VISION Byggeri med mening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISION 2020. Byggeri med mening"

Transkript

1 VISION 2020 Byggeri med mening

2 Vision 2020 byggeri med mening Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: Oplag: 2000 stk. ISBN: Trykt udgave Elektronisk udgave Design og tryk: Manipulation.as Trykt i Danmark, januar 2006 [trykkeriet A/S] Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax

3 Visionen Byggeri med mening indeholder tre overordnede perspektiver: Brugeren, samfundet og byggesektoren. Visionens logo består af tre ringe, der symboliserer de tre perspektiver. Ringene visualiserer, hvilken rolle brugerne har i fremtidens byggeri. Brugeren er i centrum og omsluttes af byggesektoren, der lever af at opfylde brugernes behov. Samfundet omgiver brugerne og byggesektoren, og sektoren spiller en væsentlig rolle i samfundsudviklingen.

4 Visionsfigur rea l i serer UDFORDRI NG ER i r e s VISION: Byggeri med mening k o n k r e t i s e AMBITION ER m e d f ø r e r

5 Hvorfor en vision? Dansk byggeri bliver i de kommende år udfordret på mange fronter. Stigende krav fra kunder og brugere og et marked med hastigt voksende international konkurrence vil øge både muligheder og risici for byggeriets virksomheder. På den baggrund inviterede Erhvervs- og Byggestyrelsen os 20 ledere fra byggeriet og tilgrænsende erhverv til at formulere en samlet vision for fremtidens byggeri. Visionsgruppen består bl.a. af repræsentanter fra bygherrer, investorer, långivere, fonde, rådgivere, entreprenører, byggevarerproducenter, ejendomsmæglere, driftsselskaber samt forskere inden for byggeri og Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Visionen, som vi præsenterer i denne publikation, er essensen af en komprimeret proces, som vi gennemførte på fire intense samlinger. Vi ved, at byggeriet i dag står overfor en række praktiske og konkrete problemstillinger, der driller i dagligdagen. Men det er nødvendigt at fokusere på den lange bane, hvis vi skal være stærke i fremtiden. Ideen med en fælles vision er at rette blikket fremad og fokusere på udfoldelsen af de betydelige potentialer, som byggeriet indeholder. Vi håber, at visionen kan sætte en ny samlet dagsorden for byggeriet og udgøre grundlaget for den strategiske planlægning i sektorens virksomheder og organisationer. Endelig bør visionen inspirere politikere og myndigheder i forbindelse med tilpasning af initiativer og lovgivning. Vi opfordrer alle i byggeriet til at bruge visionen som udgangspunkt for en konstruktiv dialog. En dialog i organisationerne, mellem virksomhederne og internt blandt medarbejderne. Skal visionen realiseres bør alle uanset deres rolle inden for byggeriet have mulighed for at drøfte, hvordan de kan bidrage. I visionen fremlægger vi vores konkrete ambitioner for Vi præsenterer også bud på de udfordringer, der skal tages hånd om, hvis ambitionerne skal opfyldes. At oversætte udfordringerne til konkrete initiativer kræver, at virksomheder, organisationer og myndigheder aktivt tager ansvar. Markedskræfterne vil gøre deres, men skal visionen opfyldes kræver det, at alle hver især vurderer, hvor og hvordan man kan bidrage til udviklingen. I det følgende præsenterer vi kort tankerne bag visionen og introducerer dens tre perspektiver brugerne, samfundet og byggesektoren. Vi skruer tiden frem til 2020 og giver vores bud på byggeriet. Herefter følger tre kapitler, hvor vi mere indgående beskriver hvert af de tre perspektiver. Første kapitel omhandler brugerne, andet kapitel samfundet og tredje kapitel byggesektoren selv. God læse- og arbejdslyst!

6 BYGGERIETS VISION De kommende års store udfordringer for dansk byggeri opstår som følge af den demografiske udvikling, ændringer i samfundets værdier, skift i brugernes behov, nye teknologiske muligheder og den stigende globalisering. Aspekter der alle bidrager til et kraftigt innovations- og prispres i markedet. Desuden står byggeriet over for en række mere velkendte udfordringer. Der er stadig for mange fejl og mangler i byggeriet, og produktivitetsudviklingen har i en længere årrække ikke just været prangende. Hertil kommer uhensigtsmæssige processer og en organisering, som ikke altid tyder på, at alle arbejder i samme retning. Det overordnede svar på byggeriets udfordringer er, at sektorens virksomheder og ansatte i stadig stigende grad kræver mening af alle de produkter og processer, som de er involveret i. Derved kan skabes en udvikling, hvor kun det mest værdifulde overlever. Visionen for dansk byggeri er derfor at stræbe efter: B y g g e r i m e d m e n i n g Byggeri med mening er det pejlemærke, som byggeriets virksomheder og ansatte til stadighed bør arbejde hen imod. Fra långiver til bygherre til arkitekt til håndværker. Byggeri med mening er et konkret bud på, hvordan byggesektoren ved at arbejde meningsfyldt kan blive mere værdifuld for den enkelte bruger og for samfundet som helhed. Byggeri med mening kan have mange perspektiver. I det følgende giver vi et billede af, hvordan vi håber byggeriet ser ud i 2020 ud fra tre perspektiver: Bruger, samfund og byggesektor. Hvad er meningen? Mening kan være en holdning til tingene. Mening kan være opfattelsen af andres handlinger. Meningen kan være det formål, nogen ønsker at opnå med en handling. Når noget giver mening vil det oftest være præget af fornuft, sammenhæng og rimlighed.

