Modulbeskrivelse for Modul 10 Sygepleje Akut og kritisk syge patienter/borgere

Transkript

1 Modulbeskrivelse for Modul 10 Sygepleje Akut og kritisk syge patienter/borgere Godkendt 6. marts 2013 revideret 1. april

2 Indholdsfortegnelse 1. Sygepleje - Akut og kritisk syge patienter/borgere... 3 Læringsudbytte Modulets temaer og tværgående fagområder... 4 Tema 1: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter, der skal opereres Tema 2: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske hjertesygdomme Tema 3: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med kritisk livstruende kræftsygdomme Undervisningstilrettelæggelse... 5 Studieaktivitetsmodellen for modul Evaluering... 6 Undervisningens tilrettelæggelse Modulets fastlagte og planlagte studieaktivitet... 6 Studieaktivitet C... 7 Planlagt studieaktivitet i almen farmakologi og lægemiddelregning... 7 Øvrige studieaktiviteter... 7 Temadag: Forskning og udvikling i forbindelse med Akut og kritisk sygepleje Prøve... 8 Prøveform... 8 Rammer... 8 Retningslinjer for ekstern prøve... 9 Mundtlig eksamination... 9 Kriterier for bedømmelse Sygdom og omprøve muligheder Sygdom Omprøve Skematisk oversigt over modulet Anbefalet litteratur

3 1. Sygepleje - Akut og kritisk syge patienter/borgere Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Læringsudbytte Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: at søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer at søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje at forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling at analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død at identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner at identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande at forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer at beherske lægemiddelregning og medicingivning at forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritiske sygdomme at reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient, pårørende og andre fagpersoner at forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje at redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område at anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser lovgivningen har for professionsudøvelsen. Modulets centrale fagområder sygepleje, sygdomslære, farmakologi og organisation, administration og ledelse indgår i undervisningen til komplekse sygeplejefaglige problemstillinger 1 Centrale fagområder Teoretiske ECTS point Kliniske ECTS point Sygepleje 8 0 Farmakologi 2 0 Sygdomslære, herunder radiologi Organisation, administration og ledelse Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering inden for sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen, M & Smebye, KL 1986) Sygepleje, fag og proces. Munksgaard København 3

4 2. Modulets temaer og tværgående fagområder Modulet indledes med undervisning i centrale og gennemgående begreber, som på forskellig vis skal anvendes gennem alle temaer. Her vil du opnå viden om akut og kritisk sygepleje i et patientog sygeplejeperspektiv. Modulet består af tre temaer relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske sygdomme, og patienter, som opereres akut samt patienter med livstruende kræftsygdomme. Temaerne udspringer af komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Modulet fire fagområder integreres i hvert tema. Fagområdet organisation, ledelse og administration er tilrettelagt tværgående og derfor uafhængig af hvert enkelt tema. I faget organisation og ledelse opnår du viden om organisering af patientforløb i Region H - på hospitals og afdelingsniveau samt pakke og forløbsprogrammer og får kompetencer til at udøve sygeplejeprofessionen med udgangspunkt i sygeplejersken pligter og patientens rettigheder. I relation hertil opnår du kompetencer til at vurdere, hvordan kvalitetsudvikling indgår i sygeplejerskens virksomhedsområde og får viden om Den Danske Kvalitetsmodel. Du opnår viden om plejeformer og organisering af sygepleje. Du opnår kompetencer til at vurdere sygeplejerskens opgaver i forbindelse med prioritering og delegering samt viden om kontaktpersonordningen. Lægemiddelregning er ligeledes tilrettelagt tværgående, hvor du opnår færdigheder i medicinregning samt viden om sygeplejerskens ansvar ved medicingivning. Tema 1: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter, der skal opereres. Du opnår viden og kompetencer til at observere og yde sygepleje til patienter, der skal gennemgå en akut operation, herunder patienter der indgår i accelererede/optimerede patientforløb. I relation hertil opnår du viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut abdomen, hvor tilstanden forværres og udvikler sig til hypovolæmisk shock. Du opnår færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige fænomener som smerter og kvalme og komme med forslag til interventioner. Du opnår viden om anæstetika, analgetika og tromboseprofylakse. Desuden opnår du viden om og kompetencer til at yde sygepleje til patienter, der har behov for ilt terapi, blodtransfusion og væskebehandling. Tema 2: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge patienter med medicinske hjertesygdomme. Du opnår viden om og kompetencer til at observere og yde sygepleje til kritisk syge patienter med akutte hjertesygdomme, herunder patienter der indgår i et pakkeforløb. Du får viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut koronart syndrom (AKS) og heraf følgende komplikationer. Komplikationer så som akut venstresidigt hjertesvigt, kardiogent shock og akut nyresvigt. Du opnår færdigheder til at identificere, vurdere, analysere og intervenere ved smerte problematikker. Du opnår viden om hjertepræparater og diuretika. Tema 3: Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med kritisk livstruende kræftsygdomme Du opnår viden og kompetencer til at observere og pleje patienter med kræftsygdomme. Du får færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige fænomener som fatigue, kvalme, kroniske maligne smerter. I relation til dette opnår du viden om diagnosticering og behandling af patienter med kræftsygdomme herunder udvikling af sygdomme og bivirkninger af behandlingen. Du opnår viden om palliativ indsats, kompetencer og færdigheder til at identificere, vurdere, analysere og intervenere ved sygeplejefaglige fænomener relateret patienten i den 4

