Saaffik og hæftet er blevet til, i samspil med børnerettighedsinstitutionen MIO. Set fra et børneperspektiv kunne det være ønskeligt, om Saaffik også sikrede, at der blev samarbejdet omkring udarbejdelse af informationsmateriale særligt rettet til børn og unge udsat for overgreb, idet ét af hovedprincipperne i FN Konventionen om Barnets Rettigheder, er sikringen af børns inddragelse og indflydelse på eget liv og understregning af retten til egen krop, og beskyttelse af denne. Ekspertrådgivning til lokalområder i Grønland Rådgivningsopgaverne varetages af samtlige ansatte, og henvendelserne kommer fra hele landet. De er både telefoniske, over internettet og foregår også ved afholdelse af national undervisningsvirksomhed. Når man ser på undervisningsaktiviteten, indholdsdelen og behovet for opfølgningen af denne, så er det en virksomhed som kræver planlægning, forberedelse og megen rejseaktivitet. Det betyder fravær fra de funktioner den enkelte medarbejder også (samtidigt) skal varetage i huset Saaffik. Særligt lederen har rejst meget på kysten og det må siges, at være særdeles uhensigtsmæssigt, at den ledelsesmæssige funktion bliver sat på stand by i de perioder der er rejseaktivitet. Det kan være medvirkende til, at Saaffik i dag fremstår med et tydeligt behov for fokuseret, stabil og synlig ledelse, både internt og eksternt. Den ekspertrådgivning Saaffik yder i dag er opdelt i delfunktioner, afhængigt af hvem og hvor rådgivningen ønskes. Det er ikke muligt, at stille et Børne- og unge rejsehold til rådighed for kommunerne. Derimod er ekspertisen til rådighed for professionelle og borgere i Nuuk. Saaffik har således ikke formået at implementere, de i projektmodellen opstillede formål om, at tilbuddet kan benyttes ved et Rejsehold. I de tilfælde hvor der kunne være behov for, at behandlingen foregå i Saaffik, kan det være en forhindring, at det er meget bekosteligt, at stille både rejse og bolig til rådighed for barnet, den unge og en ledsager. Særligt set i lyset af, at en behandlingsproces kan blive langvarig, synes det urealistisk at forestille sig det gennemført fremover. 7

9 Rådgivning og støtte til pårørende og tilbud om terapiforløb og krisepsykologisk førstehjælp Rådgivning og støtte til pårørende og tilbuddet om terapi og krisepsykologisk førstehjælp gennemføres på Saaffik og funktionerne er fordelt mellem de ansatte. Psykologen og psykoterapeuten varetager børne- og ungedelen og lederen har samtalerne med forældre og pårørende. Det fungerer godt med den arbejdsopdeling, men sparringen omkring den enkelte sag foregår ikke internt. Der afholdes ikke familiesamtaler hvor både børn og forældre, pårørende eller nære omsorgspersoner deltager. Det praktiseres ikke, at have børnesamtalegrupper, hvor børn med samme baggrund kan få udbytte af at være i en gruppesammenhæng med støtte fra kompetence voksne. Sagsmængden er pt. 6 børn i psykoterapeutisk behandling. De faglige redskaber som anvendes ved udredning og behandling er uafklarede og der er ikke konsensus om metodevalg blandt de ansatte. For nuværende er det ikke blevet dokumenteret og vurderet hvilke faktorer der indvirker på den psykoterapeutiske behandling. Det enkelte behandlingsforløb varetages alene af den enkelte medarbejder og der anvendes ingen internationale anerkendte screeninger. Ingen af behandlingsforløbene har en tidsramme, indenfor hvilken behandlingseffekten vurderes. Når man ser på antallet af samtaleforløb over den tid Saaffik har eksisteret, så må det konkluderes, at tilbuddet kun er nået til en ganske lille gruppe af den ellers potentielt store målgruppe. De ovenstående konklusioner skal anskues ind i den pionertænkning, som Saaffik er grundlagt på. Hovedvægten er lagt på den del som handler om, at brugeren skal skånes for en usammenhængende indsats, og i stedet er det ønsket, at forene de tiltage og de tilbud som er nødvendig og som giver mest mening for den enkelte. At udvikle nye tiltag indenfor et så komplekst velfærdsområde, som der her er tale om, kræver tid og innovationsarbejde. At opbygge kundskab, procesevaluere, dokumentere og skabe nye samarbejdsplatforme på tværs af samarbejdstraditioner, må forventes at tage en årrække. Erfaringer skal høstes og der skal bygges videre på det der viser sig værd, at bygge videre på. 8