7 BYGGERI MED MENING Byggeri med mening for brugerne I 2020 har byggeriet taget et tigerspring i forhold til brugerne. Byggeriet har sit udgangspunkt i individet og er internationalt førende, når det gælder opfyldelse af brugernes erkendte og ikkeerkendte behov. Byggeri skaber stadig højere værdi og livskvalitet for brugerne. Byggeri med mening betyder fokus på de samlede behov. Hvad enten de er praktiske, følelsesmæssige eller åndelige. Byggeri med mening er byggeri, hvor du føler, du hører til. Fleksibilitet i byggeriet giver mening for brugerne. I familierne, hvor børn kommer til, vokser op og flytter hjemmefra, kan boligen nemt tilpasses de skiftende behov. Til børnefamilierne bygges boliger, der hjælper med at få en presset hverdag til at hænge sammen. Og hvis man ikke ønsker at flytte, når man bliver ældre, kan huset også klare det. Til virksomhederne bygges ejendomme, der fremmer kreativitet, hvor medarbejderne trives og virksomhedskulturen blomstrer. Omgivet af intelligente materialer der selv står for en væsentlig del af vedligeholdelsen og driften. Byggeri med mening er bygninger, der fortæller og skaber historier. Byggeriet er i høj grad en del af oplevelsesøkonomien, og bygherrer og brugere anvender i stadig højere grad bygninger til at udtrykke deres identitet. Både i erhvervslivet og i fritids- og privatlivet. Et fejlfrit byggeri af høj kvalitet er forudsætningen for byggeri med mening. I 2020 er der for længst kommet orden i byggeriets maskinrum. Byggeri med mening for samfundet I 2020 går byggesektoren forrest i løsningen af sociale, sundheds- og energimæssige udfordringer i samfundet. Dansk byggeri bidrager til sammenhængskraft og er en central faktor for både trivsel og konkurrenceevne i samfundet. Byggeri med mening skaber rammerne for det gode samfund. opmærksom på de eksisterende bygninger, der selvsagt udgør langt den største del af bygningsmassen. Byggeriet er effektivt og står stærkt internationalt. Sektoren binder ikke mere af den sparsomme arbejdskraft, end den berettiger til. Derfor er produktiviteten høj og byggeriets samlede udenrigshandel er på niveau med industrien generelt. Evnen til at skabe rammer for det gode liv er en vigtig styrke for byggeriets virksomheder i en tid, hvor næsten alt kan kopieres globalt. Byggeri med mening for samfundet er en sektor, der arbejder på tværs for at skabe innovation. Derfor afsøger byggeriets virksomheder konstant mulighederne for samarbejde med virksomheder fra andre sektorer. Byggeri med mening for byggesektoren I 2020 er byggeriets image særdeles stærkt, og sektorens virksomheder er blandt de mest populære for nyuddannede jobsøgende. På alle niveauer er der særdeles gode muligheder for personlig udvikling. Byggeri med mening er byggeprocesser, hvor den gensidige tillid hersker, og misforståelserne er små. Det er byggeri, hvor samarbejde er i højsædet, hvor design og produktion ikke længere er to forskellige verdener, og hvor bygherren vælger, om han ønsker at være involveret i processen eller ej. Tværgående modulopbyggede uddannelser og fælles aflønningsformer bidrager til det gode samarbejde på byggepladserne. I 2020 understøtter det styrkede samarbejde i byggeriet også udviklingen af systemleverancer. Langt de fleste byggevirksomheder deltager i udviklingen af systemleverancer, og det har forbedret byggeriets kvalitet og produktivitet. Danske byggevirksomheder har selv en mening og viser gennem deres handlinger, hvor de står. Byggeriet skaber grundlag for kontakt og fællesskab mellem mennesker af forskellige oprindelse og fra forskellige sociale lag. Byggeri med mening for samfundet er byggeri, der fungerer som samlingspunkt. Byggeri med mening for samfundet er også et byggeri, der styrker sundheden og minimerer energiforbruget. Sektoren er særlig