5 terminale fase. Du opnår viden om cytostatika, antiemetika, glukokortikoider og hormonterapi i forbindelse med behandling af kræft. 3. Undervisningstilrettelæggelse I Institut for Sygepleje forventer vi en høj grad af deltageraktivitet. Din forberedelse til undervisningen og dit engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og din læring. I nedenstående studieaktivitetsmodel kan du se hvilke forskellige typer af studieaktiviteter der er i modulet, og hvilke forventninger og krav der er til dig og undervisningsforløbet. Studieaktivitetsmodellen for modul 10 5

6 Intro Intro Intro Evaluering På Sygeplejerskeuddannelsen lægges stor vægt på at få de studerendes vurderinger af både undervisning og eksamen. Du kan bidrage med din vurdering ved at deltage i den evaluering, der gennemføres som afslutning på modulet og efter eksamen. Evalueringen består af et elektronisk spørgeskema, som du får adgang til i Intrapol. Viden fra evalueringer bruges til at forbedre og udvikle de enkelte moduler og uddannelsen som helhed. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen afvikles i tre spor, hvor rækkefølgen af temaer er forskellig. Tema 1 Tema 2 Tema 3 Ekstern prøve Tværgående undervisning: Lægemiddelregning og medicinhåndtering Organisation og ledelse Studieaktivitet A B C Tema 2 Tema 3 Tema 1 Ekstern prøve Tværgående undervisning: Lægemiddelregning og medicinhåndtering Organisation og ledelse Studieaktivitet A B C Tema 3 Tema 1 Tema 2 Ekstern prøve Tværgående undervisning: Lægemiddelregning og medicinhåndtering Organisation og ledelse Studieaktivitet A B C Modulet tilrettelægges med klasseundervisning og studieaktiviteter. Derudover indgår der en planlagt studieaktivitet baseret på E-læring. Der vil således være undervisning initieret og styret af undervisere og undervisning, hvor grupper af studerende selv arbejder med sygeplejefaglige problemstillinger, samt studiespørgsmål. I studieaktiviteterne inddeles en klasse i to studiegrupper med cirka 20 studerende i hver gruppe. I studiegrupperne anvendes forskellige undervisningsmetoder, der inddrager og understøtter forskellige læringsstile. Der er tre forskellige studieaktiviteter: studieaktivitet A: simulationsbaseret undervisning studieaktivitet B: workshop studieaktivitet C: analyse og bearbejdning af case 4. Modulets fastlagte og planlagte studieaktivitet Deltagelse i både den fastlagte og planlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at du kan indstilles til den eksterne prøve. Der er dokumentationskrav for deltagelse. 6