10 Kapitel 4. Sammenfatninger og anbefalinger til indsatsområder i relation til evalueringens mål På baggrund af evalueringens hovedkonklusioner, hvori der redegøres for konsekvenserne af den foreløbige implementering af Saaffik, som et højt fagspecialiseret nationalt foranstaltning, kan nedenstående læses som fremadrettede anbefalinger til den videre indsats og udbredelse af best practice med henblik på, at øge og styrke effekten. Strukturelle udfordringer, ledelsesmæssige og organisatoriske tilpasninger i forhold til bæredygtighed som landsdækkende indsats I forhold til ledelse og organisationsudvikling forudsættes der høj grad af kompetent ledelse. Formålet med Saaffik som en etableret landsdækkende indsats stiller krav om at yde og bistå den bedst tænkelige og mulige indsats overfor børn og unge udsat for seksuelle overgreb. På den baggrund anbefales det: at der snarest formuleres en ledelsesstrategi med principper for hvordan dette tænkes opnået indenfor de givne rammer, forhindringer og muligheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for at kvalitetssikre den specialiserede landsdækkende indsats. Det kræver formulerede visioner, klart afgrænsede målsætninger, faglige metodevalg og praktiske anvisninger til hvorledes dette kan realiseres. Saaffik fremstår ikke synlig i sin nuværende funktion og det anbefales: at primært ledelsen yder en betydelig indsats for at fremme formidlingen (branding) af Saaffik i såvel fagkredse som i folkeoplysende medier med henblik på, at nå så bred en målgruppe som muligt. Der skal kontinuerligt arbejdes på, at udvikle det velfungerende samarbejde, vidensdeling og kommunikation i både Samråd og Samarbejdsgruppen. Det kan betragtes som et væsentligt bærende elementer i Saaffik, og foruden disse to samarbejdsorganer vil intensionerne bag Saaffik ikke kunne opnås. Det anbefales derfor: at fastholde brugen af disse vigtige styrende organer og sikre, at der både indholdsmæssigt og udøvende er fastlagte møder med så høj mødedeltagelse og professionalisme som muligt. 9

11 Det anbefales endvidere, at: der er overensstemmelse mellem mål og de økonomiske og personalemæssige ressourcer, der er afsat, til gennemførelse af formålet. For nuværende synes det, at være vanskeligt at fastholde en klar arbejdsfordeling som er i overensstemmelse med arbejdsbeskrivelserne. De arbejdsrelaterede opgaver er flydende og varetages af en meget lille stab, som risikerer at miste fokus og forudsigelighed i opgaveløsningerne. Rollefordelingen mellem de ledelsesrelaterede opgaver og øvrige opgaver er ikke tilstrækkeligt tydelige og synes vanskelige at håndhæve. Det anbefales, at: personalepleje, og det interne tværfaglige arbejde prioriteres og ledelsesopgaverne tydeligt adskilles fra øvrige opgaver og alene varetages af lederen. Værdien og kvaliteten af ledende og tværfaglige metodevalg og samarbejde Set i lyset af, at seksuelle overgreb mod børn og unge er et alvorligt problem i Grønland, synes det at være et sparsomt antal børn og unge og deres familier, som har eller har haft modtaget krisepsykologiske samtaler og overgrebsfokuseret behandling. Udredning, undersøgelse og opbygning af behandlingsalliance strækker sig ofte over en længere periode og det sammenholdt med, at der kan opstå brud i behandlingen på grund af manglende fremmøde betyder, at det er vanskeligt, at fastsætte en forudbestemt behandlingsperiode. Uagtet at dette er en realitet anbefales det, at: Saaffik ved modtagelsen af en sag og forud for iværksættelse af individuel tiltag fastlægger en tidsmæssig ramme og loft for hvornår det skal vurderes om hvorvidt den givende behandling skal fortsætte eller afsluttes. Vurderingen af behandlingseffekten anbefales at finde sted i koordinerende behandlingsmøde mellem ledelse og behandlere i Saaffik. I forbindelse med en sådan vurdering anbefales det endvidere, at: der anvendes klare redskaber (screeninger) til brug for vurdering af hvilke faktorer der indvirker på den pykoterapeutiske behandling. 10

12 I vurderingen må endvidere indgå det faktum, at skaderne efter de seksuelle overgreb er en del af det generelle omsorgssvigt og de komplicerede livsomstændigheder barnet eller den unge lever under. Dette opleves som et dilemma af de ansatte og det må på den baggrund anbefales det, at : fremme den helhedstænkende tilgang til at forstå barnet og den unge i en kompliceret familiær sammenhæng, fremfor énstrenget, at fokusere isoleret på det seksuelle overgreb. Saaffik styrkes ved, at der fortløbende vurderes om de planlagte mål nås, og hvis ikke, at der tages skridt til at justere målene og aktiviteterne. Dette må betragtes som en leders opgave at iværksætte og at facilitere processen frem til en faglig stillingstagen. Det anbefales, at: der straks tages skridt til, at der indenfor de forskellige kategorier af tværfaglige tilbud som Saaffik yder, bliver taget stilling til metodevalg og faglig retning. Som det forholder sig nu, er der frit metodevalg hvilket svækker den faglige identitet og synligheden af den faglige kapacitet Saaffik repræsenterer. For at kvalitetssikre indsatsen, er det nødvendigt, at indføre fastlagte procedurer og guidelines for at undgå, at indsatsen er person afhængig, som det er tilfældet nu. Det anbefales, at: der tilvejebringes procedurer for dokumentation af de tværfaglige og tværsektorielle resultater der opnås i forhold til varetagelsen af èn-dørs-princippet. Det skal være muligt, at vurdere om intentioner om en modtagerfunktion, tværsektoriel koordinering, videoafhøring, undersøgelse og udredning (psykosocialt, retsmedicinsk og lægeligt), krisehjælp, overgrebsfokuseret behandling og råd og vejledning, er realistisk at opnå. De fysiske rammer er velegnede og velindrettede og fremstår på en meget børnevenlig måde. Der er en god atmosfære og venlig modtagelse. Huset er funktionsopdelt og i den nederste etage er indrettet særlige rum til videoafhøring og lokale hvorfra afhøringerne kan følges og samtalerum. I ét af lokalerne er opstillet udstyr til foretagelse af retsmedicinske undersøgelser. Apparaturet er ikke i anvendelse da undersøgelserne fortsat foretages på Dronning Ingrids Hospital. Årsagen til dette er, at der ikke er ansat sygeplejepersonale som kan foretage undersøgelserne. Nordiske erfaringer peger i retning af, at det set fra et barne- og retsperspektiv, er primært positivt såfremt undersøgelserne foregår på et for børn særligt indrettet miljø, som Saaffik er. 11