8 1. BYGGERI MED MENING FOR BRUGERNE I 2020 er brugernes meninger og oplevelser omdrejningspunktet for byggeriets produkter og processer. Derfor er man i stand til at kombinere og opfylde en mangfoldighed af behov fra funktionelt design til ønsker om oplevelse og personlig udvikling. Byggeriets virksomheder har i samarbejde udviklet metoder, der effektivt kan kortlægge den enkelte brugers behov både de erkendte og ikke-erkendte. Byggeriet kan med stor træfsikkerhed opføre eller opgradere bygninger, så de imødekommer og ofte overgår brugernes forventninger. Den oplevede kvalitet omfatter i 2020 også faktorer som bygningernes emotionelle register og brugernes mulighed for kreativ udfoldelse. Brugernes oplevelse af mening og dermed deres behov ændrer sig konstant. Derfor arbejder byggeriets virksomheder tæt sammen med samfundsvidenskaben, fremtidsforskere og markedsanalytikere. Man er god til at identificere de nye tendenser, så ændrede behov hurtigt kan omsættes til meningsfuldt design. De skiftende behov adresserer byggeriet også med bygninger, der har en enestående høj fleksibilitet. De kan hurtigt tilpasses nye behov og giver samtidig mulighed for, at brugeren kan sætte sit personlige præg på sine fysiske omgivelser. Det store fokus på brugernes meninger og behov har kun været mulig fordi de grundlæggende ting i byggesektoren er i orden. Fejl og mangler i byggeriet giver ikke mening heller ikke i Brugerne forventer, at der er orden i byggeriets maskinrum. Systematisk brugerinddragelse Byggeriets virksomheder bør i fremtiden tage helt anderledes udgangspunkt i brugernes og bygherrernes behov. Og det gælder både de erkendte, såvel som de endnu ikkeerkendte behov hos brugerne og uanset om vi snakker om arbejdspladsen, boligen eller et sygehus Hans Peter Svendler, Fonden Realdania, 2006 I 2020 har byggeriets virksomheder en ny og dyb forståelse for brugernes adfærd og behov. Danske byggevirksomheder er eksperter i brugerdrevet innovation og har stor succes med at udvikle og anvende redskaber, der systematisk kan analysere bygherrens og brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. Resultat er en såkaldt behovsprofil samt konkrete forslag til design, indretning og installationer. På den baggrund kan byggeriets virksomheder gå i tæt dialog med både bygherre og brugere før bygningen designes. Det er særlig vigtigt i mere komplekse projekter som udviklingen af hospitaler, bycentre og kulturhuse, hvor funktion, æstetisk og etik skal gå op i en højere enhed for et væld af forskellige brugere.

9 Erfaringer har vist, at det ikke er let at følge udviklingen i brugernes stadig skiftende behov. Derfor har mange af byggeriets virksomheder ansat psykologer, it-ingeniører og adfærdsforskere på netværksbasis til at følge udviklingen i samfundstendenser og specifikke fagområder, så metoderne hele tiden er på forkant. Danske byggevirksomheder har sikret sig en international førerposition, fordi de har udviklet et meget tæt samarbejde med forskningsverdenen. Udvikling af viden og produkter er integreret. Succeskriteriet for forskningsresultater er, at de er direkte omsættelige til nye produkter eller service i byggevirksomhederne. Det er en win-win situation. Virksomhederne deltager i forskningen og investerer også selv betydelige summer. Forskerne får ny inspiration fra det tætte samarbejde med virksomhederne og ser deres forskning anvendt i praksis. Det tætte forhold mellem virksomheder og forskere åbner nye økonomiske muligheder for begge parter. Ambition for 2020 Danske byggevirksomheder er internationalt førende, når det gælder identifikation og opfyldelse af brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. Byggeri med høj fleksibilitet og stor fantasi Byggeriets funktionalitet skal være større. Ikke bare i praktisk forstand. Byggeriet skal også give brugerne oplevelser, følelser og værdifællesskaber. Og så skal det give brugerne lyst til at udfolde deres kreativitet Per Feldthaus, Arkitema, 2006 I 2020 er bygninger både stramt funktionelle, ekstremt fleksible og stærkt fantasifulde i deres indretning. Brugerne efterspørger i stadig stigende grad muligheden for at sætte deres personlige fingeraftryk. Det handler om individuelle ønsker til design og kvalitet. Men også om brugernes komfort og mulighed for løbende at tilpasse bygningen til klima samt sæsonvariable behov for dagslys og frisk luft. De bygninger, der først sælges eller udlejes, er dem, der giver brugerne størst mulighed for at forme produktet bygninger der sætter brugerne i førersædet i deres eget liv. På arbejdspladsen er nybyggeriet så fleksibelt, at de fleste virksomheder udelukkende flytter, fordi de har vokseværk. De fleste nye erhvervsbygninger kan hurtigt indrettes efter øjeblikkelige