7 Den fastlagte studieaktivitet består af Studieaktivitet C Studieaktivitet C Formålet med studieaktiviteten er, at studerende integrerer modulets fag og samlede læringsudbytte i forbindelse med udarbejdelsen af en sygeplejefaglig problemstilling med fokus på medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande. Endvidere trænes de opgavemæssige krav, der er i den eksterne prøve i modul 10. Studieaktiviteten afvikles over to gange, men er et sammenhængende forløb. Ved første fremmøde drøfter og identificerer gruppen sygeplejefaglige problemstillinger ud fra en gennemgående case. Gruppen deler sig i mindre grupper, der hver udvælger en sygeplejefaglig problemstilling at arbejde videre med. Grupperne udarbejder en disposition, der inddrager modulets fire fagområder til analysen af problemstillingen fra casen. Ved andet fremmøde fremlægger grupperne deres disposition og analyse af den sygeplejefaglige problemstilling fra casen. Ved sygdom eller andet fravær Ved sygdom eller andet fravær udarbejdes og afleveres en afløsningsopgave. Opgaven godkendes af underviser. Procedure for aflevering af afløsningsopgaver fremgår på Intrapol. Dokumentationskrav Tilstedeværelse dokumenteres ved afslutningen af både første og andet fremmøde. Planlagt studieaktivitet i almen farmakologi og lægemiddelregning Den planlagte studieaktivitet på modul 10 består af en E-læringsbaseret test, kaldet Farmakologitesten. Gennemførelse af Farmakologitesten er obligatorisk og testen skal være gennemført i løbet af modulets første 4 uger. Du har tidligere modtaget en med et link samt et login til testen. Testen kan også findes via IntraPol. Du kan bestille et nyt login, hvis du har glemt det gamle. Hvis du har problemer med login, har du selv ansvar for at rette henvendelse de kontaktpersoner, der oplyses på Intrapol via ovenstående link. Dokumentationskrav Når du har gennemført Farmakologitesten indenfor tidsfristen, informeres Studieservice automatisk om det. Du behøver derfor ikke gøre yderligere. Der er også mulighed for efter testen at udprinte et diplom for gennemførelse. Øvrige studieaktiviteter Studieaktivitet A Er simulationsbaseret undervisning om sygeplejeopgaver, ansvar og kompetencer i forbindelse med blodtransfusion. Formålet med studieaktiviteten er at den studerende kender til og kan anvende konkrete kliniske redskaber der anvendes i forbindelse med kontrol, opsætning og registrering ved blodtransfusion. Endvidere at den studerende integrerer og anvender viden fra modulets fire fagområder til en kompleks sygeplejesituation. Aktiviteten er inddelt i 2 dele: I første arbejdes der med studiespørgsmål som er forberedende til aktivitet i SIMLAB Anden del er praktiske øvelser i SIMLAB: kontrol, opsætning og registrering i forbindelse med blodtransfusion. 7

8 Studieaktivitet B Tilrettelægges som en workshop, der indeholder øvelser indenfor akut sygepleje. Formålet med workshoppen: At den studerende forstår og bliver bevidst om den flerfaglige viden, færdigheder og kompetencer, det kræver af sygeplejersken for at kunne prioritere og intervenere i de kliniske komplekse patientsituationer. Workshoppen indeholder tre dele: 1. Triage /prioritering: De studerende skal efter endt gruppearbejde være i stand til at forholde sig fagligt reflekterende til forskellige oplysninger om en gruppe patienter og ud fra disse identificere og prioritere patienter med aktuel og /eller potentiel høj risiko for kritisk sygdom. 2. Sikker mundtlig kommunikation: Redegøre for betydningen og anvendelsen af metoder til sikker mundtlig kommunikation i forbindelse med patientsikkerhed i akutte situationer. 3. Indberetning af utilsigtet hændelse: At kunne foretage rapportering af UTH via skema, samt reflektere over, hvordan sygeplejersken skal følge op på en UTH på patientniveau, personaleniveau og forebyggelsesniveau. Temadag: Forskning og udvikling i forbindelse med Akut og kritisk sygepleje Formål: At den studerende får indblik i udvikling og forskning i de akutte og kritiske sygeplejesituationer, herunder patientforløb og inddragelse af pårørende. At den studerende bliver bevidst om muligheden for at blive en aktiv medspiller i forskningsprojekter, samt de i klinisk praksis bliver bedre til at anvende viden om forskning Formen: Den studerende tilbydes oplæg fra undervisere der forskere på ISY og vil blive præsenteret for igangværende forskningsprojekter som alle, på forskellig vis, bidrager til udviklingen af sygeplejeprofessionens videns grundlag og kliniks praksis.. 5. Prøve Modulet afsluttes med en ekstern prøve. Prøven skal vise i hvilken grad den studerende har opnået læringsudbytte for modulet, og der bedømmes efter 7- trins skalaen. Modulets centrale fagområder sygepleje, sygdomslære og radiologi, farmakologi og organisation, administration og ledelse indgår i prøven. Prøveform Den eksterne prøve er en individuel mundtlig prøve. Rammer Du er som studerende automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens moduler. Dette betyder således, at når et modul påbegyndes, så bruger du en prøvegang. ( BEK nr af 16/ ) Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom eller barsel. 8