13 Som en aktuel prioritering af ressourcer og udsigten til at praktisere denne undersøgelsesform, anbefales det, at: de medicinske undersøgelser (kolposkopi) fortsat foretages på hospitalet og adskilles fra den øvrige del af de opgaver Saaffik varetager. Baggrunden for dette er, at der hersker så stor usikkerhed omkring brugen af undersøgelsesmetoden, og der synes ikke at være nogen realistisk mulighed for at få implementeret denne indenfor den nærmeste fremtid, bl.a. fordi Sundhedsvæsenet ikke ønsker, at fravige princippet om at den type undersøgelser fortages i hospitalsregi. Derudover er der andre funktioner i Saaffik, som bør prioriteres og som kræver fokus og aktuel handling. Identificerbare mønstre mellem lokal og landsdækkende indsats Saafiks relevans afhænger i høj grad af om der er sammenhæng mellem brugernes behov og den ydelse der tilbydes fra Saaffiks side. Det er velkendt, at der er en begrænsning i forhold til nærhedsprincippet og mulighederne for og omfanget af hvad Saaffik kan nå med behandlingstilbud på landsplan. Det lader sig ikke praktisere, at lave langdistance terapeutisk overgrebsbehandling og krisepsykologiske samtaler. Børn og unge og deres pårørende er således afhængige af de lokale muligheder der eventuelt findes i nærmiljøet. Set fra et barneperspektiv er det ikke tilstrækkeligt, og ej heller forsvarligt. I den relation er det passende, at vurdere relevansen i forhold til andre lokale tilbud og disses kapacitet. For at fremme udbyttet af de lokale ressourcer forudsættes det, at uddannelsesaktiviteten tager klart afsæt i det enkelte lokalsamfunds behov. Som det forholder sig nu med den megen rejseaktivitet i forbindelse med tværfaglige kompetenceudviklende kurser er det blevet vanskeligt for Saaffik at, fastholde kontinuitet og de konstante opbrud fremmer ikke udviklingen af Saaffik. Det anbefales, at: rejseaktiviteten fastlægges på en sådan måde, at ledelsen sikrer, at der er tydeligt overblik og planlægning af udførelse således, at Saaffik kan fremstå som en fagligt troværdig og synlig national indsats. Både i forhold til brugere, ansatte, samarbejdspartnere og civilsamfundet. Det anbefales endvidere, at der etableres et erfarings- og læringsforum sammen med Rejseholdet for voksne med senfølger af seksuelle overgreb. 12

14 Det anbefales endvidere, at: udbygge de lokale kompetenceudviklingen af tværfaglige ressourcepersoner og kvalificere disse til at varetage opgaverne i nærmiljøet. Kravene er store, da ressourcepersonerne kan komme i akutte situationer hvor de skal agere på egen hånd for derefter at skulle indgå i en opgavevaretagelse og transferperspektiv med kolleger og andre fagkredse. På trods af erkendelsen af, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificerede ansatte til at udfører opgaven som ressourcepersoner, vil det gavne opgaveløsningen at sætte særlig fokus på betydningen af denne opgave udføres lokalt. Ressourcepersonerne vil have brug for følgende: legitimitet og lettilgængelighed, tilstrækkelig faglig viden og mulighed for omsætning af denne til praksis vejledning og råds kompetencer mulighed for sparring med andre kolleger (på landsplan) i et forum af erfaring- og vidensdeling (muligvis IT baseret) klar funktionsbeskrivelse lokal ledelsesopbakning og mulighed for dialog på tværs af faggrænser Denne prioritet forslås varetaget af andre fagpersoner end ledelse og de behandlingsansvarlige ansatte i Saaffik. På den baggrund anbefales det, at der nytænkes hvad angår personalekategorier i Saaffik således, at der etableres tre teams med adskilte funktioner: ledelses- og administrationsteam undervisningsteam, som kan fungere som rejsende uddannelseshold. Som supplement til denne opgave kan teamet varetage opbygningen af Videnscenter, vedligeholdelse af hjemmeside og dataindsamling specialteam med ansvaret for rådgivning og behandling Ressourcerne til disse funktioner kan ske bl.a. ved omlægning af sygeplejerske og socialrådgiver stilling. Forældre og pårørende er vigtigt personer i forhold til at nå positive resultater i behandlingen af barnet eller den unge. Forældrene tilbydes krisepsykologisk samtaler, som varetages af lederen af Saaffik. Ofte giver forældrene udtryk for, at de er meget positive overfor den hjælp deres barn kan modtage på Saaffik. Erfaringer viser, at forældrene ofte har vanskeligt ved at få tilværelsen til at fungere, forældreansvaret er svært at håndtere, forbrug og misbrug af alkohol og hash hører til en belastet hverdag og flere forældrene giver udtryk for, at de har egne traumatiske oplevelser og senfølger fra seksuelle overgreb. 13