10 behov. Faktisk kategoriseres den overvejende del af nybyggeriet i Danmark som High Flex i den mærkningsordning, som Danmark var det første land i EU til at indføre. Men det er evnen til at kombinere de funktionelle og mere kreative eller følelsesmæssige behov, som for alvor har gjort danske byggevirksomheder efterspurgte, når der leveres nybyggeri og større renoveringsopgaver verden over. I 2020 forstår danske byggefolk simpelthen at designe byggeri, der giver brugerne fornemmelsen af at høre til. Dansk byggeri kan f.eks. levere hjem, der tilpasser sig årstiden. Om sommeren åbnes bygningen, så brugerne får middelhavsstemning med indre gårdhaver. Om vinteren lukker huset sig om sig selv og skaber en varm hyggelig atmosfære. Til kreative virksomheder og kulturinstitutioner leveres byggeri, der bringer de ansatte tæt på hinanden og skaber den ønskede virksomhedskultur. Til sundhedsvæsnet bygges hospitaler og sundhedsklinikker, der udstråler omsorg til stor hjælp for både ansatte, patienter og deres pårørende. I 2020 sætter erhvervsbyggeriet også brugerens mulighed for at udleve sin skaberkraft i fokus. Virksomheder verden over er overbevidste om, at deres dansk udviklede bygninger giver større overskud både blandt medarbejderne og på bundlinien. Dansk byggeri er fødselshjælper for brugernes produktivitet, fantasi og kreativitet. Ambition for 2020 Dansk designede bygninger er internationalt anerkendt for både at være funktionelle, fleksible og kreativitetsfremmende. Intelligent byggeri uden fejl og mangler Øget brug af IKT og udvikling af fælles standarder vil medføre bedre kommunikation på tværs af byggeriet og dermed færre fejl. Potentialet i IKT er enormt, og det skal vi udnytte offensivt Ingelise Bogason, Birch & Krogboe, 2006 For at kunne opfylde brugernes mangfoldige behov må det grundlæggende arbejde være i orden. I 2020 afleveres de fleste byggerier derfor uden nævneværdige fejl og mangler. Kvaliteten har nået et niveau, hvor også mindre byggevirksomheder markedsfører sig med et europæisk kvalitetsmærke for byggeri. Karakterbøger er udbredt overalt i sektoren for man kan ikke opnå kvalitetsmærket uden en god karakterbog. Karakterbøgerne og kvalitetsmærket betyder, at det er nemt at fravælge de mindre gode byggevirksomheder. Det har ryddet grundigt op i sektoren. Den massive anvendelse af IKT i et fælles sprog udgør en af krumtapperne for forbedringen af byggeriets processer og er den vigtigste enkeltårsag til det drastiske fald i omfanget af fejl og mangler. Alle har adgang til internettet og til et fælles projektweb med de nyeste og opdaterede tegninger og modeller. Samtidig har satsningen inden for udvikling og anvendelse af IKT i byggematerialer og bygninger givet danske byggevirksomheder en stærk position både på hjemmemarkedet og i udlandet. I 2020 er brugernes efterspørgsel efter intelligente bygninger med et væld af funktioner målrettet alle tænkelige og utænkelige behov steget voldsomt. Blandt andet fordi intelligente bygninger både giver oplevelser og bidrager til en bedre økonomi i bygningsdriften. Byggeriet identificerede tidligt særlige nicheområder, man ville satse på inden for indlejret IKT. Men førerpositionen er også opnået gennem uddannelse og standardisering. Byggeriets aktive deltagelse i standardiseringsarbejdet for de teknologiske platforme har været vigtig. Endvidere har byggeriet haft stor nytte af de strategiske samarbejder og fælles fora, der er etableret blandt andet med forskningsinstitutionerne. Køb af byggeydelser er også blevet nemmere eller normaliseret om man vil. Byggeriets almindelige standardvilkår for aftaler er forenklet væsentligt, og almindelige forbrugeres rettigheder er blevet styrket betydeligt ved uoverensstemmelser. Ambition for 2020 Der er ingen fejl og mangler i byggeriet, og intelligente bygninger giver brugerne utallige muligheder for at opfylde deres behov. 10

11 Udfordringer Byggeriets virksomheder skal styrke evnen til at adressere brugernes behov. Det nødvendiggør tættere samarbejde med forskningsverdenen og ansættelse af helt nye kompetencer f.eks. antropologer og psykologer. De nødvendige uddannelses- og forskningsmæssige rammer skal udvikles, så danske byggevirksomheder kan skabe unik værdi og oplevelse for brugerne f.eks. ved brug af IKT. Juridiske barrierer for mere fleksibelt byggeri skal identificeres og fjernes. Byggesektoren skal identificere og fjerne årsagerne til fejl og mangler. Kunderne skal have fuld garanti. Byggeriets virksomheder og forskningsinstitutioner bør etablere strategiske samarbejder til udvikling og indførelse af IKT i byggeriet. Større bygherrer bør stille krav om anvendelse af indlejret IKT i byggematerialer og bygningsdele. Intelligente byggematerialer kan styrke byggeprocessen, bidrage til at opfylde brugernes behov samt styrke bygningens driftsøkonomi. 11

12 2. BYGGERI MED MENING FOR SAMFUNDET I 2020 er dansk byggeri kendt for sin åbenhed overfor omverdenen. Mange danske byggevirksomheder klarer sig godt, men konkurrencen er hård også på hjemmemarkedet, hvor udenlandske virksomheder konkurrerer på lige fod med danske. Den åbne konkurrence inden for byggeriet har medført, at sektorens udenrigshandel er på niveau med den øvrige industri og produktiviteten i byggeriet vokser hurtigere, end det er set tidligere. I udlandet er danske byggevirksomheder kendt for deres høje niveau af viden, engagement og kreativitet. Herhjemme taler man om, hvordan byggeriet har tilpasset sig globaliseringen og særligt arbejdskraftens frie bevægelighed. Byggeriet er blevet en sektor, som andre kan lære af, når det handler om at klare sig i den stigende internationale konkurrence. Byggeriet åbner sig også mod virksomheder fra andre sektorer. Faktisk er det svært at definere, hvor grænserne for byggesektoren egentlig går. I takt med det stadig større omfang af samlede bygge- og driftskontrakter leder service- og ejendomsadministrationsvirksomheder et betydeligt antal af de større byggeprojekter. Ligeledes har en række IKT-virksomheder deres primære markedsområde på udviklingen af intelligente byggeløsninger og materialer til det hastigt voksende marked. En af årsagerne til dansk byggeris stærke internationale konkurrenceevne er også, at sektoren gennem en årrække har udviklet en stærk bæredygtighedsprofil. Både de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter bliver dokumenteret, når dansk byggeri udvikler nye processer og produkter. En åben, udadvendt og konkurrencedygtig byggesektor I en stadig mere globaliseret verden skal vi ikke lukke os inde. I stedet skal byggeriet forsøge at udnytte globaliseringen offensivt og se de muligheder, der byder sig. Konkurrencen fra udenlandske byggevirksomheder vil blive stadig stærkere. Jo tidligere vi kommer i gang med at tilpasse os, jo bedre vil vi stå i fremtiden Søren Ulslev, NCC, 2006 I 2020 er dansk byggeri en integreret del af den globale byggesektor. Der samarbejdes på kryds og tværs over landegrænser og danske byggevirksomheder er populære partnere. At dansk byggeri tidligt besluttede sig for at byde konkurrencen velkommen, har gjort virksomhederne stærke. I alle sektorens delbrancher findes virksomheder, som er førende på den internationale scene. Byggevirksomhedernes konkurrenceevne er skabt gennem en kombination af specialisering, kreativitet og indgående forståelse for brugernes adfærd og behov. Byggeriets konkurrenceevne baserer sig også på veluddannet arbejdskraft på alle niveauer. Når de andre er billigere, er vi bedre. En høj faglig kompetence udgør alene det nødvendige grundlag. 12