9 Hvis du ikke gennemfører fastlagt eller planlagt studieaktivitet indenfor tidsfristen kan du ikke gå til prøve, og prøven betragtes som ikke bestået. Den eksterne prøve afvikles i de sidste to uger i modulet. Der er adgang til eksamensmateriale to dage før den mundtlige eksamination. Procedure for adgang til eksamensmaterialet fremgår via Intrapol. Retningslinjer for ekstern prøve Eksamensmaterialet danner grundlag for den eksterne prøve Den studerende analyserer eksamensmaterialet med anvendelse af praksis, udviklings- og forskningsbaseret litteratur og udvælger en klinisk sygeplejefaglig problemstilling Den studerende udarbejder en disposition med litteraturhenvisninger. Dispositionen indeholder en kort begrundelse for den udvalgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling Dispositionen skal indeholde en oversigt over indhold fra de fire fagområder, der kan belyse den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Dispositionen må være max en side med max 2400 anslag med mellemrum. Dispositionen kan udarbejdes i punktform eller evt. som mindmap Den studerende udarbejder en litteraturliste, hvoraf det anvendte litteratur til dispositionen fremgår. Litteraturlisten udarbejdes efter tekniske retningslinjer Dispositionen og litteraturlisten medbringes og er en forudsætning for, at den studerende kan gennemføre den mundtlige eksamination. Mundtlig eksamination Den mundtlige eksamination skal sikre, at den studerendes kan vurderes efter modulets læringsudbytte og fagområder Til den mundtlige eksamination medbringer den studerende sin disposition og litteraturliste i to eksemplarer og afleverer til eksaminator og censor. Eksaminationen er individuel og varer 35 minutter 10 minutters oplæg af den studerende 15 minutters eksamination 10 minutters votering og feedback til den studerende I det mundtlige oplæg skal den studerende præsentere den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling, identificere, og begrunde forslag til udvalgte interventioner. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i den studerendes disposition og mundtlige oplæg. I den mundtlige eksamination udfoldes modulets læringsudbytte og fagområder. Viden fra tidligere moduler der understøtter det mundtlige oplæg kan inddrages i eksaminationen. Ved feedback kan den studerende bruge notatark, som indeholder eksempler på feedback spørgsmål og med mulighed for at notere stikord. Kriterier for bedømmelse På baggrund af den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang læringsudbyttet for modulet er nået. Prøven bliver bedømt efter 7 trins-skalaen. (BEK nr. 262 af 20/03/2007) 9

10 6. Sygdom og omprøve muligheder Sygdom Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter Metropols gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter eksamen skulle være afholdt (se på Intrapol>Information og vejledning>eksamen >syg til eksamen). Ved sygdom er du tilmeldt til næstfølgende prøve. ( BEK nr af 16/ ) Omprøve Hvis din eksterne prøve bedømmes som ikke bestået, er du automatisk tilmeldt næste gang prøven afvikles på modulet. Med henblik på omprøve skal du kontakte studiesekretær for modulet. Der planlægges derudover prøve som nedenstående. For november-januar hold, mellem uge 11 og uge 16 For april-juni hold, uge 34 Det er en forudsætning for at gå til omprøve i uge 11-16, at du har gennemført Farmakologitesten senest søndag i uge 8 kl Det er en forudsætning for at gå til omprøve i uge 34, at du har gennemført Farmakologitesten senest søndag i uge 32 kl Ved spørgsmål til sygeeksamen eller omprøve, kan den studerende henvende sig til modulkoordinator og studieservice. 7. Skematisk oversigt over modulet 10