15 Samtaleforløbene er individuelle og det anbefales at: overveje om både børn og forældre vil kunne profitere af at der, som supplement og efter vurdering af relevans, kan tilbydes familiesamtaler hvor både børn og voksne tager del i under støttende omstændigheder. I de tilfælde hvor barnet eller den unge er anbragt udenfor hjemmet kan plejeforældre eller omsorgsperson fra døgnforanstaltningen indgå i samtalerne, som støtte for barnet og den unge. overveje værdien af at oprette Børnegrupper, hvor børn og unge kan mødes og modtage samtaleterapi. Formålet med en samtalegruppe er at give børn og unge mulighed for at møde jævnaldrene, der også har overgreb inde på livet. I børnegruppen får børnene og de unge mulighed for at dele oplevelser, høre om andres oplevelser og møde forståelse for de svære tanker og følelser, der knytter sig til overgreb. Børnene og de unge vil have meget forskellige livshistorier, men der er mulighed for mindske det enkelte barns oplevelse af at være anderledes. 14

16 Kapitel 5. Evalueringsmetoder Evalueringen af Saaffik defineres som: En systematisk retrospektiv bedømmelse af gennemførelse, præstationer og udfald i offentlig virksomhed. Og det er en bedømmelse, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. (E.Vedung 1997) Formålet med evalueringen er således, at generere viden om hvorvidt det, i projektperioden, er lykkedes, at etablere en landsdækkende organisation. Evalueringen indeholder en vurdering af de vilkår og omstændigheder Saaffik har haft og har at arbejde under, set i relation til om hvilke forudsætninger der er essentielle for, at modellen kan udbygges til at fungere optimalt på landsplan. Fokus vil være på om de forskelligartede færdigheder og kundskaber indenfor fagspecialer har fået den høje prioritering, som ønsket. Om sammenhængskraften mellem de forskellige fagområder, koordineringen af samarbejdet på forskellige departementstrin og styrkelse af den eksisterende viden på området, bidrager til at indsatsen kan forankres og primært fungere til gavn og nytte for brugerne af Saaffik. Dette samtidigt med, at opmærksomhed og behov fra det grønlandske samfunds side bliver imødekommet. Datagenerering, analyse og bearbejdelse Saaffik og Departementet for Familie og Justitsvæsen har meget velvilligt stillet materiale til rådighed. Som metode er anvendt dokumentanalyse, kvalitative interviews af enkeltpersoner og gruppeinterview samt spørgeskemaundersøgelse og denne datamængde danner således grundlaget for analysen. Der har været gennemført kvalitativt interview af centerleder og efterfølgende gruppeinterview med centerleder og to af de ansatte. Interviewene strakte sig over 3 fortløbende dage og foregik i Saaffik i Nuuk. Denne form blev valgt for samtidigt, at kunne danne et indtryk af den fysiske indretning af Saaffik, og mulighed for at vurdere dette ud fra et barneperspektiv. Interviewet med centerlederen varede 4 timer og fulgte en interviewguide med specificerede perspektiver, såsom overordnet ledelsesstrategi og principper, faglig og økonomisk administration og styring, prioriteringer og ressourceforbrug. Lokalt og nationalt samarbejde ud fra et ledelsesperspektiv, personalepleje og udviklingsperspektiver for Saaffik. Hensigten med interviewet var at få indblik i lederens syn på organisationens forankring og implementeringsaktiviteterne, herunder kompetenceudvikling og erfaringsopsamling. Gruppeinterviewet med centerleder og medarbejdere handlede særligt om Saaffiks kerneydelser og den tværsektorielle indsats, herunder undersøgelser, udredninger og behandlingsforløb. I den relation blev der også spurgt ind til metodevalg og metodeudvikling, teorigrundlag og terapiformer. Videncenterdelen, database (it-baseret dokumentationssystem), beredskaber og handlevejledninger og dokumentation indgik også som temaer i interviewene. Særligt fokus blev rettet mod den del som handler om de landsdækkende opgaver, nærhedsprincippet, uddannelsesansvaret og formidling af specialiseret faglighed. Ved det afsluttende gruppeinterview deltog kontorfuldmægtig, og her blev gruppen interviewet om de ansatte og de tværfaglige kollegers perspektiver, fagkapacitet og erfaringer, herunder den interne opgavefordeling og varetagelse af opgaver. Relevansen af rejseaktivitet, supervision og muligheden for refleksion og rolleforståelse, rolleafklaring og rollefordeling. Èn af medarbejderne var fraværende på grund af sygdom. 15