13 Byggeuddannelserne har udviklet de unges kompetencer i takt med den stigende internationalisering af sektoren. Der er etableret kurser på alle niveauer for at øge byggesektorens konkurrenceevne. Der er identificeret særlige kompetencer, som danske byggefolk specialiseres i og brandes på. Rådgivere, entreprenører, driftsfolk alle har fundet deres egne nicher. Nogle af de aspekter, der vægtes på alle uddannelserne, er innovation, alliancedannelse, samarbejdsformer, kundeservice samt kommunikation med brugerne. Danske byggefolk opfattes som en dyr mærkevare mange steder i verden men de er deres løn værd, fordi de skaber unik værdi for bygherre og bruger. Ikke at lønnen er det altafgørende mere. Mulighed for personlig udvikling og selvrealisering er det, der tiltrækker og fastholder de dygtigste folk i dansk byggeri. Ligesom danske byggevirksomheder ofte arbejder uden for landets grænser, engageres udenlandske byggevirksomheder og byggefolk også i Danmark. Både til små og store opgaver. Bygherren vælger udenlandske byggevirksomheder, når det giver mening i forhold til hans behov. Det samme gælder byggematerialer. Vareimporten til byggeriet er således steget betydeligt. En del af importen stammer dog fra danskejede og dansk udviklede husfabrikker rundt om i Østersøregionen. Ambition for 2020 Dansk byggeri er internationaliseret. Anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft og handlen med udlandet er omfattende i alle dele af værdikæden. Alle delbrancher i byggeriet har flere virksomheder, der er førende på den internationale scene. Innovation med nye partnere Hvis vi ikke fornyer den måde vi organiserer os på, får vi svært ved at konkurrere i fremtiden. Vi trænger til friske input fra andre sektorer folk der gør tingene på en anden måde. Det kan bidrage til den nødvendige effektivisering af vores processer og udvikling af vores produkter, så de matcher kundernes behov Kristian Kreiner, Center for Ledelse i Byggeriet, 2006 En stærk innovationsevne er i stigende grad nødvendig for, at byggeriet kan klare sig i den internationale konkurrence. Nye ideer kommer ofte med inspiration udefra, og byggeriets virksomheder samarbejder derfor i stort omfang med virksomheder fra andre sektorer. I 2020 etableres alliancer, hvor samarbejde kobles med økonomiske investeringer fra alle involverede parter. Alle byggevirksomheder, der indgår i konsortier, tager deres del af risikoen og belønningen. Samtidig suger de ansatte viden til sig gennem netværksorganisering. Det har gjort virksomhedernes grænser flydende og mere fleksible. 13

14 IKT-virksomheder er ofte alliancepartnere. De udvikler den teknologi, der styrker byggeriets processer og forbedrer kommunikationen mellem de mange parter i et byggeprojekt. Endvidere samarbejder mange materialeproducenter med IKT-virksomheder, når det gælder produktudviklingen. Bygninger skal være intelligente og indeholde en mængde nye funktioner og muligheder til glæde for både brugere og driftsherrer. Alliancer med rådgivnings- og livsstilsvirksomheder, der er eksperter i systematisk opsamling af brugeres erfaringer, ønsker og behov, har også været en vigtig brik i den stærke position, som mange danske byggevirksomheder har på det internationale marked. Livsstilsvirksomhederne spiller tæt sammen med byggeriets egne brugereksperter. I 2020 er det i stigende grad også blevet eftertragtet at danne alliancer med store professionelle kunder. Konsortier bestående af virksomheder på tværs af byggeriets værdikæde har specialiseret sig i eksport af totalkoncepter bl.a. til byudviklingsprojekter i Kina. En af de væsentligste alliancer er dog mellem byggeriets virksomheder og forskningsverdenen. En række små virksomheder har gennem netværksdeltagelse med forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet opnået en stærk international markedsposition og stor vækst de seneste år. Ambition for 2020 De fleste af byggeriets virksomheder indgår alliancer med forskningsinstitutioner og virksomheder fra andre sektorer for at styrke innovationen. Byggeriet er blandt de sektorer, der har flest vækstvirksomheder. Byggeri der bidrager til et bedre samfund Byggeri spiller en meget stor rolle i samfundets sociale og miljømæssige udvikling for ikke at tale om samfundets økonomi. Byggeriet bør i fremtiden bidrage endnu mere til en positiv samfundsudvikling. Kan byggeriet blive grundpillen i et rigt samfund som det danske, vil der ikke være grænser for udlandets interesse for vores produkter Henrik Enegaard Skaanderup, Kuben, 2006 I 2020 er byggeriet en integreret del af løsningen af de samfundsmæssige udfordringer, og byggesektorens engagement i den generelle samfundsudvikling er blevet positivt modtaget i befolkningen. Det er den almindelige opfattelse hos bygherrer og brugere, at byggeri skal være bæredygtigt for at give mening. Der fokuseres både på de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Al byggeri udvikles med fokus på sundhed for brugerne. Det er en selvfølge, at bygninger er sunde at opholde sig i, uden at der er gået på kompromis med komforten. Byggeriet har således medvirket til at mindske stress og antallet af sygedage på danske arbejdspladser. Byggeriets fokus på sundhed har sågar spillet en vigtig rolle i den øgede gennemsnitlige levetid i befolkningen. Energi har også i en årrække været et højt prioriteret indsatsområde for byggeriet. I 2006 blev næsten halvdelen af Danmarks energiforbrug brugt i bygningsmassen. Denne andel er faldet drastisk, og i 2020 er Danmark det førende land med hensyn til lavt energiforbrug i bygningsmassen. En alliance på tværs af byggeriet har endda lanceret et energiproducerende hus. Udviklingen er ikke kommet af sig selv. Danske byggevirksomheder har i årevis lært danske forbrugere til at tænke langsigtet. Det giver ingen mening at bygge godt og fejlfrit til en fornuftig pris, hvis bygninger bruger meget energi og er dyre at vedligeholde. Det meste byggeri opføres således på baggrund af totaløkonomiske aftaler, der bl.a. inkluderer energiforbruget over bygningens levetid. Det er dog indsatsen over for den eksisterende bygningsmasse og de energiorienterede renoveringspakker, som sektoren har udviklet, der gør den store forskel. Pludselig er det blevet nemt for folk at købe en energimæssig opgradering til deres bolig. Det er bare et spørgsmål om at vælge, hvilket klassificeringsniveau man ønsker at være på. 14