11 Undervisning i gennemgående begreber og sygeplejeteori Modul 10 - oversigt over modulet Uge ½ uge 2½ uge 2½ uge 2 ½ uge 2 uger Sygeplejefagligt tema 1 Sygeplejefagligt tema 2 Sygeplejefagligt tema 3 Ekstern prøve Temaer Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritiske syge kirurgiske patienter. Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til akut og kritisk syge medicinske patienter. Sygeplejefaglige problemstillinger relateret til patienter med livstruende kræftsygdomme Individuel Mundtlig Sygepleje Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og interventioner Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og interventioner Komplekse sygeplejefaglige fænomener: Observation, identifikation, vurdering og Interventioner. Præ-per og post operativ sygepleje Sygepleje til den akut hjertesyge patient Sygepleje til patienten cancer Modtagelse af patient og information ABCDE med fokus på A og B observationer Respiration, CPAP, O 2 Den akutte smertevurdering og behandling Sonder, dræn, sutur Hypovolæmisk shock Væskebehandling Accelereret patientforløb Akut indlæggelse og modtagelse ABCDE med fokus på C observationer Early Warning Score Triage Smertebehandling i forhold til hjertesmerter Kardiogent shock Akut nyresvigt Sygepleje til patienten med AKS At være patient med kræft Pårørende til patient med kræft Virkning/bivirkning af den medicinske behandling og af cancersygdommen De plagsomme symptomer: Fatigue, kvalme svækket immunforsvar, slimhindepåvirkning, smerter, vægttab, hårtab Sepsis Psykosociale påvirkninger Palliativ pleje Døden - også i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv 11

12 Sygdomslære Akut abdomen Ætiologi Patofysiologi Radiologisk diagnostik Blodprøver Operation Væskebalance Komplikationer: Infektion, lækage, ruptur O 2. behandling Akut Koronart Syndrom Ætiologi Patofysiologi Diagnostik og behandling UAP, non-stemi og STEMI Akut venstresidigt hjertesvigt Akut nyresvigt Cancer Ætiologi Patofysiologi Tumorbiologi Diagnostik Eksempler på cancersygdom - forløb og behandling Blodtransfusion Farmakologi Lægemiddel regning Organisation og ledelse Smertebehandling med primære analgetika herunder opioidanalgetika, paracetamol og NSAID (hovedgruppe N) Antitrombotiske midler som lavmolekylært heparin (hovedgruppe B) Det autonome nervesystem (hovedgruppe N) Anæstetika (hovedgruppe N) Sygeplejerskens ansvar ved medicingivning Lægemiddelregning Hjertepræparater som ACE-hæmmere og beta-blokkerer, digoxin (hovedgruppe C) Trombocytfunktionshæmmende midler som ADP-receptorhæmmere (hovedgruppe B) Diuretika, Nitrater og Statiner (hovedgruppe C) Lægemidler mod KOL og astma (hovedgruppe R) Antidiabetika (hovedgrupe A) Organisering af patientforløb i Region H - på hospitals og afdelingsniveau Pakkeforløb og forløbsprogrammer, Accelererede /optimerede patientforløb Sundhedsloven patienters medinddragelse i beslutninger og informeret samtykke Autorisationsloven Kvalitetsudvikling, DDKM, Kliniske retningslinjer Plejeformer og Kontaktpersonordning Sygeplejerskens opgaver i forbindelse med prioritering og delegering Cytostatika (hovedgruppe L) Antiemetika (hovedgruppe A) Hormoner (hovedgruppe L) Glukokortikoider(hovedgruppe H) Efter sidste tema/opsamling: Lægemidler mod anafylaksi og shock 12

13 8. Anbefalet litteratur Litteratur markeret med * kan findes på Intrapol * Bartley, M. K. (2008). Acute Abdominal Pain A Diagnostic Challenge.The Nurse Practitioner, Vol. 33, No. 3. Bek, S., Bjeld, B. & Olsen, I. (2007) Medicinregning, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard, Danmark, Kbh. Kapitel: A, B, C, D, E, G, H, I, J Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. BEK nr 1219 af 11/12/ *Benner, P. (1995). Fra novice til ekspert: mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1 udgave, 4 oplag Munksgaard, Kbh. s , s *Bisgaard, T. & Foss, N. (2016). Operationsforløbet. In: Basisbog i medicin og kirurgi (red: Schroeder, T., Schulze, S., Hilsted, J. & Gøtzsche, L.). Munksgaard, 6. udgave, side Dansk Cardiologisk Selskab: Hjertestop * Dansk selskab for patientsikkerhed Håndbog i sikker mundtlig kommunikation. Eldrup, D. S. & Glasscock, T (2014) At lede sygepleje- sygeplejerskens virksomhedsområde. Gads forlag Kapitler: - Jakobsen D. H. og Jakobsen M.S (2014) Accelerede patientforløb - Andersen J. F. (2014) Pakkeforløb for kræft- og hjerteområdet - Liljehult-Kristensen J., Sommer A. (2014) Forløbsbeskrivelser - Abrahamsen L. Kvalitetsudvikling - Schaarup Zielke S. Grundlag for klinisk beslutningstagning - From M. Den Danske kvalitetsmodel - Samson Eldrup D. & Schrader A-M. (2014): Plejeformer kontaktpersonordning - Glasscock T(2014). Delegation - Finderup & Ludvigsen. Kapitel 13. Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser *Grol, R. & Grimshaw, J. (2003). From best evidence to best practice: effective implementation of change in patients care: THE LANCET Vol 362 October 11, 2003 * Hjorth Jakobsen (2014): Standardising fast-track surgical nursing care in Denmark. British Journal of Nursing (9):