17 Udover interviewene er vicepolitkommisærerne i Nuuk, pædiater på Dronning Ingrids Hospital og socialchefer, afdelingsledere og sagsbehandlere i kommunerne Kommuneqarfik Sermersooq, Kommuneqarfik Kujalleq, Qaasiutsup Kommunia,og Qeqqata Komunnia, blevet spurgt angående samarbejdet med Saaffik og tilkendegivelserne er positive. Derudover er Familiecentrene i Nuuk, Tasiilaq, Sisimiut, Uummanaq, Narsaq og Qaqortoq, blevet interviewet enten telefonisk eller via udvalgte spørgsmål over mail. Den sparsomme respons er tydeligvis positiv, særligt i forhold til undervisningsdelen og der lægges samtidig vægt på betydningen af det tværfaglige samarbejde, hvilket pt. med fordel vil kunne udbygges. Statestik for 2011, 2012, 2013 og 2014 hvoraf der fremgår aktiviteter som undersøgelse og behandling, råd og vejledning, deltagelse i møder, samarbejde med diverse samarbejdspartnere, politi, Kommuneqarfik Sermersooq, Sundhedsvæsenet, afdelinger i departementet, møder med NGOér og afholdelse af kompetenceudvikling er ligeledes indgået i evalueringen. Derudover har Saaffik fremlagt oversigt over landsdækkende kursusaktiviteten, nyhedsbreve, registreringskema til brug ved visitation, behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager (Rigsadvokaten), henvisningsvejledning og skema, manual og beskrivelse af Børnehus (Departementet for Familie og Justitsvæsen),status på Saaffiks projektperiode 2013, årsplan 2014, opgavefordeling i Saaffik vedrørende arbejdet med børn og unge, referat fra internt strategimøde 2013, ønsker fra Saaffik til ledelsen 2014,referat fra netværksmøde for familiecentre 2013, retningslinjer for formøde, samtykkeerklæring til indhentning og/ eller videregivelse af personoplysninger, forretningsorden for Saaffiks Samarbejdsgruppe, udkast til samarbejdsaftale mellem Saaffik og Dronning Ingrids Hospital, referater fra samarbejdsgruppemøder 2013 og 2014,oplysningsskema til brug ved politiafhøring, psykolograpport/notat (el.andet) vedr. barnets navn, CPR.nr., forældrenes navn samt invitation til temadag i Katuaq. Departementet for Familie og Justitsvæsen har ligeledes stillet materiale omhandlende Saaffik til rådighed for evalueringen. På baggrund af det foreliggende materiale har det været muligt at belyse praksis. Dokumentanalysen viser etableringen af Saaffik over tid og viser ligeledes arbejdsgangene i forhold til at få forretningsordnerne for samarbejdspartnere forhandlet på plads, samt niveauet for samarbejde med eks. Familiecentrene. Ulempen kan være, at dokumenterne er skrevet af forskellige personer internt såvel som eksternt. De kvalitative interviews af medarbejderstaben, som informationer, er nedskrevet og indeholder både faktuel viden, personlige og faglige synspunkter. Det har givet en mulighed for at få indblik i praksis og få viden om hvilke refleksioner de ansatte har om hvorledes Saaffik fungerer, hvor belastninger og udfordringer findes og ikke mindst hvilke udviklingspotentialer de ansatte ser. Evalueringen tager det forbehold at Saaffik har meget få ansatte og derved opstår der en risiko for, at informationsmaterialet er meget lille. Spørgeskemaundersøgelsen med åbne spørgsmål er frivillig (på dansk) er anvendt på grund af den landsdækkende opgave Saaffik har. Det har ikke tid- og ressourcemæssigt været muligt, at rejse til de enkelte kommuner og interviewe brugere og samarbejdspartnere. 16