15 Byggeriet påtager sig ligeledes en vigtig samfundsmæssig rolle på det sociale område. Ud over at opfylde den enkelte brugers behov tilfredsstiller byggeriet omgivelsernes æstetiske behov gennem høj arkitektonisk kvalitet. Byggeriet skaber grundlag for fællesskab og øger den fælles livskvalitet. Det giver mening for os alle. Også integration af flygtninge og indvandrere og integration mellem forskellige socialgrupper er et vigtigt fokusområde. Byggeriets virksomheder har brug for folk fra alle sociale lag og nationaliteter, og den sociale interaktion er i stigende grad centralt i design og placering af bygninger i bymiljøet. En del danske byggevirksomheder har endda svært ved at følge med den stigende internationale efterspørgsel efter deres ekspertise i, hvordan man undgår ghettodannelse. Sidst men ikke mindst frigør byggeriets stadige jagt på mere effektive processer og nye produkter ressourcer i alle dele af den danske økonomi. Ambition for 2020 Byggeriet går forrest i løsningen af sociale, sundheds- og energimæssige udfordringer i samfundet. Udfordringer For at styrke byggeriets internationale konkurrenceevne i fremtiden bør sektoren arbejde for større åbenhed og mobilitet på det internationale arbejdsmarked samt nedbrydelse af handelsbarrierer. Byggeriets virksomheder bør etablere alliancer med virksomheder fra andre sektorer for at styrke proces- og produktinnovationen. Byggeriets virksomheder bør prioritere og dokumentere sociale og miljømæssige aspekter i deres proces- og produktudvikling. Dette indebærer bl.a. fokus på sundhed, energi og samhørighed. Større bygherrer bør afkræve de projekterende totaløkonomiske beregninger, som kombinerer prisen for opførelse, drift og vedligeholdelse, når byggeprojekter udbydes. Interne budgetteringsprocedurer hos bygherrerne bør understøtte denne tankegang. Byggeriets virksomheder bør sammen med forskningsinstitutioner udvikle en ny potentiel eksportsucces: Det energiproducerende hus (CO2 neutralt). 15

