Ansøgning til ABT-fonden

Transkript

1 Ansøgning til ABT-fonden

2 Formål At modernisere det kliniske meldesystem Elektronisk blanket 1515 til embedslæger og epidemiologisk afdeling, SSI Forventet afklaring før sommer 2011!

3 Mail 28/ Kære ansøger Fonden orienterer, at din ansøgning, sammen med de øvrige ansøgninger fra runden med endelig ansøgningsfrist 1. februar 2011, er under politisk behandling. Konkret vil ansøgningerne tidligst komme på regeringens økonomiudvalgsmøde i uge 33, hvorefter sagen forelægges aftalepartierne. Vi forventer derfor, at du får svar om tilsagn eller afslag ultimo august Vi beklager forsinkelsen og ønsker dig en god sommer. Med venlig hilsen ABT-fonden (Fonden for Velfærdsteknologi) D kontakt@abtfonden.dk ABT-fonden Anvendt Borgernær Teknologi Landgreven 4, Postboks København K

4 Mail 5/ Kære ansøgere Grundet udskrivelsen af valg dags dato, bliver der først truffet endelig beslutning om ansøgninger til ABT-fondens forårsrunde i 2012 efter valget. Fonden beklager den lange ansøgningsproces og den ulejlighed den har afstedkommet. Med venlig hilsen ABT-fonden

5 Antibiotikarådet

6 Antibiotikarådet Indsatsgruppe Overvågningsgruppe Dækker antibiotikaforbrug og resistens Humant og veterinært Fokus på ESBL En af opgaverne er at se på mulighederne for at opsamle resistensdata via MiBa DANMAP/DANRES Løbende overvågning

7 HAI-BA projektet (Health care Associated Infections - database) Samarbejde mellem: Regionerne og Statens Serum Institut

8 Infektioner erhvervet på sygehus Omkring hver tiende patient får en sygehusinfektion Koster samfundet > 1 mia kr årligt Reduktion af infektioner er et vigtig mål for at sikre kvalitet i behandling MEN Ingen løbende overvågning medfører: Beskedent datagrundlag for at vurdere mulig effekt af indsats For lidt opmærksomhed om problemets omfang

9 Automatisk datafangst Fordele: Udnytter eksisterende data på en smart måde Ingen krav til personalet om at bruge tid på yderligere registrering Ved national datafangst kan tendenser sammenlignes mellem afdelinger, sygehuse og regioner

10 Et eksempel: Blodforgiftninger erhvervet på sygehus Definition: 1. Bakterier i blod 2. Prøve taget > 48 timer efter patienten er indlagt 3. Behandling med relevant antibiotika (sepsisbehandling) Data: 1. Den mikrobiologiske database (MiBa: prøvesvar og prøvedato) 2. LPR (dato for indlæggelse, afdelingskode) 3. Medicinmodul (antibiotika behandling) Kobling af data og formidling: Data kobles løbende, analyseres og formidles til: Sygehusets ledelse Hygiejneorganisation Den enkelte afdeling

11 Beslutning om at igangsætte et studie: Studiet skal opbygges i 2 trin med en evaluering efter trin 1, hvis udfald vil være udslagsgivende for efterfølgende merbevilling. Trin 1: Studiet skal hente prøveudtræk. På den baggrund skal det konkluderes, om det overhovedet er muligt at koble de nødvendige data. Der er afsat kr. til dette trin. Trin 2: Muligheder og barrierer for at udrulle et fuldt projekt evalueres, og på den baggrund vurderes det, om man skal gå videre med det uddybende projekt for yderligere ca. 1 mio. kr. Disse penge vil blive reserveret for juni 2011

12 Status: Feasibility-studie igangsat september 2011 Belyse de tekniske muligheder Beskrive ny viden i forhold til i dag Definere forskellige outputs, opdelt på ledelsesniveau, mikrobiologisk afdeling/hygiejneorganisation og behandlende afdelinger Belyse hvor langt der er fra et afsluttet feasibilitystudie til at drifte et fuldt program med hjemmeside etc.? Belyse de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser af et fuldt udfaset projekt, herunder vurderinger af implementering på hospitalerne? Afsluttes ultimo 2012, derefter tages stilling til et driftsprojekt Forventes at være cost-effektivt i forhold til Regionale løsninger for overvågning Manuel indberetning af infektioner Og ikke mindst de omkostninger som der er forbundet med infektioner

13 Kick-off møde 7 september fase: se på de tekniske muligheder for at koble data, herunder data fra medicinmoduler Randers og Hvidovre Bakteriæmier som udfald Ingen validering af data i 1. fase som forventes afsluttet i år I 2012 går vi et spadestik dybere

14 Historien Henvendelse fra departementet i december 2010 Er det muligt at lave et system til registrering af sygehuserhvervede infektioner? National og rettidig Baseret på eksisterende data Udgangspunkt i MiBa? Synopsis udarbejdet og fremsendt til departementet

15 Formål for HAI-BA Styrke muligheden for at forebygge og kontrollere sygehuserhvervede infektioner gennem at etablere et nyt, elektronisk overvågningssystem. Projektet omfatter forebyggelsescyklus fra indsamling af data til fortolkning og formidling til de relevante aktører på sygehusene således at hygiejneorganisation, klinikere og ledelse bliver bedre i stand til at agere i forhold til sygehuserhvervede infektioner og styrke evidensen i det fremtidige arbejde.

16 Tidslinje Synopsis udarbejdet til ministeriet mhp møde 19. januar 2011 Fremlagt for MiBa s repræsentantskab 4. marts Møde med repræsentanter fra Danske Regioner 16. marts 2011

17 Gå videre med at undersøge mulighederne for at igangsætte et projekt om overvågning af sygehuserhvervede infektioner, jf. tidligere udsendt projektbeskrivelse. Danske Regioner vil tage kontakt til deres bagland for at høre nærmere om mulighederne for at implementere en overvågning, så den kan anvendes i den kliniske hverdag på sygehusene. Det blev besluttet, at der skulle findes mulige deltagere i et feasibility studie af overvågningsprojektet. Undersøge hvordan data mellem: MiBa, Patientadministrative data Regionernes medicinmoduler kan kobles, således der på baggrund af eksisterende data kan sikres information, der kan bruges til at overvåge sygehuserhvervede infektioner.

18 Orientering og diskussion på MiBa s repræsentantsskabsmøde 10. juni 2011

19 Feasibilitystudiet har til formål at afdække følgende: Hvad er de tekniske muligheder for at koble eksisterende data? Hvori består projektets nye viden i forhold til i dag? Hvilke typer output er brugbare på sygehusene, opdelt på ledelsesniveau, mikrobiologisk afdeling/hygiejneorganisation og behandlende afdelinger? Belyse hvor langt der er fra et afsluttet feasibilitystudie til at drifte et fuldt program med hjemmeside etc.? Hvilke kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser vil der være af et fuldt udfaset projekt, herunder vurderinger af implementering på hospitalerne?

20 Vigtige pointer: HAI-BA er ikke en klinisk database eller en forskningsdatabase Det er overvågningsdata med de begrænsninger som overvågningsdata per definition har Data bør dog valideres i forhold til kliniske databaser og andre datakilder Fælles projekt, ordentlig proces Vigtigt at inddrage ekspertise og erfaringer fra sygehusene Vigtigt at output bliver relevant for brugerne; dvs afdelinger, hygiejneorganisation og ledelse

21 Status for projekt: Feasibility-studie igangsat september 2011 Belyse de tekniske muligheder Beskrive ny viden i forhold til i dag Definere forskellige outputs, opdelt på ledelsesniveau, mikrobiologisk afdeling/hygiejneorganisation og behandlende afdelinger Belyse hvor langt der er fra et afsluttet feasibilitystudie til at drifte et fuldt program med hjemmeside etc.? Belyse de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser af et fuldt udfaset projekt, herunder vurderinger af implementering på hospitalerne? Afsluttes ultimo 2012, derefter tages stilling til et driftsprojekt Forventes at være cost-effektivt i forhold til Regionale løsninger for overvågning Manuel indberetning af infektioner Og ikke mindst de omkostninger som der er forbundet med infektioner