14 * Holm S & Kummeneje (2009). Tabel 8 5. Oversigt vedr. Aktuelle postoperative sykepleieaktiviteter i avdeling. s Pre- og postoperativ Sykepleie. Fagbokforlaget. 2.udgave. * Holm S & Kummeneje I. (2009) Postoperative komplikasjoner. Kap. 9, s Pre- og postoperativ Sykepleie. Fagbokforlaget. 2.udgave * Høstrup, H. (2010). Livet med en ondartet sygdom, I: A.M. Graubæk (red.), Patientologi- at være patient, Gads Forlag 2010, s. 33 s. 40. Ikas.dk Jakobsen, D. H. & Rud, K. (2013). Nøgleanbefalinger. Sygepleje ved kolonresektion. Enheden for perioperativ Sygepleje sider * Jensen, D. & Nibro, H. (2010). Tidlig opsporing af sepsis redder liv. Sygeplejersken 2010;15:40-45 *Jungdal, A. og Pedersen, B (2013). Pårørende til patienter med brystkræft ønsker at blive set, hørt og medinddraget. Sygeplejersken.. 10: *Justesen et al. (2013). Klinisk retningslinje om interventioner, der støtter voksne pårørende til kræftpatienter i palliativt forløb. Center for kliniske retningslinjer. * Kehlet,H. (2011) Fast track surgery an update on physiological care principles to enhance recovery. Langenbacks Arch. Surg (396): Kirurgipakken fra Patientsikkert Hospital, version 1.0, april M. Larsen, og L. Wichmann (2013), Sygepleje til den akut syge patient, Gads Forlag, København, 1. udg., 1. opl. Kapitler: - Larsen M Hvad kendetegner sygepleje til akutte patienter? s Tobiasen J Observation af en akut syg patient, s Toth EC Monitorering, s Toth Eva. Vejrtrækningsproblemer, s Stougaard T Påvirkning af kredsløbet, s , s , s Skovbakke, H. Forstyrrelser i væskebalancen, s Risom S.S. & Munch L Smerter, s * Lauritsen, Morten. AHA patienter- Væskebehandling post operativt. VIP Instruks. Amager og Hvidovre hospital version 1. 3 sider. * Linderoth, H. R. (2012). Mødet mellem patienters pårørende og sygeplejersken. I: Hjortsø, M. (red) Sygeplejebogen udg., Gads Forlag, s * Lundh, M. H. et al. (2014) Sickness absence and disability pension following breast cancer population-based matched cohort study. The Breast 23 (2014)

15 Maglekær, K. M (2014). Præ-, peri- og postoperativ sygepleje, side I: Sygeplejebogen 3 (2014), Gads Forlag (red. Nielsen, B. K.) * Mattsson, M. S. & Jønsboe, H. (2014). Danske studier af akutte patientforløb efter opstart af fælles akutmodtagelser. Ugeskrift for Læger 176/15 *Mattson et al (2014). Improvement of clinical quality indicators through reorganization of the acute care by establishing an emergency departments a register study based on data from national indicators. In: Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine. Medicin.dk * Murphy, F. & Gobniat B. (2010). The role of the nurse in the management of acute kidney injury. BMJ;19,3, s Nationale kliniske retningslinjer om indikation for transfusion quick guide ashx * Nielsen J.O.D. & Ahlburg P. (2006). Postoperativ kvalme og opkastning. Ugeskrift for læger. Vol. 168, (1): * O`Donavan, K. (2011). Cardiogenic shock complicating myocardial infarction: An overview. British Journal of Cardiac Nursing. 6; 6, s Odgaard E. (2012) Sygepleje til patienter i væskebehandling, side I: Sygeplejebogen 3, Gads Forlag 2012 (red. Nielsen, B. K.) * Olesen (2014): Akutteam flytter behandling hjem til patienten Sygeplejersken Olsen & Hallin (2013), Farmakologi hånden på hjertet, Munksgaard, København, 1. udg. Kap. 7 (s ), Kap. 8 (s ), Kap. 9, Kap. 10, 11 (s ), Kap. 12 (s ), s , s , s , s , s , s , s , s ,s , s , s , s. 482 * Overgaard D. m.fl. (2010). Kontaktsygeplejersker giver bedre kvalitet i sygeplejen Pakkeforløb for UAK og NSTEMI * Patientombuddet (2014).Temarapport om observation af patienter på sygehuse Side 1-13 * Patientsikkert Sygehus (2013). Sepsis pakken tidlig opsporing af sepsis Prip, A., Wittrup, K Kræftsygepleje I et forløbsperspektiv. Munksgaard, København. 1. udgave, 1. oplag Kap. 1, s , Kap. 5, s , Kap. 8, s , Kap. 9, s , s , Kap 12 s , kap. 14, 15, 16, 19, 20, 21 og 23 * Qvist, N. &.Mogensen, O. (2010) Patienten med akutte abdominalsmerter. I: Callesen et. al. (red.), Den akutte patient. Munksgaard Danmark. København Kap. 16, s

16 *Rasmussen L. Steinmetz, J. Væskebehandling. I: Torben Callesen (red). Den akutte patient. Munksggard 2010, 2. udgave. Kap. 5, s * Region Hovedstaden (2016). Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme. Vejledning Bilag: Handlingsalgoritme EWS: Observationsskema * Region Hovedstaden klinisk immunologisk afdeling (2010). Information om Blodtransfusion. Råd og vejledning til dig der skal modtage en blodtransfusion. S. 1-4 * Region Hovedstaden VIP, (2011). Blodtransfusion kontrol, opsætning og registrering. Vejledning. * Region Hovedstaden VIP, (2011). Blodtransfusion- overvågning af patienten. Vejledning. * Region Hovedstaden VIP, (2011). Transfusionskomplikationer- forholdsregler og opfølgning. Vejledning * Region Hovedstaden VIP (2011). Perifert venekateter (PVK)- Infektionshygiejne ved anlæggelse og Håndtering. *Region Hovedstaden VIP (2016). Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for. Vejledning s. 1-6 Bilag 9 og 10. Oversigt over redskaber til måling af smerteintensitet og Valg af redskaber * Region Hovedstaden (2013). Sundhedsfaglige kontaktpersoner, tildeling, funktionsindhold og dokumentation * Region Hovedstaden VIP (2015). Triage i somatiske Akutmodtagelser og Akutklinikker, Vejledning. Bilag 1,Vital Parameter skala * Region Hovedstaden (2015). Lægemiddeldispensering og administration. * Rosenberg J, Kehlet H. (2003). Postoperative komplikationer, smertebehandling og rehabilitering. I: Stadil F, Lund B, Nordling J (red.), Kirurgisk Kompendium, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 3. udg. S * Scheel, M. (2005). Interaktionel sygeplejepraksis. Afslutning. Munksgaard Danmark, København 3.udgave 2005, s Sestoft, B. et al. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagt på et sengeafsnit. Klinisk retningslinje (Læs resume s. 23) Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014. Kapitel 16-27, 21, 23a, 58, 61 * Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. * Sundhedsstyrelsen (2015). Vejledning om Blodtransfusion 16

17 Taaning, E et al. 2010, Immunologi og transfusionsmedicin, Nyt Nordisk Forlag, 3. udg., s , s , s , s , s * Timm H, Raunkier M og Hee I (2012). Sammenhængende patientforløb. I: Primær sektor- det nære sundhedsvæsen. Munksgaard 2012 * Tipton, J. M. et al (2007). Putting Evidence Into Practive: Evidence-Based Interventions to Prevent, Manage, and Treat Chemotherapy-Induced Nausea And Vomiting. Clinical Journal of Oncology Nursing, Volume 11, Number 1 Viborg, A. & Torup, A. (2014). Sygdomslære hånden på hjertet Side: 46-53, 61-83, , , , , , , , Wyller, V.B Det syge menneske, bind I, Gads forlag, 2. udgave Side: 58-59, 65-68, , , , , , , , , , , , , , , , Wyller, V.B. (2011): Det syge menneske II, 2. udgave Side: , ,