16 3. BYGGERI MED MENING FOR BYGGESEKTOREN I 2020 er byggeriets virksomheder nogle af de mest eftertragtede arbejdspladser i Danmark. Og det er vel og mærke på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen om de små årgange og de bedste folk bliver stadig stærkere. Det gode image er ikke kommet af sig selv. En konstant og stædig indsats for at styrke byggeriets processer og produkter har givet pote. I udlandet er dansk byggeri kendt for sine samarbejdsevner. Byggefolk fra hele verden kommer til Danmark for at finde ud af, hvorfor kunderne er så tilfredse, hvorfor byggeriets virksomheder arbejder så godt sammen, og hvorfor næsten alt byggeri er uden fejl og mangler. Andre landes byggesektorer er også interesseret i den danske brancheorganisering. Efter dannelsen af den fælles brancheorganisation har byggeriet oplevet fordelene ved at have ét formaliseret netværk, der koordinerer, inspirerer og bidrager til erfaringsudveksling på tværs. Byggeriet har satset på nye processer samt indkøbs- og samarbejdsformer. Mange beslutninger er rykket frem i processen, så design og produktion hænger sammen. Man har flyttet en stor del af byggeriet fra byggepladsen til mere kontrollerede forhold i indendørs produktions- og samlehaller. Herhjemme er det blevet populært at bo og arbejde i bygninger, der er sammensat af industrielt producerede moduler. Det er lykkedes byggesektoren at vise, at de modulopbyggede bygninger både er individuelt tilpassede, fleksible og prismæssigt meget konkurrencedygtige. Systemleverancerne giver ikke alene mulighed for at levere billigt byggeri i store mængder men også at kæle for dem, der ønsker særlig designet byggeri i den dyrere ende. En populær og samlet sektor Vi kommer i kamp om de små årgange på arbejdsmarkedet. I sådan en situation er et godt image et must. Problemstillingen er måske endda særlig relevant for byggeriet Michael K. Rasmussen, Velux, 2006 I 2020 er byggeriets image fremragende. Mange års arbejde med at styrke kvaliteten og effektiviteten i sektoren har båret frugt. Det gode image har gjort byggeriet til en af de mest populære sektorer at arbejde i. Det har styrket byggeriets rekrutteringssituation markant. To af byggesektorens virksomheder er således blandt de 10 mest populære arbejdspladser blandt nyuddannede jobsøgende. At byggeriets virksomheder er så populære skyldes ikke kun høj kundetilfredshed og positiv omtale af sektorens produkter og services i befolkningen. Det handler i lige så høj grad om, at man som medarbejder i byggeriets virksomheder har særdeles gode muligheder for personlig udvikling. Det faktum, at byggesektoren har slået sig sammen i én organisation, har uden tvivl bidraget til det positive image. Man har nu en væsentlig større gennemslagskraft end byggeriets organisationer tidligere havde hver for sig både over for omverdenen og internt i sektoren. Den konsekvente indgriben overfor medlemsvirksomheder, der ikke lever op til sektorens egne fastsatte standarder for kvalitet og code of conduct, har været et vigtigt element i udviklingen. 16

17 Ambition for 2020 Byggeriets image er stærkt, og byggeriets virksomheder er blandt de mest populære blandt nyuddannede jobsøgende. Tværgående uddannelser og holdånd i byggeriet Faggrænser og mangel på respekt for hinandens arbejde er nogle af de største hindringer for effektivitet og kvalitet i byggeriet. I større nybyggerier og renoveringsprojekter er selvstyrende enheder normen. De komplekse byggeopgaver kræver konstant læring fra hinanden. Kombinationen af specialister og byggefolk med de brede grunduddannelser fordrer stadig mere samarbejde. Også udviklingen af nye aflønningsformer har spillet en vigtig rolle i det gode samarbejde. Fælles aflønningsformer baseret på én overenskomst anvendes overalt i de større byggerier. Ambition for 2020 Byggeriets uddannelser er tværgående og modulopbyggede. Der kommer kun én håndværker til mindre renoveringsopgaver i private hjem. I 2020 siger vi til hinanden: Hvorfor var det så svært, og hvorfor tog det så lang tid at finde melodien til den rigtige team spirit i organisationerne og på byggepladsen Ib Henrik Rønje, Sjælsø Gruppen, 2006 I 2020 er der holdånd i byggeriet. Det frigør ressourcer, så der kan produceres mere og bedre på kortere tid. Manglende koordination var tidligere et væsentligt problem. Nye håndværkeruddannelser, omfattende kontinuerlig opgradering af kompetencer samt nye organiserings- og aflønningsformer har ændret dette. Håndværkeruddannelserne har integreret kompetencer fra det, der engang hed tømrere, murere, VVS ere og elektrikere på en grunduddannelse. Det har givet større forståelse mellem de forskellige retninger, og samtidigt har specialiseringen på overbygningen sikret, at de unges faglige kompetencer er i top. Forskellige uddannelsesinstitutioner i landet profilerer sig også med specialisering efter specifikke bygningsdele f.eks. kan man uddanne sig til vådrumstekniker. For dem, der ikke ønsker at specialisere sig, er der også et arbejdsmarked. Grunduddannelserne er rigeligt gode til det store marked for mindre renoveringsopgaver i private hjem. Den almindelige dansker sætter pris på de nye håndværkere. Endelig kan familien Nielsen få det personlige forhold til deres håndværker, de længe har ønsket sig. Til langt de fleste mindre opgaver er det således kun én håndværker, der kommer ud til kunden. Nye indkøbsformer med fokus på tillid og totaløkonomi Byggeri med mening bør både fokusere på maksimal tillid i byggeprocessen og en god bundlinie på lang sigt Michael Nielsen, ISS Facility Services, 2006 I 2020 køber bygherren ind på nye måder. Hvilken indkøbsform, bygherren vælger, afhænger primært af, hvilken grad af involvering han ønsker. Når bygherrer ønsker et minimum af involvering i byggeprocessen, køber han et produkt. Det er som at købe en bil du ved, hvad du får med alle garantier inkluderet. Bygherren indgår uden større bekymringer sådanne handler, for bag produktet ligger et længerevarende strategisk samarbejde mellem de involverede byggevirksomheder. Det er således snarere reglen end undtagelsen, at de involverede virksomheder igennem værdikæden har arbejdet sammen tidligere. Det med at vælge nye partnere hver gang er passé derfor er tilliden stor og misforståelserne små. Den enkelte byggevirksomhed indgår i ét strategisk samarbejde, når det handler om at bygge skoler og et andet, når opgaven er renovering af boliger. Opgaven definerer, hvilken af virksomhedens strategiske samarbejder der aktiveres. Bygherrerne er godt tilfredse med det stærke samarbejde internt i de strategiske netværk. Det 17