18 Begrebsafklaring og etiske betragtninger I projektbeskrivelsen (A.Rust 2010) defineres seksuelt overgreb mod et barn eller en ung som enhver handling eller aktivitet af seksuel art: som barnet eller den unge ud fra sin alder eller udviklingstrin ikke kan forstå eller ikke giver ikke samtykke til hvor barnet eller den unges personlige og /eller fysiske integritet krænkes hvor den krænkende part udnytter barnets eller den unges afhængighed eller egen magtposition, der baserer sig på den krænkende parts behov Der kan være tale om enkeltstående overgreb eller om gentagne overgreb. Den krænkende part kan være en voksen, men også en ung eller et barn. Betegnelsen seksuelt misbrug bruges hyppigt som sidestillet med seksuelle overgreb, og anvendes som betegnelsen for gentagne overgreb, som f.eks. incest begået af en mere erfaren person mod et barn eller en ung, som ofret står i et afhængighedsforhold til (Harder, 2005). Denne evaluering handler om en offentlig national indsats, baseret på et forholdsvis lille grundlag af data. Derfor er det af betydning, at bidragene hertil ikke kunne identificeres, hvorfor samtlige data er blevet anonymiseret. Når det drejer sig om, at sikre børn og unges rettigheder er de etiske betragtninger vedkommende. Det samme er også tilfældet ved denne evaluering. Derfor er opmærksomheden ikke rettet mod det individuelle barn eller dennes pårørende, og der er ikke indsamlet data fra den enkelte sag eller interviewet barn eller familie. Den case som omtales i evalueringen, repræsenterer best practice. Casen omhandler et behandlingsforløb med et barn. Den er udarbejdet af ansat ved Saaffik og er anonymiseret. (se venligst bilag) De individuelle interviews af ansatte er besvaret ud fra et frivillighedsprincip og det samme gør sig gældende for telefoninterviews og spørgeskemaundersøgelser. 17

19 Kapitel 6. Perspektiver på Saaffiks kerneydelser Forankring, organisering og ledelsesstruktur I forhold til de kerneydelser der er centrum for Saaffiks virke og det ansvar der påhviler de ansatte at varetage, så er medarbejderstaben bestående af ganske få ansatte med forskellige faglig baggrund. De kan opfattes som en ressource og det kan anskues som en begrænsning. Èn af hovedopgaverne er vidensformidling og råd og vejledning til landet byer og bygder, og det kræver meget rejseaktivitet for samtlige medarbejdere lige med undtagelse af den kontorfuldmægtige. Det betyder konkret, at den interne tværfaglige samarbejdskultur er vanskelig at få til at fungere og det foregår i stedet i Samrådet og i Samarbejdsgruppen. Arbejdsopgaverne er vilkårligt fordelt og der er ikke gennemsigtighed i de arbejdsprocesser hver især varetager. De opgaver som traditionelt hører ind under et ledelsesansvar varetages i flere tilfælde af psykologen. Dels fordi personen mestrer opgaven og dels fordi stedets leder ofte er bortrejst. Der har gennem det sidste år været arbejdsrelaterede sygdomsperioder og det opleves som krævende at udfylde det ansvar den enkelte skal forvalte i den stilling vedkommende er ansat i. Det påvirker ligeledes Saaffiks ansvar for den landsdækkende servicering, som der ikke synes, at være tilstrækkelige personaleressourcer tilstede til at varetage. Opgaven med at fungere som akutberedskab er ikke løst, ligeledes på grund af manglende ressourcer. Vanskelighederne med at få tilbuddet til at række ud på landsplan har ført til ønsket om udviklingstiltag i form af udbygget samarbejde og danne netværk med landet 11 Familiecentre. En potentiel udvikling af dette vil kunne omfatte et partnerskab og vil i højere grad kunne sikre et minimumsgrundlag ved krænkelser, overgreb og, at tilbuddet når ud til børn og unge som har brug for støtte. Rekrutteringen af medarbejdere til denne opgave, er vanskelig og denne problemstilling kommer til udtryk i følgende citat: På grund af rekrutteringsvanskeligheder vil det ikke være muligt, at ansætte medarbejdere i Familiecentrene som har de fornødne ressourcer og erfaringer til at varetage opgaven. Der er brug for en landsdækkende funktion som kan varetage koordineringen, undervisning og rådgivning, sparring til medarbejderne. Medarbejder Kommuneqarfik Sermersooq Drøftelserne af denne mulighed er pt. sat på stand by, og der afventes dels spørgeskemaundersøgelse på Familiecentrene og dels flere møder med koordinator for Familiecentrene i Departementet. Det vil bla.a. betyde en øget grad af kursusvirksomhed for, at sikre en opgradering af Familiecentrenes viden. For nuværende foreligger der ikke en samarbejdsaftale med Familiecentrene. Det er således et ledelseskrav, at have ansvar for indsatserne på kysten. Selve processen med at få det til at fungere er en stor ledelsesopgave og udfordring. Mange systemer på kysten er skrøbelige og personafhængige. De ansatte erfarer, at der kan være store kulturforskelligheder i forhold til grønlandsk og dansk forståelse og viden om eks. senfølgerne på overgreb, og også her synes der at være høj grad af personafhængighed. Der er stor udskiftning af medarbejdere og mangel på fagpersoner, og diffentieret viden hvad angår muligheder for at handle. Erfaringer viser, at der er stor tilfredshed med brugen af Bekymringsbarometer (JanusCentret, København). 18

20 Ved en afdækning af de landsdækkende opgaver bliver det meget tydeligt, at tilgængeligheden og nærhedsprincippet er aktuelle udfordringer grundet de store geografiske afstande. Som en del af tilbuddet i Saaffik kan personalet yde råd og vejledning til sagsbehandlere, dag- og døgninstitutioner, skoler, forældre, plejeforældre og andre med behov for dette Jan-Maj Rådgivning pr mail Rådgivning pr telefon Tabel 1: Råd og vejledning Rådgivning pr skype Personlig henvendelse Som det fremgår af tabel 1., er det primært råd og vejledning pr. telefon og dette varetages af de ansatte. Kontorfuldmægtigen henviser til den medarbejder der er til rådighed for at give råd og vejledning. Det er primært psykolog og terapeut der varetager råd og vejledningsopgaver omhandlende børn og unge. Og lederen varetager voksendelen ved at tilbyde krisepsykologiske samtaler. Selve de psykosomatiske og juridiske undersøgelser og opfølgningen på disse i form af udredningsog behandlingsforløb er centrale funktioner i hele indsatsen Jan - Maj Videoafhøring Behandlings samtaler Tabel 2: Undersøgelse og behandling Somatiske undersøgelser 19

21 Som det fremgår af Tabel 2., er den primære indsats centreret omkring behandlingssamtaler hvor der eksempelvis i 2012 har været 100 behandlingssamtaler. Som en del af kerneydelsen har de fysiske rammer stor betydning og afhørings-og undersøgelseslokaliteterne fordi de er med til at sikre kvaliteten og udbyttet af undersøgelserne. Udarbejdelse af beredskaber, handlevejledninger og oprettelse af hjemmeside, er ligeledes Saaffiks ansvar, og oprettelsen af videnscenter. Det betyder, at Saaffik er forpligtet til at dokumentere egne erfaringer samt opsamle relevant viden og forskning på fagområdet, og videreformidle dette til gavn for andre. Ud over de konkrete arbejdsopgaver hviler der også en forpligtelse til at udgive Nyhedsbreve og afgive høringsansvar til Selvstyret. Samrådet og Samarbejdsgruppen i Nuuk Når en sag henvises fra sagsbehandlere, politi eller sundhedsvæsenet, træder Samrådet sammen og vurderer den enkelte sag samt tager stilling til det videre forløb i sagen. Et samrådsmøde er et koordinerende møde, der sikrer en tidlig indsats og koordinering af sager hvor der er viden eller mistanke om, at børn og unge har været udsat for seksuelle overgreb. Ved samrådsmødet sikres en evt. hurtig støtte eller behandling til barnet, en evt. retsmedicinsk undersøgelse af barnet samt en afklaring om grundlag for en kriminalretslig efterforskning. I mødet er politiet, sagsbehandler, pædiater og Saaffik repræsenteret. Samrådet har en meget vigtig funktion, og opfattelsen er, at Samrådet er positivt indstillet overfor Saaffik. Det fremhæves bl.a. som særligt, at: Samrådet har fuldt med under hele processen og er gode samarbejdspartnere Samrådet har fungeret som netværk under projektbeskrivelsen af Saaffik Samrådet har stor indflydelse der er kort sagsbehandlingstid og Samrådet kan hurtigt indkaldes det føles godt at arbejde fælles for Barnets tarv der følges op på sagerne flowet af oplysninger går hurtigere de kommunale sagsbehandlere deltaget i møderne det føles som om alle er en del af en enhed alle går meget op i at gøre deres del af arbejdet brugerne bliver set tidligere oplevede frustrationer er nu blevet reduceret og nu fungerer samarbejdet bedre procedurerne, som er lavet i fællesskab fungerer de enkelte medlemmer af Samarbejdsrådet brænder for sagen Sundhedsvæsenet og politiet ved at sagerne kører videre på samme spor hver instans er med fra start til slut psykologen fungerer som mødeleder ved Samrådsmøderne 20

22 Det har været forsøgt at få retsvæsenet medinddraget, men det opfattes som at retsvæsenet ikke ønsker at indgå i samarbejdsformen. Der er stadig et stort ønske om et tættere samarbejde med retsvæsenet og det er relevant fortsat at tage dette op til overvejelse. Det som fremhæves er samtidigt, at der er behov for opfølgning på hvordan det går børnene sidenhen. Medarbejderne giver udtryk for, at de er bekendt med, at det kan føles utrygt for børnene og de unge, at afslutte forløb i Saaffik. Ofte har børnene og de unge ingen steder eller personer der kan tage over, og det understreger betydningen hvor vigtigt det er med en god feed-back til og fra sagsbehandleren i den ansvarlige kommune. Der er endnu ikke indgået samarbejdsaftale med de involverede. Samarbejdsgruppen skal regulere et struktureret, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem politiet i Nuuk, Dronning Ingrids Hospital, Kommuneqaefik Sermerssooq og Saaffik. Samarbejdsgruppen skal løbende kvalitetsudvikle, dokumentere og evaluere samarbejdet omkring driften af Saaffik med de involverede samarbejdspartnere. Saaffik udgøres af Samarbejdsgruppen og personalet og det giver en følelse af ejerskab Medarbejder Saaffik. Samarbejdsgruppen spiller ligeledes en væsentlig rolle, idet gruppen er med til at opretholde én dørs princippet og styrke tværfagligheden, løbende kvalitetsudvikle, dokumentere og evaluere samarbejdet omkring driften af Saaffiks formål. Strukturere samarbejdet, således at partnerne løfter arbejde med børn og unge, udsat for seksuel vold og dermed skabe synergi ud fra ligeværdighedsprincippet. Strukturere en åben dialog patnerne imellem, således at partnerne er villige til, at lade sig udfordre i samarbejdet og arbejde løsningsorienteret (citat fra Nyhedsbrev febr.2014) Det fremhæves som værende særligt positivt, at Ungerådgiverne, som også går med til politiet ved afhøringer, deltager i møderne, som holdes 4 gange årligt. Det er muligt, at sende forslag til samarbejdsgruppen og det er her nye ønsker præsenteres. Der finder en grundig orientering sted om hvor langt Saaffik er nået med de forskellige tiltage som f.eks. hjemmeside og Nyhedsbreve. Lederen er mødeleder og den udlånte medarbejder fra Departementet for Familie og Justitsvæsen skriver referaterne fra møderne. Der er indgået samarbejdsaftale omkring ovenstående. Behandlingsforløbene i Saaffik Efter vurdering af den enkelte henvendelse får næsten alle et tilbud om behandling. Behandlingsperioden varierer meget og der findes ikke en gennemsnitlig behandlingstid, eller retningslinjer for hvordan og hvorfor den individuelle behandlingsmetode vælges. 21

23 Jan - Maj årig - pige 2-5 årig - dreng 6-10 årig - pige 6-10 årig - dreng årig - pige årig - dreng årig - pige årig - dreng Tabel 3: Psykoterapeutisk behandling i forhold til alder og køn Tabel 3. viser, at den psykoterapeutiske behandling primært centrere sig omkring piger i alderen år. Der er ikke noget loft for hvor lang en behandling kan vare og der efterlyses redskaber til at sætte en ramme for dette. Samtlige forløb er frivillige, og man kan godt sige fra overfor at modtage tilbuddet. Kommunerne stiller ikke krav og pålæg om behandling. Inden et forløb starter holdes der formøde med familie, barn den unge og evt. en professionel, hvor tilbuddet præsenteres. Motivationen for at tage imod tilbuddet er meget vigtig og det er muligt at melde afbud hvis man ikke er klar til at modtage behandling. Flere af børnene og de unge er anbragte udenfor hjemmet og de fleste døgnanbragte ved, at de kan rette henvendelse til Saaffik, hvis de har behov for nogen at tale med om seksuelle overgreb. Døgninstitutionspersonalet medvirker i startfasen og slutfasen og orienteres undervejs i forløbet. De døgnanbragte børn med forældre i byen kommer oftere, end personalet på døgninstitutionerne, som giver udtryk for, at de ikke føler sig kompetente til at deltage. Saaffik har ikke oplevet, at forældre har været imod at børnene kommer. Tværtimod opfatter medarbejderne det som, at forældrene er glade for at børnene får hjælp. Når et forløb afbrydes er det ofte fordi barnet eller den unge rejser til en anden by eller bygd, eller fordi de ikke længere har lyst til at komme til samtalerne. Under forløbet er der ingen garanti for at der nås frem til at tale om overgrebene. Ikke alle er parate til at tale om det, og erfaringen er, at omsorgssvigtet fylder nærmest totalt. 22

24 Overgrebene er slet ikke det centrale - det er forældrene. Alle børn har alkohol som en væsentlig problemstilling og derfor er det væsentligt at arbejde med det hele menneske (citat fra en ansat) Det betyder, at det er nødvendigt at arbejde med det hele menneske, forklarer medarbejderen. Som en del af behandlingen tilbydes krisepsykologiske samtaler til forældre Jan-Maj Nuuk Udenfor Nuuk Tabel 4: Forældre støtte- og krisepsykologiske samtaler Tabel 4., viser at den primære indsats i forhold til forældrene finder sted i Nuuk. Landsdækkende arbejde, råd,vejledning og uddannelsesvirksomhed Saffik har et landsdækkende uddannelsesansvar og virksomhed, herunder formidling af faglig viden, rådgivningskompetencen og den specialiserede faglighed, som en del af ydelsen til det tværfaglige netværk og de ressourcepersoner, som findes rundt omkring i landets kommuner. Af hensyn til undervisningsmængden på landsplan har det været nødvendigt at supplere staben med ekstern konsulent for at imødekomme behovet for vidensformidling og oplæring af ressourcepersoner i byer og bygder på kysten. For indeværende år er der planlagt 18 tværfaglige kurser på landsplan og i perioden januar til og med april 2014 er der, ifølge Saaffiks egen interne statistik, gennemført 4 af disse. For samme periode var det planlagt, at der skulle have været afholdt 9 tværfaglige kurser. Kommunerne og Familiecentrene giver udtryk for, at de har stort udbytte af kurserne og introduktionen af Bekymringsbarometeret. 23