18 giver byggeri af høj kvalitet, og den hårde konkurrence om opgaverne mellem de bydende strategiske netværk giver en god pris. Særligt i større byggerier er det almindeligt, at bygherren tænker i totaløkonomi og supplerer den samlede entreprise med en driftskontrakt. Dermed får bygherren både afdækket sin risiko i byggeog driftsfasen, og konsortierne konkurrerer ikke bare på opførelse men også på vedligehold, energiforbrug m.m. Det er derfor, man snakker om, at huslejen er bundlinien i de større udbud. Mange bygherrer vælger dog at være mere involveret i processen f.eks. fordi han ønsker at påvirke processen, ikke helt er klar på sine ønsker til byggeriet, eller fordi han ønsker læring i sin egen organisation. I disse tilfælde er tidlig partnering den dominerende samarbejdsform. Den tidlige involvering af parterne i byggesagen mærkes tydeligt gennem større tillid, færre ændringer i løbet af byggeprocessen samt en bedre bundlinie. Ambition for 2020 I alle byggeprojekter er tilliden mellem parterne stor og misforståelserne små. Opførelse og drift udbydes ofte samlet i større byggeprojekter. Systemleverancer gennem velfungerende samarbejde På trods af de utallige fordele som findes ved at vælge systemleverancer, er det svært at bryde igennem på markedet. Potentialet er enormt, men det kræver mere samarbejde på tværs i sektoren og en omfattende formidlingsindsats overfor kunderne Carsten Hoeck, Rockfon, 2006 den er skabt som systemleverance. Produkterne kan hurtigt omstilles til den enkelte brugers behov, og det har for alvor sat gang i efterspørgslen herhjemme. Også på den professionelle side har systemleverancer slået igennem. Når de store virksomheder skal have bygget nyt, sker det på baggrund af funktionskrav og hele systemleverancen vurderes samlet. Ambition for 2020 De fleste byggevirksomheder har deltaget i udviklingen af systemleverancer. Udfordringer Byggeriets virksomheder bør reorganisere byggeprocesserne for at styrke sektorens image gennem højere kvalitet og effektivitet til den rette pris. De uddannelsesmæssige rammer skal styrkes ved integration af kompetencer på grunduddannelser og specialisering på overbygningen. Alle større bygherrer bør understøtte udviklingen af nye samarbejdsformer som f.eks. strategisk partnering ved at kræve disse anvendt i markant omfang. Producenter af systemleverancer må overbevise markedet om de økonomiske og kvalitetsmæssige fordele. Samtidig bør større bygherrer tilrettelægge udbud, så det er muligt at byde med systemleverancer. Byggeriet bør arbejde for at etablere én ny samlende brancheorganisation, der kan skabe fælles retning og retningslinjer samt styrke sektorens gennemslagskraft og image. I 2020 har byggeriet udviklet markedet for systemleverancer, og det har øget kvaliteten og produktiviteten i sektoren. Systemleverancer udvikles gennem strategiske partnerskaber mellem virksomheder på tværs af byggeriets værdikæde og virksomheder i andre sektorer. Det handler i lige så høj grad om procesinnovation som produktinnovation med hvem og hvordan samarbejder man bedst? På trods af de store forventninger til systemleverancer har det taget mange år at udvikle markedet herhjemme. Men barrierer inden for udbudsformer og traditionelle fagopdelinger er overvundet i Systemleverancer er i første omgang blevet udviklet til større udenlandske markeder. Her har byggevirksomhederne opnået vigtige erfaringer og videreudviklet koncepterne, og det har vist danskerne, at man godt kan få en skræddersyet bolig, selvom om 18

19

20 V I S I O N S G R U P P E M E D L E M M E R N E Søren Ulslev, adm. direktør NCC Michael Kragh Rasmussen, corp. brand & communication manager, Velux Per Bager, projektleder, Elindco Jørn Boklund, direktør, Bravida Danmark Michael Nielsen, direktør, ATP Ejendomme Michael Nielsen, divisionsdirektør, ISS Facility Services Kristian Kreiner, professor, Center for ledelse i byggeriet Kurt Albæk, adm. direktør, Seniorpartner, Sadolin & Albæk Ingelise Bogason, adm. direktør, Birch & Krogboe Ole Lehrmann Madsen, direktør, Alexandra Inst. (Århus Universitet) Hans Peter Svendler Nielsen, direktør, Fonden Real Dania Peter Engberg Jensen, koncerndirektør, Nykredit Ib Henrik Rønje, adm. direktør, Sjælsø gruppen Henrik Enegaard Skaanderup, adm. direktør, Kuben Rasmus Bech Hansen, strategy director, Kontrapunkt Carsten Hoeck, salgsdirektør, Rockfon Peter Henningsen, direktør MT Højgaard Per Feldthaus, adm. direktør, Arkitema Lone Møller Sørensen, direktør, SBi Henning Steensig, konst. direktør, Erhvervsog Byggestyrelsen

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Eksport og produktivitet

Eksport og produktivitet Den 9. januar 13 Eksport og produktivitet Vigtigt med konkurrenceevne Skarp global konkurrence I en markedsøkonomi med effektiv konkurrence er det kun konkurrencedygtige virksomheder, der vil kunne blive

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

Virksomhederne som driver af innovation i byggeriet

Virksomhederne som driver af innovation i byggeriet Virksomhederne som driver af innovation i byggeriet Erfaringer fra virksomheder i byggebranchen Teknologisk Institut d. 8. februar 2011 1 Jesper Salling Nielsen Kort om mig 25 år erfaring fra byggebranchen

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere